← Danmark

Tiltale for bl.a. bedrageri af særlig grov karakter i medfør af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2. Påstand om konfiskation og rettighedsfrakendel

Retten i Glostrup Udskrift af retsbogen Den

  1. april 2026 kl. 09.15 blev retten sat af Dommer med Domsmand 1 og Domsmand
  2. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten. Rettens nr. S41-2479/2025 Politiets nr. 0700-76141-00815-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1978) Anklager 1 og Anklager 2 var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt et anklageskrift af
  3. marts 2026 med bilag, der erstatter tidligere anklageskrifter af
  4. februar 2025,
  5. juni 2025 og
  6. marts
  7. Advokat Kåre Pihlmann var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte. Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fødselsdato. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageskriftet blev læst op og blev berigtiget således, at der indsættes ”reel” foran ”ejer” i anklageskriftets forhold 3 – såvel i den principale, subsi-diære og mere subsidiære påstand. Tiltalte nægtede sig skyldig. Anklageren forelagde sagen, og forsvareren supplerede forelæggelsen. Under den supplerede forelæggelse ønskede forsvareren at dokumentere et brev af
  8. oktober 2021 fra Københavns Vestegns Politi til Statsadvokaten (fil 1, side 127), hvilket anklageren protesterede imod, idet han bl.a. henviste til, at der er tale om et internt dokument. side 2 Spørgsmålet blev drøftet, og forsvareren frafaldt dokumentation af bilaget. Tiltaltes forklaring afgivet i BS-42547/2020-SHR og gengivet i Sø- og Handelsrettens dom af
  9. september 2022 (fil 4, side 1126 ff.) blev oplæst. Tiltalte vedstod forklaringen, idet han dog bemærkede, at antallet af klager er forkert. Der var cirka én pr. 1000 kunder. Han var direktør for flere af selskaberne, herunder Virksomhed ApS 2, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS
  10. Person 2 og Person 1 stiftede selskaberne, og han var også selv med til at starte dem og indgik i driften fra begyndelsen. Foreholdt hjælpebilag (fil 1, side 1205) forklarede han, at Person 2 er hans kompagnon, og Person 1 er hans samlever. Han står ikke som ejer af nogle af selskaberne, fordi det var Person 2 og Person 1, der havde kapitalen, så rollefordelingen blev sådan, at de stod som ejere, og han blev direktør. Som der blev redegjort for i Sø- og Handelsretten, var der tre danske selska-ber og et hovedselskab, der havde varelageret, og et yderligere selskab, der hed Virksomhed ApS
  11. Der var også nogle udenlandske selskaber i Norge, Sverige, England og Tyskland. Der var ét hovedselskab, som ejede varelage-ret. Virksomheden er nu i Erhvervsområde. De tre selskaber, som sagen vedrører, blev drevet sammen rent praktisk og fra samme adresse. Det var også de samme medarbejdere, men de var ansat i holdingselskabet. Oprindeligt købte selskaberne en standardiseret hjemmeside fra DanDomæ-ne, som var baseret på en såkaldt “plug and play” -løsning. Man kunne be-stemme systemets opbygning og udseende, men der var en række begræns-ninger i starten i forhold til at justere til deres behov. Det var ikke muligt at købe en “plug and play” -løsning, som understøttede abonnementer. De over-vejede hele tiden, hvordan de skulle gøre. Vedrørende de udenlandske hjemmesider nævnt i anklageskriftet forklarede tiltalte, at de startede med at etablere Virksomhed ApS 2 i Danmark, og de havde kon-takt med DBK – Dansk Bogdistribution. Herefter ønskede de adgang til det tyske marked og fik kontakt til deres tyske samarbejdspartner, som er en tysk pendant til DBK. Det samme gjorde de i Sverige. Der blev derfor også solgt til indkøbspris i både de tyske og svenske selskaber. Det var en løbende pro-ces. Hjemmesidedesignet i udlandet er i det væsentlige identisk med det danske design. Hjemmesiderne er overordnet ens men tilpasset det pågældende sprog. Hjemmesiderne udvikledes løbende, men hver gang de hævede oplysningsniveauet, gjorde de det samme på alle hjemmesiderne. Foreholdt henvendelse fra Forbrugerombudsmanden vedrørende Virksomhed ApS 1's side 3 handelspraksis af
  12. juni 2017 (fil 1, side 98) forklarede han, at han var involveret i selskaberne på det tidspunkt. Da selskaberne modtog henven-delsen fra Forbrugerombudsmanden, kontaktede de en advokat, som de hå-bede, kunne hjælpe dem. Det ligger mange år tilbage. Advokaten vurderede, at Forbrugerombudsmandens standpunkt ikke var korrekt, og opfordrede selskaberne til at rette henvendelse til Forbrugerombudsmanden for at få et møde eller få uddybet, hvad der skulle gøres anderledes. Foreholdt høring vedrørende markedsføring på Hjemmeside 1 af
  13. oktober 2017 (fil 1, side 101 og 103) forklarede han, at da de modtog det første brev, bad han advokaten om at skrive til Forbrugerombudsmanden med henblik på at indlede en dialog. De modtog ikke svar, og Forbrugerombudsmanden reagerede ikke på henvendelsen. Da de senere modtog et nyt brev, fandt han dette bemærkelsesværdigt, at Forbrugerombudsmandens holdning var så langt fra advokatens. Han forsøgte herefter at undersøge markedet med henblik på at finde en mere kvalificeret advokat og engagerede en ny Advokat. På baggrund af den nye henvendelse vurderede Advokat, at oplysningsniveauet på hjemmesiden skulle hæves, og der blev derefter sendt et nyt brev til Forbrugerombudsmanden for at finde ud af, at om "de var der", eller hvad der skulle til. Foreholdt eksempel på bekræftelsestekst af
  14. oktober 2017 i brevet fra Advokatfirma 1 (fil 1, side 106) forklarede han, at han ikke kan huske bekræftelsesteksten, som deres daværende advokat sendte. Fore-holdt samme brev, og at der først nederst på side 5 af 8 står noget om med-lemsbetingelser og accept af abonnementsbetingelser (fil 1, side 107-111), forklarede han, at han var næsten sikker på, at det var det, der blev vedhæftet mailen med ordrebekræftelsen, der blev sendt til kunderne. Han kan godt nu se, at de nok skulle have gjort det mere klart i forhold til den gennemsnitlige forbruger. Selskaberne rakte ud for at få hjælp. Ved afslutning af en ordre skulle man sætte flueben ved handelsbetingelserne eller medlemsbetingelser-ne. Han mente, at dette skete i forbindelse med ordrebekræftelsen. Forevist samme brev med skærmprint af forsiden på Hjemmeside 1 (fil 1, side 117) forklarede han, at han mente, at oplysningerne fremgik ne-denunder, men nu kan han se, at det skulle have været gjort bedre. Foreholdt brev fra Forbrugerombudsmanden vedrørende markedsføring på Hjemmeside 1 af
  15. december 2017 (fil 1, side 118), hvoraf det fremgik, at det ik-ke var nok, forklarede han, at de også gjorde mere, men de famlede i blinde. Løsningen med musefunktionen blev senere anvendt af Forbrugerombudsmanden i deres guide. Forbrugerombudsmanden burde have udarbejdet gui-den tidligere. Selskaberne ønskede at gøre det bedre. De var jo kede af, at nogen føler, at de ikke blev oplyst ordentligt. Foreholdt afsnittet om politianmeldelse i Forbrugerombudsmandens brev af
  16. december 2017 (fil 1, side 119), forklarede han, at truslen om politian- side 4 meldelse ikke var behagelig, og at han blev rystet over det. Selskaberne forsøgte herefter at foretage yderligere ændringer af hjemmesiden. De overveje-de ikke at lukke hjemmesiden. De havde ansatte, så det var svært. Han for-klarede, at det letteste ville have været at få et møde og indgå i dialog med Forbrugerombudsmanden. De havde en dialog med tyske myndigheder og fik talt om, hvordan løsningen skulle være. Foreholdt advokatens brev til Forbrugerombudsmanden af
  17. marts 2018 (fil 1, side 121) forklarede han, at dette var det forhold, han tidligere havde refe-reret til. Han oplyste, at det var vanskeligt at indhente rådgivning, idet der ik-ke forelå nogen guide eller vejledning. Foreholdt Forbrugerombudsmandens brev vedrørende Virksomhed ApS 1's mar-kedsføring af
  18. juli 2018 (fil 1, side 283), og at de var blevet politianmeldt, forklarede han, at de ikke var nået i mål. Det var nok der, han fik fat på Advokatfirma
  19. Foreholdt samme brev med skærmprint fra forsiden af Hjemmeside 1 (fil 1, side 286-288) forklarede han, at der ikke var tale om forsiden, men derimod en ”produktkarrusel” . ”Mouseover” funktionen med “i” , hvor man kunne føre musen hen over, var fortsat aktiv. Adspurgt om hvorfor de stadig havde den løsning, efter Forbrugerombudsmanden havde skrevet i december 2017, at det ikke var nok, forklarede han, at han mente, at det ifølge quickguiden var tilladt. Det er rigtigt nok, at guiden først kom senere. De skrev ”medlemspris” og lavede en pop-up, fordi det var det, der blev resultatet af, at de havde talt med alle mulige om, hvad de skulle gøre. Fore-holdt samme brev med skærmprint af produktside (fil 1, side 289) forklarede han, at de burde have skrevet betingelserne tydeligere. Der blev senere ud-sendt en vejledning. Selskaberne talte med flere forskellige rådgivere om, hvordan forholdene skulle håndteres. Resultatet heraf fremgår af billedet. Foreholdt samme brev med skærmprint af indkøbskurv (fil 1, side 290) bekræftede han, at hvis man købte produktet, endte man samtidig med at betale 89 kr. i medlemskab. De var begrænset af ”plug and play” -løsningen, så de kunne ikke skrive abonnementsprisen i indkøbskurven. Forevist samme brev vedrørende afsluttende ordreside fra hjemmesiden (fil 1, side 291) forklarede han, at det er rigtigt, at man endte med at betale 89 kr. for et abonnement, og at de fandt ud af, at dette burde have fremgået under totalprisen. Forevist samme brev med foto af ordreresumé fra hjemmesiden (fil 1, side 292) forklarede han, at den viste boks også var den, hvor krydset ved medlemsbetingelserne var placeret. Teksten med mindre skriftstørrelse og en lysegrå farve burde have været anderledes udformet. Det kan han godt se nu. Der havde været mange personer involveret. Efter hans overbevisning havde de gjort, hvad de skulle på det tidspunkt i
  20. side 5 Han kan bekræfte, at det var nogenlunde samme forløb med de to andre selskaber. De modtog først en høring og senere en politianmeldelse. Hjemmesiderne lignede hinanden udseendemæssigt. Hvis man tilføjede varer i indkøbskurven, fungerede det ens på alle hjemmesider. Det er korrekt, at man ved et medlemskab fik adgang til alle tre hjemmesider. Adspurgt om man som køber blev orienteret herom, forklarede han, at det kunne de nok have arbejdet mere på. Man modtog ikke en velkomstmail eller lignende om adgang til alle tre hjemmesider. Han mener, at det fremgik af handelsbetin-gelserne. Det varierede meget, hvad og hvor mange gange kunderne foretog køb. Foreholdt skærmprint af FAQ om opsigelse af medlemskab på Hjemmeside 4 (fil 1, side 438) forklarede han, at kunderne ikke fik en mail med et kodeord, fordi de havde valgt en løsning, der skulle være mere smidig for kunderne. De begyndte senere at udsende nyhedsbreve til kunderne, men de gjorde det ikke i starten. Han kan ikke erindre, hvornår dette blev påbegyndt, eller om det var nærmere 2017 end
  21. Han tror, at det var, da de fik adresse på Erhvervsområde. Det var ikke ham men en markedsføringsafdeling, der sad med det. Fakturaerne blev udformet med inspiration fra andre medlemsfordelsklubber. De undersøgte, hvad andre klubber gjorde, og lænede sig op ad, hvad andre gjort i markedet, herunder Netflix, TV2-Play, Mofibo, Luxplus, Politiken, Wolt etc. Man skulle logge på for at finde en faktura. Betalingerne blev løbende opkrævet hver
  22. dag. Den første opkrævning skete 10 dage efter aftalens indgåelse, og herefter blev der hævet hver
  23. dag. Det giver forskydninger, for-di der er måneder med 28, 30 og 31 dage. Ved betaling af det månedlige abonnement anvendte selskaberne indledningsvist en mindre betalingsudbyder, Yourpay, hvor det ikke var muligt selv at bestemme teksten på betalingsposteringerne. Senere skiftede selskaberne til en anden udbyder, hvorefter webshoppens navn fremgik af posteringerne. De havde kontrakt med Yourpay i cirka halvandet år, vil han mene. De oplevede utilfredshed hos kunderne over angivelsen på posteringer, da de samarbejde-de med Yourpay. Foreholdt liste udarbejdet af Vidne 4 og fremsendt til politiet (fil 1, side 685) forklarede han, at forskydningerne i betalingsdatoer skyldes månedernes længde. Det kunne også skyldes manglende dækning på kunder-nes betalingskort. Systemet var indrettet til at opkræve abonnementet hver
  24. dag. Foreholdt at der er mindre end 30 dage mellem hævningen den
  25. december 2018 og den
  26. januar 2019 forklarede han, at han ikke kan sige, hvorfor det er. Adspurgt om han har været inden over systemet med abonnementsopkrævningerne forklarede han, at det skulle laves til at hæve hver
  27. dag. side 6 Foreholdt brev fra Forbrugerombudsmanden til Statsadvokaten af
  28. november 2021 og oplysninger om klager og anmeldelser på Trustpilot og mail fra Forbrugerombudsmanden af
  29. marts 2022 til deres daværende advokat med skærmprint fra Trustpilot (fil 1, side 131 og side 353) forklarede han, at de dårlige anmeldelser gjorde ham træt, og selskaberne forsøgte at afhjælpe problemerne. Senere opnåede de en bedre Trustpilot-score. Mange af de negative anmeldelser blev afgivet efter Forbrugerombudsmandens pressemeddelelser. Der fulgte en masse medieomtale, og de kunne tydeligt se, at det medførte, at der kom flere klager. Nogle af dem var ikke engang kunder. Der var samtidig mange tilfredse kunder. I forbindelse med en pressemeddelelse var der korrespondance med Forbrugerombudsmanden vedrørende deres svar på Trustpilot. Quickguiden var på dette tidspunkt offentliggjort, og selskaberne fulgte denne. Han mener der-for, at det var korrekt, at de i december 2021 som svar på nogle Trustpilotanmeldelser havde angivet, at de fulgte Forbrugerombudsmandens retningslinjer. Forevist samme sted med et skærmprint fra Trustpilot af
  30. januar 2022 (fil 1, side 354) forklarede han, at de skrev, at politianmeldelsen var afvist, idet politiet havde oplyst, at der ikke var grundlag for sagen. Han havde været hos politiet fire gange, og politiet oplyste, at der ikke var noget at komme ef-ter. Oplysningen om, at sagen var afvist, beroede på hans opfattelse efter mø-derne med politiet. Svarene på Trustpilot blev udarbejdet af en kundeservicemedarbejder. Han er direktør og har ikke instrueret medarbejderen direkte, men der har været drøftelser om standardforhold. Han havde orienteret kundeservicemedarbejderne om, hvad der var sket i virksomheden. Han havde helt sikkert fortalt dem, at politibetjenten havde sagt til ham, at der ikke var nogen sag. Det er rigtigt, at der ikke var nogen endelig afgørelse på det tidspunkt, så det skulle nok have været formuleret anderledes. Foreholdt om Forbrugerombudsmandens pressemeddelelser af
  31. marts 2022 (fil 1, side 365) gav anledning til, at de ændrede på tingene, forklarede han, at der var flere, der kiggede på det. Han kiggede selv på det, og deres ban-kers jurister gjorde også, og de vurderede, at selskaberne handlede korrekt. Det gjorde deres advokat også. Han synes, at de søgte rådgivning fra mange relevante instanser. De tre selskaber drev abonnementsforretningen, så de havde næsten kun indtægter. Der var et hovedselskab, som varetog lager, logistik, drift og perso-nale. Varerne blev solgt til indkøbspris, og de tjente derfor ikke på varen. Den primære omsætning vedrørte abonnementer. Det er korrekt, at omsætningen steg, således at selskaberne omsatte for mere side 7 end 100.000.000 kr. årligt. Han kan ikke erindre fordelingen på de tre selskaber. Der var desuden hjemmesider i Sverige og England, men den største omsætning lå i den danske virksomhed. De ansatte tyske, norske og engelsktalende medarbejdere til at arbejde med de udenlandske hjemmesider. Han fik en god løn som direktør i form af en fast månedsløn. Der var ikke nogen overskudsdeling. Selskaberne blev købt af et konsortium af investorer i august
  32. Han har ikke været inde over driften, fra de overtog dem den
  33. juli
  34. Han har ikke haft noget med selskaberne at gøre siden hen. Foreholdt Forbrugerombudsmandens henvendelse vedrørende Virksomhed ApS 1 af
  35. juni 2017 (fil 1, side 98) forklarede han, at de havde gennemgået pressemeddelelsen. Foreholdt Forbrugerombudsmandens vejledning om oplysningskrav ved onli-ne salg af abonnementer af
  36. december 2016 (fil 1, side 1168) forklarede han, at de på baggrund af den rådgivning, de modtog fra deres advokat, hav-de den opfattelse, at de handlede korrekt. De havde gennemgået både ”NetTjek” og pressemeddelelsen. Han kan ikke med 100 % sikkerhed sig, om han selv havde set vejledningen. Han har set så meget. Ad vejledningens punkt 1 om abonnementets vigtige egenskaber forklarede han, at han tror, at de tilbage i sommeren 2017 oplyste kunderne ud fra den vejledning, de fik af deres daværende advokat. Ad punkt 2 forklarede han, at det er rigtigt, at der var en bindingsperiode på 40 dage. Han kan i dag godt se, at det burde have været håndteret bedre. Han modtog rådgivning fra både advokater og banker og regnede derfor med, at de handlede korrekt. Han kan ikke med 100 % sikkerhed svare på, om han dengang syntes, at abonnementsbetalingen var præsenteret på lige fod med betalingen for varen. Han havde ikke modtaget oplysninger om, at oplysningerne skulle fremgå med samme farve og skriftstørrelse. Han havde den opfattelse, at han handle-de lovligt. Forevist foto fra hjemmesiden i Forbrugerombudsmandens brev vedrørende Virksomhed ApS 1's markedsføring af
  37. juli 2018 (fil 1, side 292), forklarede han, at de valgte at anvende mindre skriftstørrelse, fordi der var mange an-dre, der gjorde det. Han mente, at dette var lovligt. Han kan godt se nu, at det måske skulle have været mere tydeligt. Det var ikke hans intention, at en mindre skriftstørrelse skulle medføre, at det var mindre synligt for kunderne, så de ikke opdagede oplysningerne. Han kan godt se, at det kan se sådan ud, men det er jo ikke så utydeligt, som det fremstår på den indscannede kopi i ekstrakten. Det var ikke fordi de med vilje ville snyde forbrugerne. Abonnementsprisen varierede fra land til land. Han mener ikke, at abonne- side 8 mentspriserne steg for de danske abonnementer. Han oplyste, at hvis de gjor-de, skulle kunderne orienteres, men han kan ikke erindre, om det var sket. Der var mange forhold, der skulle håndteres. Deres overskudsmodel var abonnementerne. De begyndte at reklamere for medlemsfordele senere hen. De var en opstartsvirksomhed, så de fandt ud af mange ting undervejs. Man skal have tilladelse til at skrive til folk, og så skal man sikre sig, at mailen ikke ryger i spamfilter. Det var nok i 2021 eller 2022, at de begyndte at skrive ud til medlemmerne. Han fik mindst 75.000 kr. om måneden. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at selskaberne havde gjort en betydelig indsats for at få attraktive mærker ind, som kunderne kunne købe til indkøbspris. Det har ikke været hans intention at få folk til at indgå abonnementer, uden at de vidste det. Det var ikke for at lokke folk i en fælde. Idéen var, at jo flere ting de kunne sælge til indkøbspris, og jo mere folk kunne spa-re, jo større sandsynlighed var der for, at kunderne ville blive med at være kunder. Hver enkelt hjemmeside var placeret i sit eget selskab. Der har været nogle fordele ved samdriften. Virksomhederne var fysisk placeret på samme adres-se, og alle 56 ansatte arbejdede så vidt muligt fra samme adresse, men der var en periode, hvor de midlertidigt havde flere adresser, fordi de havde brug for mere plads. Virksomhed ApS 2 forhandlede bøger og havde et sortiment på ca. 50.000 60.000 titler omfattende danske bøger af alle typer, herunder også studiebøger. Det var alle bøger fra alle forlag i Danmark, som de fik igennem DBK. Han solg-te blandt andet jurabøger til en studerende, som købte alle sine bøger der. Kunden havde sparet 1.500 kr., men indgav alligevel en klage, fordi han hav-de set, at der var en sag mod dem. Sortimentet på Hjemmeside 1 var mere parfume, kosmetik og den slags varer, som man finder i Normal og Matas, men også Lego, elektronik, vin og spiritus. De havde 200.000 varenumre. Hjemmeside 1 henvendte sig primært til kvinder, mens Hjemmeside 6 primært henvendte sig til mænd. Hver dag kom der blandt andet en kurér fra DBK med en palle bøger, og så kunne varerne pakkes om og videresendes til kunderne. Det gjaldt også an-dre varer - f.eks. dyr parfume, som de købte via parallelimport. Produkterne kunne sælges så billigt, at nogle kunder troede, der var tale om kopivarer. Der kom rigtigt mange varer ind hver dag, og derudover havde de et stort varelager. Virksomhederne rådede over en lagerbygning på ca. 4.000–5.000 kvadratmeter. De havde et lager for 22.000.000 kr. Lageret var på 4500 m
  38. De sendte omkring én million pakker om året. De var lidt flere end 56 ansat- side 9 te, da de var flest. Han tror, at de næsten var oppe på
  39. Virksomheden havde en økonomiafdeling, en marketingafdeling, kundeservice, lager og IT-afdeling. IT-afdelingen stod for udformningen af hjemmesiderne og bestod af syv programmører, en leder samt et par designere. Da det var størst, var der således ca. 10 ansatte i IT-afdelingen. De lavede også styresystemer til la-gerstyring. Der var en dialog med IT-afdelingen om udformningen af hjemmesiderne på nogle møder, efter at virksomheden havde modtaget henvendelser fra Forbrugerombudsmanden. Til møderne deltog han selv, Person 2, afdelingsledere og oftest også dem, der arbejdede på hjemmesiderne. Beslutningerne om udformningen af hjemmesiderne blev truffet i fællesskab i gruppen og i samråd med virksomhedens daværende advokat fra Advokatfirma
  40. Person 2 ejede virksomheden og havde ret til at blande sig i alt. Han var på kontoret hver dag. Han deltog også i møderne, hvor der blev truffet beslutninger om hjemmesiderne. Foreholdt brev fra Forbrugerombudsmanden til Statsadvokaten af
  41. november 2021 (fil 1, side 135) forklarede tiltalte, at pop-up løsningen mødte brugeren, lige meget om man kom direkte ind på hjemmesiden eller via Facebook eller noget andet. Det var ikke muligt at anvende hjemmesiden uden at klikke ok til pop-uppen. Den kunne ikke undgås. Pop-uppen var implemente-ret på alle tre hjemmesider i hvert fald senest den
  42. august
  43. Pop-uppen fremgik som en løsning i quickguiden, som blev offentliggjort i
  44. Der var ligeledes en pop-up på de udenlandske hjemmesider. Det var muligt at købe de samme varer uden at oprette medlemskab. Foreholdt samme brev med skærmprint af en produktside (fil 1, side 149) forklarede tiltalte, at hvis man førte musen hen over “i” -ikonet, fremgik oplysninger om, at medlemsprisen var knyttet til et abonnement. Denne funkti-on var til stede på alle tre hjemmesider. Når man blev præsenteret for prisen, blev man samtidig gjort opmærksom på medlemsprisen. Under medlemspri-sen var angivet normalpris. Produkterne kunne købes til en højere pris uden at tegne abonnement. Foreholdt brev fra Forbrugerombudsmanden af
  45. juli 2018 vedrørende Virksomhed ApS 1's markedsføring med skærmprint af afsluttende ordreside med indkøbskurv (fil 1, side 292) forklarede han, at det blev oplyst, at der var en bindingsperiode på 14 dage, hvilket er almindeligt mange steder. Hans ambition var at skabe verdens bedste fordelsklub, og at kunderne skulle være der, fordi de havde lyst til at være der. Der var ingen, der havde sagt til dem, at bindingsperioden skulle være 14 dage. Forevist Forbrugerombudsmandens redegørelse vedr. Hjemmeside 1 af
  46. marts 2022 med skærmprint af banneret øverst på forsiden (fil 1, side 185-186) forklarede tiltalte, teksten var ens på alle tre hjemmesider, også på de uden- side 10 landske. Da de havde YourPay, stod der YourPay på kundernes kontoudtog, og det kunne de ikke ændre, men derefter sørgede de for, at hjemmesidens navn stod på kontoudtogene. Person 3 var den betjent, han havde haft flere samtaler med, og som mundtligt havde tilkendegivet, at sagen ikke havde noget på sig. Foreholdt gengivelsen af hans forklaring i dommen afsagt af Sø- og Handelsretten af
  47. september 2022 (fil 4, side 1127), forklarede han, at der rettelig var én klage pr. 1.000 medlemmer. Af de i alt 450 klager udgjorde ca. 10 % klager fra personer, som slet ikke var medlemmer. I øvrigt havde flere af kunderne sagt, at de havde læst det med abonnementet, men at de klagede, fordi de havde læst, at de kunne få pengene tilbage. Der var desuden svenske og tyske hjemmesider samt hjemmesider i Finland, Norge og England. Der var aktivitet i Norge, England, Tyskland og Sverige, men i mindre omfang i Finland. Den svenske hjemmeside var målrettet det svenske marked. Bøgerne var svenske, og betaling for bøgerne skete i svenske kroner. Der var kontakt til et forbrugerklagenævn i Sverige, hvilket blev håndteret af kundeservice. Virksomheden fik medhold i samtlige svenske forbrugerklager. Der var ingen drøftelser med forbrugermyndighederne i øvrigt, for de syntes, at det var fint. Tilsvarende gjorde sig gældende for Tyskland. Her var der tale om tyske bø-ger, og betaling skete i euro. Der havde været kontakt med en tysk forbrugerorganisation, og så kontaktede virksomheden en tysk advokat. På denne baggrund blev der opnået enighed om, hvordan hjemmesiden skulle udformes inden for rammerne af de tyske forbrugerretlige regler, og så rettede de til og hørte ikke mere til det. Adspurgt af anklageren på ny forklarede tiltalte, at ændringen, der gjorde det muligt at købe produkter til normalpris uden abonnement, blev gennemført hurtigt. Dette skete, så de også kunne sælge produktet til dem, der ikke ville have et abonnement og købe til medlemspris. Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at hun er souschef hos Forbrugerombudsmanden, og at hendes arbejdsopgaver i dag består i at håndhæve markedsføringsloven sær-ligt på børn- og ungeområdet. Hun startede med at arbejde hos Forbrugerombudsmanden i sommeren 2019 og overtog dengang sagerne vedrørende de fordelsklubber, som i dag bliver omtalt som uønskede abonnementer. side 11 Forbrugerombudsmanden så mange forskellige former for uønskede abonnementer, særligt i relation til webbutikker, hvor forbrugere, der købte et pro-dukt, samtidig blev tilknyttet et abonnement. Forbrugerombudsmanden mod-tog mange klager herover i årene 2017-
  48. De brugte kreditkortoplysnin-ger, der var brugt til at købe produktet, til at trække betaling for abonnemen-tet. Der er ikke i sig selv noget galt i, at man bliver tilmeldt et abonnement. Problemet i disse sager var, at det ikke var oplyst klart og tydeligt, at forbru-gerne blev medlemmer og tilmeldt et abonnement. Mange kunder blev først opmærksomme på det via deres kontoudtog, og nogle havde betalt i længere perioder uden at være klar over abonnementsforholdet. Det gjaldt ikke kun de i sagen omhandlede selskaber men også andre. Begrebet “dark patterns” dækker over designmetoder, som visse virksomhe-der anvender ved udformning af hjemmesider, og som har til formål at aflede forbrugeren og flytte opmærksomheden væk fra det, der er vigtigt. Forbrugerombudsmanden har en søstermyndighed i Holland, der har under-søgt disse metoder. Brugen af et lille “i” -ikon med mouse-over funktion kan være problematisk. Foreholdt rapporten Effective online information (fil 1, side 1231-1237) forklarede hun, at en visningsprocent på 2,45 % indebærer, at færre end tre ud af 100 personer reelt scroller over det og ser informatio-nen. Forbrugerombudsmanden har også talt med adfærdsrådgivere i Konkurrencestyrelsen, der forsker i disse ”dark patterns” . De har også fået at vide, der findes faste standarder for, hvor fremtrædende oplysninger skal være på en hjemmeside, også af hensyn til svagtseende. En pop-up-løsning kan afhjælpe problemet, men det forudsætter, at informationen præsenteres meget tydeligt. Det viser sig, at forbrugere ofte accepte-rer en pop-up, som f.eks. ofte ses vedrørende cookies, uden at læse indhol-det. Foreholdt Forbrugerombudsmandens vejledning af
  49. december 2016 om oplysningskrav ved online salg af abonnementer (fil 1, side 1168) forklarede hun, at hun kender vejledningen, som er offentligt tilgængelig på Forbrugerombudsmandens hjemmeside. Virksomheder bliver henvist til vejledningen. Nogle år modtog Forbrugerombudsmanden mellem 600 og 700 klager vedrørende hjemmesider med abonnementsmodeller. De er ikke så mange medarbejdere, så når der kom så mange klager om det samme, fulgte Forbrugerombudsmanden en fast procedure i disse sager. Når der første gang blev modtaget klager, sendte de først en henvendelse til virksomheden og henviste til vejledningen og håbede, at virksomheden ville rette ind. Hvis man opfyldte punkterne i vejledningen, gav det ikke anledning til problemer. Forbrugerombudsmanden udarbejdede en quickguide med henblik på at råd- side 12 give virksomhederne og komme med eksempler på, hvordan man kunne op-lyse korrekt. Der var mange, der ville have, at Forbrugerombudsmanden ud-øvede juridisk vejledning om, hvordan man kan gøre det. Vejledningsnotatet er fortsat gældende, for det er baseret på lovgivningen. Der var mange uhen-sigtsmæssige tolkninger af quickguiden, og den blev senere trukket tilbage, efter at myndigheden blev klogere på problematikken omkring “dark pat-terns” , hvilket adfærdsforskere havde gjort opmærksom på. En løsning med en pop-up var ikke nødvendigvis nok, og hvis der er andre ting, der afleder opmærksomheden, er det ikke sikkert, at forbrugerne ser oplysningen. F.eks. kan brug af farver eller symboler, billeder eller logoer virke distraherende og aflede opmærksomheden. Hun bekræftede, at hvis man fulgte quickguiden, men også gjorde en masse andre ting oveni, ville det derfor ikke have den ønskede effekt. Der var mange, der gik ind og brugte pop-up funktionen. De havde sat nogle ret specifikke krav til den pop-up funktion, men der var man-ge uhensigtsmæssige tolkninger af quick guiden, og de blev mødt meget af virksomheder, der mente, at de havde gjort nok, når bare de havde lavet en popup. Quickguiden blev trukket tilbage før Vestre Landsrets dom i april 2022, refereret i TFK 2022.247, men hun kan ikke huske præcist hvornår. Foreholdt henvisning til Trustpilot-anmeldelser i Forbrugerombudsmandens brev til Statsadvokaten af
  50. november 2021 (fil 1, side 131) forklarede hun, at Trustpilot er et standardredskab, som Forbrugerombudsmanden anvender til at vurdere både positive og negative anmeldelser og se, om der er flere, der beskriver det samme, som de klager, de har modtaget. Foreholdt samme brev (fil 1, side 133) forklarede hun, at oplysningen om, at de svenske myndigheder har modtaget 900 klager, stammede fra en artikel, og at Forbrugerombudsmanden havde modtaget en henvendelse fra deres svenske søstermyndighed, der anmodede de danske myndigheder om også at håndhæve reglerne på deres vegne. Hun mener ikke, at der havde været hen-vendelser fra de tyske myndigheder. De svenske myndigheder bad dem ikke om at stoppe sagen, så vidt hun husker. Forbrugerombudsmanden har ført en civil sag mod de i sagen omhandlede selskaber vedrørende forbrugernes ret til tilbagebetaling. Højesterets afgørelse omfattede også de svenske forhold. Foreholdt henvendelse fra Forbrugerombudsmanden vedrørende Virksomhed ApS 1's handelspraksis af
  51. juni 2017 (fil 1, side 98-100) forklarede hun, at der var tale om en indledende orientering om reglerne, hvilket udgjorde før-ste skridt i sagsbehandlingen. På dette tidspunkt var der en sagsbehandler involveret, der har vurderet, om klagerne slet ikke havde gang på jord, men der var endnu ikke foretaget en egentlig juridisk vurdering af lovligheden af firmaets markedsføring. Formålet var, at en orientering om reglerne skulle medføre, at virksomhederne rettede ind. Foreholdt Forbrugerombudsmandens høring vedrørende markedsføring for Hjemmeside 1 af
  52. oktober 2017 (fil 1, side 101) forklarede hun, at Forbrugerom-budsmanden her besluttede at tage sagen op og påbegyndte egentlig sagsbe- side 13 handling. Der var foretaget en vurdering af, at der muligvis forelå en overtrædelse. Der blev taget straffesagsforbehold i de tilfælde, hvor en sag kunne være strafbelagt. Foreholdt Forbrugerombudsmandens høring vedrørende markedsføring for Hjemmeside 1 af
  53. december 2017 (fil 1, side 118) forklarede hun, at det var en supplerende høring, og det er normalt, at der i nogle sager er nogle skrivelser frem og tilbage tidligt i forløbet. Senere er der ofte ikke så meget korrespondance. Brevet var formentlig sendt med henblik på at indhente yderligere oplysninger. Forbrugerombudsmanden modtog i mange sager de ønskede oplysninger. Mange virksomheder ønskede desuden at vedtage en bøde. Virksomhederne blev orienteret om, at de ikke havde pligt til at udtale sig. Foreholdt Forbrugerombudsmandens brev vedrørende Virksomhed ApS 1's mar-kedsføring (fil 1, side 283) forklarede hun, at de altid orienterer virksomheden, når de politianmelder. Hun blev først ansat hos Forbrugerombudsmanden i juni 2019, hvor hun overtog sagen. Det var deres opfattelse, at selskabet ikke havde rettet ind, og hun stod for bevissikring og forberedte først sagen, som om den skulle køre som en overtrædelse af markedsføringsloven. Anklageren dokumenterede fra sagens bilag: Forbrugerombudsmandens høring vedrørende Virksomhed ApS 2's markedsføring af abonnementer af
  54. marts 2019 (fil 1, side 314) Advokats høringssvar vedrørende Virksomhed ApS 2 af
  55. maj 2019 (fil 1, side 332) Forbrugerombudsmandens brev vedrørende Virksomhed ApS 2 af
  56. maj 2019 (fil 1, side 335) Forbrugerombudsmandens høring vedrørende Virksomhed ApS 3's markedsføring og abonnementer af
  57. marts 2019 (fil 1, side 376) Advokats høringssvar vedrørende Virksomhed ApS 3 af
  58. maj 2019 (fil 1, side 393) Foreholdt forløbet med disse og adspurgt af anklageren vedrørende Forbrugerombudsmandens brev af
  59. oktober 2019 vedrørende Virksomhed ApS 3 (fil 1, side 397) forklarede hun, at hendes kollega Person 4, der skulle have udarbejdet materialet, gik på barsel. Hun var selv helt nyansat og blev herefter kastet ind i sagerne og skulle lave en masse politianmeldelser, og det tog derfor noget tid. Det er således menneskelige omstændigheder, der gør, at der var 5 måne-der imellem politianmeldelserne. Der opstod en diskussion om, hvorvidt sagerne skulle henføres under markedsføringsloven eller straffeloven. Forbrugerombudsmanden havde modta-get en betydelig mængde henvendelser om uønskede abonnementer. De hav-de politianmeldt et andet selskab for bedrageri i en sag, hvor forbrugere ved at deltage i en konkurrence blev tilmeldt et abonnement på en datingside. side 14 Den sag blev afgjort i Østre Landsret, der sagde, at det var et klart tilfælde af bedrageri. På den baggrund vurderede Forbrugerombudsmanden, at det var nødvendigt at undersøge alle sagerne om uønskede abonnementer for at afklare, om der rettelig kunne være tale om bedrageri. Forevist banneret på forsiden af hjemmesiden indsat i Forbrugerombudsmandens notat af
  60. januar 2023 om redegørelse vedr. ændringer på Virksomhed ApS 2 i perioden indtil marts 2019 (fil 1, side 203) forklarede hun, at hun selv havde taget de skærmprints. Hun mener også, at hun har fremsendt nogle ordrebek-ræftelser. Hun og hendes student gennemgik hele bestillingsforløbet, herun-der hele købsprocessen, uden at være logget ind. Hun har været det igennem mange gange. Foreholdt mail af
  61. marts 2022 fra hende til Advokat (fil 1, side 352) forklarede hun, at Forbrugerombudsmanden begyndte at modtage henvendelser fra forbrugere, der spurgte, om sagen mod de om-handlede selskaber var afsluttet. Forbrugerne vedhæftede korrespondance samt beskeder fra Trustpilot eller henviste til, at virksomheden havde oplyst, at politiet havde afvist sagen. Forbrugere havde også fået at vide af selska-berne, at den civile sag ved Sø og Handelsretten først ville blive afsluttet 4 år senere, selvom den allerede var berammet på det tidspunkt. På den baggrund udarbejdede Forbrugerombudsmanden en pressemeddelelse. Oplysningerne fremgik flere steder på Trustpilot. Formålet var at orientere offentligheden om, at sagerne fortsat verserede, og at forbrugerne havde mulighed for at få deres penge tilbage. Anmeldelser blev indgivet til den politikreds, hvor virk-somheden hørte til. Forbrugerombudsmanden havde hverken tabt nogen sa-ger eller standset nogen sager. Foreholdt hendes mail til samme advokat af
  62. november 2020 (fil 1, side 360) forklarede hun, at hun mente, at forbrugerne havde ret til at få pengene tilbage, og at Forbrugerombudsmanden ønskede at varetage borgernes inte-resser. Der blev modtaget mange klager. Det er ret usædvanligt, at selskaber skriver sådan til forbrugere, som de gjorde her. Fordi de skrev, at selskabet får medhold i sager efter 2018, og at det derfor vil være nyttesløst for forbru-geren at klage, havde de et behov for at gå ud og oplyse om, at sagerne stadig verserede for at sikre forbrugernes rettigheder. Hun kan ikke huske, at hendes mails havde nogen effekt. Foreholdt Forbrugerombudsmandens redegørelse vedr. Hjemmeside 1 af
  63. marts 2022 med skærmprint af en pop-up funktion tilføjet i juni 2019 (fil 1, side 191) forklarede hun, at den ikke levede op til Forbrugerombudsmandens vejledning. Det var ikke tydeligt fremhævet, hvad abonnementsordningen kostede. Formuleringen var generel og stod midt i teksten og fremstod ikke klar. Den grønne ok-knap minder om en knap til accept af cookies. Det kunne f.eks. have været fremhævet med fed og formuleres klart, at det var en betin-gelse for handlen, at man blev tilmeldt et abonnement, og hvad prisen herfor var. side 15 Foreholdt mail fra hende til Person 3 af
  64. juni 2024 (fil 1, side 698) forklarede hun, at hvis der skulle afgives en bødeindstilling, skulle der først forsøges at finde en løsning. Hun var blevet bedt om at lave et skøn, og om-sætning og fortjeneste er nogle af de elementer, de kan lægge vægt på. De fik ikke nogen oplysninger fra selskaberne. De havde kun oplysninger fra SKAT, så hun måtte lave et fiktivt regnskab. Mailen var intern. Abonnementerne er ikke alle blevet tilbagebetalt. Det har de hørt fra klagere, der henvendte sig til Forbrugerombudsmanden. De havde opfordret forbru-gere til at søge deres penge tilbage via konkursboet, men de fik at vide, at de ikke ville blive dækket. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er rigtigt forstået, at det godt kan være lovligt, at et selskab kræver, at man tegner abonnement for at foretage et køb. Adspurgt bekræftede hun, at hun er bekendt med Saxo.com, men hun er ikke sikker på, at det er et godt eksempel. En pop-up kan opfylde oplysningskravet, men det afhænger af indholdet. En pop-up skal være så tydelig, at en forbruger ikke kan overse, at det er væsentlige oplysninger, f.eks. at det er en forudsætning at tilmelde sig et abonnement for at handle på hjemmesiden. Hun har set et eksempel, hvor et firma krævede, at man loggede ind. Foreholdt Forbrugerombudsmandens brev til Statsadvokaten af
  65. novem-ber 2021 med skærmprint af pop-up på hjemmesiden den
  66. august 2021 (fil 1, side 135) forklarede hun, at forbrugere, der klager, ikke har set eller læst oplysningerne i pop-uppen. Så vidt hun husker, dukkede den heller ikke op, hvis man kom direkte ind på produktsiden fra f.eks. Facebook eller googlesøgning. Foreholdt at tiltalte har forklaret, at den dukkede op, uanset hvor-dan man kom ind på siden, forklarede hun, at så kan hun måske have husket forkert. Udfordringen ved den er, at der står ”Velkommen” samt en stor OK-knap, hvilket giver pop-uppen karakter af en cookie-accept. Forbrugerombudsmanden baserer sin viden på dialog med adfærdsforskere samt på informationen, de får fra klager fra forbrugere. Hun forklarede, at der sker en overtrædelse af markedsføringsloven hver gang en forbruger klikker, hvis oplysningerne ikke er korrekte og tydeligt angivet. Hvis oplysningerne på siden er skjulte, udgør dette ligeledes en overtrædelse. Det fremgår ikke tydeligt, at forbrugeren forpligtes til et abonnement. Hun hæftede sig især ved den første og den sidste linje i pop-uppen, og selv når hun læste teksten midt i, fandt hun den vanskelig at forstå. Formuleringen med, at ”De første 40 dage får du for 30 dages pris og derefter koster det 89,-/md….” , var ikke klar. Foreholdt mail fra vidnet til Advokat af
  67. november 2020 (fil 1, side 360) forklarede hun, at Forbrugerombudsmanden ikke havde fået klarhed over, hvem der havde givet forbrugeren den pågældende oplysning. Hun kan ikke sige, hvem fra Virksomhed ApS 3, der måtte have givet forbrugeren det side 16 indtryk. Hun kan ikke huske, om hun havde set det på skrift, men det vil hun tro, når hun skriver sådan i mailen. Forbrugerombudsmandens rolle omfatter også vejledning. De yder ikke juridisk rådgivning om, hvordan man skal indrettet sin hjemmeside konkret, men de vejleder på de brede linjer. Det kan ske, at de holder møder med virksomheder. De holder f.eks. informationsmøder. De har holdt et om abonnementshjemmesider. De har ikke holdt møder med selskaberne i denne sag. Der var mange klager over selskaberne på Trustpilot, og en stor del af dem var forbrugere, der var blevet tilmeldt et abonnement, uden at de ønskede det. Hun kan ikke svare på præcis hvor stor en andel, det var. Foreholdt Forbrugerombudsmandens brev vedrørende politianmeldelse for overtrædelse af markedsføringsloven vedrørende Virksomhed ApS 1 af
  68. juli 2018 (fil 1, side 85) forklarede hun, at det lå forud for hendes ansættelse. Foreholdt Forbrugerombudsmandens politianmeldelse af
  69. maj 2019 for overtrædelse af markedsføringslovens vedrørende Virksomhed ApS 2 (fil 1, side 956) forklarede hun, at der var hun heller ikke ansat. Foreholdt Forbrugerombudsmandens politianmeldelse af
  70. oktober 2019 for overtrædelse af markedsføringslovens vedrørende Virksomhed ApS 3 (fil 1, side 1017) forklarede hun, at hun selv havde skrevet den. Hun forklarede, at det ikke skyldtes noget faktuelt, men Forbrugerombudsmanden ændrede vurdering af, om der var tale om bedrageri efter straffelo-ven, efter Østre Landsret afsagde dom i november 2020, refereret i U 2021.1616 Ø, som også vedrørte uønskede abonnementer. Denne dom gav anledning til en revurdering af alle sagerne. Adspurgt om TfK 2022.247 V forklarede hun, at der var allerede rejst tiltale i den sag på det tidspunkt, og den var allerede berammet, så de talte med po-litiet og anklagemyndigheden, der ikke mente, at den kunne eller skulle ænd-res til tiltale for bedrageri. Forbrugerombudsmanden møder altid selv og laver bødeindstillinger i sager om overtrædelser af markedsføringslov. Hun havde haft kontakt med politiassistent Person 3 med henblik på fastsættelse af en bødestørrelse. Forbrugerombudsmanden udarbejder bødeindstillinger i relevante sager. Adspurgt på ny af anklageren uddybede hun, at hun husker det som om, at man skulle ind via forsiden af hjemmesiden for at se pop-uppen. Hun var inde og tjekke fra flere ”indgange” . Hvis hun har skrevet ned, at der ikke var en popup, når man kom ind fra Facebook, er hun sikker på, at det er korrekt. Grunden til, at hun sagde, at Saxo.com ikke er et godt eksempel er, at For- side 17 brugerombudsmanden også har modtaget klager herover. Abonnementspriserne ændrede sig på et tidspunkt, men hun kan ikke huske, om ændringerne alene vedrørte eksisterende abonnenter eller også nye medlemmer. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den
  71. april 2026 kl. 09.
  72. Retten hævet kl. 14.
  73. Dommer

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.