Landsretten ændrer byrettens dom i sag om færdselslovens § 118, jf. § 14, stk. 1 om at have ført personbil på fortovet, således at Tiltalte frifindes

Gågade i Odense var ikke “fortov” efter færdselsloven Østre Landsret har frifundet en bilist, der var dømt for at have kørt på “fortovet” i Gade 1 i Odense. Området var skiltet som gågade og kunne ikke i sin helhed anses som et fortov i færdselslovens forstand. Sagsnummer: S-3353-24 --Sagen kort fortalt En bilist blev ved Retten i Odense dømt for overtrædelse af færdselslovens § 14, stk. 1, for at have ført sin personbil på gågaden (Gade 1) i Odense. Byretten fandt, at kørsel i området måtte sidestilles med kørsel på fortov. Færdselslovens § 14, stk. 1, bestemmer: ”Er der på vej anlagt særlige baner for forskellige færdselsarter, skal kørende benytte den bane, som er bestemt for færdsel med køretøj af den pågældende art.” Byretten lagde til grund, at tiltalte førte personbilen ad selve gågaden og henviste derefter til Højesterets kendelse af 31. oktober 2022 (UfR 2023.415 H) om parkering på fortov, hvoraf fremgår: ” Færdselslovens § 2 indeholder lovens definitioner, men »fortov« er ikke blandt definitionerne. Af Vej- og trafikteknisk ordbog fremgår, at et fortov er en »del af en vej bestemt for fodgængere og adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti«.” Under hensyn til Gade 1's afmærkning og indretning som gågade fandt byretten, at Gade 1 var adskilt fra kørebanen, og at området måtte anses for et fortov i færdselslovens forstand. Byretten fandt derfor tiltalte skyldig i den rejste tiltale og idømte ham en bøde på 1.000 kr. med 6 dages fængsel som forvandlingsstraf. Efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet ankede tiltalte byretsdommen til Østre Landsret med påstand om frifindelse. --Sagens udfald Landsretten fastslog, at det efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at Gade 1 på det pågældende sted var skiltet med oplysningstavle E 49 efter vejafmærkningsbekendtgørelsen, hvilket betyder, at området har karakter af gågade og som udgangspunkt er reserveret til gående, men at kørsel kan tillades efter nærmere regler. Landsretten konstaterede derefter, at ”fortov” ikke er defineret i færdselsloven og henviste til udtalelserne i Højesterets kendelse om parkering på fortov. Landsretten fandt herefter, at Gade 1, der har karakter af gågade, ikke i sin helhed kan anses for et fortov i færdselslovens forstand eller kan sidestilles hermed. Tiltaltes kørsel kunne derfor ikke, som angivet i anklageskriftet, anses for at være en overtrædelse af færdselslovens § 14, stk. 1, som kørsel på fortov. Landsretten ændrede derfor byrettens dom, og tiltalte blev frifundet.