Højesteret ændrer landsrettens dom, således at straffen nedsættes, i sag om opbevaring og videreoverdragelse af euforiserende stoffer

Om straffastsættelse for 17-årigs besiddelse af narkotika En på gerningstidspunktet 17-årig dreng idømt fængsel i 6 år og 10 måneder for besiddelse af bl.a. ecstasypiller med henblik på videreoverdragelse Sag 111/2025 Dom afsagt den

1. maj 2026 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Tiltalte, der på gerningstidspunktet var 17 år gammel, var fundet skyldig i besiddelse af ca. 24.000 ecstasypiller, 940 g MDMA i pulverform, 950 g amfetamin, 44 gram ketamin og 317 g kokain med henblik på videreoverdragelse. Stofferne blev opbevaret i en ladcykel, som han blev fundet skyldig i at have brugsstjålet. Sagen angik for Højesteret strafudmålingen, herunder hvilken betydning det skulle have, at Tiltalte var under 18 år på gerningstidspunktet. Højesteret fandt, at der ved fastsættelse af straffen for besiddelse af ecstasypiller (MDMA) med henblik på videreoverdragelse skal tages udgangspunkt i den samlede vægt af pillerne, jf. Højesterets dom af
2. juni 2002 (UfR 2002.1991/2). Højesteret lagde til grund, at de omhandlede ecstasypiller svarede til ca. 6 kg MDMA, således at Tiltalte havde været i besiddelse af ca. 8 kg narkotika, der enten er eller ved strafudmålingen skal sidestilles med amfetamin. Hertil kom 317 g kokain. Under hensyn til mængden og arten af narkotika sammenholdt med, at Tiltalte var sælger på gadeplan, at han var 17 år på gerningstidspunktet, og at forholdet blev begået, mindre end to måneder efter at han var blevet idømt 5 måneders fængsel for bl.a. grov narkotikakriminalitet, fandt Højesteret, at straffen skulle fastsættes til fængsel i 6 år og 10 måneder. Straffen blev fastsat som en tillægsstraf til straffen på 60 dages fængsel idømt ved den tidligere dom for narkotikakriminalitet. Landsretten var nået til et andet resultat.