Obsah (5)

§ 191§ 123§ 33§ 82§ 89

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. maj 2026 Sag 111/2025 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod Tiltalte (advokat Jan Schneider, beskikket) I tidligere instanser er afs

§ 191

, og forholdene er begået, blot halvanden må-ned efter at han blev dømt for bl.a. narkotikakriminalitet. Der er ikke andre formildende om-stændigheder i sagen end hans unge alder. Ved den konkrete vurdering af, hvilken betydning Tiltaltes unge alder skal have for straffastsættelsen, må der henses til, at han var 17 år og 2 måneder på gerningstidspunktet, de gentagne forstraffe, herunder for ligeartet kriminalitet, og det hurtige recidiv. Straffen bør på den baggrund fastsættes til 8-9 års fængsel. Det bemærkes, at ung alder ikke er til hinder for, at der ved de allergroveste forbrydelser udmåles en straf, der overstiger 8 års - 3 fængsel. Det bemærkes endvidere, at landsretten har henført forholdet under

§ 191, stk.

2, jf. stk. 1,

1. pkt., og der er således tale om den groveste form for narkotikakrimi-nalitet. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte er ved Københavns Byrets dom af
2. februar 2025 fundet skyldig i overtrædelse af

§ 191, stk.

2, jf. stk. 1,

1. pkt., ved i en periode til og med den
2. maj 2024 i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en ukendt medgerningsmand at have været i besiddelse af 24.384 ecstasypiller, 317,39 g kokain, 43,74 g ketamin, 940,4 g MDMA og 950,39 g amfetamin med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag. Stofferne blev opbevaret i en ladcy-kel, som han blev fundet skyldig i at have brugsstjålet. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 7 år og 10 måneder som en tillægsstraf til Københavns Byrets dom af
3. august
4. Ved den dom var han blevet idømt fængsel i 60 dage for over-trædelse af

§ 123, stk.

2, jf. stk. 1, om vidnetrusler. Østre Landsret stadfæstede den

1. juni 2025 byrettens dom. Landsretten fandt efter en samlet vurdering den udmålte fængselsstraf passende. I skærpende retning lagde landsretten vægt på arten og mængden af de fundne narkotiske stoffer, Tiltaltes tidligere straffe for ligeartet kriminalitet og det hurtige recidiv. I formildende retning lagde landsretten vægt på, at han var 17 år på gerningstidspunktet. Sagen angår for Højesteret strafudmålingen, herunder hvilken betydning det skal have, at Tiltalte var under 18 år på gerningstidspunktet. Generelt om straffastsættelsen Ved lov nr. 711 af
2. juni 2010 blev

§ 33, stk.

3, ændret, således at en gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført, ikke kan idømmes fængsel på livstid. Tidligere fremgik det, at straffen for denne persongruppe ikke måtte overstige fængsel i 8 år. I forarbejderne til lovændringen i 2010 (Folketingstidende 2009-10, tillæg A, lovforslag - 4 nr. L 164, s. 2-9) er det anført, at domstolene ikke bør være afskåret fra efter en konkret vur-dering ”i de allergroveste tilfælde ” at kunne lægge en sådan vægt på retshåndhævelseshensyn, at der bør udmåles en straf på mere end 8 års fængsel. Som anført i Højesterets dom af 2. marts 2015 (UfR 2015.1995), der angik drab, indebærer lovændringen i 2010 ikke, at udgangspunktet for strafudmålingen ved meget alvorlig krimina-litet, som f.eks. drab, begået af en mindreårig skal forhøjes til fængsel i mere end 8 år. Som ligeledes anført indebærer lovændringen, at domstolene skal fastsætte straffen for drab begået af en mindreårig efter en konkret vurdering af bl.a. forbrydelsens grovhed og under hensynta-gen til gerningsmandens alder på gerningstidspunktet, jf.

§ 82, stk.

1, nr. 1, og at domstolene i den forbindelse ”i de allergroveste tilfælde ” ikke som tidligere er afskåret fra at udmåle en straf på fængsel i mere end 8 år. Højesteret finder, at det anførte også gælder i sager om narkotikakriminalitet. Det indebærer bl.a., at domstolene heller ikke i sådanne sager er afskåret fra over for mindreårige at udmåle en straf på fængsel i mere end 8 år i de allergroveste tilfælde. For så vidt angår opgørelse af narkotikamængden bemærker Højesteret, at der ved fastsættelse af straffen for besiddelse af ecstasypiller (MDMA) med henblik på videreoverdragelse skal tages udgangspunkt i den samlede vægt af pillerne, jf. Højesterets dom af 4. juni 2002 (UfR 2002.1991/2). Det fremgår også af den nævnte dom, at MDMA skal sidestilles med amfeta-min ved strafudmåling. Højesteret finder, at det samme gælder ketamin. Den konkrete sag Efter parternes procedure lægger Højesteret til grund, at de omhandlede 24.384 ecstasypiller svarer til ca. 6 kg MDMA. Som nævnt var Tiltalte desuden i besid-delse af 940 g MDMA i pulverform, 950 g amfetamin og 44 g ketamin. På den baggrund lægger Højesteret til grund, at Tiltalte var i besid-delse af ca. 8 kg narkotika, der enten er eller ved strafudmålingen skal sidestilles med amfe-tamin. Hertil kommer 317 g kokain. - 5 Under hensyn til mængden og arten af narkotika sammenholdt med, at Tiltalte var sælger på gadeplan, at han var 17 år på gerningstidspunktet, og at forholdet blev begået, mindre end to måneder efter at han var blevet idømt 5 måneders fængsel for overtræ-delse af bl.a.

§ 191

ved salg og besiddelse af narkotika, finder Højesteret, at straffen skal fastsættes til fængsel i 6 år og 10 måneder. Straffen fastsættes som en tillægsstraf til straffen på fængsel i 60 dage idømt ved Københavns Byrets dom af 19. august 2024, jf.

§ 89

. Højesteret ændrer derfor landsrettens dom, således at straffen nedsættes til fængsel i 6 år og 10 måneder. Tiltalte har fortsat været fængslet under anken. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med fængsel i 6 år og 10 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for byretten. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.