RETTEN PÅ FREDERIKSBERG DOM afsagt den 7. juni 2022 Sag BS-21844/2020-FRB Sagsøger (advokat Kåre Pihlmann) mod Advokatnævnet (advokat Martin Simonsen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens bagg

§ 218a, idet de under sagen afgivne forklaringer dog gengives nedenfor.

Oplysningerne i sagen Det fremgår, at Advokatnævnet

1. april 2020 afsagde følgende kendelse: ”… Sagens parter: I denne sag har Vidne 1 klaget over Advokat 1 og Sagsøger, Valby. Klagens tema: Vidne 1 har klaget over, at Advokat 1 har tilsidesat god advokatskik ved ikke at varetage hendes interesser på behørig vis, herun-der bl.a. ved at overskride fristen for at indgive en klage over politiets afgørelse af
2. maj 2018 og ved at forhale genoptagelsessagen. Vidne 1 har endvidere klaget over, at Sagsøger har tilsidesat god advokatskik ved ikke at varetage hendes interesser på behørig vis, herunder bl.a. ved at forhale genoptagelsessagen. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den
3. august
4. Sagsfremstilling: Vidne 1 rettede i maj 2018 henvendelse til Advokat 1's daværende advokatkontor, idet hun ønskede Advokat 1 som sin bistandsadvokat. Det fremgår, at Vidne 1 havde været udsat for vold, og at hun ønskede at klage over Københavns Politis afgørelse af
5. maj 2018 med påtaleopgivelse af sagen mod den sigtede. Ved e-mail af
6. maj 2018 til Advokat 1's advokatsekretær, Vidne 2, redegjorde Vidne 1 for sin opfattelse af sagen. Advokat 1 har oplyst, at han udfærdigede klagen inden klagefri-stens udløb, og at han lagde den til afsendelse hos advokatsekretær Vidne 2, som herefter ekspederede klagen rettidigt videre. Advokat 1 har endvidere oplyst, at han gik på sommerferie den
7. juli 2018, hvorefter han pr.
8. august 2018 opstartede eget advokatkontor ved navn Advokatfirma 1, og at han medtog advokatsekretær Vidne
9. Ved e-mails af
10. august 2018 og
11. september 2019 til Københavns Politi rykkede Vidne 1 for svar på klagen. Hun anførte bl.a.: "Jeg klagede i rigtig god tid, og dette blev endvidere bekræftet af min bistands-advokat, som også har klaget i god tid over anklagerens brev af
12. maj 2018 til mig om, at han har måttet opgive sagen mod gerningsmanden. 3 NB: JEG KLAGEDE 1 GOD TID 1 MAJ MÅNED VED PÅ PROFESSIONEL VIS AT ANMODE ADVOKATFIRMAET Advokat 1 OG Vidne 2 OM AT KLAGE OVER AFGØRELSEN. JEG HAR SKRIFTLIG ADVOKATBEKRÆFTELSE PÅ, AT MIN KLAGE ER BLEVET SENDT TIL POLITIET 1 MAJ MÅNED GENNEM MIN ADVOKAT, OG AT ENHVER EVENTUEL FEJL ELLER MISFORSTÅELSE KAN IKKE BEBREJDES MIG, MED DERIMOD MIN ADVO-KAT ELLER POLITIET. " Der pågik i august og september 2018 sms-korrespondance mellem advokatsekretær Vidne 2 og Vidne 1, som rykkede for svar på klagen til politiet, herunder anmodede hun om, at klagen blev genfremsendt til politiet, idet politiet havde oplyst, at de ikke havde modtaget klagen. Hun anførte endvidere, at hun havde en telefonoptagelse med ét af vidnerne, som skulle indgå i sagen. Vidne 1 sendte den
13. september 2018 en e-mail til Advokat 1 og advokatsekretær Vidne 2 med oplysninger til sagen, herunder ønskede hun at indlevere telefonsamtalen med vidnet. Advokat 1 har oplyst, at det på baggrund af Vidne 1's henvendelser fra september 2018 blev vurderet, at der var mulighed for at an-mode Københavns Politi om at genoptage sagen. Sagsøger blev den I. oktober 2018 ansat i Advokatfirma
14. Statsadvokaten afviste ved afgørelse af
15. oktober 2018 Vidne 1's klage af
16. august 2018 over afgørelsen truffet af Københavns Politi den
17. maj
18. Af begrundelsen fremgår bl.a.: "Begrundelsen for min afgørelse er, at De har indgivet klagen for sent. Der er ikke oplysninger, der gør, at jeg kan anse overskridelsen af klagefristen for undskyldelig. Jeg har især lagt vægt på, at hverken Københavns Politi eller Statsadvokaten i København har modtaget en klage inden klagefristens udløb. Jeg har været i kontakt med Advokat 1, der ikke kan fremføre bevis for, at kla-gen er fremsendt inden fristens udløb. Sagens forløb • Den
19. maj 2018 traf Københavns Politi afgørelse om at opgive sigtelsen mod Person for vold. • Fristen for at klage udløb den
20. juli
21. • Klagen er modtaget den
22. august
23. • De har oplyst, at Deres bistandsadvokat Advokat 1 har fremsendt klagen rettidigt. " Vidne 1 sendte i perioden fra den
24. oktober 2018 til
25. november 2018 smsbeskeder til advokatsekretær Vidne 2, idet hun udtrykte util-fredshed med Statsadvokatens afvisning af klagen. Advokatsekretær Vidne 2 4 anmodede om at få fremsendt afgørelsen, hvis hun skulle vurdere, om sagen kunne genoptages pga. nye beviser. Herefter genfremsendte Vidne 1 Statsadvokatens afgørelse, ligesom hun genfremsendte tre filer og en vi-deo. Advokatsekretær Vidne 2 oplyste bl.a., at hun ville ringe Vidne 1 op, og at man på kontoret var i gang med sagen. Ved e-mail af
26. november 2018 og ved sms-beskeder i perioden
27. til
28. november 2018 til advokatsekretær Vidne 2 spurgte Vidne 1 til genoptagelsessagen. Det fremgår bl.a., at Vidne 1 ønskede at blive ringet op. Ved e-mail af
29. december 2018 til advokatsekretær Vidne 2 gen-fremsendte Vidne 1 en tidligere e-mailkorrespondance samt oplysnin-ger til sagen. Advokatsekretær Vidne 2 bekræftede på sms den
30. december 2018, at hun havde modtaget e-mailen. Ved sms-besked af
31. februar 2019 til advokatsekretær Vidne 2 an-førte Vidne 1 bl.a.: "Er det normalt at det tager over 6 måneder at få sendt en anmodning om genoptagelse af en voldssag. I har været i gang med genoptagelsen siden august sidste år. Er det normalt? Den er endnu ikke blevet sendt afsted... Er det blevet værre for min sag, at I har ventet så længe med den?” Ved e-mails af
32. og
33. februar 2019 til Advokat 1 rykkede Vidne 1 fortsat for svar, idet hun bl.a. anførte: "Jeg skriver denne e-mail, da jeg endnu ikke har hørt fra jer om min genoptagelse. Det sidste, jeg hørte fra Vidne 2 var i starten af december
34. Hvordan står det til med min genoptagelse? Jeg sendte Vidne 2 ifølge aftale en stor e-mail med alle oplysningerne tilbage i starten af december 2018 med bl.a. videooptagelse, skriftlige vidne-erklæringer, hospitals-oplysninger, osv. men har in-tet hørt fra jer siden. Sagsøger har haft meget kort skriftlig korrespondance med mig om sagen, men hun har ifølge oplysninger ikke med min sag at gøre, så derfor skal jeg vente yderligere på at høre fra dig. Der er nu gået ca. 6 måneder fra I startede på genoptagelsen. Hvornår bliver den sendt og hvornår kan min sag blive genoptaget? Jeg ønsker ikke, at det bliver som sidste gang, at politiet afviser klagen, fordi de ikke kan finde den klage, som I sendte til politiet, og I heller ikke kan gensende den pga. nyt system eller på anden vis bevise, at I har sendt en klage. Hvorfor skal der gå så lang tid med at sende genoptagelsen? Er det normalt? Er det ikke sværere at anmode politiet om at genoptage sagen, når nu I har ventet så længe med at få sendt genoptagelsen? " Advokatsekretær Vidne 2 anførte i e-mail af
35. februar 2019 til Vidne 1, at hun ville vende tilbage den kommende uge. Sagsøger har oplyst, at hun i februar 2019 af Advokat 1 fik til opgave at udarbejde udkast til anmodning om genoptagelse, og at hun skulle tage kontakt til Vidne 1 telefonisk. 5 Sagsøger har oplyst, at hun i løbet af februar 2019 flere gange talte med Vidne
36. Den
37. marts 2019 fremsendte Vidne 1 et journalnotat fra en fysiotera-peut til Sagsøger. Hun videresendte endvidere de e-mails med bilag, hun i december 2018 havde sendt til Advokat 1 og advokat-sekretær Vidne
38. Sagsøger bekræftede samme dag modtagelsen og anførte, at de skulle ringes ved dagen efter. Vidne 1 rykkede ved e-mail af
39. marts 2019 Sagsøger for svar i sagen, og den
40. marts 2019 sendte hun en sms til Sagsøger, idet hun havde bemærkninger til et vidne. Sagsøger har oplyst, at hun herefter havde telefoniske drøftel-ser med Vidne 1 omkring vidner. Vidne 1 sendte fra den
41. til
42. marts 2019 sms-beskeder til Sagsøger. Hun anførte bl.a., at der i genoptagelsesanmodningen skulle indsættes en begrundelse for, hvorfor det havde taget så lang tid at sende denne. I en sms af
43. marts 2019 til Vidne 1 anførte Sagsøger bl.a., at hun havde skrevet det sidste på skrivelsen, og at Vidne 1 ville modtage denne næste dag. Vidne 1 rykkede i en sms af
44. april 2019 Sagsøger for modtagelse af dokumentet, og hun sendte den
45. april 2019 sin e-mailadresse til Sagsøger. Ved e-mail af
46. april 2019 rykkede Vidne 1 igen Sagsøger for modtagelse af udkast til genoptagelsesanmodning, idet hun i en te-lefonsamtale havde fået opfattelsen af, at dokumentet var færdigt. Sagsøger anførte i e-mail af
47. april 2019, at hun ville tage kontakt til Vidne 1 én af de kommende dage, så de kunne få sendt genoptagelses-anmodningen afsted. Der pågik i perioden fra den
48. april 2019 til den
49. maj 2019 en sms-korrespondance mellem Vidne 1 og Sagsøger, som flere gange oplyste, at hun ville sende udkastet til genoptagelsesanmodningen til Vidne
50. I en sms af
51. maj 2019 til Sagsøger anførte Vidne 1 bl.a.: "Kære Sagsøger. Hvad sker der med min sag? Hvad foregår der? Gang på gang udskyder I min sag og kommer med undskyldninger. Jeg har haft min sag liggende hos jer i OVER I år nu. Det er lige før, jeg sender sagen til medierne. Det er helt uacceptabelt. Hvis du ikke har tid, må du bede Advokat 1 om at tage sa-gen IGEN, fordi han valgte at tage min sag sidste år. Så I har et ansvar.” Sagsøger har oplyst, at hun den
52. maj 2019 havde en læn-gere telefonsamtale med Vidne 1 omkring sagen. Den
53. maj 2019 fremsendte Sagsøger et foreløbigt udkast til genoptagelsesan-modning med bilag 1-3 til Vidne 1, der næste dag, den
54. maj 2019, fremsendte sine bemærkninger til udkastet. Hun anførte bl.a., at hun havde fo- 6 retaget nogle tilføjelser/mindre rettelser til udkastet, og hun spurgte ind til, om der var behov for at udspecificere detaljerne. I en sms af
55. maj 2019 til Sagsøger spurgte Vidne 1, om politiet kunne nå at indkalde et vidne, inden dette rejste til Paris den kom-mende uge. Sagsøger bekræftede, at dette kunne politiet sag-tens. Der pågik i perioden fra den
56. maj 2019 til den
57. juli 2019 en sms-korrespondance mellem Vidne 1 og Sagsøger. Det fremgår bl.a., at Vidne 1 flere gange spurgte ind til, om genoptagelsesanmodningen var sendt, og i så fald ønskede hun kopi af denne. Hun var endvidere utilfreds med, at hun ikke var blevet ringet op som aftalt. Den
58. juli 2019 anførte Vidne 1 bl.a.: "Hej Sagsøger. Jeg skriver til dig igen, fordi jeg i går talte med Kbh politi, som sagde, at de intet har modtaget siden sidste år i august i min sag fra jeres kon-tor. Hvad foregår der? Du har i mindst de sidste 3 (!) sagt, at I har sendt anmodningen, og nu får jeg andet at vide. Vidne 2 har siden december sagt og skre-vet til mig, at I vil sende en kopi/videresendelse af anmodningen til politiet til mig. Hvad sker der? " Ved e-mail af
59. august 2019 til Advokat 1 anførte Vidne 1 bl.a.: "Jeg klager til dig over den utilstrækkelige sagsbehandling, jeg er blevet udsat for af din ansatte, Sagsøger. Jeg har over 100 gange forsøgt at kontakte Sagsøger, både på email, sms, tlf.opkald., men uden held. Sagsøger har brugt så mange undskyldninger af forskellig art for at undgå at arbejde på min sag, som I har påtage jer sidste år. Stadigvæk er min sag ikke kommet videre, fordi I trækker sagen i langdrag og udfører utilstrækkeligt arbejde. Sagsøgers seneste undskyldning for at undgå min sag var, at "hun sad fast på Hovedbanegården pga. bombetrussel” - 2 uger senere har hverken jeg eller politiet modtaget en genoptagelses-anmodning i sagen. Siden Vidne 2 sms'ede mig tilbage om, at hun vil kontakte Sagsøger og give denne besked på at ringe til mig, så har jeg intet hørt fra Sagsøger. Ikke nok med det, men Sagsøger lover gang på gang at ringe og skrive tilbage (jeg har modtaget mindst 50 sms'er fra hende om løfter om tilbagekald, osv.), men kun 1-2 gange har hun rent faktisk ringet tilbage. Derud-over har Sagsøger været direkte ubehøvlet og grov i tonelejen over telefonen med mig, fordi hun løber tør for undskyldninger for hvorfor hun de sidste 6 måne-der endnu intet har sendt til politiet og knap arbejdet på min sag, der har ligget og samlet støv hos jer i over 1 år. Jeg har altid gået ud fra, at I ved, hvad I gør og ikke gør, og Sagsøger har derfor forsikret mig om, at den ualmindelige lange sagsbehandlingstid hos jer er ganske normal eg ingen indflydelse eller konsekvens har for min sag. Det håber jeg stadig, er sandt." Vidne 1 rykkede den
60. august 2019 Advokat 1 for svar 7 på sin e-mail af
61. august
62. Samme dag, den
63. august 2019, fremsendte advokatsekretær Vidne 2 på vegne af Advokat 1 genoptagelsesanmodningen til Københavns Politi. Københavns Politi sendte den
64. august 2019 afgørelse i sagen til Advokat
65. Parternes påstande og anbringender: Klager: Klagen over Advokat 1 Vidne 1 har påstået, at Advokat 1 har tilsidesat god ad-vokatskik ved ikke at varetage hendes interesser på behørig vis, herunder bl.a. ved at overskride fristen for at indgive en klage over politiets afgørelse af
66. maj 2018 og ved at trække genoptagelsessagen i langdrag. Vidne 1 har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at Advokat 1 ikke på noget tidspunkt har været involveret i sagen. Vidne 1 har aldrig haft kontakt med Advokat 1, idet hun siden sagens start ikke har kunnet træffe ham hverken telefonisk eller på email på trods af mindst 150 telefonopkald og e-mails. Al korrespondance er foregået gennem hans sekretær og senere gennem Sagsøger. Vidne 1 har dog aldrig accepteret at få Sagsøger som sin advokat. Det er endvidere anført, at Advokat 1 har sjusket med sagen, idet han ikke har overholdt fristen for at sende klagen over påtaleopgivelsen til Statsadvokaten i
67. Hans sekretær svor, at han havde sendt klagen inden fristens udløb, men dette kan ikke dokumenteres. Uanset Advokat 1's undskyldninger var det alene hans ansvar at sende klagen, og politiet har heller ikke godtaget hans undskyldninger for, hvorfor klagen ikke blev sendt. Vidne 1 har endvidere anført, at Advokat 1 har forhalet og trukket genoptagelsessagen i langdrag. Vidne 1 har siden september 2018 rykket gentagende gange for fremsendelse af genoptagelsesanmodningen til politiet, men denne blev først sendt den
68. august 2019, efter at Vidne 1 den
69. august 2019 havde klaget over Sagsøger til Advokat
70. Det er endvidere anført, at Advokat 1 har bedt sin sekretær samt Sagsøger om at "rydde op efter sig", men at han fortsat sjusker groft ved hverken selv at arbejde på sagen eller at få sine an-satte til at færdigudarbejde genoptagelsesanmodningen. Vidne 1 har endelig anført, at hun ikke har sendt nyt materiale til sagen, men at hun på an-modning har genfremsendt materiale, og at hun ikke har været medvirkende til at forhale sagen, hvilket også belyses i den fremlagte sms-korrespondance. Klagen over Sagsøger Vidne 1 har påstået, at Sagsøger har tilsidesat god ad-vokatskik ved ikke at varetage hendes interesser på behørig vis, herunder bl.a. ved at trække genoptagelsessagen i langdrag. 8 Vidne 1 har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at Sagsøger har udvist groft sjusk ved at trække sagen i langdrag, siden hun over-tog sagen i februar
71. Hun er gang på gang kommet med undskyldninger og løgne i stedet for at udarbejde og sende genoptagelsesanmodningen til poli-tiet. Det materiale, der blev sendt til Sagsøger, var det samme materiale, der tidligere var fremsendt, og Vidne 1 har ikke fremsendt nye spørgsmål eller nyt materiale til sagen, ligesom vidnerne var de samme. Vidne 1's eneste ønske var blot at få sendt genoptagelsesanmodningen afsted hurtigst muligt, og hun bestrider, at hun på noget tidspunkt har medvir-ket til at forhale sagen. Det er endvidere anført, at der ikke har været løbende drøftelser om sagen som anført af Sagsøger, idet hun hverken svarede eller ringede til-bage på beskeder eller opkald, ligesom hun ikke reagerede på utallige rykkere på at få sendt genoptagelsesanmodningen til politiet. Når hun endelig ringede, var det på usædvanlige og uprofessionelle tidspunkter. Vidne 1 har en-delig anført, at Sagsøger har været grov i munden og råbt i telefonen. Indklagede: Advokat 1 Advokat 1 har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at han udarbejdede klagen over politiets påtaleopgivelse i god tid in-den klagefristens udløb, og at han lagde klagen til afsendelse hos sin sekretær, som efter det oplyste ekspederede klagen rettidigt videre. Advokat 1 har endvidere anført, at han på daværende tidspunkt var ansat på et an-det advokatkontor frem til den I. august 2018, hvorefter han opstartede eget ad-vokatkontor. Han og hans sekretærs hidtidige mailkonti og mobiltelefoner blev afleveret i forbindelse med ansættelsens ophør, og det har derfor ikke været muligt at få adgang til disse. Af denne grund har det ikke været muligt at på-vise, at klagen til Statsadvokaten blev fremsendt rettidigt. Det bemærkes, at såfremt klagen ikke er modtaget hos politiet, vil det ikke være første gang, at noget sådant sker. Såfremt Advokat 1's sekretær ikke måtte have fremsendt klagen rettidigt, må dette efter omstændighederne anses som en ekspeditionsfejl. Advokat 1 har endvidere anført, at Vidne 1 ikke på no-get tidspunkt er ladet "hænge," og at han ikke har forsøgt at udtræde af sagen. På kontoret har man hele vejen igennem forsøgt at hjælpe Vidne 1 vi-dere i processen, så hun kunne få en god oplevelse, idet Advokat 1 vægter serviceniveauet overfor kontorets klienter meget højt. Det er endelig anført, at genoptagelsesanmodningen blev behandlet med den efter omstændighederne fornødne hurtighed, og der er ikke overskredet nogen frister. Da Vidne 1 i september 2018 sendte nye oplysninger til sagen, blev det vurderet, at der var en mulighed for at søge om genoptagelse, og Vidne 1 blev rådgivet om de videre muligheder i sagen, herunder at nye vidner kunne tage kontakt til politiet. Der har i forløbet været adskillige samta- 9 ler samt sms-korrespondancer med Vidne 1 på nærmest alle døgnets ti-mer, idet Vidne 1 løbende har kontaktet kontoret med nye overvejelser, ideer, materiale m.v. Sagsbehandlingen af genoptagelsesanmodningen har således været vanskeliggjort og trukket ud, idet Vidne 1 løbende ønskede nye oplysninger tilført sagen. Sagsøger Sagsøger har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at Vidne 1 i forløbet flere gange ugentligt har kontaktet Sagsøger ved enten telefonopkald eller sms-beskeder med spørgsmål, nye ideer og efterforskningsskidt, der skulle tages stilling til, og at Sagsøger har haft adskillige telefoniske drøftelser med Vidne 1 angående sagen. Sagsøger har endvidere anført, at hun som forsvarsadvokat ofte har hovedforhandlinger, fristforlængelser og afhøringer m.v., og at hun i disse tilfælde sender standardbeskeder om, at hun ikke kan tale, eller at hun ringer senere. Sagsøger har endvidere anført, at genoptagelsesanmodnin-gen er fremsendt rettidigt til politiet, og at sagen er behandlet med fornøden hurtighed. Vidne 1's psykiske tilstand har vanskeliggjort og forlænget sagsbehandlingstiden med udarbejdelse af anmodningen om genoptagelse. Sagsøger har endelig anført, at hun ikke har været grov eller på anden vis uhøflig overfor Vidne
72. Advokatnævnets behandling: Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer. Nævnets afgørelse og begrundelse: Det følger af

126, stk. I, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Klagen over Advokat 1 Advokatnævnet har Iagt til grund, at Advokat 1 som bistandsad-vokat for Vidne 1 skulle bistå med at klage over Københavns Politis af-gørelse om påtaleopgivelse af

1. maj 2018, og at Advokat 1 i sep-tember/oktober 2018 tilbød at bistå Vidne 1 med at anmode politiet om at genoptage sagen. Som sagen er forelagt, finder Advokatnævnet, at det ikke er godtgjort, at Advokat 1 har indsendt en klage over politiets afgørelse af
2. maj 2018, og at Advokat 1 dermed har tilsidesat god advokatskik. Nævnet har herved særligt lagt vægt på, at Statsadvokaten i København den
3. oktober 2018 afviste klagen indgivet af Vidne 1 den
4. august 2018, idet den var indgivet for sent, og at hverken Københavns Politi eller Statsadvo-katen havde modtaget en klage inden klagefristens udløb. Nævnet har endvi-dere lagt vægt på, at Advokat 1 ikke overfor Statsadvokaten i Kø-benhavn kunne fremføre bevis for, at klagen var fremsendt, og at Advokat 1 heller ikke overfor Advokatnævnet har dokumenteret eller på anden 10 måde sandsynliggjort, at klagen blev indsendt rettidigt. Det forhold, at Advokat 1 har skiftet advokatkontor, og at han således ikke har adgang til sine tidligere emails, kan ikke i sig selv føre til en ændret vurdering. Advokatnævnet finder endvidere, at Advokat 1 groft har tilside-sat god advokatskik ved i perioden fra september/oktober 2018 til februar 2019 ikke at have udarbejdetgenoptagelsesanmodningen til Københavns Politi. Der er herved lagt vægt på, at Advokat 1 i denne periode ikke ses at have foretaget effektive sagsbehandlingsskridt i relation til at udarbejde gen-optagelsesanmodningen, og at det til Advokatnævnet er oplyst, at Advokat 1 først i februar 2019 overdrog opgaven med at udarbejde genop-tagelsesanmodningen til Sagsøger. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af den fremlagte sms- og e-mailkorrespondance fremgår, at Vidne 1 flere gange rykkede for fremdrift i sagen, og at hun alene havde kontakt med Advokat 1's sekretær. Advokatnævnet finder på den baggrund, at Advokat 1 har und-ladt at varetage Vidne 1's interesser på behørig vis, og at han herved groft har tilsidesat god advokatskik, jf.

126, stk. I. Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af

147 c, stk. l, Advokat 1 en bøde på 40.000 kr. Advokat 1 kan ind-bringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. rets-plejelovens 147 d. Klagen over Sagsøger Advokatnævnet har lagt til grund, at Sagsøger i februar 2019 fra Advokat 1 fik til opgave at udarbejde genoptagelsesanmod-ningen til Københavns Politi. Advokatnævnet finder, at Sagsøger har tilsidesat god advo-katskik ved først den 7. august 2019 at indlevere genoptagelsesanmodningen til Københavns Politi. Der er herved lagt vægt på, at Sagsøger i lange perioder ikke ses at have foretaget effektive sagsbehandlingsskridt i relation til at udarbejde og at færdiggøre genoptagelsesanmodningen, og at der gik næsten 3 måneder, fra Vidne 1 i maj 2019 fremsendte sine be-mærkninger til udkastet, før anmodningen blev sendt til Københavns Politi. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af den fremlagte sms- og e-mailkor-respondance fremgår, at Vidne 1 gentagne gange rykkede for fremdrift i sagen. Advokatnævnet finder på den baggrund, at Sagsøger groft har tilsidesat god advokatskik, jf.

126, stk. l, og Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af

147 c, stk. 1, Sagsøger en bøde på 20.000 kr. Sagsøger kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger ef-ter modtagelsen af kendelsen, jf.

147 d. Herefter bestemmes: Advokat 1 pålægges en bøde til statskassen på 40.000 kr. Sagsøger pålægges en bøde til statskassen 11 på 20.000 kr. …” Forklaringer Sagsøger samt vidnerne Vidne 2 og Vidne 1 har afgivet forklaring – sidstnævnte kun ved den mundtlige hovedforhandling

1. juni
2. Sagsøger har forklaret, at hun har været autoriseret som advokatfuld-mægtig hos Advokatfirma 2, og at hun pr.
3. oktober 2018 blev ansat hos Advokat 1, der havde Vidne 1 som klient. Advokat 1 overlod hende at tage et telefonmøde med Vidne 1 i februar
4. Hun modtog muligvis forud herfor et notat om sagen fra Advokat 1 eller Vidne
5. Hun bad om at få sagen tilsendt men havde samtidig i denne periode meget travlt med retsmøder dagligt og arrestbesøg om aftenen. Vidne 1 var en vanskelig klient, der kontaktede kontoret hyppigt – formentlig mindst 200 gange - uden at afvente svar. Hun brugte ca. 2 måneder på at udarbejde ud-kast til genoptagelsesanmodningen, som de derefter havde en del kontakt om-kring, herunder ca. 15-20 telefonsamtaler, indtil afsendelsen til Københavns Po-liti
6. august
7. Hun fratrådte hos Advokat 1
8. juli
9. Hun var me-get ked af Advokatnævnets kendelse, og hun tog straks kontakt til Advokat 1 herom, men han ønskede ikke kendelsen indbragt for domstolene, og det er baggrunden for hun afventede indbringelsen. Sagsøger har supplerende forklaret, at hun først hørte om Vidne 1
10. december
11. Advokat 1 var bistandsadvokat for Vidne 1, og hun kendte ikke til det forudgående klientforhold, herunder havde hun ikke kendskab til klagen til Statsadvokaten. Advokat 1 og Vidne 2 bad hende om at ud-arbejde udkast til genoptagelse, men det skulle være med Advokat 1's underskrift, da han var advokat for Vidne
12. Advokat 1 var således også cc eller bcc på al korrespondance mellem hende og Vidne 1, og Advokat 1 skulle godkende genoptagelsesbegæringen til Københavns Politi. Hun havde ikke tidligere arbejdet med genoptagelse af en straffesag, men hun fik ingen hjælp fra Advokat
13. Vidne 1 var en vanskelig klient, der var meget følelsesmæssigt berørt af sagen. Der var en række spørgsmål som skulle afklares med Vidne 1 før genoptagel-sesbegæringen kunne afsendes, herunder om afhøring af vidner og fotos poli-tiet skulle have taget af Vidne 1 i forbindelse med anmeldelsen. Hun kunne heller få materialet i sagen, da Advokat 1 og Vidne 2 gemmer sagsdokumenter i Dropbox, som de kun har adgang til. Hun afventede, at Advokat 1 ville godkende brevet til politiet, og at Vidne 2 skulle afsende det. Da Vidne 1 klagede til Advokatnævnet ønskede Advokat 1, at de skulle give et fælles svar, men da de mødtes herom, og hun havde et udkast til svar klar, var Advokat 1 helt uforberedt. Men Advokat 1 ville ikke have, at hun afgav sit svar og dermed ”smed ham under bussen” . Det endte med et fælles svar, hvor hendes 12 udkast blev revideret. Da Advokatnævnets kendelse kom ønskede Advokat 1 ikke kendelsen indbragt for domstolene, da han var midt i Retssag. Advokat 2 blev ansat, da sagsøger fratrådte, og Advokat 2 var derefter kun ansat få måneder, og ansættelsesforholdet udmøntede sig i Advokatnæv-nets kendelse af
14. marts
15. Vidne 2 har forklaret, at hun er sekretær hos Advokat 1, og at hun kender til klienten, Vidne
16. Hun husker dog ikke, hvorledes overdragelsen af sagen fra Advokat 1 til Sagsøger fandt sted. Hun har telefonisk haft kontakt med Vidne
17. Hun husker at have up-loadet Advokatnævnets kendelse
18. maj 2020 i drop-box, da både Advokat 1 og Sagsøger var i retten hele dagen. Vidne 2 har supplerende forklaret, at hun stadig er ansat (
19. maj 2022) hos Advokat
20. Hun husker klienten Vidne 1, og at Sagsøger påtog sig at udarbejde udkast til genoptagelse, som skulle godken-des af Advokat
21. Hun husker ikke, hvorfor der gik så lang tid med at få afsendt genoptagelsesanmodningen. Hun husker heller ikke opdragsbrevet til Vidne 1, men efter afvisningen fra Københavns Politi ophørte klientforholdet. Vidne 1 har forklaret, at hun via en Google-søgning fandt frem til an-befaling af Advokat
22. Hun havde ikke forud herfor haft kontakt med Advokat
23. Hun talte i telefon med Vidne 2 om sagen, men salær blev aldrig drøf-tet. Hun fik i december 2018 besked om, at Sagsøger ville tage sig af hendes sag, da Advokat 1 havde for travlt. Hun rykkede telefonisk mange gange for sagen, og til sidst undskyldte Advokat 1 for Sagsøgers sagsbe-handling. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende om sagens mate-rielle forhold: ”… 2.2 AD ophævelse af Advokatnævnets kendelse af
24. april 2020 Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at sagsøger ikke har tilsidesat god advokatskik under forløbet med indgivelse af genoptagelsesanmodning af
25. august 2020 til Københavns Politi. Der henvises navnlig til, • At sagsøgers daværende arbejdsgiver, Advokat 1, var overord-net sagsansvarlig og underskriver af genoptagelsesanmodningen af
26. august 2019, • At formålet med genoptagelsesanmodningen af
27. august 2019 tildels var at forsøge at ”reparere” den fejl, som Advokat 1 havde begået ved manglende rettidig klage over afgørelsen af
28. maj 2018 fra Københavns Politi, 13 • At sagsøger i maj 2019 fremsendte udkast til genoptagelsesanmodning til klager, • At der forløb mindre end 3 måneder fra klagers fremsendelse af bemærknin-ger til udkastet til genoptagelsesanmodning i maj 2019 og frem til indgivelsen af genoptagelsesanmodningen den
29. august 2019, heri indregnet retsferien i julimåned, • At en forsinkelse i sagsgangen af få måneders varighed ikke er kritisabel, • At forløbet ikke har medført noget retstab for klager, og • At forløbet ikke har medført omkostninger for klager. 2.3 AD formildelse Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sanktionen (bøde på 20.000 kr.) er uforholdsmæssigt streng, når navnlig henses til: • Karakteren af forløbet, • At forløbet ikke har medført noget retstab eller udgifter for klager, • At sagsøger ikke tidligere er sanktioneret af Advokatnævnet, • At sagsøger var i et underordnelsesforhold til sin daværende arbejdsgiver, Advokat 1, der var overordnet sagsansvarlig, og • At sagsøger var nyuddannet advokat (opnåede bestalling i efteråret 2018). …” Advokatnævnet har i sit påstandsdokument anført følgende om sagens materielle forhold: ”… Til støtte for stadfæstelsespåstanden gør Advokatnævnet overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at ændre ved Advokatnævnets vurdering, hvorefter Sagsøger groft har til-sidesat god advokatskik, jf.

§ 126, stk.

1, og at der ikke er grundlag for at ændre ved Advokatnævnets valg af sanktion og udmåling af bøde til 20.000 kr., jf.

§ 147c, stk.

1. Det er ubestridt, at Sagsøger i februar 2019 fra Advokat 1 fik overdraget opgaven med at indgive en genoptagelsesanmodning til Køben-havns Politi. Det ligger fast, at genoptagelsesanmodningen først blev indgivet til Køben-havns Politi
2. august
3. Det var Sagsøgers opdrag at foretage effektive sagsbehandlingsskridt i relation til at udarbejde og færdiggøre genoptagelsesanmodningen. Det kan på det foreliggende grundlag lægges til grund, at Sagsøger i lange perio-der ikke foretog effektive sagsbe-handlingsskridt. Der gik således næsten tre måneder, fra Vidne 1 i maj 2019 fremsendte sine bemærkninger til ud-kastet, til anmodningen blev indgivet til politiet. Af den fremlagte SMS-og mail-korrespondance fremgår, at klienten gentagne gange rykkede for fremdrift i sa-gen. Advokatnævnet gør gældende, at Sagsøger hermed tilsidesatte god ad-vokatskik. 14 Advokatnævnet gør gældende, at forholdet med rette er bedømt som en grov overtrædelse af god advokatskik. Synspunktet om, at forholdet ikke udgør en grov overtrædelse af god advokatskik, fordi fristen for at klage over påtaleopgivelsen til Statsadvokaten i København var overskredet, da hun overtog sagen i februar 2019, er grundløst. Hun har jo ikke fået sanktion for utilstrækkelig håndtering af klagesagen. Det har Advokat 1, der har fået sanktion herfor. Sagsøger har fået sanktion for utilstrækkelig håndtering af genoptagelsessagen. Advokatnævnet har sanktioneret Sagsøger med en bøde til statskassen på 20.000 kr. Advokatnævnet anvender et normalbødesystem. I Advokatnævnets sanktionssystem opereres således med en normalbøde på 10.000 kr. for et førstegangstilfælde uden formildende eller skærpende omstændigheder. Bøden for en grov overtrædelse er som udgangspunkt 20.000 kr. Advokatnævnets sanktionssystem er tiltrådt i fast praksis ved domstolene. Der skal efter retspraksis foreligge særlige omstændigheder, for at domstolene væl-ger at ændre ved Advokatnævnets bøde-udmåling. Da den begåede overtrædelse er grov, er bøden med rette fastsat til 20.000 kr. Der er ikke noget grundlag for en formildelse af sanktionen. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Denne sag vedrører prøvelse af Advokatnævnets kendelse af
4. april 2020, herunder særligt om sagsøger eller dennes arbejdsgiver varetog den primære klientrelation, og om sagsøger groft har tilsidesat god advokatskik, jf.

126, stk. l. Højesteret har i dom af

1. december 2017 (UfR 2018.1160) anført, at det ligger i den prøvelsesordning, der gælder vedrørende Advokatnævnets kendelser, at domstolene har adgang til at foretage en udtømmende prøvelse af Advokatnævnets vurdering af ”god advokatskik” , herunder om en eventuel tilsidesæt-telse af god advokatskik må anses for grov. Prøvelsesordningen indebærer imidlertid ikke, at domstolene nødvendigvis skal tilsidesætte Advokatnævnets afgørelse, fordi der kan rejses en vis tvivl om nævnets vurdering. Domstolene må således særskilt vurdere, om der er fornødent grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse, jf. Østre Landsrets dom af
2. april 2021 i BS-19931/2020-OLR. Retten lægger til grund som ubestridt, at Advokat 1 medio 2018 påtog sig hvervet som bistandsadvokat for Vidne
3. Det er ikke under 15 sagen oplyst, hvorvidt Advokat 1 formelt af retten var beskikket for Vidne
4. Det er tillige ubestridt, at sagsøger i februar 2019 på Advokat 1's foranledning fik til opgave at udarbejde en genoptagelsesanmodning til Køben-havns Politi på vegne af Vidne
5. Kontakten mellem sagsøger og Vidne 1 i den efterfølgende periode frem til
6. august 2019 er beskrevet i kendelsen og i det væsentligste bekræftet ved de afgivne forklaringer. Retten finder, at kontakten mellem sagsøger og Vidne 1 vedrører udfø-relsen af advokatopgaver, og at sagsøger som beskikkelseshavende advokat i den sammenhæng har et selvstændigt ansvar for at overholde god advokatskik, uanset om sagsøgers arbejdsgiver havde den formelle klientrelation til Vidne
7. Arbejdsforholdene hos sagsøgers arbejdsgiver er dels konkret beskrevet via de afgivne forklaringer og dels mere generelt ved den fremlagte Advokatnævns kendelse af
8. marts
9. På baggrund heraf lægger retten til grund, at Advokat 1 i sit virke har lagt betydelig vægt på, at han formelt udadtil varetager klientrelationerne, herunder ved underskrift på dokumenter til of-fentlige myndigheder og domstolene. Det lægges således til grund, at sagsøger
10. maj 2019 fremsendte et foreløbigt udkast til genoptagelsesanmodning med bilag 1-3 til Vidne 1, og at den efterfølgende periode frem til
11. august 2019, hvor anmodningen blev frem-sendt til Københavns Politi af Advokat 1, i vidt omfang har beroet på en vanskelig samarbejdsrelation mellem sagsøger og Advokat
12. Retten lægger til grund, at Vidne 1's rykkere for handling i særlig grad – i relation til sagsøger - har vedrørt perioden efter
13. maj 2019, hvor sagsøger har givet undvigende og ukorrekte svar om sagens status og behandling. Retten finder imidlertid, at sagsøgers svar til Vidne 1 i vidt omfang skal ses i lyset af, sagsøger både var nyuddannet og nyansat advokat hos Advokat 1 samt de uklare arbejdsgange og samarbejdsrelationer i advokatfirmaet. Retten finder således ikke, at sagsøger groft har tilsidesat god advokatskik, hvorfor sanktionen ændres til en irettesættelse. Efter sagens karakter og udfald bærer hver part egne sagsomkostninger for den samlede sagsbehandling, herunder landsrettens behandling af hjemvisningsspørgsmålet. THI KENDES FOR RET: 16 Advokatnævnets kendelse af
14. april 2020 stadfæstes, dog således at advokat Sagsøger tildeles i en irettesættelse. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til modparten. 2 Publiceret til portalen d. 07-06-2022 kl. 07:43 Modtagere: Sagsøger, Advokat (H) Kåre Pihlmann, Sagsøgte Advokatnævnet, Advokat (H) Martin Simonsen