RETTEN I HORSENS DOM afsagt den 24. marts 2026 Sag BS-12007/2024-HRS Sagsøger 1 (advokat Asaf Mohammad Fazal) mod Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (advokat Rass Holdgaard) og Sag BS-38681/2025-HRS

§ 73, stk.

5, reelt medfører, at det bliver mindre attraktivt for herboende udenland ske statsborgere, at studere en hybriduddannelse fra udlandet, fordi den udenlandske uddannelse ikke berettiger til SU, jf. modsætningsvis en dansk hybriduddannelse, som berettiger til SU. Derudover gøres det gældende,

§ 73, stk.

5, reelt medfører en skævvridning for udenlandske tjenesteudby dere (uddannelsesinstitutioner), idet en dansk uddannelsesinstitution vil kunne udbyde en hybriduddannelse, der berettiger unionsborgeren til SU, mens en litauisk uddannelsesinstitution ikke vil have samme - 8 mulighed for at tilbyde en tilsvarende hybriduddannelse, der berettiger til SU. Hertil gøres det gældende, at der er tale om indirekte nationalitets diskrimination, idet kravet i SU-bekendtgørelsens § 73, stk. 5, tilsynela dende er et neutralt kriterium, der stiller udenlandske statsborgere og tjenesteudbydere dårligere end danske statsborgere og tjenesteudby dere. Det gøres gældende,

§ 73, stk. 5, udgør et uhjemlet og uproportionalt krav om fysisk tilstedeværelse i Dan mark, jf. Uf

R 2012.1761 H. Det gøres gældende, at kravet er uproportio nalt i forhold til formålet med Fast-Track-ordningen og støtteregimet. Hertil gøres det gældende, at det reelt udelukker legitime og akkredite rede studier i EU-lande med moderne online-løsninger. - Endvidere gøres det gældende, at bestemmelsen er et udtryk for usaglig forskelsbehandling mellem sammenlignelige uddannelser baseret alene på undervisningsform og geografisk placering. Det gøres dertil gældende, at det strider med ligebehandlingsprincip pet, at hybriduddannelser i Danmark kan modtage SU, selv uden fysisk tilstedeværelse, mens tilsvarende udenlandske ikke kan. - Yderligere gøres det gældende,

§ 73, stk.

5, ikke varetager et legitimt formål, der er proportionalt. 4.

1. Sagsøger 2 Det gøres gældende, at sagsøger er dansk statsborger, der er bosid dende i Danmark, hvorfor sagsøger er en unionsborger omfattet af TEUF artikel 20 samt de rettigheder, der følger heraf. Sagsøger studerer en hybriduddannelse fra Litauen, og sagsøger opfylder kravene til at modtage SU. Dertil gøres det gældende, at sagsøgers uddannelse i Litauen er 100% egen betalt, jf. bilag 7-10 (Sagsøger 2), hvorfor uddannelsen ud gør en tjenesteydelse i EU-rettens forstand, jf. TEUF artikel
2. - Det gøres gældende, at sagsøgtes afslag på optagelse af sagsøgers ud dannelse på FastTrackordningen, der er begrundet i kravet i SU-be kendtgørelsens § 73, stk. 5, hvorefter udenlandske uddannelser ikke må være tilrettelagt med mindre end 25% fysisk deltagelse førend uddan nelsen berettiger til SU, er i strid med retten til fri udvekslingen af tjene - 9 steydelser, jf. TEUF artikel 56, samt forbuddet mod diskrimination på baggrund af nationalitet, jf. TEUF artikel
3. Hertil gøres det gældende,

§ 73, stk.

5, reelt medfører, at det bliver mindre attraktivt for herboende udenland ske statsborgere, at studere en hybriduddannelse i udlandet, fordi den udenlandske uddannelse ikke berettiger til SU, jf. modsætningsvis en dansk hybriduddannelse, som berettiger til SU. - Derudover gøres det gældende,

§ 73, stk.

5, reelt medfører en skævvridning for udenlandske tjenesteudby dere (uddannelsesinstitutioner), idet en dansk uddannelsesinstitution vil kunne udbyde en hybriduddannelse, der berettiger unionsborgeren til SU, mens en litauisk uddannelsesinstitution ikke vil have samme mulighed for at tilbyde en tilsvarende hybriduddannelse, der berettiger til SU. Hertil gøres det gældende, at der er tale om indirekte nationalitets diskrimination, idet kravet i SU-bekendtgørelsens § 73, stk. 5, tilsynela dende er et neutralt kriterium, der stiller udenlandske statsborgere og tjenesteudbydere dårligere end danske statsborgere og tjenesteudby dere. Det gøres gældende,

§ 73, stk. 5, udgør et uhjemlet og uproportionalt krav om fysisk tilstedeværelse i Dan mark, jf. Uf

R 2012.1761 H. Det gøres gældende, at kravet er uproportio nalt i forhold til formålet med Fast-Track-ordningen og støtteregimet. Hertil gøres det gældende, at det reelt udelukker legitime og akkredite rede studier i EU-lande med moderne online-løsninger. - Endvidere gøres det gældende, at bestemmelsen er et udtryk for usaglig forskelsbehandling mellem sammenlignelige uddannelser baseret alene på undervisningsform og geografisk placering. Det gøres dertil gældende, at det strider med ligebehandlingsprincip pet, at hybriduddannelser i Danmark kan modtage SU, selv uden fysisk tilstedeværelse, mens tilsvarende udenlandske ikke kan. - Yderligere gøres det gældende,

§ 73, stk.

5, ikke varetager et legitimt formål, der er proportionalt. Det gøres gældende, at sagsøgtes afslag på optagelse af sagsøgers stu die har medført et tab for sagsøger. Da de øvrige erstatningsbetingelser i øvrigt er opfyldt, har sagsøger krav på erstatning fra sagsøgte, jf. - 10 Moskal mod Storbritannien (10373/05) og Béláné Nagy mod Ungarn (53080/13) ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Endvidere gøres det gældende, at sagsøgers fremsatte krav er skøns mæssigt fastsat under hensyntagen til praksis fra danske domstole, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, samt prisudviklingen. Slutteligt gøres det gældende, at kravet er fremsat i forbindelse med sagsanlæg, og at sagsøger derfor har krav på procesrente fra dette tids punkt til betaling sker 4.

1. - Præjudiciel forelæggelse Det gøres gældende, at kriterierne for præjudiciel forelæggelse efter TEUF artikel 267 er opfyldte. Dertil gøres det gældende, at der foreligger spørgsmål om fortolkning af TEUF artikel 56 og TEUF artikel 18, herunder om kravet i SU-be kendtgørelsens § 73, stk. 5 er i strid med disse bestemmelser. Derudover gøres det gældende, at præjudiciel forelæggelse er nødven dig for at afgøre nærværende sag, herunder for at afgøre, hvorvidt sagsøgerne har krav på SU i forbindelse med deres hybridstudie fra Li tauen. Det gøres endvidere gældende, at området for modtagelse af SU i for bindelse med hybriduddannelser er et uklart område, som ikke tidli gere har været afklaret af EU-Domstolen. Hertil gøres det gældende, at undtagelserne om acte clair-doktrinen eller acte éclairé-princippet ikke finder anvendelse. - - Afslutningsvis gøres det gældende, at præjudiciel forelæggelse er hen sigtsmæssig, idet der i lyset af efterspillet fra Covid-19 epidemien i 20202022 er opstået et behov for mere fjernundervisning på tværs af landegrænser, hvilket også er helt i overensstemmelse med EU-rettens ret til fri bevægelighed. …” Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har under deres procedure supple rende anført, at EMRK artikel 14 og
2. tillægsprotokol, artikel 1, og TEUF artikel 21 ligeledes gøres gældende til støtte for de nedlagte påstande. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen les for begge sager, anført: har i sit påstandsdokument, som er fæl - 11 ”…
3. ANBRINGENDER Uddannelses- og Forskningsstyrelsen gør overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte de indbragte afgørelser, hvorefter styrelsen fastslog, at den omhandlede jurauddannelse i Litauen ikke kan optages på Fast Track-listen og dermed heller ikke potentielt kan berettige til SU. Nærmere bestemt gøres det gældende, at sagsøgerne ikke er berettigede til de fremsatte betalingskrav (afsnit 3.1), og at styrelsens anvendelse af SU-bekendtgørelsens § 73, stk. 5, ikke er i strid med artikel 56 og artikel 18 i EUF-traktaten, artikel 14 i EMRK og artikel 1 i første tillægsprotokol til EMRK samt ICCPR artikel 2 og 26, hvorfor der ikke er grundlag for at hjemvise de anfægtede afgørelser (afsnit 3.2). 3.1 Sagsøgernes principale betalingspåstande 3.1.1 Vedrørende Sagsøger 2 For så vidt angår Sagsøger 2, forstår styrelsen beta lingskravet således, at 20.460 kr. af de i alt 113.710 kr. vedrører SU, som sagsøgeren gør gældende skal udbetales med tilbagevirkende kraft. De resterende 93.250 kr. angår – som styrelsen forstår det – kompensation efter EMRK artikel 41 under henvisning til en påstået krænkelse af sagsøgerens rettigheder i medfør af EMRK. De to dele af betalingskravet behandles i det følgende hver for sig. 3.1.1.1 Krav på SU med tilbagevirkende kraft (20.460 kr.) Til støtte for frifindelsespåstanden gør styrelsen gældende, at hvorvidt sagsøgeren konkret er berettiget til SU, såfremt uddannelsen var SU-be rettigende, er et retligt spørgsmål, som ikke er afgjort af styrelsen. Den indbragte afgørelse angår alene, om betingelsen i SU-bekendtgørel sens § 73, stk, 5, hvorefter en udenlandsk uddannelse ikke må være til rettelagt med mere end 25 pct. fjernundervisning for at kunne være SUberettigende, er opfyldt. Afgørelsen indeholder derimod ikke en vurde ring af, om de øvrige betingelser for godkendelse efter SU-bekendtgørel sen er opfyldt, eller om sagsøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage SU, hvilket navnlig beror på en konkret vurdering af sagsøge rens forhold i medfør af bekendtgørelsens §
4. - - 12 Spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til SU, beror således på flere bestemmelser end SU-bekendtgørelsens § 73, stk.
5. Der er der med ingen automatisk sammenhæng mellem en eventuel ugyldighed af den indbragte afgørelse og et krav på udbetaling af SU. - Allerede af denne grund er betalingspåstanden uegnet som genstand for domstolsprøvelse, hvorfor styrelsen bør frifindes for denne del af påstanden. 3.1.1.2 Godtgørelse som følge af krænkelse af EMRK (93.250 kr.) Efter EMRK artikel 41 kan Den Europæiske Menneskerettighedsdom stol – hvis der konstateres en krænkelse af konventionen eller de dertil knyttede protokoller, og hvis den pågældende højkontraherende stats interne ret kun tillader delvis skadesløsholdelse – om nødvendigt til kende den forurettede passende erstatning. Det følger af retspraksis, at danske domstole kan tilkende en sådan kompensation med hjemmel i EMRK artikel 13 sammenholdt med princippet i erstatningsansvarslo vens § 26.4 Styrelsen bestrider imidlertid, at sagsøgeren opfylder betin gelserne for at få tilkendt en sådan kompensation. - - - Udover det, der er anført nedenfor i afsnit 3.2, gør styrelsen gældende, at sagsøgeren ikke er berettiget til kompensation efter artikel 41, selv hvis der måtte være sket en krænkelse af hans rettigheder. Som anført forudsætter kompensation efter EMRK artikel 41 nemlig, at den pågæl dende konventionsstats interne ret kun tillader delvis skadesløsholdelse af en konstateret krænkelse. Det er derfor ikke i alle tilfælde, at der gi ves kompensation for krænkelser af konventionen. Som eksempel herpå kan henvises til U.2021.3343 H, hvor Højesteret fastslog, at en kvinde ikke havde krav på godtgørelse, uanset at en kommune havde undladt at efterleve Ankestyrelsens afgørelse om, at hun var berettiget til en støtteperson til visse svømmestævner. Højeste ret udtalte i den forbindelse, at: ” Uanset om det foreliggende tilfælde måtte være omfattet af artikel 1, finder Højesteret, at der ikke vil være krav på godtgørelse som følge af kommunens undladelse af at efterleve Ankestyrelsens afgørelse. Det be ­mærkes herved, at der er sket en oprejsning ved, at Ankestyrelsen i sin afgørelse af
6. maj 2017 kritiserede, at kommunen ikke havde fulgt sty ­relsens afgørelse, hvilket førte til, at kommunen derefter tildelte hende en støtteperson […]” - 13 På den baggrund gøres det gældende, at det i nærværende sag – hvis sagsøgeren måtte få medhold – vil udgøre tilstrækkelig oprejsning, at der afsiges dom, som fastslår, at hans rettigheder er blevet krænket. ____________________ 4 Artikel 41 i EMRK er således en procedureregel, der retter sig mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den udgør derimod ikke hjemmel for danske domstole til at tilkende godtgørelse. 3.1.2 Vedr. sagsøgeren Sagsøger 1 Styrelsen forstår sagsøgeren Sagsøger 1's betalingspåstand så ledes, at beløbet på 19.998 kr. alene vedrører krav om udbetaling af SU med tilbagevirkende kraft. - Til støtte for frifindelsespåstanden henvises til det anførte ovenfor i af snit 3.1.1.
7. 3.2 - Sagsøgernes subsidiære anerkendelsespåstande 3.2.1 Vedr. EUF-Traktatens artikel 56 og artikel 18 Uddannelses- og Forskningsstyrelsen gør gældende, at de danske regler om SU til hele uddannelser i udlandet ikke strider mod EU-rettens reg ler om fri bevægelighed, herunder forbuddet mod restriktioner i EUFTraktatens artikel 56 samt forbuddet mod forskelsbehandling på grund lag af nationalitet i EUFTraktatens artikel
8. - De danske SU-regler indebærer ikke ulovlig diskrimination af statsbor gere fra andre EU-medlemsstater. Betingelsen om, at højst 25 pct. af un dervisningen på en udenlandsk uddannelse må være tilrettelagt som fjernundervisning for, at uddannelsen kan godkendes som SU-beretti gende, gælder uanset ansøgerens nationalitet. Bestemmelsen fastsætter en ensartet standard baseret på objektive kriterier og finder anvendelse på alle ansøgere uden hensyn til nationalitet. Sagsøgerne er derfor ikke blevet diskrimineret på grundlag af deres na tionalitet. Det bemærkes i øvrigt, at Sagsøger 2 er dansk statsborger og derfor under alle omstændigheder ikke kan på beråbe sig, at han er blevet diskrimineret på grund af nationalitet. Den sondring, som SU-bekendtgørelsen opstiller mellem nationale og udenlandske uddannelsessteder, indebærer ikke en favorisering af dan ske statsborgere i forhold til andre EU-borgere. Efter EU-Domstolens fa ste praksis beror vurderingen af, om en national foranstaltning udgør - - 14 indirekte diskrimination, på, dels om foranstaltningen er egnet til i hø jere grad at berøre statsborgere i andre medlemsstater end medlemssta tens egne statsborgere, dels om den i givet fald er begrundet i tvingende almene hensyn og er proportional, jf. f.eks. Domstolens dom af
9. april 2010, C-73/08, Bressol, EU:C:2010:181, præmis 40 ff. Styrelsen bestrider, at SU-bekendtgørelsens § 73, stk. 5, skulle være eg net til at ramme udenlandske statsborgere i højere grad end danske statsborgere. Sagsøgerne har ikke godtgjort, at bestemmelsen medfører en reel og uforholdsmæssig ulempe for bestemte nationaliteter. Betin gelsen falder derfor uden for anvendelsesområdet for forbuddet mod indirekte nationalitetsdiskrimination. - - - Betingelsen udgør heller ikke en ulovlig restriktion af sagsøgernes ad gang til at modtage tjenesteydelser fra andre medlemsstater. Under alle omstændigheder er betingelsen begrundet i et tvingende alment hensyn og opfylder proportionalitetsprincippet. Betingelsen er begrundet i ønsket om at understøtte de studerendes mo bilitet, hvilket udgør et tvingende alment hensyn, jf. herved EUF-Trak tatens artikel 165, stk. 2, andet led, samt EU-Domstolens dom af
10. juni 2012 i sag C-542/09, Kommissionen mod Nederlandene, EU:C:2012:346, præmis 71-
11. At der er en internationaliseringsgevinst ved fysisk mo bilitet i forbindelse med uddannelse på tværs af landegrænser, anerken des bl.a. gennem EU’s program for uddannelse, unge og idræt, Eras mus+. Programmet åbner for virtuelle udvekslinger, men fastslår samti dig, at virtuelle udvekslinger eller virtuel undervisning ikke fuldt ud kan erstatte fordelene ved fysisk mobilitet. Betingelsen er egnet til at sikre gennemførelsen af det legitime mål om at understøtte de studerendes mobilitet, og den går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet. Kravet udelukker ikke anvendelsen af fjernundervisning, men tillader fortsat en væsentlig andel heraf som led i uddannelsen. Det er derfor i overensstemmelse med EU-rettens regler om fri bevæge lighed, at de danske regler om SU til hele uddannelser i udlandet inde holder en betingelse om, at højst 25 pct. af uddannelsen kan gennemfø res som fjernstudier. 3.2.2 EMRK artikel 14, artikel 1 i første tillægsprotokol til EMRK, samt ICCPR artikel 2 og 26 - 15 For så vidt angår EMRK artikel 14, og artikel 1 i første tillægsprotokol til EMRK, samt ICCPR artikel 2 og 26, bemærkes, at sagsøgerne ikke har godtgjort at have rettigheder efter disse bestemmelser, som er relevante for nærværende sager, og som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skulle have tilsidesat. Sagsøgerne har heller ikke godtgjort, at de er berettiget til godtgørelse efter EMRK artikel 41 eller erstatningsansvarslovens § 26 som følge af en påstået krænkelse af konventionsforpligtelserne. Sagsøgerne har gjort gældende, at de har haft en berettiget forventning om at modtage SU til den litauiske uddannelse, og at denne forventning er beskyttet af artikel 1 i den første tillægsprotokol til EMRK. De har i denne forbindelse også gjort gældende, at deres rettigheder efter denne bestemmelse blev krænket på grund af deres nationalitet, jf. konventio nens artikel 14, som følge af de indbragte afgørelser om afslag på SU. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bestrider, dels at sagsøgerne har opnået en beskyttet forventning om at modtage SU, dels at en sådan rettighed er blevet krænket på grund af deres nationalitet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Storkammer) fastslog i dom af
12. april 2006, Stec m.fl. mod Det Forenede Kongerige, sag nr. 65731/01 og 65900/01, præmis 54-56, at visse sociale ydelser kan være omfattet af ejendomsretten efter artikel 1 i første tillægsprotokol til EMRK, og at statens tildeling af sådanne ydelser skal ske under iagtta gelse af konventionens artikel
13. Storkammeret fastslog endvidere i dom af
14. december 2016, Béláné Nagy mod Ungarn, sag nr. 53080/13, at berettigede forventninger om modtagelse af sociale ydelser kan nyde beskyttelse efter artikel 1 i første tillægsprotokol til EMRK. En sådan beskyttet forventning forudsætter imidlertid, at der er tale om en konkret forventning, som skal være be grundet i retsregler eller retlige afgørelser, jf. præmis
15. - - I dom af
16. september 2009, Moskal mod Polen, sag nr. 10373/05, fandt Domstolen tilsvarende, at klageren havde opnået en beskyttet forvent ning om modtagelse af en social ydelse, idet hun var tilkendt ydelsen ved en individuel afgørelse og faktisk havde modtaget den i en længere periode. I den foreliggende sag fremgår det udtrykkeligt af SU-bekendtgørelsen, at udenlandske uddannelser, der er tilrettelagt med mere end 25 pct. fjernundervisning, ikke kan godkendes som SU-berettigende. Sagsø- 16 gerne har derfor ikke på noget tidspunkt haft et retskrav på SU og er heller ikke blevet tildelt SU ved individuel afgørelse. Et ønske om at modtage SU kan selvsagt ikke etablere en berettiget, konventionsbe skyttet forventning herom. Selv hvis retten måtte anse sagsøgerne for at have opnået en beskyttet forventning efter artikel 1 i første tillægsprotokol til EMRK, gør styrel sen gældende, at der ikke foreligger en krænkelse begrundet i nationali tet. Reglen i SU-bekendtgørelsen anvendes ensartet over for alle ansø gere uanset nationalitet, og der foreligger heller ikke indirekte diskrimi nation, jf. afsnit 3.2.1 ovenfor.
17. - PRÆJUDICIEL FORELÆGGELSE Sagsøgerne har anmodet om, at der stilles præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen om fortolkningen af EU-retten i medfør af EUF-Trakta tens artikel 267, stk.
18. - Uddannelses- og Forskningsstyrelsen overlader det til rettens afgørelse, om der skal ske forelæggelse. Såfremt retten måtte beslutte, at der skal ske forelæggelse, anmoder sty relsen om adgang til at fremkomme med bemærkninger til udformnin gen af de konkrete præjudicielle spørgsmål. Styrelsen kan således ikke tilslutte sig de af sagsøgerne foreslåede udkast til spørgsmål, som frem går af afsnit 2.1 i det fælles afsluttende processkrift af
19. januar
20. Det bemærkes i den forbindelse, at de foreslåede spørgsmål ikke er eg nede til forelæggelse, bl.a. fordi de lægger op til at anmode EU-Domsto len om at forholde sig konkret til danske retsreglers overensstemmelse med EU-retten. EU-Domstolen kan imidlertid ikke i forbindelse med en præjudiciel forelæggelse tage konkret stilling til lovligheden af natio nale retsregler, jf. f.eks. EU-Domstolens dom
21. april 2020 i sag C661/18, CTT - Correios de Portugal, EU:C:2020:335, præmis
22. Retten anmodes derfor i givet fald om at fastsætte en frist for parternes indgivelse af udkast til forelæggelseskendelse. …” Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har under sin procedure protesteret mod inddragelsen af TEUF artikel 21 under henvisning til, at det er nyt anbringende. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse i overensstemmelse med det anførte. 17 Retsgrundlaget Lovbekendtgørelse nr. 395 af
23. april 2023 om Statens Uddannelsesstøtte ( loven) indeholder blandt andet følgende bestemmelser: SU- ”§ 3 En uddannelse i Danmark giver ret til uddannelsesstøtte, når uddannel ses- og forskningsministeren har godkendt dette og godkendelsen ikke se nere er tilbagekaldt. … - §4 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddan nelser i udlandet kan give ret til uddannelsesstøtte. - Stk.
24. Styrelsen godkender efter disse regler, at en uddannelse giver en uddannelsessøgende ret til uddannelsesstøtte. Uddannelses- og forsk ningsministeren kan fastsætte regler om styrelsens godkendelse og særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om i hvilke perioder der kan gi ves uddannelsesstøtte. …” Af bekendtgørelse nr. 794 af
25. juni 2025 om statens uddannelsesstøtte ( kendtgørelsen), som er fastsat i medfør af SU-loven, fremgår blandt andet: SU-be ­ ” Kapitel
26. Uddannelsesstøtte til hele uddannelser i udlandet Hele uddannelser i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte § 72 Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til hele uddannelser i ud landet, jf. §§ 1-7, efter samme regler som til uddannelser i Danmark med de ændringer, der følger af § 73-
27. § 73 Uddannelsen skal være af en sådan art, at den, hvis den var udbudt i Dan mark, ville kunne - 1) offentligt anerkendes i Danmark, og 2) give mulighed for uddannelsesstøtte i Danmark. Stk.
28. Uddannelsen skal leve op til danske standarder for saglighed, vi denskabelighed og forskningsfrihed. Uddannelsen og uddannelsesinstitu tionen må ikke have til formål at fremme, eller være usagligt påvirket af religiøse eller politiske værdier, herunder må der ikke stilles krav om, at - 18 uddannelsessøgende eller videnskabeligt personale er af en bestemt over bevisning, eller rumme væsentlige elementer af forkyndende art. Stk.
29. Uddannelsen skal være tilrettelagt som fuldtidsstudium med en normering på 60 ECTS-point eller tilsvarende per studieår. På videregå ende uddannelser, hvor ECTS-systemet anvendes, kan der i det enkelte studieår tillades en tilrettelæggelse på ned til 54 ECTS-point, hvis uddan nelsen samlet set opfylder kravet om 60 ECTS-point per studieår. - - Stk.
30. Uddannelsen må ikke være udbudt som voksen- og efteruddan nelse i studielandet, eller tilrettelagt sådan, at den i Danmark ville være udbudt som voksen- og efteruddannelse, herunder at uddannelsen i ho vedsagen er rettet mod uddannelsessøgende med erhvervserfaring eller uddannelsens indhold og tilrettelæggelse tager hensyn til voksnes arbejds-og livserfaring og mulighed for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Stk.
31. Uddannelsen må ikke være tilrettelagt som fjernundervisning. Ved fjernundervisning forstås undervisning, hvor mere end 25 pct. af under visningen er tilrettelagt som fjernundervisning. - § 74 Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal være offentligt anerkendt i studielandet, jf. dog stk. 2-
32. …” Bekendtgørelsens § 73, stk. 5, er identisk med bestemmelsen i § 70, stk. 4, i be kendtgørelse nr. 2433 af
33. december 2021 (SU-bekendtgørelsen), som var gæl dende på tidspunktet for Uddannelses- og Forskningsstyrelsens afgørelser af
34. februar 2024 og
35. marts
36. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde ( blandt andet følgende bestemmelser: TEUF ) indeholder ”Artikel 18 Inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af disses sær lige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af na tionalitet, forbudt. Efter den almindelige lovgivningsprocedure kan Europa-Parlamentet og Rådet give forskrifter med henblik på at forbyde sådan forskelsbehand ling. … - - 19 ” Artikel 56 Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der forbud mod re striktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unio nen, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i en an den medlemsstat end modtageren af den pågældende ydelse. Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsproce dure udstrække anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel til tjene steydere, der er statsborgere i et tredjeland og bosat inden for Unionen.” … - - Artikel 165
37. Unionen bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed. Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på fri villighed, og dens sociale og uddannende funktion. -
38. Målene for Unionens indsats er: -at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog -at begunstige studerendes og læreres mobilitet, bl.a. ved at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder -at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne -at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgs mål, som er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer -at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsle dere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa -at tilskynde til udvikling af fjernundervisning -at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfær dighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske inte gritet.
39. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med uddannel sesforhold og sport, herunder navnlig Europarådet. - 20 … Artikel 267 Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre præjudici elle spørgsmål: - a) om fortolkningen af traktaterne b) om gyldigheden og fortolkningen af retsakter udstedt af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer. Såfremt et sådant spørgsmål rejses ved en ret i en af medlemssta terne, kan denne ret, hvis den skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, anmode Domstolen om at afgøre spørgsmålet. Såfremt et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, er retten pligtig at indbringe sagen for Domstolen. Hvis et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret, der vedrører en person, der er frihedsberøvet, træffer Domstolen afgørelse hurtigst muligt.” Af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ( EMRK ) artikel 14 fremgår: ”Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, poli tisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsfor hold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.” - Af Protokol nr. 1, Tillægsprotokol af
40. marts 1952 til EMRK (
41. tillægsprotokol), artikel 1 fremgår: ” Beskyttelse af ejendom
42. Enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til uforstyrret nydelse af sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets inter esse og i overensstemmelse med de ved lov og folkerettens almindelige principper fastsatte betingelser.
43. Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde gøre indgreb i statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nød vendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre af gifter og bøder.” - - 21 Rettens begrundelse og resultat Forelæggelse for EU-Domstolen Retten bemærker indledningsvis, at det i medfør af TEUF artikel 267, stk. 1, til kommer nationale domstole at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Dom stolen, når der opstår tvivl om fortolkningen af EU-retten, og når en sådan for tolkning er nødvendig for sagens afgørelse. Muligheden for forelæggelse er fakultativ i nærværende sager. Retten finder, at afgørelsen af sagerne på det foreliggende grundlag, og som sa gernes problemstillinger er forelagt for retten, kan træffes på grundlag af gæl dende national ret og praksis fra EU-Domstolen uden behov for fortolkning fra EU-Domstolen. Retten har herved lagt vægt på, at de omhandlede bestemmel ser er klart formulerede og egnede for national fortolkning, og at der ikke er praksis fra EU-Domstolen, der medfører en sådan tvivl om fortolkningen, at det skønnes nødvendigt at forelægge sagerne for EU-Domstolen, jf. acte clair-dok trinen. Den omstændighed, at det er oplyst af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, at EU-Kommissionen har sendt en dialogskrivelse til de danske myndigheder med anmodning om en redegørelse for baggrunden for bestemmelsen i SU-be kendtgørelsens § 73, stk. 5, kan ikke føre til en anden vurdering. - - - - Anmodningen om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen tages derfor ikke til følge. Anbringende vedr. TEUF artikel 21 Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har under deres procedure gjort gæl dende, at TEUF artikel 21 er overtrådt. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har protesteret herimod under henvisning til, at det er et nyt anbringende. - Da ingen af parterne har henvist til bestemmelsen i deres påstandsdokumenter, og da indholdet i påstandsdokumenterne ikke i øvrigt kan siges at dække ind holdet af TEUF artikel 21, er der tale om et nyt anbringende, som Uddannelses-og Forskningsstyrelsen ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser i anledning af. Da det ikke af særlige grunde må anses for undskylde ligt, at anbringendet ikke er fremkommet tidligere, og da det ikke er godtgjort, at nægtelse af tilladelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for Sagsøger 1 og Sagsøger 2, tillader retten ikke anbringendet fremsat, jf. retsplejelovens § 363, stk.
44. Sagernes afgørelse 22 Retten bemærker indledningsvis, at de dele af Sagsøger 1 og Sagsøger 2's påstande, der vedrører betaling af SU, allerede af den grund, at Ud dannelses- og Forskningsstyrelsen i deres afgørelser af
45. februar 2024 og
46. marts 2024 ikke har vurderet samtlige betingelser for at opnå SU, ikke kan tages til følge. - Det følger af TEUF artikel 165, at medlemsstaterne har kompetencen til at tilret telægge deres uddannelsessystemer, og det følger af praksis, at medlemssta terne ikke er forpligtede til at fastsætte en ordning med uddannelsesstøtte, hverken i medlemsstaten eller i udlandet, jf. blandt andet EU-Domstolens dom i sag C359/13 (Martens), præmis
47. - Retten bemærker, at hele uddannelser i både Danmark og udlandet efter nær mere betingelser kan give ret til dansk uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 3 og §
48. Reglerne for uddannelsesstøtte til bestemte uddannelser, både i Danmark og i udlandet, finder anvendelse uanset statsborgerskab og knytter sig til uddannel sens karakter, idet der er opstillet særlige krav til godkendelse af uddannelsen, ligesom der for berettigelsen til SU for den enkelte studerende er opsat nær mere personelle krav. Betingelserne for, at hele uddannelser i udlandet kan give ret til uddannelses støtte, fremgår af SU-bekendtgørelsens kap.
49. Det fremgår af bekendtgørel sens § 73, stk. 5, som tvisten vedrører, at uddannelsen ikke må være tilrettelagt som fjernundervisning, og at der ved fjernundervisning forstås undervisning, hvor mere end 25 pct. af undervisningen er tilrettelagt som fjernundervisning. Kravet i § 73, stk. 5, gælder uafhængigt af statsborgerskab, men et tilsvarende krav findes ikke for uddannelser i Danmark, jf. bekendtgørelsens kap.
50. Spørgsmålet er herefter, om bestemmelsen i § 73, stk. 5, er i strid med EU-retten, herunder reglerne om den fri bevægelighed, og/eller EMRK. Retten lægger til grund, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2, som er henholdsvis litauisk og dansk statsborger bosiddende i Danmark, modtager en tjenesteydelse i forbindelse med den private og selvbetalte uddannelse ved Ka zimiero Simonaviciaus Universitetas i Litauen, og retten lægger derfor til grund, at omstændighederne i sagerne er omfattet af TEUF artikel
51. Det er herefter ikke fornødent at tage stilling til en evt. overtrædelse af TEUF artikel 18, jf. blandt andet EU-Domstolens dom i sag C-56/09 (Zanotti mod Italien), præmis 24 og 25, idet retten dog bemærker, at SU-bekendtgørelsens regler om uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet, som anført ovenfor, er uafhæn gige af den studerendes statsborgerskab, at Sagsøger 2 er dansk statsbor ger, og at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 er stillet ens i forhold til tvisten. 23 Enhver national foranstaltning, som kan forbyde, medfører ulemper eller gør udøvelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser mindre interessant, udgør en restriktion i TEUF art 56’s forstand, jf. blandt andet EU-Domstolens dom i sag C602/10 (SC Volksbank), præmis
52. Retten finder derfor, at kravet i § 73, stk. 5, udgør en restriktion, da den gør modtagelsen af en selvbetalt uddannelse i en anden medlemsstat tilrettelagt hovedsagelig som fjernundervisning mindre interessant end en tilsvarende uddannelse, som er tilrettelagt hovedsagelig med fysisk fremmøde. Retten lægger til grund, at § 73, stk. 5, er begrundet i hensynet til at styrke de studerendes mobilitet, hvilket er et af de erklærede formål med EU’s indsats på uddannelsesområdet, jf. TEUF artikel 165, stk.
53. Retten finder, at dette formål i uddannelsesmæssig henseende er et almentvingende hensyn, jf. blandt andet EU-Domstolens dom i sag C-542/09 (Kommissionen mod Nederlandene), præ mis 71, og EU-Domstolens dom i sag C-220/12 (Thiele Meneses), præmis 24, som sagligt kan begrunde restriktionen. Retten finder derudover, at restriktionen er proportional, da betingelsen er eg net til at sikre gennemførelsen af målet om at understøtte de studerendes mobi litet ved at tilskynde til fysisk tilstedeværelse på en uddannelse i en anden med lemsstat. Restriktionen går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå må let, ligesom der ved fastsættelsen af bestemmelsen er foretaget en rimelig afvej ning overfor hensynet til muligheden for fjernundervisning, der kan tilrettelæg ges med op til 25 pct. - SU-bekendtgørelsens § 73, stk. 5, indebærer herefter ikke en restriktion af den fri bevægelighed for tjenesteydelser i strid med TEUF artikel 56, og der er der for ikke grundlag for at tilsidesætte Uddannelses- og Forskningsstyrelsens afgø relser af
54. februar 2024 og
55. marts 2024 med denne begrundelse. Den omstændighed, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har et be grundet ønske om at gennemføre en uddannelse på deres modersmål i Dan mark kan ikke føre til et andet resultat. - - Der er heller ikke, som sagerne er forelagt retten, grundlag for at fastslå, at der er sket overtrædelse af EMRK artikel 14 sammenholdt med
56. tillægsprotokol artikel 1, og der er derfor heller ikke grundlag for at tilsidesætte Uddannelses-og Forskningsstyrelsens afgørelser af
57. februar 2024 og
58. marts 2024 med denne begrundelse. Der er herefter ikke grundlag for at tilkende Sagsøger 2 en godtgørelse for overtrædelse af EMRK. På denne baggrund frifindes Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i begge sa ger. - 24 Sagsomkostninger Sagsomkostningerne i hver sag er efter sagens værdi, karakter og forløb, omfan get af sagens forberedelse og efter sagens udfald fastsat til dækning af advoka tudgift med 40.000 kr. - Retten har ved fastsættelsen af udgiften til advokat lagt vægt på, at de to sager har været sambehandlede, at sagerne i det væsentligste har vedrørt samme fak tum og de samme problemstillinger, og at sagerne har haft et sammenligneligt omfang. Udgiften til advokat er i forhold til landsretspræsidenternes vejledende takster for proceduresalær nedsat med 1/3 i hver sag. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er ikke momsregistreret. THI KENDES - FOR RET: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen frifindes. Sagsøger 1 skal til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen betale sagsomkostninger med 40.000 kr. Sagsøger 2 skal til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen betale sagsom kostninger med 40.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. - 2 Publiceret til portalen d. 24-03-2026 kl. 09:00 Modtagere: Advokat, Advokat (H) Asaf Mohammad Fazal, Sagsøgte Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Sagsøger 1