ECLI:DK:HJR:2026:BS0000000402 Højesteret stadfæster landsrettens kende

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den

maj 2026 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-61751/2025-HJR (
afdeling) Mor (advokat Maryla Rytter Wroblewski, beskikket) mod Far (advokat Johan Hartmann Stæger, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Familieret 1 den
juli 2025 (BS36315/2025-GLO) og af Østre Landsrets
afdeling den
oktober 2025 (BS40780/2025-OLR). I påkendelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Oliver Talevski, Kurt Rasmussen, Lars Apostoli og Mohammad Ahsan. Påstande Mor har påstået byrettens kendelse stadfæstet, subsidiært at landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet be-handling, mere subsidiært at landsrettens kendelse ophæves. Far har påstået afvisning, subsidiært at landsrettens kendelse stadfæstes. Sagsfremstilling Den
juni 2021 rettede Far henvendelse til Politistation 1 som følge af en konflikt mellem ham og Mor. Af politiets rapport af
juni 2021 fremgår bl.a.: 2 ”I responded to Adresse, for the report of a do-mestic dispute. Upon arrival I spoke with Far who related the following summary of events. Far along with his wife Mor and son Barn have been traveling across the country on vacation. While staying with a friend in Bydel the couple got into a verbal altercation. Mor then asked to be taken to a hotel, to which Far brought her to the Hotel. Mor took their son into the hotel and told Far that she wanted her belongings out of the vehicle and intended to travel back to her home country of Denmark in the imme-diate future. Far called Politi looking for advise on the situation. I then spoke with Mor inside the hotel. She related that in Bydel a verbal altercation had ensued. She then stated that Far had placed a closed fist on her cheek. Mor then requested Far take her to the hotel. Mor was advised that if she felt that Far had place his fist on her cheek in an insulting or provoking manner that she could make a domestic battery report with Politistation
Mor related that she does not know her intentions as far as leaving to Den-mark but is still considering it. Mor provided a notarized document in which Far gave her permission to take their child to Denmark. (This document was photographed and entered into evidence as reference) Mor checked into the hotel while Far stated he would find other lodgings for the evening. We advised Mor that it would be in her best interest - to speak with Far about her plans regarding their child. Both parties agreed to avoid communications for the evening and would look to settle their differences and work to a mutually beneficial conclu-sion tomorrow. No prior domestics reported in Politistation 1 between these parties.” Af Politistation 3's rapport af
juni 2024 fremgår, at Mor ved et telefonopkald den
juni 2024 anmeldte Far for ”domestic violence” . Rapporten beskriver ikke anmeldelsen nærmere. Den
juli 2024 kontaktede Mor Politistation 3, hvor hun anmeldte Far for ”domestic violence” . Politiet tog ud til parrets bopæl, hvor begge parter afgav forklaring til politiet. Af politiets rapport af samme dato fremgår bl.a.: ”I obtained the following statement from Mor. Paraphrased statement of Mor: (Victim/witness) 3 I am Danish and I am from Denmark. I have been married to my husband for 5 years since last November. My husband is very rude to me, he calls me names, and is very degrading. My husband is Far, and he works for Politistation
He has never hit me; he mostly calls me names and is always verbally rude to me. When he is angry, I fear that he will hurt me. About 2-3 years ago when we were in By 1, he was carrying our … up some stairs at a friend's house and he slipped and almost fell down the stair with our … I went to take my … from him, and he got very upset with me and he put his fist to the side of my face and pushed it into my right cheek. I am not sure which hand he put on my face; I just remember one of his fists being pressed up against my right cheek. The police were called but I was not sure what for. After this I went to My Safe Place and spoke with some peo-ple there about the incident. About a month ago, we were arguing, and he told me that I should take a big pill and never wake up again. He has told me many times that I should kill myself or commit suicide. I want a divorce. About 1 to 2 months ago, he got upset with me and he started puffing his chest out at me and I felt that he might hit me. A month ago, he poured out my coffee and said that it was old even though I had just made it. Years ago, he has threatened to knock me out and has told me. to put my … down and to go to the bedroom so that he could knock me out. One day, about 2 months ago, he was being so mean to me, that my … year-old … got mad at him and told his dad to leave me alone and screamed at him to stop and hit his dad. My husband yelled at our … for hitting him and scared our … so much with how he was yelling at him. I told him to stop yelling at him and he said that he can discipline his … and to not step in. He said that in By 2 he can hit his … as a form of discipline. I believe in discipline, but I do not believe in hitting our … as a form of discipline. My husband was gone on a trip for that last 3 weeks. It was supposed to be a family trip, but he was being so rude and mean to me that I could not be around him, so my … and I did not go. My husband just got home last night (07/15/2024). I do not like leaving my … alone with my husband. About a month ago, I was very tired, and I asked my husband if he could give our … a bath. He filled up the bathtub and left our … in a bathtub full of water completely unsupervised. I found this out because I heard that the television was on and when I went into the room, I saw my husband sitting on the couch watching T.V. and eating and not watching our … who was alone in the 4 bathtub. My … does not know how to swim, and it is just common sense that you do not leave a little … alone in a bathtub full of water. I am the primary caretaker for my … and my husband will not let me put our … in daycare and says that it is my job to take care of … I want him to be able to go to daycare because then I can have time to myself. I never get to be by myself. Our ... is … years old now and he needs to be in T-K. I cannot work due to my immigration status. I want to divorce my hus-band, I want to have full custody of my … and I want to go back to Den-mark. I never wanted to come here to the U.S. I have not been eating or sleeping very well lately due to all the stress that my husband has put on me. When ever I try to eat, I feel nauseous. I have tried to talk to people in the past, but it did not seem to help. My husband makes it seem like I am the problem and that since he is a police officer, no one will ever believe me. End of Statement After obtaining Mors statement, I provided her with a case number, a Marsy's Card, and we went over the documentation for Information for Victims of Domestic Violence/Sexual Assault. We informed Mor that it would be best to stay at a different place tonight and to have some space between herself and Far. Mor informed Officer Advokat and I that she had no where to go and that she does not have any friends that she could go stay with. Mor was informed of the resources the Family Justi-cel Center can provide her and was given the information to the Family Justice Center. … STATEMENT: Far he was having a verbal argument with his wife of 5 years, Mor. He stated he had been gone for the past two weeks on vacation. He stated he took three weeks off of work because Mor stated she was going to join him with their … year-old ... but they never did so he came back early last night. Far stated since his … birthday at the beginning of Måned he and Mor have been verbally fighting a lot. He stated he liked to go out and drink with friends and she would yell at him for it and say that he is cheating on her when he is not. He stated they yell at each other, and he ends up having to leave the house and stay with a friend or in his RV 5 sprinter van. He stated since June they have been fighting weekly and he has to leave very frequently. Far stated he has never placed hands on his wife in a domestic vio-lence manner. He stated she has not touched him. He stated their fights have not risen to the level of violence and he makes sure to walk away be-fare they can. Far stated Mor is from Denmark, and she threatens to go back and take their … with her. He stated he has let her take … there a couple of times but told her that she is not allowed to take … without his permission anymore because he wants to have access to his … He stated the last time she took their … he had to stay in a hotel in Denmark and ask family members to convince Mor to let him see their … He stated he was de-nied citizenship in Denmark so he cannot live there. Far stated today he was arguing with Mor about money and leav-ing with their .... when Mor stated she would call the police. He stated he told her to go ahead, and he immediately walked onto the balcony to be away from her. He stated he called his sergeant and captain to report the incident until uniformed officers arrived on scene. He stated there was no physical violence during the argument.” En socialrådgiver kontaktede den
juli 2024 Mor på baggrund af en henvisning fra hendes praktiserende læge i USA. Af so-cialrådgiverens telefonnotat af samme dato fremgår bl.a.: ”SW contacted parent of patient to discuss the ff referral: Referral from PCP to Social Services# … For: Child was recently taken away from the mother per mother, not sure if mom might be a victim of abuse? Please check in on mom and offer services if warranted, thanks! SW spoke to mom, Mor, regarding nature of the call. Mom provided background information of current situation. Mom sounded overwhelmed on the phone and was tearful. Mom reported emotional/verbal abuse but also posturing from her husband who is a police officer. Dad filed a RO against mom but already lifted. Mom reported that dad has done this behavior in the past as an intimidation tactic when they are having marital problems. Mom and son currently staying at sister in law. Mom signed a document stating split custody between parents and dad is sup-posed to pay child support and pay for the apartment. Mom recently received temporary green card 2 weeks ago. Mom plans to go back home 6 today to their apartment but is waiting for documents to arrive at sister in law's. Mom called 211 and had a meeting yesterday-expecting a call back within 3 days for food and additional resources. Momprovided verbal consent to submit referral through Thrive Local for emergency housing and provided instructions on the referral process. Send an email with DV resources. Mom agreed for SW to check in within a week. Main Concern(s): Domestic Violence Resolution: Thrive local referral and resources sent to email. Mom provided support and validation. All questions and concerns adressed during the call. No further action needed.” Af brev af
juli 2025 fra ”Your Safe Place – The By 3 Family Justice Cen-ter” fremgår bl.a.: “To Whom It May Concern, The purpose of this letter is to confirm that Mor sought ser-vices from Your Safe Place – The By 3 Family Justice Center (YSP) beginning in June
This letter was generated at the request of, and re-leased directly to, Mor. Pursuant to By 2 Penal Code Section 13750, YSP may not share any information regarding a client ab-sent the client’s written consent. YSP, part of the By 3 City Attorney’s Office, is dedicated to transi-tioning victims of domestic violence, sexual assault, and sex trafficking into survivors. YSP is a team of professionals including advocates, pro bono attorneys, mental health practitioners, nurses, police, and other so-cial service providers. YSP provides services free of charge to victims to empower them to break free of their abusers, end the pattern of violence, and become thriving members of society.” Mor har under sit og sønnen Barns ophold på et krisecenter i Danmark deltaget i et psykologforløb. I den forbindelse har krisecentret udarbejdet en række udtalelser og erklæringer af henholdsvis
juni,
juni,
juli,
juli og
september
Af krisecentrets psykologudtalelse af
juli 2025 fremgår bl.a.: ”Mor har sammen med sin søn opholdt sig på … Krisecenter … si-den den 09.06.2025 7 … Krisecenter er et midlertidigt opholdssted for kvinder og deres medfølgende børn j.fr. Serviceloven §
Under opholdet har Mor modtaget psykologsamtaler. Som led i dette psykologforløbet er der foretaget en voldsfaglig vurdering af hvad Mor har været udsat for Det vurderes at Mor har været udsat for psykisk vold i et omfang som kan karakteriseres som værende gennem indgribende og styrende for hendes hverdag. Der er tale om psykisk vold af tvingende karakter, der har dikteret og dirigeret Mors hverdag. Volden omfatter en pallette af nedgørende, ydmygende, krænkende og forulempende sprogbrug og handlinger, følelsesmæssig manipulation og gaslightning, trusler, isolation, forskellige overvågnings strategier, dominans og ignorering, økonomisk kontrol (jævnfør krisecenter erklæring) Mors liv har været præget af, at hun gennem mandens uskrevne reg-ler bliver fanget i et loyalitets kodeks, (samt et jalousi kodeks,) som hun er tvunget til at efterleve for at undgå mandens konsekvens/ handlinger. Der ses et klassisk mønster i voldens udvikling over tid, hvor trykket gennem udført vold stiger, når den kontrollerende person oplever at nu har jeg overtaget. I Mors tilfælde ses der en løbende stigning af volden i intensitet og styrke som kulminere da familien vælger at bosætte sig i USA, hvor Mor er isoleret fra sin hverdag, familie og venner Efter ankomst til USA bliver Mor hurtigt positioneret uden handle-muligheder, idet hendes mand ifølge Mor siger følgende: ”You have to realize that you just are an immigrant and I am a Policeofficer and a de-corated Veteran – so who do you think they will believe” Efterfølgende bruges trussel om udvisning til at korrigere og styre Mor I perioden i USA udvikles den gaslightning som Mor hele tiden har været udsat for til nye højder. Hvor denne tidligere omfattede vildledelse og manipulere gennem vekselvirkning af løgne, benægtelser, modsigelser overfor Mor så ændres mandens strategi sig til nu også omfatter omskrivning af virkeligheden, som inddrager hans familie og venner og myndigheder med det formål at få Mor til at fremstå som et dårligt men-neske og i særdeleshed som en dårlig mor. Denne del af volden virker me-get målrettet og omfatter: - Adskillige og gentagende opringninger til familie og venner med usande klager over Mors uduelighed, beklagelse over at han skal lave alt i hjemmet og alene er ansvarlig for at tage vare på søn 8 - - - Når familien skal have gæster, forsøger han at dokumentere ovenstående ved at rode ekstra meget, smider sine ting rundt omkring i lejligheden, samtidig med han under trusler forhindre Mor i at rydde op og gøre rent Iscenesætter at han er udsat for vold, ved at tage et billeder, hvor han har blå mærker på armene ud af den sande kontekst under henvisning til at Mor skulle være voldelig Sammen med kammerat at ”sætte en fælde op” der skulle få Mor til at tage stoffer Udvider ydmygelserne af Mor ved at oprettet hende en gruppe-chat, hvor han og venner laver grin med og håner Mor” . Den
juni 2025 blev Barn af krisecentret testet for, om han udviste tegn på traumatisering ved brug af testen ”Odense Child Trauma Screening” . Af rapporten fremgår bl.a.: ”Vurdering: På baggrund af samtaler med Barn og OCTS screening tegner der sig et tydeligt billede af at Barn har været vidne til og også selv har været ud-sat for psykisk vold / tvingende kontrol. Denne form for vold har konse-kvenser i forhold til Barns mors handlemuligheder og for at kunne være der for ham. Det vurderes derfor at Barn for nuværende profiterer af at være skånet for at opleve det psykiske pres, der er i forbindelse med beskrevne voldsepisoder jf. Krisecenterfaglig erklæring del
Uanset om et barn er udsat direkte eller er vidne til vold i familien, er det ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. ”Hver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold omfatter også, når barnet er vidne til vold mod forældre eller søskende.” (Servicestyrelsen 2009). Således vurderes at det bør ses som en sårbar faktor, at Barn er opvokset i en familie, hvor han har været vidne til dårlig stemning i hjemmet og som han tidligere har beskrevet, at far er ”mean” . På baggrund af ovenstående vurderes det meget sårbart at Barn adskil-les fra sin mor. Barn kan i samtaler udtale et savn overfor sine venner i skole, men udtaler også tydeligt at han ikke savner sin far. Det er af særlig bekymring at Barn har udviklet strategier, hvor han lukker ned for at forholde sig til indre konflikter, og han ønsker helst at undgå at tale om disse.” Af en psykologudtalelse af
juli 2025 fra krisecentret vedrørende Barn fremgår bl.a.: 9 ”I dag har Barn talt med undertegnede om sin mor og far. Barn giver tydeligt udtryk for, at han har brug for sin mor. Barn har voldsomme reaktioner når vi taler om far. Han regredierer og bliver ”babyagtig” i form af pludring og høje skingre lyde. Det er tydeligt at han bliver bange og nervøs for at skulle forholde sig til de oplevelser han har haft i hjemmet. Dette er i overensstemmelse med tidligere udført traumescreening jf. bilag fra den 21.07.25 (OCTS-screening). På baggrund af samtaler og traumescreening er det min vurdering, at Barn er bange for sin fars reaktioner. Barn giver udtryk for at have savn omkring sit værelse, legetøj og ting i USA, men har ikke savn vedr. sin far. Eksempler på den vold som Barn beskriver: - Barn har hørt hvordan der er italesat at hans mor er en slange, ”Retar-det” osv. Barn har i nogle situationer gået imod sin far og sagt til ham at han er sur over at han kalder mor for slange. - At far har fortalt at mor forlader dem og tager til Danmark uden ham. - At far fortæller Barn, at mor skal begå selvmord. - Far fortæller Barn, at mor har begået selvmord, så Barn skulle være med til at se efter om han kunne finde hende i søen. - Barn fortæller hvordan far har taget ham væk fra mor i flere dage, uden han vidste hvor hans mor var. - Barn har beskrevet hvordan han med mor har aftalt kodeord for at Barn kunne komme væk fra konflikterne og gå ind på sit værelse (se tidligere beskrivelse). - Barn har været vidne til, at mor bliver forvist til et værelse, hvor han ikke har lov til at kontakte hende. - Barn føler ikke at man må vise sine følelser, f.eks. at være ked af det. Derfor vil han f.eks. ikke opsøge hjælp hos andre voksne før hans mor kommer. Eksempler på den vold, som mor beskriver Barn har oplevet: - Barn er bange for at vise sine følelser, mor har fortalt at far har kritise-ret ham for dette. - Mor har fortalt, at Barns far kan finde på, at lave mad og spise uden at hun og Barn må spise noget. - Mor har beskrevet hvorledes Far har råbt hende ind i hovedet, truet med knyttede næver og skældt ud selvom hun har haft Barn i ar-mene, samt hvordan Barn gentagne gange har skulle overhøre fars krav til Mor om sex og bebrejdelser, når mor ikke ville imødekomme hans krav om samme. 10 Undertegnede er tiltagende bekymret for Barns usikre situation, hvor der er mulighed for at han bliver udleveret til sin far og dermed mister kontakten til sin primære omsorgsperson. Det vurderes at det vil have store konsekvenser i forhold til Barns videre udvikling med risiko for en decideret emotionel fejludvikling som følge.” Familieret 1 afholdt den
juli 2025 i forbindelse med behandlin-gen af tilbagegivelsesanmodningen en børnesamtale med Barn, der blev gen-nemført af psykolog Person
Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.: ”I forbindelse med ovenstående sag i Familieret 1, om børne-bortførelse, blev der afholdt en børnesamtale med Barn. Samtalen fandt sted d. 25.7.2025 og var af ca. 20 minut-ters varighed. Samtalen havde til formål at belyse Barns perspektiv i overensstemmelse med retsplejelovens § 450 b, forældreansvarslovens § 34 og FN’s børnekonvention, artikel
Børnesamtalen blev afholdt efter vejledning om familierettens behandling af forældreansvarssager og om tvangsfuldbyrdelse
Til stede ved samtalen var udover Barn, ut. Børnesagkyndige psykolog Person 1, ligeledes dommer, samt en ansat Person 2, ved det krisecenter, hvor moren og Barn aktuelt opholder sig. Barn er ved samtalen 6 år gammel. Barn spiller ludo i venterummet sammen med Person 2 ved vores ankomst. Han svarer nej, da jeg kommenterer, at han spiller ludo. Han læner sig ind mod Person 2 og viser modvilje mod at komme med os ind i samtalerummet. Han holder fast i Person 2 og viser så meget modstand, at han tilbydes, at Person 2 deltager i samtalen. Han tager imod en sodavand og sætter sig i sofaen med Person 2, som straks påbegynder en tegning, som hun forsøger at engagere Barn i. Han kigger kun på tegningen og deltager ikke selv. Barn tilbydes at tale engelsk, hvis det falder ham lettere end at ud-trykke sig på dansk. Han udtrykker sig med et miks af danske og engelske ord. Det er svært at få en samtale i gang med Barn. Han regredierer sprogligt, udtrykker sig småbarnligt og flere gange med pludrende lyde kombineret med få og korte sætninger. Han betrykkes af Person 2, som flere gange, med sit kendskab til Barn, hjælper samtalen i gang. Han siger, straks vi møder ham, at han vil have sin mor. Han gentager dette utallige gange og forklares, at han nok skal få sin mor senere i dag. Person 2 fortæller, at de inden vores møde var på MC Donalds og fik en is. De skal derhen igen efter samtalen, da kunderne i dag kan få to is, når man køber én. Barn byder sig ikke på denne samtale og viser, at han ikke øn-sker at samtale med os. 11 Jeg kommenterer, at han har en elektronisk nøgle i snor om halsen. Her åbner han lidt op og smiler stolt. Vi taler om, at dommeren også har en sådan tilsvarende nøgle på sig. Han er glad for det værelse, hvor han og moren bor på krisecentret. Spontant siger han; ”mor elsker mig. Jeg savner mor” . Kommenteret, at han har gået i skole i USA, siger Barn, at han i skolen var ked af at være væk fra moren. Adspurgt havde han en ven i skolen, men han husker ikke dennes navn. Han kan godt huske, at mor, far og han boede i en lejlighed sammen. Det var ok, men han kan ikke ud-dybe dette. Han gentager; ”mor elsker mig så meget” . Det var ikke godt, at faren også boede i lejligheden. Faren skændes med moren. Når de skæn-des, gik han ud på badeværelset. Han har spillet computerspil med faren. Der var en pool, hvor de boede. Han besøgte poolen med begge forældre og med forældrene hver for sig. Det var ikke godt at være alene med faren. Han ved ikke hvorfor, det ikke var godt. Han kan fortælle, at faren havde en bil, en Truck. Han husker også at have besøgt farforældrene, men han græd. Faren var der ikke, da han var på arbejde. Han ville helst være sammen med sin mor. Herefter er det svært at samtale yderligere. Person 2 fortæller at Barn, med Person 2's hjælp, i går arrangerede en skattejagt for børnene på krisecentret. Barn kobler sig ikke på emnet, men griner, da vi gætter, at skatten var slik til børnene. Jeg siger, at vi har samtalen i dag for at finde ud af, om Barn skal tilbage til USA. Han svarer prompte; ”nej - der er far. Far siger, at han vil slå mig” . Det var noget faren sagde for lang tid siden. Adspurgt har faren aldrig slået ham. Barn udtrykker, at han vil bo i Danmark med sin mor. ”Bare mig og mor” . Han vil ikke starte i skole. Han vil være sammen med sin mor. Moren går ikke på arbejde, det er kun hans far, som arbej-der. Faren skal ikke også være i Danmark. ”Det er ikke godt med far. Det er ikke godt at bo med mor og far i USA” Adspurgt om familie og venner i Danmark kan Barn ikke svare. Person 2 hjælper til og siger, at moren har en papfar, som har besøgt dem. Afslutningsvist får Barn et ønske med en tryllestav. Han svarer, at så vil han ønske mormor tilbage. Han ved, at moren savner sin mor, som er død. Han får et ønske mere. Han griner og siger, at han ønsker sig chokolade. Det er ok for Barn, at vi refererer for forældrene, hvad han har fortalt. Klinisk vurdering Grundet Barns fremtrædelsesform, forsøger jeg med det samme at etablere kontakt med Barn og beslutter at undlade den sædvanlige 12 indledning til samtalen om rettigheder, rammer og formål med samtalen. Det er vurdering, at Barn ikke har kapacitet til at forstå dette, ligesom den sårbare kontakt med ham vil mistes. Det havde ikke været muligt at gennemføre samtalen uden Person 2's hjælp og betryggelse af Barn. Barn fremtræder sproglig og aldersmæssigt som et meget yngre barn. Han er utryg ved samtalen og regredierer i en sådan grad, at det ikke er muligt at opnå alderssvarende samtale og kon-takt. Han fremtræder med ringe livskraft, selvværd og gå-på-mod. Han vi-ser sig meget lidt adskilt fra sin mor og har som et yngre barn brug for sin mor i nærheden, hvilket understreges at hans gentagne ønsker under sam-talen om, at han vil have sin mor. Han viser tydelig tilknytning til sin mor, som han synes tryg ved. Han viser ringe tilknytning til sin far. Relationen til faren fremtræder på baggrund af hans udtalelser forbundet med nega-tive oplevelser.” Den
juli 2025 afsagde Familieret 1 kendelse om, at Barn ikke skulle tilbagegives til USA. Af kendelsen fremgår bl.a.: ”Familierettens begrundelse og resultat Indledende bemærkning om barnets fødested Det fremgår af Barns fødselsattest, der er vedlagt ansøgningen til Centralmyndigheden, at han er født i Danmark, hvilket parterne i deres forklaringer også har været enige i. Fars advokat har beklaget, at hun fejlagtigt i processkrift af
juli 2025 har taget udgangspunkt i, at barnet skulle være født i USA. Familieretten bemærker, at det i ansøgningerne til de amerikanske myndigheder konsekvent er anført, at barnet er født og opvokset i USA. Tvangsfuldbyrdelse på grundlag af Ex Parte Ordre af
juni 2025 Efter lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser § 4 kan en afgørelse fuldbyrdes her i landet, hvis den kan danne grundlag for fuldbyrdelse i oprindelsesstaten. Efter ordlyden af Ex Parte Ordren / den midlertidige forældremyndighedsafgørelse lægger familieretten til grund, at den kan fuldbyrdes i USA, jf. lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser § 4, stk.
Efter lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser § 5, nr. 1 skal familieretten imidlertid påse, at forskellige processuelle ga-rantier er opfyldt, hvis der skal ske fuldbyrdelse i Danmark. 13 Den amerikanske afgørelse er utvivlsomt truffet i Mors fra-vær. Den er truffet under et retsmøde den
juni 2025 på baggrund af en anmodning indleveret (”Filled”) den
juni
Uanset, at Fars amerikanske advokat har sendt en sms til Mor om dette retsmøde, må familieretten lægge til grund, at Mor ikke har ”fået forkyndt en stævning eller har modtaget et tilsvarende dokument så tidligt, at parten har kunnet varetage sine interesser” Familieretten finder efter sagens oplysninger heller ikke grund til at fast-slå, at ”stævning eller tilsvarende dokument ikke har kunnet forkyndes for” Mor uanset ophold på krisecenter i Danmark. Familieretten tvangsfuldbyrder derfor ikke Fars an-modning i henhold til den midlertidige forældremyndighedsafgørelse. Tilbagegivelse efter lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgø-relser
Betingelserne i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgø-relser § 10 Parterne har erklæret sig enige om, at Barn ved familiens rejse til Dan-mark i juni 2025 havde habitual recidence i USA, og at Mors tilbageholdelse af Barn i Danmark er ulovlig, jf. lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser § 10, stk. 1 og stk.
Udgangspunktet er derfor, at Barn skal tilbagegives til USA.
Hindrer bestemmelserne i § 11 i lov om international fuldbyrdelse af foræl-dremyndighedsafgørelser tilbagegivelse Efter Fars forklaring og oplysningerne om hans sociale forhold i USA lægger familieretten til grund, at han vil få behov for bistand fra fa-milie og venner til at varetage en hverdag med Barn uden Mor, også selv om han får sine arbejdstider ændret. Begge parter har forklaret om uoverensstemmelser og skænderier gennem deres samliv, og Far har forklaret, at han flere gange tidligere har henvendt sig til de amerikanske myndigheder for at rapportere, men ikke anmelde, Mors rejse Efter Mors forklaring, herunder om sine manglende sociale relationer i USA og oplysningerne om, at tilbageholdelsen af Barn i Danmark er anmeldt til de amerikanske myndigheder, der midlertidigt har tillagt Far forældremyndigheden, lægger familieretten til 14 grund, at det ikke vil være muligt for Mor at indrejse til USA sammen med Barn. En tilbagegivelse af Barn til USA vil derfor uundgåeligt medføre en adskillelse af mor/barn. Denne adskillelse er efter praksis ikke i sig selv ensbetydende med, at tilbagegivelsen dermed vil være i strid med beskyttelsesreglerne i § 11 nr. 2 og nr.
Af alle oplysninger i sagen fremgår imidlertid, at Mor gen-nem hele Barn liv har været barnets primære omsorgsperson. Far har i sin forklaring bekræftet morens oplysninger om Barns tætte relation til hende, om de langvarige perioder, hvor mor og barn op-holdt sig i Danmark og om, at ”mor er nr. 1, og far er nr. 2” . Oplysningerne fra krisecenteret er entydige og klare og forfattet af en psykolog. Her vurderes det ”… Det er bekymrende hvis Barn kommer til at stå i en situation, hvor hans primære omsorgsperson bliver taget fra ham og det kalder derfor på en særlig menneskeretlig beskyttelse af mor og barn.” og ”… meget sårbart at Barn adskilles fra sin mor. Barn kan i samtaler udtale et savn overfor sine venner i skole, men udtaler også tyde-ligt at han ikke savner sin far. Det er af særlig bekymring at Barn har udviklet strategier, hvor han lukker ned for at forholde sig til indre kon-flikter, og han ønsker helst at undgå at tale om disse.” samt ”… Underteg-nede er tiltagende bekymret for Barns usikre situation, hvor der er mu-lighed for at han bliver udleveret til sin far og dermed mister kontakten til sin primære omsorgsperson. Det vurderes at det vil have store konsekven-ser i forhold til Barns videre udvikling med risiko for en decideret emo-tionel fejludvikling som følge.” Disse vurderinger bekræftes ved den gennemførte børnesamtale i familieretten, hvor den børnesagkyndige psykolog anfører ”… Han viser sig me-get lidt adskilt fra sin mor og har som et yngre barn brug for sin mor i nærheden, hvilket understreges at hans gentagne ønsker under samtalen om, at han vil have sin mor. Han viser tydelig tilknytning til sin mor, som han synes tryg ved. Han viser ringe tilknytning til sin far. Relationen til faren fremtræder på baggrund af hans udtalelser forbundet med negative oplevelser.” Efter en samlet vurdering af disse oplysninger og efter drøftelse med den medvirkende børnesagkyndige psykolog lægger familieretten til grund, at en adskillelse af Barn fra Mor utvivlsomt udgør en alvorlig 15 risiko for Barns sjælelige sundhed og vil udgøre en situation, han ikke bør tåle.
Er der behov for at udsætte sagen med henblik på at gennemføre børnesagkyn-dig undersøgelse Efter drøftelse med den medvirkende børnesagkyndige psykolog og med henvisning til det ovenfor under punkt 2 anførte, har familieretten vurde-ret, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Familieretten nægter derfor at tilbagegive Barn til USA, jf. lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser § 11, stk. 1, nr. 2.” Ved kendelse af
oktober 2025 ændrede landsretten Familieret 1's afgørelse, idet landsretten fandt, at Barn skulle tilbagegives til USA. Af ken-delsen fremgår bl.a.: ”Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder, at sagen på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder parternes forklaringer og de foreliggende udtalelser om Barn, er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse. Landsretten finder derfor ikke grundlag for at udsætte sagen på, at der iværksættes en børnesagkyndig undersøgelse. Efter børnebortførelseslovens § 10, stk. 1, skal børn, som ulovligt er ført her til landet eller ulovligt tilbageholdes her, efter anmodning tilbagegi-ves, hvis barnet umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl i en stat, som har tiltrådt Haagerbørnebortførelseskonventionen. Tilbagegivelse efter § 10, stk. 1, kan dog nægtes bl.a., hvis der er en alvor-lig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde vil sætte det i en situation, som det ikke bør tåle, jf. lovens § 11, nr.
Efter § 11, nr. 3, kan tilbagegivelse ef-ter § 10, stk. 1, endvidere nægtes, hvis barnet selv modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har nået en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn til dets mening. Efter oplysningerne i sagen finder landsretten, at det kan lægges til grund, at Far forud for børnebortførelsessagen boede sammen med Barn, der Dato 2025 fyldte 6 år, og Mor, og at han aktivt tog del i Barns hverdag. Efter oplysningerne fra Barns Fritidsaktivitet 1-træner og skolelærer i USA må det endvidere lægges til grund, at Barn udviste god trivsel i forbindelse med træning og skole-gang. 16 Efter det oplyste om Mors opholdstilladelse i USA og Mors egen forklaring om baggrun-den for ikke at ønske at rejse til USA, finder landsretten, at det må lægges til grund, at Mor vil kunne indrejse i USA, såfremt Barn tilbagegives til USA, således at en tilbagegivelse ikke uden videre vil medføre en adskillelse af Barn og hans mor. Uanset oplysningerne i OCTS-screeningen og det anførte i psykologudtalelserne finder landsretten på denne baggrund efter en samlet vurdering, at Mor ikke har godtgjort, at en tilbagegi-velse af Barn til USA indebærer en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for Barns sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde vil sætte ham i en situation, som han ikke bør tåle. Landsretten finder derfor ikke grundlag for – mod lovens klare udgangspunkt – at nægte, at Barn tilbagegives til USA. Landsretten ændrer derfor familierettens afgørelse, således at Barn skal tilbagegives til USA.” I en statusskrivelse af
oktober 2025 om Barn anførte Kommune Familieafdeling bl.a.: ”Familieafdelingen er gjort bekendt med, at Barn skal udleveres til sin far fredag d.
oktober
I den forbindelse ønsker fa-milieafdelingen er synliggøre bekymringen for Barns videre trivsel og udvikling, og at tydeliggøre, at Familieafdelingen endnu ikke er færdige med at udarbejde og undersøge forholdene omkring Barn. … Afgørelse og baggrund Familieafdelingen træffer afgørelse om, at der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, jf. Barnets Lov § 20, da der er en konkret mistanke om, at Barn har været udsat for vold, og da flere oplysninger understøt-ter denne bekymring. På baggrund af samtaler med både Barn og hans mor samt øvrige oplysninger i sagen vurderer Familieafdelingen, at Barn sandsynligvis har været udsat for vold i sin nære relation. Denne vold vurderes at have haft en væsentlig følelsesmæssig påvirkning på Barn og at have konsekven-ser for hans trivsel, tryghed og tilknytning. Det vurderes derfor, at Barn har behov for særlig støtte, jf. Barnets Lov § 32, og at Familieafdelingen i Kommune har behov for at undersøge de nærmere forhold omkring Barn og hans familie. 17 Familieafdelingen er aktuelt i gang med denne undersøgelse og har gennemført både en samtale med mor og en børnesamtale med Barn. Samtale med mor Ved samtalen fremstod mor relevant, samarbejdsvillig og reflekteret. Hun ønsker selv hjælp og støtte i forhold til at bearbejde de oplevelser, de begge har haft. Mor har gode refleksioner omkring de udfordringer, som hun og Barn står overfor, og viser forståelse for, hvordan volden har påvirket Barn. Hun har et nuanceret sprog for familiens situation og relevante tanker om fremtiden. Familieafdelingen ønsker derfor at tilbyde særlig støtte til mor og barn ef-ter endt krisecenterophold, hvilket mor er enig i og samtykker til. Børnesamtale med Barn Ved børnesamtalen fremstod Barn indledningsvist usikker og utryg. Mor deltog de første fem minutter for at skabe tryghed, hvorefter hun for-lod rummet under et naturligt påskud. Barn udtrykte flere gange ønske om, at mor skulle blive hos ham, og hans udsagn og adfærd tyder på en vedvarende utryghed og frygt for adskillelse. Barn gav udtryk for, at han gerne vil se sin far, men samtidig, at han er bange for, at han ikke må komme hjem til mor igen, hvis han gør det. Han ønsker at være tæt på mor, blandt andet ved at blive hjemmeunder-vist, så han kan være sammen med hende. Der deltog to rådgivere i samtalen, og begge observerede et barn, som fremstod præget af angst, vagtsomhed og behov for kontrol – adfærd, der kan ses som reaktioner på vold og utryghed. Barn og mor udviser en stærk og kærlig tilknytning, og der er et varmt og omsorgsfuldt samspil mellem dem. På baggrund af samtalen vurderes det, at Barn er følelsesmæssigt påvir-ket af de voldsomme oplevelser, og at han viser tegn på urolig og forstyr-ret tilknytning. Videre tiltag Familieafdelingen vil inddrage Barns skoletilbud og anmode om en statusudtalelse for at få yderligere oplysninger om hans trivsel og eventuelle tegn på belastning i skolen. På baggrund af den alvorlige vurdering af, at Barn har været udsat for vold, henvises sagen til Børnehus med henblik på opstart af et forløb med fokus på traume og vold. 18 Samlet vurdering Familieafdelingen i Kommune vurderer samlet, at Barn har været udsat for vold, og at dette har haft betydelige konsekvenser for hans følelses-mæssige udvikling, tilknytning og trivsel. Der er derfor et væsentligt behov for at afdække og undersøge forholdene omkring Barn yderligere, inden der træffes beslutning om eventuel udlevering til far. Der beskrives tvingende kontrol og massiv psykisk vold fra far, som Barn har overværet/været udsat for fra han var helt spæd. Dette giver anledning til bekymring for de skadelige og konflikt-fyldte opvækstmiljøer, som Barn har befundet sig i, og bekymring for hvordan det har påvirket ham. Familieafdelingen udtrykker bekymring for, om Barn vil få adgang til relevant støtte og behandling i USA, samt for risikoen for, at han adskilles fra sin mor, som vurderes at være hans primære omsorgsperson og tryghedsskaber.” Den
oktober 2025 afsagde Familieret 2 kendelse om, at Østre Landsrets kendelse af
oktober 2025 skulle tvangsfuldbyrdes, således at Barn skulle udleveres til Far. I forbindelse med rettens be-handling af sagen afholdt familieretten en børnesamtale med Barn. Børne-samtalen blev gennemført af børnepsykolog Person
Af psykolo-gens referat af
oktober 2025 fra samtalen fremgår bl.a.: ”Undertegnede børnesagkyndige psykolog har d.10.10.2025, med sagens dommer til stede, haft samtale med parternes søn Barn 7:1 år Barn blev fulgt til retten voksne fra Krisecenter og Socialforvaltning. Barn ventede i samtalelokalet med en professionel voksen han kender. Han sad med sin IPad og synes at hygge sig. Sagkyndige havde efter aftale med retten taget to dukker med fra faren, som faren havde oplyst at Barn kendte fra relationen mellem de to. Barn fik straks øje på dukkerne som han nævnte navnene på og efter lidt tid to i sin favn. Han tog åbent imod sagkyndige og dommer og han lod den kendte voksne forlade loka-let uden han viste reaktion. Barn var med det samme indstillet på at samtale. Han forstod og talte dansk, men indimellem gentog han enkelt ord mange gange eller han understøttede sine udsagn med engelske ord. Adspurgt om bopæl fortæller Barn, at han bor i Danmark. Han går i skole i Danmark og elsker det. Det er meget vigtigt, siger Barn, at jeg vil bo i Danmark. Adspurgt om tilknytning til USA siger Barn, at det er i By
Der bor far i en lejlighed. Barn siger, at han ikke vil bo i By 3 og han ikke er glad for skolen der. Barn fortæller, at han kender mange i By 3, men ikke kan huske hvad de hedder. Han vil ikke til- 19 bage dertil, fordi så vil mor græde. Far er sur på mor, siger Barn. Barn fortæller, at han vil selv vælge at blive i Danmark, fordi han ikke tror at far vil lade hjem se mor, det har mor sagt. Det er vigtigt, siger Barn. Barn fortæller at mor ikke er så god til engelsk. Jeg lærer mor det, siger Barn og smiler. Adspurgt om hvornår Barn skal til far i By 3 gentager Barn, at det skal han ikke. Mor græder meget og far er sur på hende og det er meget vigtigt, siger Barn. Far vil blive meget sur på mor og han er stadig meget sur lige nu. Og Mor bliver ked af det. Ad-spurgt om Barn tror at far er sur på ham svarer Barn, at det tror han ikke. Barn gentager, at han kun vil have mor og ikke far. Indtryk fra samtalen. Barn fremtræder som en glad og livlig lille dreng, med relevant kontaktevne og som en der meget gerne vil fortælle. Han formidler en klar oplevelse af, at han vil vælge at være hos sin mor frem-for sin far og han formidler en oplevet sikkerhed i, at hans far ikke vil lade ham se hans mor, hvis han tager med far til By
Barn er meget bevidst om, at far gør mor ked af det og at mor græder hvis de skal tilbage til By
Der fremkommer oplysninger under samtalen, der vidner om en meget høj risiko for at Barn, uanset sagens udfald, vil miste kontakten til en af sine forældre. Dette er svært bekymrende. Der fremkommer ikke oplysninger der alene modsiger udlevering til fa-ren.” Det fremgår af en dom afsagt af By 3 Superior Court den
december 2025 bl.a., at Mors og Fars ægte-skab ophører den
maj 2026, og at forældremyndigheden over Barn tillæg-ges Far. District Attorney Investigator Person 4 har på vegne af By 3 County District Attorney, Person 5, afgivet en udtalelse af
februar 2026 om Mor. Af udtalelsen fremgår bl.a.: ”In June 2025, the By 3 County District Attorney’s Office, Child Ab-duction Unit (CAU), was contacted by Far regarding his six-year-old child, Barn. Far reported that the child was being held in Denmark by the child’s mother, Mor. The CAU staff subsequently spoke with Fars By 3-based attorney, Advokat. Attorney Advokat informed our office that Hague Convention hearings would be held in Denmark to determine the child’s country of habitual residence. 20 Later, Attorney Advokat advised the CAU that, pursuant to the Hague proceedings, Far and the child had returned to the United States. Based on this information, the By 3 County District Attorney’s Office closed its case regarding this matter. The purpose of this letter is to formally inform officials in Denmark that the By 3 County District Attorney’s Office did not—and has no in-tention to— file criminal charges for kidnapping or child abduction in our jurisdiction. Accordingly, Mor should encounter no legal impedi-ments related to this matter when traveling to and from the United States.” Forklaringer Der er afgivet supplerende forklaring af Mor og af Far. Mor har forklaret bl.a., at hun den
juli 2024 ringede til politiet i forbindelse med et større skænderi mellem hende og Far. Krisecentret i USA havde rådet hende til at ringe til politiet, hvis der ”skete noget” , og Far havde under skænderiet truet med, at han ville anmelde hende til politiet, og at han ville tage Barn med sig. Hun ved ikke, hvorfor han truede hende med, at han ville ringe til politiet. Han sagde nogle gange sådanne ting, f.eks. når han ville have hende deporteret. Under alarmop-kaldet blev hun spurgt ind til, om der var våben i hjemmet, hvilket hun bekræf-tede, da Far opbevarede sin tjenestepistol i hjemmet. Kort tid efter hendes opkald til politiet, ringede Far til sin chef i politiet. Bag-efter ringede politiet til hende og bad hende om at forlade lejligheden. Politiet ankom til adressen, og hun blev afhørt på parkeringspladsen. Politiet kontak-tede hende ikke efterfølgende. Hun ved ikke, hvad politiet har noteret om hæn-delsen i politirapporten. Hun turde ikke anmode om at få politirapporten udle-veret, mens hun boede i USA. Da hun kom til Danmark, forsøgte hun at få poli-tirapporten udleveret, men blev oplyst, at det ikke var muligt, da den var ”grey out” . Hun forstår ikke hvorfor, da hun ifølge reglerne har krav på at få den ud-leveret. Far forlod samme dag deres lejlighed sammen med Barn. Politiet havde sagt til hende, at hun ville se Barn igen samme aften, men hun så ham først igen om fredagen den
juli
Barn var herefter hos hende indtil man-dag den
juli 2024, hvor Far bad om lov til at hente Barn for at køre ham til Fritidsaktivitet
Da hun afleverede Barn til Far så hun, at Far vinkede en per-son frem. Hun vendte sig straks om og gik. Hun så ikke, hvem det var. Perso-nen kaldte hendes navn, men hun stoppede ikke op. Hun fandt efterfølgende ud af, at Far havde søgt om et tilhold, som han havde forsøgt at forkynde for hende. 21 Far afleverede ikke Barn til hende efter Fritidsaktivitet 1 som aftalt. Hun blev kontaktet af Fars advokat, som sagde, at hun skulle underskrive nogle papirer, før hun kunne få Barn udleveret. Advokaten sagde også, at Far havde ret til at tilbageholde Barn. I den periode boede hun hos Fars søster. Hun havde ingen steder at tage hen, da hun hverken har venner eller familie i USA. Hun læste papirerne igennem hos Fars advokat den
juli
Det var en aftale om bopæl og samvær, som Far og hans advokat havde udarbejdet. Hun havde ikke noget at skulle have sagt. Hun kendte ikke systemet, og hun fik in-gen advokatbistand. Hun følte sig presset til at underskrive aftalen. Hun havde tidligere samme dag talt med Barn over telefonen. Barn græd. Han var hos sin farmor. Barn havde på det tidspunkt aldrig været væk fra hende. Hun så Barn senere samme dag, og hun fik også lov til at bruge lejligheden, som Far skulle betale for. Hun havde ikke noget at leve af. Hun havde ikke haft et arbejde, mens hun søgte om at få et Green Card. Det var Far, der var forsørgeren. De aftalte, at Far skulle genåbne sin konto på Amazon, så hun kunne bestille mad til adressen. Far havde lukket kontoen, indtil hun havde skrevet under på aftalen om bopæl og samvær. Far ønskede ikke, at hun fik kontanter. I den efterfølgende periode var det planen, at hun skulle søge ind på en uddannelse, men hun havde ikke råd. Hun og Far fandt sammen igen i oktober
Hun følte sig nødsaget til det, da Barn havde fortalt hende, at han ikke brød sig om at være sammen med sin far i weekenderne. Far og Barn havde ikke et stabilt liv i de weekender, hvor Barn var hos Far. De boede og tog bad forskellige steder, hvilket Barn ikke brød sig om. En gang var Barn mødt op i skole iført nattøj. Hun måtte tage en kam med, så han kunne få redt sit hår. Forløbet med Far påvirkede hende. Hun frygtede for sit eget liv. Han havde over for andre fremsat beskyldninger mod hende, f.eks. at hun var rejst til Dan-mark med Barn uden Fars tilladelse. Det var ikke rigtigt, for Far vidste godt, at hun skulle til Danmark. Han havde selv betalt for flybilletterne. Far, Barn og hun havde også været på flere udflugter sammen til øde steder. Det var kun et spørgsmål om tid, før der opstod et skænderi mellem dem. I sådan en situation ville hun ikke kunne få ham til at stoppe – heller ikke selvom om Barn var til stede. Der havde også været situationer, hvor de havde overnat-tet på hoteller, og hvor hun ikke måtte forlade hotelværelset for Far. Hvis Far slog hende ihjel, ville ingen vide det, for ingen ville savne hende. Alle hans venner tror, at hun er ustabil og selvmordstruet. Hun havde ingen opbak-ning i USA, og hun kunne ikke få den nødvendige hjælp fra hverken det ameri-kanske politi eller Udenrigsministeriet. Frygten sidder stadigvæk i hende. Far går meget op i sit omdømme og er ikke tilgivende. Situationen eskalerede, efter 22 de genoptog deres samliv i oktober
Far ved, at hun ikke kan få hjælp. Hun har aldrig selv været fysisk eller psykisk voldelig over for hverken Far eller Barn. Hun har ikke længere adgang til oplysninger om Barn fra hverken hospitalet, skolen eller tandlægen. Tidligere havde hun adgang til alle informationerne, da det var hende, som stod for undersøgelser, arrangementer og møder. Lægejour-nalerne bliver ikke længere lagt ud på portalen, og hun får heller ikke længere ugentlige rapporter fra skolen. Adgangen blev lukket ned, da Far fandt ud af, at hun havde adgang til oplysningerne. Det er Far, som sætter rammerne for, hvornår hun har kontakt med Barn. Hun modtager opkald på alle tidspunkter af døgnet, men typisk om natten. Far skriver ikke til hende forinden. Hvis hun ikke tager telefonen, fortæller Far til Barn, at det skyldes, at hun er ligeglad. Hun bliver typisk ringet op mellem kl. 5 og 6 om morgenen – dvs. mellem kl. 21 og 22 om aftenen ameri-kansk tid. Det er senere end Barns sædvanlige sengetid, og han er meget træt, når hun taler med ham. Nogle gange falder han i søvn. Barn lyder ikke glad, når hun taler med ham. Han er blevet meget indelukket, og det er svært at få en samtale i gang. Hvis hun spørger Barn om, hvad har han lavet, eller hvad han har fået i julegave, så siger han blot, at han ikke kan huske det. Han lukker af og vil ikke snakke om noget. Han vil kun have læst godnathistorier op. Kontakten med Barn sker typisk via taleopkald. Kun få gange er det sket via videoopkald. Det kan tælles på to hænder siden oktober
Far er også til stede, når hun taler med Barn. Han forstyrrer dem altid. Hun taler kun dansk til Barn, hvilket hun altid har gjort. Far er utilfreds med, at hun taler dansk til Barn, for så kan han ikke kontrollere samtalerne. Han tror, at hun taler dårligt om ham til Barn. Det har hun aldrig gjort. Hun har ikke behov for det. Far bryder ind, når hun og Barn ”bonder” . Så bliver han sur og afslutter opkaldet, fordi han mener, at hun ”coacher” Barn. Far har bl.a. beskyldt hende for at skulle have sagt til Barn, at der ville komme nogle fra krisescen-tret i Danmark og hente ham. Det er ikke rigtigt. Hun har tværtimod sagt til Barn, at hun ikke kan komme til USA for at hente ham. Hun vil ikke give ham falske forhåbninger. Når Far overtager telefonen fra Barn, lægger hun på for at skærme ham. Barn skal ikke overhøre deres skænderier. Hun kan ikke genkende, at Barn skulle have slået sin mikrofon fra, mens hun har talt med ham. Far vil gerne have, at de kommunikerer via app’en ”Talking Parents” . Hun kan ikke foretage opkald via app’en, da Far har lukket hendes amerikanske telefonnummer ned. Hun kan kun skrive tekstbeskeder. 23 Hun læser beskrivelserne i bilag O (journal vedrørende Barns konsultation hos psykiater på Hospital den
oktober 2025) og bilag P (resultatet af Barns matematiktest af
september 2025) på den måde, at der er tale en dreng, der har det dårligt og har angst. Barn har haft separationsangst, siden hans far tilbageholdt ham i juli
Barns matematikniveau er også blevet dårligere. Da hun stod for lektier mv., havde han det godt. Når hun spørger Far om, hvordan Barn har det, svarer han hver gang, at Barn har det fint. Han fortæller hende ikke, hvordan Barn i virkeligheden har det. Han samarbejder ikke med hende, hvilket gør hende meget bekymret. Foreholdt brev af
februar 2026 fra Distriktsanklagerens kontor i By 3 om, at der ikke er eller vil blive fremsat sigtelse mod hende for kidnapning eller børnebortførelse, forklarede hun, at hun gentagne gange selv har forsøgt at undersøge, om der var en verserende sag mod hende i USA, men at hun ikke kunne få nogen informationer herom. Hun har også selv kontaktet distriktsan-klager Person 5 tre gange, herunder via Messenger, for at få en status. Hun kan se, at Person 5 har set hendes besked, men har ikke re-ageret på den. Hun har også skrevet til hendes mailadresse. Efter hun kom til Danmark, har hun henvendt sig til i alt 29 forskellige advoka-ter i By 3 med speciale i familieret. Nogle af dem har hun slet ikke fået svar fra. Andre har sagt, at de ikke kan hjælpe hende, da hun ikke har råd. Fri-villige organisationer kan kun vejlede hende. De kan ikke tage hendes sag, fordi hun ikke bor i USA. En medarbejder fra en frivillig forening har dog hjulpet hende med at hente skilsmissepapirerne, men foreningen kan ikke tage hendes sag ”pro bono” . Hun har ringet 53 gange til myndigheder, politiet og retten i USA. Herudover har hun 22 gange rakt skriftligt ud til bl.a. forskellige myndigheder, organisatio-ner, aktivister, talsmænd, en journalist, borgmesteren i By 3 og den dan-ske ambassade i USA. Hun har fået hjælp til det fra en jurist tilknyttet krisecen-tret i Danmark, da hun er ordblind og har svært ved at formulere sig på skrift. Retsmødet den
november 2025 i Superior Court of By 2 angående deres skilsmisse var et åbent retsmøde. Hun deltog via Teams. Hun optog retsmødet og har efterfølgende transskriberet optagelsen. Hun blev under retsmødet infor-meret om, at hun ikke kunne få stillet en advokat til rådighed. Hun fortalte dommeren, at Far i retten i Danmark havde oplyst, at hun under den ameri-kanske sag ville være repræsenteret af en advokat, men Fars advokat afbrød hende og sagde, at det ikke var korrekt. Skilsmissesagen blev udsat til den
marts
Alligevel blev der den
december 2025 afsagt dom i sagen, hvor-efter Far fik den fulde forældremyndighed over Barn. Hun forstod ikke, hvorfor der kom en afgørelse, når nu sagen var udsat. Hun fik oplyst, at det skyldtes, at papirerne, der efter aftale med retten skulle sendes til hendes dan- 24 ske adresse, i stedet var blevet sendt til den amerikanske adresse, selvom hun ikke længere boede der. I landsretten afgav hun forklaring over videolink. Det fungerede ikke så godt. Hun kunne kun se Far og hans advokat på videoen. Forbindelsen blev under-vejs afbrudt, hvorfor hun måtte være på medhør via sin advokats telefon. Hun ville helst være mødt fysisk op i landsretten, men hun blev også nødt til at tænke på sin egen sikkerhed. Politiet havde efter retsmødet i Retten i Glostrup lavet en sikkerhedsvurdering efter anmodning fra krisecentret i Danmark. I for-bindelse med retsmødet i Retten i Glostrup havde Far taget sin amerikanske advokat og fire af sine venner fra marinekorpset med. Lige inden hun gik ind i retsbygningen, forkyndte advokaten en masse papirer for hende. Herefter tog advokaten og vennerne ophold uden for retslokalet. Hun blev bange og følte, at hun ikke kunne bevæge sig frit rundt. Da retsmødet var færdigt, måtte hun vente med at gå ud af retslokalet, da advokaten og vennerne fortsat opholdt sig der. Retsbetjentene hjalp hende med at få dem væk. I landsretten forklarede hun, at hun ikke ville være uden sin søn, men at hun heller ikke kan rejse ind i USA. Hun har ingen retssikkerhed i USA, og hun er heller ikke fysisk i sikkerhed der. Hvis hun ikke havde frygtet for sit eget liv, var hun været taget med ham. Det gør hende meget ondt, at hun er blevet nødt til at efterlade sin søn. Retsmødet i By 4 om tvangsfuldbyrdelse af landsrettens dom var meget ubehageligt for hende. Hun følte, at både dommeren og den børnesagkyndige psykolog på forhånd havde besluttet sig for, hvordan sagen skulle falde ud. De virkede irriterede på medarbejderne fra krisecentret og skændtes med hendes advokat. Det var en medarbejder fra krisecentret, som fulgte Barn til børnesamtalen. Medarbejderen har efterfølgende sagt til hende, at dommeren og den børnesagkyndige psykolog havde været ubehagelige over for hende og smidt hende ud, så Barn var helt alene. Hun kan ikke forstå, hvorfor Barn ikke fik den nødvendige støtte, eller hvorfor samtalen med Barn ikke blev hver-ken lyd- eller videooptaget. Hun har også fået at vide, at Barn kravlede un-der bordet, da han fik besked om, at han skulle se sin far. Dette fremgår ikke af referatet fra børnesamtalen med Barn. Det er utrygt for hende, at dommeren og den børnesagkyndige psykolog ikke tog Barns andre udtalelser i betragt-ning, inden de traf afgørelse. Hun har ikke på noget tidspunkt fået receptpligtig medicin, herunder antidepressiv medicin, mens hun boede i USA. Far har Diagnose fra sin udsendelse i militæret. I USA har det høj status, hvis man har været i enten militæret eller politiet. Hun har fortsat det fysiske Green Card. Kortet er tidsbegrænset og skal derfor enten fornyes eller ændres til et statsborgerskab, hvilket kræver at hun har fast 25 bopæl i USA. Hvis hun skal forny sit Green Card, skal hun i ansøgningen bl.a. besvare spørgsmål 81 om ”have you ever assisted in detaining, retaining, or withholding custody of a U.S. citizen child outside the United States from a U.S. citizen who has been granted custody of the child?” . Hun kan ikke svare “nej” til spørgsmålet, hvorfor hun ikke tror, at hun kan få sit kort fornyet. Hun er også bange for, at hun bliver stoppet af politiet, hvis hun kommer til USA. Far arbejder i politiet og bor lige ved Område. Hun er også bange for, at hans venner vil hævne sig på hende. Barn har gået til Fritidsaktivitet
Han stoppede i sommeren 2024 efter ca. fem måne-der. Far har forklaret bl.a., at at Barn klarer sig rigtig godt og virker glad. Han klarer sig også rigtig godt i skolen, særligt i matematik. Tidli-gere svarede han rigtigt på syv ud af otte spørgsmål, men nu svarer han rigtigt på 11 ud af 11 spørgsmål. Barn var i begyndelsen udfordret i engelsk, men nu går det rigtig fint. Også i de fysiske aktiviteter klarer han sig godt. Barn er sund og rask. Han er tilknyttet Hospital, hvor han går til psy-kiater. Forløbet blev opstartet i medio oktober 2025, hvor Barn vendte tilbage til USA. Barn går typisk til psykiater to gange om måneden. Han kan ikke huske, hvor mange gange Barn har været til samtale hos psykiateren i alt, men han vil gætte på omkring otte gange. Samtalerne har været aflyst to-fire gange. Han kan ikke huske, om aflysningerne skete på grund af psykiaterens forhold, om Barn har været syg, eller om tiderne ikke passede ind i hans ar-bejdskalender. Barn havde det dårligt i den første tid efter sin hjemkomst. Han havde også udslæt efter sit ophold på det danske krisecenter. I dag har han det godt. Hospital har oplyst, at Barn ikke længere behøver at gå til psykiater, men han synes at Barn skal fortsætte forløbet. Barn går til Fritidsaktivitet 2 hver torsdag. Han går også til Fritidsaktivitet 1 en gang imellem, men han er ikke så interesseret i det mere. Træningen foregår i et træningscen-ter, som han selv er medlem af. Det er korrekt, at Barn stoppede i Fritidsaktivitet 1-klubben i
Han gik der tre-fire gange om ugen i ca. fem måneder. Barn og Mor har været i kontakt med hinanden næsten hver dag, medmindre Barn har været syg, været på udflugt med sko-len eller sovet. Han vil gerne samarbejde med Mor om at følge et fast skema, men det er svært at få det til at fungere i forhold til Barns skolegang og hans arbejde. Han har vurderet, at det er bedst, hvis opkaldene bliver foreta-get mellem kl. 20 og 21 om aftenen i forbindelse med Barns sengetid. Tidli-gere havde Mor og Barn også kontakt, når Barn var hos sin farmor, men Mor har afbrudt kontakten til hans familie, hvorfor det nu kun fore- 26 går via ham. De bruger tjenesten ”Viber” og nogle gange tjenesten ”Talking Parents” . De benytter sig også af almindelige telefonopkald. Mange i samme situation bruger tjenesterne ”Family Wizzard” eller ”Talking Parents” . Han mener, at man kan bruge tjenesterne internationalt. Han har betalt for Mors ad-gang til ”Talking Parents” , men hun har aldrig brugt det til opkald, kun tekst-beskeder. ”Viber” er gratis. Han vil helst bruge ”Talking Parents” , for der kan oplysningerne ikke blive slettet. Mor og Barn ringer typisk sammen via videoopkald, for det vil Barn helst. Nogle gange har Barn dog ikke lyst til det. F.eks. hvis han gerne vil ligge ned, imens han hører en historie. Andre gange siger Barn, at han ikke kan se Mor på skærmen. Han ved ikke, om det er en teknisk fejl. Derfor ender det også mange gange med at blive almindelige taleopkald. Barn er overordnet set glad for kontakten med Mor. Nogle gange giver Barn dog et tegn til ham om, at han ikke kan lide at tale med hende. Det gør han ved at vende sin tommelfinger nedad. I begyndelsen gik han i bad, imens Barn talte med Mor. Da Barn efterfølgende fortalte ham, at Mor havde sagt nogle ting, som han ikke brød sig om, er han nu til stede under deres samtaler. Han mener, at Barn elsker sin mor, men at Mor forsøger at forældrefremmedgøre ham. På det seneste har Barn flere gange slået mikrofonen fra og fortalt ham, at han ikke har lyst til snakke mere med Mor, fordi hun siger ting til Barn, såsom at ”far er led og slår ham” , og at ”farmor er ond mod ham” . Han har også selv et par gange afbrudt samtalen mellem Mor og Barn, fordi hendes ”coaching” fortsatte, f.eks. ved at sige, at Barn er trist og ked af det, og at han skal tale med skolen om det. Mor har ikke længere adgang til skolens oplysninger om Barn. Han for-talte skolen om børnebortførelsen, da han havde pligt til at oplyse, hvorfor Barn havde været fraværende. Skolen har herefter valgt at lukke ned for Mors adgang til oplysninger om Barn, idet der er frygt for fremtidig børnebortførelse. Han har også orienteret Hospital om børnebortførel-sen, da hospitalet spurgte ind til, hvorfor Barn ikke passede sine aftaler. Hos-pitalet har en skærpet underretningspligt og kan vælge at lukke ned for adgan-gen til oplysningerne om Barn. Han mener, at hun fortsat har adgang til op-lysningerne, men han er ikke sikker. Han har ikke bedt dem om at lukke ned for hendes adgang. Tværtimod. Selv om Mor ikke har ret til at få oplys-ningerne, ønsker han at hun fortsat skal have adgang til dem, så hun kan fort-sætte med at have en relation til Barn. Dog ønsker han ikke, at hun fremad-rettet skal have adgang til notater fra Barns samtaler med psykiateren. Barn går ikke så ofte til tandlægen, da han har sunde tænder, men tandlægen er også bekendt med børnebortførelsen. Det er rigtigt, at han i landsretten forklarede, at Mor kunne få en ”pro bono” advokat i USA. Han har i en mail fra sin advokat fået oplyst, at det var 27 muligt i visse tilfælde at få en advokat stillet til rådighed. Han kan ikke kon-takte en sådan advokat på en andens vegne – det skal Mor selv gøre. Der er ikke en verserende sag om bopæl og samvær i USA. Da han og Mor blev skilt, fik han den fulde forældremyndighed over Barn. Som han forstår det, har Mor ingen rettigheder over Barn på grund af børnebortførel-sen. Det vil hun nok heller ikke få fremadrettet, medmindre hun vender tilbage til USA. Han deltog ikke i retsmødet den
december
Han blev informeret om afgørelsen af sin advokat og fik at vide, at det var op til ham, om Barn fremad-rettet skulle have kontakt med Mor. Han ved ikke, hvorfor der blev afsagt dom, når nu sagen var udsat til den
marts
Retsmødet blev forkyndt for Mor den
juli 2025, og dommeren mente nok, at Mor havde haft tilstrækkelig tid til at varetage sine interesser. Han vil gerne fortsætte samarbejdet med Mor om Barn. Barn skal have begge sine forældre. Han vil dog gerne have, at hun stopper med ”coach-ingen” og beskyldningerne. Han er et tilgivende menneske, og han vil altid holde af Mor. Han ved ikke, hvorfor Mor frygter for sit liv. Børnebortførelsessagen blev behandlet af Superior Court of By
Han del-tog personligt i retsmødet den
juni
Mor mødte ikke op – hverken via Teams eller fysisk, selvom hun var indkaldt. Han har en enkelt gang afgivet forklaring under sagen. Barn har ikke afgivet forklaring for en amerikansk dommer – det er kun sket i Danmark. Han er ikke bekendt med verserende straffesager eller lignende mod Mor i USA. Om forløbet i juli 2024 forklarede han bl.a., at han ikke kan huske, om det var den
juli 2024, han hentede Barn hos Mor, men det er rigtigt, at han samme dag forsøgte at få forkyndt et tilhold for hende. Han kunne ikke selv forkynde tilholdet, hvorfor han havde en embedsperson med sig. Han kan hel-ler ikke huske, om han tilbageholdt Barn fra den
juli til den
juli 2024, men det er rigtigt, at Barn ikke så hende fysisk i en periode. Barn og Mor havde dog kontakt over telefonen – både via videoopkald og taleopkald. Han havde derudover skrevet til Mor, at de var hos hans forældre og en af hans venner, så hun vidste hvor de var. Han tilbageholdt Barn, da Mor den
juli 2024 havde politianmeldt ham for at være uligevægtig og i besid-delse af en pistol. Hun havde også mange gange truet med, at hun ville tage Barn fra ham, og at han aldrig ville se Barn igen. Hun sagde det, fordi hun var jaloux og mistænkte ham for utroskab. Det er korrekt, at man bliver spurgt til, om der er våben i huset, hvis man ringer 9-1-
Politiet har pligt til at reagere på sådanne anmeldelser, da der kan opstå en farlig situation. Tidligere opbeva-rede han sin tjenestepistol derhjemme, men efter episoden skete det kun et par enkelte gange, f.eks. hvis han skulle på skydebanen dagen efter. Han 28 synes, at det var ubehageligt, da han ikke vidste, om det kunne føre til nye beskyldninger fra Mor. Foreholdt krisecentrets psykologudtalelse af
juni 2025, hvoraf det fremgår, at Barn skulle have udtalt, at han har været ked af det, fordi han har været væk fra sin mor, og at han ikke vidste, ”om det var lang tid og hvor hun var” , forklarede han, at han tror Barn refererede til hændelsen i juli
Barn havde ikke tidligere været væk fra sin mor. Han er uenig i, at det var voldsomt for Barn. Han har aldrig udøvet fysisk, psykisk eller økonomisk vold mod Barn eller Mor. Der har været skænderier, og der har også været hændelser, hvor hun har begået vold mod ham, herunder i forbindelse med en episode i By 5, hvor han var beruset, og hvor Mor syntes, at han var pinlig. Hun slog og sparkede ham inde i deres autocamper, hvorefter hun låste ham inde. Hun har herudover begået vold mod ham tre gange, hvoraf han kan dokumen-tere den ene gang. Han har også gennem de seneste par år overført i alt 65.000 dollars til hende, hvilket han også kan dokumentere. Han kan ikke huske, hvor længe han har været i behandling for Diagnose, men han blev diagnosticeret omkring november
Der er forskellige niveauer af Diagnose. Han er ikke meget påvirket af det. Han har problemer med at sove, men han er ikke til fare for sig selv eller andre. Det var Mor, der gjorde ham opmærksom på, at han kunne søge om økonomisk tilskud fra staten, hvis han havde Diagnose. Så behøvede han ikke at arbejde så meget. Han modtager ikke en specifik behandling for sin Diagnose. Han taler med en psykiater, som han har gået hos siden august
Det er tale om en ordning, som han er blevet tilbudt gennem politiet. Han har via sine jobs haft flere ubehage-lige oplevelser, f.eks. overværet flere skudepisoder. Han taler med psykiateren ca. to gange om ugen. Han har talt med hende om alt, herunder om en episode i Danmark, hvor Mor beskyldte ham for utroskab. Hun kidnappede da Barn i flere dage, hvorfor han kontaktede den amerikanske ambassade. Retsgrundlag § 10 og § 11 i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørel-ser mv. (børnebortførelsesloven) lyder således: ”§
Børn, som ulovligt er ført her til landet eller ulovligt tilbageholdes her, skal efter anmodning tilbagegives, hvis barnet umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl i en stat, som har tiltrådt Haagerbørnebortførelseskonventionen. Stk.
En bortførelse eller tilbageholdelse er ulovlig, hvis: 29 1) handlingen strider mod forældremyndighedsindehaverens rettigheder, uanset om de tilkommer personer, en institution eller en anden myndig-hed i fællesskab eller alene ifølge loven i den stat, hvor barnet havde bo-pæl umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen, og 2) rettighederne udøvedes på det tidspunkt, hvor barnet blev bortført eller blev tilbageholdt, eller de fortsat ville være udøvet, hvis den ulovlige handling ikke var foretaget. §
Tilbagegivelse efter § 10, stk. 1, kan nægtes, hvis: 1) der på tidspunktet for indgivelsen af tilbagegivelsesanmodningen til fa-milieretten er gået 1 år siden bortførelsen eller tilbageholdelsen, og barnet er faldet til i sine nye omgivelser, 2) der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation, som det ikke bør tåle, 3) barnet selv modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har nået en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn til dets mening, eller 4) tilbagegivelsen ikke vil være forenelig med grundlæggende principper her i landet til beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder.” Af de specielle bemærkninger til bestemmelserne fremgår bl.a. (Folketingsti-dende 1990-91,
samling, tillæg A, lovforslag nr. L 14, sp. 373 ff.): ”Til § 10 … Til stk. 2 Stk. 2 indeholder en opregning af betingelserne for at anse en bortførelse eller tilbageholdelse for ulovlig. Efter nr. 1 anses en bortførelse eller tilbageholdelse for ulovlig, hvis den strider mod den ret til at bestemme over barnet, som tilkommer en forældremyndighedsindehaver eller nogen anden ifølge loven i den stat, hvor barnet havde bopæl umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen. Indehaveren kan være såvel en fysisk som en juridisk person, f.eks. en institution, som har fået overført forældremyndigheden. Bestemmelsen er også anvendelig, hvis der er fælles forældremyndighed, og den ene af indehaverne uden den andens samtykke bortfører eller tilbageholder barnet, under forudsætning af at handlingen kan betegnes som ulovlig. … Et formål med konventionen er, at den skal beskytte børn mod at blive fjernet fra deres vanlige miljø, hvortil de har en social og følelsesmæssig tilknytning… … 30 Til § 11 Bestemmelsen indeholder en opregning af forhold, der kan begrunde, at tilbagegivelse efter Haagerkonventionen nægtes, selv om der foreligger en ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse af et barn. … Efter nr. 2 kan tilbagegivelsen nægtes, hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation, som det ikke bør tåle. Vurderingen af, om en sådan risiko kan anses at foreligge, må ske på grundlag af objektive forhold. Det er ikke en betingelse, at risikoen for barnet er umiddelbar foreliggende. Efter bestemmelsen kan nægtelse endvi-dere ske, hvis tilbagegivelsen på anden måde vil sætte barnet i en situa-tion, som det ikke bør tåle. … Af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser fremgår bl.a. (bekendtgørelse nr. 110 af
november 1991): ”De stater, som har undertegnet denne konvention, og som er fast overbeviste om, at hensynet til, hvad der er bedst for barnet, er af største vigtig-hed ved spørgsmål om forældremyndighed, ønsker at beskytte børn på internationalt plan mod de skadelige virkninger af ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse og at etablere fremgangsmåder for at sikre, at børnene umiddelbart tilbagegives til den stat, hvor de har bopæl, samt at sikre beskyttelse af samværsret, har besluttet at indgå en konvention herom, og er blevet enige om følgende bestemmelser: … Artikel 1 Formålet med denne konvention er, at: a. sikre en umiddelbar tilbagegivelse af børn, som er ulovligt bortført til eller tilbageholdt i en kontraherende stat; og… … Artikel 3 Bortførelse eller tilbageholdelse af et barn skal anses for ulovlig, hvis: a. den strider mod de rettigheder, som tilkommer en person, en institution eller en anden myndighed som forældremyndighedsindehaver, enten i fællesskab eller alene, ifølge loven i den stat, hvor barnet havde bopæl umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen; og b. disse rettigheder faktisk blev udøvet, enten i fællesskab eller alene, da bortførelsen eller tilbageholdelsen fandt sted, eller ville være blevet ud-øvet, hvis ikke bortførelsen eller tilbageholdelsen var sket. 31 Forældremyndigheden som nævnt i denne artikels litra a kan i første række støttes på loven eller på en retlig eller administrativ afgørelse, men også på aftale, som har retlig gyldighed ifølge loven i den pågældende stat. … Artikel 8 Enhver person, institution eller anden myndighed, som gør gældende, at et barn er blevet bortført eller tilbageholdt i strid med forældremyndighe-den, kan anmode enten centralmyndigheden i den stat, hvor barnet har bopæl, eller centralmyndigheden i enhver anden kontraherende stat om bistand til at sikre, at barnet tilbagegives. … Artikel 12 Hvis et barn er blevet ulovligt bortført eller tilbageholdt som angivet i artikel 3, og hvis der, da sagen blev indledt ved den judicielle eller administrative myndighed i den kontraherende stat, hvor barnet befinder sig, er gået mindre end ét år fra den dag, da den ulovlige bortførelse eller tilbageholdelse fandt sted, skal den pågældende myndighed bestemme, at barnet straks skal gives tilbage. … Artikel 13 Uanset bestemmelserne i den foregående artikel, har den judicielle eller administrative myndighed i modtagerstaten ikke pligt til at bestemme, at barnet skal tilbagegives, hvis den person, institution eller anden myndig-hed, som modsætter sig tilbagegivelsen, godtgør at: … b. der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil udsætte barnet for fysisk eller psykisk skade eller på anden måde sætte barnet i en situation, som det ikke bør tåle.” Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 lyder: ”Stk.
Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Stk.
Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offent-lige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.” 32 Menneskerettighedsdomstolens storkammer afsagde den
november 2013 dom i sagen X mod Letland (sag nr. 27853/09), der angik en international ulov-lig børnebortførelse. Sagen angik en kvinde, som tog sit barn med fra Austra-lien til Letland uden faderens samtykke. Faderen anmodede de lettiske myndig-heder om, at barnet i medfør af Haagerbørnebortførelseskonventionen blev til-bagegivet til Australien. De lettiske domstole fandt, at barnet skulle tilbagegives til Australien. Menneskerettighedsdomstolen fandt, at de lettiske domstole ikke havde overholdt de processuelle forpligtelser, der fulgte af Menneskerettig-hedskonventionens artikel
Af dommen fremgår bl.a.: ”(i) General principles
The Court considers it appropriate to reiterate at the outset certain principles which must guide it in its examination of the case … …
As regards, more specifically, the question of the relationship between the Convention and the Hague Convention on the Civil Aspects of International Child Abduction of 25 October 1980, the Court reiterates that in the area of international child abduction the obligations imposed by Arti-cle 8 on the Contracting States must be interpreted in the light of the re-quirements of the Hague Convention … …
This approach involves a combined and harmonious application of the international instruments, and in particular in the instant case of the Convention and the Hague Convention, regard being had to its purpose and its impact on the protection of the rights of children and parents … …
The decisive issue is whether the fair balance that must exist between the competing interests at stake – those of the child, of the two parents, and of public order – has been struck, within the margin of appreciation afforded to States in such matters (…), taking into account, however, that the best interests of the child must be of primary consideration and that the objectives of prevention and immediate return correspond to a specific conception of “the best interests of the child” …
The Court reiterates that there is a broad consensus – including in international law – in support of the idea that in all decisions concerning children, their best interests must be paramount (…).
The same philosophy is inherent in the Hague Convention, which associates this interest with restoration of the status quo by means of a deci- 33 sion ordering the child’s immediate return to his or her country of habi-tual residence in the event of unlawful abduction, while taking account of the fact that non-return may sometimes prove justified for objective rea-sons that correspond to the child’s interests, thus explaining the existence of exceptions, specifically in the event of a grave risk that his or her return would expose the child to physical or psychological harm or otherwise place the child in an intolerable situation (Article 13, first paragraph, (b)). …
Thus, in the context of an application for return made under the Hague Convention, which is accordingly distinct from custody proceed-ings, the concept of the best interests of the child must be evaluated in the light of the exceptions provided for by the Hague Convention, which con-cern the passage of time (Article 12), the conditions of application of the Convention (Article 13 (a)) and the existence of a “grave risk” (Article 13 (b)), and compliance with the fundamental principles of the requested State relating to the protection of human rights and fundamental freedoms (Article 20) … …
On this point, the Court observes that the Grand Chamber judgment in Neulinger and Shuruk (cited above, § 139) to which a number of subse-quent judgments refer (…) may and has indeed been read as suggesting that the domestic courts were required to conduct an in-depth examina-tion of the entire family situation and of a whole series of factors. That wording had already been used by a Chamber in Maumousseau and Washington (cited above, § 74), such an in-depth examination having, in fact, been carried out by the national courts.
Against this background the Court considers it opportune to clarify that its finding in paragraph 139 of Neulinger and Shuruk does not in it-self set out any principle for the application of the Hague Convention by the domestic courts.
The Court considers that a harmonious interpretation of the European Convention and the Hague Convention (see paragraph 94 above) can be achieved provided that the following two conditions are observed. Firstly, the factors capable of constituting an exception to the child’s immediate return in application of Articles 12, 13 and 20 of the Hague Convention, particularly where they are raised by one of the parties to the proceedings, must genuinely be taken into account by the requested court. That court must then make a decision that is sufficiently reasoned on this point, in or-der to enable the Court to verify that those questions have been effect-tively examined. Secondly, these factors must be evaluated in the light of Article 8 of the Convention (see Neulinger and Shuruk, cited above, § 133). 34
In consequence, the Court considers that Article 8 of the Convention imposes on the domestic authorities a particular procedural obligation in this respect: when assessing an application for a child’s return, the courts must not only consider arguable allegations of a “grave risk” for the child in the event of return, but must also make a ruling giving specific reasons in the light of the circumstances of the case. Both a refusal to take account of objections to the return capable of falling within the scope of Articles 12, 13 and 20 of the Hague Convention and insufficient reasoning in the rul-ing dismissing such objections would be contrary to the requirements of Article 8 of the Convention and also to the aim and purpose of the Hague Convention. Due consideration of such allegations, demonstrated by reasoning of the domestic courts that is not automatic and stereotyped, but sufficiently detailed in the light of the exceptions set out in the Hague Convention, which must be interpreted strictly (see Maumousseau and Washington, cited above, § 73), is necessary. This will also enable the Court, whose task is not to take the place of the national courts, to carry out the European supervision entrusted to it.
Furthermore, as the Preamble to the Hague Convention provides for children’s return “to the State of their habitual residence” , the courts must satisfy themselves that adequate safeguards are convincingly provided in that country, and, in the event of a known risk, that tangible protection measures are put in place. … JOINT DISSENTING OPINION OF JUDGES BRATZA, VAJIĆ, HAJIYEV, ŠIKUTA, HIRVELÄ, NICOLAOU, RAIMONDI AND NUSSBERGER …
We should make it clear at the outset that our difference of opinion with the majority relates not to the general principles to be applied in cases of child abduction covered by the Hague Convention, on which we are in full agreement with the other judges of the Court. In particular, we agree that, despite the undeniable impact that return of the child may have on the rights of the child and parents, Article 8 does not call for an in-depth ex-amination by the judicial or other authorities of the requested State of the entire family situation of the child in question. We further agree that the Article nevertheless imposes on the national authorities of that State, when examining a case under Article 13 (b) of the Hague Convention, to con-sider arguable claims of a “grave risk” for the child in the event of his or her return and, where such a claim is found not to be established, to make a ruling giving sufficient reasons for rejecting it.” Anbringender 35 Mor har anført navnlig, at hun har retlig interesse i at få prøvet afgørelsen om tilbagegivelse af Barn til USA. Tilbagegivelsessa-gen angår forholdet mellem Barn og hende, herunder spørgsmålet om ad-skillelse af dem. Der er tale om et indgreb i et væsentligt livsområde, som også er beskyttet efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
I sådanne sager skal der ikke foretages en aktualitetsvurdering. Hvis aktualitets-kravet skal inddrages, skal det ske i lyset af, at der er tale om et indgreb i et væ-sentligt livsområde. Kravet er under alle omstændigheder opfyldt, idet det er tilstrækkeligt, at det ikke kan udelukkes, at Højesterets afgørelse kan få betyd-ning for hendes retsstilling i USA og i Danmark. Der er risiko for alvorlig skade på Barn ved tilbagegivelse til USA. Kriteriet efter børnebortførelseslovens § 11, nr. 2, er således opfyldt. Hvis et barn har været vidne til psykisk vold mellem forældrene, kan det udgøre en grund til at nægte tilbagegivelse. I denne sag er det bl.a. ved erklæringerne udarbejdet af krisecentret og børnesamtale i familieretten bevist, at der er udøvet vold af ”en særlig voldsom karakter” over for Barn og hende, og at Barn er et sårbart barn, som er særligt afhængig af hende. Hun er hans primære omsorgsperson. Det er ligeledes sandsynliggjort, at hun ikke kan indrejse i USA uden risiko for sig selv på grund af sit opholdsgrundlag, som er usikkert, kombineret med risikoen for strafforfølgning. Landsrettens retsanvendelse i sagen er forkert, idet landsretten først har vurde-ret, om Barn ville blive adskilt fra hende ved tilbagegivelse, og herefter ikke har foretaget en reel prøvelse af spørgsmålet om den udøvede vold. Dette er i strid med Haagerkonventionen og Menneskerettighedskonventionens artikel
Landsretten har ikke opfyldt kravet om en såkaldt ”in-depth examination” , der følger af Menneskerettighedskonventionens artikel 8, jf. herom Menneskerettighedsdomstolens dom af
juli 2010 i sag Neulinger og Shuruk mod Schweiz (sag nr. 41615/07). Landsretten har endvidere ikke opfyldt begrundelsespligten, jf. herom Menneskerettighedsdomstolens dom af
november 2013 i sag X mod Letland (sag nr. 27853/09). Det er ikke foreneligt med de krav, som følger af de nævnte domme, at landsretten uden at uddybe sine vurderinger tilsidesætter krisecentrets faglige vurdering og den faglige vurdering foretaget af den autoriserede psykolog, som talte med Barn i familieretten. Far har anført navnlig, at Mor ikke har den fornødne retlige interesse i at få prøvet landsrettens kendelse om tilbagegivelse af Barn. 36 Landsrettens afgørelse blev effektueret den
oktober
Barn befinder sig nu i USA, hvor han har og havde sædvanligt opholdssted, og hvor spørgs-målet om hans bopæl, samvær og forældremyndighed skal afgøres. Da Barn er blevet tilbagegivet til USA og derfor ikke længere befinder sig i Danmark, har det ingen juridisk eller praktisk betydning, om Højesteret måtte stadfæste eller ændre den påkærede afgørelse. Mor har ikke løftet bevisbyrden for, at der var en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen ville være til skade for Barns sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde satte ham i en situation, som han ikke burde tåle, jf. børnebortførelseslovens § 11, nr.
Mor har således hverken bevist, at han har udsat hende for vold, eller at en eventuel vold vil have en sådan effekt på Barn, at det udgør en alvorlig risiko for skade på ham. Samtlige de bilag, der er fremlagt som dokumentation for, at han skulle have været voldelig over for Mor, er ensidigt indhentede af hende og er kun baseret på hendes udlægning. Tilbagegivelsen har kun adskilt Barn fra Mor, fordi hun har valgt ikke at rejse tilbage til USA. Hun vil ikke være udsat for strafforfølgning, hvis hun vender tilbage til USA, og der er ikke fremlagt nogen dokumentation for, at hun ikke fortsat har en gyldig opholdstilladelse. Landsretten har truffet afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Inden landsretten traf afgørelse, havde begge parter mulighed for at fremlægge rele-vant materiale til belysning af sagen. Landsretten har forholdt sig til de erklæ-ringer, som parterne hver især har fremlagt, samt den børnesamtale, der blev afholdt under sagen ved Familieret
Landsretten har således gennemført den påkrævede og tilstrækkelige ”in-depth examination” af hele familiesituationen, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af
juli 2010 i sagen Neulinger og Shuruk mod Schweiz (sag nr. 41615/07), præmis
Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstillinger Mor, som er dansk statsborger, og Far, der er amerikansk statsborger, er forældre til Barn, som er født Dato 2019 i Danmark. Mor og Far indgik den
no-vember 2019 ægteskab i USA, og i 2021 flyttede Mor 37 og Barn til USA, hvor de indtil juni 2025 boede sammen med Far. I begyndelsen af juni 2025 besøgte familien Danmark. Den
juni 2025 tog Mor på krisecenter sammen med Barn og afskar al kontakt til Far, der rejste alene tilbage til USA. Den
juni 2025 anmodede Far om at få tilbagegivet Barn i henhold til Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af inter-nationale børnebortførelser (Haagerbørnebortførelseskonventionen). Familieret 1 afsagde den
juli 2025 kendelse om, at Barn ikke skulle tilbagegives til USA, med den begrundelse at en adskillelse af Barn fra Mor utvivlsomt ville udgøre en alvorlig risiko for Barns sjælelige sundhed og ville udgøre en situation, han ikke burde tåle. Den
oktober 2025 afsagde landsretten kendelse om, at Barn skulle tilbage-gives til USA, med den begrundelse at Mor ikke havde godtgjort, at en tilbagegivelse af Barn til USA ville indebære en alvor-lig risiko for, at tilbagegivelsen ville være til skade for Barns sjælelige eller le-gemlige sundhed eller på anden måde ville sætte ham i en situation, som han ikke burde tåle. Landsrettens afgørelse blev tvangsfuldbyrdet ved Familieret 2's ken-delse af
oktober
Dagen efter rejste Far tilbage til USA med Barn. Sagen angår i første række, om Mor har retlig in-teresse i at få prøvet landsrettens afgørelse af
oktober
I bekræftende fald angår sagen navnlig, om landsretten efter børnebortførelseslovens § 11, nr. 2, burde have nægtet at tilbagegive Barn til faderen i USA. Retlig interesse Som anført blev landsrettens afgørelse af
oktober 2025 om, at Barn skulle tilbagegives til USA, tvangsfuldbyrdet ved Familieret 2's kendelse af
oktober
Far rejste herefter tilbage til USA med Barn, hvor de nu bor sammen. Ved vurderingen af, om Mor har retlig interesse i at få prøvet landsrettens tilbagegivelsesafgørelse af
oktober 2025, må der læg-ges vægt på, at afgørelsen er af meget indgribende karakter, og at afgørelsen i sig selv udgør et indgreb i Mors ret til familieliv efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det kan i øv-rigt ikke udelukkes, at en afgørelse fra Højesteret om, at landsretten efter børne-bortførelseslovens § 11, nr. 2, burde have nægtet at tilbagegive Barn til USA, 38 vil kunne få betydning for parternes retsstilling i efterfølgende tvister i USA om Barn. På den anførte baggrund finder Højesteret, at Mor har retlig interesse i at få prøvet, om betingelserne efter børnebortførelseslovens § 11, nr. 2, for at nægte tilbagegivelse af Barn til USA var opfyldt, da lands-retten traf sin afgørelse. Fars påstand om afvisning af sagen tages herefter ikke til følge. Børnebortførelsesloven og Menneskerettighedskonventionens artikel 8 Efter børnebortførelseslovens § 10, stk. 1, skal børn, som ulovligt er ført her til landet eller ulovligt tilbageholdes her, efter anmodning tilbagegives til den, som barnet tilbageholdes fra, hvis barnet umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl i en stat, som har tiltrådt Haagerbørnebortførelseskonventionen. Børnebortførelseslovens § 11, der er en undtagelsesbestemmelse, indeholder en opregning af forhold, der kan begrunde, at tilbagegivelse efter konventionen nægtes, selv om der foreligger en ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse af et barn. Efter § 11, nr. 2, kan tilbagegivelse efter § 10, stk. 1, nægtes, hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation, som det ikke bør tåle. Det følger af børnebortførelseslovens § 10 og § 11, der gennemfører Haagerbørnebortførelseskonventionen, at det klare udgangspunkt er, at det ulovligt bort-førte barn skal tilbagegives til det land, hvor barnet umiddelbart før bortførel-sen havde bopæl, hvilket er begrundet i hensynet til, hvad der er bedst for bar-net. Det indebærer, at undtagelsesbestemmelsen i lovens § 11 har et snævert anvendelsesområde. Endvidere følger det af ordlyden af § 11, nr. 2, samt formålet med loven og konventionen, at det centrale ved vurderingen af, om tilbagegivelse kan nægtes, er barnets forhold ved en eventuel tilbagegivelse, idet det skal bedømmes, om der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation, som det ikke bør tåle. Det fremgår af bemærkningerne til § 11, nr. 2, at vurderingen af, om en sådan risiko kan anses at foreligge, må ske på grundlag af objektive for-hold, jf. Folketingstidende 1990-91,
samling, tillæg A, lovforslag nr. L 14, sp.
39 Det er i øvrigt den part, som modsætter sig barnets tilbagegivelse, der skal godtgøre, at undtagelsesbestemmelsen kan finde anvendelse. Af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols seneste praksis vedrørende sager om internationale børnebortførelser fremgår, at Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om ret til familieliv pålægger de nationale domstole en processuel forpligtelse til at vurdere en begrundet indsigelse om, at der foreligger en ”alvorlig risiko” for barnet i tilfælde af tilbagegivelse, og til at give en kon-kret begrundelse for afgørelsen, jf. præmis 107 i Menneskerettighedsdomstolens dom af
november 2013 i sagen X mod Letland (sag nr. 27853/09). Der gælder ikke et krav om, at de nationale domstole skal foretage en indgående undersø-gelse af hele familiesituationen. Den konkrete sag Mor har til støtte for, at undtagelsesbestemmelsen i børnebortførelseslovens § 11, nr. 2, finder anvendelse anført navnlig, at det ved erklæringerne udarbejdet af krisecentret er godtgjort, at Far har udsat hende og Barn for psykisk vold, og at der var en alvorlig ri-siko for, at tilbagegivelsen af Barn til USA ville være til skade for ham. Mor har endvidere anført, at der er en alvorlig risiko for, at Barn vil lide skade ved en adskillelse fra hende. Det følger af det, der er anført ovenfor, at Mor på grundlag af objektive forhold skal godtgøre, at de påberåbte omstændigheder forelå. Mor har især påberåbt sig erklæringerne udarbej-det af krisecentret. Højesteret finder, at hun ikke derved har godtgjort, at Far har udsat hende og Barn for psykisk vold. Højesteret har lagt vægt på navnlig, at erklæringerne i det væsentlige bygger på hendes forkla-ringer, og at erklæringerne i øvrigt er udarbejdet på et tidspunkt, hvor hun ulovligt havde bortført Barn. Den børnesamtale, som Familieret 1 gennemførte den
juli 2025 i forbindelse med tilbagegivelsesafgørelsen, understøtter ikke, at der har foreligget psykisk vold. Det samme gælder den børnesamtale, som Familieret 2 gennemførte den
oktober 2025 i forbindelse med fuldbyrdelsen af landsrettens kendelse af
oktober
Højesteret finder herefter, at Mor ikke har godt-gjort, at Far udsatte hende eller Barn for psykisk vold. Højesteret finder heller ikke, at Mor har godtgjort, at Barns adskillelse fra hende indebar en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen ville være til skade for Barns sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde satte ham i en situation, som han ikke burde tåle. 40 På den anførte baggrund tiltræder Højesteret, at betingelserne efter børnebortførelseslovens § 11, nr. 2, for at nægte tilbagegivelse af Barn til USA ikke var opfyldt, da landsretten traf sin afgørelse. Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens kendelse. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 08-05-2026 kl. 12:00 Modtagere: Kærende Mor, Advokat (H) Johan Hartmann Stæger, Advokat (H) Maryla Rytter Wroblewski

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:HJR:2026:BS0000000402 Højesteret stadfæster landsrettens kendelse i sag om børnebortførelse