UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. juni 2026 Sag 73/2025 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod Tiltalte (advokat Christian Riewe, beskikket) I tidligere instanser er a

§ 86a, stk.

1, og for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk.

1. Ved fastsættelsen af bøder for føreres og virksomheders overtrædelse af bestemmelserne om brugen af takografen, diagramark og takografkort, som er omfattet af
2. pkt., skal det indgå som en skærpende omstændighed, i hvilket omfang overtrædelsen er egnet til at forhindre effektiv kontrol med overholdelsen af bestemmelserne, som er omfattet af
3. pkt. Det skal endvidere indgå som en særligt skærpende omstændighed, om den effektive kontrol med overholdelsen af bestemmelserne, som er omfattet af
4. pkt., er søgt forhindret. Ved fastsættelse af bøder for føreres og virksomheders overtrædelse af bestemmelserne om afholdelse af det regulære ugentlige hvil omfattet af
5. pkt. skal det indgå som en særlig skærpende omstændighed, hvis hvilet tilbringes i køretøjet. - 5 Stk.
6. For overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af § 85, stk. 1, kan der pålægges ejeren eller brugeren af køre- tøjet bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Tilsvarende gælder for overtrædelse af bestemmelser i de forordninger,

§ 86a, stk.

1, og for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk.

1. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. … § 118 a … Stk.
2. Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraf-fen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf og bøde-straffen for overtrædelsen af den eller de andre love. … Stk.
3. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor. Stk.
4. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse ved overtrædelse af bestemmelser i de forordninger,

§ 86a, stk.

1, og for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk.

1. Bøderne for de i
2. pkt. nævnte overtrædelser udmåles til 500 kr. eller beløb derover, som er delelige med
3. En førers samlede bøde efter
4. og
5. pkt. i en kontrolperiode kan maksimalt udgøre 30.000 kr. I de tilfælde, hvor bødeloftet i
6. pkt. finder anvendelse for føreren, kan virk-somhedens samlede bøde maksimalt udgøre 60.000 kr. pr. fører. Bødeloftet gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der foreligger særligt skærpende omstændigheder.” Af dagældende bekendtgørelse nr. 328 af
7. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelser-ne i vejtransport § 12, stk. 1, nr. 3, litra b (nugældende bekendtgørelse nr. 4 af
8. januar 2025 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport og kontrol med arbejdstid § 33, stk. 1, nr. 7), fremgår: ”§
9. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde el-ler fængsel indtil 4 måneder den, der overtræder følgende bestemmelser om: … 3) brugen af kontrolapparatet, diagramark og fartskriverkort: … b) udlevering af diagramark og opbevaring af disse samt, hvis køretøjet er udstyret med et digitalt kontrolapparat, opbevaring af udskrifter, når der er lavet udskrifter for at efterkomme artikel 15, stk. 1, eller at udskrift kan foretages korrekt i tilfælde af kontrol, jf. artikel 14, stk. 1 og 2, i kontrolapparatforordningen og artikel 10, stk. 2 og 3, i AETR.” - 6 Ved lov nr. 697 af
10. juni 2017 blev færdselslovens § 118, stk. 15, ændret. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 158, s. 1012) fremgår bl.a.: ”2.2.2.
11. Ændringer i graduering af bødestørrelserne … Grunden til de betydelige bøder skyldes bl.a. reglerne om absolut kumulation, men også i høj grad bødestørrelserne for de enkelte overtrædelser. Færdselslovens § 118 a, stk. 4, giver allerede i dag mulighed for, at reglerne om absolut kumulation kan fraviges, når særlige grunde taler herfor. Af bestemmelsens forarbejder fremgår bl.a., at en bøde ikke bør have en sådan størrelse, at den pågældende som følge af sine indkomstforhold ikke kan betale den, og at der i konkrete tilfælde kan være behov for at nedsætte en kumule-ret bøde, hvis den samlede bøde i sig selv ikke forekommer rimelig. Da færdselslovens § 118 a, stk. 4, kun anvendes når særlige grunde taler herfor, er det efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse nødvendigt generelt at lempe nogle af bødestørrelserne for at undgå store samlede bøder til førere og virksomheder. Bødestørrelserne bør endvidere lempes i de tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser, som alene skyldes sjusk eller forglemmelse, og hvor overtrædelsen ikke har haft betyd-ning for muligheden for at føre kontrol. Derudover er virksomhedernes bøder for overtrædelse af takografforordningen i hen-hold til gældende praksis ikke gradueret i forhold til overtrædelsernes karakter, men ud-gør i alle tilfælde 6.000 kr. pr. overtrædelse uanset overtrædelsens grovhed. For i højere grad at følge det proportionalitetsprincip, der følger af takografforordnin-gens artikel 41, samt at udforme et bødesystem, der i højere grad svarer til gradueringen af bøderne for overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, foreslås det, at § 118, stk. 8,
12. pkt., ændres således, at virksomhedernes bøder for overtrædelser af takograf-forordningen og for reglerne, der er fastsat på baggrund heraf, i lighed med førernes bø-der også skal gradueres. Gradueringen skal gælde både i de tilfælde, hvor virksomheden er ansvarlig for førernes overtrædelser, og i de tilfælde, hvor det er virksomheden selv der overtræder bestemmelserne i takografforordningen eller reglerne, som er fastsat på baggrund heraf. Overtrædelser af takografforordningen er i Kommissionens direktiv 2009/5/EF af
13. januar 2009 inddelt i tre kategorier – mindre overtrædelser (MI), alvorlige overtrædelser (SI) og meget alvorlige overtrædelser (VSI). I Kommissionens forordning (EU) 2016/403 af
14. marts 2016 er der desuden sket en yderligere inddeling af overtrædelser af bl.a. takografforordningen. Visse af overtrædelsestyperne i kategorien meget alvorli-ge overtrædelser (VSI) er blevet udskilt til en selvstændig kategori, der betegnes som mest alvorlige overtrædelser (MSI). Det er imidlertid ikke alle overtrædelsestyper, der er videreført i Kommissionens forordning fra
15. Det skyldes formentlig, at de pågældende overtrædelser på grund af overgangen til digitale takografer og den teknologi-ske udvikling i øvrigt fremover ikke vil være aktuelle. Med afsæt i ovennævnte kategorisering foreslås det, at retningslinjerne for bødeudmålingen efter § 118, stk. 8,
16. pkt., ændres således, at der udmåles lempeligere bøder i forhold til de gældende retningslinjer for førere og virksomheder i forhold til de katego- - 7 rier, der omfatter mindre overtrædelser, alvorlige overtrædelser og meget alvorlige overtrædelser. Virksomhedens bøder for overtrædelser bør i den forbindelse udmåles til det dobbelte af bøderne til føreren, ligesom tilfældet er ved overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen. … De overtrædelser, der er kategoriseret som meget alvorlige overtrædelser, bør efter ministeriets opfattelse i forhold til de gældende retningslinjer nedsættes fra 4.000 kr. til 3.000 kr. pr. overtrædelse. Virksomhedens bøde bør også i dette tilfælde udmåles til det dobbelte af førerens bøde, dvs. 6.000 kr. pr. overtrædelse. De meget alvorlige overtrædelser er alle egnede til at hindre effektiv kontrol og vil som hovedregel også rent faktisk have hindret den effektive kontrol. Dog kan der forekom-me tilfælde, hvor de meget alvorlige overtrædelser konkret set ikke har hindret effektiv kontrol, selvom overtrædelsen efter dens karakter er egnet hertil. Det vil i disse tilfælde efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse ikke være proportionalt at straffe med samme bøde, som i de tilfælde, hvor den effektive kontrol er blevet forhin-dret. I tilfælde, hvor en meget alvorlig overtrædelse konkret ikke har hindret den effek-tive kontrol, bør der derfor alene udmåles en bøde på 1.500 kr. pr. overtrædelse. Virksomhedens bøde bør også i dette tilfælde udmåles til det dobbelte af førerens bøde, dvs. 3.000 kr. pr. overtrædelse. … De angivne retningslinjer afskærer ikke domstolene fra efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen at fravige det angivne strafniveau i opog nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.” Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 12, fremgår bl.a.: ”Til nr. 12 I henhold til den gældende § 118, stk. 8,
17. pkt., er bøderne for overtrædelse af bestemmelserne i takografforordningen gradueret for førernes vedkommende. Gradueringen tager udgangspunkt i den kategorisering af overtrædelser, som Kommissionen har fore-taget i Kommissionens direktiv 2009/5/EF af
18. januar
19. De pågældende bødestør-relser er i dag fastsat til 2.000 kr. for mindre overtrædelser, 3.000 kr. for alvorlige over-trædelser og 4.000 kr. for meget alvorlige overtrædelser. Bøden til virksomheden er på 6.000 kr., uanset grovheden af den enkelte overtrædelse. Der er i forbindelse med fastsættelse af bødestørrelserne i henhold til den gældende bestemmelse i § 118, stk. 8,
20. pkt., også sket en kategorisering af overtrædelser af de bestemmelser, der på baggrund af takografforordningen er fastsat i køre- og hviletidsbekendtgørelsens §§ 4-9 b. Denne kategorisering fremgår af bilag 3 til lovforslag nr. 128 af
21. januar 2013 om ændring af færdselsloven (lov nr. 627 af
22. juni 2013 om æn-dring af færdselsloven). Med den foreslåede § 118, stk. 8,
23. pkt., bestemmes det, at det ved fastsættelse af bøder for føreres og virksomheders overtrædelse af bestemmelserne om brugen af takografen, diagramark og takografkort som omfattet af de forordninger,

§ 86a, stk.

1, og af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1, skal indgå som en skærpende omstændighed, i hvilket omfang overtrædelsen er egnet til at forhin- - 8 dre effektiv kontrol med overholdelsen af bestemmelserne nævnt i disse forordninger m.v. Set i lyset af EU-domstolens afgørelse den

1. februar 2012 i den præjudicielle sag C210/10 (Urbán), som vedrører sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i kontrolapparatforordningen (nu takografforordningen), er det nødvendigt at fastholde et gradu-eret bødesystem for overtrædelse af bestemmelserne om brugen af takografen, diagram-ark og takografkort, således at der ved bødens fastsættelse tages hensyn til overtrædel-sens grovhed. Ved vurderingen af en overtrædelses grovhed skal der navnlig lægges vægt på, hvorvidt en overtrædelse kan forhindre en effektiv kontrol af førerens ar-bejdsvilkår, dvs. de materielle køre- og hviletidsregler, og af overholdelsen af færdsels-sikkerheden. Ved den foreslåede ændring fastsættes det endvidere, at bestemmelsen i § 118, stk. 8,
2. pkt., gælder både førere og virksomheder. Graduering af bødestørrelsen vil herefter og-så skulle ske ved udmåling af bøder til virksomheden. Gradueringen skal gælde både i de tilfælde, hvor virksomheden er ansvarlig for førernes overtrædelser, og i de tilfælde, hvor det er virksomheden selv, der overtræder bestemmelserne i takografforordningen eller reglerne, som er fastsat på baggrund heraf. Ved virksomheder forstås de arbejdsgivere, der er ejere eller bruger af et køretøj, som er omfattet af køre- og hviletidsreglerne. Overtrædelser af takografforordningen er i Kommissionens direktiv 2009/5/EF af
3. januar 2009 inddelt i tre kategorier – mindre overtrædelser (MI), alvorlige overtrædelser (SI) og meget alvorlige overtrædelser (VSI). I Kommissionens forordning (EU) 2016/403 af
4. marts 2016 er der desuden sket en yderligere inddeling af overtrædelser af bl.a. takografforordningen. Visse af overtrædelsestyperne i kategorien meget alvorli-ge overtrædelser (VSI) er blevet udskilt til en selvstændig kategori, der betegnes som mest alvorlige overtrædelser (MSI). Det er imidlertid ikke alle overtrædelsestyper, der er videreført i Kommissionens forordning fra
5. Det skyldes formentlig, at de pågældende overtrædelser på grund af overgangen til digitale takografer og den teknologi-ske udvikling i øvrigt fremover ikke vil være aktuelle. Med afsæt i ovennævnte kategorisering foreslås det endvidere, at retningslinjerne for bødeudmålingen efter § 118, stk. 8,
6. pkt., ændres således, at der udmåles lempeligere bøder i forhold til de gældende retningslinjer for førere og virksomheder i forhold til de kategorier, der omfatter mindre overtrædelser, alvorlige overtrædelser og meget alvorli-ge overtrædelser. Virksomhedens bøder for overtrædelser bør i den forbindelse udmåles til det dobbelte af bøderne til føreren, ligesom tilfældet er ved overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen. Overtrædelsernes inddeling i kategorier fremgår af lovforslagets bilag 2, 3 og
7. … Retningslinjerne for de overtrædelser, der er kategoriseret som meget alvorlige overtrædelser, foreslås som udgangspunkt fastsat til 3.000 kr. pr. overtrædelse. Såfremt overtrædelsen skyldes sjusk eller forglemmelse og den effektive kontrol ved den konkrete overtrædelse ikke har været forhindret, kan bøden dog nedsættes til 1.500 kr. pr. overtrædelse. Virksomhedens bøde bør også i dette tilfælde udmåles til det dobbelte af førerens bøde, dvs. henholdsvis 6.000 kr. og 3.000 kr. pr. overtrædelse.” - 9 I bilag 2 til lovforslaget er overtrædelse af takografforordningens artikel 33, stk. 2, kategorise-ret som en af de mest alvorlige overtrædelser (Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 158, s. 49). EU-praksis Det fremgår af EU-Domstolens dom af
8. marts 2021 i de forenede sager C-870/19 og C871/19 (Prefettura Ufficio territoriale del governo di Firenze mod MI og TV) bl.a.: ”1 Anmodningerne om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 15, stk. 7, i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af
9. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (EFT 1985, L 370, s. 8), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning (EF) nr. 561/2006 af
10. marts 2006 (EUT 2006, L 102, s. 1) (herefter »forordning nr. 3821/85«). … 20 I forbindelse med to vejkontroller, der blev foretaget den
11. juli og den
12. august 2013 i Italien, konstaterede de kompetente nationale myndigheder, at henholdsvis MI (sag C870/19) og TB (sag C-871/19) i deres egenskab af førere af køretøjer til vej-transport ikke var i stand til at forevise diagramarkene fra den fartskriver, der var in-stalleret i deres køretøjer, for den pågældende dag og flere af de forudgående 28 dage. … 26 27 28 … Den forelæggende ret har anført, at MI og TB har tilsidesat artikel 15, stk. 7, i forord-ning nr. 3821/85, og at afgørelsen af tvisterne i hovedsagerne afhænger af fortolknin-gen af denne bestemmelse. Hvis den nævnte bestemmelse nemlig skal fortolkes således, at den pålægger føreren en enkelt forpligtelse, som består i at være i stand til i tilfælde af en kontrol at forevise samtlige diagramark for hele den relevante periode, vil tilsidesættelsen af denne sam-me bestemmelse udgøre en enkelt overtrædelse, og denne vil kun give anledning til at pålægge en enkelt sanktion. Hvis artikel 15, stk. 7, i forordning nr. 3821/85 derimod skal fortolkes således, at bestemmelsen fastsætter flere forpligtelser, vil tilsidesættelser af disse kunne give anledning til lige så mange overtrædelser, som der er dage eller grupper af dage, i den perio-de, der omfatter kontroldagen og de forudgående 28 dage, for hvilke diagramarkene ikke er blevet forevist. Om det præjudicielle spørgsmål 31 32 Med spørgsmålet ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 15, stk. 7, i forordning nr. 3821/85 og artikel 19 i forordning nr. 561/2006 skal fortolkes således, at de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor et kontrolsted er be-liggende, såfremt føreren af et køretøj til vejtransport, der er genstand for en kontrol, ikke foreviser diagramark fra kontrolapparatet vedrørende flere arbejdsdage i løbet af den periode, der omfatter kontroldagen og de forudgående 28 dage, skal pålægge den-ne fører en enkelt sanktion på grund af en enkelt overtrædelse, eller flere særskilte sanktioner på grund af flere særskilte overtrædelser, hvis antal svarer til det antal di-agramark, der mangler. Forordning nr. 3821/85 og nr. 561/2006 har til formål dels at forbedre arbejdsvilkårene - 10 - 33 34 35 36 37 38 39 40 41 … 44 45 for de førere, som disse forordninger finder anvendelse på, og at forbedre færdselssikkerheden generelt, dels at fastsætte ensartede regler vedrørende køretid og hviletid for førerne samt at føre kontrol med disse regler (jf. i denne retning dom af 9.2.2012, Ur-bán, C-210/10, EU:C:2012:64, præmis 25). Med henblik herpå fastsætter de nævnte forordninger en række foranstaltninger, bl.a. ensartede regler vedrørende køretid og hviletid for førerne samt kontrol heraf, hvis overholdelse skal sikres af medlemsstaterne gennem iværksættelse af en sanktionsordning ved enhver overtrædelse af disse. I
13. betragtning til forordning nr. 3821/85 er det anført, at det, for at kunne virkeliggø-re formålene med kontrollen med arbejds- og hviletider, skal indskærpes arbejdsgivere og førere at overvåge, at kontrolapparatet fungerer korrekt, og omhyggeligt at gennem-føre de i henhold til ordningen nødvendige foranstaltninger. Som det fremgår af bilag I og bilag I B til denne forordning, skal det kontrolapparat, der er installeret i køretøjer til vejtransport, hvis funktion kan være analog eller digital, kunne angive og registrere bestemte oplysninger om disse køretøjers kørsel og førernes køretider. I tilfælde hvor køretøjet til vejtransport er udstyret med et analogt kontrolapparat, registreres disse oplysninger på et diagramark, der indsættes i apparatet. Hvis køretøjet er udstyret med et digitalt kontrolapparat, lagres de nævnte oplysninger på førerkortet. Denne forordnings artikel 15, stk. 2, bestemmer, at førerne skal anvende diagramarke-ne eller førerkortene hver dag, de kører, fra det øjeblik de overtager køretøjet, og at diagramarket eller førerkortet først udskiftes ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode, medmindre det er tilladt at udskifte det på andre tidspunkter. Det er i forbindelse med denne forpligtelse, at artikel 15, stk. 7, litra a), i forordning nr. 3821/85 fastsætter, at føreren af et køretøj, som er udstyret med et analogt kontrolapparat, efter kontrolmyndighedernes forlangende efter den
14. januar 2008 bl.a. skal forevise diagramarkene for den pågældende dag og de forudgående 28 dage. I overensstemmelse med sin ordlyd indfører artikel 15, stk. 7, litra a), i forordning nr. 3821/85 for så vidt angår diagramark en forpligtelse, hvorefter føreren skal være i stand til at forevise diagramarkene for perioden, der omfatter kontroldagen og de for-udgående 28 dage. Denne bestemmelse fastsætter en enkelt forpligtelse, der omfatter hele denne samlede periode og ikke flere særskilte forpligtelser for hver af de omhand-lede dage eller for hvert af de tilsvarende diagramark. Tilsidesættelsen af den forpligtelse, der er indført ved artikel 15, stk. 7, litra a), i forordning nr. 3821/85, udgør således en enkelt og øjeblikkelig overtrædelse, der består i, at det er umuligt for den pågældende fører på kontroltidspunktet at forevise alle eller en del af disse 29 diagramark. Denne overtrædelse kan kun give anledning til en enkelt sanktion. I henhold til artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 561/2006 må der for samme overtrædel-se af forordning (EØF) nr. 3821/85 nemlig ikke pålægges mere end én sanktion. Det følger af ovenstående betragtninger, at når føreren af et køretøj til vejtransport i forbindelse med en kontrol ikke er i stand til at forevise fartskriverens diagramark for den pågældende dag og de forudgående 28 dage, udgør denne adfærd en enkelt over-trædelse, som skal medføre en enkelt sanktion. Henset til omstændighederne i tvisterne i hovedsagerne, der er anført i denne doms præmis 19, skal det endvidere bemærkes, at sanktioner for overtrædelse af forordning nr. 3821/85 og nr. 561/2006 i henhold til artikel 19 i forordning nr. 561/2006 skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, have afskrækkende virkning og ikke må medføre forskelsbehandling. Det skal i denne henseende fremhæves, at en tilside-sættelse af artikel 15, stk. 7, i forordning nr. 3821/85 ikke kan anses for at være en - 11 - 46 47 … 51 mindre overtrædelse (jf. i denne retning dom af 9.2.2012, Urbán, C-210/10, EU:C:2012:64, præmis 33 og 34). Følgelig skal den sanktion, der er fastsat for denne tilsidesættelse, være tilstrækkelig stor, henset til overtrædelsens grovhed, således at den kan have en reel afskrækkende virkning. Desuden stiger graden af grovhed for en tilsidesættelse af artikel 15, stk. 7, i forord-ning nr. 3821/85 i takt med, at antallet af diagramark, som føreren ikke kan forevise, øges. En sådan tilsidesættelse hindrer nemlig en effektiv kontrol af førernes ar-bejdsvilkår og overholdelsen af færdselssikkerheden over flere dage. For at overholde kravet om forholdsmæssighed med hensyn til sanktioner, der pålæg-ges ved artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 561/2006, skal sanktionen følgelig være tilstrækkelig differentieret i forhold til overtrædelsens grovhed (jf. i denne retning dom af 9.2.2012, Urbán, C-210/10, EU:C:2012:64, præmis 33 og 41). Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 15, stk. 7, i forordning nr. 3821/85 og artikel 19 i forordning nr. 561/2006 skal fortolkes således, at de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor et kontrolsted er beliggende, såfremt føreren af et køretøj til vejtransport, der er genstand for en kontrol, ikke foreviser diagramark fra kontrolapparatet vedrørende fle-re arbejdsdage i løbet af den periode, der omfatter kontroldagen og de forudgående 28 dage, er forpligtet til kun at konstatere en enkelt overtrædelse begået af denne fører og kun at pålægge vedkommende en enkelt sanktion på grund af denne. ” Anbringender Anklagemyndigheden har anført navnlig, at Tiltalte er fundet skyldig i ti for-hold af medvirken til godskørsel for fremmed regning, uden at der var meddelt tilladelse her-til. Forholdene er begået i perioden fra den
15. november 2020 til den
16. marts 2021 med brug af flere forskellige køretøjer. Under hensyn hertil, herunder at overtrædelserne fandt sted over en periode på ca. 4 måneder, er der grundlag for at forhøje den bøde på 105.000 kr., der er udmålt af landsretten for disse forhold. I sagens forhold 12 om manglende udlevering af diagramark og datafiler er Tiltalte desuden med rette fundet skyldig, idet han er rette ansvarssubjekt. Det følger af færdselslovens § 118, stk. 16 (dagældende stk. 13), at pligtsubjektet er ejeren eller brugeren af køretøjet. Færdselsstyrelsen har med rette indkaldt oplysningerne om di-agramark og datafiler hos den registrerede bruger af lastbilerne, hvilket var Tiltaltes enkeltmandsvirksomhed. Tiltalte kan derfor straffes for at undlade at opfylde oplysningspligten. Bøden til virksomheden ved manglende udlevering af diagramark mv. er gennem mange år efter fast praksis blevet opgjort til en bøde pr. manglende diagramark mv. pr. arbejdsdag. Bø- - 12 den skal fastsættes ved anvendelse af absolut kumulation, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 5, jf. stk. 2, og Højesterets dom af
17. februar 2016 (UfR 2016.1975). EU-Domstolens dom af
18. marts 2021 i de forenede sager C-870/19 og C-871/19 (Prefettura Ufficio territoriale del governo di Firenze mod MI og TB) vedrører to chauffører, der ikke ved en vejsidekontrol kunne forevise diagramark fra kontrolapparatet vedrørende flere arbejdsda-ge i løbet af den periode, der omfattede kontroldagen og de forudgående 28 dage. EU-Dom-stolen skulle tage stilling til, om chaufførerne skulle pålægges én sanktion eller flere særskilte sanktioner. Det fremgår af dommen, at Domstolen navnlig har fortolket omfanget af en chaufførs pligt på kontroltidspunktet. Chaufførens dokumentationspligt på kontroltidspunktet udgør en meget afgrænset handlepligt. Virksomhedens pligt til at udlevere dokumentation for overholdelse af køre- og hviletidsreglerne kan ikke sammenlignes hermed. Dommens resultat kan derfor ikke overføres direkte til denne sag, der angår overtrædelse af takografforordningens artikel 33, stk.
19. Selv hvis overtrædelsen af artikel 33, stk. 2, i denne sag må anses som én samlet forseelse, er EU-retten ikke til hinder for, at der udmåles én samlet sanktion svarende til 702.000 kr. Fastsættelse af sanktionen skal ifølge EU-retten i alle tilfælde afspejle grovheden af forseelsen, der stiger i takt med antallet af diagramark eller datafiler, der ikke er udleveret. Landsrettens bødeniveau i den konkrete sag vil udhule den præventive og afskrækkende virkning af sanktionerne for manglende overholdelse af reglerne om virksomhedskontrol med risiko for, at regelsættet ikke vil blive overholdt. Forhold 12 bør derfor sanktioneres med en bøde på 702.000 kr., svarende til 117 overtrædel-ser á 6.000 kr. Det følger af færdselslovens § 118 a, stk. 4, at absolut kumulation kan fraviges, hvis der foreligger særlige grunde. Nedsættelse af bøden vil bl.a. kunne ske, hvis en kumuleret bøde vil få en størrelse, som henset til forseelsens karakter ikke forekommer rimelig. - 13 Den samlede bødestraf i forhold 12 er meget høj, hvilket kan tale for at lempe bøden. Heroverfor står imidlertid, at der er behov for, at Tiltalte idømmes en mærkbar bøde. Tiltalte er således gentagne gange tidligere straffet med hovedsagelig mindre bødestraffe navnlig for overtrædelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer og enkelte færdselsovertrædelser, uden at dette har haft en tilstrækkelig præventiv virkning. Tiltalte har anført navnlig, at ansvarssubjektet i forhold 12 er transportvirk-somheden (Tiltalte ApS), jf. artikel 33, stk. 2, i takografforordningen, idet det er Tiltalte ApS, der udførte vejtransport mod vederlag, jf. definitionen på transportvirk-somhed i køre- og hviletidsforordningens artikel 4, litra p. Der er ikke grundlag for at fortolke færdselslovens § 118, stk. 16, således, at den registrerede ejer og bruger ifalder straf for over-trædelser begået af en ikke-registreret, reel bruger. Han bør derfor frifindes i forhold
20. Skulle Højesteret finde ham skyldig i forhold 12, er der alene tale om én overtrædelse. Landsretten har fundet, at der var tale om seks overtrædelser, én for hvert køretøj. EU-Domstolen har i dom af
21. marts 2021 (Prefettura Ufficio territoriale del governo di Firenze mod MI og TB) i en lignende situation fundet, at pligten til udlevering af kontroldata var én enkelt for-pligtelse dækkende hele den relevante periode. En bøde udmålt pr. dag vil desuden være i strid med EUrettens proportionalitetsprincip. Hvis Højesteret finder, at der er rimelig tvivl om den rette forståelse af takografforordningen, må det overvejes at stille præjudicielle spørgsmål til EUDomstolen. Med hensyn til de øvrige forhold (overtrædelse af godskørselsloven) bør det anses som en formildende omstændighed, at virksomheden opnåede tilladelse efter Færdselsstyrelsens sagsbehandling. Tilladelsen viser, at virksomheden opfyldte kravene og således også havde de økonomiske byrder, der er forbundet med at opnå tilladelse til godskørsel for fremmed reg-ning. Han er desuden alene dømt for medvirken, hvilket bør føre til en lempelse af bøden. Han bør derfor ikke pålægges en bøde på mere end 35.000 kr. for overtrædelse af godskør-selsloven. Han er i øvrigt personligt gået konkurs i april 2026, hvilket yderligere taler for, at der kun bør udmåles en meget beskeden bøde. - 14 Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte blev ved landsrettens dom fundet skyldig i overtrædelse af lov om godskørsel (lovbekendtgørelse nr. 1051 af
22. november 2012) § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 1, jf. EuropaParlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles adgang til markedet for international vejtransport artikel 4, stk. 6, jf. straffelovens § 23, ved i ti tilfælde i perioden fra den
23. november 2020 til den
24. marts 2021 som direktør og daglig leder at have medvirket til, at transportvirksomheden Tiltalte ApS disponerede en række chauffø-rer til at udføre godskørsel for fremmed regning med stor lastbil og sættevogn eller påhængs-vogn, uden at der var meddelt tilladelse hertil (forhold 1-2 og 4-11). Han blev desuden fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 16 (dagældende stk. 13), jf. § 12, stk. 1, nr. 3, litra b, jf. § 9 a, i bekendtgørelse nr. 328 af
25. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport med senere ændringer, jf. artikel 33, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 om takografer inden for vejtransport (takografforordningen) ved som registreret bruger af lastbilerne at have undladt på Færdselsstyrelsens anmodning at udlevere diagramarkene eller datafilerne for fem lastbiler i en periode på 20 dage og for én lastbil i en periode på 17 dage (forhold 12). Han blev også fundet skyldig i to forhold af overtrædelse af færdselsloven, der førte til en betinget frakendelse af førerretten (forhold 14 og 15). Anklagemyndigheden har frafaldet bødepåstanden for disse to forhold. Disse forhold og den betingede førerretsfrakendelse er ikke en del af anken til Højesteret. Sagen for Højesteret angår, om Tiltalte er rette ansvarssubjekt i sagens forhold 12 (om manglende udlevering af diagramark eller datafiler) og strafudmålingen for dette for-hold samt de ti overtrædelser af godskørselsloven (forhold 1-2 og 4-11). Rette ansvarssubjekt Tiltaltes personligt ejede Virksomhed, var registreret som bruger af køretøjerne. Tiltalte overlod brugen af køretøjerne til selskabet Tiltalte ApS, som han var eneindehaver og leder af. Tiltalte har påstået fri-findelse i sagens forhold 12 om manglende udlevering af diagramark mv., da han mener, at - 15 han ikke er rette ansvarssubjekt. Han har i den forbindelse anført, at hans personligt ejede virksomhed (”Virksomhed”) kun var registreret som bruger af lastbilerne, mens Tiltalte ApS var den faktiske og reelle bruger af lastbilerne. Efter færdselslovens § 118, stk. 16 (dagældende stk. 13), kan bødeansvaret for overtrædelse af bl.a. bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes vedkommende som forsætlig eller uagtsom. Tiltaltes personligt ejede virksomhed var registreret som bruger af køretøjerne. Efter hans oplysninger overlod han brugen af køretøjerne til et selskab, som han var eneinde-haver og leder af. I hvert fald under disse omstændigheder finder Højesteret, at Tiltaltes person-ligt ejede virksomhed må anses som bruger af køretøjerne i færdselslovens § 118, stk. 16’s forstand. Han er derfor med rette fundet skyldig i forhold 12 som fastslået af landsretten. Strafudmålingen Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten, at bøden for overtrædelse af godskørselsloven (forhold 1-2 og 4-11) passende kan fastsættes til 105.000 kr. svarende til en tredobling af normalbøden på 35.000 kr. Tilbage står spørgsmålet om strafudmåling i sagens forhold 12 om overtrædelse af takografforordningen og bekendtgørelse om køre- og hviletid ved manglende udlevering af di-agramark eller datafiler. Efter færdselslovens § 118, stk. 15 (dagældende stk. 12), skal det ved fastsættelsen af bøder for føreres og virksomheders overtrædelse af bestemmelserne om brugen af takografen, di-agramark og takografkort indgå som en skærpende omstændighed, i hvilket omfang overtræ-delsen er egnet til at forhindre effektiv kontrol med overholdelsen af bestemmelserne, og som en særlig skærpende omstændighed, hvis den effektive kontrol med overholdelsen af bestem-melserne er søgt forhindret. - 16 Det fremgår af forarbejderne til § 118, stk. 15, at normalbøden for overtrædelse af takografforordningen skal gradueres efter overtrædelsens grovhed. En virksomheds overtrædelse af takografforordningen og bekendtgørelse om køre- og hviletid ved manglende udlevering af diagramark eller datafiler må efter forarbejderne anses for ”meget alvorlig” og straffes som udgangspunkt med en bøde på 6.000 kr. ”pr. overtrædelse ”, dvs. pr. manglende diagramark (for et køretøj pr. arbejdsdag) fra et analogt kontrolapparat eller pr. dag, hvor der for et køretøj ikke er udleveret digitale oplysninger (datafil) fra en digital takograf. Det følger af EU-Domstolens dom af
26. marts 2021 i de forenede sager C-870/19 og C-871/19 (Prefettura Ufficio territoriale del governo di Firenze mod MI og TB) og af artikel 19, stk. 1,
27. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af
28. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (køre- og hviletidsforordningen), at der for samme overtrædelse af bl.a. takografforordningen ikke må pålægges mere end én sanktion eller indledes mere end én retsforfølgning. Højesteret finder, at EU-Domstolens dom ikke er til hinder for, at der ved fastsættelse af bø-dens størrelse lægges vægt på antallet af diagramark eller datafiler, der ikke er udleveret. Hø-jesteret finder således, at der efter EU-Domstolens dom ikke består en sådan rimelig tvivl om fortolkningen af takografforordningen, at der er grundlag for at træffe bestemmelse om at forelægge spørgsmål herom for EU-Domstolen. Under hensyn til, at der i sagens forhold 12 er tale om 117 tilfælde af manglende udlevering af diagramark mv. finder Højesteret, at bøden herefter som udgangspunkt skal fastsættes til 702.000 kr. Højesteret finder imidlertid, at en bøde på 702.000 kr. i denne sag ikke står i rimeligt forhold til overtrædelsen, og at bøden bør nedsættes til omkring det halve. Der fastsættes herefter en samlet bøde (forhold 1-2 og 4-11 samt forhold 12) på 450.000 kr. Straffen er fastsat efter godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 1, jf. Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EF) nr. 1072/2009 artikel 4, stk. 6, jf. straffelovens § 23 (for-hold 1-2 og 4-11), og færdselslovens § 118, stk. 16 (dagældende stk. 13), jf. bekendtgørelse nr. 4 af
29. januar 2025 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport § 33, stk. 1, nr. 7 - 17 (dagældende bekendtgørelse nr. 328 af
30. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra b), jf. EuropaParlamentets og Rådets forordning nr. 165/2014 af
31. februar 2014 med senere ændringer om takografer inden for vejtransport artikel 33, stk. 2 (forhold 12), og færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, § 55 a, stk. 1, og § 42, stk.
32. nr. 1 (forhold 14 og 15), jf. i det hele til dels straffelo-vens §
33. Der fastsættes ikke forvandlingsstraf for den del af bøden, der angår overtrædelse af køre- og hviletidsbekendtgørelsen og takografforordningen, jf. færdselslovens § 118, stk.
34. Forvandlingsstraffen på fængsel i 40 dage angår således alene bøden for overtrædelse af godskørselsloven. Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at bøden forhøjes til 450.000 kr. Thi bestemmes : Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden forhøjes til 450.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.