Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om, hvorvidt ansættelser hos et vikarbureau var omfattet af vikarloven samt funktionærloven

Om vikararbejde Om samspillet mellem vikarloven og funktionærloven samt vikarlovens krav om ”midlertidigt” Sag BS-60017/2024-HJR Dom afsagt den

1. juni 2026 Dansk Erhverv som mandatar for Flair Group A/S (tidligere Adecco A/S) mod HK Danmark som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Appellant 3 og Sag BS-60105/2024-HJR HK Danmark som mandatar for Appellant 1 og Appellant 2 mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for Flair Group A/S (tidligere Adecco A/S) Appelindstævnte, tidligere Appellant 3, Appellant 1 og Appellant 2 blev ved tidsbegrænsede ansættelseskontrakter ansat hos vikarbureauet Adecco A/S (nu Flair Group A/S). Appelindstævnte, tidligere Appellant 3 blev udsendt den
2. december 2016 til at arbejde som supply chain analyst hos Boeing. Den tidsbegrænsede ansættelse og udsendelsen til Boeing blev forlænget fire gange og varede uden afbrydelser til den
3. juli 2020, hvor ansættelsesforholdet ophørte. Appellant 1 og Appellant 2 blev udsendt den
4. september 2017 til at arbejde som it-supportere hos Siemens. Begge tidsbegrænsede ansættelser og udsendelser til Siemens blev forlænget i alt syv gange og varede uden afbrydelser til den
5. september 2019, hvor ansættelsesforholdene ophørte. Sagerne angik, om Appelindstævnte, tidligere Appellant 3, Appellant 1 og Appellant 2 havde ret til løn under sygdom og løn i en opsigelsesperiode samt ret til godtgørelse efter vikarloven eller lov om tidsbegrænset ansættelse. Sagerne rejste to hovedspørgsmål. For det første om vikarer, der er omfattet af vikarloven, samtidig kan være funktionærer omfattet af funktionærloven. For det andet hvornår udsendelse af en lønmodtager må anses for midlertidig og dermed omfattet af vikarloven. Om disse spørgsmål henvises til Højesterets præmisser. For så vidt angik Appelindstævnte, tidligere Appellant 3 udtalte Højesteret bl.a., at oplysningerne om, at Boeing forventede at lukke det servicecenter, som Appelindstævnte, tidligere Appellant 3 var udsendt til, heller ikke for Højesteret var understøttet af sagens skriftlige materiale eller søgt belyst gennem vidneforklaringer. Det kunne herefter ikke lægges til grund, at det i forbindelse med den oprindelige udsendelse og forlængelserne havde været tilsigtet, at udsendelserne af Appelindstævnte, tidligere Appellant 3 skulle være midlertidige. Derfor fandt vikarloven ikke anvendelse, og Appelindstævnte, tidligere Appellant 3 var berettiget til løn under sygdom og løn i en opsigelsesperiode efter funktionærloven samt godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse. For så vidt angik Appellant 1 og Appellant 2 tiltrådte Højesteret landsrettens vurdering af, at der var givet en objektiv forklaring på forlængelserne, der efter det oplyste skyldtes, at den it-supportfunktion i Siemens, som Appellant 1 og Appellant 2 var udsendt til, skulle nedlægges. Det måtte i den forbindelse lægges til grund, at det ved udsendelserne og forlængelserne havde været tilsigtet, at udsendelserne skulle være midlertidige, og at dette var sagligt begrundet. Derfor fandt vikarloven anvendelse på Appellant 1 og Appellant 2, og de havde ikke krav på løn i en opsigelsesperiode eller løn under sygdom efter funktionærlovens regler. De havde heller ikke krav på godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse. Landsretten var nået til samme resultat.