← Danmark

Sagen vedrører tilbageholdelse som følge af international arrestordre

Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivik Udskrift af retsbogen Den 2. oktober 2024 kl. 09.00 blev retten sat af Dommer. Tolk var Tolk 4. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1446/2024 Politiets nr. 5505-83250-00001-24 Anklagemyndigheden mod Tilbageholdte CPR nr. (født 1950) Fristforlængelse Anklager var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde anmodning om fristforlængelse med bilag. Advokat Jonas Christoffersen var mødt som beskikket forsvarer via televideo fra København. Advokat Finn Meinel var mødt som beskikket stedlig medhjælper. Advokat Julie Stage var mødt som valgt forsvarer via televideo fra København. Tilbageholdte blev fremstillet. Anklageren redegjorde for sagen og anmodede om, at fængslingsfristen forlænges i 21 dage på det hidtidige grundlag. side 2 Forsvareren protesterede med henvisning til løsladelsesbegæring af 1. oktober 2024 med bilag og nedlagde påstand om løsladelse, subsidiært tilbageholdelse i højst 14 dage. Forsvareren anmodede om tilladelse til at dokumentere bilag pkt. 13 og 14 til udleveringsanmodningen, subsidiært at anklagemyndigheden bekræfter, at forsvarernes udlægning af indholdet af bilagene i løsladelsesanmodningen af 1. oktober 2024 ikke bestrides. Forsvarerne bemærkede supplerende, at dokumentationen har betydning i forhold til vurderingen af forholdsmæssigheden af en fortsat tilbageholdelse. Anklagemyndigheden protesterede imod yderligere dokumentation i det hele taget med henvisning til udleveringslovens § 13 og afviste at tilkendegive, at forsvarets udlægning af indholdet af bilagene ikke bestrides. Retten traf Beslutning: Det fremgår af forarbejderne til udleveringslovens § 13 bl.a., at en fuldstændig prøvelse forudsættes først at kunne laves efter afslutningen af den politimæssige undersøgelse og justitsministerens beslutning om udlevering efter lovens § 16. Endvidere fremgår det af udleveringslovens § 3, stk. 1, at det er en betingelse for udlevering, at lovovertrædelsen vil kunne medføre højere foranstaltning end ubetinget anstalt i 1 år. Det er allerede i forbindelse med landsrettens beslutning af 23. juli 2024 i kæremålet vedrørende grundlovsforhøret vurderet, at denne betingelse er opfyldt. Herefter og af de grunde, der tidligere er anført i beslutningerne vedrørende bevisførelse under prøvelse af betingelserne for tilbageholdelse afvises den af forsvarerne ønskede dokumentation. Derfor bestemmes side 3 Bilag pkt. 13 og 14 tillades ikke dokumenteret. ---o0o--- Anklageren og forsvarerne redegjorde for deres opfattelse af sagen. Tilbageholdte havde lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde Beslutning: Anklagemyndigheden har til støtte for anmodningen om fortsat tilbageholdelse anført bl.a., ”Grønlands Landsret stadfæstede den 19. september 2024 Retten i Grønlands beslutning om tilbageholdelse i sin helhed, herunder beslutningen om ikke at tillade forsvaret yderligere dokumentation. * * skal ændres fra Siden sidste retsmøde har Grønlands Politi iværksat den af Justitsministeriets "Anklagemyndigheden har supplerede anmodede undersøgelse i medfør af udleveringslovens § 12. Forsvaret er oplyst, at indstilkommet med deres bemærkninger mandag den 23. september 2024, og lingen er sendt til Grønlands Politi forventer at kunne afslutte sin undersøgelse inden ugens Justitsmini-steriet den 29. september udgang. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at der på nuværende tidspunkt ikke er 2024." til ” Anklagemyndigproportionalitetshensyn, der kan begrunde en løsladelse, særligt henset til, at heden har anklagemyndigheden har afventet forsvarets bemærkninger til undersøgelsen, supplerede oplyst, at undersøgelsen var inden denne kunne afleveres til Justitsministeriet. Det er derudover anklagemyndighedens opfattelse, at frihedsberøvelsen ved afsluttet og sendt til Rigsadvokaten den den fortsatte tilbageholdelse er nødvendig, da Justitsministeriet på nuværende 29. september tidspunkt ikke har truffet beslutning om udlevering, og da der fortsat er 2024” bestemte grunde til at antage, at Tilbageholdte på fri fod vil unddrage sig Berigtiget i medfør af forfølgning.…” retsplejelovens § 109. *Anklagemyndigheden har supplerede oplyst, at indstillingen er sendt til Justitsministeriet den 29. september 2024.* Retten i Grønland, den 11. oktober 2024. Dommer side 4 Tilbageholdte har til støtte for anmodningen om løsladelse anført bl.a.: ”1 Tilbageholdte nedlægger under retsmødet om fortsat tilbageholdelse i morgen påstand om, at han skal løslades, da betingelserne for tilbageholdelse efter retsplejelovens § 359 ikke er opfyldt, herunder (

  1. i)fordi der ikke er begrundet mistanke om, at Tilbageholdte er skyldig i de to forhold, (
  2. ii)fordi de to forhold ikke er tilstrækkeligt grove, og (iii) fordi tilbageholdelsen i hvert fald nu er uforholdsmæssig. 1 Bevisførelse 2 Retten i Grønland og Grønlands Landsret har hidtil nægtet Tilbageholdte adgang til at dokumentere sagens bilag, bortset fra afspilningen af en mindre del af en videooptagelse, hvilket efter Tilbageholdtes opfattelse har bragt Retten i Grønland og Grønlands Landsret i den situation, at retterne ikke har haft grundlag for at foretage den påkrævede domstolsprøvelse af tilbageholdelsen i strid med EMRK artikel 5, stk. 4, og grundlovens § 71. 3 Retten til domstolsprøvelse af en tilbageholdelse efter grundlovens § 71 og EMRK artikel 5, stk. 4, kan ikke opfyldes, hvis de centrale beviser ikke dokumenteres og dermed ikke indgår i grundlaget for prøvelsen. Efter retsplejelovens § 463 har både politiet samt tiltalte og dennes forsvarer adgang til at føre bevis, og retten bør opfordre til, at der føres beviser, som skønnes at være af væsentlig betydning ved afgørelse af sagen, ligesom retten navnlig bør være opmærksom på, at beviser, der må antages at være til fordel for tiltalte, bliver ført. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i den ledende dom om domstolsprøvelse af frihedsberøvelser i udleveringssager efter artikel 5, stk. 4, udtalt, at der ikke skal foretages en fuld prøvelse: ”The review should, however, be wide enough to bear on those conditions which are essential for the ”lawful” detention of a person…,” jf. Chahal mod Storbritannien pr. 127. Dette krav var en del af begrundelsen for Højesterets afgørelse i U 2008.2394H, jf. kæreskriftet til Grønlands Landsret af 18. august 2024, pkt. 20. side 5 4 Grønlands Landsret stadfæstede den 19. september 2024 Retten i Grønlands beslutning om fortsat tilbageholdelse med denne begrundelse: ”Som anført i landsrettens beslutning af 20. august 2024 er der ikke fremkommet oplysninger om særlige omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at den japanske arrestordre savner tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag. Det for Retten i Grønland afspillede videoklip, og det af forsvarerne for landsretten anførte, giver ikke grundlag for en ændret vurdering heraf. Landsretten tiltræder endvidere henset til den prøvelse, der kan finde sted i forbindelse med spørgsmål om fortsat tilbageholdelse, at Retten i Grønland ikke har tilladt den anmodede dokumentation på sagens nuværende stade. Herefter og af de grunde, der i øvrigt fremgår af landsrettens beslutninger af 23. juli 2024 og 20. august 2024, finder landsretten, at betingelserne for at forlænge tilbageholdelsen på det hidtidige grundlag er opfyldt. Da det af forsvarerne anførte om proportionalitetshensyn ikke kan føre til et andet resultat på nuværende tidspunkt, stadfæstes Retten i Grønlands beslutning.” 5 Tilbageholdte er enig med Retten i Grønland og Grønlands Landsret i, at der ikke skal ske en fuld- eller tilbundsgående prøvelse af, om udleveringsbetingelserne er opfyldte, men der skal foretages en almindelig prøvelse af betingelserne for tilbageholdelse og i den forbindelse en vis foreløbig prøvelse af udleveringsbetingelserne. Dette fremgår både af forarbejderne til udleveringsloven og af Højesterets praksis, jf. kæreskriftet til Grønlands Landsret af 18. august 2024, afs. 2.1. 6 Tilbageholdte forstår Grønlands Landsrets beslutning af 19. september 2024 således, at landsretten stadfæstede Retten i Grønlands beslutning af 4. september 2024 uden at tage de faktiske omstændigheder, der var anført i kæreskriftet, og som blev gengivet i retsbogen, i betragtning, idet landsretten tiltrådte Retten i Grønlands beslutning om ikke at tillade dokumentation af de bilag og videooptagelser, der var nævnt i kæreskriftet og gengivet i retsbogen. side 6 7 Tilbageholdte forstår Retten i Grønland og Grønlands Landsrets beslutninger på den måde, at retterne har truffet henholdsvis stadfæstet beslutningerne om tilbageholdelse uden at tage andre faktiske omstændigheder i betragtning end dem, der er nævnt i Japans udleveringsanmodning af 30. juli 2024, idet udleveringsanmodningen er den eneste sagsakt, hvorfra der er foretaget dokumentation vedrørende sagens faktiske omstændigheder. Udleveringsanmodningen er vedlagt anklagerens begæring om fristforlængelse af 8. august 2024. 8 Tilbageholdte gør principalt gældende, at Retten i Grønland skal tillade en rimelig og sædvanlig dokumentation af de centrale dokument- og videobeviser med henblik på en rimelig kontradiktion som anført i landsrettens beslutning af 20. august 2024, hvilket kunne ske ved at tillade dokumentation som anført i kæreskriftet til landsretten. 9 Tilbageholdte gør subsidiært gældende, at Retten i Grønland skal tillade dokumentation af oplysningerne i bilag pkt. 13 og 14 om Person 6's skade, idet disse oplysninger har afgørende betydning for rettens vurdering af sigtelsernes grovhed og at proportionaliteten af fortsat tilbageholdelse efter nu mere end 10 uger. 10 Tilbageholdte bemærker, at Retten i Grønland i øvrigt må foretage sin prøvelse på grundlag af de faktiske omstændigheder, der er gengivet i Japans udleveringsanmodning af 30. juli 2024 med følgende korrektioner: 1) Det fremgår af anmodningen, at Person 2 afskød flere glasflasker (stinkbomber) mod Skib 5, men der var tale om én flaske (stinkbombe). 2) Det fremgår af anmodningen, at glasflasken eksploderede (”exploded”), men der var tale om, at den knustes, idet store glasskår blev fundet på side 7 skibets ”upper navigation dæk” ved skibets bro. 11 3) Det fremgår af anmodningen, at besætningsmedlemmet Person 6 blev ramt af smørsyre i ansigtet og på andre dele af kroppen (”cau- sing butyric acid to stick to his face and other parts of the body”), men Person 6 angav blot at hans tøj lugtede, ikke at andre kropsdele blev ramt eller skadet. 4) Det fremgår af anmodningen, at Person 6 skade var cirka en uge om at hele (”require approximately one week for full recovery”), men 1 dag efter episoden var en vabel (”blister”) på kinden ikke synlig, 2 dage efter episoden var der blot en rødmen på kinden (bilag pkt. 13), 5 dage efter var der dannet en sårskorpe (”scabs” , bilag pkt. 14), og efter 7 dag skønnedes heling fuldendt (bilag pkt. 13 og 14). 5) Det fremgår af anmodningen, at det ene besætningsmedlem efter det andet skreg af frygt (”causing the crews on board to scream in fear one after another”), men der foreligger ingen oplysning om, at besætningen skreg af frygt. 6) Det fremgår af anmodningen, at det net, Person 2 skar i stykker, havde en værdi af JPY 130.000, hvilket svarer til ca. DKK 6.000. Tilbageholdte vil under retsmødet den 2. oktober 2024 anmode anklagemyndigheden om at tilkendegive, om man er enig i, at korrektionerne afspejler sagens bilag, eller om man vil bestride de anførte korrektioner til det i Japans udleveringsanmodning af 30. juli 2024. 2 Anbringender side 8 2.1 Begrundelsespligt 12 Tilbageholdte gør gældende, at Retten i Grønland også efter EMRK artikel 5 har pligt til at give en konkret begrundelse for, hvorfor betingelserne i retsplejelovens § 359 er opfyldt, og at de hidtidige begrundelser ikke er fyldestgørende, fordi begrundelsen reelt har været, at der ikke skal foretages en tilbundsgående prøvelse af udleveringsanmodningen, der undersøgtes af Justitsministeriet og (så vidt vides) nu undersøges af Grønlands Politi. 2.2 Begrundet mistanke 13 Tilbageholdte gør for det første gældende, at der ikke er begrundet mistanke i for- hold 1 om, at han havde forsæt til medvirken til Person 2's afskydning af en stinkbombe med personskade til følge som angivet i sigtelsen, allerede fordi besætningsmedlemmerne ikke kan være blevet ramt af smørsyre som angivet i udleveringsanmodningen. 14 Tilbageholdte gør for det andet gældende, at han ikke havde forsæt til at medvirke til personskade, da Person 2's afskydning af stinkbomben mod Skib 5, såfremt den indebar risiko for personskade, gik ud over rammerne for de aktioner, Organisation 2 udførte, og dermed uden for rammerne af, hvad Tilbageholdte havde forsæt til at medvirke til. 15 Tilbageholdte gør for det tredje gældende, at han ikke havde forsæt til medvirken til personskade ved besætningsmedlemmernes påståede kontakt med stinkbombens indhold, idet han vidste, at indholdet ikke var skadeligt, hvorfor han ikke havde forsæt til at medvirke til den anførte personskade. 2.3 Grovhed side 9 16 Tilbageholdte bemærker, at grovhedsbetingelsen ikke skal vurderes efter japansk ret, men efter grønlandsk ret, hvilket Rigsadvokaten har tilkendegivet over for Procesbevillingsnævnet ved at tiltræde Statsadvokatens udtalelse derom. 17 Tilbageholdte henviser til løsladelsesbegæringen af 13. august 2024, og herunder det af Person 9 anførte om, at foranstaltningen efter sanktionsstige- modellen skal være strengere end bøde (se løsladelsesbegæringen af 13. august 2024, pkt. 117). 18 Tilbageholdte bemærker, at det ikke er tilstrækkeligt, at den konkret forventede foranstaltninger er strengere end bøde, idet foranstaltningerne efter § 119, stk. 1, nr. 3-5 (betinget anstaltsdom, dom til tilsyn og dom til samfundstjeneste) ikke kan begrunde tilbageholdelse, da disse foranstaltninger ikke overstiger minimumstærsklen efter grundlovens § 71, stk. 4, hvorefter ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte, og da det er den forventede foranstaltning i den konkrete sag, der er afgørende, hvorfor tilbageholdelse (og varetægtsfængsling) kan ikke ske, hvis en betinget foranstaltning kan forventes, ligesom der efter retspraksis ved vurderingen af misforhold (varighed) som udgangspunkt tages højde for normal prøveløsladelsestid. 19 Tilbageholdte gør gældende, at sigtelsen i forhold 2 om tingsskade og husfredskrænkelse ikke er tilstrækkelig grov til at danne grundlag for en tilbageholdelse, jf. grundlovens § 71, stk. 5, og retsplejelovens § 359, stk. 3, jf. løsladelsesbegæring af 13. august 2024 til kredsretten, afs. 6.2.1 og 6.2.2. Hverken Retten i Grønland eller Grønlands Landsret har hidtil forholdt sig til dette anbringende ved konkret at begrunde, hvorfor en alvorligere foranstaltning end bøde kunne komme på tale under de konkrete omstændigheder. 20 Tilbageholdte gør gældende, at sigtelsen i forhold 1 om personskade og obstruktion heller ikke er tilstrækkelig grov til at kunne danne grundlag for en tilbageholdelse. Sigtelsen for obstruktion er ikke i sig selv tilstrækkelig grov. Tilbageholdte har igennem adskillige år generet den japanske hvalfangst, side 10 hvilket aldrig har givet anledning til nogen udleveringsanmodning, da dette ligger klart inden for rammerne af den både accepterede og acceptable aktivisme over for den retsstridige japanske hvalfangst. Anklageren har ikke anført nogen strafhjemmel svarende til obstruktion efter japansk ret. Det er da heller ikke denne lovovertrædelse, der anses for at være det alvorlige aspekt af sagen. Det alvorlige er den personskade, som besætningsmedlemmet Person 6 angives at være påført. Selv om personskaden lægges til grund, var afskydningen af stinkbomben og den påståede skade af så begrænset alvor, at forholdet ikke kan danne grundlag for en tilbageholdelse. Hverken Retten i Grønland eller Grønlands Landsret har hidtil forholdt sig til dette anbringende ved konkret at begrunde, hvorfor en alvorligere foranstaltning end bøde kunne komme på tale under de konkrete omstændigheder. 2.4 Misforhold 21 Tilbageholdte gør gældende, at tilbageholdelsen står i misforhold til sagens omstændigheder, herunder fordi forudsætningerne for anvendelse af en foranstaltning ikke længere er til stede, jf. kriminallovens § 21, nr. 2, og fordi den tidsmæssige udstrækning af frihedsberøvelsen i hvert fald på nuværende tidspunkt ikke står mål med den foranstaltning, der ville kunne komme på tale efter grønlandsk ret. 22 Tilbageholdte bemærker, at hverken Retten i Grønland eller Grønlands Landsret hidtil har begrundet, hvorfor den tidsmæssig udstrækning af tilbageholdelsen har kunnet udstrækkes som sket i lyset af den foranstaltning, der kunne forventes udmålt efter grønlandsk ret.…” Retten finder, at grundlaget for rettens beslutning af 4. september 2024 som stadfæstet af Grønlands Landsret den 19. september 2024 fortsat er til stede, jf. udleveringslovens § 13, jf. retsplejelovens § 359, stk. 1, nr. 1, litra a og nr. 2, litra a. Grønlands Landsrets vurderede ved beslutning af 23. juli 2023, at de i sagen omhandlede handlinger kunne medføre en foranstaltning, der opfylder kravene i udleveringslovens § 3, stk. 1. Denne vurdering er opretholdt ved de efterfølgende beslutninger fra Retten i Grønland og landsretten. Det af side 11 forsvarerne nu anførte kan ikke føre til en anden vurdering. Herefter findes proportionalitetsbetingelsen i retsplejelovens § 359, stk. 3 tillige fortsat at være opfyldt. Derfor bestemmes: Tilbageholdte skal fortsat være *tilbageholdt.* Fristen efter retsplejelovens § 364, stk. 2, udløber onsdag, den 23. oktober 2024. * * skal ændres fra "varetægtsfængslet" til "tilbageholdt" Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 109. Retten i Grønland, den 11. ok-tober 2024 Dommer Tilbageholdte kærede beslutningen. Kæreskrift vil blive sendt til landsretten Funktionschef med supplerende argumenter vedrørende forståelsen af udleveringslovens bestemmelser. Sagen udsat. Retten hævet kl. 09:56. Dommer

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.