Domsresume

Kommune frifundet for omsorgssvigt af barn Dom afsagt:

1. maj 2026 Sagsøgte (Kommune) frifundet i en sag, hvor en kvinde havde krævet godtgørelse for krænkelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om ret til beskyttelse mod umenneskelig og nedværdigende behandling Sagsnummer: BS-45745/2024 Sagen kort fortalt En nu 26-årig kvinde havde anlagt sag mod Sagsøgte (Kommune) for at have handlet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 ved ikke at have iværksat tilstrækkelige foranstaltninger til at beskytte hende som barn mod at blive udsat for blandt andet vold og mistrivsel i hjemmet i perioden fra den
2. maj 2011 til den
3. juli 2013, hvor kvinden var 11-13 år gammel. Kvinden var blevet anbragt uden for hjemmet umiddelbart efter denne periode. Kvinden havde under sagen krævet, at kommunen skulle betale hende en godtgørelse på 300.000 kr. med den begrundelse, at kommunen på trods af kendskab til forholdene i familiens hjem undlod at foretage tilstrækkelige foranstaltninger for at hindre eller bedre forholdene. Sagsøgte (Kommune) havde påstået frifindelse under henvisning til, at kommunen løbende havde foretaget de nødvendige vurderinger og iværksat de nødvendige hjælpeforanstaltninger, som var mulige og relevante henset til de oplysninger, som kommunen havde i den daværende periode. Sagens udfald Retten fandt, at kvinden havde været udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling i form af blandt andet vold, udøvet af forældrene som led i opdragelsen, samt generel mistrivsel og manglende hygiejne, og at Sagsøgte (Kommune) havde eller burde have haft kendskab til dette. Sagsøgte (Kommune) havde løbende afholdt børnesamtaler, holdt møder med forældrene og indhentet skoleudtalelser, og kommune havde endvidere iværksat støtte i form af blandt andet familiebehandling i hjemmet og aflastning uden for hjemmet, ligesom kommunen holdt løbende opfølgning. Retten fandt på den baggrund efter en konkret vurdering, at Sagsøgte (Kommune) havde foretaget tilstrækkelige og relevante foranstaltninger for at undersøge og bedre forholdene i hjemmet og for at forsøge at forhindre, at kvinden som barn blev udsat for yderligere krænkelser. Retten fandt endelig, at kommunen havde foretaget en relevant afvejning i forhold til både princippet i serviceloven om at iværksætte den mindst indgribende foranstaltning og hensynet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv og privatliv. Sagsøgte (Kommune) blev derfor frifundet. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Horsens den
4. maj
5. Sagen blev grundet dens særlige karakter behandlet af tre juridiske dommere, som var enige om resultatet. Faktaboks: Af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention følger blandt andet: Artikel 1 De høje kontraherende parter skal sikre enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, som er nævnt i denne konventions afsnit I. … Artikel 3 Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. … Artikel 8 Stk.
6. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Stk.
7. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.