VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 3. oktober 2025 Sag BS-54760/2024-VLR (14. afdeling) Sagsøger (advokat René Bjerre) mod Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke) Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen,

§ 157, stk.

1. Sagsøger har siden 2013 haft adgang til selskabets bankkonti. Adgan-gen er opretholdt efter Sagsøger fratrådte som direktør den
2. januar 2016, hvor Sagsøger efter sine egne oplysninger afhændede selskabet til Person
3. Det bemærkes yderligere, at Sagsøger efter den fremlagt ansættelseskontrakt af
4. maj 2016, som er af tvivlsom realitet, først tiltræder som økonomimedarbejder 4 måneder efter, at han er fratrådt som direktør. Desuagtet opretholdes Sagsøgers fuldmagt til selskabets bankkonti i perioden. Det bemærkes, at Person 11 som også i 2013 fik registreret fuldmagt til selskabets bankkonti, blev frataget denne fuldmagt
5. januar
6. Herefter lægger skifteretten til grund, at Sagsøger kontinuerligt har haft adgang til selskabets bankkonti, hvilket der i hvert fald i perioden
7. januar 2016 til
8. maj 2016 har savnet en rimelig begrundelse for. Momentet taler for, at Sagsøger er omfattet

§ 157, stk. 1. Sagsøger har ligeledes ved varetagelse af transaktionen mellem Virksomhed Ap

S 1 og Virksomhed 1 under konkurs sammenholdt med den kontinuerlige adgang til selskabets konti haft kontrol over sel-skabets væsentligste aktiver, hvilket moment taler for, at Sagsøger er omfattet

§ 157, stk.

1. Herefter finder skifteretten efter en samlet bedømmelse af ovenstående momenter, at Sagsøger har deltaget i ledelsen af Virksomhed ApS 1 17 i perioden efter
2. februar 2017, hvorfor Sagsøger er en del af personkredsen omfattet af konkurslovens § 157, stk.
3. Groft uforsvarlig forretningsførelse … Skifteretten lægger endvidere i overensstemmelse med Morsø Kommu-nes afgørelse af
4. april 2018 til grund, at de af Sagsøger indleverede anmodninger til Morsø Kommune var uberettiget, ligesom de indberettede kørselsgodtgørelser var Person 2 var uden realitet. Det bemærkes her, at Person 2 ikke har kunne redegøre for de 11.162 kilometer, som han skulle have kørt på sammenlagt 9 arbejdsda-ge i september og oktober måned
5. Person 2 har forklaret, at han var i Tyskland og Polen. Person 2 har dog ikke kunne forklare, hvorfor Virksomhed ApS 1 sendte ham til Tyskland og Polen. Uagtet at der er en betydelig afstand til henholdsvis Tyskland og Polen, redegøre dette ikke for mere end 11.000 kilometer. Der er således tilgået Virksomhed ApS 1 et uberettiget beløb fra Morsø Kommune.« Sagsøger kærede kendelsen til Vestre Landsret, der ved kendelse af
6. juni 2021, der stadfæstede, at han var pålagt konkurskarantæne. Af kendelsen frem-går bl.a.: » Landsrettens begrundelse og resultat Denne konkurskarantænesag drejer sig om, hvorvidt Sagsøger er om-fattet

§ 157, stk. 1, ved at have været den reelle leder af selskabet Virksomhed Ap

S 1 og ved i den for-bindelse at have etableret en stråmandskonstruktion, og i bekræftende fald om Sagsøgers forretningsførelse har været groft uforsvarlig på en sådan måde, at han er uegnet til at deltage i ledelsen af en er-hvervsvirksomhed, jf. konkurslovens § 157, stk.

1. Skifteretten har - med henvisning til en samlet bedømmelse af en række forhold i selskabet, bl.a. Sagsøgers og hans selskabers vinding ved selskabets drift, herunder renten/provisionen på 500.000 kr. i forbindel-se med finansieringsaftalen ved købet af maskiner fra et konkursbo og de øvrige begunstigelser ved selskabets drift - fundet, at Sagsøger har deltaget i selskabets ledelse efter den
2. februar 2017 og frem til konkur-sen. Skifteretten har lagt til grund, at Sagsøger uden indblanding fra den registrerede direktør gennemførte væsentlige retshandler, og at han således er omfattet

§ 157, stk.

1. Ved vurderingen af, om Sagsøger har udgjort selskabets reelle ledelse og dermed er omfattet

§ 157, stk.

1, er det af afgørende betydning, om Person 1 i samme periode på foranledning af Sagsøger har fungeret som stråmand. Person 1 oplyste under en udlægsforretning den

1. januar 2018 over for pantefogeden, at han var indsat som stråmand og ikke havde været direkte involveret i selskabets drift og ikke kendte 18 til driften. Person 1 gentog denne forklaring, da han efter konkursdekretet mødte i skifteretten den
2. maj 2018 for at af-give forklaring om selskabets forhold. Endelig har Person 1 forklaret i skifteretten i forbindelse med skifterettens be-handling af konkurskarantænesagen, at det var på foranledning af Sagsøger, at han blev indsat som selskabets direktør, og at han ikke havde deltaget i selskabets drift, idet det var Sagsøger, der var den reelle direktør. Han forklarede ligeledes, at han ikke havde haft noget at gøre med overførslerne på sammenlagt 1.918.497,57 kr. Han forklarede endvidere, at han ikke lånte penge af Virksomhed ApS 5, men han kan have skrevet under på noget, og han læste ikke finansieringsafta-len. Person 1 har ikke afgivet forklaring i landsretten, og han har således ikke afgivet forklaring om den ”Ledelseserklæring” , han efter skifterettens kendelse om konkurskarantæne underskrev den
3. september
4. Sagsøger har om denne erklæring forklaret, at det er ham, der har formuleret hele erklæringen, efter at Person 3 havde fortalt ham, at Person 1 havde forklaret, som han havde gjort, fordi han var sur på Sagsøger, og at Person 1 nu havde fået dårlig samvittighed og var parat til at råde bod på det. Person 5 har i landsretten forklaret, at Person 1 havde fortalt ham, at han var blevet opsøgt af to personer, hvoraf den ene var Person 3, som ville have ham til at ændre forklaring i ret-ten. Efter forklaringerne om ”Ledelseserklæringens” tilvejebringelse finder landsretten, at der fortsat kan lægges vægt på de forklaringer, Person 1 har afgivet om sin rolle som stråmandsdirektør i selskabet. Herefter finder landsretten på samme måde som skifteretten, at det er bevist, at Sagsøger var den reelle leder af selskabet i den relevante 1-års periode forud for konkursen.« Tilbagebetalingssagen Den
5. februar 2019 anlagde kurator i Virksomhed ApS 1 under kon-kurs sag mod Sagsøger og en række af hans selskaber vedrørende hovedpar-ten af de dispositioner, som indgik i sagen ved Landsskatteretten. Ved dom af
6. februar 2022 fastslog Retten i Holstebro, at betalingerne ikke var foretaget i Virksomhed ApS 1's interesse, og at de sagsøgte selskaber og personer derfor skulle tilbagebetale beløbene. Ved dommen blev Sagsøger pålagt solidarisk ansvar for samtlige betalinger: » Rettens begrundelse og resultat Ledelsen af Virksomhed ApS 1 Det fremgår af en udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at Person 1 den
7. januar 2016 tiltrådte som direktør i selskabet 19 Virksomhed ApS
8. Dette selskab, der den
9. december 2010 var blevet stiftet under navnet Virksomhed ApS 2, var i en kort periode fra den
10. januar 2016 til den
11. januar 2016 blevet ledet af Sagsøger som direk-tør. Virksomhed ApS 1 blev den
12. februar 2018 erklæret kon-kurs, og Advokat 2 blev udpeget som kurator. Virksomhed ApS 1 under konkurs har under sagen anført, at Person 1 var indsat som stråmand i selskabets le-delse, og at den reelle leder af selskabet var Sagsøger. De sagsøgte selskaber, Sagsøger og Person 4 har bestridt, at Sagsøger skulle være leder af Virksomhed ApS
13. Det kan i relation til spørgsmålet om, hvem der var leder af det konkursramte selskab lægges til grund, at Person 1 forud for konkursen under et møde den
14. januar 2018 med SKAT i anled-ning af en udlægsforretning oplyste, at han var indsat som stråmand. Det kan også lægges til grund, at Person 1 både den
15. maj 2018 og den
16. juli 2019 i skifteretten i Holstebro afgav for-klaring om, at det var Sagsøger, som stod for selskabet og at Person 1 aldrig havde haft med selskabet at gøre. Person 1 forklarede bl.a., at han underskrev nogle doku-menter uden at sætte sig ind i indholdet af disse. Person 1 har senere i forløbet, forud for behandlin-gen af et kæremål om konkurskarantæne i Vestre Landsret, underskre-vet en ledelseserklæring dateret den
17. september 2019, hvor han nu erklærer, at han var den reelle direktør i selskabet. Person 1 har også under sin forklaring i denne sag fragået sine tidlige-re forklaringer, idet han nu har forklaret, at det ikke er korrekt, at Sagsøger var lederen. Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af de skattemæs-sige forhold i selskabet i en afgørelse af
18. september 2018 udtalt, at det er reelt og alene har været Sagsøger, der har disponeret på selskabets vegne. Vestre Landsret har desuden i en kendelse af
19. juni 2021 i forbindelse med konkurskarantænesagen udtalt, at der fortsat kan lægges vægt på de forklaringer, som Person 1 tidligere havde afgi-vet om sin rolle som stråmandsdirektør i selskabet. Landsretten fandt også, at det er bevist, at Sagsøger var den reelle leder af selskabet i den relevante 1 års periode forud for konkursen. Vidnet Person 5 har under sagen forklaret, at Person 1 på ingen måde har stået for ledelsen af Virksomhed ApS 1, men at Person 1 i stedet er blevet udnyttet af Sagsøger. Vidnerne Person 2 og Person 3 har derimod beg-ge forklaret, at det var Person 1, der stod for ledel-sen af selskabet. 20 Det kan endvidere efter bevisførelsen lægges til grund, at Sagsøger har været direktør i alle de sagsøgte selskaber, bortset fra selskabet Virksomhed K/S 1, hvor Virksomhed ApS 1 er registeret som kommanditselskabets komplementar. Det kan endelig også anses for bevist, at de omhandlede betalinger mv. er sket til disse selskaber, Sagsøger personligt eller til Sagsøgers samlever Person
20. Det fremgår af gældbogen i konkursboet, at kreditorerne i konkursboet alene er SKAT og Morsø Kommune. Efter en samlet bedømmelse af sagens beviser, og uanset den fremlagte ledelseserklæring og den ændrede forklaring fra Person 1's side, finder retten det bevist, at det var Sagsøger, som var den reelle disponent i Virksomhed ApS 1 og de øvrige selskaber. Retten må som følge heraf statuere, at de skete udbetalinger og dispositioner som udgangspunkt er ugyldige, idet det må antages, at udbetalingerne mv. alene har haft til formål at skaffe Sagsøger, hans selska-ber og Sagsøgers samlever en økonomisk fordel på bekostning af Virksomhed ApS 1 og dette selskabs kreditorer. Retten må i sammenhæng hermed også antage, at de pågældende udbetalinger og dispositioner var uden reel forretningsmæssig aktivitet. De sagsøgte er derfor forpligtet til at tilbagebetale de modtagne beløb un-der henvisning til den statuerede ugyldighed, medmindre de sagsøgte kan bevise, at dispositionerne var begrundet i en normal forretnings-mæssig drift af selskabet. Sagsøgers solidariske hæftelse for tilbagesøgningskrav Retten finder, at Sagsøgers forretningsførelse i forbindelse med etableringen af en stråmandskonstruktion må betegnes som groft uforsvar-lig. Sagsøger har fortaget begunstigende dispositioner til fordel for sig selv og sine nærtstående, og retten må give sagsøgeren medhold i, at Sagsøger har pådraget sig et solidarisk erstatningsansvar overfor Virksomhed ApS 1 under konkurs. Retten finder, at konkursboet er blevet påført et tab, hvor der forligger både den fornødne årsags-sammenhæng og adækvans mellem Sagsøgers handlinger og kon-kursboets tab. Som følge heraf hæfter Sagsøger solidarisk for de fremsatte tilbagesøgningskrav mod de enkelte selskaber og Person 4.« Dommen blev anket af Sagsøger og de øvrige sagsøgte. Under ankesagen indgik parterne følgende forlig, der blev tilført retsbogen den
21. september 2022: »Appellanterne hæver ankesagerne. 21 Parterne har indgået forlig, hvorefter appellanterne accepterer, at Ret-ten i Holstebros dom af
22. februar 2022 er endelig. Det accepteres såle-des, at de gennemførte og de i Retten i Holstebros dom omhandlede overførsler er ugyldige, og beløbene som følge heraf skal tilbagebetales. Forliget indgås på vilkår om, at hver part bærer egne sagsomkostninger for landsretten, og de idømte beløb alene forrentes frem til
23. februar 2022.« Forligsbeløbet er betalt delvist fra Sagsøger personligt og delvist fra de andre appellanter. Størstedelen af forligsbeløbet blev betalt samlet af selskabet Virksomhed ApS 3 på vegne af Sagsøgers selskaber. Sagsøger har fremlagt et oversigtsbilag med opgørelse af forligsbeløbets for-deling på de enkelte appellanter og har oplyst, at opgørelsen tager udgangs-punkt i domsbeløbet for hver part inklusive renter og en forholdsmæssig andel af de pålagte sagsomkostninger. Skatteministeriet har fremlagt en oversigt over de dispositioner, som er omfat-tet af Landsskatterettens afgørelse, men som ikke indgik i tilbagebetalingssa-gen. Forklaringer Sagsøger har forklaret, at han kan vedstå sine forklaringer i konkurskarantænesagen og tilbagebetalingssagen. I perioden fra 2010 til 2012, hvor Person 11 tiltrådte som direktør i Virksomhed ApS 2, beskæftigede virksomheden sig med bogføring. Det var de samme opgaver, som efter Person 11 blev direktør. Person 11 havde egne kunder, som hun selv varetog, og som hun brugte mange timer på. I perioden indtil 2012 var Person 11 i lære til revisorassistent, og virksomheden fik der-for løntilskud. Det var ham, der stod for hendes oplæring. Da Person 11 fratrådte i 2016, lå selskabet stille. Herefter købte Person 1 selskabet. Kontakten til Person 1 opstod gennem Person
24. Han var bogholder for Virksomhed ApS 1 og stod ikke for den daglige drift. Han lavede regnskab for Virksomhed ApS
25. Selskabet hed på et tids-punkt Virksomhed ApS
26. Dengang var selskabets fokus på el-forbruger-sauner. Det skiftede navn, fordi Person 1 udvidede aktiviteterne. Han ved ikke, om selskabet også lavede personaleudlejning. Efter navneskiftet beskæftigede selskabet sig primært med handel med forskellige el- og vvs-artikler. 22 Han forligte ugyldighedssagen med konkursboet efter et langstrakt forløb, som havde tæret på ham og hans hustru, Person
27. Det var Person 4, der bad ham om at få forløbet afsluttet. Han har accepteret byrettens dom men fastholder, at det ikke var ham, der reelt ledede Virksomhed ApS
28. Det er ham, der har lavet bilaget i ekstraktens side
29. Det viser, hvordan forligsbeløbet er fordelt på de enkelte virksomheder og ham selv og Person
30. Beløbene er inklusive renter og en forholdsmæssig andel af sagsomkostningerne. Det var Virksomhed ApS 3, der overførte samlet for alle selskaberne. Han havde forinden drøftet det med sin advokat. Virksomhed ApS 3 er et holdingselskab og de øvrige selskaber er datterselskaber. Han overførte selv 200.000 kr. fra sin egen konto og yderligere 191.163,62 kr. fra Virksomhed 2, der er hans personligt ejede virksomhed. Det skyldtes, at hans bank havde et dagsmaksimum på 200.000 kr. Beløbet fra Virksomhed 2 har han bogført som en hævning. Om de 13 overførsler fra Virksomhed ApS 1, som ikke var omfattet af ugyldighedssagen, har han forklaret, at han ikke ved, hvad betalingen på 125.000 kr. til Virksomhed ApS 15 vedrører. Han var ikke involveret i overførslen. Overførslerne markeret ”kontant Person 2” og ”løn Person 2” er refusion af kontante udlæg til medarbejdere. Aftalen var, at de ansatte måtte få lønforskud, som han administrerede. Han hævede typisk penge, når han kom forbi en hæveautomat, og havde så kontante beløb liggende. Så kunne Person 2 ringe og spørge om penge. Når Person 2 hentede pengene, underskrev han en erklæring. Han ringede til Person 1, når Person 2 havde hentet penge, og oplyste om acontobetalingen, og så overførte Person 1 ved lejlighed pengene til ham. Han hævede også penge i euro, hvis Person 2 bad ham om det. Når der er registreret flere hævninger samme dag, er det formentlig fordi, han har hævet over en weekend, og hævningerne så er bogført mandag. Der kunne maksimalt hæves 5.000 kr. om dagen. De fire betalinger til Person 7 er hævet på forskellige kort og kan derfor godt være hævet samme dag. Overførslen til Person 9 vedrørende træpiller ved han ikke noget om. Han har videreført denne sag, selvom han valgte at forlige ugyldighedssagen. Det skyldes, at hans hustru ikke er involveret i denne sag. Det var hende, der ønskede ugyldighedssagen afsluttet. 23 Det er korrekt, når han for landsretten har forklaret i konkurskarantænesagen, at han ikke havde talt med Person 1 om ledelseserklæringen. Han havde selv formuleret erklæringen og havde ikke i den forbindelse brug for at tale med Person
31. Han vidste lige så vel som Person 1, hvad der var foregået. Når det ikke var ham, der havde gjort det, så var det nødvendigvis Person
32. Retsgrundlaget Ligningslovens § 16 E har følgende ordlyd: »§ 16 E Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af §
34. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk.
36. og
37. pkt. finder tilsva-rende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed. Stk.
38. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.« Bestemmelsen i § 16 E om beskatning af ulovlige aktionærlån blev indsat ved lov nr. 926 af
39. september
40. Af lovforslaget fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 2011-12, tillæg A, lovforslag nr. L 199, side 7-8 og 26-27): » 3.
41. Beskatning af aktionærlån Lovforslaget har til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. SKATs compliance-undersøgelser og indsatsprojekter har vist, at optagelse af ulovlige aktionærlån ofte anven-des til finansiering af privatforbrug. De ulovlige aktionærlån træder reelt i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslås derfor, at aktionærlån skal beskattes allerede ved optagelsen af lånet, således at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der reelt er løn eller udbytte, til lån. Lovforslaget omfatter alene aktionærer m.v. med en kvalificeret tilknytning til selskabet. Lovforslaget er således begrænset til aktionærer m.v., der har bestemmende indflydelse i selskabet, eller hvor der mel-lem selskabet og aktionæren er koncernforbindelse eller en anden nær relation omfattet af ligningslovens §
42. Derved omfatter lovforslaget ik- 24 ke alle ulovlige aktionærlån, idet det selskabsretlige forbud mod aktionærlån ikke er begrænset til aktionærer med en kvalificeret tilknytning til selskabet. Omvendt omfatter lovforslaget også aktionærlån, der ikke er omfattet af et selskabsretligt forbud, idet lovforslaget ikke skelner mellem aktionærlån fra danske selskaber og aktionærlån fra udenland-ske selskaber, hvor aktionærlån i en række lande er lovlige. … 3.1.2.
43. Forslagets indhold Det foreslås, at aktionærlån beskattes på udbetalingstidspunktet for dermed at fjerne de skattemæssige fordele ved at omdøbe løn og udbyt-ter til lån. Aktionærlånet skal ved indkomstopgørelsen behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. En hævning uden tilbagebetalingspligt vil alt efter de konkrete omstændigheder være skattepligtig som løn, udbytte eller tilskud m.v. Dette medfører, at beskatningen skal ske efter de eksisterende reg-ler for den type indkomst, der i den konkrete situation vil være tale om. … Det foreslås, at der generelt skal ske beskatning, hvis en aktionær med bestemmende indflydelse i selskabet ydes et lån. Det er således ikke afgørende for beskatningen, om der er tale om et ulovligt aktionærlån. F.eks. er lån ulovlige efter selskabsloven, uanset om låntager har be-stemmende indflydelse over selskabet eller ej, ligesom lån til ledelses-medlemmer er ulovlige efter selskabsloven, men ikke nødvendigvis skattepligtige efter den forslåede § 16 E. Tilsvarende findes der en række lande, hvor aktionærlån ikke er ulovlige. Det bør ikke være afgørende, om lånet er ydet af et dansk eller et udenlandsk selskab. Det foreslås, at beskatning skal ske i de situationer, hvor der ydes lån, stilles sikkerhed eller på anden måde stilles midler til rådighed for personer, der har bestemmende indflydelse over selskaber og andre juridi-ske personer. Den skattepligtige personkreds er afgrænset til dem, der har den i ligningslovens § 2 beskrevne interesseforbindelse med det långivende selskab. Herved sikres, at der sker beskatning i de situatio-ner, hvor aktionæren har mulighed for at vælge, om selskabet skal yde et lån i stedet for udbetaling af løn eller udbytte. Der skal dog ikke ske beskatning i de tilfælde, hvor lånet udgør en sædvanlig forretnings-mæssig situation f.eks. via almindelige reguleringer af mellemreg-ningskonti. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 … Til nr. 2 Det foreslås at beskatte lån m.v. til aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab. Formålet hermed er at fjerne det skattemæssige incitament til at optage sådanne lån. Den foreslåede be- 25 stemmelse i ligningslovens § 16 E skal således imødegå, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn. Det foreslås, at låneforholdet i skattemæssig henseende behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Forslaget medfører, at aktionærlånet beskattes allerede på udbetalingstidspunktet. Hvis en person i sin egenskab af aktionær med bestemmende indflydelse modtager et lån m.v. fra selskabet, skal der efter forslaget ske beskatning på samme måde, som hvis låntageren modtog en udbetaling fra selskabet uden tilbagebetalingspligt. En sådan udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som maskeret udlodning. Hvis aktionæ-ren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig afløn-ning for arbejdsindsatsen, kan der dog i stedet ske beskatning som løn. … Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selska-bet. Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte. Der vil alt efter omstændighederne være adgang til omgørelse efter skatteforvaltningslovens §
44. De skattemæssige virkninger af at optage et aktionærlån må som udgangspunkt forventes at være forudset på dispositionstidspunktet, hvis der er en klar og almindelig kendt lovre-gel herom. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af, om betingelserne for omgørelse er opfyldt.« Af den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.14.
45. om omgørelse fremgår bl.a. følgende: »A.A.14.1.6 Dispositioner, der ikke er omfattet … Disposition, der er ugyldig, uvirksom eller beror på en fejlekspedition Hvis en disposition er ugyldig, uvirksom eller beror på en fejlekspedi-tion, skal der ikke søges om omgørelse.« Af den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.3.1.1 om løn fremgår bl.a. følgende: »C.A.3.1.1.3 Tilbagebetaling af løn, dagpenge, SU og kontanthjælp … 26 Tilbagebetaling af løn og arbejdsløshedsdagpenge Hvis en skatteyder har modtaget løn eller arbejdsløshedsdagpenge med urette, skal tilbagereguleringen af disse beløb foretages, i de(t) år, hvor de er blevet tjent og medregnet ved indkomstopgørelsen. Hvis det først efterfølgende, på grund af senere indtrufne omstændigheder, bliver konstateret, at der skal ske en tilbageregulering, skal reguleringen normalt først foretages på dette tidspunkt, hvor tabet konstate-res. En senere indtruffen omstændighed kan fx være ophør af et ansættelsesforhold, som udløser en tilbagebetalingspligt for lønmodtageren.« Anbringender Sagsøger har vedrørende de tilbagebetalte beløb navnlig gjort gældende, at det ved Retten i Holstebros dom af
46. februar 2022 er fastslået, at betalingerne var ugyldige. Den skatteretlige virkning heraf er, at Sagsøger skal stilles, som om dispositionerne aldrig var gennemført. Dette gælder, uanset på hvilket rets-grundlag der er statueret ugyldighed. Det gælder endvidere, når ugyldigheden er fastslået ved et retsforlig. Det følger heraf, og af Skatteministeriets egen prak-sis, at de af Skattestyrelsen gennemførte forhøjelser af Sagsøgers skatteansæt-telser for indkomstårene 2016 og 2017 i relation til disse dispositioner skal til-bageføres. Sagsøger har over for det af Skatteministeriet anførte navnlig bestridt, at der gælder en særlig regulering, når ugyldigheden fastslås på selskabsretligt grund-lag. Ugyldigheden er fastslået ved dom afsagt som følge af konkursboets sags-anlæg og er således ikke udtryk for svig eller omgåelse. Det efterfølgende rets-forlig har samme realitetsindhold som dommen, og der er derfor ikke noget odiøst eller problematisk ved at ændre skatteansættelserne. Den omstændig-hed, at betalingerne skatteretligt er anset for at have ”passeret” Sagsøgers økonomi udelukker ikke, at forhøjelserne tilbageføres. Hvis overførslerne anses for at have passeret Sagsøgers økonomi, skal tilbageførelserne kvalificeres på samme måde. Vedrørende de øvrige dispositioner har Sagsøger navnlig gjort gældende, at dispositionerne er gennemført af Person 1, der var den re-elle ejer og leder af Virksomhed ApS 1 i årene 2016 og
47. Dette un-derstøttes af Person 1's forklaring for Retten i Holstebro i tilbagebetalingssagen og af forklaringerne afgivet af Person 2 og Person
48. Det kan ikke ved vurderingen heraf tillægges afgørende betydning, at ledelseserklæringen af
49. september 2019 blev udarbejdet af Sagsøger. Det faktum, at Person 1 tidligere har forklaret anderledes, skal heller ikke tillægges afgørende betydning. Overførslerne markeret som ”kontant Person 2” , ”kontant løn” , ”Løn” , ”Kontant Løn Person 7” og ”Løn Person 7” vedrører refusion betalt til Sagsøgers sel- 27 skaber for kontante lønforskud udbetalt af Sagsøger. Overførslen på 125.000 kr. til Virksomhed ApS 15 blev ikke gennemført af Sagsøger. Sagsøger har ikke på noget tidspunkt i 2016 eller 2017 været ejer af eller direktør i Virksomhed ApS
50. Der er som følge heraf hverken grundlag for at anse over-førslen til Virksomhed ApS 15 for at være foretaget af Sagsøger eller for at være sket i Sagsøgers interesse. Også overførslen af 31.832 kr. til Person 9 blev foretaget og gennemført af Person
51. Skatteministeriet har vedrørende de tilbagebetalte beløb navnlig gjort gælden-de, at det vedrørende disse beløb er ubestridt, at Sagsøger realiserede en skat-tepligtig indkomst på tidspunktet for den enkelte overførsel, idet overførslerne blev foretaget i hans og ikke Virksomhed ApS 1's interesse. Det er ikke en betingelse for beskatning, at indkomsterhvervelsen er lovlig eller gyldig. Det følger af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, at det er en forudsætning for at tillægge en efterfølgende ændring af en disposition virkning for en skatteansættelse, at skatteforvaltningen giver tilladelse hertil. En skattepligtig indkomst kan derfor ikke blive skattefri, fordi den skattepligtige efterfølgende giver af-kald på indkomsten. Dette følger for så vidt angår konfiskerede beløb af et mi-nistersvar gengivet i TfS 1995.278 og af administrativ praksis. Det er forudsat i lovgivningspraksis, at tilbagebetaling af en selskabsretligt ugyldig overførsel ikke ophæver den oprindelige skattepligt, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, og forarbejderne hertil, jf. lovforslag nr. 199 af
52. august 2012, de specielle bemærkninger til § 1, nr.
53. Der er tilsvarende ikke grundlag for at op-hæve beskatningen af Sagsøger som følge af tilbagebetalingen af overførsler-ne fra Virksomhed ApS 1, der er anset for yderligere løn til Sagsøger. Den eneste grund til, at Sagsøger ikke er beskattet af overførslerne som ma-skeret udlodning, er, at han indsatte en stråmand i Virksomhed ApS 1 frem for selv at stå som aktionær. At beløbene fortsat er skattepligtige for Sagsøger understøttes af, at tilbagebetalingen hovedsageligt kom fra et af Sagsøgers selskaber, og at Sagsøger derfor kun i begrænset grad selv har haft penge oppe af lommen. Det under-støttes endvidere af det almindelige periodiseringsprincip i skatteretten, hvoref-ter indtægter beskattes i det år, hvor der er erhvervet ret til indtægten. Det for-hold, at der i senere indkomstår rejses indsigelse, medfører ingen udskydelse. Til støtte for den subsidiære påstand har Skatteministeriet gjort gældende, at hovedparten af de tilbageførte overførsler blev foretaget fra Virksomhed ApS 1 til Sagsøgers nærtstående. Disse overførsler er skatteretligt omkvali-ficeret, idet de i skattemæssig henseende anses for at have passeret Sagsøgers økonomi, og den civilretlige ugyldighed retter sig derfor mod andre dispositio-ner end dem, der har dannet grundlag for beskatningen. Dette understøttes af, 28 at det ikke er Sagsøger, der har foretaget tilbagebetaling til Virksomhed ApS 1 vedrørende disse beløb. Vedrørende de øvrige dispositioner har Skatteministeriet navnlig gjort gælden-de, at beløbene har passeret Sagsøgers økonomi, og at han derfor er skat-tepligtig. Overførslerne var udslag af Sagsøgers rådighed over Virksomhed ApS 1, idet han reelt udgjorde ledelsen i og disponerede over selska-bet, herunder selskabets bankkonti, hvilket er lagt til grund i alle tidligere rets-afgørelser. Da Sagsøger har foranlediget Virksomhed ApS 1's midler udbetalt uden nogen driftsmæssig begrundelse, er det op til ham at bevise, at han ikke har modtaget midlerne, eller at de ikke er udbetalt i hans interesse. For at løfte denne bevisbyrde må Sagsøger føre et sikkert bevis, der er bestyrket af objek-tive kendsgerninger. Den fremlagte ledelseserklæring, som Sagsøger selv har udarbejdet, modbe-viser ikke, at Sagsøger reelt disponerede over Virksomhed ApS 1, navnlig henset til, at erklæringen blev udarbejdet og foranlediget underskrevet til brug for konkurskarantænesagen, og at vidnet Person 5 under såvel konkurskarantænesagen ved landsretten som i tilbagebetalingssagen forklare-de, at Person 1 var blevet opsøgt af to personer – herunder Sagsøgers ven – som ville have Person 1 til at ændre for-klaring. Det er ikke bevist, at betalingerne, der angiver at vedrøre løn til Person 2 og Person 7, udgør refusion af udgifter, som de modtagende selskaber har afholdt på vegne af Virksomhed ApS
54. Det er herudover ikke bevist, at de pågældende personer var ansatte og udførte arbejde for Virksomhed ApS
55. Der er ikke fremlagt nogen dokumentation til støtte for, at overførslen på 125.000 kr. til Virksomhed ApS 15 ikke er foretaget til Sagsøger eller i hans interesse. Der foreligger ingen dokumentation for, at overførs-len til Person 9 reelt vedrører køb af træpiller, eller at købet i givet fald er foretaget i Virksomhed ApS 1's interesse. Landsrettens begrundelse og resultat Landsskatteretten har ved afgørelsen af
56. oktober 2021 fastslået, at en række betalinger fra Virksomhed ApS 1 til Sagsøger, hans selskaber og hans samlever udgjorde løn og maskeret løn. Ved afgørelsen har Landsskatteretten lagt til grund, at Sagsøger formelt set ikke var aktionær i Virksomhed ApS 1, men at han reelt disponerede alene på selskabets vegne. 29 Landsskatteretten har på den baggrund fundet, at Sagsøger er skattepligtig af beløbene i medfør af statsskattelovens § 4, stk.
57. De tilbagebetalte beløb Parterne er vedrørende de dispositioner, der er omfattet af Retten i Holstebros dom af
58. februar 2022, enige om, at beløbene som udgangspunkt er skatteplig-tige for Sagsøger, jf. statsskattelovens § 4, stk.
59. Spørgsmålet er herefter, om Retten i Holstebros dom af
60. februar 2022 og den efterfølgende tilbagebetaling indebærer, at udbetalingerne alligevel ikke skal beskattes. Ved dommen afgjorde Retten i Holstebro, at en række af betalingerne fra Virksomhed ApS 1 alene havde til formål at skaffe Sagsøger, hans selskaber og hans samlever en økonomisk fordel på bekostning af selskabet og dets kredi-torer. Da betalingerne var uden reel forretningsmæssig begrundelse, blev mod-tagerne af betalingerne pålagt at tilbagebetale disse under henvisning til den statuerede ugyldighed. Da det således ved endelig dom er fastslået, at Sagsøger, hans selskaber og hans samlever aldrig har erhvervet ret til beløbene, og da beløbene er tilbage-ført, er betalingerne ikke skattepligtige for Sagsøger. Ligningslovens § 16 A omfatter efter sin ordlyd alene udbytte. Ligningslovens § 16 E omfatter efter sin ordlyd og forarbejderne alene lån til aktionærer. De i sa-gen omhandlede dispositioner har ikke karakter af et udbytte eller aktionærlån. Det, som Skatteministeriet har anført om ligningslovens § 16 A og 16 E, kan herefter ikke føre til et andet resultat. De øvrige dispositioner Landsretten lægger – i overensstemmelse med det i Vestre Landsrets kendelse af
61. juni 2021 og Retten i Holstebros dom af
62. februar 2022 anførte - til grund, at Sagsøger reelt og alene disponerede på vegne af Virksomhed ApS 1, og at de 13 omtvistede betalinger, som ikke har været en del af tilbagebetalings-sagen, med undtagelse af en overførsel til Person 9 alle skete til selska-ber, som Sagsøger ejede eller reelt kontrollerede. Herefter, og henset til det store antal betalinger, der i øvrigt er gennemført fra Virksomhed ApS 1 til Sagsøger og selskaber ejet af ham, og som par-terne er enige om er skattepligtige som lønindkomst eller maskeret lønindkomst for Sagsøger, har Sagsøger bevisbyrden for, at betalingerne var erhvervs-mæssigt begrundet. Denne bevisbyrde har Sagsøger ikke løftet. 30 Sagsøger er derfor skattepligtig af betalingerne på i alt henholdsvis 154.702,60 kr. i 2016 og 56.832 kr. i
63. Landsretten tager herefter Skatteministeriets tertiære påstand til følge. Efter sagens udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger betale 85.000 kr. til Sagsøger til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 4.500 kr. til dækning af retsafgifter. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af be-løbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Sagsøgers personlige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis 227.319 kr. og 1.703.919 kr. I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 89.500 kr. til Sagsøger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 03-10-2025 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (H) Mattias Chor, Advokat (H) René Bjerre, Sagsøgte Skatteministeriet, Sagsøger