ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 25. marts 2026 Sag BS-14371/2023-OLR (16. afdeling) FOA – Fag og Arbejde som mandatar for 1) Sagsøger 1 2) Sagsøger 2 3) Sagsøger 3 4) Sagsøger 4 5) Sagsøger 5 6) Sagsøge

§ 3, stk.

5, jf. § 8, stk. 2. Mere subsidiært fra sagens anlæg, jf.

§ 8, stk.

1. Overfor Sagsøgte Virksomhed nedlægges følgende påstand for det til fælde, at Sagsøgerne får medhold i påstand 3 overfor Sagsøgte Virksomhed: - -
2. Sagsøgte Virksomhed tilpligtes at anerkende, at Sagsøgernes krav, som de er fremsat i bilag 2, skal forrentes fra
3. juli 2022, som er ydelsernes forfaldstid, jf. renteloven § 3, stk.
4. Subsidiært fra 30 dage efter betalingspåkrav er fremsat overfor Sagsøgte Virksomhed, jf.

§ 3, stk.

2. Mere subsidiært fra et tidligere tidspunkt end sagens anlæg, jf.

§ 3, stk.

5.” Sagsøger 8 har nedlagt følgende endelige påstande: ”Overfor Lønmodtagernes Garantifond nedlægges følgende påstande: Principalt: Påstand

1. LG tilpligtes at anerkende, at sagsøgers lønkrav som følge af Virksomhed A/S' konkurs, i kraft af lov om Lønmodtagernes Garantifond § 8, stk. 2, kan overdrages til LG. Subsidiært: Påstand
2. LG tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke er virksomheds overdraget til Sagsøgte Virksomhed. Overfor Sagsøgte Virksomhed nedlægges følgende påstand for det til fælde, at sagsøger ikke får medhold i påstand 1 eller påstand 2 overfor LG: - 4 Påstand
3. Sagsøgte Virksomhed tilpligtes at anerkende, at sagsøger, der ikke har fået medhold i påstand 1 eller 2 over for LG, er virksomheds overdraget til Sagsøgte Virksomhed. Overfor LG nedlægges følgende påstand for det tilfælde, at sagsøger får medhold i påstand 1 eller påstand 2 overfor LG: Påstand
4. LG tilpligtes at anerkende, at sagsøgers krav, som det er an meldt til LG, skal forrentes fra
5. juli 2022, som er ydelsernes forfaldstid, jf. renteloven § 3, stk.
6. Subsidiært fra et tidligere tidspunkt end sagens anlæg bestemt af retten, jf.

§ 3, stk.

5, jf. § 8, stk. 2. Mere subsidiært fra sagens anlæg, jf.

§ 8, stk.

1. - Overfor Sagsøgte Virksomhed nedlægges følgende påstand for det til fælde, at sagsøger får medhold i påstand 3 overfor Sagsøgte Virksomhed: Påstand
2. Sagsøgte Virksomhed tilpligtes at anerkende, at sagsøges krav, som det er opgjort i bilag 8 og 9, skal forrentes fra
3. juli 2022, som er ydelsernes forfaldstid, jf. renteloven § 3, stk.
4. Subsidiært fra 30 dage efter betalingspåkrav er fremsat overfor Sagsøgte Virksomhed, jf. rente lovens § 3, stk.
5. Mere subsidiært fra et tidligere tidspunkt end sagens anlæg, jf.

§ 3, stk.

5.” De sagsøgte, Lønmodtagernes Garantifond (LG) og Sagsøgte Virksomhed, har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsfremstilling Sagsøgerne Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3, Sagsøger 4, Sagsøger 5, Sagsøger 6, Sagsøger 7 og Sagsøger 8 var alle frem til juni 2022 ansat hos Virksomhed A/S som handicaphjælpere til at yde borgerstyret personlig assistance (BPA). Borgerstyret personlig assistance tilbydes af bopælskommunen til personer, som er fyldt 18 år, med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk tionsevne. Bopælskommunen yder tilskud til borgeren til dækning af dennes udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse, jf. servi celovens § 96, stk.

1. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågæl dende indgår aftale med en nærtstående eller en forening eller privat virksom hed, der er godkendt af socialtilsynet, om, at tilskuddet overføres til den nært stående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne, jf. servicelovens § 96, stk.
2. - - 5 Virksomhed A/S var godkendt af socialtilsynet og havde indgået aftaler, såkaldte borgerkontrakter, om overførsel af arbejdsgiveransvaret med en række borgere, der fik tilskud til borgerstyret personlig assistance, herunder borgerne Person 1, Vidne 1, Person 2, Person 3, Vidne 2 og Person
3. På denne baggrund var sagsøgerne ved ansættelseskontrakter med Virksomhed A/S ansat som handicaphjælpere for en bestemt angiven borger. Virksomhed A/S fik af borgerens bopælskommune udbetalt tilskuddet vedrørende den enkelte borger. Sagsøger 2 og Sagsøger 3 var tilknyttet borgeren Person
4. Sagsøger 4 og Sagsøger 1 var tilknyttet borgeren Vidne
5. Sagsøger 7 var tilknyttet borgeren Person
6. Sagsøger 5 var tilknyttet borgeren Person
7. Sagsøger 6 var tilknyttet borgeren Vidne 2, og Sagsøger 8 var tilknyttet borgeren Person
8. Det fremgår af CVR-registeret, at Virksomhed A/S var registreret inden for bran chekoden hjemmehjælp, og at virksomheden i maj og juni 2022 havde hen holdsvis 161 ansatte (75 årsværk) og 120 ansatte (12 årsværk). Vidne 3, der var administrerende direktør i Virksomhed A/S, har i en mail af
9. maj 2024 som svar på en forespørgsel fra advokat Steen Witthøfft om selska bets aktiviteter oplyst bl.a.: ”Ved min fratræden som adm. direktør udarbejdede jeg en lang række dokumenter til kurator, der måske kunne være behjælpelig omkring de spørgsmål, som du stiller i brevet. Men jeg afleverede min PC ved min fratrædelse, og har derfor ikke længere adgang til disse dokumenter. Baseret alene på min hukommelse kan jeg oplyse følgende om Virksomhed A/S: • • • • Selskabet omfattede de 2 forretningsområder Handicapservice (90%) og Jobservice (10%) Selskabet udskrev månedligt 130-140 lønsedler. Antallet svingerede måned til måned, da der i Handicapservice også var deltidsansatte. Selskabet havde følgende ansatte funktionæransatte medarbejdere: 1 adm. direktør 2 medarbejdere i bogholderi og administration 2 handicapkonsulenter (Handicapservice) 120-130 handicapmedhjælpere ansat i henhold til gældende overenskomst (Dansk Erhverv/FOA) indenfor Handicapområdet 1 chefkonsulent (Jobservice) 2 jobkonsulenter (Jobservice) Selskabet havde omkring 20-25 borgerkontrakter indenfor de for skellige paragrafområder i Handicapservice” - - 6 Ved mail af
10. maj 2024 præciserede Vidne 3, at antallet af handicaphjæl pere omfattede både BPA-ordninger og ledsager-ordninger i medfør af service lovens §
11. - Sagsøgernes ansættelseskontrakter med Virksomhed A/S er fremlagt. I henhold til ansættelseskontrakterne og efter det nærmere oplyste herom var sagsøgerne under deres ansættelse hos Virksomhed A/S omfattet af BPA-handicaphjælperoverenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og FOA/3F. Overenskom sten 2020/2023 er fremlagt i sagen. Der er endvidere fremlagt lønsedler udstedt af Virksomhed A/S til hver af sagsøgerne for maj/juni
12. - Der er tillige fremlagt budgetter for de enkelte kommuners tilskud efter service lovens § 96 til blandt andre borgerne Person 1, Vidne 1, Person 2, Person 3 og Vidne
13. - Virksomhed A/S blev den
14. juni 2022 taget under konkursbehandling. Forud her for skrev daværende administrerende direktør Vidne 3 ved mail af
15. juni 2022 til alle ansatte BPA-hjælpere i Virksomhed A/S: - ”Til alle BPA-hjælpere ansat hos Virksomhed A/S Undertegnede skal hermed orientere om, at Virksomhed A/S desværre er nødsaget til at stoppe sine aktiviteter grundet selskabets økonomiske si tuation. Konkret sker dette via en egenbegæring om konkurs, der afle veres til Skifteretten i Næstved ultimo denne uge. - - I den forbindelse skal jeg hermed orientere dig om, at du pr. dags dato opsiges med det varsel, du har i henhold til din ansættelseskontrakt samt gældende overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv. Jeg skal samtidig orientere dig om, at du ikke p.t. fritstilles. Din borger forventes indenfor de kommende dage, at indgå en aftale med en ny arbejdsgivervirksomhed. Du anbefales derfor at være i tæt kontakt til din borger i perioden. I forbindelse med overgang til en ny arbejdsgivervirksomhed skal du være opmærksom på, at dette skal ske i henhold til lov om virksom hedsoverdragelse. Det betyder bl.a., at den nye virksomhed skal over tage alle de fastansatte hjælpere på borgerens team på de vilkår, som de i dag er ansat under hos Virksomhed A/S. Jeg skal endvidere informere dig om, at der ikke fra Virksomhed A/S' side ud betales løn fremadrettet. Krav på optjent, men ikke udbetalt løn i den nuværende lønperiode samt løn i opsigelsesperioden, skal du anmelde til Lønmodtagernes Garantifond. - 7 Endelig skal jeg anbefaler, at du retter henvendelse til din faglige orga nisation.” - Ved mail senere samme dag skrev Ringsted Kommune til borgeren Vidne 4, der var én af de borgere, der havde indgået aftale med Virksomhed A/S, og som indgik aftale med Sagsøgte Virksomhed: ”På baggrund af Virksomhed A/S har meddelt Ringsted Kommune at de er gået konkurs, skal du finde et nyt arbejdsgiverfirma med det samme. Arbejdsgiverfirmaet skal være godkendt af Socialtilsynet og du kan finde en liste over godkendte firmaer via dette link: … Når du har fundet et nyt arbejdsgiverfirma skal du give mig besked. Ringsted Kommune vil efterfølgende udarbejde et nyt budget og frem sende det til dig. Hvis du får udfordringer med at få dækket dine vagter, skal du kon takte hjemmeplejen på Tlf nr., for at kunne få dækket de pleje opgaver du har.” - - Af Holbæk Kommunes sagsnotat af
16. juni 2022 vedrørende borgeren Vidne 1 fremgår: ”Modtaget meddelelse om at Virksomhed A/S begærer konkurs. I den forbindelse opringning til Vidne 1 som oplyses om, at hun skal vælge et andet firma hurtigt og give besked om hvem hun vælger. Vidne 1 har selv styr på at søge disse firmaer ud. Vidne 1 orienteret om, at jeg fremsender en blanket hun skal underskrive om, at vi må overføre lønsum og administrationsbidrag til andet firma samt at hun skal skrive det firma på som hun ønsker. …” Virksomhed A/S indgav den
17. juni 2022 egenkonkursbegæring til skifteretten, Retten i Næstved. Konkursdekret blev afsagt den
18. juni
19. Den
20. juni 2022 skrev kurator, advokat Kurator til de ansatte i Virksomhed A/S: ”Det er med beklagelse, at jeg må meddele, at skifteretten i Næstved den
21. juni 2022 har afsagt konkursdekret over Virksomhed A/S. Skifteret ten udpegede samtidig advokat Kurator som kurator i kon kursboet. Fra selskabets ledelse har jeg fået oplyst, at du allerede ved mail af l. juni 2022 af Virksomhed A/S er blevet opsagt, men ikke fritstillet. 8 Ved nærværende skal jeg for god ordens skyld oplyse, at konkursboet ikke har mulighed for at videreføre virksomheden, og konkursboet ind træder således ikke i dit ansættelsesforhold med Virksomhed A/S, hvorfor din opsigelse af l. juni 2022 står ved magt. Du fritstilles derfor hermed. Konkursboet har ikke mulighed for at udbetale løn. Jeg skal derfor op fordre dig til snarest muligt at anmelde dit krav overfor Lønmodtager nes Garantifond. Anmeldelse skal ske via: … - - Såfremt du er medlem af en fagforening, vil jeg opfordre dig straks til at tage kontakt til din fagforening...” Borgerne Person 1, Vidne 1, Person 2, Person 3, Vidne 2 og Person 4 indgik hver især aftaler med Sagsøgte Virksomhed, hvorefter Sagsøgte Virksomhed påtog sig forpligtelsen som arbejdsgi ver i relation til borgerens BPA-ordning. Fem af disse kontrakter er dateret
22. juni 2022 med opstart samme dag, og én kontrakt er dateret den
23. juni 2022 med opstart samme dag. Alle sagsøgerne, der havde arbejdet hos ovennævnte borgere, indgik aftale om ansættelse hos Sagsøgte Virksomhed. Ansættelseskontrakten mellem Sagsøger 1, der havde arbejdet hos Vidne 1, og Sagsøgte Virksomhed angår ansættelse som BPA-hjælper hos Vidne 1 og er dateret den
24. juni 2022 med angivelse af ansættelses-datoen den
25. juni 2022 samt anciennitetsdatoen
26. november
27. Ansættelseskontrakten mellem Sagsøger 2, der havde arbejdet hos Person 1, og Sagsøgte Virksomhed angår ansættelse som BPA-hjælper hos Person 1 og er dateret den
28. juni 2022 med angivelse af ansættelsesdatoen den
29. juni 2022 samt anciennitetsdatoen” år 2021” . Ansættelseskontrakten mellem Sagsøger 3, der havde arbejdet hos Person 1, og Sagsøgte Virksomhed angår ansættelse som BPA-hjælper hos Person 1 og er dateret den
30. juni 2022 med angivelse af ansættelsesdatoen den
31. juni 2022 samt anciennitetsdatoen ”JAN. 2018” . Ansættelseskontrakten mellem Sagsøger 4, der havde arbejdet hos Vidne 1, og Sagsøgte Virksomhed angår ansættelse som BPA-hjælper hos Vidne 1 og er dateret den
32. juni 2022 med angivelse af ansættelses-datoen den
33. juni 2022 samt anciennitetsdatoen
34. november
35. Ansættelseskontrakten mellem Sagsøger 6, der havde arbejdet hos Vidne 2, og Sagsøgte Virksomhed angår ansættelse som BPA- 9 hjælper hos Vidne 2 og er dateret den
36. juni 2022 med angivelse af ansættelsesdatoen den
37. juni 2022 samt anciennitetsdatoen
38. november
39. Ansættelseskontrakten mellem Sagsøger 7, der havde arbejdet hos Person 2, og Sagsøgte Virksomhed angår ansættelse som BPA-hjælper hos Person 2, og er dateret den
40. juni 2022 med angivelse af ansættelsesdatoen den
41. juni 2022 samt anciennitetsdatoen
42. marts
43. Ansættelseskontrakten mellem Sagsøger 8, der havde arbejdet hos Person 4, og Sagsøgte Virksomhed angår ansættelse som BPA-hjælper hos Person 4, og er dateret den
44. juni 2022 med angivelse af ansættelses-datoen den
45. juni
46. Ancienniteten er angivet til ”over 10 år” . Sagsøger 5's ansættelseskontrakt med Sagsøgte Virksomhed er efter det oplyste bortkommet, men det er i sagen oplyst, at hans første arbejdsdag hos Sagsøgte Virksomhed var den
47. juni
48. Af ovennævnte ansættelseskontrakter med Sagsøgte Virksomhed fremgår bl.a., at ”[d]u bliver aflønnet ud fra bevillings kommunen til en hver tid gældende takster på BPA området” , og at ”Sagsøgte Virksomhed følger de retningslinjer som bevillings kommunen følger på BPA – området” . Det er oplyst, at Sagsøgte Virksomhed ikke har en overenskomst. Der er i sagen fremlagt lønsedler udstedt af Sagsøgte Virksomhed til Sagsøger 7, Sagsøger 5, Sagsøger 4, Sagsøger 2 og Sagsøger
49. Lønsedlerne angår perioden fra den
50. juni 2022 til den
51. juni 2022, bortset fra lønsedlen for Sagsøger 5 der angår perioden fra den
52. juni 2022 til den
53. juli
54. Det fremgår af CVR-registeret, at Sagsøgte Virksomhed er registreret inden for branchekoden hjemmehjælp, og at virksomheden i maj, juni og juli 2022 havde henholdsvis 217 ansatte (107 årsværk), 245 ansatte (131 årsværk) og 260 ansatte (147 årsværk). Sagsøgte Virksomhed har i sagen fremlagt en oversigt over 18 borgere og 79 hjæl pere, som flyttede fra Virksomhed A/S til Sagsøgte Virksomhed, herunder sagsø gerne og ovennævnte borgere. Af de 79 hjælpere blev 74 ansat i Sagsøgte Virksomhed i perioden fra den
55. juni til den
56. juni
57. Vidne 5, der er daglig leder af Sagsøgte Virksomhed, har i mail af
58. august 2024 anført bl.a.: 10 ”Jeg har vedhæftet liste over hvor mange Ledsager borgere der var i Virksomhed A/S – 100 stk. … Jeg har vedhæftet liste over de hjælpere der var ansat i ledsagerordningerne – 91 stk. 6 af de 91 er hos os nu.” LG har i sagen fremlagt oplysninger om 98 ansatte, som efter Virksomhed A/S' konkurs har anmeldt lønkrav hos LG. Sagsøgerne anmeldte efterfølgende hos LG deres tilgodehavende lønkrav i Virksomhed A/S. Anmeldelserne gav LG anledning til at efterspørge yderligere op -lysninger. Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3, Sagsøger 4, Sagsøger 5, Sagsøger 6 og Sagsøger 7's samlede lønkrav inkl. pension og feriepenge er under sagen opgjort til 210.762,48 kr. Sagsøger 8's lønkrav inkl. pension og feriepenge er opgjort til 20.016,26 kr. for så vidt angår LG, og 27.876,93 kr. for så vidt angår Sagsøgte Virksomhed. Det er ubestridt, at kravene vedrører arbejde udført i maj og juni 2022, og at beløbene skulle have været udbetalt den
59. juni
60. Der er mellem sagens parter enighed om, at de kommunale tilskud under BPAordningen, der relaterer sig til maj og juni 2022, er indbetalt til Virksomhed A/S eller dettes konkursbo. Ved mail af
61. juli 2022 rettede LG henvendelse til Næstved Kommune om, ”hvorvidt Næstved Kommune stiller garanti for den lønudbetaling som medarbejderne hos Virksomhed A/S … mangler på baggrund af konkursen afsagt af skifteretten den
62. juni 2022” . Ved mail af
63. juli 2022 svarede Næstved Kommune: ”Næstved Kommune afviser at have nogle arbejdsgiverforpligtelser overfor BPA´erne og afviser således også at stille sikkerhed for den manglende lønudbetaling til de tidligere ansatte i Virksomhed A/S. Det er Sagsøgte Virksomhed, der har fået virksomhedsoverdraget samtlige medarbejdere fra Virksomhed A/S inden afsigelse af konkurs dekret. …” Ved brev af
64. september 2022 afviste LG at udbetale Sagsøger 8's anmeldte krav under henvisning til, at der efter LG’s vurdering var sket en virksomhedsoverdragelse, hvorfor kravet skulle betales af Sagsøgte Virksomhed, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 2, stk.
65. LG afviste også at udbetale kravene anmeldt af Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3, Sagsøger 4, Sagsøger 5, Sagsøger 6 og Sagsøger
66. 11 Ved brev af
67. september 2022 til Sagsøgte Virksomhed oplyste FOA, at FOA i lyset af LG’s afgørelser ville fremsende påkrav til Sagsøgte Virksomhed om betaling af manglende løn, pension, feriepenge mv. Der var efterfølgende korrespondance mellem sagens parter, inden retssagerne blev indledt. Ved brev af
68. april 2023 fremsatte Fagligt Fælles Forbund på vegne af Sagsøger 8 betalingspåkrav over for Sagsøgte Virksomhed. Forklaringer Sagsøger 2, Sagsøger 5, Sagsøger 3, Sagsøger 1, Sagsøger 7, Sagsøger 6, Sagsøger 8, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 3, Vidne 1, Vidne 4 og Vidne 2 har afgivet forklaring. Sagsøger 2 har forklaret bl.a., at hun var ansat som ikke-uddannet han dicaphjælper hos Virksomhed A/S for borgeren Person 1 på det tidspunkt, hvor Virksomhed A/S gik konkurs. Hun arbejder ikke længere som handicaphjæl per. Forud for konkursen blev hun ringet op på sin fridag og fik at vide, at hun havde modtaget en mail om, at hun var blevet afskediget. Hun fik også at vide, at hun havde pligt til fortsat at møde op på sine vagter hos borgeren. Ingen vid ste, hvem der skulle betale hendes løn. Hun talte med Sagsøger 3 fra hendes hjælperteam om situationen. De fortsatte alle i deres plan lagte vagter. Ud over hende selv, Sagsøger 3 og Person 5 var der i hvert fald en fjerde hjælper i teamet, som hun ikke længere husker navnet på. Hjælperteamet lagde selv deres vagtplan, og hun havde ikke kontakt til nogen hos Virksomhed A/S i forbindelse med sit daglige arbejde. Den fremlagte vagtplan for juni 2022 synes at stemme. Hvis der opstod huller i vagtplanen, blev der sendt en vikar. Hun går ud fra, at det var Virksomhed A/S, der sørgede for vikar dækningen. De havde pligt til at blive på deres vagt, indtil der mødte en afløser ind. Borgeren måtte ikke være alene på noget tidspunkt, da han eksempelvis kunne falde ud af sin kørestol. Hun husker ikke, hvordan forløbet med at blive ansat hos Sagsøgte Virksomhed var, men så vidt hun ved, foregik det på samme måde for alle i hendes team. Hun husker ikke, hvornår hun anså sig for ansat hos Sagsøgte Virksomhed. Hun mener, at hun havde en mailkorrespondance med Vidne 5 fra Sagsøgte Virksomhed om sin nye ansættelseskontrakt. Hun husker ikke, om hendes løn var den samme som hos Virksomhed A/S, eller hvorfra Sagsøgte Virksomhed fik hendes anciennitetsdato. Hendes arbejdsopgaver hos Person 1 var fortsat de samme. De hjælperedskaber, som de anvendte hos Person 1, var leveret af kommunens hjælpemiddelcentral og forblev de samme, efter hun blev ansat hos Sagsøgte Virksomhed. Hun ved ikke, hvor det program, som blev brugt til at lave vagtplanen med, kom fra, og hun husker ikke, om det var det samme pro - 12 gram, de anvendte, da de overgik til Sagsøgte Virksomhed. De ansatte i hjælper teamet var fortsat de samme, efter hun blev ansat hos Sagsøgte Virksomhed. - Sagsøger 5 har forklaret bl.a., at han ikke kan huske, hvornår han blev ansat som ikke-uddannet handicaphjælper hos Virksomhed A/S. Han var i 2022 hjælper for borgeren Person 3, som boede i Holbæk Kommune, hvilket han fort satte med at være, efter han blev ansat hos Sagsøgte Virksomhed. Han er ikke læn gere hjælper for Person 3 og er heller ikke længere ansat hos Sagsøgte Virksomhed. - Person 3 havde behov for hjælp døgnet rundt, og det kan godt passe, at de var fem faste hjælpere i Person 3's hjælperteam. Det var hjælperen Person 6, der stod for vagtplanen, men han vil tro, at Virksomhed A/S også var inde over den. Han modtog blot vagtplanen. Han anså Person 3 for sin arbejdsgi ver. Han husker ikke, hvornår han blev opsagt hos Virksomhed A/S, men det kan godt passe, at det var ved en mail af
69. juni
70. Det kan også godt passe, at hans sidste arbejdsdag, inden han blev opsagt, var den
71. maj
72. Da han modtog opsigelsen den
73. juni 2022, tog han kontakt til FOA i Holbæk for at høre, hvordan han skulle forholde sig. Umiddelbart derefter rejste han på en planlagt ferie til Tyrkiet. Han kan ikke huske, hvornår han blev ansat hos Sagsøgte Virksomhed, eller hvor når han havde sin første arbejdsdag hos Sagsøgte Virksomhed. Han husker heller ikke, hvordan ansættelsen kom på plads. Hans vagtplan og arbejdsopgaver fortsatte uændrede, efter han blev ansat hos Sagsøgte Virksomhed, ligesom hans løn var den samme. Han antog, at hans ansættelsesvilkår hos Sagsøgte Virksomhed ville være de samme som hos Virksomhed A/S og undersøgte det ikke nær mere. Han mener, at hele hjælperteamet gik med over til Sagsøgte Virksomhed. Han gik direkte fra jobbet hos Virksomhed A/S til jobbet hos Sagsøgte Virksomhed. De hjælperedskaber, de anvendte, var leveret af Holbæk Kommune og var de samme, efter han blev ansat hos Sagsøgte Virksomhed. Som handicaphjælper har man pligt til at blive på vagten, indtil der møder en afløser ind, da borgeren ikke må efterlades alene. Sagsøger 3 har forklaret bl.a., at hun blev ansat i Virksomhed A/S i februar 2018, i begyndelsen som vikar. Senere blev hun fast uuddannet handicaphjælper for borgeren Person
74. Person 1 boede i Slagelse Kommune. Hun er ikke længere ansat hos Sagsøgte Virksomhed. Hendes opgaver som handicaphjælper var at hjælpe borgeren med alt det, som borgeren ikke selv kunne, herunder at være ledsager, hvis borgeren skulle noget uden for hjemmet. De var tre faste hjælpere i Person 1's team; hende selv, Sagsøger 2 og Person
75. Derudover var der en vikar, Person 7, som kom fra et vikarbureau. Da Person 1 skiftede til Sagsøgte Virksomhed, gik hele teamet med over, også vikaren. 13 Det var hende, Sagsøger 2 og Person 5, der lavede vagt planen sammen. I begyndelsen var Virksomhed A/S også involveret heri, men se nere blev det sådan, at de blot orienterede Virksomhed A/S om nye eller ændrede vagtplaner. Person 1 blandede sig ikke i vagtplanlægningen. Vagtplanen blev lagt ind i et program på Person 1's computer. Virksomhed A/S kunne også tilgå dette system og se, hvis der skete ændringer. Hvis der opstod huller i vagtplanen, som de ikke selv kunne håndtere, var det Virksomhed A/S, der stod for at skaffe en vikar. Hos Sagsøgte Virksomhed mener hun, at vagtplanerne blev udfærdiget på en anden måde, hvor de skrev vagterne ind i et skema i hånden. Hun opfattede Person 1 som sin arbejdsgiver. Person 1 valgte selv sine hjælpere. Det foregik på den måde, at Virksomhed A/S sendte mulige kandi dater ud til Person 1, som så havde en samtale med vedkommende og der efter besluttede, om vedkommende skulle ansættes. Virksomhed A/S udarbejdede så en ansættelseskontrakt. Hun lærte Person 1 at kende, da hun var hos ham som vikar. Person 1 kontaktede herefter Virksomhed A/S, da han øn skede hende som fast hjælper. Hun var på ferie den
76. juni 2022, da hun blev ringet op af Person 5 og fik at vide, at hun havde modtaget en mail, hvori hun var blevet opsagt. Hun havde ferie frem til den
77. juni 2022, hvor hun mødte på vagt igen hos Person
78. Hun forstod mailen af
79. juni 2022 sådan, at hun var forpligtet til at fortsætte med at arbejde. Hun fortsatte med at tage sine vagter i overensstem melse med vagtplanen, således at hun mødte igen hos Person 1 den
80. juni
81. Hun tænkte, at Lønmodtagernes Garantifond ville dække hendes løn. Hun kan bekræfte, at hun mødte på de vagter, som fremgår af den fremlagte vagtplan for perioden
82. maj til
83. juni
84. Hun lod Person 5 tage sig af, hvad der skulle ske i forhold til deres ansættelser. Person 5 havde fundet et andet firma, som dog ikke ønskede at ansætte dem som hjælpere for Person
85. Den
86. juni 2022 drøftede hun med Person 5 og Person 1, hvad der nu skulle ske. Hun mener, at de samme morgen havde fået at vide, at de var blevet fritstillet. De besluttede at kontakte Sagsøgte Virksomhed for at høre, om de kunne tage dem. Det var Person 5, der foreslog dette bureau. Person 1 sagde, at de skulle vente på, at det var blevet offentliggjort, at Virksomhed A/S var gået konkurs. Da meddelelsen om konkurs var ude på internettet den
87. juni 2022, sagde Person 5, at så kunne de prøve Sagsøgte Virksomhed, og de ringede sammen til Sagsøgte Virksomhed, som gerne ville tage Person 1 ind med det samme. Hun havde ikke nogen drøftelser med Vidne 5 om løn og ansættelsesvilkår. Hun gik ud fra, at hun ville modtage løn svarende til den løn, hun fik hos Virksomhed A/S. Det fik hun også. Hun hæftede sig ikke ved, om hun fik det samme i løn, som kommunen ydede i tilskud. Hun drøftede ikke sin anciennitetsdato 14 med Sagsøgte Virksomhed. Hun tiltrådte hos Sagsøgte Virksomhed den
88. juni
89. Arbejdet for Person 1 fortsatte uændret og i juni måned i henhold til den tidligere lagte vagtplan. I slutningen af juni 2022 ønskede Sagsøgte Virksomhed, at deres vagter skulle æn dres fra 8-timers vagter til 12- og 24-timers vagter. Det var hun ikke interesseret i og valgte derfor at opsige sin stilling med en måneds varsel til den
90. august
91. - Hun er ikke blevet kontaktet af Lønmodtagernes Garantifond om, hvilken kom mune der udbetalte tilskuddet til Person
92. - De hjælperedskaber, de anvendte, var leveret af Slagelse Kommune og var de samme, efter hun blev ansat hos Sagsøgte Virksomhed. Hvis der opstod sygdom hos den hjælper, som skulle afløse, blev hun hos Person 1, indtil der var fundet en anden afløser. De måtte ikke lade borgeren være alene. Sagsøger 4 har forklaret bl.a., at hun blev ansat hos Virksomhed A/S den
93. januar 2020 som uuddannet handicaphjælper. Hun var først hjælper for en anden borger, inden hun blev hjælper for Vidne
94. Vidne 1 boede i Holbæk Kommune. De var dengang de fem hjælpere i Vidne 1's hjælperteam, som fremgår af den oversigt, som Sagsøgte Virksomhed har fremlagt. De er de samme fem hjælpere i dag. Hver anden måned satte de sig alle fem sammen med Vidne 1 og la vede en vagtplan. Vidne 1 skrev vagterne ind i et system på sin com puter. Det var Vidne 1, der ledede og fordelte arbejdet. Virksomhed A/S udbetalte løn og sørgede for at skaffe vikarer. Hvis vidnet blev syg op til en vagt, kontaktede hun både Vidne 1 og Virksomhed A/S. Hun var på vagt i 24 timer den
95. juni
96. Da hun kom hjem om morgenen den
97. juni, så hun mailen fra Vidne 3 om, at hun var blevet opsagt. Hun kunne ikke forestille sig, at hun ikke skulle fortsætte med at tage sig af Vidne 1, også selv om der stod i mailen, at Virksomhed A/S ikke ville udbetale løn. Hun kontaktede sin fagforening. Hun opfattede sig ikke som fritstillet på noget tidspunkt. Hendes næste vagter var den
98. juni og
99. juni
100. Hun mener, at vagterne var planlagt, inden hun blev opsagt. Der blev ikke lavet en ny vagtplan i anledning af, at teamet blev ansat hos Sagsøgte Virksomhed. Hun mener, at hun tog hen til Vidne 1 den
101. juni 2022, efter at hun havde talt med FOA. Vidne 1 sagde, at hun var i gang med at indhente tilbud fra andre bureauer, hvoraf Sagsøgte Virksomhed var det bedst ratede. Vidne 1 spurgte hende, om hun ville gå med Vidne 1 over til et nyt firma. Det ville hun gerne. Vidne 1 må have taget kontakt til 15 Sagsøgte Virksomhed efter deres møde. Hun husker ikke, hvornår hun fik at vide, at Vidne 1 havde valgt Sagsøgte Virksomhed. Det kan godt passe, at hun underskrev ansættelseskontrakten med Sagsøgte Virksomhed den
102. juni
103. Hun tænkte ikke så meget over, fra hvilken dato hun var ansat hos Sagsøgte Virksomhed, da det var noget, som Vidne 1 tog sig af. Vidne 1 vidste godt, at det hastede med at få en ny ordning på plads. Hun modtog først en ansættelseskontrakt, hvor hendes anciennitetsdato var an givet forkert. Hun ville derfor ikke skrive kontrakten under, før det var rettet. Hun oplyste selv sin anciennitetsdato til Sagsøgte Virksomhed. FOA oplyste hende på et tidspunkt om, at hendes løn og ansættelsesvilkår hos et nyt bureau ville være de samme som hos Virksomhed A/S, da et nyt bureau ville være forplig tet til at anvende de samme løntrin mv., som kommunen havde lagt til grund ved fastsættelsen af tilskuddet til Vidne 1's BPA-ordning. Hun er ikke blevet oplyst om, at hun ville få et lavere pensionsbidrag hos Sagsøgte Virksomhed. Hun har ikke drøftet spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en virk somhedsoverdragelse, med sin fagforening. - - Der var ingen ændringer i hjælpen til Vidne 1 som følge af overgangen til Sagsøgte Virksomhed. Sagsøger 1 har forklaret bl.a., at hun er uuddannet handicaphjælper og er på det samme hjælperteam som Sagsøger
104. Hun begyndte som fast hjælper for borgeren Vidne 1 for 12 år siden og var allerede den gang ansat hos Virksomhed A/S, som formidlede kontakten. Hun kan bekræfte, at de fortsat er de samme fem hjælpere på teamet, som forklaret af Sagsøger
105. Hun anser Vidne 1 for sin arbejdsgiver, da det er Vidne 1, der bestemmer, hvem hun vil have i sit hjælperteam. Hun husker ikke, hvornår hun havde sin sidste vagt inden opsigelsen den
106. juni
107. Det var en forvirrende situation, og hun kontaktede dagen efter sin fagforening, Vidne 1 og sine kolleger. Hun husker ikke, hvornår hen des første vagt efter opsigelsen lå, men muligvis var det fire dage efter. Hun op fattede sig ikke på noget tidspunkt som fritstillet. Vidne 1 ville hurtigst muligt sørge for, at de kom over i et andet bureau. Vidne 1 undersøgte mulighederne og oplyste hende på et tidspunkt om, at hun havde indgået kon trakt med Sagsøgte Virksomhed. Hun og resten af teamet valgte så at følge Vidne
108. Derefter modtog hun en ansættelseskontrakt fra Sagsøgte Virksomhed. Hun havde ikke selv kontakt til Sagsøgte Virksomhed. Hun overvejede ikke på no get tidspunkt, at hun ikke skulle fortsætte med at være hjælper for Vidne
109. 16 Hendes fagforening gjorde hende opmærksom på, at Sagsøgte Virksomhed ikke havde tegnet overenskomst, men i første omgang var hun mest optaget af at få en ny ansættelseskontrakt på plads, så hun var sikker på at få løn. Hun mener, at hun fik cirka det samme i løn, da hun overgik til at være ansat hos Sagsøgte Virksomhed. Hun er ikke bekendt med, hvad kommunen yder i tilskud. Hun ved ikke, hvor Sagsøgte Virksomhed havde oplysningerne om hendes anciennitet fra, men hun mindes, at koordinatoren for hendes team hos Virksomhed A/S, Vidne 7, sagde, at ancienniteten ville være den samme hos Sagsøgte Virksomhed. Vidne 7 flyttede også selv til Sagsøgte Virksomhed og fortsatte som koordinator for Vidne 1's team. Hun modtog løn fra Sagsøgte Virksomhed fra den
110. juni
111. Hun er ikke blevet oplyst om, at hun ville få et lavere pen sionsbidrag hos Sagsøgte Virksomhed. - Opstår der sygdom blandt Vidne 1's hjælpere, kontakter hun Vidne 7 om det. Der var ingen ændringer i hjælpen til Vidne 1 som følge af overgangen til Sagsøgte Virksomhed. Sagsøger 7 har forklaret bl.a., at hun blev ansat som uuddannet han dicaphjælper hos Virksomhed A/S i 2020 eller
112. Hun blev ansat som fast hjæl per for borgeren Person 2, der boede i Høje Taastrup Kommune. Person 2 havde behov for hjælp 16 timer i døgnet. Det kan godt passe, at de var fire hjælpere i teamet. Hun husker ikke, om Person 8 fulgte med, da de blev ansat i Sagsøgte Virksomhed. Vagtplanen blev lavet på et personalemøde, som de holdt hver tredje måned. I personalemøderne deltog teamet, borgeren og en koordinator fra Virksomhed A/S, der hed Vidne
113. I opsigelsen, som hun modtog den
114. juni 2022, stod, at hun ikke var fritstillet, og hun fortsatte med at tage sine vagter i overensstemmelse med vagtplanen. Hun var på arbejde den 2.,
115. og
116. juni
117. - Den
118. juni 2022, mens vidnet var hos Person 2, ringede Vidne 6 til Person 2 og oplyste, at han muligvis skulle skifte til Sagsøgte Virksomhed, og at Person 2 og hendes hjælpere kunne følge med over i Sagsøgte Virksomhed. Samtalen foregik på medhør. FOA hjalp hende med at besvare de spørgsmål, som hun modtog fra Lønmod tagernes Garantifond. Hun mener, at hun hos Sagsøgte Virksomhed fik cirka samme løn og pensionsbidrag, som hun havde fået hos Virksomhed A/S. Der er ingen, der har fortalt hende, at hun skulle modtage mere i løn og pension, end hvad kommunen giver i tilskud. Hun mener ikke, at hun er blevet kontaktet af Lønmodtagernes Garantifond om, hvilken kommune der udbetaler tilskud til Person
119. 17 Der var ingen ændringer i hendes arbejdsopgaver som følge af overgangen til Sagsøgte Virksomhed. De anvendte også de samme hjælpemidler, som var leveret af kommunen. Sagsøger 6 har forklaret bl.a., at hun blev ansat i Virksomhed A/S i november 2019 som uuddannet handicaphjælper for borgeren Vidne 2, der boede i Holbæk Kommune. Ud over hende selv bestod Vidne 2's hjælperteam af Person 9, Person 10 og Person
120. Teamet lagde selv deres vagtplaner, som så blev godkendt af Vidne
121. Virksomhed A/S var ikke involveret heri. Deres koordinator hos Virksomhed A/S, Vidne 7, havde sagt, at det var bedst, hvis de selv sørgede for at tilrettelægge vagtpla nen, idet de ellers måtte de tage kontakt til Virksomhed A/S. Der var stor forvirring, da de modtog opsigelsen den
122. juni
123. Hun og de andre hjælpere mødtes hos Vidne 2 for at finde ud af, hvad de skulle gøre. De var af den opfattelse, at de var forpligtet til at fortsætte med at hjælpe Vidne 2, da Vidne 2 ikke kunne noget selv, også selv om de ikke var sikret løn for det. Vidne 2 lovede at forsøge at finde en løsning med et nyt bureau hurtigt, og det sto lede de på. Vidne 2 blev ringet op af Vidne 7, som foreslog Vidne 2 at skifte til Sagsøgte Virksomhed. Hun opfattede det sådan, at Vidne 7 selv overvejede at skifte til Sagsøgte Virksomhed. Vidne 2 spurgte derefter teamet, om de var interesserede i at gå med over til Sagsøgte Virksomhed. Det ville de godt, idet de bare ville blive hos Vidne 2, forudsat at de kunne få nogenlunde det samme i løn. Vidne 2 ringede senere til dem og sagde, at deres løn ikke ville blive væsent ligt anderledes. Hun var ikke selv i kontakt med Sagsøgte Virksomhed. På et tidspunkt var hun i kontakt med Vidne 7 vedrørende hendes nye ansættelseskontrakt, fordi hendes navn var angivet forkert. I den forbin delse opfattede hun Vidne 7 som repræsentant for Sagsøgte Virksomhed. Vidne 7 fortsatte med at være deres koordinator, da de blev an sat i Sagsøgte Virksomhed. Hun opfattede sig ikke som fritstillet på noget tidspunkt. De fulgte vagtplanen, som var lagt forud for den
124. juni
125. Hun husker ikke, hvornår hun første gang så sin nye ansættelseskontrakt. Hun anså sig for ansat hos Sagsøgte Virksomhed allerede forud for, at hun underskrev kontrakten den
126. juni
127. Hun var ikke opmærksom på sin anciennitetsdato, eller hvad hendes opsigelsesvarsel var, da hun indgik den nye ansættelseskon trakt. Hun har ikke hørt noget om, at hun skulle være gået ned i pensionsbi drag, efter hun blev ansat hos Sagsøgte Virksomhed. Der var ingen ændringer i hendes arbejdsopgaver som følge af overgangen til Sagsøgte Virksomhed. De anvendte også de samme hjælpemidler, som var leveret af kommunen. 18 Sagsøger 8 har forklaret, at hun i 2012 blev ansat som afløser hos Virksomhed A/S. Hun ville gerne have et fast job, og en kollega anbefalede hende at kontakte borgeren Person 4, som hun havde en snak med. Hun blev herefter i 2013 fast handicaphjælper for Person 4, som boede i Køben havns Kommune. De var fire faste hjælpere i teamet. De tre andre var Person 12, Person 13 og Person 14, som var Person 4's bror. De var på arbejde i 16 timer ad gangen. Der var kun en hjælper ad gangen hos Person
128. Om natten, hvor der ikke var en hjælper, kom hjem meplejen. De holdt personalemøde i teamet hver tredje måned, hvor Person 4 og koordinator Vidne 6 fra Virksomhed A/S også deltog. De lagde vagtpla nen på personalemødet. Det var Person 4, der var deres arbejdsleder. Hun kan bekræfte, at Person 4 tog sig af de opgaver, som er anført på første side af den frem lagte borgerkontrakt mellem Person 4 og Sagsøgte Virksomhed. - Hun var af og til i kontakt med Virksomhed A/S, f.eks. hvis der skulle byttes vag ter. Det var Vidne 6, hun så talte med. Sidste gang hun var på arbejde, inden hun blev opsagt, var den
129. maj
130. Derefter var hun igen på arbejde den
131. juni
132. Hun mødte på arbejde i henhold til den eksisterende vagtplan. Hun opfattede opsigelsesmeddelelsen sådan, at hun ikke var fritstillet, men skulle fortsætte med at møde på vagterne. I perioden 2.-
133. juni var der ikke no gen, der sagde til hende, at hun var fritstillet. Hun kunne nu heller ikke fore stille sig at forlade Person 4, for Person 4 kunne ikke klare sig på egen hånd. Den
134. juni eller
135. juni 2022 kontaktede Vidne 6 hende telefonisk og oplyste, at Virksomhed A/S var gået konkurs, og sagde ”vi kommer til at overgå til Sagsøgte Virksomhed” , og at han ville anbefale Person 4, at hun også valgte at følge med over til Sagsøgte Virksomhed. Vidne 6 gav udtryk for, at han selv og Vidne 7 også var på vej til Sagsøgte Virksomhed. Det var hendes indtryk, at Person 4 ikke havde så mange andre muligheder. Person 4 kunne ikke selv åbne sin mail, men fik hjælp til dette af sin bror, Person
136. Person 4 kunne heller ikke selv tale. Mens hun var på arbejde hos Person 4, blev de kontaktet af Vidne 6, som fortalte, at Virksomhed A/S ville gå konkurs. Hendes opsigelsesvarsel hos Virksomhed A/S var to måneder. Det kan godt passe, at hun blev ansat i Sagsøgte Virksomhed den
137. juni
138. Det var hendes indtryk, at hun ville få den samme løn og de samme ansættelsesvilkår hos Sagsøgte Virksomhed, som hun havde haft hos Virksomhed A/S. Hun talte med Vidne 5 fra Sagsøgte Virksomhed om sin nye ansættelseskontrakt. Hun sagde, at hun gerne ville have mere i løn. Det ville Vidne 5 kigge på, men der kom ikke noget ud af det. Hun mener, at hun selv oplyste Vidne 5 om sin anciennitet. Det var 19 vigtigt for hende at få sin anciennitet med, da hun gerne ville have en bedre løn. Weekendtillægget hos Sagsøgte Virksomhed var en smule højere end hos Virksomhed A/S. Grundløn og pension var nogenlunde det samme. Hun underskrev ansættelseskontrakten den
139. juni 2022, men anså sig for ansat pr.
140. juni 2022 som også angivet kontrakten. Hun husker ikke, om hun var på arbejde i perioden fra den
141. juni til den
142. juni
143. Alle i teamet, også Person 4's bror, Person 14, fortsatte som hjælpere hos Sagsøgte Virksomhed. Vidne 6 fortsatte også som deres koordinator hos Sagsøgte Virksomhed. Der var ingen ændringer i hendes arbejdsopgaver som følge af overgangen til Sagsøgte Virksomhed. De anvendte også de samme hjælpemidler, som var leveret af kommunen. Hun kan ikke huske, om Lønmodtagernes Garantifond har spurgt hende om andet end det, der fremgår af deres brev af
144. august 2022, herunder hvilken kommune Person 4 boede i. Vidne 5 har forklaret bl.a., at hun er uddannet levnedsmiddeltekniker og viktualieekspedient. Hun skiftede til handicapbranchen i
145. Det er hendes mand, der ejer Sagsøgte Virksomhed, men det er hende, der står for virksomhe dens daglige drift. I maj 2022, forud for Virksomhed A/S' konkurs, havde Sagsøgte Virksomhed ca. 35 borgere på en BPA-ordning og yderligere tre borgere, som var på vej til at blive kunder hos dem. Derudover forventede de at få yderligere fem borgere i løbet af juli eller august. Disse borgere havde ikke haft med Sagsøgte Virksomhed at gøre. Borgerne vælger selv, hvilket bureau de ønsker at benytte til at administrere deres BPA-ordning, og Sagsøgte Virksomhed har også haft bor gere bosiddende på Fyn og i Jylland. I den forstand er der tale om et åbent mar ked. I maj 2022 havde hun en enkelt ansat administrativ medarbejder på 30 timer om ugen samt to ansatte i flexjob. Hun arbejdede selv 80-100 timer om ugen og var ved at slide sig selv op og søgte derfor efter personale. Hun havde tænkt sig at få ansat to personer. Hun havde forhørt sig i branchen og opslået en annonce på Facebook, hvoraf det fremgik, at hun søgte en administrativ medarbejder, der skulle sidde med løn og bogholderi. Hun modtog dog ikke nogen ansøgninger. Hun blev i den forbindelse kontaktet af Vidne 7, som spurgte ind til jobbet, men der kom ikke mere ud af det på det tidspunkt. Sagsøgte Virksomhed deltager sammen med borgeren i møder med hjælperne el ler kommunen, hvis borgeren ønsker det. Der er ikke nogen forhandling med kommunen i forbindelse med kommunens bevilling af tilskud til borgeren. Det er borgeren selv, der vælger, hvilke hjælpere vedkommende ønsker at have i sit hjælperteam. Hvis borgeren ønsker, at Sagsøgte Virksomhed deltager i en ansæt telsessamtale med en hjælper, gør de nogle gange det. BPA-virksomheder må - - 20 ikke reklamere eller lave opsøgende arbejde, så det er altid borgerne, der kon takter dem, hvis de ønsker deres service. - Hun kendte Virksomhed A/S fra branchen. De havde et godt ry. Hun læste om konkursen i pressen, idet nogle medhjælpere dog fortalte hende herom inden. Der var også tidligere hjælpere, som ringede til hende og fortalte, hvad der var sket. Hun havde ikke selv kontakt til Virksomhed A/S forud for konkursen. Hun kendte kun Vidne 3 af omtale. Hun havde ikke på noget tidspunkt drøftelser eller forhandlinger med Virksomhed A/S om overtagelse af ansatte eller udstyr. Den fremlagte liste med 18 borgere og deres faste hjælpere og vikarer, i alt 79 ansatte, er en, som hun har udarbejdet. Det er de borgere og ansatte, der kom over i Sagsøgte Virksomhed fra Virksomhed A/S. Kolonnen ”Lavet kontrakt” angiver den dato, hvor ansættelseskontrakten er sendt ud til den pågældende hjælper eller vikar. Kolonnen ”Dato i kontrakten” angiver ansættelsesdatoen ifølge kon trakten. Som angivet i hendes mail af
146. august 2024 er endvidere seks ledsager medhjælpere nu ansat hos Sagsøgte Virksomhed, heraf fem som BPA-hjælpere, hvorfor disse fem skal lægges til den fremlagte liste med de i alt 79 ansatte. Borgerkontrakten skulle være godkendt af borgeren, før hun kunne indgå an sættelseskontrakter med vedkommendes hjælpere. Det gælder dog ikke, hvis der alene var tale om ansættelse af tilkaldevikarer. Alle ansættelseskontrakter blev sendt til hjælperne pr. mail. Hun har anvendt samme fremgangsmåde ved udsendelse af de fremlagte borgerkontrakter. I borgeren Person 1's tilfælde sendte hun den
147. juni 2022 kontrakten til ham til underskrift. Det er den dato, som er påført i hånden på kontraktens sidste side. Der var ikke noget forudgå ende møde med Person
148. I tilfældet med borgeren Vidne 2 kan hun se i sin kalender, at hun deltog i et personalemøde hos Vidne 2 den
149. april
150. Det var første gang, at hun havde et fysisk møde med ham. Sagsøger 8 var en af borgeren Person 4's tre faste hjælpere, som blev ansat hos Sagsøgte Virksomhed i forbindelse med konkursen. Hun modtog mailadresser til de tre hjælpere fra enten Person 4 eller Person 4's bror, Person 14, og kontaktede dem herefter. Person 14 blev også selv ansat som hjælper for Person 4, men det skete først pr.
151. august
152. Person 14 havde været ansat som vikar hos Virksomhed A/S. Hun husker ikke, hvornår Sagsøger 8 havde første arbejdsdag hos Sagsøgte Virksomhed. Det kan godt passe, at hun var tilknyttet virksomheden pr.
153. juni 2022 som an ført i den fremlagte lønseddel, men hun husker ikke, om Sagsøger 8 også havde vagt den dag. Hun kendte ikke Sagsøger 8's opsigelsesvar sel hos Virksomhed A/S. Borgeren Person 1 fravalgte to hjælpere i forbindelse med, at han skiftede til Sagsøgte Virksomhed. Dette blev løst ved vikardækning, indtil der var fundet to nye faste hjælpere. - 21 Borgerne Vidne 4 og Vidne 1 tog hele deres team med over til Sagsøgte Virksomhed. For så vidt angår de øvrige 15 borgere husker hun ikke, i hvilket omfang der skete udskiftning af hjælpere i forbindelse med, at borgerne skiftede til dem. Samtlige 18 borgere tog selv kontakt til hende, fordi de ønskede at skifte over til Sagsøgte Virksomhed. I enkelte tilfælde var det dog borgerens værge, der kontak tede dem. - Borgeren Person 15 har ikke en BPA-ordning, da hun ikke er i stand til at have denne ordning. Hun har i stedet en særlig ordning, og i hendes tilfælde var det kommunen, der kontaktede hende, og det var også kommunen, som hun indgik kontrakt med. Den timepris, som hendes hjælper, Person 16, får af Sagsøgte Virksomhed er forhandlet med kommunen. Vedrørende det fremlagte budget pr.
154. juni 2022 for BPA-ordningen for borge ren Person 1 er det anførte totale årlige timetal på 8.799,5 beregnet ud fra det daglige antal timer, som borgeren er visiteret til, der så er ganget op til et år. - Beløbet 1.922.701,88 kr. er den lønramme til hjælperne, som kommunen har be regnet tilskuddet ud fra. I beløbet er der indlagt en buffer på 3,5 pct., så der ek sempelvis er mulighed for at ansætte hjælpere med en anciennitet på mere end 3 år, som skal have en lidt højere løn. Udgifterne til eksterne vikarer skal først godkendes af kommunen og faktureres særskilt over for kommunen. Hvis kom munen ikke godkender den fulde udgift til en ekstern vikar, kan restbeløbet af holdes af bufferen. De fleste kommuner medtager en buffer på 3,5 pct., men der er også kommuner, hvor de skal søge om, at der bevilges en buffer. Kommu nerne anvender enten den timesats, der følger af overenskomsten for BPA-han dicaphjælpere eller overenskomsten for ikke-uddannede handicaphjælpere, der er indgået mellem FOA og KL. Kommunerne anvender normalt en timesats uden anciennitetstillæg, da anciennitetstillægget kan dækkes af bufferen. Buffe ren kan også dække, hvis en hjælper i løbet af året får et ekstra tillæg eller en stigning i timelønnen eller pensionsbidraget. Hvis der ikke er tilstrækkelig dæk ning i bufferen, må udgiften afholdes af administrationsbidraget, hvilket hun også har været ude for. Posten ”Honorar til arbejdsgiver pr. md” på 6.409,01 kr. er det beløb, som Sagsøgte Virksomhed modtog om måneden for at administrere ordningen for borgeren. Administrationsbidraget varierede fra kommune til kommune , men lå typisk på mellem 3.500 og 6.500 kr. Gennem årene er administrationsbidraget faldet. Posten ”Indirekte udgifter for borgeren” på 6.000 kr. udbetales direkte til borge ren, da det er til dækning af de udgifter i hjemmet, som borgeren har ved at have hjælpere. Beløbet ligger ud over bufferen. - 22 Udgifter til løn under sygdom eller barns sygdom mv. dækkes efter regning. De fakturerer kommunerne månedligt, så kommunerne hele tiden kan følge med i udgifterne. Kommunerne fastsætter typisk budgettet for en borger for et år ad gangen. Det er det budget, som Sagsøgte Virksomhed arbejder efter. Nogle kommuner regule rer dog løbende deres tilskud, hver gang der er en lønstigning i overenskom sterne. De skal indsende et årsregnskab til kommunen for den enkelte borgers BPA-ordning i marts eller april måned det følgende år. De medsender altid hjælpernes lønsedler og vagtplaner mv. Hvis der har været løn- eller pensions stigninger eller andre reguleringer i løbet af året, får de disse dækket efterføl gende af kommunen i forbindelse med aflæggelse af årsregnskaberne. Det kan også forekomme, at årsregnskabet viser, at kommunen skal have refunderet et beløb. Årsregnskabet skal godkendes af kommunen og viser krone for krone, hvad Sagsøgte Virksomhed har afholdt af faktiske udgifter. Samtlige af deres BPAårsregnskaber for 2022, 2023 og 2024 er blevet godkendt af kommunerne. Hun vil anslå, at Sagsøgte Virksomheds samlede månedlige indtægt i form af ad ministrationsbidrag for de 18 borgere, som de overtog fra Virksomhed A/S, ud gjorde omkring 60.000 kr., og at det gav Sagsøgte Virksomhed et månedligt over skud før skat på ca. 5.000 kr. Økonomisk havde Sagsøgte Virksomhed ikke brug for flere borgere, men hun følte en forpligtelse til at hjælpe borgerne fra Virksomhed A/S i den vanskelige situation, som de var havnet i. En af kommunerne meddelte på et tidspunkt i forløbet, at hvis ikke der blev fundet en løsning, måtte borgeren flytte på plejehjem. Da hun udfærdigede de nye ansættelseskontrakter til hjælperne fra Virksomhed A/S, tog hun højde for den seneste løn- og pensionsregulering i BPAoverenskomsten pr.
155. april
156. Det var ikke alle hjælperne, der var blevet re guleret op hos Virksomhed A/S. Det medførte så, at hjælperne fik en højere grund løn og pension hos Sagsøgte Virksomhed. Kommunerne godkendte de yderligere lønudgifter i forbindelse med den efterfølgende godkendelse af årsregnska berne. For alle hjælperne gælder, at Sagsøgte Virksomhed betalte løn fra den dag, hvor hjælperne blev ansat i Sagsøgte Virksomhed. Hun fik i sin tid bistand fra jurister til udfærdigelse af skabelonen til Sagsøgte Virksomheds borgerkontrakter, ligesom hun også har været i dialog med kom munerne om den. Kontrakterne med borgerne, der kom fra Virksomhed A/S, inde holder alle en bestemmelse om en prøvetid på tre måneder for begge parter. Hun fandt det særligt vigtigt i forhold til disse borgere, fordi det hele skulle gå så hurtigt, og fordi hun ikke mødte dem fysisk inden kontraktindgåelsen. Hun ville ikke fastholde borgerne i en kontrakt, hvis samarbejdet viste sig at være dårligt. Hun kan ikke huske, om der indgår en tilsvarende bestemmelse om prøvetid i de øvrige borgerkontrakter, som Sagsøgte Virksomhed har indgået. - - 23 Vidne 6 kontaktede hende den dag, han blev fritstillet af kurator. Han spurgte, om han kunne blive ansat i Sagsøgte Virksomhed i et halvt års tid, indtil han skulle på efterløn. De holdt et møde, hvorefter han blev ansat. Vidne 6 valgte imidlertid at fortsætte sin ansættelse efter det halve år. Han blev ansat både for at kunne aflaste hende som konsulent og for at kunne tage sig af visse ting omkring løn. Som konsulent i Sagsøgte Virksomhed skal man kunne ser vicere alle de borgere, de har kontrakt med. Der er således ikke tale om en koor dinatorstilling, hvor man kun er koordinator for bestemte borgere eller hjælpe ordninger. - Vidne 7 ringede også til hende, efter hun var blevet fritstillet, og spurgte, om den opslåede stilling på Facebook fra maj måned fortsat var ledig. De holdt et møde, og hun besluttede at ansætte Vidne 7 på fuld tid i bogholderiet. Det indgik også i Vidne 7's arbejdsopgaver at indtaste løn, ligesom Vidne 7 i perioder skulle dække ind for hende og Vidne 6 som konsulent for borgerne. Det kan godt passe, at Vidne 6 og Vidne 7 blev ansat i Sagsøgte Virksomhed pr.
157. juni 2022, men hun husker ikke den præcise dato. Både Vidne 7 og Vidne 6 ringede til hende i forbindelse med, at Virksomhed A/S den
158. juni 2022 skrev ud til borgerne, at virksomheden ville gå konkurs. De spurgte hende, om de måtte anbefale Sagsøgte Virksomhed til Virksomhed A/S' borgere, hvilket var i orden. Hun talte ikke på det tidspunkt med dem om, hvorvidt de selv skulle skifte over til Sagsøgte Virksomhed. Hun har ikke på nogen måde koordineret med Virksomhed A/S, at Sagsøgte Virksomhed skulle overtage Virksomhed A/S' borgere med en BPA-ordning. Sagsøgte Virksomhed over tog ikke nogen borgere i ledsagerordning. Hun har kun en enkelt gang forud for 2022 oplevet at blive kontaktet af en bor ger med en BPA-ordning i anledning af, at borgerens administrationsbureau var gået konkurs. Hun overtog borgeren, og Lønmodtagernes Garantifond dækkede hjælpernes lønkrav. Virksomhedsoverdragelsesloven blev i den for bindelse ikke nævnt. Hun vidste godt, at Virksomhed A/S havde overenskomst. Hun foretog ikke en ”sikkerhedsfrasigelse” af overenskomsten i forbindelse med ansættelsen af hjælperne, da hun ikke kendte til det begreb, og da Sagsøgte Virksomhed ikke har en overenskomst. Hun indsatte hjælpernes anciennitetsdatoer i ansættelseskon trakterne for, at det kunne fastslås, at de fik den korrekte løn. Anciennitetsdato erne blev ikke brugt til at fastsætte den enkelte hjælpers opsigelsesvarsel. Hun havde ikke lønforhandlinger med alle hjælperne. Hun fik anciennitetsdatoerne fra hjælperne selv. Hun husker ikke, hvordan det præcist foregik. Hun kan i nogle tilfælde også have fået oplysningen fra borgeren. - - - 24 Hun kan ikke udtale sig om, i hvilket omfang kommunerne er bundet af overenskomster ved fastsættelse af løntilskuddet i BPA-ordningerne. Hun modtog først borgernes tilskudsbudgetter, efter hun havde indgået borgerkon trakt med dem. - Hvis Sagsøgte Virksomhed ender med at skulle dække de fremsatte lønkrav, må hun lukke virksomheden. Hun blev først opmærksom på problemet med en mulig virksomhedsoverdragelse, da Lønmodtagernes Garantifond meddelte, at man ikke ville at dække hjælpernes løn. Hun så på et tidspunkt den mail af
159. juni 2022, hvor de ansatte hos Virksomhed A/S blev opsagt, men tænkte ikke nær mere over det anførte om, at medarbejderne ikke blev fritstillet. Hun har tidligere været involveret i fem andre firmaer inden for handicapbran chen, hvoraf firmaet Virksomhed gik konkurs, og et andet blev overdraget. Sagsøgte Virksomhed har ikke været i kontakt med kommunerne om betaling af hjælpernes manglende løn. Sagsøgte Virksomhed kan ikke få oplyst, om en kom mune har udbetalt et tilskud til en anden virksomhed. - - - Vidne 6 har forklaret bl.a., at han oprindelig er uddannet i detailbran chen, men at han har arbejdet inden for handicapbranchen de sidste 20 år. Han var ansat i 10 år hos Virksomhed A/S som handicapkonsulent. Hans opgave var at servicere en gruppe af handicappede. Han skulle sikre, at der var handicaphjæl pere nok, skaffe vikarer og planlægge personalemøder mv. Som udgangspunkt var det borgeren selv, der skulle udarbejde vagtplanen. I praksis var det ofte hjælperteamet sammen med borgeren, der lavede vagtplanen. I nogle tilfælde deltog han i personalemøderne, hvor vagtplanen blev lagt. Han blev opsagt ved mail af
160. juni
161. Han arbejdede også efter den
162. juni
163. Han blev af kurator bedt om at fortsætte med at arbejde, da det skulle sik res, at borgerne fik den nødvendige hjælp. Han blev først fritstillet den
164. juni
165. Han var på kontoret den pågældende dag, da kurator kom og hentede de res computere og telefoner mv. Den
166. juni 2022 var således hans sidste ar bejdsdag hos Virksomhed A/S. De fremlagte lister over henholdsvis borgere i en ledsagerordning og ansatte ledsagere hos Virksomhed A/S har han ikke været med til at udarbejde. Han vil mene, at der var omkring 25 borgere på en BPA-ordning og omkring 100 bor gere på en ledsagerordning hos Virksomhed A/S. Det var kun ham og Vidne 7, der servicerede BPA-ordningerne og ledsagerordningerne. I jobaf delingen var der på et tidspunkt omkring 10 ansatte. Jobafdelingen holdt kurser for arbejdssøgende, som blev henvist fra kommunernes jobcentre. Derudover var der to ansatte i bogholderiet, to receptionister og en direktør. Han og Vidne 7 sad fysisk på Virksomhed A/S' kontor i Næstved. - - - 25 Der var typisk fire til fem hjælpere ansat for hver borger på en BPA-ordning. Borgere på ledsagerordningen havde typisk én ledsager, og denne var ofte ledsager for flere borgere. Hans plan var at gå på efterløn ved udgangen af
167. Da Virksomhed A/S gik konkurs, følte han dog en forpligtelse til at sikre, at ordningerne, han sad med, kom godt videre. Vidne 7 overvejede at starte sit eget bureau inden for ledsagerordningerne. Det havde han dog ikke lyst til at gå med i. Dette fore gik i perioden op til den
168. juni
169. Han kendte Vidne 5 fra tidligere, da han bl.a. havde arbejdet for hende tilbage i 2002 og nogle år frem. Han kontak tede hende derfor for at høre, om hun ville ansætte ham i ca. seks måneder. - Da det blev kendt, at Virksomhed A/S ville gå konkurs, blev han kontaktet af såvel borgere som hjælpere. Han og Vidne 7 anbefalede dem at tage kon takt til Sagsøgte Virksomhed, fordi de vidste, at der var kvaliteten i orden. Det var en vejledning til borgerne. Dette foregik fra den
170. juni 2022 og frem. I perioden
171. til
172. juni 2022 vil han tro, at han var i kontakt med samtlige borgere i de ord ninger, han sad med, om situationen. Det var ikke noget, han havde aftalt med Vidne 5, og han ikke talt med Vidne 5 herom. Nogle af borgerne valgte Sagsøgte Virksomhed, andre valgte andre bureauer. Kommunerne ville helst være fri for at håndtere situationen. Nogle kommuner mente dog, at nogle af de andre bureauer var for dyre, og de bor gere, der i første omgang havde valgt disse, endte med også at vælge Sagsøgte Virksomhed. Han ved ikke, hvorfor nogle kommuner mente, at nogle bureauer var for dyre. Kommunerne giver alene tilskud. - Det var først den
173. juni 2022, da han blev fritstillet, at han kontaktede Vidne 5 for at høre, hvorvidt han kunne komme over i Sagsøgte Virksomhed. Det kan derfor ikke passe, at han den
174. juni 2022 skulle have sagt til Sagsøger 7, at han selv skulle overgå til Sagsøgte Virksomhed, sådan som hun har forkla ret. I perioden fra den
175. til
176. juni 2022 arbejdede han videre som hidtil. Det følte han sig moralsk forpligtet til, og det var også i overensstemmelse med det, der stod i opsigelsen. Han regnede med, at han ville få sin løn dækket af Løn modtagernes Garantifond. Han fortsatte som primær handicapkonsulent for de samme borgere hos Sagsøgte Virksomhed. Oplysningerne i den fremlagte mail af
177. maj 2024 fra Vidne 3 om antallet af forskellige typer medarbejdere hos Virksomhed A/S op til konkursen kan godt passe. Virksomhed A/S havde også et kontor i By med et par ansatte, der arbej dede med jobservice, men det var blevet lukket tidligere. Der må være blevet opsagt et antal medarbejdere i perioden inden konkursen. F.eks. husker han, at der var flere ansatte, der sad med jobservice. 26 Han blev klar over tingenes tilstand, og at man overvejede at indgive konkurs begæring, et par dage før den
178. juni
179. Han har fortsat løn til gode for maj måned
180. Hans første arbejdsdag hos Sagsøgte Virksomhed var den
181. juni
182. Han modtog løn fra Sagsøgte Virksomhed fra og med denne dato. Han me ner, at han har modtaget løn fra kurator for nogle af dagene i perioden
183. til
184. juni
185. - - Vidne 7 har forklaret bl.a., at hun er uddannet bogholder og blev an sat i Virksomhed A/S i 2013, først som handicaphjælper og senere som handicap konsulent, hvilket hun var, da virksomheden gik konkurs. Hendes opgaver be stod bl.a. i at sikre, at borgerne var dækket ind med hjælpere, eksempelvis hvis en hjælper var syg, og der skulle findes en afløser. Hun deltog også af og til i personalemøder med hjælperne. I Virksomhed A/S var der 20-25 borgere med en BPA-ordning og omkring 100 bor gere med en ledsagerordning. Hun husker ikke, hvor mange ansatte der var til knyttet de to ordninger, men det kan godt passe, at der i alt var ca. 150 ansatte, sådan som det dengang stod omtalt i nogle aviser. Der sad to medarbejdere i bogholderiet. Tidligere havde de også to receptionister, men de stoppede et stykke tid før konkursen. Jobafdelingen bestod af en medarbejder på kontoret i Næstved og to medarbejdere på kontoret i By og måske endnu en medarbej der. På et tidspunkt var der mange ansat i jobafdelingen, men det var et stykke tid før konkursen. Hun blev ringet op den
186. maj 2022 af Vidne 3, som oplyste, at Virksomhed A/S ville gå konkurs, og at hun ville modtage en opsigelse. Hun mener, at hun modtog opsigelsen før den
187. juni
188. Hun blev ikke fritstillet i forbindelse med opsigelsen. Hun blev fritstillet den dag, hvor kurator kom og hentede de res computere og telefoner. Hun er i tvivl, om det var den
189. eller
190. juni
191. Hun ville gerne fortsætte med at servicere ledsagerordningerne og var også gået i gang med at oprette sit eget firma. Holbæk Kommune ville dog hellere have et større firma til deres borgere, og derfor blev det ikke til noget med at starte eget firma. Hun kontaktede i stedet Sagsøgte Virksomhed, som havde et godt ry. Hun arbejder i dag hos Sagsøgte Virksomhed, hvor hun er ansat i boghol deriet og tager sig af løn. Det bruger hun omkring 75 pct. af sin tid på. Derud over har hun lidt med borgere at gøre som koordinator for nogle af borgerne med BPA-ordning. Hun er primær koordinator for 5-6 borgere, som hun også var koordinator for, da hun var i Virksomhed A/S. I perioder dækker hun dog ind for også andre borgere i BPA-ordningen. De har ikke borgere i ledsagerordning hos Sagsøgte Virksomhed, men de har to borgere med en specialordning. Hos Virksomhed A/S sad hun både med ledsagerordningen og BPA-ordningen og havde ikke noget med løn og bogholderiet at gøre. Hun begyndte som bogholder hos Sagsøgte Virksomhed den
192. juni
193. 27 De fremlagte lister over borgere med en ledsagerordning og ansatte ledsagere i Virksomhed A/S er udarbejdet af hende i forbindelse med, at hun overvejede at starte sin egen virksomhed. Listen over borgere i ledsagerordning modtog hun fra Holbæk Kommune. Det var de borgere i kommunen, som havde en ledsa gerordning hos Virksomhed A/S. Derudover blev hun i samme periode konstant kontaktet af ansatte ledsagere i Virksomhed A/S, som ville vide, hvordan de skulle forholde sig. Derfor har hun kunnet udarbejde listen over ansatte ledsagere i Virksomhed A/S. Der er tale om tastefejl fra hendes side, hvis der optræder navne på borgere på listen over ansatte ledsagere. Person 17, Person 18 og Person 19 var rettelig borgere og ikke ledsagere. Person 20 hu sker hun ikke. I forbindelse med konkursen anbefalede hun de af borgerne, der ønskede at fortsætte hos et mindre bureau, at skifte til Sagsøgte Virksomhed. Der var også større bureauer på markedet. Det var borgeren, der selv bestemte, hvilket bu reau de ville benytte. Sagsøgte Virksomhed havde et godt ry. Derudover kendte hun Vidne 5, da hun for mange år siden har været ansat i Vidne 5's tidli gere firma. Hun kontaktede først Sagsøgte Virksomhed, efter hun blev fritstillet den
194. eller
195. juni. Hun modtog løn for maj måned 2022 fra Virksomhed A/S. Hun var bagudlønnet. Hun mener, at hun modtog løn fra kurator for 3-4 arbejdsdage i perioden umid delbart forud for fritstillelsen. Anmeldelsen af
196. juni 2022 af sit lønkrav til Lønmodtagernes Garantifond mener hun, at hun indgav, inden hun vidste, at hun ville modtage løn for nogle dage fra kurator. Fra og med den
197. juni 2022 modtog hun løn fra Sagsøgte Virksomhed. - - Vidne 3 har forklaret, at han var ansat som administrerende direktør hos Virksomhed A/S fra 2017 og frem til konkursen. De væsentligste årsager til kon kursen var efterveerne fra Corona-pandemien, som kostede virksomheden over 2 mio. kr. på bundlinjen, navnlig på jobservice-delen, og at kommunerne fra 2019 og frem foretog en kraftig reduktion i administrationsbidragene til den type ydelser, som Virksomhed A/S leverede. Fra 2019 til 2022 faldt bidragene med omkring 50 pct. I begyndelsen af hans tid som direktør var der et stort spænd i størrelsen af de administrationsbidrag, som de enkelte kommuner betalte for en BPA-ordning. Spændet blev dog gradvist mindre over årene frem mod konkur sen. Han kan vedstå indholdet af sin mail af
198. maj 2024 til advokat Steen Witthøfft om Virksomhed A/S' organisation på konkurstidspunktet. Som administrerende direktør modtog han månedligt underretning om, hvor mange medarbejdere der var udbetalt løn til. Kontoret i By lukkede vist i begyndelsen af 2022, fordi Sorø Kommune ikke ville forlænge kontrakten om jobservice. Der var to fastan - 28 satte konsulenter i By. Jobservice-kontoret i Næstved havde to-tre fastansatte konsulenter. Tidligere havde de været oppe på 30-40 ansatte inden for jobser vice-delen. Jobservice var Virksomhed A/S' oprindelige forretningsområde, og handicapområdet var så kommet til over tid. På konkurstidspunktet udgjorde handicapservice omkring 90 pct. af forretningen, og jobservice udgjorde om kring 10 pct. De havde ikke længere receptionister ansat, da virksomheden gik konkurs. De 120-130 handicaphjælpere omfattede vistnok både BPA-hjælpere og ansatte i ledsagerordningen. Det var dog ikke alle ledsagere, der var på løn ningslisten hver måned. Derudover servicerede de fleste ansatte ledsagere hver flere borgere. Han vil gætte på, at der maksimalt indgår 20 ansatte ledsagere i tallet på de 120-130 handicaphjælpere. Derudover arbejdede en del af hjælperne i BPA-ordningen også som ledsagere, når de ikke var på vagt. Der var derfor et stort overlap. De havde kun ledsagerordninger for Holbæk Kommune. Der var fastsat en timepris for ledsagerne, der blev revideret en gang om året. Han vil tro, at timetaksten svarede nogenlunde til timetaksten for BPA-ordningen. Virksomhed A/S havde 20-25 borgere på en BPA-ordning. Det kan godt passe, at antallet af ansatte faldt fra 161 til 120 i løbet af maj må ned 2022, sådan som det fremgår af den fremlagte registrering fra Erhvervssty relsen. - Det lyder i overkanten, at de skulle have haft ledsagerordninger for 100 borgere i Holbæk Kommune, men det kan godt passe, at Holbæk Kommune har god kendt ledsagerordninger for 100 borgere. Det var ikke nødvendigvis alle bor gere i Holbæk Kommune med en ledsagerordning, som valgte at gøre brug af den eller at benytte sig af Virksomhed A/S. Den fremlagte mail af
199. juni 2022, hvori virksomheden bl.a. orienterede om den forestående konkurs, blev udsendt i tre versioner. En til kommunerne, en til de ansatte og en til borgerne. Kommunerne modtog orienteringen en dag før de andre. Han skrev det om virksomhedsoverdragelsesloven efter vejledning fra Dansk Erhvervs juridiske afdeling. Dansk Erhverv bistod med formuleringen af alle tre mails. Han ved ikke, hvorfor der i versionen til de ansatte skulle stå, at de ikke blev fritstillet, men det er lovpligtigt ikke at lade en BPA-borger i stikken. Han kan ikke genkende, at Virksomhed A/S skulle have betalt mere til de ansatte hjælpere i løn og pension end tilskuddet hertil fra kommunerne. Det ville være en dårlig forretning. Han kan kun forestille sig, at det kan være sket i ét til fælde, som var en helt særlig situation, hvor de overtog nogle medarbejdere fra Københavns Kommune. Virksomhed A/S betalte overenskomstmæssig løn. Kommunerne udmålte ikke nødvendigvis tilskuddet efter samme overenskomsttakster. I de tilfælde gik de - 29 tilbage til kommunerne, og det lykkedes normalt at få kommunerne til at ændre deres tilskud, så de svarede til taksterne i overenskomsten. Det var ikke alle kommuner, der indlagde en buffer i tilskudsbudgettet. Han kan ikke forklare, hvorfor kommunerne mente, at nogle af virksomhederne i branchen var for dyre. Der var stor forskel fra kommune til kommune på, hvilke aktiviteter for borgerne de ville yde tilskud til. De fakturerede kun kom munen for ledersagerydelser, hvis borgeren faktisk benyttede sig af den ydelse, de havde fået tilskud til. - Hvis ikke der kan findes et nyt BPA-bureau til en borger, er det kommunen, der står med ansvaret. Han drøftede ikke med Vidne 7 og Vidne 6, hvad der skulle ske efter konkursen. Han husker ikke, at han skulle have ringet til Vidne 7 den
200. maj 2022 og fortalt om situationen, men han kan ikke afvise det. Som han husker det, blev han hjemsendt af kurator den
201. juni
202. Han afleve rede sin telefon og computer i den forbindelse. Vidne 1 har forklaret bl.a., at hun har haft en BPA-ordning siden
203. Hun modtager et årligt budget fra sin kommune. Hun har altid brugt et bureau til at administrere ordningen, da hun ikke ønsker selv at sidde med arbejdsgive ransvaret. Hun benyttede Virksomhed A/S fra den
204. august 2009, indtil selskabet gik konkurs. Hun er arbejdsleder for sine hjælpere. - - Hun modtog en mail den
205. juni 2022 om morgenen om, at Virksomhed A/S ville gå konkurs, og at hun ville blive kontaktet af kommunen, samt at hun selv måtte finde et andet bureau til at administrere sin BPA-ordning. Hun blev rin get op af kommunen, som sagde, at hvis hun ikke fandt et andet bureau, skulle hun selv administrere BPA-ordningen, alternativt måtte hun flytte i plejebolig. På det tidspunkt var hun allerede i gang med at undersøge forskellige andre bureauer og havde skrevet til nogle af dem og stillet en række spørgsmål. Hun ringede også til Vidne 7 hos Virksomhed A/S og spurgte, hvad Vidne 7 og Vidne 6 ville gøre. Vidne 7 sagde, at hun og Vidne 6 havde talt med Vidne 5, og at de var i forhandling om at blive ansat hos Sagsøgte Virksomhed. Derefter kontaktede hun selv Vidne 5 og spurgte, om hun kunne komme over til Sagsøgte Virksomhed. Den
206. juni 2022 havde hun fortsat ikke hørt fra de andre bureauer, som hun havde skrevet til, og derfor kontaktede hun Vidne 5 på ny og meddelte, at hun gerne ville indgå en borgerkontrakt med Sagsøgte Virksomhed, men at det var vigtigt for hende, at hendes hjælpere blev ansat på ordentlige vilkår. Hun indgik så en kontrakt med Sagsøgte Virksomhed, der kunne opsiges af begge parter. Da hun havde underskrevet kontrakten, fik hen des hjælpere tilsendt deres nye ansættelseskontrakter fra Sagsøgte Virksomhed. Sagsøgte Virksomhed betalte hjælperne en smule mere i løn, end hvad de havde 30 fået hos Virksomhed A/S, og hjælperne blev også omfattet af en sundhedsforsik ring. Hendes hjælpere mødte på vagt hos hende som sædvanligt under hele for løbet. Hun var og er afhængig af, at der er en hjælper hos hende hele tiden. - Hun holder selv personalemøde med sine hjælpere, hvor de lægger vagtplanen for 2-3 måneder ad gangen. Mens hun benyttede Virksomhed A/S, rejste Vidne 3 på et tidspunkt en pro blemstilling over for hende om, at det administrationsbidrag, som kommunen havde fastsat i budgettet for hendes BPA-ordning, var for lavt. - Vidne 4 har forklaret bl.a., at han har haft en BPA-ordning siden
207. Først brugte han LOBPA til at administrere ordningen, men skiftede senere til Virksomhed A/S. Han styrer selv vagtplanen for sine hjælpere. Han blev kontaktet på mail af Ringsted Kommune i forbindelse med Virksomhed A/S' konkurs. Han blev oplyst om, at han hurtigst muligt skulle finde et nyt bu reau. Kommunen medsendte et link til en liste over godkendte bureauer, som han kunne vælge imellem. Han ringede først til Handicapformidlingen, som var på listen, og fik sat et møde i stand med Person 21 fra firmaet Han dicapformidlingen, der kom ud til ham med det samme. Han meddelte kom munen, at han gerne ville indgå kontrakt med dette firma. Kommunen svarede i første omgang blot, at de var glade på hans vegne. Han var hos Handicapfor midlingen fra den
208. juni til den
209. juni
210. Han mener, at det var den
211. juni 2022, at han blev ringet op af Ringsted Kommune, som oplyste, at Handicapfor midlingen var for dyre i vikarer, og at kommunen derfor ikke kunne godkende virksomheden. Kommunen anbefalede, at han i stedet kontaktede Sagsøgte Virksomhed, hvilket han så gjorde. Han havde hørt, at Vidne 7 var blevet ansat hos Sagsøgte Virksomhed. Derfor skrev han den
212. juni 2022 til Vidne 7, at han gerne ville skifte til Sagsøgte Virksomhed. Vidne 7 og Vidne 5 kendte hinanden. Han modtog også en sms fra Sagsøgte Virksomhed den
213. juni 2022 om, at hans overgang til Sagsøgte Virksomhed var blevet godkendt. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han har en BPA-ordning. Han har altid haft et bureau til at administrere ordningen. Han blev i juni 2022 ringet op af Vidne 7 og fik oplyst, at Virksomhed A/S var gået konkurs, og at han hurtigst muligt skulle finde et nyt bureau, så hans hjælpere kunne få løn. Han husker ikke, hvilken dag det var, men han har fået at vide, at det var den
214. juni. Han gik sammen med sine hjælpere straks i gang at finde andre bureauer. Der var kun seks bureauer, som han kunne vælge imellem, og som var godkendt af Holbæk Kommune. Han blev dagen efter igen kontaktet af Vidne 7, som sagde, at hun selv gik over til Sagsøgte Virksomhed, og spurgte, om han var interesseret i at benytte Sagsøgte Virksomhed. Han sagde, at det var han, men at han først skulle tale med sine hjælpere om, hvorvidt de også ønskede at skifte 31 til Sagsøgte Virksomhed. Det ville de gerne. Kort tid efter havde han og hans hjæl pere et møde med Vidne 7 og Vidne 5, og de blev enige om en af tale. Han indgik herefter en kontrakt med Sagsøgte Virksomhed, men han kan ikke huske, hvilken dag det var. Vidne 7 deltog i mødet for at hjælpe ham og hans hjælperteam, da hun var hans kontaktperson. Det er formentlig hans hustru, som har underskrevet kontrakten på hans vegne. Hans hustru er en del af hans hjælperteam. Han går ud fra, at kontrakten er underskrevet den
215. juni 2022, når det er den dato, der er anført i kontrakten. Ansættelseskontrakterne med hans hjælpere blev håndteret mellem Vidne 5 og hjælperne. Han havde ikke kontakt med kommunen i forbindelse med, at han skiftede til Sagsøgte Virksomhed. Så vidt han husker, modtog han ikke et nyt budget fra kommunen i forbindelse med skiftet til Sagsøgte Virksomhed. I perioden
216. juni til
217. juni 2022 fik han hjælp af sine faste hjælpere i overens stemmelse med den eksisterende vagtplan. Handicaphjælperne er forpligtede til ikke at forlade en borger, der har brug for hjælp. Han er respiratorbruger og er afhængig af hjælp døgnet rundt. Selv hvis han skal indlægges, er han nødt til at have en hjælper hos sig. Han har aldrig talt med Virksomhed A/S om, at tilskuddet fra kommunen ikke skulle dække udgifterne til hans BPA-ordning. Retsgrundlag Lov om lønmodtagernes garantifond Af lovbekendtgørelse nr. 1244 af
218. november 2024 om Lønmodtagernes Ga rantifond fremgår bl.a.: - ”Lovens formål §1 Lønmodtagernes Garantifond oprettes til sikring af lønmodtageres krav på løn m.v. i følgende tilfælde: 1) Ved arbejdsgiverens konkurs, 2) ved arbejdsgiverens død, såfremt der træffes afgørelse om insolvens behandling eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling, 3) ved virksomhedens ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet, eller 4) ved arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling. … - 32 Lønmodtagerkrav m.v. §2 Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbry delse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Garantien omfat ter dog ikke den del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have inde holdt i kildeskat eller i forbindelse med lønindeholdelse efter kildeskat telovens §
219. … §8 … Stk.
220. Lønmodtageren kan overdrage krav, der omfattes af § 2, til Løn modtagernes Garantifond, når et sådant krav bestrides af Lønmodtager nes Garantifond, arbejdsgiveren eller dennes bo, under henvisning til at der forud for de situationer, der er nævnt i § 1, stk. 1, har fundet en virksomhedsoverdragelse sted til - 1) en offentlig erhverver eller 2) en privat erhverver, såfremt den private erhververs eventuelle indfri else af kravet er sikret gennem offentlig garanti.” - Af lovforslag nr. 11 af
221. oktober 2018 om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, der lå til grund for indsættelsen af § 8, stk. 2, fremgår bl.a.: ” Almindelige bemærkninger
222. Indledning og baggrund Nærværende lovforslag, der giver lønmodtagere mulighed for at over drage et krav til Lønmodtagernes Garantifond i visse situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted forud for en konkurs, udspringer af den politiske aftale om fore byggelse af konkurser af
223. oktober 2017 mellem regeringen, Socialde mokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Ifølge aftalen skulle der ses på mulig hederne for, at Lønmodtagernes Garantifond (LG) kan lægge ud for lønmodtagernes krav i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvem der i sid ste ende skal betale - hvis et krav fx bestrides af arbejdsgivers bo. Den nævnte politiske aftale om forebyggelse af konkurser blev til på baggrund af et antal konkurser hos private leverandører af hjemme hjælp, der har fundet sted i de senere år. I forbindelse med sådanne konkurser er det af boet efter en privat leverandør blevet gjort gæl dende, at der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en kom mune forud for konkursen, og at det derfor efter virksomhedsoverdra - 33 gelsesloven, er kommunen som erhverver, der hæfter for lønmodtager tilgodehavender, der bestod på overdragelsestidspunktet. Fra kommu nernes side er det blevet afvist, at der har fundet en virksomhedsover dragelse sted forud for konkursen, hvilket har betydet, at de pågæl dende lønmodtagere hverken har kunnet få deres tilgodehavende dæk ket af LG eller kommunen, før det ved domstolene afgøres, om der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted forud for konkursen eller ej. … 2.
224. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord ning Formålet med lovforslaget er, at en lønmodtager kan overdrage sit krav til LG i de tilfælde, hvor et lønmodtagerkrav bestrides af en arbejdsgi ver eller dennes bo under henvisning til, at der har fundet en virksom hedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver forud for de situationer, der er beskrevet i lovens § 1, stk. 1, nr. 1-
225. Det drejer sig om tilfælde, hvor arbejdsgiver går konkurs, ved arbejdsgivers rekonstruktionsbe handling, i visse tilfælde ved arbejdsgivers død samt i tilfælde, hvor virksomheden ophører uden at arbejdsgiver kan betale kravet. Det be tyder, at lønmodtagerne hurtigt kan få udbetalt deres tilgodehavende i stedet for at skulle afvente en afklaring af, hvem der i sidste ende skal betale tilgodehavendet. Hvis det fastslås, at der ikke har fundet en virksomhedsoverdragelse sted forud for de i § 1, stk. 1, nr. 1-4, angivne situationer, vil det være LG, som under alle omstændigheder skal betale lønmodtagertilgodeha vendet. - Hvis det derimod fastslås, at der har fundet en virksomhedsoverdra gelse som nævnt sted, er det den offentlige erhverver, som skal udrede tilgodehavendet, og LG kan få dækket kravet, som LG har overtaget fra lønmodtageren, af den offentlige erhverver. Med forslaget om, at lønmodtagere får mulighed for at overdrage et krav på løntilgodehavender m.v. til LG i tilfælde, hvor et lønmodtager krav bestrides af en arbejdsgiver eller dennes bo under henvisning til, at der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en offentlig er hverver forud for de situationer, der er beskrevet i lovens § 1, stk. 1, nr. 1-4, sikres lønmodtagere på den ene side adgang til at få et tilgodeha vende udbetalt hurtigt, mens det på den anden side sikres, at LG ikke kommer til at hæfte for beløb, som LG ikke i øvrigt skulle have betalt. - Bortset fra de administrative omkostninger, som lovændringen vil på føre LG, og som vurderes at være beskedne, vil bidragene til LG, som betales af private arbejdsgivere, ikke blive forhøjet som følge af nærvæ rende lovforslag. Dette er baggrunden for, at muligheden for at over drage et krav til LG alene foreslås indført i situationer, hvor kravet be strides med virksomhedsoverdragelse som begrundelse, og hvor det of fentlige er garantistiller eller hævdes at være erhverver. En bredere ad gang til overdragelse af lønmodtagerkrav til LG ville indebære risiko for, at LG kunne komme til at hæfte for beløb, som LG ikke i øvrigt 34 skulle have betalt, hvilket ville kunne medføre forhøjelse af arbejdsgi vernes bidrag. - At der er tale om en snæver, målrettet bestemmelse indebærer, at der ikke ses at være grundlag for at ændre den gældende § 8, idet der fort sat vil kunne være situationer, hvor det er hensigtsmæssigt, at en løn modtager- eller arbejdsgiverorganisation eller en statsanerkendt ar bejdsløshedskasse har mulighed for at overtage et lønmodtagerkrav. Det er sandsynligt, at lønmodtagerne vil ønske at overdrage et krav til LG i de beskrevne tilfælde, hvor der hævdes at være sket virksomheds overdragelse, men ellers vil den ændring, der foreslås, ikke påvirke an vendelsen af den gældende § 8 eller de øvrige bestemmelser i LG-loven. … … Det har indgået i overvejelserne bag dette lovforslag, at der på et senere tidspunkt vil kunne være behov for at se på, om der er grundlag for at gå videre end det, der her foreslås. Imidlertid er det nærliggende at følge udviklingen på området i en periode, inden der tages stilling til, om der er brug for yderligere tiltag. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Det følger af § 8 i den gældende lov, at adgangen til at opnå betaling fra Lønmodtagernes Garantifond (LG) bortfalder, medmindre lønmod tagerkrav overdrages til vedkommende lønmodtager- eller arbejdsgi verorganisation eller til vedkommende statsanerkendte arbejdsløsheds kasse. Lønmodtagere har således ikke mulighed for at overdrage deres tilgodehavende, hvis nævnte organisationer eller arbejdsløshedskasse ikke overtager de pågældende krav. Det foreslås i et nyt § 8, stk. 2, at lønmodtagere får mulighed for at over drage et krav på løntilgodehavender mv., jf. lovens § 2, til LG, når et så dant krav bestrides af arbejdsgiver eller dennes bo under henvisning til, at der forud for de situationer, der er nævnt i § 1, stk. 1, har fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver eller til en pri vat erhverver, der dækkes af en offentlig garanti. De situationer, der er nævnt i § 1, stk. 1, er arbejdsgiverens konkurs, visse situationer ved ar bejdsgiverens død, ved virksomhedsophør uden at arbejdsgiver er i stand til at betale kravet eller under arbejdsgiverens rekonstruktionsbe handling. Herved sikres det, at lønmodtagere i sådanne situationer ikke behøver at afvente en afgørelse af, om der har fundet en virksomheds overdragelse som nævnt sted, men kan få dækning for krav, som omfat tes af § 2, hurtigt. Henvisningen til krav, som omfattes af § 2, indebærer, at LG overtager krav, som man i henhold til § 2 umiddelbart skulle dække, hvis kravet 35 ikke blev bestridt af arbejdsgiver eller dennes bo under henvisning til, at der forud for de situationer, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4, har fun det en virksomhedsoverdragelse som beskrevet sted. Krav, som ikke omfattes af § 2, omfattes derimod ikke af den foreslåede bestemmelse, da bestemmelsen skal anvendes uden risiko for, at LG lider tab som følge af overtagelsen af et lønmodtagerkrav. Det kan f.eks. være krav, som bestrides af arbejdsgiver eller dennes bo under henvisning til, at lønmodtageren er nærtstående til arbejdsgiver og kravet derfor ikke bør tages til følge. Lønmodtagernes overdragelse af krav til LG er således betinget af, at der enten er tale om et krav, som LG under alle omstæn digheder skulle dække, eller et krav, som LG uden videre kan få dæk ket af en offentlig erhverver eller garantistiller, hvis det fastslås, at der har fundet en virksomhedsoverdragelse sted forud for en situation, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-
226. Lønmodtagerkrav skal ikke overtages af LG, hvis der kan være tale om virksomhedsoverdragelse til en privat erhverver, og hvis der ikke er en offentlig garanti for kravet, som LG umiddelbart kan anvende til at få kravet dækket af offentlige midler. En offentlig garanti som nævnt skal således være ubetinget og gælde alle de krav, som lønmodtager ved virksomhedsoverdragelse kan rette mod erhverver. Hvis LG afviser at overtage et krav under henvisning til, at kravet fx ikke omfattes af lovens § 2 eller at en eventuel offentlig garanti ikke gi ver fuld og umiddelbar sikkerhed for kravet, kan lønmodtageren søge kravet fastslået ved domstolene, jf. også lovens § 6.” - Virksomhedsoverdragelsesloven Af lovbekendtgørelse nr. 710 af
227. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, som ændret ved lov nr. 385 af
228. april 2017 og lov nr. 530 af
229. marts 2021, følger bl.a.: ”§1 Loven finder anvendelse ved overdragelse af en virksomhed eller en del heraf, der ligger inden for det område, hvor traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab finder anvendelse. Stk.
230. Denne lov finder anvendelse på offentlige og private virksomhe der, der udøver en økonomisk aktivitet, uanset om de virker med ge vinst for øje. En administrativ eller ved lov foretaget omorganisering af offentlige administrative myndigheder eller en overførsel af administra tive funktioner mellem offentlige administrative myndigheder er ikke en overførsel i denne lovs forstand. Stk.
231. Denne lov finder anvendelse ved et konkursbos videresalg af en virksomhed eller en del heraf til en erhverver. … §2 Overdrages en virksomhed eller en del heraf, indtræder erhverve - 36 ren umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overta gelsestidspunktet i henhold til: - 1) kollektiv overenskomst og aftale, 2) bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, og 3) individuel aftale om løn- og arbejdsforhold. … Stk.
232. Finder overdragelsen sted under overdragerens rekonstruktionseller konkursbehandling, indtræder erhververen dog kun i rettigheder og forpligtelser, jf. stk. 1 og 2, der vedrører tiden efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen eller afsigelsen af konkursdekretet.” Virksomhedsoverdragelsesloven blev oprindeligt indført ved lov nr. 111 af
233. marts
234. Af lovforslag nr. 151 af
235. februar 1979, der lå til grund herfor, fremgår bl.a.: ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Iflg. artikel 1, stk. 1, finder direktivet anvendelse på overførsel af virk somheder, bedrifter eller dele af bedrifter til en anden indehaver som følge af overdragelse eller fusion. - Direktivet vedrører således alene overførsel ved aftale, og i overens stemmelse hermed foreslås det i stk. 1, at loven finder anvendelse, hvor der sker overdragelse af en virksomhed eller en del af en virksomhed. Kerneområdet for overdragelsesbegrebet i forslaget er herefter køb herunder køb af en virksomhed af et konkursbo - hvor der sker et egentligt ejerskifte, samt gaveoverdragelse, f.eks. i form af overdragelse af en virksomhed til en fond. Også fusion, der er en aftalemæssig dispo sition, falder ind under begrebet overdragelse. Direktivets hensyn kan også foreligge i andre tilfælde, f.eks. hvor en forpagter overtager en virksomhed i drift, og der opstår spørgsmål om overtagelse af eksisterende arbejdsaftaler. Endvidere kan der peges på de såkaldte leasingaftaler, der inden for visse områder udgør et reelt al ternativ til køb. Det må i sådanne tilfælde afhænge af et konkret skøn, i hvilket omfang der faktisk er tale om, at forpagteren eller den, der ind går en leasingaftale, har en ejers stilling som arbejdsgiver i forhold til lønmodtagerne. Udtrykket »overdragelse« i lovforslaget udelukker ikke, at visse forpagtnings- eller leasingaftaler sidestilles hermed. - - 37 Forslaget vedrører overdragelse af både private og offentlige virksom heder, uanset hvilke opgaver den pågældende virksomhed udfører, og uden hensyntagen til om virksomheden drives i form af enkeltmands virksomhed, aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller anden virksomhedsform. Også virksomhedens formål er uden betydning for lovens anvendelse, hvilket bl.a. indebærer, at der ses bort fra, om virksomheden udeluk kende drives i erhvervsmæssigt øjemed eller helt eller delvis tjener an dre formål, f.eks. af humanitær art.” - - Lovbekendtgørelse nr. 710 af
236. august 2002 med senere ændringer implemen ter Rådets direktiv nr. 23 af
237. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller be drifter, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 1794 af
238. oktober
239. - - - Af direktiv nr. 23 af
240. marts 2001 med senere ændringer fremgår bl.a.: ”Art. 1 Stk.
241. a) Dette direktiv finder anvendelse på overførsel af en virksomhed eller bedrift eller af en del af en virksomhed eller bedrift til en anden indeha ver som følge af en overdragelse eller fusion. - b) Som overførsel i henhold til dette direktiv anses overførsel af en øko nomisk enhed, der bevarer sin identitet, forstået som en helhed af mid ler, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivi tet, uanset om den er væsentlig eller accessorisk, jf. dog litra a) og de følgende bestemmelser i denne artikel. c) Dette direktiv finder anvendelse på offentligretlige og privatretlige virksomheder, der udøver en økonomisk aktivitet, uanset om de opere rer med gevinst for øje. En administrativ omorganisering af offentlige administrative myndigheder eller en overførsel af administrative funk tioner mellem offentlige administrative myndigheder er ikke en over førsel i dette direktivs forstand.” - - - EU-Domstolen har i en række domme udtalt sig om direktivets anvendelsesom råde. - I sag C-101/87, Bork International A/S, udtalte EU-Domstolen bl.a.: ” 8 Da Højesteret, som behandler sagerne som appelinstans, fandt, at det afhænger af fortolkningen af direktiv 77/187, hvorledes sagerne skal afgøres, har den udsat dem og forelagt Domstolen følgende præjudici elle spørgsmål: - 38 "Finder Raidets direktiv 77/187 af
242. februar 1977 anvendelse i tilfælde, hvor udlejeren af de til driften af en virksomhed hørende bygninger, in stallationer og maskiner efter opsigelse eller ophævelse af lejekontrak ten og virksomhedens standsning modtager det udlejede tilbage og der efter overdrager dette til tredjemand, der kort efter genoptager driften af virksomheden, uden at der ansættes nyt personale, idet erhververen uden at der er indgået aftale herom hverken med den tidligere lejer el ler overdrageren eller mellem disse indbyrdes - genansætter godt halv delen af de lønmodtagere, der var ansat i virksomheden af den tidligere lejer?" … 13 I den forbindelse bemærkes, at direktiv 77/187 efter Domstolens fa ste praksis, som senest er blevet bekræftet ved dom af
243. maj 1988 (Berg og Busschers, 144 og 145/87, Sml. s 0000), har til formål at sikre, at ar bejdstagernes rettigheder opretholdes, når virksomheden skifter inde haver, idet arbejdstagerne ifølge direktivet kan forblive ansat i virksom heden under den nye indehaver på de vilkår, der var aftalt med over drageren. Direktivet må således finde anvendelse i alle de tilfælde, hvor der som led i et kontraktforhold sker en udskiftning af den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for virksomhedens drift, og som på tager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for arbejdstagerne i virk somheden. 14 Heraf følger, at når lejeren, som har status som indehaver af virk somheden, ved lejekontraktens ophør mister denne status, og tredje mand senere erhverver den i medfør af en købsaftale indgået med eje ren, kan denne disposition falde ind under direktivets anvendelsesom råde som fastlagt i artikel 1, stk.
244. Den omstændighed, at overførslen i et sådant tilfælde finder sted i to omgange i den forstand, at virksomhe den først tilbageføres fra lejeren til ejeren, som dernæst overfører den til den nye ejer, udelukker ikke, at direktivet kan finde anvendelse, så fremt den pågældende virksomhed bevarer sin identitet. Dette er tilfæl det, når det drejer sig om en fortsat bestående økonomisk enhed, hvis drift - i form af de samme eller tilsvarende økonomiske aktiviteter - fak tisk fortsættes eller genoptages af den nye indehaver. … 17 I denne sammenhæng bemærkes endvidere, at direktiv 77/187 ifølge Domstolens praksis (jfr. den ovenfor nævnte dom i Ny Moelle Kro-sagen) - medmindre andet udtrykkeligt er bestemt - kun kan på beråbes af arbejdstagere, hvis arbejdskontrakt eller arbejdsforhold be står på overførselstidspunktet. Spørgsmålet om, hvorvidt der består en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold på dette tidspunkt, skal bedøm mes efter national ret, dog således at de præceptive regler i direktivet om beskyttelse af arbejdstagerne mod afskedigelse som følge af over førslen skal overholdes. … - 39 20 Det forelagte spørgsmål må derfor besvares med, at artikel 1, stk. 1, i Raidets direktiv 77/187 af
245. februar 1977 skal fortolkes således, at direktivet finder anvendelse i en situation, hvor ejeren af en virksom hed efter opsigelse eller ophævelse af en lejekontrakt atter overtager virksomheden for senere at sælge den til tredjemand, som kort tid efter fortsætter driften, der har været indstillet siden lejemålets ophør, med lidt over halvdelen af det af den tidligere lejer ansatte personale, så fremt virksomheden bevarer sin identitet.” I de forenede sager C-173/96 og C-247/96, Sánchez Hidalgo, udtalte EU-Dom stolen bl.a.: ” 19 Med spørgsmålene, som må undersøges under ét, ønsker de fore læggende retter oplyst, om og på hvilke betingelser direktiv 77/187 fin der anvendelse i en situation, hvor en offentlig myndighed, som har ud liciteret hjemmehjælpen til personer med behov herfor eller bevogtnin gen af nogle af sine bygninger til én virksomhed, ved udløbet af eller ef ter opsigelse af kontrakten med denne virksomhed beslutter at udlici tere tjenesteydelsen til en anden virksomhed. - - … 23 Direktiv 77/187 finder anvendelse i alle de tilfælde, hvor der som led i et kontraktforhold sker en udskiftning af den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for virksomhedens drift, og som påtager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for arbejdstagerne i virksomheden. Det er således ikke en forudsætning for, at direktivet finder anvendelse, at der består et direkte kontraktforhold mellem overdrageren og erhverve ren, og overdragelsen vil kunne finde sted i to trin via en tredjemand, f.eks. ejeren eller lejeren (jf. bl.a. dom af 7.3.1996, forenede sager C171/94 og C-172/94, Merckx og Neuhuys, Sml. I, s. 1253, præmis 28, 29 og 30, og dommen i Süzen-sagen, præmis 12). - … 25 Det er imidlertid en forudsætning for, at direktiv 77/187 finder an vendelse, at overførslen vedrører en økonomisk enhed, der er organise ret på stabil måde, og hvis aktiviteter ikke er begrænset til udførelsen af en nærmere bestemt entreprise (dom af 19.9.1995, sag C-48/94, Rygaard, Sml. I, s. 2745, præmis 20). Begrebet enhed omfatter således en organi seret helhed af personer og aktiver, der gør det muligt at udøve en øko nomisk virksomhed med et selvstændigt formål (jf. dommen i Süzensa gen, præmis 13). - - … 29 Ved bedømmelsen af, om betingelserne for, at der er tale om over førsel af en sådan enhed, er opfyldt, må der tages hensyn til alle de fak tiske omstændigheder omkring overførslen, herunder hvilken form for - 40 virksomhed eller bedrift der er tale om, hvorvidt der er sket en overfør sel af de materielle aktiver som f.eks. bygninger og løsøre, værdien af de immaterielle aktiver på tidspunktet for overførslen, hvorvidt den nye indehaver har overtaget størstedelen af arbejdsstyrken, om kunde kredsen overføres, samt i hvor høj grad aktiviteterne før og efter over førslen er de samme, og hvor længe disse eventuelt har været indstillet. Alle disse omstændigheder kan dog kun indgå som enkelte elementer i den samlede bedømmelse, der skal foretages, og de kan derfor ikke vur deres isoleret (jf. bl.a. dommene i Spijkers og Siizen-sagerne, henholds vis præmis 13 og 14). … 32 I visse brancher, hvor arbejdskraften udgør den væsentligste del af aktiviteten, vil en gruppe af arbejdstagere, som i længere tid udfører en fælles aktivitet, kunne udgøre en økonomisk enhed, og en sådan enhed vil kunne opretholde sin identitet efter en overførsel, når den nye inde haver ikke blot viderefører den hidtidige aktivitet, men også overtager en efter antal og kvalifikationer betydelig del af den arbejdsstyrke, som hos forgængeren specielt udførte denne opgave. I så fald overtager den nye indehaver en organiseret helhed af elementer, der gør det muligt på stabil måde at fortsætte den overdragende virksomheds aktiviteter eller nogle af disse (dommen i Süzen-sagen, præmis 21). - … 34 De forelagte spørgsmål må derfor besvares med, at artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 skal fortolkes således, at direktivet finder anvendelse i en situation, hvor en offentlig myndighed, som har udliciteret hjemme hjælpen til personer med behov herfor eller bevogtningen af nogle af sine bygninger til én virksomhed, ved udløbet af eller efter opsigelse af kontrakten med denne virksomhed beslutter at udlicitere tjenesteydel sen til en anden virksomhed, for så vidt som der samtidig med denne transaktion overføres en økonomisk enhed fra den ene virksomhed til den anden. Begrebet økonomisk enhed omfatter en organiseret helhed af personer og aktiver, der gør det muligt at udøve en økonomisk virk somhed med et selvstændigt formål. Den omstændighed, at den tjene steydelse, som først udføres af den gamle og dernæst af den nye ordre modtager, er den samme, er ikke i sig selv tilstrækkelig til, at der er tale om overførsel af en sådan enhed.” I sag C-463/09, CLECE, udtalte EU-Domstolen bl.a.: ” 24 Den forelæggende ret ønsker med sit spørgsmål nærmere be stemt oplyst, om artikel 1, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2001/23 skal for tolkes således, at den finder anvendelse på en situation, hvor en kom mune, der havde overdraget rengøringen af sine lokaler til en privat virksomhed, beslutter at opsige kontrakten med denne virksomhed og selv udføre rengøringen, idet den med henblik herpå ansætter nyt per sonale. 41 25 Det bemærkes for det første, at direktiv 2001/23 i medfør af dets artikel 1, stk. 1, litra c), finder anvendelse på offentligretlige virksomhe der, der udøver en økonomisk aktivitet, uanset om de forfølger et mål om berigelse eller ej. - … 28 Dernæst finder direktiv 2001/23 i medfør af dets artikel 1, stk. 1, li tra a), anvendelse på enhver overførsel af en virksomhed eller bedrift eller af en del af en virksomhed eller bedrift til en anden indehaver som følge af en overdragelse eller fusion. 29 I den henseende fremgår det af fast retspraksis, at rækkevidden af denne bestemmelse ikke alene kan bedømmes på grundlag af en for tolkning med udgangspunkt i ordlyden. Som følge af forskellene mel lem de sproglige versioner af direktivet og forskellene mellem de natio nale lovgivninger med hensyn til begrebet overdragelse har Domstolen anlagt en fortolkning af dette begreb, der er tilstrækkeligt smidig til at tilgodese direktivets formål, således som det fremgår af tredje betragt ning, nemlig at beskytte arbejdstagerne ved overførsel til ny indehaver (jf. i denne retning dom af 13.9.2007, sag C-458/05, Jouini m.fl., Sml. I, s. 7301, præmis 24 og den deri nævnte praksis). 30 Domstolen har således udtalt, at direktiv 77/187 som kodificeret i direktiv 2001/23 fandt anvendelse i alle de tilfælde, hvor der som led i en aftale sker en udskiftning af den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for virksomhedens drift, og som af den grund påtager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for arbejdstagerne i virksomheden (jf. dom af 7.3.1996, forenede sager C-171/94 og C-172/94, Merckx og Neuhuys, Sml. I, s. 1253, præmis 28, og af 10.12.1998, forenede sager C127/96, C-229/96 og C-74/97, Hernández Vidal m.fl., Sml. I, s. 8179, præ -mis 23). 31 Derfor har Domstolen antaget, at direktiv 77/187 kan finde anven delse i et tilfælde, hvor en virksomhed, som har benyttet en anden virk somhed til rengøringen af sine lokaler eller en del af dem, beslutter at bringe kontrakten med denne virksomhed til ophør og fremover selv varetage rengøringen (jf. dommen i sagen Hernández Vidal m.fl., præ mis 25). - 32 Følgelig kan det ikke på forhånd udelukkes, at direktiv 2001/23 finder anvendelse under de i hovedsagen foreliggende omstændighe der, hvorefter en kommune ensidigt beslutter at opsige en kontrakt med en privat virksomhed og selv udføre den rengøring, som den havde overdraget til den private virksomhed. 33 For at direktiv 2001/23 kan finde anvendelse, skal overførslen imidlertid i overensstemmelse med dette direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), vedrøre en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet efter ændrin gen af indehaver. - 42 34 Ved bedømmelsen af, om en sådan enhed bevarer sin identitet, må der tages hensyn til alle de faktiske omstændigheder ved overførslen, herunder hvilken form for virksomhed eller bedrift der er tale om, hvorvidt der er sket en overførsel af de materielle aktiver som f.eks. bygninger og løsøre, værdien af de immaterielle aktiver på tidspunktet for overførslen, hvorvidt den nye indehaver har overtaget størstedelen af arbejdsstyrken, om kundekredsen overføres, samt i hvor høj grad ak tiviteterne før og efter overførslen er de samme, og hvor længe disse eventuelt har været indstillet. Alle disse omstændigheder kan kun indgå som enkelte elementer i den samlede bedømmelse, der skal fore tages, og de kan derfor ikke vurderes isoleret (jf. bl.a. dom af 18.3.1986, sag 24/85, Spijkers, Sml. s. 1119, præmis 13, af 19.5.1992, sag C-29/91, Redmond Stichting, Sml. I, s. 3189, præmis 24, af 11.3.1997, sag C13/95, Süzen, Sml. I, s. 1259, præmis 14, og af 20.11.2003, sag C-340/01, Abler m.fl., Sml. I, s. 14023, præmis 33). 35 Domstolen har tidligere udtalt, at en økonomisk enhed navnlig i visse brancher kan fungere uden materielle eller immaterielle aktiver af betydning, og det kan i så fald ikke være afgørende for, om enheden opretholdes efter den pågældende transaktion, at der overdrages så danne aktiver (jf. Süzen-dommen, præmis 18, dommen i sagen Hernán dez Vidal m.fl., præmis 31, og UGT-FSP-dommen, præmis 28). - 36 Domstolen har således fastslået, at i visse brancher, hvor arbejds kraften udgør den væsentligste del af aktiviteten, vil en gruppe af ar bejdstagere, som i længere tid udfører en fælles aktivitet, kunne udgøre en økonomisk enhed, og en sådan enhed vil kunne opretholde sin iden titet efter en overførsel, når den nye indehaver ikke blot viderefører den hidtidige aktivitet, men også overtager en efter antal og kvalifikationer betydelig del af den arbejdsstyrke, som hos forgængeren specielt ud førte denne opgave. I så fald overtager den nye indehaver en organise ret helhed af aktiver, der gør det muligt på stabil måde at fortsætte den overdragende virksomheds aktiviteter eller nogle af disse (jf. Süzendommen, præmis 21, dommen i sagen Hernández Vidal m.fl., præmis 32, samt dom af 10.12.1998, forenede sager C-173/96 og C-247/96, Hi -dalgo m.fl., Sml. I, s. 8237, præmis 32, og af 24.1.2002, sag C-51/00, Temco, Sml. I, s. 969, præmis 33, og UGT-FSP-dommen, præmis 29). 37 Det er, som det fremgår af denne doms præmis 31, i den hense ende uden betydning, at overtagelsen af en betydelig del af arbejdsstyr ken foretages i forbindelse med en forhandlet overdragelse mellem overdrager og erhverver, eller at den finder sted efter en ensidig beslut ning af den tidligere indehaver om at opsige den overførte arbejdsstyr kes arbejdskontrakter efterfulgt af en ensidig beslutning truffet af den nye indehaver om at ansætte størstedelen af den samme arbejdsstyrke til udførelse af de samme opgaver. - … 39 Som det fremgår af Domstolens retspraksis, kan en rengøringsakti vitet som den i hovedsagen omhandlede vel anses for en aktivitet, hvor arbejdskraften er den væsentligste del (jf. i denne retning dommen i sa - 43 gen Hernández Vidal m.fl., præmis 27, i sagen Hidalgo m.fl., præmis 26, og i sagen Jouini m.fl., præmis 32), og følgelig vil en gruppe af ar bejdstagere, som i længere tid udfører en fælles rengøringsaktivitet, i fravær af andre produktionsfaktorer kunne udgøre en økonomisk en hed (jf. i denne retning dommen i sagen Hernández Vidal m.fl., præmis 27). Det er imidlertid nødvendigt, at sidstnævntes identitet opretholdes efter den pågældende operation. 40 Det fremgår herved af forelæggelsesafgørelsen, at Ayuntamiento de Cobisa med henblik på selv at udføre rengøringen af sine skoler og lokaler, som tidligere var betroet CLECE, har ansat nyt personale uden at overtage de arbejdstagere, der hidtil havde udført disse aktiviteter for CLECE, og i øvrigt uden at overtage andre af denne virksomheds materielle eller immaterielle aktiver. På det grundlag udgør det eneste element, der etablerer en forbindelse mellem de aktiviteter, som blev udført af CLECE, og dem, der er overtaget af Ayuntamiento de Cobisa, den omhandlede aktivitet, dvs. rengøring af lokaler. 41 Den omstændighed, at den aktivitet, der udføres af CLECE, og den, som udføres af Ayuntamiento de Cobisa, ligner hinanden eller en dog er identiske, er ikke tilstrækkelig til, at der foreligger opretholdelse af en økonomisk enheds identitet. En enhed kan nemlig ikke begrænses til den aktivitet, den udfører. Dens identitet består af flere uadskilleligt sammenhængende elementer, f.eks. det personale, der er ansat i enhe den, dens ydre rammer, tilrettelæggelsen af dens arbejde, dens drifts måde og i givet fald også de driftsmidler, enheden råder over (jf. i denne retning Süzen-dommen, præmis 15, samt dommen i sagen Her nández Vidal m.fl., præmis 30, og i sagen Hidalgo m.fl., præmis 30). Især kan identiteten af en økonomisk enhed som den i hovedsagen om handlede, der i det væsentlige udgøres af arbejdsstyrken, ikke oprethol des, hvis ikke størstedelen af arbejdsstyrken overtages af den angivelige erhverver. … 43 Det forelagte spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 1, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2001/23 skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en situation, hvor en kommune, der havde over draget rengøringen af sine lokaler til en privat virksomhed, beslutter at opsige kontrakten med denne virksomhed og selv udføre rengøringen af disse lokaler, idet den med henblik herpå ansætter nyt personale.” Lov om social service Af lovbekendtgørelse nr. 1129 af
246. september 2025 om social service som æn dret ved lov nr. 1344 af
247. november 2025 og lov nr. 136 af
248. januar 2026 fremgår bl.a.: ”§ 96 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. - 44 Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgif ter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions evne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Stk.
249. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjæl perne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som ar bejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, eller en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om, at tilskuddet overføres til den nærtstå ende, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejds giver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere vare tages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksom hed i samråd med den pågældende. En aftale om overførsel af tilskud det til en forening eller privat virksomhed er ikke bindende for borge ren, hvis foreningen eller den private virksomhed ikke var godkendt af socialtilsynet på tidspunktet for aftalens indgåelse, og hvis foreningen eller den private virksomhed ikke på dette tidspunkt gjorde borgeren bekendt med dette. … Stk.
250. I de situationer, hvor borgeren eller en nærtstående er arbejdsgi ver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v. - § 96 a Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunal bestyrelsens udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance, herunder om dækning af udgifter til hjælpernes løn, udgifter ved vare tagelse af arbejdsgiveropgaver og administrative opgaver m.v. samt an dre udgifter for borgeren, der er forbundet med den modtagne hjælp. Stk.
251. Er der indgået aftale om, at tilskuddet til ansættelse af hjælpere efter § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96 skal overføres til en forening eller privat virksomhed, kan kommunalbestyrelsen kun udbetale tilskuddet til foreningen eller den private virksomhed, hvis foreningen eller den private virksomhed er godkendt af socialtilsynet. - Stk.
252. Modtager borgeren selv eller en nærtstående tilskuddet til ansæt telse af hjælpere efter § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96, udbetales tilskuddet månedsvis forud. Er der indgået aftale om, at tilskuddet overføres til en godkendt forening eller privat virksomhed, udbetales tilskuddet månedsvis bagud. Stk.
253. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om ud betaling og regulering af tilskud, regnskabsaflæggelse og tilbagebeta ling af tilskud. … - - - 45 § 96 c Hvis en borger, der modtager tilskud efter §§ 95 og 96, dør, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket, jf. dog stk.
254. Stk.
255. Kommunalbestyrelsen dækker dog eventuelle udgifter til hjæl pere i minimum en måned efter udgangen af den måned, hvor dødsfal det er sket. Stk.
256. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om ud betaling. Ledsagelse og kontaktperson § 97 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsa gelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af bety delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. - - - - - … Stk.
257. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til perso ner, der har hjælperordning efter § 96.” - § 96 a, stk. 2, fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 660 af
258. juni
259. Af lovfor slag nr. nr. 150 af
260. marts 2017, der ligger til grund herfor, fremgår af de al mindelige bemærkninger bl.a.: ”2.8.
261. Børne- og Socialministeriets overvejelser Partierne bag aftalen om revision af servicelovens voksenbestemmelser er enige om, at der er behov for tiltag, der skal forebygge misbrug af ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, herunder et tiltag med indførelse af bagudbetalt tilskud til foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgi - verfunktionerne i ordningerne. KL har under analysearbejdet, der ligger til grund for aftalen og lovfor slaget, påpeget, at reglerne om månedsvis forudbetaling af tilskud til foreninger og private virksomheder indebærer en risiko for, at tilskud det ikke anvendes til formålet i de situationer, hvor en forening eller privat virksomhed går konkurs midt i en måned. I disse situationer har kommunalbestyrelsen ved månedens begyndelse forudbetalt tilskuddet til foreningen eller virksomheden, men da kommunalbestyrelsen er for pligtet til at sikre, at der ikke opstår et udækket hjælpebehov hos borge ren som følge af foreningens eller den private virksomheds konkurs, vil kommunalbestyrelsen risikere at skulle betale endnu en gang, for at borgeren kan modtage den bevilgede hjælp. Det er på denne baggrund Børne- og Socialministeriets vurdering, at der er behov for at medvirke til at sikre, at det af kommunalbestyrelsen - - 46 udbetalte tilskud anvendes efter formålet. Dette vurderes at kunne op nås ved at ændre udbetalingstidspunktet for tilskuddet til foreninger og private virksomheder fra månedsvis forud til månedsvis bagud. - Det ændrede udbetalingstidspunkt vurderes derimod ikke at burde gælde i de ordninger, hvor borgeren eller en nærtstående er tilskuds modtager og dermed arbejdsgiver for hjælperne. I disse ordninger vil det betyde en unødig belastning af borgerens eller den nærtståendes økonomi, hvis tilskuddet til hjælperløn udbetales månedsvis bagud. 2.8.
262. Den foreslåede ordning Det foreslås, at servicelovens § 96 a, stk. 2, ændres, således at tilskuddet til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 og borgerstyret per - sonlig assistance efter servicelovens § 96 udbetales månedsvis bagud i stedet for månedsvis forud i de tilfælde, hvor tilskuddet er overført til en forening eller privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. I de tilfælde, hvor tilskuddet til ansættelse af hjælpere efter service lovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 udbetales til borgeren eller en nærtstående, foreslås reglen om må nedsvis forudbetaling af tilskud videreført uændret.” Udmålingsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 1292 af
263. september 2022 om udmåling af tilskud til ansæt - telse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter lov om social service bestemmer bl.a.: ”Generelle forhold om udmåling §1 Kommunalbestyrelsens tildeling af hjælp og fastsættelse af timetallet ef - ter §§ 95 eller 96 i lov om social service danner grundlag for udmåling af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere og tilskud til borgersty - ret personlig assistance. Stk.
264. Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelse af timetallet sikre, at der ta ges højde for timer til oplæring af hjælpere. Kommunalbestyrelsen skal desuden tage højde for timer til personalemøder, når borgeren har ansat mere end en hjælper, samt til medarbejderudviklingssamtaler m.v. §2 Tilskud til ansættelse af hjælpere og tilskud til borgerstyret personlig assistance skal udmåles på samme vilkår og med samme beløb, uanset om borgeren er arbejdsgiver for hjælperne eller har indgået aftale om at overføre tilskuddet til en nærtstående eller til en af socialtilsynet god - - kendt forening eller privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. 47 §3 Det kontante tilskud efter § 5, stk. 1-3 og 5, samt §§ 8 og 10 fastsættes en gang årligt, jf. dog
265. pkt. og stk.
266. Tilskud omfattet af
267. pkt. skal regu leres ved generelle ændringer i grundlaget for udmålingen. … - Stk.
268. Tilskuddet kan maksimalt udgøre de faktiske omkostninger, der er for bundet med ordningen. Stk.
269. De samlede omkostninger pr. time til ansættelse af hjælpere eller til bor gerstyret personlig assistance kan maksimalt udgøre et beløb, der sva rer til kommunalbestyrelsens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af hjælp efter § 83 i lov om social service, ledsagelse efter § 97 i lov om social service og afløsning og aflastning efter § 84 i lov om social service. §4 Tilskuddet efter § 5, stk. 1-3 og 5, og § 8 skal udmåles ud fra et budget opstillet af kommunalbestyrelsen. I budgettet skal fordelingen af de en kelte poster, der ligger til grund for budgettet, være anført. Budget posterne skal være sammenlignelige med omkostningerne ved tilsva rende aktiviteter. Stk.
270. Kommunalbestyrelsen skal dække omkostninger efter § 5, stk. 4, og til skud efter §§ 6, 7 og 9 efter regning. Almindelige omkostninger ved ansættelse af hjælpere m.v. §5 Kommunalbestyrelsen skal ved beregningen af tilskuddet foretage en konkret vurdering af borgerens behov, og herunder behov der kan medføre, at det er nødvendigt at ansætte hjælpere med særlige kvalifi kationer herunder en særlig faglig baggrund. Ved udmålingen af til skud til dækning af omkostninger til løn til hjælpere skal kommunalbe styrelsen ved beregningen af tilskuddet som minimum tage udgangs punkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper, og kommunal bestyrelsen skal anvende samme udgangspunkt ved beregning af alle elementer af lønnen, jf. stk.
271. Stk.
272. Ved udmålingen af tilskuddet til løn pr. time efter stk. 1 skal kommu nalbestyrelsen sikre, at der ved beregningen sikres den nødvendige rummelighed i udmålingen og herunder tages højde for 1) tidsbestemte tillæg, 2) stedbestemte tillæg, 3) funktions- og kvalifikationstillæg m.v., 4) arbejdsmarkedspension og - - - - 48 5) anciennitet. Stk.
273. Ved udmåling af tilskud til løn efter stk. 2 kan der i helt særlige tilfælde udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer til borgeren i tidsrum met fra kl. 23.00 til 06.00, når der alene er én hjælper til stede. Desuden kan der, når mere end én hjælper er til stede, hele døgnet udmåles til skud til dækning af rådighedstimer til de tilstedeværende hjælpere ud over den hjælper, der udfører aktiviteter for borgeren. Ved rådighedsti mer forstås timer, hvor der kun undtagelsesvis udføres aktiviteter for borgeren. Stk.
274. Kommunalbestyrelsen skal dække omkostninger til løn under sygdom til handicaphjælpere, der har mindst 8 ugers ansættelse som handicap hjælper og mindst 74 timers arbejde i denne periode, samt omkostnin ger til barnets
275. og
276. sygedag. Ved løn forstås løn inklusive fast påreg nelige tillæg. Stk.
277. Ved udmåling af tilskud efter stk. 2 og 3 skal der desuden tages højde for omkostninger til feriepenge, feriegodtgørelse og ferie m.v. efter lov om ferie, ATP samt eventuelle andre lovpligtige bidrag.” Af vejledning nr. 10325 af
278. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance fremgår bl.a.: ”Kapitel 9 Fastsættelse af tilskud til ansættelse af hjælpere …
279. Inden kommunalbestyrelsen kan fastsætte det kontante tilskud til den enkelte borger, skal der foretages en konkret og individuel vurde ring af hjælpebehovet som grundlag for udmålingen af timetallet til borgeren. Fastsættelsen af timetallet i en ordning med kontant tilskud til ansæt telse af hjælpere eller BPA er grundlaget for kommunalbestyrelsens be regning af det kontante tilskud, der udbetales, og beregningen af de en kelte elementer i det kontante tilskud, der udbetales til ansættelse af hjælpere, tager udgangspunkt i den tildelte hjælp og formålet om at skabe en helhedsorienteret og fleksibel ordning med borgerens selvbe stemmelse i centrum. … Sammenlignelige faggrupp