ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. juni 2026 Sag BS-57449/2023-OLR (19. afdeling) If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (Publ) (advokat Signe Paulin) mod Ankestyrelsen (advokat Sanne H. Ch

§ 17a. Du ansøgte om seniorpension den 28.

oktober

1. Du blev sygemeldt fra dit fleksjob i forbindelse med at du den
2. november 2020 blev opereret for en godartet hjernesvulst. Den
3. november 2020 ud ­talte du til kommunen, at du syntes livet var hårdt. Dit helbred blev hele ti ­den værre. Du havde svært ved at holde til dit arbejde, og du kunne ikke længere se dig selv på arbejdsmarkedet. Randers Kommune tilkendte dig seniorpension med virkning fra den
4. maj
5. I overensstemmelse med reglerne for seniorpension har du ikke været i yderligere afklaring/praktik/arbejdsprøvning. Kommunen henviser til, at da du blev tilkendt fleksjob blev det vurderet, at du havde en arbejdsevne på 8-10 timer. Du er siden blevet dårligere. Kommunen vurderer derfor, at kravet om at du højest skal have en arbejdsevne på 15 timer om ugen er opfyldt. Det fremgår således af disse oplysninger, at det ikke direkte var arbejdsska ­dens følger, der var årsag til dit ophør i fleksjob og overgang til seniorpen ­sion. Det er dog ikke – som anført af Topdanmark i deres klage – muligt, at give afslag på yderligere erstatning for tab af erhvervsevne, ud over de 35 procent, du fik i perioden i fleksjob. Det skyldes, at du ikke længere er i 12 fleksjob. Erhvervsevnetabet kan af den grund ikke længere fastsættes/bereg ­nes efter § 17 a, men skal vurderes skønsmæssigt efter reglerne i § 17, stk. 1 og
6. Det er af den grund ikke muligt at anvende Ankestyrelsens princip ­meddelelse 5-19 i den foreliggende situation. Vi er enige med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i, at der allerede inden den forværring af din helbredstilstand, der skete i 2020, var dokumenteret en nedsat erhvervsevne/arbejdsevne i en grad, så du allerede i 2018 opfyldte denne del af betingelserne for at tilkende seniorpension. Vi henviser til ovenstående beskrivelse af dine praktikker, og kommunens vurdering i for ­bindelse med tilkendelse af fleksjob. På den baggrund er vi også enige med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i, at du efter overgangen til seniorpension har det samme erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden, som du havde forud for tilkendelsen af fleksjob. Det er derfor heller ikke grundlag for et fradrag på grund af den efterfølgende forværring af din helbredstilstand. Oplysningerne fremgår særligt af ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af
7. februar 2018 fra Person 3, kommunale akter fra Randers Kommune og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
8. juni
9. Om reglerne Erstatning for tab af erhvervsevne kompenserer for, at arbejdsskaden har forringet tilskadekomnes evne til at tjene penge ved arbejde. Tilskadekomne har bevisbyrden for, at erhvervsevnen er forringet med mindst 15 procent. Vi foretager en konkret vurdering ud fra, hvad vi med rimelighed kan for ­lange af tilskadekomne ud fra evner, uddannelse, alder samt muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning, hvis muligheden for førtidspen ­sion ikke forelå. Der er altid tale om en konkret vurdering og vægtning. Ind ­tægten fra førtidspensionen indgår ikke i vurderingen. … Bemærkninger til klagen Topdanmark har i klagen af
10. august 2022 primært henvist til deres tidligere klage af
11. oktober
12. Topdanmark har anført, at de kun klager over afgørelsen vedrørende endeligt erhvervsevnetab på 75 procent. De er enige i afgørelserne vedrørende de tidligere perioder. I klagen af
13. oktober 2021 har Topdanmark bl.a. henvist til de kommunale akter, hvorefter du har oplevet en væsentlig forværring af din helbredstilstand det seneste år. Du har oplyst, at livet er hårdt, og at dit helbred hele tiden bliver værre. Du har siden
14. november 2020 været sygemeldt på grund af en operation for en godartet hjernetumor. Topdanmark er derfor ikke enige i, at du har et erhvervsevnetab på 75 procent efter overgangen til seniorpension. Hvis du ikke havde fået en forværring af dine gener og var blevet opereret for en hjernetumor, ville du med stor sandsynlighed have fortsat i dit fleksjob. Et ankelmén på 10 pro ­cent giver også sjældent anledning til et erhvervsevnetab på 75 procent. Navnlig set i forhold til årslønnen på 296.000 kr. 13 Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i behandlingen af din sag, men at de ikke kan føre til et ændret resultat. Vi henviser til begrundelsen for afgø ­relsen, hvor vi har inddraget Topdanmarks argumenter. Oplysninger i sagen Vi har afgjort sagen ud fra: • Oplysninger, vi har fået fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. • Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
15. juni
16. • Klagen til Ankestyrelsen. • Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings genvurdering af
17. august
18. Ankestyrelsen har ikke modtaget yderligere oplysninger efter genvurderingen.” Det er denne afgørelse, der er til prøvelse under sagen. Pr.
19. juli 2025 fusionerede If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (Publ) og Topdanmark Forsikring A/S med If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (Publ) som det fortsættende selskab. Forklaringer Der er ikke afgivet forklaringer under sagen. Retsgrundlaget Af den dagældende arbejdsskadesikringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af
20. marts 2013, fremgår følgende bl.a.: ”§
21. Erstatning og godtgørelse efter §§ 15-18 fastsættes på grundlag af ar ­‐ bejdsskadens følger. Erstatning og godtgørelse kan nedsættes eller efter om ­‐ stændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige eller soci ­ale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. Stk.
22. Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død an ­ses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsyn ­lighed taler herimod, eller andet er fastsat i denne lov. … §
23. Har arbejdsskaden nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct. 14 Stk.
24. Ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages hensyn til tilskade ­‐ komnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med ri ­‐ melighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning. Stk.
25. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejds ­‐ markedets Erhvervssikring træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab. … § 17 a. Tabet af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visi ­teret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mel ­lem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Stk.
26. Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indt ­‐ rådt. Stk.
27. Indtjeningen i fleksjobbet, jf. stk. 1, udgør summen af lønnen fra ar ­‐ bejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen. Stk.
28. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse, eller når der ikke er be ­vilget permanent fleksjob. For personer, der er i fleksjob, kan Arbejdsmar ­kedets Erhvervssikring uanset
29. pkt. efter anmodning fra tilskadekomne træffe endelig afgørelse efter stk. 1, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at de erhvervsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede.” Af forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 17 a (lovforslag nr. 73 af
30. november 2005), fremgår følgende bl.a.: ”Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger
31. Indledning … Samspillet mellem reglerne om erstatning for tab af erhvervsevne og fleksjob Højesteret har den
32. december 2003 afsagt dom, hvorefter erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven til personer, der efter en arbejdsskade er i fleksjob, skal fastsættes uafhængigt af den løn, som tilska ­‐ dekomne modtager i fleksjobbet. Der henvises til Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side
33. Det følger af Højesterets dom, at tilskadekomnes indtjening i fleksjobbet ikke kan lægges til grund ved vurderingen af tabet af erhvervsevne. I stedet skal tabet fastsættes skønsmæssigt, som om muligheden for et fleksjob ikke forelå. 15 Det indebærer, at tilskadekomne både kan modtage løn fra fleksjobbet og erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Den til ­‐ skadekomne modtager løn i sit fleksjob og modtager samtidig erstatning for tab af erhvervsevne. Tilskadekomne opnår herved i mange situationer en indtjening, der ligger over indtjeningen før arbejdsskaden. Tilskadekomne opnår således kompensation ud over 100 pct. af hidtidig indtjening. Dette lovforslag begrænser kompensation ud over 100 pct. …
34. Lovforslagets hovedpunkt Samspillet mellem reglerne om erstatning for tab af erhvervsevne og fleksjob Det foreslås at indføre en særlig regel om fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller i fleksjob. Reglen fraviger fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne som fortol ­ket ved Højesterets dom af
35. december
36. Reglen genindfører tidligere administrativ praksis, hvorefter tabet af er ­‐ hvervsevne til disse personer fastsættes på grundlag af forskellen på lønnen før arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet. Det bemærkes i denne forbindelse, at lønnen i fleksjobbet udgør normal overenskomstmæssig løn. Grundprincippet er at sidestille personer i fleksjob med personer i ikke støt ­tet erhverv, for så vidt angår erstatning for tab af erhvervsevne. Der er ikke retssikkerhedsmæssige problemer ved denne ændring, idet til ­‐ skadekomne bevarer sin ret til at få sagen genoptaget, hvis det efterfølgende viser sig, at pågældende ikke kan bevare fleksjobbet, men eventuelt må overgå til førtidspension. Det forudsættes, at praksis med hensyn til at træffe endelige afgørelser, når tilskadekomne har fået et fleksjob, opretholdes, idet det dog bemærkes, at der vil blive truffet midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhverv ­sevne, når tilskadekomne er visiteret til et fleksjob og modtager ledighedsy ­delse. Det skyldes, at indtjeningen i fleksjobbet ikke kendes på dette tids ­punkt. I forbindelse med midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhverv ­sevne fastsætter Arbejdsskadestyrelsen revision i sagen med henblik på en eventuel ændring af afgørelsen. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 16 Til nr. 1 Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr.
37. Ved forslaget opretholdes de gældende regler for erstatning for tab af erhvervsevne, og det præciseres, at der gælder en særlig regel for personer visiteret til eller i fleksjob, der ind ­sættes som § 17 a. Til nr. 2 Det foreslås at indføre en særlig regel for erstatning for tab af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller i fleksjob. Det foreslås, at erstatningen i disse sager fastsættes på grundlag af forskel ­len mellem lønnen før arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet. Tabet gradueres mellem 0 pct. og 100 pct. efter hidtidig praksis. Det indebærer, at tabet normalt skal udgøre mindst 15 pct. for at berettige til erstatning, og at tabet gradueres i spring på 5 procentpoint. Ved forslaget genindføres Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens prak ­sis før højesteretsdommen af
38. december
39. Der henvises til Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side
40. Den erhvervsmæssige situation anses ifølge praksis for afklaret, når tilska ­‐ dekomne er visiteret til fleksjob. Der henvises til Ankestyrelsens principaf ­‐ gørelser i SM U-10-04 og 11-
41. Da tilskadekomne imidlertid modtager le ­‐ dighedsydelse i perioden, inden pågældende opnår et egentligt fleksjob, og da ledighedsydelsen er lavere end indtægten i fleksjob, er der behov for at tilkende en midlertidig løbende erstatning, indtil pågældende kommer i egentligt fleksjob, hvorefter den midlertidige erstatning vil blive afløst af en endelig erstatning fastsat på baggrund af indtjeningen i fleksjobbet. Det fo ­reslås, at den midlertidige løbende erstatning ikke skal kunne kapitaliseres. Der henvises til forslagets § 1, nr.
42. Forslaget ændrer ikke ved tilskadekomnes muligheder for at få genoptaget sagen, hvis pågældende for eksempel ikke kan bevare fleksjobbet, men må overgå til førtidspension. Efter loven skal Arbejdsskadestyrelsen træffe afgørelsen inden for 1 år efter, at arbejdsskaden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Tilskadekomne kan på dette tidspunkt, især ved erhvervssygdomme, have været ude af erhverv i en kortere eller længere årrække. For at sikre, at tilskadekomnes erstatning ikke forringes som følge af denne sagsbehandlingstid, fastsættes i stk. 2, at indtjeningen før arbejdsskaden ud ­gør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.” Anbringender If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (Publ) har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
43. marts 2026, 17 hvoraf følgende fremgår bl.a. (henvisninger til ekstrakten og bilagsnumre er udeladt): ”Sagens tvist Denne sag drejer sig om fastsættelse at Person 1's (i det føl ­gende tilskadekomne) erhvervsevnetab efter reglerne i arbejdsskadesikrings ­loven (ASL). Tilskadekomne var den
44. november 2015 udsat for en arbejdsskade, hvor hun kom til skade med begge ankler. Tilskadekomne blev sygemeldt, og mens hun var sygemeldt, blev erhverv ­‐ sevnetabet fastsat skønsmæssigt efter ASL §
45. Efter visitation til fleksjob, blev erhvervsevnetabet fastsat i overensstemmelse med ASL § 17a. Tilska ­dekomnes helbredsmæssige tilstand forværredes grundet en godartet hjernesvulst, og hun overgik siden til seniorpension. Herefter fast ­satte arbejdsskademyndighederne igen hendes erhvervsevnetab skønsmæs ­sigt efter reglerne i ASL §
46. Landsretten skal i denne sag tage stilling til, hvordan erhvervsevnetabet skal fastsættes, når tilskadekomne er visiteret til og har været ansat i fleksjob, men ikke længere kan arbejde i fleksjob på grund af forhold, der med over ­vejende sandsynlighed ikke har sammenhæng med arbejdsskaden. Spørgsmålet i den konkrete sag er, om tilskadekomnes endelige erhvervsev ­‐ netab skal fastsættes til 35 %, fordi tilskadekomne ville være fortsat i fleksjob, hvis de konkurrerende forhold ikke var tilstødt, eller om hendes er ­‐ hvervsevnetab skal fastsættes skønsmæssigt til 75 %, fordi tilskadekomne ikke længere er i fleksjob efter overgangen til seniorpension. If Skadeforsikring enig med Ankestyrelsen i, at tilskadekomnes erhvervsev ­‐ netab udgjorde 35 %, da hun var fleksjob, og erhvervsevnetabet blev fastsat i medfør af ASL § 17a. Sagsøger er ligeledes enig med myndighederne i, at tilskadekomnes erhvervsevnetab kan fastsættes skønsmæssigt til 75 % i medfør af § 17, hvis der ses bort fra muligheden for fleksjob. Sagsøger har af hensyn til og efter aftale med tilskadekomne udbetalt ende ­lig erstatning for erhvervsevnetab på 35 %. Erstatningen er udbetalt som et kapitalbeløb. … Anbringender Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at Anke ­‐ styrelsen burde have foretaget en kausalitetsvurdering efter ASL § 12, stk. 2, og at det ved vurderingen af det endelige erhvervsevnetab skulle være til ­lagt afgørende betydning, at tilskadekomne ville være fortsat med at være ansat i fleksjob, hvis ikke det var for de konkurrerende helbredsmæssige ge ­ner. Ankestyrelsens juridiske vurdering af erhvervsevnetabet er således ikke korrekt. 18 Det bestrides, som anført af Ankestyrelsen, at det er If Skadeforsikring, der skal bevise, at tilskadekomne ville have opfyldt betingelserne for at overgå til seniorpension, selvom arbejdsskaden ikke var sket. Det gøres gældende, at dét som If Skadeforsikring skal sandsynliggøre med tilstrækkelig sandsynlighed, er, at tilskadekomne kunne have fortsat i fleksjob med arbejdsskadens følger, hvis de konkurrerende helbredsmæssige forhold ikke var indtrådt. Der kan og skal ikke ses bort fra, at muligheden for fleksjob forelå, før for ­‐ værringen indtrådte. Det er uden betydning, om tilskadekomnes erhverv ­sevne i fleksjobbet var beskeden, idet faktum er, at tilskadekomne før for ­værringen i 2020 var i stand til at varetage et fleksjob med en indkomstned ­gang svarende til et beregnet erhvervsevnetab på 35 %. Det gøres gældende, at det ligeledes er uden betydning om tilskadekomne allerede før visitationen til fleksjob opfyldte betingelserne for at overgå til seniorpension, alene på grund af arbejdsskadens følger, idet skadelidte de facto blev visiteret til og ansat i fleksjob. Arbejdsskaden havde forud for fleksjobtilkendelsen (og længe før forvær ­‐ ringen) manifesteret sig i et midlertidigt erhvervsevnetab på 75 %, men efter overgangen til fleksjob var dette tab nedsat til 35 % på grund af beregnings ­‐ reglen efter ASL § 17a. Hvis tilskadekomne var fortsat i fleksjobbet, ville der være blevet tale om et endeligt (varigt) erhvervsevnetab på 35 %. Det gøres gældende, at det på baggrund at sagens akter er bevist at tilskade ­‐ komne ville eller burde kunne være fortsat i sit fleksjob, hvis der ikke var tilkommet konkurrerende helbredsmæssige gener. Årsagen til, at tilskadekomne overgik fra fleksjob til seniorpension, var en forværring af hendes helbredsmæssige forhold særligt relateret til den kon ­‐ staterede hjernetumor, der ikke har sammenhæng med arbejdsskaden. Der foreligger ingen oplysninger om, at følgerne efter arbejdsskaden i anklerne var blevet forværret. Den kommunale afklaring og tilkendelsen af fleksjob har tydeligt vist, at til ­‐ skadekomne kunne klare at varetage et fleksjob, og tilskadekomne var ansat i fleksjobbet fra starten af januar 2019 og indtil hun måtte sygemeldes i november 2020 på grund af hjernetumoren. Ændringen af timetallet i fleksjobbet i slutningen af 2019 var ikke begrundet med, at tilskadekomne ikke kunne klare jobbet på grund af arbejdsskadens følger, men var udeluk ­kende relateret til, at arbejdsgiver ikke kunne tilbyde flere timer og at det var svært at finde anden beskæftigelse. Inden tilskadekomnes helbredstilstand forværredes, fremgår det af de kom ­‐ munale akter, at det var vigtigt for tilskadekomne at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er således mest sandsynligt, at hun ville have ønsket at forblive på arbejdsmarkedet, hvis ikke hendes helbred var forværret i løbet af
47. Det forhold, at tilskadekomnes arbejdsevne også i 2018 var nedsat i en sådan grad, at hun allerede på det tidspunkt opfyldte betingelserne for se ­ 19 niorpension, ændrer ikke herved. Det skal desuden fremhæves, at Ankestyrelsen i sin afgørelse af
48. marts 2023 har angivet: “Det fremgår således af disse oplysninger, at det ikke direkte var arbejds ­‐ skadens følger, der var årsag til dit ophør i fleksjob og overgang til senior ­‐ pension. Det er dog ikke - som anført af Topdanmark i deres klage - muligt, at give afslag på yderligere erstatning for tab af erhvervsevne, ud over de 35 procent, du fik i perioden i fleksjob. Det skyldes, at du ikke længere er i fleksjob. Erhvervsevnetabet kan af den grund ikke længere fastsættes/bereg ­nes efter § 17 a, men skal vurderes skønsmæssigt efter reglerne i § 17, stk. 1 og
49. Det er af den grund ikke muligt at anvende Ankestyrelsens princip ­meddelelse 5-19 i den foreliggende situation.” If Skadeforsikring gør gældende, at Ankestyrelsen med denne begrundelse i sin afgørelse, med bindende virkning har tilkendegivet, at tilskadekomnes overgang fra fleksjob til seniorpension ikke skyldtes arbejdsskaden. Lands ­retten bør således lægge til grund, at overgangen fra fleksjob til seniorpen ­sion med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsska ­den. Som konsekvens af, at tilskadekomne ville eller burde kunne være fortsat i sit fleksjob, hvis der ikke var tilkommet konkurrerende helbredsmæssige ge ­ner, gøres det gældende, at tilskadekomnes erhvervsevnetab skal fastsættes svarende til, at hun var forblevet ansat i sit fleksjob. Erhvervsevnetabet skal derfor ikke fastsættes til 75 % efter en skønsmæs ­sige vurdering i henhold til § 17, hvor der ikke tages højde for, at mulighe ­den for fleksjob forelå, før de konkurrerende helbredsmæssige forhold indt ­rådte. Derimod skal erhvervsevnetabet fastsættes til 35 %, svarende til den procentsats, som både AES og Ankestyrelsen beregnede i henhold til § 17a, mens tilskadekomne var i fleksjob. Det følger af ASL § 12, stk. 2, at der ikke ydes erstatning for tab, der med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden. Det er ved Østre Landsrets dom af
50. november 2017 (FED 2017.29Ø) slået fast, at der skal foretages en kausalitetsvurdering efter ASL § 12, stk. 2, også når erhvervsevnetabet fastsættes i medfør af § 17a. Ved denne landsretsdom overgik tilskadekomne fra fleksjob til ledighedsy ­‐ delse, og landsretten fastslog, at der ved erhvervsevnetabsvurderingen skulle tages højde for, hvorvidt denne overgang var en følge af arbejdsskaden eller ej. Det gøres gældende, at det samme må være tilfældet når tilskadekomne, som i aktuelle sag overgår fra fleksjob til seniorpension. Det forhold, at tilskadekomne efter overgang til seniorpension ikke længere er i en erhvervsmæssig situation, der er omfattet af ordlyden i § 17a, kan 20 ikke føre til et andet resultat, når tilskadekomne ville være forblevet i fleksjob, hvis de konkurrerende helbredsmæssige forhold ikke var opstået. Hvis Landsretten ikke finder det bevist med tilstrækkelig sandsynlighed, at tilskadekomne kunne have fortsat i fleksjobbet med arbejdsskadens følger, hvis ikke de konkurrerende helbredsmæssige forhold var indtrådt, gøres det subsidiært gældende, at sagen skal hjemvises til Ankestyrelsen til fornyet vurdering. Det gøres i tillæg hertil gældende, at dette i så fald skal ske med præmisser der tilkendegiver, om der skal foretages en kausalitetsvurdering i relation til overgangen mellem fleksjob og seniorpension, herunder om vurderingen af erhvervsevnetabet skal foretages efter ASL § 17 eller ASL § 17a.” Ankestyrelsen har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
51. april 2026, hvoraf følgende fremgår bl.a. (henvisninger til bilagsnumre er udeladt): ”
52. TVISTEN Sagen angår en prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af
53. marts 2023, hvorved Ankestyrelsen med virkning fra den
54. maj 2021 fastsatte Person 1's endelige tab af erhvervsevne til 75 procent, jf. arbejds-skadesikringslovens §
55. Det er under sagen omtvistet, om Person 1's erhvervsevnetab skal fastsættes

§ 17

(Ankestyrelsens standpunkt) eller § 17 a (If Skadeforsikrings standpunkt) Hertil er det omtvistet, om der er grundlag for at gøre fradrag i Person 1's samlede erhvervsevnetab i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 12, stk.

1. Det er Ankestyrelsens standpunkt, at der ikke er grundlag for fradrag. …
2. ANBRINGENDER Det gøres overordnet gældende, at arbejdsskadesikringslovens § 17 a ikke er anvendelig efter Person 1's overgang til seniorpension, idet hun ikke længere er i fleksjob. Person 1's erhvervsevnetab skal dermed alene fastsættes

§ 17

– og uafhængigt af, hvad det ville være fastsat til

§ 17

a. Det gøres herudover gældende, at If Skadesforsikring ikke har godtgjort, at der er grundlag for at gøre fradrag i det samlede erhvervsevnetab, jf. ar ­‐ bejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2. Det er If Skadesforsikring, der bærer beviset for, at der er grundlag for at gøre fradrag, og dette bevis er ikke ført. I den sammenhæng skal det fremhæves, at det ikke bestrides, at arbejdsska ­‐ desikringslovens § 12, stk. 2, kan have relevans både i situationer, hvor er ­‐ hvervsevnetabet fastsættes

§ 17og efter § 17 a.

21 Det bestrides dog, at bestemmelsen finder anvendelse på den måde, som If Skadesforsikring argumenterer for. Der er således hverken i bestemmelsens ordlyd, lovbemærkninger eller retspraksis støtte for, at arbejdsskadesikrings ­‐ lovens § 12, stk. 2, kan medføre, at skadelidtes erhvervsevnetab fortsat skal fastsættes efter den særlige beregningsregel i arbejdsskadesikringslovens § 17 a, uagtet skadelidte ikke længere er omfattet af bestemmelsen, ligesom der ikke er støtte for, at det ved vurderingen af erhvervsevnetabet efter ar ­‐ bejdsskadesikringslovens § 17 skal indgå, hvad det tidligere erhvervsevne ­tab beregnet

§ 17a udgjorde.

4.1 Erhvervsevnetabet skal fastsættes

§ 17og ikke § 17 a Det kan ubestridt lægges til grund, at Person 1 pr.

1. maj 2021 overgik til seniorpension, og at hun dermed pr. denne dato ikke længere hverken var visiteret til eller var i fleksjob. Den relevante bestemmelse at vurdere hendes erhvervsevnetab efter pr.
2. maj 2021 er dermed arbejdsskadesikringslovens §
3. En forudsætning for, at undtagelsesbestemmelsen i arbejdsskadesikringslo ­vens § 17 a kommer i anvendelse, er, at sikrede – i den periode, som afgø ­relsen vedrører – er visiteret til eller er i fleksjob. Kun i det tilfælde kan bestemmelsen anvendes. Ankestyrelsen har dermed korrekt fastsat Person 1's endelige erhverv ­sevnetab som følge af arbejdsskaden i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 17 uden inddragelse af, hvad erhvervsevnetabet i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 17 a tidligere var fastsat til. 4.2 Der er ikke grundlag for fradrag i medfør af arbejdsskadesikrings ­‐ lovens § 12, stk. 2 Person 1's midlertidige erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden blev før visitationen til fleksjob skønsmæssigt fastsat til 75 procent, jf. ar ­‐ bejdsskadesikringslovens § 17, jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø ­‐ relse af
4. august 2018, senere erstattet af Arbejdsmarkedets Erhvervssik ­rings afgørelse af
5. juni
6. Tabet af erhvervsevne blev fastsat blandt andet under hensyntagen til, at Person 1 som følge af arbejdsskaden alene kunne arbejde ca. 10 timer pr. uge, at hun havde været igennem et længere afklaringsforløb, hvoraf den seneste praktik havde været retvisende for hendes erhvervsevne, at hendes tilstand kunne betragtes som værende stationær, og at hun havde et ikke ubetydeligt tab af erhvervsevnen, jf. ortopædiske speciallægeerklæringer af
7. maj 2017 og
8. februar
9. I tilslutning hertil fremgår det af LÆ265 af
10. februar 2018, at Person 1's genoptræning efter ankeloperationerne ikke havde haft den ønskede virkning, at hun fortsat oplevede smerter fra sin ankel, at hun ikke kunne stå op i længere tid ad gangen, samt at hun havde svært ved at gå på trapper, og det gjorde ondt, hvis hun kørte bil for længe. 22 På den baggrund blev det vurderet, at Person 1 allerede pr. den
11. fe ­bruar 2018 havde påvist et tab af erhvervsevne svarende til 75 procent. Person 1's arbejdsskade havde således allerede på dette tidspunkt mani ­festeret sig i et erhvervsevnetab på 75 procent. Det fremgår af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
12. juni 2022, som tiltrådt af Ankestyrelsen ved afgørelsen af
13. marts 2023, at Person 1's endelige erhvervsevnetab ligeledes er fastsat under hensyntagen til, at Person 1 havde en nedsat arbejdsevne på omkring 10 timer om ugen, samt at hun – hvis muligheden for seniorpension ikke forelå – kunne arbejde omkring 8-10 timer om ugen. Skånebehovene, vægtet ved tilkendel ­sen af seniortidspension, nærmere bestemt nedsat tid, varierende stillinger, pauser efter behov samt mulighed for at arbejde i nedsat tempo, var endvi ­dere præcis de samme som ved fleksjobtilkendelsen. Person 1's erhvervsevnetab (midlertidige og endelige) er således det samme før og efter, at Person 1 var omfattet af reglerne om fleksjob, og grundlaget for vurderingen er baseret på de samme erhvervsmæssige be ­grænsninger. Person 1 opfyldte endvidere allerede før visitationen til fleksjob betin ­gelsen for seniorpension om nedsat erhvervsevne. Hun var således – alene på baggrund af arbejdsskadens følger – berettiget til at overgå til seniorpen ­sion. Det bestrides under henvisning hertil, at det ikke var følgerne efter arbejds ­‐ skaden, der var årsagen til, at Person 1 kunne overgå til seniorpension. Det ligger derimod efter sagens oplysninger fast, at Person 1 alene med arbejdsskadens følger havde adgang til at overgå til seniorpension, når hun i øvrigt opfyldte alderskravet. Som det er anført i arbejdsskademyndighedernes afgørelser, havde Person 1's øvrige helbredsmæssige forhold (udover arbejdsskadens følger) alle en god prognose, jf. også LÆ125 af
14. november
15. Person 1 blev opereret for en godartet tumor den
16. november 2020, og længden af syge ­meldingen blev vurderet til 6-12 måneder, jf. LÆ285 af
17. december
18. Da kommunen tilkendte Person 1 seniorpension, indgik det i grundla ­get for afgørelsen, at hendes sygemelding som følge af tumoren ville vare mellem 6-12 måneder. Den
19. maj 2021 blev det konstateret, at Person 1 ikke havde resttumor eller recidivtumor. Der er på den baggrund ved den skønsmæssige fastsættelse af Person 1's erhvervsevnetab på 75 procent ikke taget højde for den helbredsmæs ­sige forværring, der indtrådte umiddelbart før overgangen til seniorpension. Erhvervsevnetabet er derimod fastsat ud fra en vurdering af, hvad Person 1 kunne, eller burde kunne tjene inden forværringen og dermed alene på baggrund af arbejdsskadens følger. 23 Ankestyrelsen har blandt andet på baggrund heraf korrekt vurderet, at der ikke er grundlag for at gøre fradrag i det fastsatte erhvervsevnetab på 75 procent i medfør af lovens § 12, stk.
20. Det er If Skadesforsikring, der har bevisbyrden for, at det fastsatte erhverv ­‐ sevnetab på 75 procent med overvejende sandsynlighed er en følge af andre forhold end arbejdsskaden. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Den nedgang, der skete i erhvervsevnetabsprocenten ved overgangen til fleksjob, var ikke udtryk for en bedring af Person 1's erhvervsevne, men alene udtryk for ”en »kunstig« fastsættelse af erhvervsevnetabsprocen ­ten, der er tabsuafhængig ”, jf. Kielbergs kommentar i U.2011B.
21. Var vi ­sitationen til fleksjob ikke sket, ville Person 1's erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden være fastsat til 75 procent. Det er ikke godtgjort, at overgangen fra fleksjob til seniorpension med over ­‐ vejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden, og Anke ­‐ styrelsen har ikke – som anført af If Skadesforsikring – med bindende virkning tilkendegivet, at Person 1's overgang til seniorpen ­sion ikke skyldtes arbejdsskaden. Som anført ovenfor må det derimod læg ­ges til grund, at det netop var følgerne efter arbejdsskaden, der var adgangsgivende for tilkendelsen af seniorpension. If Skadeforsikring har ikke ud fra de foreliggende beviser bevist, at Person 1 ville eller burde kunne være fortsat i sit fleksjob, hvis ikke der var til ­kommet konkurrerende helbredsmæssige gener. Selv hvis det antages, at ændringen af Person 1's erhvervsmæssige situation del ­vist eller helt skyldes forhold, der ikke kan henføres til arbejdsskaden, med ­fører det ikke, at Person 1 alene vil være berettiget til det erhvervsevnetab, der kunne opgøres

§ 17a inden denne ændring.

Det følger derimod af U.2005.2451H og U.2012.2755V, at skadelidte i den situation har ret til genoptagelse og revurderingen af erhvervsevnetabet, og af U.2005.2451H kan det yderligere udledes, at erhvervsevnetabsprocenten som følge af arbejdsskaden kan ændres, selvom ændringen, der medfører et større samlet tab, er udløst af noget andet end arbejdsskaden, og at det afgø ­rende er, om arbejdsskaden giver et årsagsbidrag. If Skadesforsikring kan ikke – som påstået – drage fordel af, at Person 1 tidligere har været omfattet af den særlige bestemmelse i arbejdsska ­‐ desikringslovens § 17 a. Person 1 modtager ikke længere de sociale ydelser, der helt undtagelsesvist kan indgå ved fastsættelsen af skadelidtes erhvervsevnetab i fleksjobsituationen, og grundlaget for at fast ­sætte hendes erhvervsevnetab til kun 35 procent er således ikke længere til stede. Det er dermed heller ikke under henvisning hertil godtgjort, at der er grund ­lag for at gøre fradrag i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, således at tabet kun skal opgøres til 35 procent. 4.3 Ad den subsidiære påstand om hjemvisning 24 Såfremt landsretten måtte komme frem til, at Ankestyrelsen burde have gjort fradrag i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, i den fore ­liggende sag, gøres det gældende, at også det samlede erhvervsevnetab må revurderes, således at der tages højde for den betydning, som den helbreds ­mæssige forværring af Person 1's tilstand måtte have for det samlede erhvervsevnetab. Sagen bør i det tilfælde hjemvises til Ankestyrelsen med henblik på en ny vurdering af det samlede erhvervsevnetab, og hvilket fradrag, der eventuelt skal ske i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2.” Landsrettens begrundelse og resultat Sagens hovedspørgsmål er, om Person 1's erstatning for er ­ hvervsevnetab pr. 1. maj 2021 som følge af den arbejdsskade, hun pådrog sig den 20. november 2015, skal fastsættes

§ 17el ler § 17 a.

­ Randers Kommune traf den

1. maj 2018 afgørelse om, at Person 1 fra denne dato var berettiget til fleksjob, hvorfor vurderingen af hendes erhvervsevnetab efter arbejdsskaden fra dette tidspunkt skulle ske efter arbejds skadesikringslovens § 17 a. ­ Af forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 17 a fremgår blandt andet, at bestemmelsen er en særlig regel om fastsættelse af erstatning for tab af erhverv ­ sevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob. Det fremgår videre, at erstatningen i disse sager skal fastsættes på grundlag af forskellen mellem lønnen før arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet, og at bestemmelsen således er en særlig beregningsregel for fastsættelse af er ­ statning for tab af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visite ­ ret til fleksjob eller er i fleksjob. Arbejdsskadesikringslovens § 17 a er således en lovbestemt fravigelse af hoved ­ reglen i arbejdsskadesikringslovens § 17, hvorefter erstatning for erhvervsevne ­ tab skal udregnes på baggrund af en prognose for, hvad skadelidte ville have tjent, hvis skaden ikke var sket, sat i forhold til prognosen for, hvad skadelidte må antages at ville kunne tjene med skaden, jf. U 2019.795 H og U 2010.467 H. Da Person 1 i henhold til Randers Kommunes afgørelse af
2. januar 2021 overgik til seniorpension pr.
3. maj 2021, var hun ikke længere hverken visiteret til fleksjob eller i fleksjob, jf. arbejdsskadesikringslovens § 17 a, stk.
4. På den anførte baggrund og efter bestemmelsens klare ordlyd finder landsret ten, at vurderingen af Person 1's erhvervsevnetab pr.
5. maj 2021 ikke længere skulle ske

§ 17a. Landsret ­ ­ 25 ten tiltræder derfor, at Ankestyrelsen ved afgørelsen af 13.

marts 2023 traf afgø relse om hendes erhvervsevnetabserstatning

§ 17

. ­ Landsretten bemærker, at der efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder ikke er grundlag for at tillægge årsagen til, at Person 1 overgik til seni orpension betydning ved vurderingen af, om hendes erhvervsevnetab skal vur deres

§ 17eller § 17 a.

Derimod måtte eventu elle kausalitetsspørgsmål, herunder ved anvendelse af arbejdsskadesikringslo vens § 12, stk. 2, tages i betragtning, da der pr. 1. maj 2021 skulle træffes en af ­‐ gørelse

§ 17

. ­ ­ ­ ­ Henset til oplysningerne om Person 1's helbreds- og erhvervs mæssige forhold forud for, at hun blev diagnosticeret med en godartet hjernetu mor, herunder at hun i både de lægelige og sociale akter blev beskrevet med en permanent nedsat erhvervsevne og igennem en årrække alene var i stand til at arbejde ca. 10 timer om ugen, er der ikke grundlag for at tilsidesætte Ankesty relsens vurdering af, at Person 1 også uden følgerne af hjerne tumoren opfyldte betingelserne for seniorpension pr.

1. maj
2. ­ ­ ­ ­ På samme grundlag, og henset til de lægelige beskrivelser af prognosen efter operationen for hjernetumoren, og hvorledes Person 1 blev be ­ skrevet efter genoptræningen, finder landsretten endvidere, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering – der i vidt omfang var en tiltræden af vurderingen i afgørelsen af
3. september 2021, som genoptaget ved afgørelsen af
4. juni 2022, fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring – af, at overvejende sandsynlighed ikke talte imod, at det i afgørelsen af
5. marts 2023 konstaterede erhvervsevnetab på 75 % skyldtes arbejdsskaden, jf. arbejdsska ­ desikringslovens § 12, stk.
6. Herefter, og da der i øvrigt ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af
7. marts 2023, der således blev truffet under inddragelse af ar bejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, tager landsretten Ankestyrelsens princi pale påstand om frifindelse til følge. ­ ­ Efter sagens udfald skal If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (Publ), i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Ankestyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, hovedforhandlingens varighed og sagens betydning. THI KENDES FOR RET: 26 Ankestyrelsen frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (Publ), inden 14 dage betale 50.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 08-06-2026 kl. 10:19 Modtagere: Advokat (H) Sanne H. Christensen, (L) Signe Paulin, Sagsøger If Skadeforsikring, filial af If Skadeförsäkring AB (Publ), Sagsøgte Ankestyrelsen