ECLI:DK:HJR:2026:BS0000000522 Landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til behandling ved landsretten

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den

1. juni 2026 Sag BS-60197/2025-HJR Kærende (advokat Michael Anker Transø Schultz) mod Aros Forsikring - Gensidigt Forsikringsselskab (advokat Jesper Ravn) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aarhus den
2. april 2025 (BS54379/2023-ARH) og af Vestre Landsrets
3. afdeling den
4. september 2025 (BS-22690/2025-VLR). I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Dahl Jensen, Ole Hasselgaard og Søren Højgaard Mørup. Påstande Kærende har nedlagt påstand om, at landsrettens dom ophæ-ves, og at sagen hjemvises til landsretten til realitetsbehandling. Indkærede, Aros Forsikring – Gensidigt Forsikringsselskab, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom om afvisning af anke til landsretten. Sagsfremstilling Kærende og hans tidligere ægtefælle Person 1 ejede ejendommen Adresse, By. Ejendommen brændte den
5. juni
6. Ejendommen var brandforsikret hos Aros Forsikring. Den kriminaltekniske erklæring om branden konkluderede, at branden var star-tet ved antændelse af brandbart materiale med åben flamme under anvendelse 2 af brandbar væske som accelerator. Om arnested konkluderedes, at der efter al sandsynlighed er et arnestedsområde i hele hovedbygningen og et arnestedsområde i det midterste lejemåls køkken og soveværelse. Politiet indstillede sin efterforskning den
7. december 2020 med den begrundelse, at den ikke havde ført til en identificering af gerningspersonen. Den
8. november 2022 afsagde Ankenævnet for Forsikring en kendelse, hvor-ved nævnet fandt, at Aros Forsikring havde løftet sin bevisbyrde for, at der ikke forelå en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Klagenævnet lagde væ-sentlig vægt på, at branden var påsat uden tegn på indbrud, samt på Kærendes økonomiske vanskeligheder og salgsbestræbelser på tidspunktet for branden. Efterfølgende anlagde Kærende sag mod Aros Forsikring, idet han gjorde gældende, at branden var en forsikringsdækket begivenhed. Ved dom afsagt af Retten i Aarhus den
9. april 2025 blev Aros Forsikring frifundet. I begrundel-sen er anført bl.a.: ”Spørgsmålet om en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed Den
10. juni 2020 efter midnat opstod der brand i Person 1 og Kærendes ejendom, Adresse, og der er derfor som udgangspunkt sket en forsikringsbegivenhed. Det er herefter forsikringsselskabet, der skal fremlægge sådanne oplysninger, at der er grundlag for at statuere, at der ikke foreligger en dækningsberettigende skade. Efter de brandtekniske oplysninger om årsagen til branden lægger ret-ten til grund, at branden var påsat ved ”antændelse af brandbart mate-riale med åben flamme under anvendelse af brandbar væske som acce-lerator” . Af politirapporten fra ”
11. vogn på gerningsstedet” fremgår, at vindu-erne på bagsiden af huset var åbne i toppen, og at der var ødelagt en rude indefra og ud. Der blev fundet flere reservedunke med brandbar væske og uden låg forskellige steder inde i ejendommen, og der lugtede af motorbenzin ved politiets ankomst. Kærendes nabo, som an-meldte branden, oplyste ifølge afhøringsrapporten, at hun hørte et brag, gik ud og derefter hørte hun glas, der blev knust. Hun konstaterede kort efter, at der var høje flammer op af taget i Kærendes ejendom. Hun så hverken personer eller biler forlade stedet omkring braget, eller da il-den blev synlig. Den
12. juni 2020 havde ejendommen været til salg i nogen tid. Den
13. maj 2020 var Nykredit indtrådt i Totalkredits fordring og panteret på ejendommen, og ifølge Nykredits oplysninger til politiet havde Nykre-dit fastholdt, at lånet til brug for ejendommen skulle opsiges, og Kærendes konto var spærret af inkasso. 3 Person 1 har ifølge politiets afhøringsrapport bl.a. forklaret, at Nykre-dit havde varslet tvangsauktion, og den
14. maj 2020 havde hun og Kærende modtaget brev fra Nykredit om, at det skyldige beløb på 1,4 mio. kr. skulle betales inden 3 uger. Hun har efter det anførte endvi-dere oplyst, at der tirsdag – dagen før branden - var modtaget et købs-tilbud på 1,65 mio. kr. for ejendommen, som Kærende ikke var begejstret for, og han havde sagt, at han ville vende tilbage i løbet af et par dage. Senere har hun ifølge politiets afhøringsrapport forklaret, at Kærende angiveligt skulle have omtalt muligheden for at brænde huset ned for at få forsikringspengene eller omdanne huset til bordel. Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt lægger retten til grund, at Kærende, der var blevet opsagt fra sit arbejde kort før branden, havde betydelige økonomiske vanskeligheder, og at ejendommen havde været til salg i nogen tid uden at der var opnået et tilfredsstillende købstilbud på tidspunktet for branden. Ifølge politiets afhøringsrapport af Person 2 havde Kærende bedt Person 2 flytte fra ejendommen inden den
15. juni 2020, uden hun vidste hvorfor. Forsikringsselskabet har søgt forhold, der kan have betydning for bedømmelsen af begivenheden nærmere belyst, herunder ved fremsæt-telse af provokationer under sagen. Disse ses ikke besvaret. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, finder retten det godtgjort, at der ikke foreligger en dækningsberettigende skade i forhold til Kærende, og Aros Forsikring har derfor også været berettiget til at afvise at yde ham erstatning. Forsikringsselskabets frifindelsespåstand tages derfor til følge.” Kærende ankede dommen til Vestre Landsret og gentog for landsretten sine påstande og anbringender. Han ønskede for landsretten at føre fire nye vidner, nemlig to ejendomsmæglere involveret i salgsbestræbelserne forud for branden, en yderligere byggesagkyndig og den efterforskende politibetjent. Aros Forsikring nedlagde for landsretten principal påstand om afvisning af ankesagen efter retsplejelovens § 368 a. Efter parternes skriftveksling afsagde Vestre Landsret dom den
16. september
17. I begrundelsen er anført følgende: ”Det følger af forsikringsaftalelovens § 18, stk. 1, at et forsikringsselskab kan afvise at dække en forsikringsbegivenhed som f.eks. en husbrand, hvis forsikringsselskabet kan løfte bevisbyrden for, at forsikringstager forsætligt har fremkaldt begivenheden. Byretten har efter en samlet vurdering fundet det godtgjort, at Aros Forsikring - Gensidigt Forsikringsselskab har været berettiget til at af- 4 vise at dække husbranden og dermed Kærendes tab. Ankenævnet for Forsikring var kommet frem til det samme resultat i dets kendelse af
18. november
19. Ved vurderingen har byretten lagt vægt på navnlig, at Kærende havde økonomiske vanskeligheder, herunder at banken varslede tvangsauktion over ejendommen, der havde været til salg i nogen tid, samt at der ifølge politiets efterforskning var tale om en påsat brand, hvilket Kærende ifølge Person 1's forklaring til politiet angivelig skulle have omtalt som en mulighed for at få udbetalt forsikringspenge, ligesom Kærende i tiden op til branden havde bedt en lejer om at fraflytte ejendommen uden nærmere begrundelse herfor. For landsretten har Kærende gjort de samme synspunkter gæl-dende som for byretten. Det er endvidere oplyst, at bevisførelsen i an-kesagen vil bestå af supplerende partsforklaring og supplerende forkla-ring fra Vidne, der også afgav forklaring under byret-tens behandling af sagen, samt vidneforklaringer fra to ejendomsmæg-lere og én byggesagkyndig. Kærende har desuden fremlagt nye bilag, herunder en salgsannonce, et kontoudtog og nogle fotos af huset. Efter en gennemgang af sagens dokumenter, processkrifter og de forklaringer, der blev afgivet i byretten, er landsretten enig i byrettens vurdering såvel med hensyn til sagens beviser som til de retlige spørgsmål i sagen, og landsretten finder ikke, at bevisførelsen i ankesagen kan æn-dre herved. For så vidt angår de fremlagte kontoudtog bemærkes, at disse ikke over for de øvrige oplysninger i sagen, herunder om kravet fra Nykredit på ca. 1,4 mio. kr. vedrørende byggekontoen, der skulle betales inden 3 uger, kan føre til en anden vurdering. Det må således fortsat lægges til grund, at Kærende havde betydelige økonomi-ske vanskeligheder. Der er herefter ikke udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og da der ikke i øvrigt er grunde, som taler for, at sagen skal behandles i to instanser, afviser landsretten sagen i medfør af retsplejelovens § 368 a.” Anbringender Kærende har anført navnlig, at betingelserne for afvisning af anken i medfør af retsplejelovens § 368 a ikke var opfyldt. Afvisning efter retsplejelo-vens § 368 a forudsætter, at det kan lægges til grund, at behandling af sagen i
20. instans ikke kan føre til et andet udfald, og at der ikke er forhold, der i øvrigt ta-ler for toinstansbehandling. Bestemmelsen er en undtagelse til det faste princip om adgang til behandling af en sag i to instanser, og afvisning kan derfor kun ske ved en klar og sikker vurdering af de samme beviser som
21. instans – ikke ved en forhåndsbedømmelse af nye beviser. Han har i anken påberåbt sig nye og konkrete beviser, der direkte modbeviser de meget spekulative indicier, der bar byrettens dom. 5 Byrettens dom hviler på en samlet indicievurdering. Sådanne sager er i sig selv mindre egnede til afvisning, når anken omfatter nye beviser for centrale dele af vurderingen. En sådan indicievurdering er ofte afhængig af umiddelbar bevisførelse, forklaringers sammenhæng og muligheden for at afprøve alternative forklaringer. Landsretten fastholdt i sin afvisning, at han skulle have ”betydelige økonomi-ske vanskeligheder” . Han har i anken anført beviser, der kan medføre en anden vurdering af hans økonomiske situation. De fremlagte kontoudtog og årsopgørelser viser hans løbende likviditet, og ejendomsmæglernes vidneforklaring for landsretten skal belyse, om salget var realistisk og til hvilken pris, samt hvilken interesse boligen havde i markedet. Det samme gælder for de forhold vedrørende branden, som byretten lagde vægt på. Han havde varslet yderligere vidneførsel af byggesagkyndige og frem-lagt yderligere fotodokumentation. I en sag, hvor retten drager slutninger af fy-siske forhold på stedet, er sagkyndig belysning ofte nødvendig for at kunne vurdere, om indicierne reelt peger i én retning, eller om der foreligger saglige, alternative forklaringer, som svækker bevisværdien. Når sådanne sagkyndige forklaringer er varslet, kan de ikke afskæres ved en afvisning, medmindre det er åbenbart, at de er uden betydning. Landsretten har i sin begrundelse for afvisningen alene forholdt sig til kontoudtogene, men ikke til de øvrige nye beviser i anken. Når afvisningen efter § 368 a beror på, at der ikke er udsigt til et andet udfald, må det kunne efterprøves, at retten faktisk har taget stilling til den bevisførelse, anken hviler på. Sagen bør også vurderes efter sin betydning og karakter. Den vedrører et betydeligt krav og et tab af hans hjem, og den indebærer, at han afskæres fra erstatning på et grundlag, som i sin konsekvens svarer til en civilretlig tilskrivning af forsætlig skadeforvoldelse. Det er et særdeles indgribende resultat. Hertil kommer den bredere problemstilling om, hvor langt et forsikringsselskab kan nå med en indiciebaseret bevisførelse i husbrandssager, hvor beviset i høj grad be-står af indirekte momenter, og hvor den strafferetlige efterforskning end ikke har ført til sigtelse. Endelig rejser sagen et processuelt spørgsmål om rækkevid-den af processuel skadevirkning, når påståede dokumentmangler afhjælpes ved fremlæggelse af fuldstændigt materiale i anken. Aros Forsikring – Gensidigt Forsikringsselskab har anført navnlig, at det forhold, at sagen i væsentligt omfang beror på bevisførelsen og en bevisvurdering, ikke i sig selv medfører, at landsretten er afskåret fra at anvende retsplejelovens § 368 a, jf. herved UfR 2016.1145 H. 6 Kærende har i ankestævningen ikke angivet påstande eller anbringender, der reelt afviger fra det, der blev anført for byretten. Han gjorde i ankestævnin-gen alene et anbringende gældende om, at byretten havde foretaget en forkert bevisvurdering af betydningen af politiets henlæggelse af den strafferetlige ef-terforskning. Kærende har først ved ansøgningen til Procesbevillingsnæv-net og for Højesteret varslet bevisførelse ved vidneafhøring af den efterfor-skende politibetjent. Det må have formodningen imod sig, at en politibetjent får tilladelse til vidneafhøringen, jf. retsplejelovens §
22. De byggesagkyndige vidner, som Kærende har varslet, kan heller ikke til-lades ført af landsretten, idet bevisførelse om brandslukningen eller skaden på ejendommen må ske ved syn og skøn, hvilket der ikke blev anmodet om for byretten eller i ankestævningen for landsretten. Kærende har i øvrigt ikke i ankestævningen besvaret de for byretten fremsatte provokationer på trods af, at byretten anfører forholdet direkte i dom-mens præmisser. Både Ankenævnet for Forsikring, byretten og landsretten har i overensstem-melse med sagens brandtekniske oplysninger lagt til grund, at branden var på-sat ved anvendelse af brandbar væske. Konklusionen støttes også af politiets konstatering af, at der blev fundet flere reservedunke uden låg med brandbar væske flere steder i ejendommen, og at det lugtede kraftigt af motorbenzin. Det kan ligeledes lægges til grund, at betjentene i den første politivogn på ste-det bemærkede, at vinduerne på bagsiden af huset var åbne i toppen, og at der var ødelagt en rude indefra. Ejendommen havde på skadestidspunktet været under salg i en længere periode, og Nykredit var den
23. maj 2020 indtrådt i To-talkredits panteret i ejendommen. Nykredit havde opsagt byggelånet, og Kærendes konto var spærret på grund af inkasso-inddrivelse. Hans ekshustru har til politiet forklaret, at Nykredit havde varslet tvangsauktion og opsagt byg-gelånet til indfrielse den
24. maj
25. Ekshustruen har i øvrigt til politiet forkla-ret, at de dagen før branden modtog et købstilbud på 1,65 mio. kr., som han ikke var tilfreds med, ligesom Kærende skulle have udtalt, at enten skulle huset brændes ned for forsikringspengene, eller også skulle huset omdannes til bordel. Han var blevet opsagt fra sit arbejde kort tid før branden og var som nævnt i økonomiske vanskeligheder på grund af Nykredits krav om indfrielse. På trods heraf og uden nogen nærmere begrundelse og varsel anmodede han ejendommens lejere om at fraflytte ca. en uge før branden, selv om han dermed gik glip af en lejeindtægt. Sagen har desuden ikke væsentlig betydning for Kærende, idet han ikke eller alene i begrænset omfang har retlig interesse i prøvelse af byrettens dom. Nykredit som panthaver blev indfriet efter forhandling, og et eventuelt krav på 7 kontanterstatning fra Kærende i anledning af branden på ejendommen må anses for bortfaldet ved den til panthaver aftalte kontanterstatning. En anke vil alene omhandle et spørgsmål om dækning for indbo, der er blevet vurderet til ca. 4045.000 kr. Højesterets begrundelse og resultat Kæresagen vedrører anvendelsen af bestemmelsen i retsplejelovens § 368 a, hvorefter landsretten kan afvise at behandle en sag i
26. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter, eller andre grunde i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten. Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 368 a, at en ankesag ikke bør afvises af landsretten, hvis det ikke umiddelbart forekommer åbenbart, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, hvis sagen inde-holder principielle problemstillinger, eller hvis sagen f.eks. har særlig betyd-ning for parterne, jf. senest Højesterets kendelse af
27. oktober 2024 (UfR 2025.116). Den afviste ankesag angår, om Kærende har krav på forsikringsdækning for en brand på sin ejendom den
28. juni
29. Aros Forsikring – Gensidigt Forsikringsselskab har nægtet dækning og gjort gældende, at Kærende for-sætligt fremkaldte branden. Ved byrettens dom af
30. april 2025 blev Aros For-sikring frifundet. Højesteret finder, at det som udgangspunkt har en sådan betydning at blive dømt i en forsikringssag om forsætlig fremkaldelse af brand på en ejendom, at afvisning af den dømtes anke efter retsplejelovens § 368 a kun kan finde sted, hvis der foreligger særlige omstændigheder. I nærværende sag finder Højesteret, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde afvisning efter § 368 a og dermed fravigelse af udgangspunktet om ret til behandling i to instanser i en sag af den her omhand-lede karakter. Højesteret ophæver derfor landsrettens dom og hjemviser sagen til behandling ved landsretten. THI BESTEMMES: Landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til behandling ved landsretten. Ingen af parterne skal betale kæresagsomkostninger for Højesteret til den anden part. Publiceret til portalen d. 04-06-2026 kl. 13:03 Modtagere: Advokat (H) Michael Anker Transø Schultz, Kærende, Advokat (H) Jesper Ravn, Indkærede Aros Forsikring - Gensidigt Forsikringsselskab