Eqqartuussisoqarfik Sermersooq Udskrift af retsbogen Den
- juli 2024 kl. 15.00 holdt Sermersooq Kredsret offentligt retsmøde i retsbygningen. Kredsdommer behandlede sagen. Tolk 1 var tolk. Rettens nr. 1334/2024 Politiets nr. 5505-83250-00001-24 Anklagemyndigheden mod Tilbageholdte CPR nr. (født 1950) Tilbageholdelse Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Advokat Ulrik Blidorf, der var mødt i retten, blev beskikket som forsvarer for Tilbageholdte. Beskikkelsen er betinget af, at forsvareren frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejsetid og transportudgifter. Tilbageholdte der blev fremstillet kl. 15.00 i retten, bekræftede sit navn og sin fødselsdato, og at han blev anholdt den
- juli 2024, kl. 10.
- Tilbageholdte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Forsvareren oplyste, at Tilbageholdte havde underskrevet et dokument fra Retten på Færøerne sidste år, som forsvareren mente var væsentligt for herværende sag. Da det nævnte dokument ikke er vedlagt sagen, anmodede forsvareren om udsættelse af retsmødet, indtil vedlæggelse af det nævnte dokument i sagen. Det blev ikke oplyst, hvad det nævnte dokument præcist omhandlede. Anklageren foreslog, at Tilbageholdte blev udspurgt herom under hans forklaring, for at få nærmere belyst, om det nævnte dokument omhandler et bødeforelæg fordi Tilbageholdte har overtrådt sømil-grænserne med sit skib i færøsk farvand eller fordi Tilbageholdte har sat fode på Færøerne. Forsvareren fastholdt sin anmodning med henvisning til, at dette kunne blive belyst ved at vedlægge dokumenterne i sagen. side 2 Anklageren anmodede om et kvarters pause, som skulle benyttes på at fremskaffe de omhandlende dokumenter. Der blev herefter afholdt 15 minutters pause. Anklageren oplyste, at hun ikke havde modtaget de nævnte dokumenter endnu, men at arbejdet med at få fat i dokumenterne var igangsat og foreslog at man fortsatte retsmødet, hvor de nævnte dokumenter kunne fremlægges senere under sagen. En politimand kom herefter ind og afleverede de nævnte dokumenter. Anklageren fremlagde fremstillingsbegæring af
- juli 2024 op og nedlagde påstand om tilbageholdelse i 28 dage, i medfør af udleveringslovens § 19, stk. 1, jf. retsplejelovens § 359, stk. 1, nr. 2, litra a. Forsvareren nedlagde principal påstand om løsladelse, subsidiært tilbageholdelse på Tilbageholdtes skib. Anklageren dokumenterede følgende: Bilag A-1 International arrestordre på Tilbageholdte, side 1 Bilag A-3 Arrest warrant, side 1 og 2 Ubilageret - Udskrift af udeblivelsesdom fra retten på Færøerne. Anklageren oplyste, at anklagemyndigheden begærede Tilbageholdte tilbageholdt således, at det danske justitsministerium kan tage stilling til og beslutte om hvorvidt der skal ske udlevering af Tilbageholdte til Japan eller ej. Anklageren begrundede begæringen med, at medmindre der er noget der objektivt strider mod en udlevering, og medmindre, at retten, helt objektivt, gør noget andet, så bør retten tillade en tilbageholdelse så Justitsministeriet kan undersøge om der er grundlag for en udlevering eller ej. Når justitsministeriet har undersøgt dette, er et andet kriterie at undersøge den straf han står til. Det fremgår at en international arrestordre, at han er eftersøgt for en lovovertrædelse og derudover ligger der en kendelse fra Japan som er fornyet allerede i marts
- Anklageren oplyste endvidere, at hun har talt med politidirektøren på Færøerne om Tilbageholdte og Tilbageholdte har sidste år opholdt sig på sit skib og entrede færøsk farvand ulovligt. Politidirektøren har endvidere oplyst, at man ikke ønskede at borde skibet, da det befandt sig på færøsk farvand, så man har fået fremsendt det bødeforlæg til forkyndelse på flagstat og nu har man fået det forkyndt her. Anklageren oplyste endvidere, at Tilbageholdte ikke har opholdt sig ikke på færøsk landjord sidste år hvorfor han ikke er blevet anholdt. Forsvareren bemærkede, at anklageren fremkom med en masse side 3 procedurebemærkninger. Forsvareren havde mulighed ofr at fremkomme med tilføjelser til dokumentationen og fremlagde følgende: Bilag A-6 - mail fra forsvareren, vedhæftet screenshots. Forsvareren bemærkede, at det fremgår af screenshotsene af Interpols hjemmeside, at der fra Japan var udstedt 2 arrestordrer omhandlende andre personer og ikke Tilbageholdte. Forsvareren oplyste endvidere, at han har søgt på sin klients navn, Tilbageholdte, og resultatet er blankt. Forsvareren bemærkede desuden, at vedrørende fremstillingsbegæringen, er denne ikke blevet læst op. Forsvareren bemærkede dertil, at der henvises til en tidligere bestemmelse i Udleveringsloven, og flere steder i fremstillingsbegæringen henvises der til lovforslaget til denne, og at der normalt henvises til gældende lovgivning. Anklageren gjorde gældende, at det der henvises til, er loven er fra
- juli 1967 og lovforslag 1967 og bemærkninger til denne. Anklageren oplyste, at den grønlandske lov er fra 1967, den tilsvarende lov der er i Danmark er blevet opdateret siden, og de bemærkninger, anklageren har sat ind i fremstillingsbegæringen gælder til loven af 1967, som stadig er gældende i Grønland. Anklageren oplyste herefter, at hun ikke havde nogle spørgsmål til Tilbageholdte for nuværende. Forsvareren ville gerne stille spørgsmål til sin klient. Tilbageholdte ville gerne udtale sig. Tilbageholdte forklarede på engelsk blandt andet, at Since 2010 he has been to Europe, United States, South Africa, Canada, Mexico, Costa Rica…many countries. In 2012 he left Germany to sail to Canada and The United States. So he rejoined his ship in American Samoa and he went out sailing. In 2013 he was able to return to The United States, because Secretary of State, Person 4, said that warrant was not valid. Person 2 was arrested and taken to Japan. He was charged there and got a deal to get suspended his sentence with no prison time in return for claiming that he (Tilbageholdte) ordered him to do what he (Person 2) did. Later he signed an affidavit, and that was the basis for Person 4 released him. Since he returned to The United States, he got married and returned to France. He also got to Ireland where he boarded his ship. side 4 The Faroe Islands’ or the Danish marine department made no request to detain him. He was in the Faroe waters. He was not told anything about the case from the Faroe Islands, because he was not allowed to go the Faroe Islands. He thinks that he is allowed to go to Denmark because he is allowed to got to the Netherlands. In Germany he was placed in house arrest, because of an extradition request from Costa Rica and later Japan made the same request. He was placed in house arrest for 3 months. He received a call from the German justice department, who told him that he was going to get extradited to Japan the following Monday, so he left Germany the following Sunday. His purpose with this trip, was to sail through the Northwest passage to get to The United States. Their campaign is to interfere in illegal whaling operations. When he was in The United States, his lawyers contacted Japan to ask them if they wanted to file an extradition request, which they did not. Then i November last year, his lawyer told him there was no longer a red notice on him. When he entered France, Ireland and the Netherlands, there where nothing on the computer telling him that there was anything he was going to be detained for. He assumed, since he had no issues, he would not have issues here, because Greenland is a part of the Schengen convention. Forklaringen blev oplæst på engelsk. Tilbageholdte vedstod forklaringen. Anklager procederede og gjorde gældende, at det var af anklagemyndighedens opfattelse at betingelserne i udleveringslovens § 19, stk. 1, jf. retsplejelovens § 359, stk. 1, nr. 2, litra a var opfyldt. Der er risiko for undvigelse, fordi der ligger en red notice fra Interpol i bilag A-1, og der fremgår det tydeligt, at den senest er opdateret i juni
- Man kan også se under notifikation, at der er noget der er rødt fra oktober 2023, og den er opdateret med en kendelse fra retten i Japan og at den først udløber den
- september
- Hvorfor den ikke ligger korrekt opdateret på Interpols hjemmeside vides ikke, men bilag A-1 fra Interpol er korrekt. Det fremgår også, at handlingen kan straffes i henhold til dansk lov med fængsel i mindst 1 år. Det kan ikke oversættes direkte til grønlandsk ret, men det er af anklagemyndighedens opfattelse, at hvis man skulle dømme et organiseret angreb på et skib, hvor hele besætningen på 23 personer udsættes for et angreb med syre, ville man også i grønlandsk ret stå til foranstaltning i mindst 1 år. Det er en ret alvorlig sag som Tilbageholdte er tiltalt for. side 5 Hvorfor han ikke er taget tidligere; han blev anholdt og taget i Tyskland i 2012 og da en af hans følgere fortæller ham at han rent faktisk vil blive udleveret til Japan, så flygter han. Han er ude og sejle i et par måneder inden han kommer tilbage til USA hvor han efter eget udsagn får at vide, at han ikke vil blive udleveret fra USA. Her skal man huske på, at Tilbageholdte er amerikansk statsborger, og man udleverer som regel ikke egne statsborgere til et andet land. Så har der været en del lande, som ikke har gjort noget for at leve op til Interpols request. Det behøver ikke at betyde, at Grønland ikke skal følge dette. Korrekt at han har været i færøsk farvand og politiet har besluttet man ikke skulle borde skibet, hvilket kunne have noget at gøre med, at han er vurderet farlig, har en flugtrisiko og at han er voldelig, hvorfor man besluttede ikke at borde skibet. Retten skal ikke tage beslutning om udlevering, det er alene et spørgsmål om hvorvidt han skal tilbageholdes, så det danske justitsministerium kan iværksætte og undersøge om hvorvidt der skal ske udlevering. Vil gerne gøre retten opmærksom på, at sidste gang Tilbageholdte fik at vide at han skulle udleveres, flygtede han, derfor er det ikke den rigtige løsning at holde ham i husarrest på sit skib. Der nedlægges derfor påstand om tilbageholdelse i 28 dage så det danske justitsministerium kan undersøge og iværksætte om hvorvidt han skal udleveres. Forsvareren nedlagde påstand om løsladelse, subsidiært tilbageholdelse på Tilbageholdtes skib og gjorde gældende, at alt hvad anklagemyndigheden ikke kan forklare, fejer man hen og siger at det kan vi desværre ikke forklare. Når man er i kongeriget Danmark, på færøsk farvand, er der ingen forklaring på hvorfor han ikke blev anholdt. Der har været utallige muligheder for at anholde hans klient, da der var en red notice. Der er ikke nogen red notice på hans klient nu - den er ikke på hjemmesiden fordi den ikke er der. Og det er det helt centrale kredsretten skal tage stilling til - det prøver man at feje hen, fordi man ikke har nogen forklaring. Red notice er noget enhver borger skal kunne komme ind og se, det er ikke som i gamle dage. Irland, Frankrig og Holland er EU lande, Færøerne har en særaftale, ingen af de lande har ikke anholdt ham da muligheden var der, for der er ikke nogen red notice på ham. Længere er den ikke. Retten skal ikke være nervøs for, at der er mødt 7 politibetjente til at passe en gammel mand. Der er ingen flugtrisiko, der er ikke nogen red notice på hans klient, derfor skal han løslades. Der foreligger ingen anmeldes om at hans klient skal indrejse til landet. Han ved ikke om Grønlands politi pludselig er blevet så effektive uden at have adgang til (forsvareren nævnte et meldingssystem, som retten ikke hørte navnet på), til at komme med så mange politibetjente. Han kan jo gætte på, ligesom anklageren gjorde, om hvorfor red notice ikke side 6 fremgår på Interpols hjemmeside, da han søgte, han kan blot konstatere, at red notice ikke fremgår på hjemmesiden. Anklageren siger, at han ifølge den danske lov skal han kunne dømmes i 1 år. Han er enig med anklageren i, at da hans klient flygtede fra Tyskland opstod der en flugtrisiko, men med hans ophold i Frankrig, hvor hans familie bor, og hans ophold i Holland, Irland og Færøerne, så mener han at forældelsesfristen er kommet, derudover mener han også efter retspraksis fra Højesteret, som kredsretten også er bundet af, at han kunne været tilbageholdt tidligere da han opholdt sig på færøsk farvand. Så ville der have været en reduktion i straffen. Hvis man ser på hvad en eventuel dom ville give, så ville han være blevet idømt en betinget dom. Så er man under grænsen på et år ifølge udleveringsloven. Hvis retten mener at han skal tilbageholdes, så må han henvise det faktum, at stort set alle sager der har været i denne uge i tilbageholdelsessager i retten, er samtlige er blevet løsladt til senere afsoning, fordi der ikke er plads i anstalten. Hvor vil man anbringe Tilbageholdte? Er det ude i detentionen ved siden af fulde mennesker? Det skib Tilbageholdte er med på, er ikke en lille jolle der bare lige kan sejle, Grønland er meget isoleret. Hans flugtrisiko via luften er lig nul. Via skibsvejen er det rimeligt nemt at slukke motoren. Hvis anklageren er nervøs for at de alligevel vil gøre det, så har Grønlands politi rigelig med mandskab at stille op med, så nogen kan holde øje nede på havnen. Retten må forvente at der er øget fokus på den sag, så der er vigtige punkter som retten bør dykke ned i. Ankager replicerede, at Tilbageholdte selv har meldt sin ankomst via havnefogeden, for at få service og fuel. Derudover kan man komme ind på diverse sociale medier og se at han var på vej. Der er plads ude i anstalten til Tilbageholdte, derudover er det ikke noget der bør indgå i rettens overvejelser. De har fået fløjet politimænd ind fra Danmark på baggrund af denne red notice. Også da besætningen har samme tendenser. Derfor vil grønlands politi ikke stille med to mænd til at holde øje med Tilbageholdte på skibet eller havnen. Det var ikke show of force i retten med politimændene, men i tilfælde af at besætningen skulle møde op i retten med Tilbageholdte. Der er en gyldig red notice fra Interpol. De har fået den fra Interpol og den er med garanti gyldig. Spørgsmålet om foranstaltningen/straffen, er et spørgsmål for den domstol der skal behandle hans sag. Han er stukket af, derfor har de ikke kunnet få fat i ham i 12 år. Vi kan jo se at Japan hele tiden har opdateret dette. Spørgsmålet om andre lande burde have reageret - det burde de. side 7 Nu er det blot, om man tilbageholder ham indtil, det klarlægges om hvorvidt han skal udleveres eller ej. Det der ligger nu er at justitsministeriets afgørelse kan gå begge veje. Enig i at der er 2 punkter retten skal tage stilling til, betingelserne er opfyldt. Forsvareren fremkom med en duplik om blandt andet, at Han og anklageren var enige om at der er to punkter. Men retten er nødt til at inddrage følgende i sine overvejelser: Hvorfor valgte færøsk/dansk politi ikke at tage ham til detention, hvorfor valgte Irland det ikke hvorfor valgte Frankrig det ikke? Men Udleveringslovens § 19 henviser til at man skal have en dom på 1 år. Man kan ikke vente til at der falder en dom i Japan, Retten er tvunget til at se på med så gammel en sag med forældelse, om det ville have udløst et år, det er retten nødt til at se på. Det fremgår af den japanske begæring, at hans klient er tiltalt for hooliganisme, det er nok gået lidt hurtigt for de japanske myndigheder. Japan det må de selv om her 14 år efter, men skal Grønland fremhæves som det land der har taget Tilbageholdte. Det er saftsuseme billigt af det danske justitsministerium. Og fordi vi skyder hvaler heroppe ind i mellem. Retten skal undlade noget der har med politik at gøre. Tilbageholdte havde lejlighed til at udtale sig. Retten traf Beslutning: Retten skal i herværende tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for at tilbageholde Tilbageholdte, som en foreløbig domstolsprøvelse, indtil det danske justitsministeriums beslutning om udlevering foreligger. Der er under sagen fremlagt en gyldig international arrestordre fra Japan, indhentet af anklagemyndigheden fra Interpol. Af denne internationale arrestordre fremgår blandt andet, at arrestordren senest er blevet opdateret den
- juni 2024 samt at den er gældende indtil
- september
- Det fremgår endvidere af samme, hvilke lovovertrædelser Tilbageholdte ønskes arresteret for og at disse lovovertrædelser kan medføre en straf på op til 15 års fængsling. Det er derfor af rettens opfattelse, at udleveringslovens § 19, stk. 1, jf. § 13, er opfyldt. Under hensyn til oplysningerne fra Tilbageholdte selv, om at han rejser rundt til forskellige lande og at han i 2012 har været i husarrest i Tyskland i 3 måneder, hvor han, efter at have fået oplyst, at han skulle udleveres til Japan, er rejst væk fra Tyskland87, er det af rettens opfattelse, at er der bestemte grunde til at antage, at Tilbageholdte på fri fod vil unddrage sig forfølgningen. side 8 Betingelserne i retsplejelovens § 359, stk. 1, nr. 2, litra a, er derfor opfyldt. Derfor bestemmes: Tilbageholdte tilbageholdes. Fristen efter retsplejelovens § 364, stk. 1, udløber torsdag den
- august
- Tilbageholdte kærede beslutningen. Forsvareren oplyste, at han ville indlevere kæreskrift efter modtagelse af retsbog. Anklageren modtog beslutningen. Anklageren oplyste herefter, at der er blevet fremsendt en mail til kredsretten om, at der skal ske ombeskikkelse men at Tilbageholdte selv har oplyst, at han ikke ønsker en ny forsvarer. Dette blev bekræftet af Tilbageholdte over for retten. Retten fastsætter salær i særskilt retsbog, efter modtagelse af salærindstilling. Sagen udsat. Retten hævet kl. 18.
- Kredsdommer
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.