ECLI:DK:FRB:2026:SS0000000162 Tiltale for forsøg på manddrab efter str

Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM afsagt den

september 2024 Rettens nr. 2900/2024 Politiets nr. 0100-73112-00004-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (født 2008) , Tiltalte 2 CPR nr. (født 1963), Tiltalte 3 CPR nr. (født 2006) og Tiltalte 4 CPR nr. (født 2008) Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den
april
Tiltalte 4 er tiltalt for
forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved den
marts 2024 ca. kl. 04.44 i moskeen på Adresse, København, at have forsøgt at dræbe Forurettede, idet Forurettede, der forsøgte at flygte fra stedet ned ad en trappe, blev indhentet af Tiltalte 3, der fastholdte Forurettede, hvorefter Tiltalte 4 tildelte Forurettede ikke under 11 knivstik og -snit, herunder i nakken og hovedet, ligesom han stak ud efter Forurettede yderligere mindst 4 gange uden at ramme, ligesom tiltalte tildelte Forurettede et stempelspark, samtidig med at Tiltalte 3 fortsat fastholdte Forurettede og samtidig med, at de øvrige tiltalte udsatte Forurettede for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, som nærmere beskrevet i forhold 2, hvil-ken voldsudøvelse Tiltalte 4 ved sin adfærd tilsluttede sig, alt hvorved Forurettede kom i livsfare. Drabsforsøget mislykkedes, idet Tiltalte 3 og Tiltalte 2 forhindrede Tiltalte 4 i at tildele Forurettede yderligere knivs-tik. side 2 Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 er tiltalt for
legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelo-vens § 245, stk. 1, ved den
marts 2024 ca. kl. 04.44 i moskeen på Adresse, København, i forening og efter fælles forståelse at have udsat Forurettede for legemsangreb, idet Forurettede, der forsøgte at flygte fra stedet ned ad en trappe, blev indhentet af Tiltalte 3, der fastholdte Forurettede, hvorefter Tiltalte 1 tildelte ham ikke under 6 slag med en spade, herunder mod hovedet, og kastede den mod ham, efter at han var faldet til jorden, alt samti-dig med, at Tiltalte 2 tildelte Forurettede ikke under 10 slag med et skuf-fejern rettet mod krop og hoved, alt samtidig med, at Tiltalte 4 tildel-te Forurettede adskillige knivstik og -snit, som nærmere beskrevet i forhold 1, samtidig med, at Tiltalte 3 fortsat fastholdte Forurettede, hvorved alle tiltalte ved deres adfærd tilsluttede sig den samlede voldsudøvelse, alt hvorved Forurettede fik adskillige læsioner, herunder brud på højre skulderblad, to ribben og en halshvirvel, og kom i livsfare. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres en kniv, en spade og et skuffejern. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 4 som tillægsforanstaltning til en u-betinget fængselsstraf, jf. straffelovens § 74 b, eller som vilkår til en betinget dom, jf. straffelovens § 57, nr. 10, skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 1214 i lov om bekæmpelse af ung-domskriminalitet. Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig i den rejste tiltale og nedlagt påstand om straffrihed i medfør af straffelovens § 13, subsidiært om rettens mildeste dom. Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i den rejste tiltale og nedlagt påstand om straffrihed i medfør af straffelovens § 13, subsidiært om rettens mildeste dom. Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i den rejste tiltale og side 3 nedlagt påstand om straffrihed i medfør af straffelovens § 13, subsidiært om rettens mildeste dom. Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i den rejste tiltale og nedlagt påstand om straffrihed i medfør af straffelovens § 13, subsidiært om rettens mildeste dom. Tiltalte 4 har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden. Tiltalte 1 har ikke protesteret mod konfiskationspåstan-den. Tiltalte 2 har ikke protesteret mod konfiskationspåstan-den. Tiltalte 3 har ikke protesteret mod konfiskationspåstan-den. Forurettede har påstået, at de tiltalte skal betale 79.390 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således: Godtgørelse for svie og smerte fra
marts 2024
september 2024, 193 dage á 230 kr. pr. dag Godtgørelse efter EAL § 26, stk. 4 I alt 44.390 kr. 35.000 kr. 79.390 kr. Bistandsadvokaten har på vegne af Forurettede taget for-behold for erstatning for to jakker samt et par shorts. De tiltalte har bestridt erstatningspligten samt kravets størrelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1, Vidne 2 samt overlæge Vidne
Tiltalte 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Tiltalte forklarede bl.a., at han er frivillig i moskeen. Han har ansvaret for alt i moskeen. Han gør rent i moskeen og sørger for at åbne moskeen ved 3-4 tiden om morgenen. Hvis der sker noget, er det også ham, der ringer til politiet eller chefen. Han står til rådighed for moskeen fra morgen til af-ten. Han er ikke vicevært i moskeen. Han har et fuldtidsarbejde som Stilling; det har han haft gennem 30 år. side 4 De tre medtiltalte kommer af og til i moskeen. Blandt andet sover de nog-le gange i moskeen i weekends og ferier. De har ikke ansvaret for noget i moskeen eller nogen funktion i huset, og er heller ikke frivillige. De kommer i moskeen for ikke at gå rundt på gaden. Første gang tiltalte så Forurettede var tre dage før episoden den
marts
Forurettede kom ind og lavede ballade, bl.a. gik han op til
sal, hvor moskeens kvindeafdeling befinder sig. I kvindeafdelingen læser kvinderne Koranen, ligesom de underviser børnene. Overvågningskameraet på trappeopgangen ved kvindeafdelingen på
sal virkede ikke. Det er tiltaltes opfattelse, at det var Forurettede, der havde ødelagt det. Forurettede har ødelagt kameraer i og uden for moskeen – tiltalte har ikke selv set det ske, men har hørt det fra andre. Der blev rund-sendt et billede af Forurettede til de folk, som kom i moskeen. Der blev skrevet, at Forurettede var farlig, at han gik med kniv, og at han havde øde-lagt overvågningskameraer. Tiltalte havde ikke selv set Forurettede før den
marts
Tiltalte havde hørt, at Forurettede op til den
marts 2024 var dukket op i moskeen om morgenen, hvor han havde gået rundt. Tiltalte havde hørt, at Forurettede var oppe i kvindeafdelingen, hvor han havde råbt ad en kvinde. Det var dagen før den
marts. Forurettede medbragte en stok eller krykke; det er den, der kan ses på videoen. Tiltalte havde hørt, at folk blev bange for Forurettede. Forurettede havde en jakke, hat og briller på. Tiltalte så det ikke selv, men har hørt det fra andre. Tiltalte har ikke hørt noget om, at Forurettede skulle have gjort kvinden i kvindeafdelingen fortræd, men kvinden var blevet bange for Forurettede, og han var løbet væk derfra. Det er det, som tiltalte har hørt fra andre. Så vidt tiltalte erindrede, var det på dag to, at der var et personalemøde i moskeen. Pludselig var Forurettede kommet ind til personalemødet. Forurettede havde ikke gjort noget, men løb igen, da han så, at der var 20-30 per-soner samlet til mødet. Tiltalte var der ikke selv, men han har hørt det fra andre. På dag tre omkring klokken 13.30 dukkede Forurettede op i forbindelse med fredagsbønnen i moskeen. Han havde en krykke og en kniv eller saks med. Der stod en vagt ude foran moskeen. Der blev ringet efter politiet, som kom og tog Forurettede med. Tiltalte var ikke selv til stede, men har fået det fortalt fra andre. Det var tiltaltes tanke, at hvis man dukker op i moskeen om fredagen til bøn, hvor der er 150-200 mennesker til stede, og hvis man har medbragt en saks eller en kniv, så er der noget galt. Tiltalte tænker, at Forurettede vil-le slå nogen ihjel. side 5 Vagten ude foran moskeen stoppede Forurettede, så han ikke kom ind. Der er altid to-tre vagter om fredagen. Forurettede blev stoppet i døren ved hovedindgangen. Tiltalte ved ikke, om Forurettede havde saksen fremme på det tidspunkt, men det var vagterne, der fandt ud af, at Forurettede havde en saks eller en kniv. Tiltalte hørte om episoden senere på dagen om fre-dagen. Tiltalte tænkte, at når forskellige ting begyndte at ske flere dage i træk, så ville der måske snart ske noget endnu værre. Han blev bange for, at der snart ville ske noget slemt. Om fredagen omkring klokken 17-18 fik tiltalte at vide, at Forurettede var blevet løsladt. Det var folk fra moskeen, der fortalte ham det. Tiltalte tænkte "hvad fanden, han er jo farlig, hvorfor er han blevet løsladt?". Til-talte blev bange. Folk fik at vide, at de skulle passe på med manden. Alle var bange. Tiltalte havde fri fra jobbet som Stilling dén weekend. Tiltalte ankom til moskeen lørdag morgen omkring klokken 03.00 - 03.30 for at åbne moskeen og gøre klar til morgenbønnen omkring kl. 04.
Han ankom-mer altid til moskeen omkring én time før morgenbøn, hvor han åbner moskeen. Der ankom andre i mandeafdelingen omkring fem-ti minutter ef-ter hans egen ankomst. Tiltalte begyndte at læse i Koranen og at bede. Kort efter kom Forurettede til stedet. Tiltalte tog et billede af Forurettede, ligesom han filmede en video af Forurettede, som han kunne sende til sin chef. Forurettede kom stille og roligt ind i moskeens gård. Forurettede var altid gået op til kvindeafdelingen. Tiltalte blev bange, og han bankede der-for to-tre gange på glasset inde fra moskeen, så Forurettede kunne høre, at tiltalte var der, og måske så ville stikke af. Forurettede stak ikke af, men kom i stedet ind i moskeen. Glasruden, som tiltalte bankede på, vender ud mod gården. Tiltalte var indenfor, og Forurettede var ude i gården. Tiltalte bankede på ruden for at få Forurettede til at gå sin vej. Forurettede kom hen til tiltalte, og tiltalte sagde til Forurettede, at han var meget velkommen og bød ham indenfor i moskeen. Tiltalte ville forsøge at få ro på Forurettede. Han ville ikke have problemer eller konflikter i moskeen. Det var ikke noget, han sagde til Forurettede, men noget han tænkte. Han handlede ved at byde Forurettede velkommen i moskeen. Tiltaltes rolle er at tage imod folk og byde dem velkommen i moskeen. Det er lige me-get, hvilke personer der er tale om, alle er velkomne. Forurettede svarede, at han ikke ville komme ind, men at tiltalte skulle komme ud. Tiltalte blev bange, da Forurettede sagde, at han skulle komme ud. De talte sammen gennem glasruden. Der var en dør, men tiltalte turde ik-ke at låse den op. Han så ikke, hvad Forurettede havde på sig, men han så, side 6 at han havde briller, hat og en krykke. Han var dog sikker på, at Forurettede havde våben på sig, fordi han tidligere havde været i moskeen med en saks eller en kniv. Tiltalte var nødt til at beskytte sig selv. Forurettede gik derefter ind i moskeen og op til kvindeafdelingen. Forevist sekvens fra den tidligere afspillede sammenklippede overvågningsvideo forklarede tiltalte, at det er Forurettede, der ses gå op til kvindeafdelingen. Tiltalte mistede herefter Forurettede af syne. Tiltalte gik ud fra det rum, hvor han opholdt sig. Han mødte da Tiltalte
Tiltalte 3 fortalte tiltalte, at ”ham der manden” , hvormed Tiltalte 3 mente Forurettede, nu var kommet til moskeen. Tiltalte så, at de små drenge havde havereds-kaber med. Det første, tiltalte tænkte, var, at få hjælp fra politiet. Det var på grund af Forurettede, at tiltalte tænkte, at politiet skulle hjælpe; ikke på grund af de unge drenge. Tiltalte tilkaldte politiet og sagde, at en dreng ved navn Forurettede, som muligvis medbragte et våben i form af en kniv, var kommet til moskeen, og bad om hjælp med det samme, men det var som om, at betjenten havde svært ved at forstå adressen, og de ville ikke rigtig reagere på hans hen-vendelse. Tiltalte oplyste mange vejnavne, der lå tæt på moskeen, men det var svært for politiet at forstå det. Politiet spurgte kun, hvor tiltalte be-fandt sig. Da politiet ikke reagerede, lagde tiltalte på og gik hen til dren-gene. Hvis politiet havde taget imod henvendelsen, ville konflikten ikke være sket. Tiltalte fulgte med drengene, fordi de er unge drenge, og fordi han ved, at konflikter kan opstå eller optrappes hurtigt. Tiltalte fulgte med drengene; han løb ikke efter dem. Tiltalte håbede imens, at politiet ville komme. Det var først, da tiltalte så, at drengene havde haveredskaber med sig, at tiltal-te også selv tog et haveredskab. Tiltalte var selv bange og tog havereds-kabet for at beskytte og forsvare sig selv. De havde ikke haveredskaberne med for at angribe, men for at beskytte dem selv. Tiltalte troede, at han kunne hjælpe drengene ud. Tiltalte kunne se, at Tiltalte 3 havde et havered-skab, men de andre havde ikke noget. Tiltalte så ikke, om en af drengene havde en kniv. Tiltalte tænkte ikke selv, at det var farligt at sende drenge-ne efter Forurettede. Tiltalte tror, at drengene kom til ham for at få hjælp til at få Forurettede væk derfra. Tiltalte så ikke, om nogen af drengene havde en kniv. Forevist sekvens fra den tidligere afspillede sammenklippede overvågningsvideo, ”Foran Cafeteria” , forklarede tiltalte, at det er ham, man ser på videoen kl. 04.39.
På dette tidspunkt havde han kun set Tiltalte 3, og ingen andre drenge. Forevist sekvens den tidligere afspillede sammenklippede overvågningsvideo bekræftede tiltalte nu, at han på videoen kl. 04.38.54 havde set alle side 7 tre drenge. Forurettede var oppe i kvindeafdelingen, og det var Tiltalte 3, der fortalte, at Forurettede var deroppe. De gik efterfølgende derop sammen for at lede efter Forurettede. Forurettede gemte sig på
sal i et lille rum. Rummet er omkring 2 x 3 meter. Rummet er et personalerum for kvinderne, og det indeholder et lille køkken, en sofa og et lille bord. De tre drenge stod over for Forurettede, og de begyndte at kaste med en stol mod Forurettede i det lille rum. De tre drenge kastede stolen igennem døråbningen, mens de selv var placeret uden for rummet. Der er ikke an-dre døre i rummet. Forurettede kastede stolen tilbage, og forsøgte også at skubbe med en stang, han havde i hånden. Der er kun én dør i rummet at komme ind og ud ad. I rummet var der en dør bag Forurettede, men den krævede en nøgle for at åbne. Forurettede kunne godt komme ud ad døren og væk fra moskeen. Der er en dør i rummet, men om Forurettede tænkte, at han kunne komme ud derfra, ved tiltalte ikke. Der var en mulighed for at komme ud ad døren, men det krævede en nøgle at komme ud. Drengene kastede med stole mod Forurettede, fordi de var bange for Forurettede, og om han havde en pistol eller en kniv på sig. De var alle fire bange for, hvad Forurettede havde på sig, og hvad han kunne finde på. Til sidst gav de Forurettede en mulighed for at komme ud af rummet. Tiltalte så ikke, at Forurettede trak en kniv, ligesom han ikke så Forurettede tage en pistol eller en saks frem. Efter stolekast frem og tilbage gik de lidt væk fra døren til rummet, så Forurettede kunne komme ud. Imens Forurettede løb ned ad trapperne, holdt Tiltalte 3 Forurettede tilbage. Det eneste, der fyldte i tankerne på det tidspunkt, var, hvad Forurettede kunne finde på, og hvad han havde på sig. Adspurgt, om de ikke bare kunne lade Forurettede løbe, svarede tiltalte, at det eneste, han så, var, at Tiltalte 3 kom og holdt Forurettede tilbage. Tiltalte 3 holdt ham sik-kert tilbage for at bevise, at Forurettede var der, når politiet ankom. Tiltalte var i panik og bange for, at Forurettede ville skade nogen. Derfor kom han til at slå Forurettede med den stang, han havde. Han kom også til at slå Tiltalte 3 tre gange, fordi han var bange og i panik. Tiltalte kunne ikke rumme sine tanker. Hvis han havde været meget bevidst om situationen, burde han ikke have slået Tiltalte 3, men det kom han til. Tiltalte var så bange, at han ikke kunne se de andre gøre noget. Han var lidt på afstand, men pludselig så han, at Tiltalte 4 tog en kniv frem. De havde ikke forinden lagt mærke til, at Tiltalte 4 havde en kniv. Tiltalte 3 og tiltalte råbte straks til Tiltalte 4, at det skulle stoppe. Havde tiltalte vidst, at Tiltalte 4 havde en kniv, havde han smidt ham ud med det samme. Det var da han så, at Tiltalte 4 havde en kniv, at han tænkte, at det skulle stoppe. De hav- side 8 de slet ikke til hensigt, at der skulle være drab. De ville bare have Forurettede ud af moskeen, hvorefter det ville være politiets ansvar. Tiltalte vidste ikke, at Tiltalte 4 havde stukket med kniv tidligere i trappeopgangen, for det var først, da Forurettede rejste sig op, at tiltalte så, at der var blod. Forurettede stak derefter af. Tiltalte hjalp med at gøre rent i trappeopgangen, fordi der skulle komme folk i moskeen til morgenbøn, og rengøring er hans ansvar. Han fjernede blodet, så kvinderne ikke skulle blive bange eller chokerede. Efter Forurettede var gået, spurgte Tiltalte 4 og Tiltalte 3, hvad de skulle gøre med kniven, hvortil tiltalte svarede, at de skulle grave den ned. Da politiet an-kom, viste tiltalte dem, hvor kniven var begravet. Efter at have set videoen i dag ville tiltalte ønske, at han havde hjulpet Forurettede og givet ham førstehjælp, indtil ambulancen kom, men på daværende tidspunkt troede han, at Forurettede var væk. Forevist Kriminalteknisk Fotomappe Gerningsstedsundersøgelse, udate-ret, foto nr. 26, 27A og 27B (bilag B-11-1), forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem der havde skovlen med, eller at en skovl gik i stykker – han ved således ikke, om det var Tiltalte 3's skovl. Adspurgt af sin forsvarer, advokat Jane Ranum, forklarede Tiltalte 2 bl.a., at han gennem de seneste 30 år har arbejdet på fuld tid som Stilling, nu i By. Han møder kl. 4 om morgenen og ar-bejder til omkring klokken 11-
Han har to fridage om ugen. Udover arbejdet som Stilling arbejder tiltalte frivilligt i moskeen, hvil-ket han har gjort i 20 år. Arbejdet i moskeen er ulønnet. Når han er færdig med arbejdet som Stilling, tager han hjem og skifter tøj og tager der-efter til moskeen, hvor han typisk er ved 13-tiden. Han er der typisk i to-tre timer og tager derefter hjem for senere at tage i moskeen igen til bøn. Han er i moskeen alle ugens dage. Udover arbejdet som Stilling og i moskeen træner tiltalte også lidt Sport og løb. Adspurgt om han havde funktion som vicevært, forklarede tiltalte, at han er bekendt med, hvad or-det vicevært dækker over, men at han ikke er vicevært. Han rengør toilet-ter og åbner moskeen, så den er klar til bøn. Indimellem tager han i mos-keen, før han tager på arbejde. Den
marts 2024 havde han weekendfri fra arbejdet som Stilling. Udover tiltalte, er der en anden, der hjælper til med rengøringen i moske-en, men det er tiltaltes ansvar. Om fredagen er der fast vagt i moskeen, og nogle gange er der også vagt om natten. I perioden fra februar til den
marts 2024 var der to vagter side 9 om aftenen, og én vagt om natten. Også denne nat var der en vagt til ste-de i huset, men denne vagt var ikke så frisk, og var ikke involveret i episo-den. Tiltalte havde ikke set Forurettede personligt før episoden om morgenen den
marts 2024, men han havde hørt om ham og set billeder af ham. Der var fra moskeen udsendt en advarsel omkring Forurettede, og at han var farlig. Han havde billeder af Forurettede på sin mobiltelefon, som var udsendt af moskeen. Da tiltalte så Forurettede i gården den nat, kunne han derfor genkende Forurettede fra de opslag med billeder, som var sat op i moskeen. Forevist Rapport Gennemgang af koster M9/7 Tiltalte 2 af
april 2024 (bilag I-9-1-1) bekræftede tiltalte, at det var et foto af Forurettede, og at han havde fotoet liggende på sin mobiltelefon. Tiltalte forklarede, at det er ud fra billederne, at man kan se, at det var Forurettede, der ødelagde overvågningskameraerne. Forevist videosekvens af
februar 2024 fra trappeopgangen på moske-ens
sal i moskeen på Adresse bekræftede tiltalte, at det er Forurettede på videoen. Tiltalte har ikke selv optaget videoen, men han har fået den sendt til sin mobiltelefon. Han havde ikke set videoen forud for den
marts
Tiltalte genkendte Forurettede den
marts 2024 på baggrund af det, der var blevet udsendt fra moskeen. Det var tiltaltes indtryk, at Forurettede hav-de været i moskeen omkring tre gange forud for episoden den
marts
Han fik at vide fra andre, at Forurettede var farlig, kriminel og havde våben med sig. Da tiltalte mødte ind i moskeen den
marts 2024, var det en helt normal morgen for ham. Han åbnede moskeen og var den første der ankom. Det var normal procedure. Tiltalte havde været til stede om fredagen ved fredagsbøn, og han fik da at vide, at Forurettede havde været der med en saks, og at politiet havde været der og taget ham med. Tiltalte så ikke selv Forurettede om fredagen, men blev fortalt om ham. Det var omkring 30-45 minutter efter, at tiltalte selv var ankommet til moskeen den
marts 2024, at han så Forurettede komme ude i gården. Forevist videosekvens af
marts 2024 kl. 04.23 bekræftede tiltalte, at det var ham, der filmede videoen. Foreholdt Rapport Gennemgang af koster M9/7 Tiltalte 2 af
april 2024 (bilag I-9-1-1) forklarede tiltalte, at han ikke har sagt, at manden er side 10 sort. Han er ikke enig i oversættelsen. Det, man kunne høre ham sige på videoen, var noget, som han sagde til sin chef, som også var ham, han vil-le sende videoen til. Tiltalte sendte videoen til sin chef med det samme for at gøre opmærksom på, at Forurettede var der igen, så chefen kunne ringe til politiet. Tiltalte forsøgte at invitere Forurettede indenfor, men det ville han ikke. Tiltalte troede, at de var de eneste, der var til stede i huset på det tidspunkt, for morgenbønnen var først klokken
Efter Forurettede ikke ville komme ind i huset, gik tiltalte ud af rummet, han opholdt sig i, og det var på det tidspunkt, at han blev opmærksom på Tiltalte
Tiltalte 3 fortalte, at han også havde set Forurettede. Forevist videosekvens fra kamera ”CH1 Foran_Cafeteria” af
marts 2024 kl. 04.40.00 forklarede tiltalte, at han havde ringet til politiet, som ikke forstod ham, inden han hentede skuffejernet. Foreholdt Rapport Opkald 112, Tiltalte 2 af
marts 2024 (bilag M-9-26-1) forklarede tiltalte, at samtalen sluttede, fordi politiet ik-ke forstod, hvad han sagde. Tiltalte havde på det tidspunkt ikke opfattel-sen af, at politiet var på vej. Hvis han havde haft den opfattelse, ville de aldrig have været gået op til Forurettede. Tiltalte husker ikke, om den anden dør i det det rum på
sal, hvor de fandt Forurettede, var låst. Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at der var to døre i det rum, hvor Forurettede var. Tiltalte vidste ikke, om nøglen til den anden dør var der, eller om døren var låst. Adspurgt af retsformanden forklarede tiltalte, at han ikke ved, om der skal bruges en nøgle til døren, eller om døren var låst. Forsvareren foreviste Kriminalteknisk Fotomappe Gerningsstedsundersøgelse, udateret, foto nr. 26 (bilag B-11-1), at billedet viser kvindernes bederum. Forevist samme bilag med plantegning af
etage forklarede tiltalte, at Forurettede var inde i det mindste rum, der ligger til venstre. Tiltalte var ude på gangen. Der var stole inde i det lille rum. Forurettede kastede stole ud af rummet mod drengene, som stod på den anden side af døren. Drengene kastede også stole ind mod Forurettede. Det var Forurettede, der begyndte med at kaste med stole. Forurettede havde en krykke med, men han brugte ikke krykken på grund af en skade. Fra mellemgangen mellem de to rum kunne tiltalte se, at der blev kastet en side 11 stol ud fra rummet, hvor Forurettede var. Tiltalte kunne også se drengene stå i salen foran rummet. Tiltalte ved ikke med 100% sikkerhed, hvem der startede med at kaste med stole, men han så stole blive kastet begge veje. Politiet ringede tilbage til tiltalte, og det blev også filmet, da de ringede. Tiltalte sagde til politiet, at de skulle komme hurtigt, og han sagde også til dem, at Forurettede havde en pistol og en kniv – det sagde han for at få politiet til at komme hurtigt. Når man kan høre af optagelsen, at tiltalte sag-de, at han har en kniv, så var det politiet, han sagde det til. Tiltalte så ikke, at nogen andre havde knive. Det var tiltaltes opfattelse, at politiet var på vej på det tidspunkt, hvor de ringede tilbage til ham. Tiltalte sagde til drengene, at politiet var på vej – det sagde han til drenge-ne, mens de kastede med stolene, og det var på det tidspunkt, at drengene rykkede sig væk fra døren ind til rummet, hvor Forurettede befandt sig, så Forurettede kunne komme ud. Tiltalte tænkte, at så længe politiet var på vej, ville de give Forurettede plads. Han tænkte, at Forurettede skulle tilbageholdes, indtil politiet ankom. Tiltalte havde ikke briller på den nat. Når han ikke har briller på, kan han ikke se ting tæt på. Ting kan være utydelige for ham. Han er langsynet. Adspurgt af advokat Karoline Normann forklarede Tiltalte 2 bl.a., at han ikke præcist kunne se, hvem af drengene der kastede med stole; han kunne blot se, at drengene kastede. Drengene kastede stole to-tre gange. Som det kan høres på optagelsen, sagde tiltalte til drengene, at politiet var på vej. Tiltalte så ikke, hvordan skovlen kom hen til beder-ummet, eller hvem af drengene, der havde skovlen med. De talte ikke om, hvorvidt Forurettede skulle tilbageholdes, indtil politiet kom, eller hvem der i givet fald skulle gøre det. Det var tiltaltes forslag, at kniven blev i mos-keen. Drengene spurgte ham, hvad de skulle gøre med kniven, og han sag-de til dem, at den skulle blive der. Tiltalte var ikke i kontakt med drengene efterfølgende. Adspurgt af advokat Jens Rask bekræftede tiltalte, at var fra chefen for moskeen, at han havde hørt om Forurettede. Chefen for moskeen hedder Person
Person 1's rolle som chef er at være over det hele. Det var Person 1, der havde rundsendt beskrivelsen af Forurettede og sagt, at han var farlig, hvorfor der skulle holdes øje med ham. Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede tiltalte bl.a., at de tre drenge ikke var vagter i moskeen. Det var to andre, faste vagter i moskeen; de var begge 50-55 år gamle. Den ene af vagterne er iklædt en gul vest, mens den anden går i almindeligt tøj. Tiltalte regnede med, at Forurettede havde et våben med som for eksempel en kniv eller en saks, som han tidligere var kommet til moskeen med. Forurettede havde været der to gange tidlige-re, hvor han havde haft en saks med, så tiltalte tænkte, at Forurettede med side 12 stor sandsynlighed også havde et våben med om morgenen den
marts
Tiltalte oplevede Forurettede som fysisk stærk og klar. Adspurgt af anklageren på ny forklarede tiltalte supplerende bl.a., at han ikke kan se uden briller. Når han tager brillerne af, ser han uskarpt. Da han optog videoen af Forurettede, havde han briller på, men da Forurettede kom ind, lagde han brillerne. Han lægger nogle gange sine briller fra sig, men han Udeladt. Forevist Kriminalteknisk Fotomappe Gerningsstedsundersøgelse, udate-ret, foto nr. 32A, 32B og 33 (bilag B-11-1), forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem der havde blødt inde i det rum, hvor Forurettede havde opholdt sig. Adspurgt af sin forsvarer, advokat Jane Ranum, på ny bekræftede tiltalte, at han viste politiet, hvor kniven var, og han tog også imod politiet, da de ankom til moskeen. Tiltalte havde ikke forsøgt 0at skjule skuffejernet, men blot sat det på plads. Tiltalte vidste godt, at der var videoovervåg-ning i huset. Det var ikke hensigten at skade Forurettede ude i trappeopgan-gen. Hensigten var alene, at Forurettede skulle holdes hen, indtil politiet an-kom, så han kunne anholdes. Tanken om, hvad Forurettede kunne finde på, og hvad han eventuelt kunne gemme på sig, skræmte tiltalte. Det var til-taltes opfattelse, at Forurettede var voldelig. Adspurgt af advokat Tyge Trier på ny forklarede tiltalte supplerende bl.a., at da politiet ringede tilbage til ham, var det hans opfattelse, at de var på vej. Tiltalte sagde på dansk til drengene, at politiet var på vej. Der gik om-kring 30-45 minutter fra opkaldet fra politiet, til episoden på trappen fandt sted. Adspurgt af anklageren på ny forklarede tiltalte supplerende bl.a., at han troede, at politiet var på vej, da de ringede tilbage til ham. Han sagde til politiet, at Forurettede havde en kniv og en pistol for at få dem til at komme. Tiltalte bekræftede at være bekendt med betydningen af ordet ”voldelig” . Forurettede havde forsøgt at ødelægge overvågningskameraer-ne tidligere, og derfor var det tiltaltes opfattelse, at Forurettede var volde-lig." Tiltalte 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Tiltalte forklarede bl.a., at han kender Tiltalte 2 fra moskeen. Tiltalte 2 er der til hver bøn og hjælper i cafeen. Tiltalte 4 kender tiltalte, fordi han er barndomsvenner med Tiltalte 4's storebror, som også hed-der Navn. Tiltalte 1 er Tiltalte 4's gode ven. De kender alle sam-men hinanden fra moskeen. side 13 Tiltalte har ikke nogen funktion i moskeen, men han får indimellem lov til at lede bønnen, hvilket han også gjorde den
marts
Nogle gange får de lov til at opholde sig i moskeen og hygge sig der. Om fredagen ankom han til moskeen fra arbejde efter at have været hjem-me i bad. De var der i et stykke tid, men på et tidspunkt gik Tiltalte 3, og så var det kun tiltalte, Tiltalte 4 og Tiltalte 1, der var tilbage. De var i moskeen sam-men om aftenen og natten for at hygge sig. Det var ikke meningen, at de skulle sove i moskeen. De plejer at tage hjem efter morgenbønnen for at sove. Hvis ikke de har noget at lave derhjemme eller har haft en lang uge, får de lov til at være i moskeen, og det var derfor, de var der om fredagen. De kiggede op på overvågningskameraet, da de gik op ad trappen, fordi de havde fået at vide, at der havde været en høj, fysisk stærk, afrikansk mand, som havde begået hærværk på moskeens kameraer og havde truet folk med kniv. Han havde ikke selv oplevet det, men han havde været til stede i moskeen, mens Forurettede havde været uden for moskeen. Han så, da politiet anholdt Forurettede ude foran moskeen i forbindelse med fredagsbønnen. Han havde ikke som sådan hørt om Forurettede før den fredag, men han havde set videoen af Forurettede, der forsøgte at ødelægge overvågningskameraet. Han havde fået at vide, at Forurettede gentagne gange havde været oppe i kvindeafdelingen og råbe ad kvinderne. Forurettede havde i hvert fald været der et par gange. Tiltalte troede ikke, at Forurettede ville komme til moskeen natten til lørdag den
marts
Han havde hørt, at politiet havde haft fat i Forurettede om fredagen ved 13-tiden, og at Forurettede havde været der en gang mere samme dag, og tiltalte havde derfor ikke troet, at Forurettede ville komme igen efter allerede at have været der to gange den samme dag. I det rum for enden af en gang, som tiltalte og de andre drenge ses på overvågningsvideoen at gå ind i, er der et bibliotek med bøger og sofa. De gik derind for at hvile sig inden morgenbønnen. Tiltalte havde været på arbejde tidligere på dagen og var træt. Da Forurettede kom ind, bankede han med sin krykke to gange for at tjek-ke, om der var nogen. Tiltalte ved ikke, om Forurettede bankede eller bare gik med sin krykke, men det var hans opfattelse, at Forurettede prøvede at finde ud af, hvad der var i rummet. Tiltalte lå og halvsov. Forurettede spurgte dem, hvad de lavede der. De svarede, at de bare ventede på mor-genbønnen. Forurettede sagde også, at hvis de prøvede på noget, ville det ende galt, og han ville dræbe dem. Forurettede sagde det helt køligt, som om det ville være noget normalt for ham at gøre. Tiltalte blev bange, og vidste ikke, hvad han skulle gøre. En af drengene bad Forurettede om at tænde lyset. Forurettede svarede ”Tror du jeg er din tjener” og ”Hold din side 14 kæft” , ligesom Forurettede stoppede op ved døren og sagde, at drengene ikke skulle kommentere på, hvad han sagde. Forurettede sagde også, at han ville halshugge dem. Tiltalte husker ikke, om Forurettede blev stående i døren, imens han sagde det. Det var mørkt. Forurettede slog ud med krykken og ramte en af dem i ryggen. Forurettede slog med krykken som for at true. Alle tre drenge sad over for hinanden i rummet. Tiltalte lagde ikke mærke til, at det var Forurettede, der trådte ind i rummet, men personen udtalte, at hvis de prøvede på noget, så ville han dræbe og halshugge dem. Tiltalte var ikke klar over, at der var tale om Forurettede på det tidspunkt. Alle tre drenge tog bagudgangen fra lokalet, fordi de var bange for man-den og derfor ikke turde gå samme vej. De løb ned, og tiltalte bemærkede da Tiltalte 2 i gården. De registrerede alle fire, at lyset i kvindemoskeen var tændt, og de troede, at der var kvinder deroppe. Det var på det tids-punkt, at Tiltalte 2 ringede til politiet. De gik op mod kvindemoskeen, imens Tiltalte 2 havde politiet i røret. Tiltalte tog en skovl med. Han var bange. De troede, at der var kvinder deroppe, så de ville skræmme Forurettede væk derfra. De var bange for, hvad han kunne finde på. Det ville væ-re nemt for Forurettede at gøre kvinder fortræd. Tiltalte lagde ikke mærke til, om de andre havde noget med derop, herunder om Tiltalte 2 havde et skuffejern med, fordi han var bange og oppe at køre. Han tog skovlen med for at beskytte sig selv. Tiltalte var også i tvivl om, hvorvidt han skulle gå derop, og det er derfor, at man kan se på videoen, at han går frem og tilbage i døråbningen. I situationen troede tiltalte ikke, at han var den eneste, der havde en genstand med, men hans tanke var, at de skulle op og skræmme Forurettede væk, og at politiet ville være der hurtigt, idet politistationen kun ligger 30 sekunder væk i bil. Han tænkte derfor, at politiet ville være der inden for totre minutter, og at det så ville være overstået. Tiltalte havde ikke på noget tidspunkt regnet med, at der skulle ske det, der skete. Tiltalte så ik-ke Tiltalte 4 have en kniv, men han lagde mærke til, at Tiltalte 1 havde en spade. Tiltalte stoppede op på trappen og sagde til Tiltalte 1, at han ikke skulle gå med. Han tænkte på, at de ikke skulle være for mange, der skræmte Forurettede væk. Tiltalte så ikke, at Tiltalte 2 havde et skuffejern med. Da de kom op på
sal, stod de på række – Tiltalte 4, Tiltalte 1 og Tiltalte
Tiltalte råbte "hallo” eller lignende og så i det samme, at Forurettede kastede med stole. Forurettede kom først frem efter at have kastet stolen. Tiltalte smed skovlen fra sig og tog stolene, som Forurettede kastede, og kastede dem tilbage mod ham. Tiltalte så ikke nogen kvinder, men han fik efterfølgende at vide, at der havde været nogle oppe på
sal. Forurettede løb ind i rummet ved siden af gangen, og på det tidspunkt var Tiltalte 2 i gang med at tale med politiet. De regnede alle med, at politiet ville komme inden 5 minutter. De trak sig længere ind i bederummet, imens Forurettede åbnede døren og kastede ting mod dem. Tiltalte kastede side 15 to-tre stole tilbage mod Forurettede. Tiltalte hørte Tiltalte 2 sige, at politiet var på vej. I det rum, Forurettede opholdt sig i, er der to udgange. Hvis Forurettede havde åbnet døren bag sig, ville han være kommet ud til den trap-pe, som han var kommet op ad. Da de hørte Tiltalte 2 sige, at politiet var på vej, gav de Forurettede plads til at flygte, men Forurettede løb tilbage og kastede sin krykke direkte på tiltaltes hals. Tiltalte holdt fast i Forurettede. Da de kom ud til trappen, gav han slip på Forurettede, men i det samme greb Forurettede fat i tiltalte, hvo-refter han faldt ned over Forurettede og skadede sin skulder. Tiltalte havde på det tidspunkt kun én tanke; at Forurettede var voldelig og havde gjort ting, som var utilregnelige. Tiltalte fastholdt derefter Forurettede med tanke på, at politiet var på vej. Tiltalte så ikke, hvad der herefter skete, idet han holdt om Forurettede og havde ryggen til, ligesom han havde hætten fra sin hættetrøje oppe over hovedet. Tiltalte så således ikke, om nogen slog eller stak Forurettede. Tiltalte mærkede slag mod sit baghoved. Det var på første trin på trappen, at tiltalte gav slip på Forurettede, hvoref-ter Forurettede trak tiltalte ned. Forurettede var høj og virkelig stærk, og det var der, at tiltalte mærkede noget hårdt i højre lomme på Forurettede, hvil-ket gjorde, at tiltalte blev endnu mere bange for, at Forurettede havde noget på sig. Tiltalte lagde ikke mærke til, at Tiltalte 4 stak med en kniv, bortset fra det allersidste stik. Tiltalte stoppede det direkte. Han råbte ”Stop, ikke mere” til Tiltalte
Ingen af dem vidste, hvad der foregik, og det hele skete af skræk, stress og adrenalin. De var alle sammen bange for, hvad Forurettede kunne finde på. Tiltalte husker ikke, hvad præcist han råbte, han ville bare have det til at stoppe. Tiltalte erindrer ikke, hvad han nærmere tænkte ud over, at han bare skulle væk. Tiltalte følte ikke, at han havde gjort noget forkert. Når man er i en stresset situation, så kan man ikke tænke klart. Så kommer tankerne bare frem, og det første man tænker, er det, man gør. De løb væk derfra, fordi de var oppe at køre. Det var først helt til slut i situatio-nen, at han lagde mærke til, hvad der skete, og det var først i forbindelse med grundlovsforhøret, at han fandt ud af alt, hvad der var foregået. Tiltalte ved ikke, om den knækkede skovl, man kan se på billederne, er den skovl, som han havde med derop. Tiltalte smed skovlen fra sig, da han begyndte at kastede med stole. Tiltalte har ingen idé om, hvordan der er kommet blod inde i det lille rum, hvor Forurettede befandt sig, da han kastede med stole med mod dem. Forurettede blev også selv ramt af stole. side 16 Der lå også en skovl nede ved køkkenet. Tiltalte havde ikke en skovl med ned. Adspurgt af sin forsvarer, advokat Tyge Trier, forklarede Tiltalte 3 bl.a., at han først blev klar over, at Tiltalte 4 havde en kniv, da Tiltalte 4 brugte den allersidste gang, hvorefter tiltalte forsøgte at få det stop-pet. Forevist Foreløbig rapport vedr. overvågning moskéen Adresse, København, side 3, skærmprint af overvågningsvideo kl. 04.44.21 (bilag V-1-3-1-1), side 3, forklarede tiltalte, at man på billedet kan se, at han fastholder Forurettede. Han vidste, at politiet var på vej, og at Forurettede var farlig for alle i moskeen. Han fastholdt Forurettede, fordi han vid-ste, at han var farlig og havde begået hærværk, og fordi politiet var på vej. Det var det eneste, han tænkte på. Han var ikke på dette tidspunkt klar over, at der var en kniv fremme. Det var oppe på
sal, da Tiltalte 4 stak Forurettede allersidste gang, at tiltalte for første gang så en kniv. Det er tiltal-te, man kan se i den hvide hættetrøje. Tiltalte vendte Forurettede mod vin-duet, fordi det var det nemmeste sted at fastholde ham, indtil politiet kom. Tiltalte lagde først mærke til, at Forurettede var nede, da han gav slip på ham. Tiltalte tog fat i Forurettede ved trappen og trak ham over mod vinduet, fordi Forurettede ikke skulle være til fare for nogen af dem. Tiltalte var 100 % overbevist om, at Forurettede havde et våben på sig. Han mærkede noget hårdt i Forurettedes lomme. Det hele skete meget hurtigt, så han lag-de ikke mærke til særligt meget. Hans fokus var ikke til stede, og han hus-ker ikke meget af, hvad der skete. Han tænkte ikke på meget i situationen; han gjorde bare det første, der faldt ham ind. Forevist Foreløbig rapport vedr. overvågning moskéen Adresse, København, side 5, skærmprint af overvågningsvideo kl. 04.44.25 (bilag V-1-3-1-1), forklarede tiltalte, at han husker situationen, således som billedteksten beskriver. Det var i midten af hele situationen. Forurettede var på dette tidspunkt stadig oppe. Tiltalte så eller hørte ikke, hvad der foregik bag ham. Han husker ingen lyde eller reaktioner. Det eneste, han husker, er det sidste knivstik. Han råbte "stop", fordi han blev forskrækket. Han så ikke Forurettede blive stuk-ket på
sal, ligesom han ikke så tiltalte blive slået med redskaber. Tiltalte fik selv et slag i baghovedet, og det er det eneste han husker fra
sal. Han ved ikke, hvem der slog ham i baghovedet, men han husker bare, at han blev slået. Da han så blodet, troede han, at det var hans eget blod. Forurettede var bevæbnet, så tiltaltes opfattelse var, at Forurettede var klar til at gøre alt. Tiltalte troede, at Forurettede havde stukket ham, og derfor troede han, at blodet var hans eget. side 17 Tiltalte erindrer ikke, om han forsøgte at få Forurettede til at sidde ned. Han ventede bare på, at politiet kom. Foreholdt udskrift af retsbog for grundlovsforhøret den
marts 2024, si-de 4 nederst (bilag R-24-16-1), hvoraf fremgår ” Anholdte ville holde Forurettede indtil, politiet kom, hvorfor man kan se på videoen, at anholdte tog fat i Forurettede. Anholdte forsøgte at få Forurettede til at sidde ned.” forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan i grundlovsforhøret, men han husker det ikke klart. De var allesammen ban-ge og i dårlig stand. De havde ikke forestillet sig at ende i en sådan situati-on. Tanken bag, at Forurettede skulle ned at sidde, var at få Forurettede til at falde til ro, indtil politiet kom. Tiltalte var tidligere i forløbet ikke klar over, at Tiltalte 4 havde en kniv. Tiltalte 4 er en meget stille, rolig og rar person, og der er ikke nogen, der forbinder ham med en kniv eller med at være voldelig. Det er tiltaltes opfattelse, at Tiltalte 4's reaktion kom ud af en krop, der var bange. Tiltalte har generelt al-drig set Tiltalte 4 bære en kniv. Tiltalte var meget overrasket over, at der var en kniv på
sal. Han løb derfra, fordi han skulle have luft og også prøve at forstå, hvad der var sket. Det kommer stadig bag på ham den dag i dag, at de kom i den situation, de gjorde. Hele situationen, fra start til slut, var et chok for ham. Han genkendte ikke Forurettede til at starte med, da han kom ind. Det gik først senere op for ham, at det var Forurettede. Det hele gav ikke mening. Han følte sig i fare og angrebet. Tiltalte lagde ikke mærke til, at Tiltalte 4 havde nogen kniv, men han har minus 2 på det ene øje og lægger derfor ikke mærke til alt. Han lagde ikke mærke til de små ting, fordi han var stresset. Til grundlovsforhøret havde han fuldstændig glemt, at der havde været en episode i stueplan. Han hus-ker det slet ikke. Når han ser videoen, husker han ikke noget af det, eller hvad han eventuelt skulle have sagt. Hvis han havde været opmærksom på, at Tiltalte 4 havde en kniv, ville han have fjernet den lige med samme. Adspurgt af advokat Karoline Normann forklarede tiltalte bl.a., at det var på vej ned ad trapperne mellem de to etager, at han og Forurettede havde fat i hinanden. Tiltalte ved ikke, hvor Tiltalte 4 befandt sig på det tidspunkt, og ej heller de andre. Det var forud for episoden på trappen, at Forurettede havde kastet med stole. Forurettede hoppede ind i døren med højre skulder og tilbage mod drengene, og svingede med krykken. Forurettede valgte at gå tilbage og gå til angreb på drengene. Tiltalte ved ikke, om Forurettede havde fat i nogen af de små – Tiltalte 4 og Tiltalte 1 – men han vidste, at Tiltalte 2 side 18 var på den anden side. Tiltalte rullede ned ad hele trappen, og på det tidspunkt vidste han heller ikke, hvor Tiltalte 4 var. Det er korrekt, at de har fået lov til at opholde sig i moskeen. Nogle gange henter de en Play Station, og så sidder de og spiller. Der er plads til dem i moskeen, og de kan være der stille og roligt og uden at forstyrre andre. Da Forurettede ankom til moskeen, talte de ikke om, at det var ”ham” . Ingen af dem var klar over, at der var tale om Forurettede, førend Forurettede begyndte at tale til dem på en kold og truende måde. Ej heller efter dette tidspunkt talte de sammen om Forurettede, idet de løb ned ad trappen for at finde en onkel i moskeen, fordi de var bange. Adspurgt af anklageren på ny forklarede tiltalte supplerende, at han ikke ved, om Tiltalte 2 var klar over, at drengene løb op for at skræmme Forurettede væk fra kvinderne. De blev alle enige om, at der skulle ringes til po-litiet, men det var Tiltalte 2, der ringede til politiet. De var alle sammen stil-tiende enige om, at det var farligt, at Forurettede var oppe i kvindemoskeen. Der blev ikke sagt noget om det, men stemningen tilsagde det." Tiltalte 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Tiltalte forklarede bl.a., at han den
marts 2024 var i moskeen sammen med Tiltalte 4 og Tiltalte
Der var god stemning, og de ville læse Koranen in-den morgenbønnen, hvorefter de ville tage hjem. De havde været i moskeen i et par timer forud for hændelsen. På videosekvensen Foran Cafeteriet kom de fra gården efter at have været i moskeen. De gik oven på til biblioteket. Da de gik op ad trappen, kigge-de de på overvågningskameraet, fordi de havde hørt, at en person havde forsøgt at ødelægge overvågningskameraet. De kunne se ridser på overvågningskameraet. Tiltalte havde hørt, at personen havde chikaneret og haft en truende adfærd overfor moskeen, og at han havde ødelagt kamera-et. Tiltalte havde også hørt, at personen var stor, aggressiv og voldelig. Det er noget, tiltalte havde fået fortalt. Tiltalte tror, at han på daværende tidspunkt også havde hørt, at personen havde været oppe hos kvinderne, hvor han havde været aggressiv og haft en truende adfærd. I bibliotek er der bøger, sofa og stole. De ville slappe af og hvile sig før morgenbønnen. Lyset var slukket, og der var således mørkt i rummet, da de gik ind. På et tidspunkt så tiltalte en kæmpestor mand komme ind i rummet. Man-den havde briller og hat på med hætte udenover, og han havde også en krykke. Manden – Forurettede – sagde til drengene med en dyb stemme ”Hvad laver I her?” , hvortil de svarede, at de ventede på morgenbønnen og spurgte tilbage ”Hvad laver du her?” . Forurettede svarede, at det ikke ragede dem, hvad han lavede der, og at de skulle blande sig udenom. Tiltalte 4 side 19 spurgte, om Forurettede kunne tænde for lyset, hvortil Forurettede svarede ”Tror du, jeg er din lille adam?” . Forurettede viftede med sin krykke og gik efterfølgende ud af rummet, men vendte hurtigt tilbage igen og sagde ”Hvis I kalder på nogle voksne eller løber efter mig, så dræber jeg jer” . Tiltalte gik derefter i en tilstand af chok. Tiltalte er ikke sikker på, om Forurettede ramte nogen med krykken. Forurettede klappede samtidigt sig selv på siden af bukserne, hvilket tiltalte opfattede som en trussel og et signal om, at han havde et våben på sig. Forurettede gik derefter ud af rummet, og drengene gik i panik. De aftalte at tage nødudgangen fra biblioteket ned til gården. Nede i gården lå nogle haveredskaber, som de samlede op. Det var også der, de mødte Tiltalte
Tiltalte husker ikke meget af, hvad der skete derefter, fordi han panikkede så meget. Tiltalte tror, at de gik op med nogle skovle. Det var for at forsvare sig selv på grund af de trusler på li-vet, de lige havde fået. De vidste ikke, hvad Forurettede lavede ovenpå. De gik op til
sal ved kvindemoskeen for at sikre, at der ikke var nogen. Tiltalte fik sit haveredskab fra cafeteriet, men han lagde ikke mærke til, hvad de andre havde. De talte ikke om, hvad de skulle bruge haveredska-berne til. Tiltalte forestillede sig, at de skulle bruge dem til at forsvare sig selv på grund af de livstrusler, de lige havde fået, og fordi Forurettede hav-de klappet sig på siden. Tiltalte var meget bange. Tiltalte selv er 15 år. Han var ikke den første, der gik op, men fulgte med de andre. Der blev ringet til politiet med det samme. De talte ikke om at vente på, at politiet skulle komme, før de gik op. Da de tidligere var gået op i moskeen, havde de ikke set andre mennesker. De ledte på etagen med biblioteket, fordi Forurettede havde været der tidligere. De vidste ikke, om han var i biblioteket eller i kvindeafdelingen. Tiltalte husker ikke, om Tiltalte 3 sagde, at de skulle gå op i kvindeafdelingen, fordi der kunne være nogen kvinder der. Det var Tiltalte 2 og Tiltalte 3, der kom først ind. Forurettede råbte til dem ”Sagde jeg ikke til jer, at I ikke skulle følge efter mig? Jeg dræber jer alle sammen” . Forurettede havde en truende og ophidsende adfærd, da Tiltalte 2 og Tiltalte 3 trådte ind. Forurettede begyndte at svinge med sin krykke, og tiltalte er ret sikker på, at han ramte én af dem, for han hørte én af dem rå-be. Tiltalte erindrer ikke præcist, om det var Tiltalte 2 og Tiltalte 3 eller Tiltalte 3 og Tiltalte 4, der gik ind. Forurettede begyndte at kaste med stole, og han jagtede også Tiltalte 3 og Tiltalte 2, eller Tiltalte 3 og Tiltalte 4, hvorefter de kaste-de stole tilbage. Forurettede jagtede dem som katten efter musen, men han løb ikke efter dem. Forurettede løb derefter ind på kontoret/lærerværelset ved siden af, hvor side 20 han lukkede døren. Drengene forsøgte at åbne døren. Forurettede åbnede da døren hurtigt og slog ud efter dem 4-5 gange. Han svingede enten med sin krykke eller kastede med stole. Efter Forurettede havde slået ud efter dem med krykken og kastet stole mod dem 4-5 gange, åbnede Forurettede døren med en meget stærk og kraftig bevægelse, hvorefter han løb ud mod nødudgangen ved kvinde-moskeen. De troede, at Forurettede ville stikke af og ville lade ham løbe, men så lavede han en U-vending og løb tilbage mod dem. Tiltalte blev væltet ned, og han husker ikke helt, hvad der skete. Det næste, tiltalte husker, er, at han rejste sig op og gik mod udgangen af moskeen og ned ad trapperne. Han hørte råben, og så Forurettede ovenpå Tiltalte
Det så for-færdeligt ud. Tiltalte slog til Forurettede et par gange med skovlen. Tiltalte lagde ikke mærke til, hvad de andre gjorde. Forurettede faldt til jorden, hvo-refter tiltalte gik derfra. Tiltalte panikkede over hele situationen. Det var først efter, at Forurettede var faldet til jorden, at tiltalte så blod over det he-le, og at Tiltalte 4 havde en kniv. Tiltalte løb derfra sammen med de andre drenge. Tiltalte lagde ikke mærke til, om Forurettede kom til skade oppe i kvindeafdelingen, ligesom han ikke lagde mærke til, at der var blod deroppe. Til-talte ved ikke, hvordan der er kommet blod i rummet ovenpå, som Forurettede befandt sig i, da han åbnede og lukkede døren. Foreholdt udskrift af retsbog for grundlovsforhøret den
marts 2024 (bilag R-26-16-1), side 3,
afsnit, hvoraf fremgår ” Anholdte bekræftede, at det på videoen er ham med skovlen iført en grå trøje. Anholdte forklarede, at det er korrekt, at han havde en skovl med under episoden. Forurettede var kommet ind i moskeen og havde truet dem. Han sagde til dem, at de ikke måtte bevæge sig væk fra biblioteket.” spurgte tiltalte anklageren, om grundlovsforhøret fandt sted to dage efter episoden i moskeen, bekræftede anklageren dette. Tiltalte forklarede, at han siden grundlovsforhøret har fået en masse flashbacks, og han husker derfor flere detaljer nu, herunder hvad Forurettede sagde til dem i moskeen. Foreholdt udskrift af retsbog for grundlovsforhøret den
marts 2024 (bilag R-26-16-1), side 3, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår ” De fandt forurettede inde i kvindemoskeen på
etage. Forurettede begyndte at råbe og svinge med krykken. De svingede også med de ting, de havde i hænderne, for at forsvare sig selv. De havde forinden ringet til side 21 112 og prøvede at holde ham hen. Oppe på
sal i kvindemoskeen skubbede forurettede anholdte med hænderne eller ved at løbe ind i ham, hvorefter de alle løb efter forurettede.” samt side 4,
afsnit, hvoraf fremgår ” Der er en dør ind til et værelse for kvinder, hvilket er kvindemoskeen. Forurettede løb ind og kastede med stole der. Han åbnede og lukkede dø-ren gentagne gange. På et tidspunkt smadrede han døren op og løb ind i dem alle sammen. Han tror, at forurettede løb, fordi han blev bange til sidst. Forurettede løb ned ad trappen og trak Tiltalte 3 med.” forklarede tiltalte, at han i dag erindrer, at Forurettede svingede med krykken, og at han smadrede døren op og løb. Det kan godt passe, at han til grundlovsforhøret forklarede, at Forurettede løb, fordi han blev bange. Måske blev Forurettede bange, fordi han havde brudt ind i moskeen, og der nu var blevet ringet til politiet, og de fire havde omringet ham. Tiltalte ved, at døren var låst, og Tiltalte 2 havde ikke fortalt, at han havde lukket Forurettede ind. De andre var løbet videre, da Forurettede væltede tiltalte omkuld. Tiltalte rejste sig igen med det samme, og de andre var næsten lige ved siden af ham, hvorfor han godt kunne se, at Tiltalte 3 blev trukket med af Forurettede. Han tror, at Tiltalte 3 blev trukket ned, idet han kunne høre Tiltalte 3 råbe, og fordi han så Forurettede ligge oven på Tiltalte
Adspurgt af sin forsvarer, advokat Erbil Kaya, forklarede tiltalte bl.a., at han er 15 år. Forevist foto af
februar 2024 (bilag I-9-1-1), forklarede tiltalte, at det er et billede af Forurettede, der var i gang med at ødelægge overvågningskameraet på
sal i moskeen. Fotoet var blevet delt overalt i moskeen, blandt andet via WhatsApp-grupper. Tiltalte havde ikke selv modtaget fo-toet, men han havde set det og var blevet informeret om det af den an-svarlige for moskeen. Forevist videosekvens optaget på gaden foran moskeen fredag den
marts 2024 om eftermiddagen, forklarede tiltalte, at han efterfølgende har modtaget videoen fra sin far. Tiltalte havde ikke set videoen inden episo-den i moskeen, men han havde hørt om den. Efter Forurettede blev anholdt af politiet, havde han sagt, at han ikke havde haft en saks, og at det ikke var ham, der havde ødelagt kameraet. Tiltalte fik at vide, at politiet havde været til stede, fordi Forurettede havde viftet med en kniv foran moskeen. Tiltalte var ikke selv til stede under episoden. Forevist videosekvens fra overvågningskamera ”1_sal_trappe” af
feb- side 22 ruar 2024 forklarede tiltalte, at han havde set denne video forud for episoden i moskeen. Det var en mand fra moskeen, som viste ham den. Han har ikke selv modtaget videoen, men så den på en andens telefon. De var i moskeen opmærksomme på personen, og det blev oplyst, at man skulle være bange for ham. Det blev annonceret i moskeen, at man skulle passe på personen, idet han var truende og farlig. Da de løb ned for at kalde på en ansvarlig, var det Tiltalte 2, de fik kon-takt til. Tiltalte kendte ikke Tiltalte
Det gjorde tiltalte mere tryg, at der var en voksen til stede. Tiltalte 2 sagde, at han ringede til politiet, og til-talte hørte selv, at Tiltalte 2 talte med politiet. Da de gik efter Forurettede, var tanken at fastholde Forurettede, så han kunne blive anholdt og ikke skabe yderligere uro i moskeen. Tiltalte havde slet ikke forestillet sig, at situationen kunne ende, som den gjorde. Tiltalte blev på et tidspunkt væltet omkuld af Forurettede, hvorved tiltalte røg ned på gulvet. Forurettede brugte enten sine hænder til at vælte tiltalte, eller også løb han ind i tiltalte, så han faldt. Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede tiltalte bl.a., at han ikke erindrer i detaljer, hvem af drengene der var til stede, da der blev kastet med stole. Tiltalte så ikke Tiltalte 2 med en stol i hånden." Tiltalte 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at de var i moskeen den
marts 2024, ligesom de andre medtiltalte har forklaret. Han husker ikke helt, om det var fredag eller lørdag, men de kom til moskeen ved 22-23-tiden. De valgte at lave en form for overnatning frem til morgenbønnen, hvor de skulle hygge sig, læse Koranen, bede morgenbøn, måske lidt træning og efterfølgende slappe af. Omkring midnat smuttede tiltaltes storebror, Navn, hjem, og de andre gik op i biblioteket, hvor der var en sofa, de kunne slappe af på. 55 minutter inden episoden på trappen kom den mand, som alle havde snakket om i den forgangne uge. Manden bar solbriller, kasket og lang regnjakke. Tiltalte spurgte Forurettede, hvad han lavede der, hvortil han fik at vide, at det ikke ragede ham. Tiltalte bad også Forurettede om at tænde lyset. Han var en smule bange. Forurettede svarede ”Tror du, jeg er din lille adam?” . Forurettede viftede med krykken, hvorved tiltalte blev ramt på baglåret, men det var ikke et hårdt slag. Forurettede gik ud af rummet, men vendte tilbage og sagde det med, at de ikke skulle kalde på voksne eller løbe efter ham. Forurettede klappede på sin lomme, og det er tiltaltes opfat-telse, at det var et signal om, at der var et våben i hans lomme. Derefter side 23 smuttede Forurettede ud. Drengene valgte ikke at løbe efter Forurettede på grund af de trusler, han var kommet med. De blev enige om at tage nødudgangen ned til gården for at finde en voksen. De fandt også haveredskaber. Tiltalte samlede en dolk i et skjold op, som lå ved et gammelt køleskab. De gik derefter ind i cafeen, hvor de mødte Tiltalte
I cafeen var der en skovl og et skuffe-jern, som de også samlede op for en sikkerheds skyld. De var nu sammen med en voksen, Tiltalte 2, og det var ham, de fulgte efter. De blev enige om, at de skulle hente deres ting fra et rum ved kvindemoskeen, enten på
eller
sal. Det var på etagen over kvindemoskeen, at de skulle hente deres ting, for der havde de været tidligere på dagen. Biblioteket ligger på
sal, kvindemoskeen på
sal, og det var på
sal, at de havde deres ting. De var rigtig bange, men de var trygge ved, at der var en voksen sammen med dem. Det var på
sal, at de hørte Forurettede, som sagde til dem ”Sagde jeg ikke, at I ikke skulle følge efter mig?” . Forurettede var meget ophidset og havde en truende adfærd. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 stod forrest, imens tiltalte og Tiltalte 1 stod bagerst. De gik tættere på Forurettede, hvorfor Forurettede blev sur og svingede med krykken, som ramte enten Tiltalte 3 eller Tiltalte
Forurettede løb derefter ind i moskeen og samlede stole op, som han kastede med. Tiltalte 3 og tiltalte kastede stolene tilbage på ham. Tiltalte 2 havde på det tidspunkt ringet til politiet, og de forsøgte at fastholde Forurettede, indtil politiet ville ankomme. De regnede med, at politiet ville komme in-den for et par minutter, eftersom de havde fortalt politiet, at der var en nødsituation. Forurettede løb ind i lærerværelset og låste sig selv inde. Forurettede åbnede døren og svingede med krykken, hvorefter han lukkede dø-ren igen. Adspurgt om blodet i rummet på
sal forklarede tiltalte, at han ikke var sikker, men kunne regne sig frem til, at blodet stammede fra et tidspunkt, hvor de forsøgte at lukke døren, da Forurettede åbnede døren og svingede med krykken, hvilket resulterede i, at Forurettedes hånd blev klemt i døren. Tiltalte tror således, at blodet i rummet stammer fra Forurettedes hånd. Efter fire-fem stolekast løb Forurettede ud. De jagtede ham ikke, men Forurettede lavede en u-vending og kom tilbage mod dem. Forurettede løb mod Tiltalte 3, og Tiltalte 3 kastede skovlen mod Forurettede. Forurettede samlede skov-len op og slog den fladt i ryggen på tiltalte, ligesom Forurettede slog Tiltalte 3 på skulderen. Måske knækkede skovlen, da Forurettede slog skovlen i ryg-gen på tiltalte. Forurettede havde haft mulighed for at slippe ud flere gange, men han valgte ikke at gøre det. Alle de gange, hvor Forurettede løb mod en udgang, kom han tilbage til dem og havde mere tid til at angribe dem. To gange tidlige- side 24 re havde Forurettede ladet som om, at han ville gå, men kom alligevel tilbage. I rummet hvor Forurettede befandt sig, var der en dør, man kan komme ud af. Forurettede havde også mulighed for at komme ud ad nødudgangen, men det valgte han ikke at gøre. Forurettede løb mod trappen, hvorefter drengene løb efter ham. De følte sig nødsaget til at fastholde ham. Tiltalte var meget bange og i choktilstand. Det er svært for tiltalte at beskrive det med ord. Tiltalte kom ned til Tiltalte 3, der fastholdt Forurettede. Tiltalte troe-de, at Forurettede havde en kniv, som han var ved at bruge. Han følte det nødvendigt at bruge kniven, hvorfor han stak Forurettede. Hver gang han stak, kunne han ikke se Forurettede reagere på det. Tiltalte havde derfor svært ved at se, om Forurettede blev ramt, idet Forurettede ikke reagerede på stikkene. Tiltalte så ikke, hvad de andre gjorde – han fokuserede kun på sig selv og sit eget liv. De smuttede fra stedet med det samme derefter. Tiltalte gik bag Forurettede ned ad trappen, og selvom Forurettede havde fået de 11 knivstik, som det fremgår af anklageskriftet, var han i stand til at rejse sig op, gå ned ad trappen og løbe derfra. Forurettede sad op ude på gaden, indtil politiet kom og lagde ham ned. Tiltalte tror ikke, at han stak dybt. Tiltalte var i ”fight-mode” . Det er et begreb, hans psykolog har fortalt ham om. På vej væk fra moskeen begravede tiltalte kniven under noget jord ved en plante, hvorefter de løb fra stedet. De tog hjem, og tiltalte græd rigtig meget. Han havde det virkelig dårligt. Han kan huske, at Tiltalte 3 sagde, at han måske var blevet stukket i ryggen med hans kniv, men han turde ikke tage jakken af og tjekke af frygt for at besvime. De græd allesammen og kunne ikke snakke med hinanden. De var i panik. Tiltalte fortalte sin familie, hvad der var sket, hvorefter han gik i bad, og så ringe-de de til politiet, hvor han meldte sig selv. Han følte ikke som sådan, at han havde gjort noget forkert. Han følte, det var en form for nødværge, men han ville ikke gemme sig for politiet. Tiltalte ved godt, at han under grundlovsforhøret forklarede nogle ting, som han nu forklarer anderledes. Til grundlovsforhøret var det første gang, at han var i den situation, og derfor sagde han bare noget, da han sad foran dommeren. Nu hvor han har deltaget i flere fristforlængelser og er et stykke inde i hovedforhandlingen, er han blevet vant til det og kan godt tale og fortælle om, hvad der er sket. Tiltalte ved, at det han fortæller nu, er det han har husket for nylig. Der er nu gået seks-syv måneder siden episoden. Han har talt med en psykolog, og tingene er blevet gradvist bedre, men han får stadig mareridt, flashbacks og kaster indimellem op om natten, når han tænker på episo-den. Det var ikke hensigten at dræbe Forurettede. Hensigten var at forsvare sig selv. Var han taget til moskeen med den hensigt at dræbe Forurettede, havde han nok allerede gjort det i biblioteket. Han ville heller ikke have brugt 11 stik, hvis han havde haft til hensigt at dræbe, for så ville han have side 25 stukket det rigtige sted til at starte med. Han forestiller sig ikke, at Forurettede blev særligt skadet, når han var i stand til at rejse sig op og gå fra ste-det. De gik ovenpå for at sikre, at Forurettede ikke var på matriklen. Forurettede havde lige truet dem og kunne finde på hvad som helst. De ville bare der-op, hente deres ting og væk derfra. Tiltalte var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og så skete alt det her rod. Da de var ved trappen, hørte Forurettede dem og sagde ”Sagde jeg ikke til jer, at I ikke skulle følge efter mig? Jeg dræber jer.” De gik hen til Forurettede for at berolige ham og få ham ud af moskeen. Tiltalte kunne aldrig finde på at skade nogen. Han er ikke typen, der er voldelig. Han går ikke rundt med kniv til hverdag, men han følte, at han gjorde, hvad der skulle gøres den nat. Han tror, at enhver i hans situation ville gøre det samme. Det er traumatisk for ham, hvad der er sket. Han har mareridt hver nat. Han er hverken glad eller stolt over, at det endte, som det gjorde, han har det bare dårligt. Tiltalte husker ikke, om han til grundlovsforhøret forklarede, at Forurettede klappede på siden af sine bukser. Tiltalte ved ikke, hvad de andre tænkte på, da de gik ovenpå. Han er ret sikker på, at det også var Tiltalte 1's tanke, at de bare skulle hente deres ting og smutte derfra. Han ville ikke engang bede sin morgenbøn. Adspurgt af sin forsvarer, advokat Karoline Normann, forklarede tiltalte bl.a., at det er i løbet af de seneste to måneder, at han kan huske episoden mere detaljeret. Som dagene og ugerne er gået, har han husket flere detal-jer og også fået det bedre. Han ved godt, at flere detaljer fra grundlovs-forhøret ikke har været helt korrekt. Han har det svært med at se videoen. Tiltalte så Tiltalte 3 prøve at holde fast om nakken på Forurettede, og at de rul-lede sammen ned ad trappen. Tiltalte 3 tog fat i Forurettede. Tiltalte var under hele forløbet bange, også da han stak af. Han havde det virkelig dårligt, og han har aldrig haft det på den måde før. Tiltalte ville fastholde Forurettede, indtil politiet kom. Hans opfattelse var, at Tiltalte 2 havde ringet efter politiet, og han hørte Tiltalte 2 sige ”Der er en mand, der har en kniv” . Han var først og fremmest bange på vegne af sig selv, men også på de andres vegne. På videoen kan man se både på den måde, han holder kniven på, og på hans ansigt, at han var helt i chok. Det var ikke hans oplevelse, at Forurettede kom til skade før det
stik. Da tiltalte kom hjem, fortalte han sin side 26 bror, at han havde stukket tre-fire gange, men da han så videoen i forbindelse med grundlovsforhøret, så han flere detaljer, end han selv huskede. Det var ikke tiltalte selv, der efterfølgende ringede til politiet, men enten hans søster eller storebror. De sad dog alle sammen, da opkaldet blev foretaget, og var enige om det. Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede tiltalte bl.a., at det var på vej op ad trappen efter kameraet ved kvindemoskeen, at han hørte Tiltalte 2 tale med politiet. Han regnede på det tidspunkt med, at politiet ville kom-me i en fart, og i hvert fald inden for et par minutter, idet Station Bellahøj ligger meget tæt på moskeen. Tiltalte hørte ikke, hvad betjenten sagde til Tiltalte 2 i telefonen, og han hørte heller ikke alt, hvad Tiltalte 2 sagde, men han hørte Tiltalte 2 sige, at der var en, der havde en kniv. Tiltalte fik tanken om, at Forurettede var bevæbnet, da Forurettede truede dem oppe i biblioteket og samtidig klappede på siden af sine bukser. Den dag, Forurettede blev anholdt ude foran moskeen, havde han også haft et våben. Tiltalte kender Forurettede som en, der har knive eller våben på sig. Tiltalte både så Forurettede klappe på siden af sine bukser og kunne også høre lyden af det. Han husker ikke, om han havde hørt Tiltalte 3 sige, at Tiltalte 3 havde mærket noget hårdt i Forurettedes bukser, som Tiltalte 3 tolkede var et våben. Forurettede havde mulighed for at forlade stedet to-tre gange forud for episoden på trappen. Første gang var tidspunktet, hvor der blev kastet med stole og Forurettede befandt sig i et rum med en dør, han mener, at han kunne komme ud af. Anden gang var da Forurettede løb mod nødudgangen og ingen løb efter ham. Tredje gang var da Tiltalte 3 og Tiltalte 2 talte stille og roligt med ham, for at få ham til at forlade stedet. Tiltalte husker ikke, om der var lys oppe i kvindemoskeen, men det kan godt passe, at der var. Han kunne godt se Forurettede, så der må have væ-ret lys. Der er lyssensorer, der tænder ved bevægelse. Adspurgt på ny af anklageren og foreholdt sin forklaring som gengivet i retsbog fra grundlovsforhøret den
marts 2024 (bilag R-22-16-1), side 4,
afsnit, linje 2, hvoraf fremgår ” Tiltalte 3”Kaldenavn” tog en skovl. Tiltalte 2 tog et andet redskab, som anholdte ik-ke vidste, hvad nærmere var. Tiltalte 1 tog noget andet, som han ikke husker, hvad var. Anholdte tog en vase under trøjen, som var gået i stykker. Va-sen var vist hvid og mørkerød. De gik op ad trappen mod kvindemoskéen for at hente deres ting. Anholdte husker ikke, om Tiltalte 3 eller Tiltalte 2 gik først.” forklarede tiltalte supplerende, at de fleste detaljer på daværende tids- side 27 punkt var forsvundet fra hans hukommelse. Han troede på det tidspunkt, at når han sad foran en dommer, skulle han sige noget. Adspurgt på ny af sin forsvarer, advokat Karoline Normann og foreholdt sin forklaring som gengivet i retsbog fra grundlovsforhør den
marts 2024 (bilag R-22-16-1), side 4,
afsnit, linje 9, hvoraf fremgår ” Forurettede svingede en kniv mod anholdte. Forurettede ramte dørkarmen til højre med kniven og tabte kniven. Anholdte vidste ikke, om der kom et mærke i dørkarmen. Anholdte samlede kniven op, da han var bange, og han ville ikke have, at Forurettede skulle tage kniven igen. Forurettede løb.” forklarede tiltalte supplerende, at han ikke kan huske, hvorfor han forklarede at have fået kniven på den måde, og at han ikke ved, hvorfor han sagde sådan. Forevist af anklageren sekvens fra overvågningsvideo på trappen forklare-de tiltalte, at det var som om, at han var stået op fra en drøm. Han bryder sig ikke om at se videoen. Det er omkring kl. 04.44.44-53 på videoen, at man kan se på hans ansigt, at han er i chok." Forurettede har til retsbogen afgivet følgende for-klaring: "Vidnet forklarede bl.a., at han kom til moskeen den
marts 2024 for at bede nogle bønner. Han ankom til moskeen, før bønnen startede. Når man skal bede i moskeen, er der to forskellige steder, man kan bede. Nedenun-der er det mænd, der beder, og ovenpå er det kvinder og børn. Vidnet gik ind ved hovedgangen, hvor han bemærkede nogle fugle. Han ville give fuglene nogle kiks, de kunne spise. Derefter gik han ovenpå. Vidnet kendte ikke moskeen så godt, så han vidste ikke, hvor der var kvinder. På vejen derop hilste han på nogen, og de hilste tilbage. De var inde i et mørkt rum. Derefter gik han hen til
sal, hvor der var kiks, og da han kom ud af lokalet, startede det hele. Vidnet fandt kiksene i et loka-le ved siden af køkkenet. Vidnet gik ikke rundt og ledte efter kiks, for han vidste godt, hvor der var kiks. Han ville give kiksene til fuglene. Det var derefter, at vidnet blev overfaldet. Det var ikke ham, der overfaldt de an-dre. Vidnet gjorde ikke noget mod dem. Vidnet husker ikke helt, hvordan de overfaldt ham. Vidnet ved ikke præcist, hvad der skete i lokalet, eller hvordan han blev overfaldet. Der kom blod, fordi han blev overfaldet. Det gik stærkt, der var mørkt, og vidnet ved ikke, præcis hvad der skete. Vidnet gjorde ikke rigtig noget tilbage. Vidnet havde ikke noget våben på sig. Vidnet havde en krykke med, men han slog ikke med krykken. Vidnet kastede ikke med side 28 stole. Vidnet ved ikke, om andre kastede med stole. Vidnet kom væk fra etagen, hvor han først blev overfaldet, ved at løbe ud. Han faldt han ned ad trapperne og blev overfaldet igen. Vidnet overfaldt ikke selv nogen på vej ud. Han kan ikke svare på, hvordan eller hvorfor det stoppede. Vidnet husker, at han kom ud af moskeen, og at der kom en taxachauffør og nogle politibetjente, som hjalp ham. Han blev kørt til hospitalet. Da vidnet hilste på dem, der befandt sig i lokalet, sagde han ”Må fred væ-re med jer” , hvorefter de svarede ”Må fred være med dig” . Vidnet sagde ikke noget ubehageligt til dem; han hilste bare på dem. Foreholdt de tiltal-te forklaring forklarede vidnet, at han ikke kan genkende at have viftet med krykken eller sagt noget truende. De tiltalte lyver. Vidnet erindrer ik-ke, hvor mange personer der var i rummet. Vidnet havde ikke nogen form for våben med i moskeen, hverken en saks eller kniv. Vidnet husker ikke, at han skulle have klappet på sine lommer, da han stod ved rummet. I perioden op til hændelsen havde han været i moskeen tidligere. Han lavede hærværk i moskeen, fordi han følte, at nogen holdt øje med ham. Det var ikke en mulighed at blive væk fra moskeen, så derfor flækkede han kameraerne. Det havde noget med nogen fra moskeen at gøre. De holdt øje med ham, og derfor flækkede han kameraerne. Han er ikke typen, der tru-er. Vidnet havde en saks med i moskeen om fredagen til selvforsvar, hvis nogen ville overfalde ham. Det lignede, at der var nogen, der ville overfalde ham. Der blev ringet efter politiet. Han fik saksen udleveret fra politiet igen. Han tror ikke, at dette skete tidligere samme dag. Han havde ikke saksen med om natten den
marts
På det tidspunkt havde han alle-rede ødelagt kameraerne, hvorfor han ikke skulle bruge saksen mere der-efter. Han sagde på daværende tidspunkt til politiet, at saksen var til selv-forsvar. Han beskyttede sig selv ved at ødelægge kameraerne. Han var ikke forud for hændelsen om natten blevet smidt ud af moskeen. Han har selv været gået derfra, men politiet stod lige på den anden side. Vidnet var ikke klar over, at folk i moskeen var bange for ham. Vidnet kom kun i moskeen for at bede sine bønner og for at passe på sin søster, som bad ovenpå. Forevist sekvens fra den sammenklippede overvågningsvideo fra
sal kl. 04.35.45 forklarede vidnet, at han godt kan huske, hvorfor han tog fat i flere forskellige døre. Han ville gerne snakke med de personer, der holdt øje med ham. Det var muligvis de personer, der holdt øje med ham, som også var i lokalet. Han vil ikke udtale sig om, hvorfor nogen skulle holde øje med ham. side 29 Adspurgt af advokat Karoline Normann forklarede vidnet, at han var i moskeen for at passe på sin søster. Hun er i live. Der er mange mennes-ker, der prøver at snakke til hende, manipulere hende og gøre nogle dårli-ge ting. Han har advaret sin søster om sin frygt for moskeen for lang tid siden. Adspurgt på ny af advokat Karoline Normann forklarede vidnet videre bl.a., at han ledte efter personer, som han vidste holdt øje med ham. Han tænkte, at de kunne være i moskeen, og at han lige kunne tale med dem samtidigt med, at han skulle bede sine bønner. Han erindrer ikke, hvad han havde forestillet sig skulle ske. Der var ikke nogen, som havde sagt til ham, at han ikke var velkommen i moskeen. Han forstår ikke, hvorfor han ikke skulle være velkommen. Alle er velkomne i moskeen. Der var ikke en speciel årsag til, at han havde kasket og solbriller på om natten; det havde han bare lyst til. Han havde brug for krykken til at støtte sig op ad. Der var sket noget med hans ben, men han erindrer ikke hvad. Han havde fået krykken fra hospitalet. Han har ikke været indlagt på hos-pitalet på noget tidspunkt, hvor han havde fået krykken udleveret. Han havde selv taget krykken. Foreholdt, at han først havde forklaret, at han gik ind i moskeen for at fin-de kiks til fuglene og nu, at han ledte efter nogen, forklarede vidnet, at der var flere årsager til, at han gik ind i bygningen, og at det var de forskellige grunde, han nu har forklaret om. Vidnet erindrer, at han blev afhørt af politiet. Foreholdt Afhøringsrapport Forurettet af
marts 2024 (bilag D-2-2-2), side 3, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår ” Afhørte brugte en stol samt krykken til at parere angrebene.” forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet. Han havde taget fat i en stol, men han brugte den ikke til at angribe. Vidnet husker ikke, om der var en kniv involveret i episoden på
sal. På vejen ned fra
sal til
sal dukkede en af de tiltalte op på vidnets høj-re side. Vidnet tog fat i ham, og de rullede dernæst begge ned ad trapper-ne. Vidnet mener, at han selv endte på
sal. Vidnet kan ikke svare på, hvor på kroppen han tog fat i personen. Vidnet ved ikke, hvor de andre var på det tidspunkt. Vidnet ved ikke, hvordan en skovl og vidnets krykke skulle være knæk-ket. side 30 Adspurgt om sin smertetærskel forklarede vidnet, at han tror, at han selv har en meget høj smertetærskel, for han har stadig smerter. Han kan ikke svare på, om hans smertetærskel generelt er høj eller lav. Vidnet husker, at han selv rejste sig op og gik ud af moskeen. Vidnet hus-ker også, at han fjernede nogle af de behandlingstiltag, der var foretaget på hospitalet, men han husker ikke hvorfor. Vidnet husker ikke, om han ikke ønskede at medvirke til en retsmedicinsk undersøgelse. Adspurgt af advokat Erbil Kaya forklarede vidnet bl.a., at han ikke ved, hvor mange gange han er kommet i moskeen. Han har været der mange gange gennem årene for at bede sine bønner. Den seneste uge op til episo-den, var ikke de eneste gange, han havde været i moskeen. Før vidnet be-gik hærværk, havde han været ved at blive overfaldet i moskeen. Vidnet erindrer ikke, om han var i moskeen flere gange i ugen op til episoden. Hærværket fandt sted før episoden om natten den
marts
Vidnet erindrer, at han blev taget af politiet to gange. Foreholdt rapporten med skærmsøgning vedrørende vidnet (bilag D-2-1-1) forklarede vidnet, at der havde været to forskellige episoder med en saks ved moskeen. Vidnet fik begge gange sin saks tilbage, fordi han ikke virkede som en trussel. Vidnet brugte saksen til at ødelægge kameraerne med. Grunden til, at han flækkede kameraerne, var, at nogen holdt øje med ham. Vidnet kom til moskeen for at bede. Adspurgt, hvorfor han ikke tog til en anden moske for at bede, hvis der var nogen, der holdt øje med ham i moskeen på Adresse, forklarede vidnet, at der også blev holdt øje med ham andre steder. Vidnet ønskede ikke at udtale sig yderligere herom. Vidnet mødte nogle fugle på vejen til moskeen, og han ville gerne give dem kiks. Han købte ikke kiks på den nærliggende tankstation, fordi han ikke på forhånd vidste, at han ville fodre fugle. Han tog ikke fat i dørene for at finde kiks. Vidnet tog derimod fat i dørene, fordi han ville finde dem, der holdt øje med ham. Vidnet ønskede ikke at udtale sig nærmere herom, herunder navne. Efter de forskellige episoder i moskeen fik vidnet ikke at vide, at han ikke var velkommen. Vidnet kommer fortsat i moskeen og har været i moskeen for nylig; senest sidste fredag. Adspurgt, hvorfor han ikke holdt sig væk fra moskeen efter at være blevet overfaldet der, forklarede vidnet, at han heller ikke ville stoppe med at gå ud i det offentlige rum, hvis han var ble-vet overfaldet derude. Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede vidnet bl.a., at han to gange side 31 har haft en saks med i moskeen. Det var de to gange, hvor politiet anholdt ham, og hvor han fik saksen tilbage. Foreholdt sekvens fra den tidligere afspillede sammenklippede overvågningsvideo fra moskeen forklarede vidnet, at han også havde haft en saks med i moskeen, da han ødelagde kameraerne. Det var den samme saks alle gange. Forevist video fra overvågningskamera ”1_sal_trappe” af
februar 2024 forklarede vidnet, at det godt kan passe, at det var en optagelse af, at han ødelagde kameraerne med saksen. Det kan også godt passe, at det var den 26, februar 2024, altså tre-fire dage før episoden om natten. Vidnet husker ikke, hvor mange kameraer han ødelagde, men det var me-re end ét og på flere etager. Vidnet ved ikke, om det var alle kameraerne i moskeen, han forsøgte at ødelægge. Politiet fandt saksen hos ham, og de spurgte ham også, om han havde været med til hærværk. Han tror, at han den ene dag fra politiet fik at vide, at han ikke skulle komme i moskeen mere den dag. Foreholdt Rapport Skærmsøgning FOU, Forurettede af
marts 2024 (bilag D-2-1-1) forklarede vidnet, at han tror, at det var den dag, han var ved at blive overfaldet. Det kan godt passe, at han da fik udleveret saksen igen. Vidnet kan godt huske, at han kom tilbage til moskeen en time senere. De tog saksen fra ham. Han husker ikke, hvorfor han kom tilbage til moskeen med saks efter forinden at have været i kontakt med politiet. Vidnet hus-ker heller ikke, at politiet skulle have fortalt ham, at han gjorde folk utryg-ge. Vidnet ved ikke, om politiet blev tilkaldt på grund af ham, men han blev kørt til stationen af politiet. Vidnet taler nu om to forskellige dage. Vidnet havde ikke indtryk af, at nogen i moskeen var utrygge ved ham – hvis nogen skulle være utrygge, så skulle det være ham, idet det var ham, der var blevet forsøgt overfaldet. Det er ikke overfaldet om natten, han ta-ler om, men et andet overfald. Vidnet havde ikke saksen med tilbage til moskeen med vilje. Han bestilte noget mad, og på vejen hjem gik han igennem moskeen for at bede. Han havde således ikke haft mulighed for at være hjemme med saksen. Vidnet husker, at han brugte krykken til at støtte sit ben. Man kan godt si-ge, at han havde krykken med for at beskytte sig selv, men han havde in-gen planer om at bruge den mod nogen. Han havde ikke krykken med for at bruge den til andre formål end at støtte sit ben. Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede vidnet, at han ankom til mos-keen om natten på grund af morgenbønnen. Da han forsøgte at åbne døre for at tale med personerne, var han hverken side 32 sur eller ked af det. Han var normal. Han var ikke irritabel, men måske burde han have været det. Man kan godt sige, at vidnets formål var at konfrontere de personer, der holdt øje med ham. Måske har folk lyttet til nogle forkerte mennesker og fået det forkerte indtryk af ham. Vidnet kender ikke til, at han skulle have klappet på sine lommer for at indikere, at han havde noget i lommerne. Vidnet ved ikke, hvorfor han skul-le have klappet på sine lommer – det har han ikke gjort, og han har heller ikke viftet med krykken eller slået med den. Vidnet kan ikke forestille sig, at nogle unge mennesker ville være bange for ham, hvis de ikke havde været indblandet i noget. Måske de pågælden-de unge havde blandet sig i nogle ting i relation til ham, som de ikke skul-le have blandet sig i, men ellers kan han ikke forstå, at de skulle have væ-ret bange. Det er ikke vidnets oplevelse, at folk generelt kan føle sig intimideret af hans person, og han har ikke oplevet det andre steder end i moskeen. I januar og februar 2024 gik vidnet i skole. Vidnet har ikke været indlagt på hospital i den periode. Vidnet husker ikke, om han har været indlagt i
Vidnet fik ingen rådgivning fra politiet om ikke at komme i moskeen i en periode. Vidnet er ikke enig i, at det skulle kunne opfattes som konfrontatorisk, at han vendte tilbage til moskeen efter de to episoder, hvor han havde med-bragt en saks. Det er vidnets opfattelse, at han, såvel som alle andre, har ret til at komme i moskeen. Vidnet havde en grund til at gøre, som han gjorde, i relation til hærværket på kameraerne. Adspurgt på ny af advokat Karoline Normann forklarede vidnet supple-rende bl.a., at der er tre forskellige steder, man kan bede – i stuen, på
sal og helt øverst. Vidnet var af den opfattelse, at kvinderne bad øverst oppe, men det var muligt, at kvinderne bad på
sal. Vidnet bad på
sal. Der var ikke nogen, der havde sagt til ham, at
sal er for kvinder. Han gik derfor ud fra, at han ikke havde gjort noget forkert. Vidnets søster var bare gået op i moskeen, når de havde været der, og vidnet ved således ik-ke, hvilken etage hun gik til. Adspurgt på ny af advokat Tyge Trier forklarede vidnet supplerende bl.a., at han nu er bekendt med indretningen i moskeen, men at han ikke kendte indretningen så godt tidligere. Vidnet har ikke tal på, hvor mange gange han har været i moskeen. Vidnet bruger ikke ordet ”adam” . side 33 Adspurgt af sin bistandsadvokat forklarede vidnet bl.a., at han erindrer, at han blev kørt til hospitalet og indlagt efter episoden, men han husker ikke, hvor længe han var indlagt. Han fik skader forskellige steder på kroppen, hovedet, halsen og sin hånd. Det var primært på overkroppen, ryggen, halsen og hånden. Han havde svært ved at gå i et stykke tid, men husker ikke hvor længe. Han sad i kørestol og brugte ikke krykker. Når han rejste sig op, faldt han. Han erindrer ikke, hvor længe han sad i kørestol. Han har fået mange ar forskellige steder; over 10 ar. Han fik venstre hånd skå-ret op, og han har stadig smerter fra hånden, halsen og hovedet, som stammer fra knivstikkene. Han går stadig i skole, ligesom han gjorde på tidspunktet for episoden. Adspurgt af advokat Karoline Normann forklarede vidnet, at han ikke husker, hvornår han blev udskrevet. Det er korrekt, at han selv havde et ønske om at forlade stedet. Han ville gerne ud så hurtigt som muligt. Han havde ikke lyst til at tage den medicin, som han blev anbefalet mod stress og angst. Han følte ikke, at han havde brug for det. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvilken skole han gik på. Adspurgt af advokat Erbil Kaya forklarede vidnet, at han var under uddannelse, men at han ikke ønskede at udtale sig om, hvilken uddannelse eller hvilken skole og hvilket forløb. Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede vidnet, at han ikke specifikt erindrer, hvornår han begyndte i skole igen efter sin udskrivelse og sygemelding. Han havde blot meldt sig syg til skolen." Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring: "Vidnet forklarede bl.a., at han har set Tiltalte 4 før i moskeen, men han kender ham ikke. Vidnet bor tæt på moskeen, og han er frivillig i moskeen, hvor han hjælper, hvis der er brug for det. Han kommer meget i moskeen; flere gange dagligt. Vidnet er ikke typen, der går i byen, han kommer i stedet i moskeen. Han kommer ikke udelukkende i moskeen på grund af religion, men også på grund af det sociale samvær. Til fredagsbønnen er det vidnet, der står for at transmittere billeder fra bønnen ud til flere andre steder i moskeen. Der transmitteres kun billeder til steder inde i moskeen, ikke uden for moskeen. Vidnet har mødt Forurettede. Det var søndag den
februar 2024, da en anden frivillig i moskeen, Person 2, kaldte på vidnet for at få hjælp til at oversætte noget til Forurettede. Forurettede virkede aggressiv og var me-get sur på Person
Vidnet måtte bede Forurettede om at se på ham og ikke side 34 Person 2, imens han til Forurettede forklarede, at han befandt sig på et forkert sted. Forurettede befandt sig da på
sal i moskeen. De havde ikke noget imod Forurettede, men han befandt sig på det tidspunkt et sted i moskeen, hvor han ikke måtte være. Forurettede sagde, at han ventede på nogen, men vidnet bad ham om ikke at vente på
sal. De har ofte oplevet i moskeen, at der søndag morgen kommer nogle berusede personer for at bruge toi-letterne. Der skal ikke være nogen på
sal søndag morgen. Vidnet ville gerne hjælpe Forurettede og finde ud af, hvad han havde brug for. På det tidspunkt havde vidnet ikke fået at vide, at specifikt Forurettede ikke var velkommen i moskeen. Person 2 bad om hjælp til at oversætte for Forurettede, at han ikke måtte være på
salen. Det var vidnet, som kommunike-rede med Forurettede. Både vidnet og Person 2 var på vej hjem. Der var ikke mange i moskeen på det tidspunkt. De så ikke nogen grund til, at Forurettede skulle være på
sal, men han måtte godt være nede i moskeen. Forurettede sagde, at han ventede på en gruppe, som han skulle læse i koranen sammen med. Vidnet henviste Forurettede til at læse i koranen nede i mos-keen; ikke længere oppe i huset. Forurettede var sur, da han forlod bygnin-gen; han løb ned ad trappen. Vidnet har ikke efterfølgende været i kontakt med Forurettede, men Person 2 har fortalt vidnet, at Forurettede forsøgte at overfalde ham senere samme dag. Vidnet havde ikke hørt, at Forurettede ikke måtte komme i moskeen. Vid-net har ingen oplysninger om, at nogen har givet Forurettede et forbud mod at være i moskeen. Det kan godt være, at Forurettede havde været der før, og at andre havde fået besked om, at Forurettede ikke måtte være der. Mos-keen er et åbent sted, og alle må være der. Efter episoden den
februar 2024 hørte vidnet fra andre, at man skulle være opmærksom på Forurettede og eventuelt kontakte politiet, hvis der var noget. Vidnet har fortalt andre i moskeen, at Forurettede var aggressiv og talte ned til Person 2, og at når man talte med Forurettede skulle være opmærksom herpå. Vidnet oplevede det ikke som så stor en ting. De har talt om det ansigt-til-ansigt og inddraget bestyrelsen, som sørgede for, at an-dre fik besked. Det er bestyrelsen, der træffer beslutninger og orienterer folk i moskeen, men de orienterer også hinanden. To-tre dage efter episoden den
februar 2024 så vidnet en videoopta-gelse af, at Forurettede smadrede overvågningskameraet på det samme sted, som han selv havde set ham den
februar
Vidnet kunne genkende Forurettede på optagelsen. Det, han selv oplevede med Forurettede den
februar 2024, var ikke så stor en ting, men efter den
februar 2024 begyndte det at være stort med Forurettede. Politiet blev kontaktet, og de forventede i moskeen, at politiet ville gå videre med sagen. side 35 Derefter stoppede vidnets rolle i det. Han hørte dog, at Forurettede blev ved med at komme i moskeen, og at politiet havde været der. Beskeden fra politiet var, at hvis Forurettede kom igen, skulle de kontakte politiet. De skulle stoppe Forurettede, hvis han gjorde noget og så i øvrigt afvente politiets ankomst. Det var aftalen. Vidnet har hørt, at Forurettede kom igen, men han har ikke selv set ham personligt udover den
februar
Folk i moskeen var bekymrede for Forurettede. Han opførte sig voldsomt. Folk var bekymrede for at blive overfaldet. Forurettede var ude efter problemer. Forurettede kom ikke til moskeen for at bede sammen med de andre, men for at smadre og ødelægge deres ting. Børn og unge har det socialt godt med de voksne i moskeen, og det var de voksne, der havde ansvaret for Forurettede. Så vidt vidnet ved, skulle de unge passe på, for Forurettede virkede voldsom, men det var de voksne og politiet, der skulle stoppe Forurettede. Det var de voksne, der havde ansvaret. De unge havde ikke noget med det at gøre. Det var de voksne, der stod for det. Vidnet ved ikke, hvad der specifikt blev sagt til de unge, at de skulle gøre i forhold til Forurettede. Det var de voksne og politiet, der havde ansvaret, men først og fremmest politiet. Adspurgt af advokat Erbil Kaya forklarede vidnet bl.a., at han ikke er en del af ledelsen i Islamisk Trossamfund, og at han således ikke deltager i møder på ledelsesniveau. Der blev indkøbt nye overvågningskameraer til moskeen, men vidnet husker ikke, hvornår det nye udstyr blev købt. Det var efter den
marts
Beskeden fra moskeen var, at politiet skulle kontaktes, såfremt Forurettede dukkede op. Fordi Forurettede havde smadret overvågningskameraerne, havde alle set ham. De så et videoklip af Forurettede, og der blev sendt et billede rundt, så folk kunne vide, hvordan han så ud. Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede vidnet bl.a., at han hørte, at Forurettede havde været til fredagsbønnen den
marts
Vidnet så ik-ke selv Forurettede, idet han var inde i moskeen for at transmittere billeder fra bønnen. Det er vidnets indtryk, at Forurettede skabte utryghed i moske-en på grund af hærværket mod overvågningskameraerne. Selvom politiet var orienteret flere gange, så blev Forurettede ved med at komme tilbage til moskeen. Der var en herskende stemning i moskeen af, at man skulle være på vagt over for Forurettede. Det er bestyrelsen, der står for kontakten til politiet, hvorfor vidnet ikke ved, hvor mange gange politiet er blevet kontaktet, men problemet var, at politiet ikke kom. De var bange for, hvordan de skulle håndtere en eventuelt kommende situation, for det var deres opfattelse, at politiet ikke kom. Vidnet kender Tiltalte 2 fra moskeen. Vid-net ved ikke, hvad Tiltalte 2 specifikt fik at vide om Forurettede, men når én er orienteret, er de alle orienteret. Det er korrekt, at det var vedtaget i side 36 moskeen, at hvis Forurettede kom igen, skulle politiet kontaktes. Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede vidnet bl.a., at han i flere år har været frivillig i moskeen. Det var tidligt om morgenen, ca. kl. 05.40, søndag den
februar 2024, at vidnet mødte Forurettede personligt. Vid-net mødte Forurettede i opgangen på
sal. De talte sammen på dansk, men de talte ikke sammen i lang tid; måske et-to minutter, som vidnet husker det. Forurettede virkede aggressiv. Forurettede var sur og aggressiv, mens han talte med Person
Vidnet taler bedre dansk end Person 2, hvilket var årsagen til, at det var vidnet, der skulle tale med Forurettede. Vidnet sagde til Forurettede, at han kunne være tryg, og at han gerne måtte være der, men at han befandt sig på et forkert sted. Vidnet kender ikke Forurettede – dette var det første møde – og vidnet kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt Forurettede virkede psykisk ustabil. Det vigtigste for vidnet var at hjælpe Forurettede. Forurettede sagde, at han ventede på en gruppe, som han gerne ville være sammen med. Vidnet spurgte Forurettede om, hvem det var, men det fik han ikke et konkret svar på. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet bl.a., at Forurettede ikke havde nogen våben med under episoden i opgangen den
februar 2024, og det havde vidnet heller ikke; ej heller redskaber. Forurettede gik derfra, efter de havde talt sammen. Vidnet måtte ikke tage fat i Forurettede for at få ham til at gå – han sagde blot til ham, at han skulle gå, hvilket han gjorde, selvom han var sur." Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede bl.a., at han godt kender Tiltalte
Tiltalte 4 er en ung mand, der kommer i moskeen i weekenderne. De unge kommer i moskeen for at hygge sig i stedet for at lave ballade på gaden. Vidnet er selv tilknyttet moskeen som frivillig, hvor han tager sig af forskellige opgaver blandt andet i forbindelse med dødsfald. Derudover hol-der vidnet nogle gange vagt ved moskeen. Vidnet havde kendskab til Forurettede både før og efter episoden, hvor Forurettede udøvede hærværk på overvågningskameraerne. Før hærværksepi-soden havde vidnet set Forurettede komme ind i selve bygningen og gemme sig et sted, der er forbeholdt kvinderne. Vidnet er blevet fortalt, at andre har hørt Forurettede sige, at han ventede på sin søster, men han har ikke en søster, som kommer i moskeen. Forurettede havde da nægtet at komme ned. ... Vidnet forklarede videre, at han ikke var til stede, da Forurettede begik hær- side 37 værk, men han har set videooptagelsen af det. Hærværket blev begået ef-ter, at vidnet og de andre havde forladt moskeen. Første gang Forurettede var i moskeen, kontaktede de politiet, men politiet lyttede ikke til dem. De aftalte i moskeen, at såfremt Forurettede kom igen en anden gang, skulle man tale med Forurettede og få ham ud. Forurettede kom igen, hvor han brød en dør op og kom ind gennem et værelse og var rundt i bygningen, hvorefter han forlod stedet igen. De kontaktede politiet igen, men der var ingen respons. Dagen før episoden – om fredagen – kom Forurettede igen, hvor politiet var til stede. Nogle unge fik fat i ham og afleverede ham til politiet. Politiet fik ham, men efter 15 minutter blev Forurettede løsladt. Forurettede var i gården, og de unge mennesker holdt ham, hvorefter politiet kom og spurgte, hvad der foregik. De unge svarede, at det var ham, der havde lavet hærværk. Politiet tog Forurettede med. De unge holdt Forurettede ved armene. Det var i forbindelse med fredagsbønnen. Forurettede kom efter fredagsbønnen, hvor han stod i gården. Foreholdt Afhøringsrapport Vidne af
marts 2024 kl. 14.45 (bilag D-2-1-23), side 1,
afsnit, hvoraf fremgår ” Afhørte forklarede, at nu sigtede, dags dato havde indfundet sig i mos-kéen og gået hen til det kamera han tidligere havde ødelagt, hvorfor Person 3 havde forsøgt at bortvise nu sigtede fra moskéen. Under denne bortvisning havde nu sigtede indledt sig i slagsmål ved at forsøge at slå ud efter Person
Herefter kom der flere til stedet og fik skubbet nu sigtede ud af moské-en.” forklarede vidnet, at han godt kan huske, at han talte med politiet på det tidspunkt, men der er noget i forklaringen, der mangler. Manden havde en eller anden skarp genstand i lommen. Det er korrekt, at der var en sådan episode, og kvinder blev forskrækkede. Slagsmålet omhandlede kun Forurettede og Person
Politiet stod lige ved stationen, og de råbte dem derfor an og hen til moskeen. De fortalte politiet, at Forurettede var kommet igen, og at han havde en pose i hånden. Politiet pågreb Forurettede lige ved Restau-rant Atlas, hvor de også visiterede ham. Politiet tog en skarp genstand fra Forurettede, som han inden da havde trukket mod Person
Det var en skarp genstand som en saks eller en kniv. Episoden gav anledning til, at de skulle gøre noget i moskeen. De gik tilbage til deres vagtrum og snakkede allesammen om, hvad de skulle gøre fremover, såfremt det skulle ske igen. De skulle kontakte politiet. Politiet sagde, at de ville beholde Forurettede i arresten, indtil han ville blive stillet for en dommer. Det blev aftalt, at såfremt Forurettede kom tilbage til moskeen, skulle de ringe til politiet. Selvfølgelig var de bange for Forurettede, for han er ikke et normalt menneske, for når et menneske bliver ved med side 38 at komme tilbage, selv om de allerede havde sendt ham væk fra moskeen en del gange, er det ikke normalt. Advokat Erbil Kaya og advokat Jane Ranum havde lejlighed til at stille spørgsmål. Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede vidnet bl.a., at han arbejder i moskeen som frivillig: En af vidnets opgaver er at være vagt. Når de er færdige med at bruge moskeen, er det vidnet der skal lukke og slukke og sørge for, at alle kommer ud – det er det, vidnets vagtopgave består i. Vidnet har to vagtdage om ugen. Forurettede havde fået instruktioner om, at han ikke måtte komme i moskeen. De havde fra moskeen fortalt Forurettede, at han ikke måtte være i moskeen. Vidnet havde fra bestyrelsen hørt, at bestyrelsen konkret havde givet Forurettede besked om, at han ikke måtte være i moskeen. Når en person ikke kommer til bøn, hvorfor skal han så gå rundt i moskeen, lige der hvor kvinderne befinder sig, og hvorfor skal han sætte sig et mørkt sted? Det er vidnets opfattelse, at Forurettede var truende over for moskeen på baggrund af det begåede hærværk. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet bl.a., at moskeen er åben for al-le. Alle kan komme og bede til Gud. Vidnet ved ikke, hvorfor Forurettede skulle komme til moskeen for at lave hærværk." Vidnet overlæge Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Foreholdt Retsmedicinsk udtalelse af
marts 2024 (bilag C-2-4-6), si-de 4, midtfor, hvoraf fremgår "KONKLUSION: Forurettede, CPR nr. (født 1997), blev den 02-03-2024 indlagt på Rigshospitalet efter at være blevet udsat for knivstik. Undersøgte ønskede ikke at medvirke til retsmedicinsk undersøgelse den 0203-
Når det i sagen oplyste sammenholdes med de fremsendte journalmateri-aler og fotos taget i relation til ovennævnte episode påvistes således af tegn på vold i alt fire stiklæsioner, hhv. på højre skulderblad

(2), venstre skulder

(3)og i nakken (5, 6) samt i alt syv snitlæsioner, hhv. i højre flanke

(1), på højre overarm

(4), skulder

(7), højre hånd

(8), højre under-arm

(9), i baghovedet

(10)og på venstre tommelfinger

(11). De påviste læsioner var friske, opstået i live ved skarp vold, meget vel på det oplyste hændelsestidspunkt med en skarp genstand. Læsionerne på højre hånd og underarm (8, 9) samt på venstre tommel-finger

(11)kan have haft karakter af afværgelæsioner. side 39 Det har ikke været muligt at vurdere hverken stikkanalernes retninger el-ler længder. Af den fremsendte hospitalsjournal fremgik, at forurettede på skadestedet den 02-03-2024 fandtes med en såkaldt Glasgow Coma Scale (bevidsthedsskala, hvor fuld bevidsthed er 15) på 13-14 og med en iltprocent på 50 %. Ved ankomst på TraumeCentret fandtes forurettede med potentielt truede luftveje, høj puls på 140, vigende blodtryk, hvor det øverste blodtryk var 75, svingende bevidsthedsniveau og med pågående blødning fra multiple knivstik i hoved/halsregion, brystkassen og bugen. Forurettede blev behandlet med blødningsstandsende medicin, 1663 ml transfusion via Belmont-maskine (maskine til hurtig indgift af blodkom-ponenter) og tre poser blodplader. Undersøgelserne viste luftansamlin-ger i højre lungehule, brud af højre skulderblad, to ribbensbrud, samt brud af den sjette halshvirvel (C6). Forurettede fik anlagt dræn til lunge-hulen og efterfølgende var der tilkommet 500 ml blod. Han overgik der-efter til åben operation af bughulen i en såkaldt joint venture (samarbejde) med øvrige kirurger. Ved operationen fandtes ingen læsio-ner, kvæstelser eller blodansamlinger i bughulen. Forurettedes sønder-rivning nedadtil på højre side af halsen og snitsår på højre kind blev syet sammen. Forurettede havde total overskæring af pulsåren ved lillefinger-siden af venstre håndled. Pulsåren blev underbundet på hver side af overskæringen af en karkirurg. Ved knogle og ledkirurg blev der beskre-vet, at forurettede havde multiple dybe læsioner som alle blev grundigt renset og sammensyet. Om aftenen den 02-03-2024 fremgik, at forurette-de havde prøvet at hive sit blodårekateter på halsen ud, kradset i sine sår på halsen, og efterfølgende udviklet en livstruende blødning fra flere sto-re kar på halsen og kæbekanten. Forurettede blev akut opereret og flere kar blev underbundne. Den 03-03-2024 blev han opstartet i beroligende medicin. Den 04-03-2024 fremgik, at forurettede siden indlæggelsen hav-de modtaget i alt 3500 ml ved blodtransfusioner. Den 05-03-2024 blev han beskrevet som kirurgisk færdigbehandlet, men tiltagende urolig og sengeflygtig med grænseoverskridende adfærd overfor sygeplejersker og verbalt aggressiv. Forurettede blev derefter overflyttet til Psykiatrisk Afdeling. På det foreliggende grundlag må det antages, at forurettede har været i livsfare, idet forurettede uden den akutte, kompetente lægelige behand-ling ikke havde overlevet.” forklarede vidnet bl.a. om læsion 3, at de ikke forud for den retsmedi-cinske udtalelse havde fået mulighed for fysisk at undersøge forurettede, men at der på baggrund af den dokumentation i sygehusjournalerne, de havde til rådighed, efter deres vurdering var tale om en stiklæsion. Vidnet er enig med anklageren i, at snittet må være 10 cm dybt og ikke 3 cm dybt, når det er muligt at stikke en finger ca. 10 cm. ned, men de kan ikke side 40 som retsmedicinere ændre dokumentationen. Det er derfor, at de har skre-vet som anført i konklusionen. Med afværgelæsion menes, at en person forsøger at afværge noget, typisk ved at løfte armen eller hånden op foran sig. Afværgelæsioner ses derfor typisk et sted på lillefingersiden eller underarmen. Vidnet forklarede om læsion 10, at skalpen er det samme som hårbunden. Skalpen kan have en tykkelse på op til 0,5-1 cm. Fordi man rammer knoglen, kan man godt tale om dybde ved en læsion i skalpen, selvom den ikke er dybere end 0,5-1 cm. Halsbruddet er sandsynligvis opstået ved anvendelse af vold med en skarp genstand. Det er ikke så sandsynligt, at det er opstået ved stump vold. Vedrørende konklusionen om, at forurettede var i livsfare og det forhold, at forurettede på hospitalet forsøgte at hive sit blodårekateter ud af sig og kradsede i sine sår på halsen, forklarede vidnet, at dette ikke har nogen sammenhæng. Livsfarevurderingen er lavet på baggrund af en skala, der benyttes til vurdering af offerets tilstand ved ankomst til TraumeCentret. Ved ankomsten til hospitalet var forurettede i livsfare. Forurettede kan godt have bragt sig selv i fornyet livsfare, da han forsøgte at hive sit blo-dårekateter ud og kradsede i sine sår. Livsfare betyder, at hvis man ikke kommer i behandling, så vil man højst sandsynligt ikke overleve. Man kan ikke sige noget om, hvor tæt forurettede var på at dø. Det er vidnets vurdering, at forurettede i denne sag uden akut behandling med blodtransfusion og støttebehandling med vejrtrækningen sandsynlig-vis ikke ville have overlevet, men vidnet kan ikke sige noget om graden af livsfare, som forurettede befandt sig i, eller hvor lang tid der ville gå, in-den han ville dø, hvis ikke han blev hentet af ambulancen. Det er ikke sandsynligt, at forurettede ville have overlevet i tre dage uden behandling. Adspurgt af advokat Karoline Normann forklarede vidnet bl.a., at det sagtens kan ske, at en person, der er indlagt med skader, bliver konfus efter blodtab eller på grund af stærk smertestillende medicin, og at man så forsøger at hive livsvigtige behandlingstiltag ud. Det er ikke usædvanligt. Før de som retsmedicinere kan udføre en fysisk undersøgelse af et offer, skal de have samtykke hertil fra offeret. Det hænder af og til, at personen – end ikke ved politiets mellemkomst – vil give dette samtykke. Foreholdt Personundersøgelse af

marts 2024 kl. 05.50 vedrørende Forurettede (bilag C-2-10-1), side 2, hvoraf fremgår "På begæring af Københavns Politi var instituttet ved undertegnede læge Person 4 den 02-03-2024 kl. 05.30 blevet kontaktet vedrørende undersøgelse af side 41 Forurettede, CPR nr. (født 1997) der havde været udsat for adskillige knivstik, forøvet den 02-03-2024, og politiet ønskede en undersøgelse for tegn herpå. Ved ankomst til TraumeCenteret den 02-03-2024 kl. 05.50, blev under-søgte informeret om undersøgelsens formål og om, at de vanlige regler for lægers tavshedspligt ikke var gældende, og at der i undersøgelsesfor-løbet eventuelt ville blive optaget fotos. Undersøgte spurgte hernæst ind til betydningen af undersøgelsen af flere omgange. Efter at undersøgel-sens formål atter igen blev forklaret nægtede undersøgte at medvirke og afstod derfor fra undersøgelsen.” forklarede vidnet, at det oplæste netop beskriver en af de situationer, hvor personen ikke ønsker at give sit samtykke. Det manglende samtykke til en retsmedicinsk undersøgelse har ingen betydning for den behandling, personen modtager, men alene for den efterfølgende retsmedicinske undersøgelse. I denne sag lavede de ikke deres egen retsmedicinske undersøgelse grundet manglende samtykke. De har på politiets anmodning lavet en retsmedicinsk udtalelse. Den er lavet på baggrund af det materiale, de har få-et fra andre. De har aldrig set forurettede. Vidnet kan ikke svare på betyd-ning af, om en person ikke får smertestillende medicin eller af, om man får eller ikke får antipsykotisk medicin. Vidnet kan ikke svare på, om tommelfingerskaden er nr.
Dette er en udtalelsessag. De modtog en sygehusjournal på omkring 39 sider. Det er ikke deres egen dokumentation, de har baseret den retsmedicinske udtalelse på. Noget af materialet overlap-per hinanden, men de kan ikke fortolke for meget på de dokumenter, de modtager. De er nødt til at holde fast på det, der står i dokumenterne og ikke lave det om. Deres opgave i denne sag var at vurdere, hvorvidt forurettede havde væ-ret i livsfare – det var det spørgsmål, de fik fra politiet, og det spørgsmål, de svarede på. Det er vidnets vurdering som fagperson, at man almindelig-vis med de skader, som forurettede havde pådraget sig, godt ville kunne bevæge sig, men næppe særligt længe. Hvis man bløder, mister man på et tidspunkt bevidstheden uden den rette behandling. Vidnet kan ikke svare på, hvorfor nogle med de pågældende skader er i stand til at bevæge sig og andre ikke er og kan ej heller svare på smertes styrke. Advokat Erbil Kaya havde lejlighed til at stille spørgsmål. Adspurgt af advokat Jane Ranum forklarede vidnet bl.a., at det ikke har betydning for deres udtalelse, at de ikke selv har set personen. Deres vurdering kan ikke være forbundet med usikkerhed, selvom de ikke selv har undersøgt forurettede fysisk. Såfremt der havde været samtykke, og en fra Retsmedicinsk Institut havde undersøgt forurettede, inden de udarbejder side 42 udtalelsen, havde det været forvagten, der ville have spurgt ind til sagen og foretaget udvendig undersøgelse med objektiv beskrivelse af de synlige skader, samt sporsikring og indhentelse af skadestuejournal. Derefter indhenter de journaler vedrørende scanninger mv og andre indvendige undersøgelser. På baggrund heraf konkluderer de, herunder vedrørende spørgsmålet om livsfare. Det er en optimal situation, hvis en retsmediciner er med inde over fra start. Det var der ikke i denne sag på grund af det manglende samtykke. De vil bedre kunne konkludere, om skader hænger sammen med en hændelse, hvis de er med fra start. Det har i denne sag ik-ke betydning for konklusionen, at de ikke selv så personen. De konfererer med dem, der har set personen, hvis det er nødvendigt, men det har ikke været nødvendigt at konferere med nogen fra Rigshospitalet i denne sag, som havde set forurettede, idet der ikke var mangel på viden i sagen. Denne sag var klar for dem. Hjertet var intakt. De vitale organer var ikke ramt. Havde det modsatte været tilfældet, ville man nok ikke ha-ve været i stand til at gå fra gerningsstedet. Der ville således have været grænser for, hvad man ville have været i stand til. Det har ingen betydning for konklusionen i denne sag, at de ikke selv har undersøgt forurettede. Vidnet kan ikke svare på, om en særlig psykisk tilstand kan have betyd-ning for, hvordan forurettedes tilstand vurderes. Da vidnet ikke er be-handlende læge, kan hun heller ikke svare på, hvorvidt de fysiske fund kan være påvirket alt efter, hvilken psykisk tilstand personen var i. Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede vidnet bl.a., at hun har været ansat i fem år på Retsmedicinsk Institut i København, men hun har 20 års erfaring fra faget. Vidnets titel er speciallæge i retsmedicin, og hun er an-sat som overlæge. En udtalelsessag – som her – er en skrivebordsag. Det er korrekt, at der findes internationale standarder, der anbefaler, at ret-smedicinere ser personerne, hvis muligt, men de er nødt til at overholde lovgivningen og respektere, at når der er tale om et offer, kan de ikke un-dersøge personen, hvis denne ikke samtykker hertil. Generelt er der en u-sikkerhed, herunder med sporsikring, og det er en tabt sag for dem, hvis de ikke får lov til at undersøge personen, men her er der tale om en udta-lelsessag. De arbejder for politiet og har intet med sundhedsvæsenet at gø-re. Det har ikke i denne sag været nødvendigt at konferere med Rigshospita-let. Det er vidnet selv, der i denne sag har besluttet, at der ikke var grund-lag for at konferere denne sag. Det var fordi, der ikke var noget at konfe-rere om; sagen var helt klar. Vidnet kan ikke svare på, om forurettede i denne sag var fysisk stærk, da hun ikke har set ham. Hun kan ikke ud fra skadestuejournalen se, om han er fysisk stærk. På Retsmedicinsk Institut arbejder de for politiet og er ikke en del af Rigshospitalet. De har en an-den tavshedspligtordning. De modtager materiale via politiet, ikke fra Rigshospitalet. side 43 Der er forskel på en retsmedicinsk udtalelse og en retsmedicinsk erklæ-ring. Der er tale om en retsmedicinsk udtalelse, når politiet gerne vil have svar på specifikke spørgsmål. Det er politiet, der sender alt nødvendigt materiale til Retsmedicinsk Institut. I denne sag var det specifikke spørgsmål fra politiet, om forurettede havde været i livsfare. Indimellem forekommer det, at der ikke foreligger nok materiale til at foretage en vurdering, men i denne sag havde de rigeligt med materiale fra sygehusets side til at vurdere, at forurettede havde været i livsfare. Vidnet kan ikke svare på, om forurettede var psykotisk. Det fremgår af udtalelsen, at forurettede blev overført til Psykiatrisk Afdeling, men det var ikke på baggrund af en vurdering, de havde foretaget." Oplysningerne i sagen Der er under hovedforhandlingen afspillet videooptagelser fra forskellige steder i og uden for moskeen på Adresse, København, og på forskel-lige tidspunkter i løbet af natten den
marts
Den episode, der er be-skrevet i anklageskriftets forhold 1 og 2, finder sted på trappeafsatsen ved
sal omkring kl. 04.
Udover videooptagelserne er der dokumenteret fotos fra forskellige steder i moskeen optaget af politiet i forbindelse med den efterfølgende efterforsk-ning samt fotos af kniv, spade, skuffejern, skovl og krykke. Hertil kommer dokumentation af screenshot fra videooptagelse fra moskeens overvågningskamera af forurettede i moskeen den
februar
Yderligere er der afspillet lydoptagelse af opkald til alarmcentralen umiddelbart forud for gerningstidspunktet. Der er under sagen endvidere dokumenteret fra Retsmedicinsk Instituts personundersøgelse af
marts 2024 vedrørende undersøgelse af Forurettede den
marts 2024 kl. 05.50, hvoraf fremgår blandt andet, at han nægtede at medvirke til undersøgelsen. Der er derudover dokumenteret fra Retsmedicinsk Instituts retsmedicinske udtalelse af
marts 2024 vedrørende Forurettede, hvoraf blandt andet fremgår, at det på det foreliggende grundlag må antages, at forurettede har været i livsfare, idet forurettede uden den akutte, kompe-tente lægelige behandling ikke havde overlevet. Yderligere er der dokumenteret fra personundersøgelser af tre af de Tiltalte 4, Tiltalte 1 og Tiltalte 3 – foreta-get på Retsmedicinsk Institut henholdsvis den
marts 2024 og den
marts side 44
Personlige oplysninger Tiltalte 4 Der er af Kriminalforsorgen den
juli 2024 foretaget en personundersøgel-se vedrørende Tiltalte 4, hvoraf fremgår blandt andet: ”Resumé: Sagen drejer sig om den 16-årige Tiltalte 4 (Initialer 2), der har fast bo-pæl i en lejlighed sammen med sine forældre og fire søskende. Tiltalte 4 oply-ser, at han har haft den bedste barndom med søde og kærlige forældre, og at forholdet til familien er fantastisk. Aktuelt opholder Tiltalte 4 sig på en sikret institution som følge af herværende sag. Han angiver, at han aktuelt ikke er i fast parforhold. Tiltalte 4 oplyser, at han aktuelt er i gang med at afslutte
klasse. Derudover angiver han, at han sætter en ære i at tjene sine egne penge, hvorfor han har haft forskellige fritidsjobs, blandt andet i et supermarked og på en ca-fé. De økonomiske forhold bliver af Tiltalte 4 betegnet som gode. Tiltalte 4 oplyser videre, at han har et aktivt og socialt fritidsliv, hvor han er sammen med sine venner, spiller fodbold og svømmer. Endvidere nyder han at tage på ferie med sin familie. Tiltalte 4 angiver at være fysisk sund og rask. Om sit psykiske helbred oplyser han, at han forud for den verserende sag havde det godt psykisk og følte, at han havde et godt liv. Herunder nævner han, at han blandt andet havde fundet en skole, hvor han trivedes. Aktuelt oplyser han, at den verserende sag fylder meget i hans hoved, og at han er nødt til at have noget at be-skæftige sig med, for ikke at tænke konstant på den verserende sag. Han angiver hertil, at han skal have en samtale med en psykolog på den institu-tion hvor han aktuelt opholder sig, hvilket han ser frem til. Han oplyser, at sagen gør ham bange for fremtiden, og hvad der kommer til at ske. Tiltalte 4 angiver, at han aldrig har indtaget nogen former for rusmidler. Angående fremtidsplaner oplyser Tiltalte 4, at han har en drøm om at blive bygningskonstruktør og i den forbindelse er blevet optaget på et gymnasium, hvor han skal starte HF. Tiltalte 4 er orienteret om betingelser ved en eventuel betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen, og er indforstået med og villig til at overholde sådanne vil-kår. Kriminalforsorgens konklusion og begrundelse side 45 Kriminalforsorgens konklusion: Sagen fremsendes uden konklusion, idet personundersøgelsen skal forelægges Ungesamrådet. Ungesamrådet vil efterfølgende fremkomme med konklusion.” Ungesamrådet har den
august 2024 afgivet en indstilling, hvoraf fremgår blandt andet: ”Baggrunden for den konkrete indstilling: Borgercenter Børn og Unge Brønshøj-Husum-Vanløse (herefter BBU), har haft kendskab til Tiltalte 4 og familien siden november
i marts 2024 blev Tiltalte 4 varetægtsfængslet i surrogat. Forud for vare-tægtsfængslingen har der ikke været iværksat støttende indsatser. Tiltalte 4 er 16 år og bor i Brønshøj sammen med sine forældre og fire søsken-de. Familiens børne- og ungerådgiver oplever at familien bakker op om, tager ansvar for og drager omsorg for Tiltalte 4, på en sådan måde, at der ik-ke er bekymring for Tiltalte 4's trivsel og udvikling. I samtale med børneog ungerådgiver fremstår Tiltalte 4 imødekommende og venlig, samt er han be-skrevet velfungerende af personale på hans tidligere skole og på Institution. Det er BBU’s vurdering, at Tiltalte 4 er en ung person, som forud for hændelsen og varetægtsfængslingen var i gang med en stabil hverdag beståen-de af skole, fritidsliv, venskaber og familieliv. Personalet fra Institution beskriver, at Tiltalte 4 igennem de seneste måneder har haft en nedadgående trivsel grundet den aktuelle sigtelse, hvilket har medført at han ikke læn-gere udviser samme motivation for skole og har udvist en negativ adfærd. I juni 2024 fik Tiltalte 4 bevilliget en ekstern psykolog, da han oplever fysiske og psykiske belastningsreaktioner på baggrund af hændelsen, men efter en enkelt samtale, udmeldte Tiltalte 4, at han ikke mente, at det var det rette match. Der er i april 2024 udarbejdet en YSL-screening, der er et screeningsværktøj til at vurdere unges risiko for recidiv. Screeningen viser at der er lav risiko for at Tiltalte 4 begår kriminalitet. Aktuelt har Tiltalte 4 afsluttet
klasse på Skole 1, mens han har væ-ret varetægtsfængslet. Det fremgår af skolens statusudtalelse, at Tiltalte 4 kan mestre det faglige så længe han deltager og fremmøder i skolen. På nuværende tidspunkt har Tiltalte 4 søgt ind på Skole 2 og han vil på sigt gerne uddanne sig som bygningskonstruktør eller ingeniør. I sin fritid har Tiltalte 4 haft et fritidsjob i en dagligvarebutik, men har opsagt det, da han hellere vil fokusere på sin interesse ii at klippe hår som frisør. Det er BBU’s samlede vurdering at Tiltalte 4 har behov for særlig støtte jf. Barnets lov § 32 i form af støttende indsatser. BBU vurderer, at Tiltalte 4 har behov for støtte for at afhjælpe ham, i den mentale belastning han befinder side 46 sig i grundet hændelsen, for at sikre Tiltalte 4 en god trivsel og udvikling. BBU vurderer derudover, at Tiltalte 4 kan have behov for støtte til at genetablere sig i hverdagen ved løsladelse. Ungesamrådets indstilling: Såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en hel eller delvis betinget dom, er det Ungesamrådets vurdering, at Tiltalte 4 er egnet til at modtage en sådan afgørelse. Vedr. samfundstjeneste: Det vurderes, at Tiltalte 4 – grundet sin unge alder – umiddelbart ikke er egnet til en hel eller delvist betinget dom med vilkår om samfunds-tjeneste. Vedr. Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at sagen skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvorfor retten skal tage stilling til om Tiltalte 4 skal have sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet jf. Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet §
For at undgå ”dobbelttilsyn” i tilsynsperioden anbefaler Ungesamrådet, at der ved domsafsigelse udelukkende fastsættes tilsyn af én enkelt myndig-hed medmindre andet er absolut nødvendigt. Det bemærkes hertil, at en kombination af vilkår om samfundstjeneste samt vilkår om, at sagens skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet vil kunne medføre et ”dobbelttilsyn” idet både Ungekriminalforsorgen og Kriminalforsorgen vil skulle føre tilsyn med den dømte, såfremt Ungdomskriminalitetsnævnet fastsætter et forbedringsforløb jf. Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet jf. §§ 12-14.” Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret supplerende, at han har fortsat sin skolegang under sin varetægtsfængsling, selvom det har været be-sværligt. Det er foregået via Teams, hvor han har talt med sin lærer. Han har haft mundtlige og skriftlige prøver, som han har bestået. Det er fortsat hans ønske at uddanne sig til bygningskonstruktør. Han oplever sin familie som støttende. Han kan flytte hjem til sine forældre igen, når denne sag er afslut-tet. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den
marts
Tiltalte 1 side 47 Der er af Kriminalforsorgen den
juni 2024 foretaget en personundersø-gelse vedrørende Tiltalte 1, hvoraf fremgår blandt an-det: ”Resumé: Sagen drejer sig om den 15-årige Tiltalte 1 (Initialer 1), der er født og opvokset i et nabolag til København hos gifte forældre, som nr. 5 af 5 søskende. Han beskriver sine opvækstforhold som gode, og forholdet til sine forældre og søskende som godt. Tiltalte 1 bor stadig hjemme, hvor han har eget værelse. Tiltalte 1 er ikke i parforhold, og har ikke børn. Aktuelt er Tiltalte 1 ved at tage
klasses eksamen, og han er optaget på Høje-re Forberedelseseksamen med start i sensommeren
Han bliver for-sørget af sine forældre og har søgt flere fritidsjob, uden resultat. I fritiden studerer Tiltalte 1 til eksamen, og derudover tilbringer han tid med si-ne venner og familie. Tiltalte 1 angiver at være fysisk sund og rask. Han giver udtryk for at trives godt, og han har aldrig modtaget hverken psykologisk eller psykiatrisk behandling. Tiltalte 1 drikker aldrig alkohol og han indtager ingen former for eu-foriserende stoffer. Angående fremtidsplaner agter Tiltalte 1, at færdiggøre sin 9.klasse og derefter starte på HF. Derudover drømmer

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:FRB:2026:SS0000000162 Tiltale for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, og legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig k