Højesteretten frifinder de appelindstævnte i sag hvor Landsretten gav afslag på udgang fra afsoning og afslag på besøgstilladelse med henblik på, at a

Om ret til at indgå ægteskab Ikke krav på udgangs- eller besøgstilladelse med henblik på at indgå ægteskab Sag BS-62061/2025-HJR Dom afsagt den

1. juni 2026 Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 mod Storstrøm Fængsel og Styrelsen for Danmarks Fængsler Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 afsoner fængsel på livstid for bl.a. seksuelt overgreb af særlig farlig karakter, drab og efterfølgende usømmelig behandling af liget. Han har været frihedsberøvet i sagen siden august
2. Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 fik kontakt med hinanden i begyndelsen af 2018, hvor Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 som 17-årig skrev et brev til Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 i fængslet. De skrev efterfølgende breve til hinanden og talte i telefon. De har aldrig mødt hinanden. I oktober 2022 anmodede Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 om tilladelse til, at fængselspræsten kunne vie dem. Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 fik afslag på at besøge Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, så de kunne indgå ægteskab i fængslet. Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 fik senere afslag på at få udgang med henblik på, at de kunne blive viet på rådhuset. Efter ægteskabslovens regler kan Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 kun indgå ægteskab, hvis han får udgangstilladelse, eller hun får besøgstilladelse. For Højesteret angik sagen, om parterne efter straffuldbyrdelseslovens § 49 a og § 51 a samt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 12 om retten til at indgå ægteskab, havde krav på at få udgangs- eller besøgstilladelse med henblik på, at de kunne indgå ægteskab. Højesteret udtalte, at de relevante bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven isoleret set førte til, at Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 ikke på nuværende tidspunkt havde krav på udgangstilladelse med henblik på at indgå ægteskab, og at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, som han ikke havde kontakt til før varetægtsfængslingen, tilsvarende ikke havde krav på besøgstilladelse med henblik på, at de kunne indgå ægteskab i fængslet. Højesteret udtalte endvidere, at Menneskerettighedsdomstolens praksis om artikel 12 ikke gav grundlag for at fastslå, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 i videre omfang end efter straffuldbyrdelseslovens § 49 a og § 51 a havde krav på udgangs- eller besøgstilladelse med henblik på, at de kunne indgå ægteskab. Storstrøm Fængsel og Styrelsen for Danmarks Fængsler blev derfor frifundet. Landsretten var i det væsentlige kommet til det samme resultat.