Obsah (4)

§ 2§ 3§ 9§ 2b

KØBENHAVNS DOM BYRET afsagt den 28. juni 2023 Sag BS-44623/2021-KBH Sagsøger (advokat Daniella Maria Hedehøj) mod Sagsøgte A/S (advokat Jesper Schäfer Munk) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagen

§ 2b. Opsigelsen er udokumenteret, generisk og aldeles upræcis ved bl.a.

at henvise til unavngivne butikker. 2.

1. Sagsøgtes efterfølgende opsigelsesbegrundelse fremsendt
2. september 2021 (Bilag 25) er ligeledes udokumenteret. Det forhold at den er 23 dage efter opsigelsen, og desuden 8 dage efter Sagsøgtes bortvisning af Sagsøger, gør denne irrelevant ift. Sagsøgtes bevisbyrde jf.

§ 2b, idet der er tale om ren efterrationalisering fra Sagsøgtes side.

2.3. Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for opsigelsens saglighed, hvorfor Sagsøger er berettiget til godtgørelse jf.

§ 2b, stk.

1 for usaglig opsigelse. 10 2.4. Sagsøgtes efterfølgende bortvisning af Sagsøger ses ligeledes at være uberettiget. En bortvisning er den absolut mest indgribende handling en arbejdsgiver kan iværksætte overfor en arbejdstager, og kræver således en væsentlig misligholdelse af helt særlig karak-ter, for at være berettiget. Sagsøgte ses ikke at have løftet sin bevis-byrde herfor, hvorfor Sagsøger ligeledes er berettiget til godtgø-relse jf.

§ 2b, stk.

1. 2.
2. Den samlede godtgørelse er opgjort til 3 måneders løn af kr. 40.000 – i alt kr. 120.000, med tillæg af Sagsøgers løntillæg på € 2.000 pr. måned, hvilket udgør € 6.000 – svarende til kr. 40.572,
3. Sammenlagt giver godtgørelsen således kr. 160.572,60 (dagskurs
4. maj 2023). 2.
5. Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at Sagsøgte skal betale Sagsøger kr. 160.572,60 for Sagsøgtes uberettigede bortvis-ning jf.

§ 3

jf.

§ 2b, stk.

1. Erstatning for uberettiget bortvisning 2.
2. Det gøres i forhold til Sagsøgtes uberettigede bortvisning gældende, at Sagsøger er berettiget til erstatning jf.

§ 3

, idet Sagsøger måtte haste flytte fra Belgien til Danmark, idet hans indtægt blev stoppet fra dag til dag. I øvrigt havde Sagsøger et anseeligt beløb til gode hos Sagsøgte, grundet Sagsøgers mange ud-læg for Sagsøgte, hvilket påførte Sagsøger et meget stort økono-misk pres, da han stod uden indtægt og uden refundering af sagens mange udlæg. Erstatningen er skønsmæssigt fastsat til kr. 75.

1. 2.
2. Det gøres gældende, at Sagsøgte skal betale Sagsøger kr. 75.000 i erstatning for Sagsøgtes uberettigede bortvisning, grundet sagens skærpede omstændigheder, hvor Sagsøgte bragte Sagsøger i den urimelige situation, at Sagsøger var nødsaget til at haste flytte fra Belgien til Danmark uden indkomst eller tilbagebetalte udlæg. Løn og løntillæg som direktør i Belgien 2.
3. Det gøres gældende, at Sagsøgte var berettiget til løntillæg svarende til € 2.000 om måneden, jf. parternes mundtlige aftale forud for Sagsøgers ansættelse som direktør i Belgien. 2.10Sagsøger har gjort gældende, at Sagsøgers løn på kr. 40.000 pr. måned var aftalt grundet Sagsøgers nye stilling som compliance offi-cer i oktober måned
4. 11 2.11Sagsøgte gjorde i sit svarskrift gældende, at lønstigningen fra kr. 35.000 til 40.000 om måneden var ifm. forfremmelsen til direktør i Belgien. Sagsøgte skrev (Svarskrift side 10): ” I forbindelse med udstationeringen, blev der jf. bilag A, aftalt lønstigning fra 35.000 kr. til 40.000 kr., hvilket honorar ubestridt er modtaget.” 2.12Senere har Sagsøgte dog gjort gældende, at lønstigningen var ifm. Sagsøgers nye rolle som compliance officer, i tråd med Sagsøgers sagsfremstilling: ”Lønsedler For en god ordens skyld fremlægges relevante lønsedler som bilag AQ, hvortil følgende bemærkninger haves: I december 2018 forfremmes Sagsøger fra at være kassemedarbejder til kontorassistent. Hans bruttoløn stiger fra 31.000 til 35.000 DKK I oktober 2019 forfremmes Sagsøger fra være kontorassistent til at være hvidvaskansvarlig. Hans bruttoløn stiger fra 35.000 til 40.000 DKK.” 2.13Dette hænger meget godt sammen med Sagsøgtes fremlagte Bilag A, som Sagsøger i øvrigt bestrider at have underskrevet, og som dokumenterer pågældende lønforhøjelse fra kr. 35.000 om måneden til 40.000 kr. om måneden, og hvor øvrige punkter i kontrakten for-blev uændret. 2.14Det må herefter kunne lægges til grund, at parterne er enige om, at lønforhøjelsen ikke var givet ifm. Sagsøgers forfremmelse til direk-tør i Belgien, og derfor også, at Bilag A ikke har noget at gøre med Sagsøgers ansættelse som direktør i Belgien, som ellers fremført af Sagsøgte i Sagsøgtes svarskrift. Bilag A vedrører alene Sagsøgers forfremmelse til compliance officer i oktober
5. 2.15Sagsøgtes argumentation synes herefter at være den, at Sagsøger skulle have takket ja til at tage til Belgien som ny udstationeret direktør, uden nogen form for lønstigning eller yderligere kompensation. Dette samtidig med, at Sagsøger var nødsaget til at foretage store udlæg for Sagsøgte til f.eks. lejlighed, for dernæst at arbejde væsentligt mere end tidligere grundet opgavens meget omfattende omfang, hvor Sagsøger skulle sørge for gennemføringen af overtagelse af 21 nye butikker. Argumentationen om, at Sagsøger skulle have accepteret denne ændring uden nogen form for økonomisk 12 gevinst ift. hans tidligere løn som compliance officer i Danmark virker usandsynlig. Det bestrides da også af Sagsøger, og i mangel af Sagsøgtes iagttagelse af ansættelsesbevisloven bør Sagsøger på an-den vis løfte bevisbyrden for, hvad der ud fra Sagsøgtes opfattelse blev aftalt mellem parterne. Denne bevisbyrde har Sagsøgte ikke kunne løfte, hvorfor tvivlen alene kan komme Sagsøger til gode, set i sammenhæng med de forklaringer der kommer under sagens hovedforhandling i form af parts- og vidneforklaringer. 2.16Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte skal betale Sagsøger løntillæg på € 24.000 – svarende til kr. 162.290,40 (dagskurs
6. maj 2023). Løn i opsigelsesperioden 2.17Det er ubestridt, at Sagsøger var ansat hos Sagsøgte i 9 år, hvilket berettiger Sagsøger til et opsigelsesvarsel fra Sagsøgtes side på 6 måneder jf.

§ 2. 2.18Sagsøgers løn udgjorde kr.

40.000 + løntillæg på € 2.000 – svarende til kr. 13.524,20 (dagskurs

1. maj 2023). Dette udgør en samlet månedsløn på kr. 53.524,
2. Den samlede løn i opsigelsesperioden ud-gør således kr. 321.145,
3. 2.19Det gøres gældende, at Sagsøgte skal betale Sagsøger kr. 321.145,20 for manglende løn i opsigelsesperioden. Udlæg lejlighed 2.20Det følger af

§ 9

, at: ”§ 9 Såfremt en funktionærs arbejde i arbejdsgiverens tjeneste medfører udgifter til rejse, ophold uden for hjemstedet o lign, har funktionæren krav på, at alle nødvendige udgifter hertil bæres af arbejdsgiveren, og denne er pligtig at yde funktionæren passende forskud til afholdelse af disse udgifter. Dette gælder også, hvor de nævnte udgifter ifølge aftale udredes af aftalt løn eller provision, men det stedfundne salg ikke muliggør dækning af sædvanemæssige om-kostninger.” 2.21Det er ubestridt, at Sagsøgte stillede lejlighed til rådighed for Sagsøger og andre medarbejdere hos Sagsøgte. Det er også ube-stridt, at Sagsøger blev ansat som direktør i Belgien den

1. december 2019, og at han samtidig har foretaget udlæg for Sagsøgtes betalinger til leje af virksomhedens lejlighed i Belgien, beliggende 13 Adresse 1, By, Belgien. Beløbet udgør i alt 20 måneder af € 1.520 pr. måned, og således samlet € 30.400 – sva-rende til kr. 205.567,84 kr. (dagskurs
2. maj 2023). 2.22Det gøres gældende, at Sagsøgte skal betale Sagsøgers udlæg til lejlighed (adresse i Belgien, dokumenteret i bilag 3). Betalingerne lø-ber fra januar 2020 (bilag 3, side 1) til august 2021, i alt 20 måneder. 2.23Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte skal betale Sagsøger kr. 205.567,84 for Sagsøger udlæg til Sagsøgte vedr. lejligheden i Belgien. Løbende udlæg 2.24Med henvisning til

§ 9

gøres det gældende, at Sagsøger og Sagsøgte aftalte en engangskompensation på € 25.000 – svarende til kr. 169.052,50 (dagskurs

1. maj 2023) som engangsbe-løb, som skulle dække over de mange løbende udgifter som Sagsø-ger ville have qua sin rolle som direktør i Belgien. 2.25Dette skyldes igen det forhold, at Sagsøgte ikke kunne få en belgisk bankkonto, hvorfor udlæg var nødvendige, og af hensyn til begrænsning af det administrative arbejde med kvitteringer, aftalte parterne denne ordning. 2.26Hertil har Sagsøgte gjort gældende, at der er refunderet € 19.808,99 – svarende til kr. 133.950,37 (dagskurs
2. maj 2023), og at dette dækker Sagsøgers mange udlæg. Sagsøger skal her gøre opmærksom på, at der ikke alene er tale om leveomkostninger som anført af Sagsøgte, men en blanding af udgifter ifm. virksomhedens drift, og Sagsøgers leveomkostninger mv. 2.27Beløbet på kr. 133.950,37 svarer til kr. 6.697,50 om måneden over perioden på 20 måneder, hvilket ses at være yderst rimelige drifts-og leveomkostninger vedr. Sagsøgers udstationering og opgavevaretagelse som direktør med ansvar for at få de 21 butikker overdra-get behørigt til Sagsøgte fra Virksomhed Ltd.. 2.28Det kan igen alene lægges Sagsøgte til last, at Sagsøgte ikke udarbejdede ansættelsesbevis, som kunne have dokumenteret parternes aftaler, eller afgrænsning heraf. 2.29Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte skal honorere parternes oprindelige aftale, og betale Sagsøger yderligere kr. 169.052,50 jf. parternes oprindelige aftale. 14 Bonus 2.30Det gøres gældende, at parterne aftalte en bonus på € 10.000 for Sagsøgers indtræden som direktør i Belgien, som ansvarlig for projektet med overtagelsen af de 21 nye butikker. 2.31Det gøres også gældende, at parterne aftalte en bonus på € 10.000 for færdiggørelse af pågældende projekt, hvilket det mere eller mindre var, da Sagsøgte opsagde og bortviste Sagsøger. 2.32Det gøres således gældende, at det er Sagsøgte som uberettiget har afskåret Sagsøger fra at færdiggøre projektet, som stort set var afsluttet, hvorfor Sagsøger er berettiget til begge bonusser jf. parter-nes oprindelige aftale. 2.33Det kan igen alene lægges Sagsøgte til last, at Sagsøgte ikke udarbejdede ansættelsesbevis, som kunne have dokumenteret parternes aftaler, eller afgrænsning heraf. 2.34Det gøres på den baggrund gældende, at Sagsøgte skal betale Sagsøger € 20.000 – svarende til kr. 135.242 (dagskurs
3. maj 2023) i bonus, som aftalt mellem parterne. Manglende ansættelsesbevis 2.35Det er ubestridt, at der ikke foreligger et ansættelsesbevis vedr. Sagsøgers indtræden som direktør i Belgien. Dette er i strid med ansættelsesbevislovens § 2 omhandlende arbejdsgivers pligt til at udlevere ansættelsesbevis, og særligt ansættelsesbevislovens § 3 vedr. udenlandsk arbejde: ”§3 Hvis lønmodtageren skal udføre sit arbejde i et eller flere andre lande, og arbejdets varighed overstiger en måned, skal det eller de i § 2, stk. 3, nævnte dokumenter være lønmodtageren i hænde in-den afrejsen. Ud over de oplysninger, der skal gives lønmodtage-ren efter § 2, stk. 1 og 2, skal dokumentet eller dokumenterne for udstationerede lønmodtageres vedkommende mindst indeholde følgende supplerende oplysninger: 1) Varigheden af det arbejde, der udføres i udlandet, 2) den valuta, som lønnen udbetales i, 3) i givet fald de fordele i kontanter og naturalier, der er forbun-det med opholdet i udlandet, 4) i givet fald vilkårene for lønmodtagerens tilbagevenden til hjemlandet, og 15 5) om der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen. Stk. 2.For så vidt angår oplysninger, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, kan gives i det eller de i § 2, stk. 3, nævnte dokumenter ved en henvisning til de love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, der gælder for de pågældende forhold” 2.36Det er arbejdsgiver, altså Sagsøgte, der bærer bevisbyrden for, at ansættelsesbevisloven er opfyldt. Denne bevisbyrde har Sagsøgte ikke løftet. 2.37Ud over en godtgørelse har Sagsøgtes manglende iagttagelse af ansættelsesbevisloven også den retslige konsekvens, at Sagsøgtes bevisbyrde bliver skærpet. Her skal jeg henvise til Funktionærret af Lars Svenning Andersen m.fl.,
4. udgave, 2016, side 157: ” Ud over, at overtrædelse af ansættelsesbevisloven i sig selv kan give anledning til, at lønmodtageren tilkendes en godtgørelse, kan tilsidesættelse af bestemmelserne i loven endvidere få bevismæssig betyd-ning i bedømmelsen af sager om uenighed vedrørende de i loven anførte spørgsmål.” 2.38I forarbejderne til lovændringerne i ansættelsesbevisloven, LFF 2006-11-15 nr. 75, blev følgende bemærkninger fremsat: ” Endelig sikres der adgang til at udmåle godtgørelser, der beløbsmæs-sigt kan overstige niveauet fra
5. En forudsætning herfor er dog, at der foreligger skærpende omstændigheder. Som en del af justerin-gen foreslås det endvidere, at der ved udmålingen af godtgørelse, i hø-jere grad end tilfældet er i dag, skal lægges vægt på sagens omstæn-digheder, herunder om manglen har givet anledning til usikkerhed om ansættelsesforholdet eller konkret risiko herfor. Ved fastlæggelsen af godtgørelsens størrelse skal det i Adresse 2, 2200 København N vurderingen indgå, om manglen er undskyldelig, væsentlig eller uvæsentlig og om der eventuelt foreligger skærpende omstændigheder, som bevirker, at den forhøjede godtgørelsesramme på 20 uger skal tages i brug. Med forslaget gives der hermed mulighed for at udmåle godtgørelser med en større spændvidde, end hvad retspraksis i dag til-siger, og dermed også lade overtrædelsens grovhed afspejle sig i godt-gørelsesudmålingen i højere grad, end hvad tilfældet er i dag.” 2.39Lovændringen havde til hensigt at modificere godtgørelsesniveauerne for manglende ansættelsesbeviser, som konsekvens af den to- 16 neangivende Højesteretsdom af
6. maj 2006 i sag 390/2004, hvor Højesteret tilsidesatte egen tidligere praksis jf. Højesteretsdom af
7. oktober 1997 i sag 430/1996, gengivet i UfR - U.1997.1702H. 2.40Højesteret har efterfølgende taget stilling til modificeringen af ansættelsesbevisloven i deres principafgørelse i Højesteretsdom af
8. december 2010 i sag 90/2009, gengivet i UfR - U.2011.805H. I deres begrundelse, under udmålingsprincipper, skriver Højesteret: ” Foreligger der skærpende omstændigheder, såsom arbejdsgiverens bevidste forsøg på at omgå lønmodtagerens rettigheder eller vedhol-dende passivitet over for gentagne opfordringer til at udstede et an-sættelsesbevis, kan godtgørelsen udmåles til et beløb på op til 20 ugers løn, afhængig af manglens eller manglernes karakter og betydning. Udmåling af godtgørelser på over 25.000 kr. bør dog være forbeholdt særligt grove tilfælde, som samtidig har udsat lønmodtageren for risiko for at lide betydelige tab.” 2.41Det gøres gældende, at der er tale om skærpende omstændighed, idet Sagsøger blev udsendt til Belgien som direktør uden et ansættelsesbevis før afrejse, som ellers pålagt Sagsøgte at udlevere jf. ansættelsesbevislovens §
9. Dette udgør selvstændigt en skærpende omstændighed, og det er yderligere en skærpende omstændighed, at Sagsøger de facto aldrig modtog et ansættelsesbevis, hvilket har resulteret i risiko for, at Sagsøger må have lidt en betydeligt tab jf. Højesterets bemærkning ovenfor i U.2011.805H. 2.42Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at Sagsøger er berettiget til en godtgørelse, svarede til 20 ugers løn for manglende ansættelsesbevis jf. § 6 Ansættelsesbevisloven. 2.43Det gøres yderligere gældende, at Sagsøgte ikke har leveret en ansættelseskontrakt vedr. Sagsøgers stilling som direktør jf. Ansættelsesbevislovens § 2, hvilket har været direkte årsag til flere af sagens uafklarede retlige tvister ift. udstationeringen. Dette understøtter ligeledes Sagsøgers påstand om særligt skærpende omstændigheder jf. Ansættelsesbevislovens § 6, hvorfor godtgørelsen bør fastsættes til 20 ugers løn. 2.44Det gøres gældende, at Sagsøger flere gange har efterspurgt en kontrakt hos Sagsøgte, hvilket dog ikke ses at være et krav jf. Højesterets dom af
10. november 2003, gengivet i UfR U.2004.345, hvor Højesteret udtalte: 17 ” Der er intet grundlag for at antage, at arbejdsgiverens oplysnings-pligt efter ansættelsesbevislovens § 2 er betinget af en anmodning fra arbejdstageren, og en sådan betingelse - der udtrykkeligt er angivet i lovens § 8 for så vidt angår visse andre ansættelsesforhold - kan heller ikke indfortolkes.” 2.45Sagsøgers månedsløn udgjorde kr. 53.524,20 jf. ovenstående pkt. 2.17, hvilket svarer til en årsløn på 642.290,40, og dermed en ugeløn på kr. 12.351,
11. 20 ugers løn udgør derfor kr. 247.034,
12. 2.46Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at Sagsøgte skal betale Sagsøger kr. 247.034,77 for manglende ansættelsesbevis. Fratrædelsesgodtgørelse 2.47Det gøres gældende, at Sagsøger som direktør er berettiget til sædvanlig fratrædelsesgodtgørelse i direktørkontrakter. Som direktør hviler der et etisk, moralsk og ikke mindst retligt ansvar på ens skuldre, som en direktør skal være i stand til at iagttage uden bekymring for, om det kan få ansættelsesretslige konsekvenser. Der-for er det kutyme, at direktører har 6-12 måneders fratrædelsesgodtgørelse i deres ansættelseskontrakter. 2.48Grundet Sagsøgtes manglende iagttagelse af ansættelsesbevisloven, som beskrevet ovenfor i opgørelsen af krav jf. ansættelsesbevislo-ven, er det uklart hvad der gælder for Sagsøger. Sagsøgte synes at argumentere for, at der ikke blev tilbudt fratrædelsesgodtgørelse, hvorimod Sagsøger var af den opfattelse, at han ville få rettigheder som i en ’almindelig’ direktørkontrakt. 2.49Da det alene kan lægges Sagsøgte til last, at der ikke ses at være en ansættelseskontrakt der regulerer forholdet, så må det komme Sagsøgte til last. Af samme årsag er fratrædelsesgodtgørelsen op-gjort til 12 måneders løn, svarende til kr. 642.290,
13. 2.50Det gøres gældende, at Sagsøgte skal betale Sagsøger kr. 642.290,40 som fratrædelsesgodtgørelse for Sagsøgtes uberettigede bortvis-ning, og usaglige opsigelse af Sagsøger. …” Sagsøgte A/S har i sit påstandsdokument anført: ”… Sagens tema 18 Det er sagsøgtes opfattelse, at retten indledningsvist skal tage stilling til de vilkår, som Sagsøger var ansat på, og om der evt. er et efterbeta-lingskrav: • Hvorvidt der var indgået aftale om betaling af månedligt løntil-læg på €
14. • Hvorvidt der var indgået aftale om engangsbeløb på € 25.
15. • Hvorvidt der var indgået aftale om opstartsbonus på € 10.
16. • Hvorvidt der var indgået aftale om slutbonus på € 10.
17. • Hvorvidt der var indgået aftale om betaling af privat logi med € 36.
18. Ydermere skal retten tage stilling til, om der er krav på godtgørelse ef-ter ansættelsesbevislovens § 6, svarende til 253.290,00 kr. Uafhængigt heraf skal retten tage stilling til, om det var sagligt at afskedige Sagsøger den
19. august 2021, og om der i benægtende fald måtte være krav på: • Godtgørelse efter

§ 2bpå 164.638,53 kr.

• Særlig fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn (658.554,12 kr.), jf. sædvane. Såfremt det var sagligt at afskedige Sagsøger, skal retten tage stil-ling til, om bortvisningen var berettiget, og om der i benægtende fald måtte være krav på: • Opsigelsesvarsel • Godtgørelse efter

§ 2bpå 164.638,53 kr.

• Erstatning efter

§ 3på 75.000 kr.

• Særlig fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn (658.554,12 kr.), jf. sædvane. Sidst skal retten tage stilling til sagsøgtes selvstændigt nedlagte på-stand, hvor der er krav om tilbagebetaling af uberettiget modtaget be-løb og erstatning i alt svarende til 144.245,28 kr. tillige med procesrente fra svarskriftets indlevering den

1. januar 2022 til betaling sker. Beløbet kan opgøres som følger: • Uberettiget modtaget beløb af € 14.000 svarende til 104.164,66 kr. • Erstatning af ikke tilbageleveret arbejdsgivers PC skønsmæssigt fast-sat til € 450, svarende til 3.348,15 kr. • Erstatning af tab på € 12 ved 454 transaktioner, i alt € 4.938,49, sva-rende til 36.732,47 kr. 19 Anbringender Ansættelsesvilkår Grundlaget for Sagsøgers ansættelse er den som bilag 26 fremlagte kontrakt suppleret med tillæg fremlagt som bilag A. Sagsøger har anført, at det som bilag A fremlagte tillæg ikke er aftalt med sagsøger. Sagsøgte har fremlagt Sagsøgers tidligere kontrakt og årlige erklæ-ringer. Det konstateres, at underskrifterne er identiske med underskrif-ten på bilag A. Der er ligeledes dokumentation for upload af tillægget i bilag A som led i sagsøgtes digitalisering før tvistens opståen, hvorfor det må have formodningen mod sig, at sagsøgte skulle have fabrikeret det pågældende tillæg i forbindelse med den efterfølgende tvist. De i bilag A anførte vilkår er overensstemmende med de vilkår, der er modtaget under ansættelsesforholdet, og Sagsøger har ikke under sin ansættelse protesteret over evt. manglende betalinger, hvorfor det må have formodningen imod sig – og derved være sagsøgers bevis-byrde – at der på mundtligt grundlag skulle være aftalt andre og mere fordelagtige vilkår. Den i bilag A anførte løn på 40.000 kr. ligestillede desuden sagsøger med den daværende administrerende direktør og den nuværende administrerende direktørs lønninger. Krav på månedligt løntillæg på € 2000 Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af et månedligt løntillæg på € 2.000 for i alt 13 måneder af sin ansættelse. Sagsøgers påstand hviler på den præmis, at der er indgået aftale om et sådant månedligt løntillæg, hvilket afvises. Under sagen er der i bilag AL fremlagt mail fra Revisor, som sagsøger har anført skulle have foreslået den omtalte ordning. Som det ses af mailen, er dette ikke tilfældet. Bevisbyrden for en sådan aftale er sagsøgers. Henset til antallet, omfanget og karakteren af de aftaler som sagsøger mener, der er indgået mundtligt, må der være tale om et standpunkt, der fordrer stærke holdepunkter, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. 20 I forbindelse med forfremmelsen til direktør blev der, jf. bilag A, aftalt lønstigning fra 35.000 kr. til 40.000 kr., hvilket honorar ubestridt er modtaget. Lønniveauet var herefter på niveau med såvel den forudgående som den aktuelle administrerende direktørs løn, jf. bilag AR og AS. Det kan derfor lægges til grund, at der var tale om et lønningsniveau, der var ri-melig for stillingen. Det må ydermere have formodningen imod sig, at sagsøger under hele ansættelsen skulle have accepteret kun at have fået delvis lønforhøjelse udbetalt. Det kan konstateres, at det er korrekt, at sagsøger under en del af sin ansættelse har modtaget et månedligt løntillæg på € 2.
2. Der er imidlertid tale om et løntillæg, som sagsøger uberettiget selv har foranledi-get, jf. bilag J, og som derfor ikke er udtryk for en aftale. Det bestrides således, at løntillægget på noget tidspunkt har været berettiget eller aftalt, hvorfor der også er nedlagt tilbagebetalingspåstand herom. Krav på engangsbeløb på € 25.000 Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af et engangsbeløb på € 25.000 (kr. 185.993,93) for alle de udgifter, som sagsøger havde under projektet. Sagsøgers påstand hviler på den præmis, at der er indgået aftale om et sådant engangsbeløb, hvilket afvises. Bevisbyrden for en sådan aftale er sagsøgers. Henset til antallet, omfan-get og karakteren af de aftaler som sagsøger mener, der er indgået mundtligt, må der være tale om et standpunkt, der fordrer stærke hol-depunkter. Sagsøger har ikke fremlagt beviser for aftalens eksistens, hvorfor en så-dan aftales eksistens ikke er godtgjort. En sådan aftale må desuden have formodningen imod sig, bl.a. idet den skattemæssigt vil være yderst uhensigtsmæssig for begge parter. 21 Aftalen ville medføre, at sagsøger skulle beskattes af alle de udokumenterede refunderede udgifter, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis der var tale om driftsomkostninger i sædvanlig forstand. Ved udbetaling af et engangsbeløb uden krav om faktuel afholdelse og dokumentation af udgifter, vil der således være tale om en for begge parter uhensigtsmæssig aftale. En arbejdsgiver kan skattefrit godtgøre en lønmodtager, der har været på rejse efter LL § 9 A, de dokumenterede udgifter, lønmodtageren har lagt ud for til kost, småfornødenheder og logi. Arbejdsgiveren kan deri-mod ikke skattefrit refundere fx private udgifter, anlægs- eller etable-ringsudgifter. Hvis en del af bilaget vedrører private udgifter, bliver lønmodtageren derfor beskattet af refusionen af denne del, jf. bl.a. SKM2005.183.ØLR. En sådan aftale som skitseret af sagsøger afvises og må have formodningen imod sig. Krav på opstartsbonus på € 10.000 Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af en opstartsbonus, da pro-jektet gik i gang, på € 10.000, svarende til kr. 74.397,
3. Sagsøgers påstand hviler på den præmis, at der er indgået mundtlig af-tale om et sådant engangsbeløb, hvilket afvises. Bevisbyrden for en sådan aftale er sagsøgers. Henset til antallet, omfan-get og karakteren af de aftaler som sagsøger mener, der er indgået mundtligt, må der være tale om et standpunkt, der fordrer stærke hol-depunkter. Sagsøgte har opfordret sagsøger til at uddybe hvornår, hvor og med hvem aftalen skulle være indgået samt ikke mindst den nærmere karak-ter af og årsag til aftalen. Sagsøger har ikke besvaret opfordringen, hvil-ket må tillægges sagsøger processuel skadevirkning. Krav på slutbonus på € 10.000 Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af en slutbonus på € 10.000, svarende til kr. 74.397,57, ved projektets afslutning. Sagsøgers påstand hviler på den præmis, at der er indgået mundtlig af-tale om et sådant engangsbeløb, hvilket afvises. 22 Bevisbyrden for en sådan aftale er sagsøgers. Henset til antallet, omfan-get og karakteren af de aftaler som sagsøger mener, der er indgået mundtligt, må der være tale om et standpunkt, der fordrer stærke hol-depunkter. Sagsøgte har opfordret sagsøger til at uddybe og redegøre for aftalens indhold, herunder hvornår, hvor og med hvem aftalen skulle være ind-gået samt ikke mindst den nærmere karakter heraf og årsag til aftalen. Sagsøger har ikke besvaret opfordringen, hvilket må tillægges sagsøger processuel skadevirkning, da sagsøgte ikke kan identificere, hvad det nærmere indhold af aftalen skulle være. Krav på betaling af privat logi med € 36.
4. Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af sagsøgers permanente udgifter til leje af lejlighed i Belgien, svarende til i alt 24 måneder af € 1.520 pr. måned, og således samlet € 36.480 – svarende til kr. 271.402,34 kr. Sagsøgers påstand hviler på den præmis, at der er indgået aftale om betaling af sagsøgers permanente private husleje, hvilket afvises. Afholdelse af udgifter til permanent privat lejemål er et privat anlig-gende, der i udgangspunktet ikke angår arbejdsgiveren. Sagsøger har haft permanent ophold i Belgien. Sagsøger havde således ikke udgifter til dobbelt husholdning. Sagsøgers synspunkt vil således medføre en helt usædvanlig retsstil-ling, hvor arbejdsgiveren ikke godtgør ekstraordinære huslejeudgifter, men derimod fuldstændig overtager sagsøgers huslejeudgifter. Kravet er desuden udokumenteret, idet det ikke ud fra bilag 3 kan identificeres, hvad betalingsposterne relaterer sig til. Under alle omstændigheder er der ikke grundlag for at fastsætte kravet til en længere periode end ansættelsesforholdet varede, altså til og med september
5. Krav på godtgørelse efter ansættelsesbevislovens §
6. Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af en godtgørelse for manglende/mangelfuldt ansættelsesbevis, skønsmæssigt fastsat til 20 ugers løn, svarende til kr. 253.
7. Grundlaget for Sagsøgers ansættelse er den som bilag 26 fremlagte kontrakt suppleret med tillæg fremlagt som bilag A. 23 Det følger af ansættelsesbevislovens §§ 2 og 3 hvilke oplysninger, som medarbejderen skal have modtaget senest inden afrejsen. De i sagen fremlagte dokumenter opfylder kravene til oplysningsplig-ten i ansættelsesbevisloven. Eventuelle mangler i aftalegrundlaget har ikke haft betydning for nærværende sag. Sagsøger påberåber sig mangler i form af aftaler, der ikke er indgået, og som ikke under ansættelsesforholdet er blevet påberåbt. Der er således ikke tale om mangler i ansættelsesbevislovens forstand. Det er derfor sagsøgtes opfattelse, at der skal ske frifindelse for dette punkt også, alternativt idømmes en godtgørelse på maksimalt 10.000 kr., jf. udmålingsprincipperne i Højesterets afgørelse U2011.805H. Afskedigelse af Sagsøger Sagsøger har gjort gældende, at der er tale om en usaglig afskedigelse. Det er sagsøgtes opfattelse, at der var et solidt og sagligt grundlag for at afskedige sagsøger, hvorfor der ikke er grundlag for at kræve en godtgørelse herfor. Virksomheden har i den som bilag 26 fremlagte redegørelse redegjort for grundlaget for opsigelsen, hvortil der i det hele henvises. Allerede fordi det kan konstateres, at direktør Sagsøger uberettiget havde givet sig selv et månedligt løntillæg på € 2.000, var det sagligt at opsige ham. Uanset om direktør Sagsøger mente, at der var en aftale herom eller ej, har han været uberettiget til at håndhæve en sådan aftale på egen hånd og uden at oplyse koncernledelsen (hans arbejdsgiver) herom. Dette forhold kunne i sig selv udgøre såvel afskedigelses- som bortvisningsgrundlag. Sagsøgte har i nærværende sag fremlagt dokumentation for, at det alle-rede pga. virksomhedens manglende resultater var det berettiget at op-sige Sagsøger som direktør og ansvarlig herfor. I medio/ultimo august 2021 konstaterede virksomhedens øverste le-delse, at sagsøgers ledelsesstil og dispositioner havde medført sådanne akutte udfordringer, at Vidne 4 og Person 5 var nødsaget til at rejse til Belgien for at iagttage situationen ved selvsyn. På mødet i au- 24 gust 2021 konstateres der endeligt betydelige og graverende mangel-fulde dispositioner fra sagsøgers side. Disse dispositioner og sagsøgers betydelige mangelfulde ledelsesmæssige evner udgjorde i sig selv et sagligt afskedigelsesgrundlag. På mødet den
8. august 2021 fremkom sagsøger med helt urimelige og uacceptable ytringer mod sin administrerende direktør. Også dette for-hold kunne i sig selv udgøre såvel afskedigelses- som bortvisnings-grundlag. Ligeledes udtrykte sagsøger klart og tydeligt sin mistillid til ledelsen og oplyste, at han i den forbindelse betragtede sig som opsagt. Efter mødet den
9. august 2021 oplyste direktør Sagsøger på mail, at han ikke ønskede at udføre sit arbejde, og i øvrigt oplyste han, at han ikke havde tillid til virksomhedens administrerende direktør, jf. bilag V. Derved bragte direktør Sagsøger sig selv i en situation, hvor han ikke længere kunne agere på vegne af virksomheden med en disposi-tionsret, der i udstrakt grad forpligtede virksomheden og med et hverv, der fordi det havde en særlig fortrolig karakter, gjorde ham til virksom-hedens tillidsmand, hvilket tillige var helt uacceptabelt og et selvstæn-digt grundlag for saglig afskedigelse. Sagsøgers ageren på mødet den
10. august 2021 og den efterfølgende tid konstituerede efter sagsøgtes klare opfattelse en så illoyal og uaccep-tabel adfærd, at dette i sig selv var tilstrækkelig berettigelse til at opsige sagsøger. Der var derfor tale om en saglig opsigelse i forbindelse med hvilken, sagsøger fik sit aftalte opsigelsesvarsel (som så dog er bortfaldet pga. den efterfølgende bortvisning). Idet afskedigelsen var saglig, er der ligeledes ikke krav på en godtgø-relse efter

§ 2bpå 164.638,53 kr.

Såfremt retten måtte komme frem til at opsigelsen var usaglig, gøres det gældende, at sagsø-ger henset til sagens omstændigheder alene er berettiget til en væsent-ligt lavere fastsat godtgørelse end af sagsøger påstået. Sagsøger har desuden nedlagt påstand om en særlig fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn (658.554,12 kr.), jf. sædvane. Det afvises, at en sådan særlig fratrædelsesgodtgørelse skulle være aftalt mellem par-terne. Det bestrides i øvrigt, at der er sædvane for fratrædelsesgodtgø-relser som anført af sagsøger, hvorfor der påstås frifindelse herfor. 25 Bortvisning af Sagsøger Efter opsigelsen modsatte Sagsøger sig sagsøgtes retmæssige krav om at overdrage adgangen til sagsøgtes belgiske bankforbindelse. Sagsøger havde som direktør eksklusiv adgang til ING bank, jf. ING banks mail af

1. august
2. Sagsøger fik en klar ordre om at skabe adgang til kontoen, jf. administrerende direktør Vidne 4's mail af
3. august
4. Efter opsigelsen bad virksomheden og Dansk Erhverv gentagende gange om, at der blev skabt adgang til kontoen, hvilket ikke skete. Den
5. september 2021 gav Advokat pålæg om adgang samme dag og oplyste at i mangel heraf, ville der ske bort-visning. Mailen er fremlagt som bilag AC. Samtidig nægtede Sagsøger at medvirke til tilbagelevering af firma-bil og øvrige firmagenstande, herunder firmanøgler. Sagsøgers illoyale modsættelse af at bidrage til virksomhedens fort-satte drift og returnering af virksomhedens genstande – herunder nøg-ler til virksomheden, konstituerede en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at det var berettiget at bortvise sagsøger. Som følge heraf skal der ske frifindelse for de af sagsøger nedlagte påstande. Såfremt retten måtte komme frem til, at det ikke var berettiget at bort-vise sagsøger, gøres det gældende, at sagsøger alene er berettiget til sit opsigelsesvarsel og ikke yderligere erstatning, da han med sin adfærd var medvirkende til at skabe en situation, hvor virksomheden anså det for nødvendigt at skride til bortvisning. Sagsøgers påstand om yderligere erstatning efter

§ 3på 75.000 kr.

afvises derfor, idet sagsøger ikke har godtgjort, at erstatningsbetingelserne er opfyldt, ligesom der ikke er dokumenteret noget tab. Såfremt retten måtte komme frem til, at bortvisningen ikke var beretti-get, gøres det endvidere gældende, at sagsøger ikke er berettiget til godtgørelse efter

§ 2b, stk.

1. 26 Selvstændig påstand – kr. 144.245,
2. Sagsøgte har nedlagt påstand om betaling af 147.965,22 kr. (€ 19.898) Sagsøgtes selvstændigt nedlagte påstand kan opgøres som følger:
3. Tilbagebetaling af € 14.000, svarende til 104.164,66 kr.
4. Erstatning af ikke tilbageleveret arbejdsgiverbetalt PC, med skønsmæssigt fastsat € 450, svarende til, svarende til 3.348,15 kr.
5. Erstatning af tab på € 12 ved 454 transaktioner, i alt € 4938,49, svarende til 36.732,47 kr. Ad 1: - Tilbagebetaling af € 14.000, svarende til 104.164,66 kr. Sagsøger har uberettiget givet sig selv en lønforhøjelse på € 2.000 i 7 måneder (op til bortvisningen), hvilket kræves tilbagebetalt med i alt € 14.000, svarende til 104.164,66 kr. Ad 2 – Erstatning af ikke tilbageleveret arbejdsgivers PC, med skønsmæssigt fastsat til 3.348,15 kr. Sagsøger har ikke tilbageleveret arbejdsgiverbetalt PC, hvilken kræ-ves erstattet med skønsmæssigt fastsat € 450, svarende til 3.348,15 kr. Ad 3 – Erstatning af tab på € 12 ved 454 transaktioner, i alt € 4938,49, svarende til 36.732,47 kr. Sagsøger har modsat sig sagsøgtes retmæssige krav om at over-drage adgangen til sagsøgtes belgiske bankforbindelse, hvilket har medført et direkte tab på € 5.448, da anden bankforbindelse har krævet transaktionsgebyr på € 12 + 1% pr transaktion, jf. bilag Y. Sagsøger havde som direktør eksklusiv adgang til ING bank, jf. ING banks mail af
6. august 2021, jf. bilag AB. Direktør Sagsøger fik en klar ordre om at skabe adgang til kontoen, jf. administrerende direktør Vidne 4's mail af
7. august 2021, jf. bilag AB. Efter opsigelsen beder virksomheden og Dansk Erhverv gentagende gange om, at der skabes adgang til kontoen, hvilket ikke sker. Derved blev adgangen til kontoen væsentligt forsinket, jf. b.la. ING banks interne mail af
8. oktober 2021, hvoraf det fremgår, at man in- 27 ternt beder om at sagsbehandlingen prioriteres, da virksomheden ikke har haft adgang i næsten 2 måneder. For så vidt angår erstatningskravet, er der tale om, at Sagsøgte A/S var nødsaget til at anvende dyre bankløsninger gennem Virksomhed Ltd. bank (€ 12 per transaktion uanset transaktionens størrelse, jf. bilag Y), hvilket har pålagt sagsøgte store og påregnelige udgifter, som let og uden byrde kunne have været undgået, hvilket direktør Sagsøger vidste eller burde vide. Sagsøgte gør gældende, at sagsøger skal tilpligtes at svare erstatning for det kausale og adækvate tab, som sagsøgte har lidt som følge af sagsø-gers gentagne og ansvarspådragende undladelser. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagsøger har været ansat hos Sagsøgte A/S i Danmark. Der er i sagen fremlagt en ansættelseskontrakt af
9. maj 2019, hvor sagsøger blev ansat som compliance officer i Danmark. Parterne er enige om, at sagsøger senere blev an-sat som direktør, og at sagsøger skulle stå for sagsøgtes virksomheder i Belgien og Holland. I sagen er der fremlagt tillæg til ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgår, at det er et tillæg til ansættelseskontrakt fra
10. maj
11. Ændringen bestod i, at lønnen blev fastsat til 40.000 kr. om måneden. Der er enighed om, at sagsøger flyttede til Belgien og arbejdede der som direk-tør frem til sin opsigelse den
12. august
13. Det lægges til grund, at der ikke i forbindelse med sagsøgers ansættelse som direktør i Belgien blev udarbejdet en egentlig ansættelseskontrakt. Sagsøger har derfor ikke i forbindelse med udnævnelsen til direktør modtaget en ansættel-seskontrakt indeholdende de oplysninger, der kræves efter ansættelsesbevislo-ven. Sagsøger har således heller ikke modtaget de oplysninger, som kræves i ansættelsesbevislovens § 3 i forbindelse med udstationering i udlandet. Sagsøger har derfor krav på godtgørelse for et mangelfuldt ansættelsesbevis. Retten finder, at godtgørelsen passende kan fastsættes til 25.000 kr. Vedrørende sagsøgers krav på godtgørelse som følge af usaglig opsigelse læg-ges det til grund, at sagsøger blev opsagt den
14. august
15. 28 Efter forklaringerne fra Vidne 4 var den fremsendte opsigelse et udkast til opsigelse, og det var meningen, at Vidne 4 skulle udfylde navne på de konto-rer, der var blevet lukket af sagsøger. Vidne 4 fik ikke tilføjet navnene i opsi-gelsen, og opsigelsen indeholdt derfor ikke disse oplysninger. Retten må lægge til grund, at opsigelsen heller ikke indeholdt navne på de medarbejdere, som havde følt sig truet af sagsøger. Retten finder derfor, at den fremsendte opsi-gelse ikke dokumenterer, at sagsøger er opsagt på et sagligt grundlag, idet be-grundelse henviser til forhold, der ikke er er understøttet af konkrete eksemp-ler, ligesom der henvises til unavngivne butikker, som sagsøger skulle have lukket. Retten finder, at den efterfølgende opsigelsesbegrundelse, der er frem-sendt
16. dage senere, og som fremsendes efter, at sagsøger den
17. september 2021 er blevet bortvist, heller ikke godtgør, at opsigelsen har været sagligt be-grundet. Retten finder derfor, at sagsøger i medfør af

§ 2bhar krav på en godtgørelse svarende til 3 måneders løn eller 120.000 kr.

Vedrørende sagsøgers løn finder retten, at det alene er dokumenteret, at sagsø-ger som direktør modtog en løn på 40.000 kr. om måneden. Vedrørende det krævede løntillæg på 2.000 euro finder retten det ikke godtgjort, at sagsøger har krav på dette. Af bortvisningen, der skete den

1. september 2021, finder retten, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at det alene beroede på sagsøgers forhold, at Sagsøgte A/S ikke kunne få adgang til firmaets bankkonto i Belgien. Retten finder endvidere, at forholdet omkring manglende tilbagelevering af bil og computer ikke alene kan tilskrives sagsøgers forhold, og at det dermed kunne danne grundlag for den skete bortvisning. Retten finder derfor, at sagsøger har krav på løn i opsigelsesperioden. Det er oplyst, at sagsøger har fået løn frem til bort-visningen den
2. august
3. Sagsøger har derfor krav på løn i yderligere 5½ måned svarende til 220.000 kr. Retten finder ikke, at sagsøger har krav på yderligere erstatning som følge af den skete bortvisning. Vedrørende sagsøgers krav på lønkompensation på 24.000 euro, udlæg til lejlig-hed på 30.400 euro, løbende udlæg på 25.000 euro, bonus på 10.000 euro, fratrædelsesgodtgørelse på 642.290,40 kr. samt løntillæg som direktør på 162.290,40 kr. er disse poster udokumenterede. Retten finder heller ikke, at sagsøger ved bevisførelsen under sagen har dokumenteret de påberåbte aftaler, der kunne danne grundlag for de rejste krav. Sagsøgte frifindes derfor for disse krav. 29 Retten tager herefter tiltaltes påstand til følge for 25.000 kr. + 120.000 kr. + 220.000 kr., i alt 365.000 kr. Vedrørende sagsøgtes selvstændige påstand finder retten, at sagsøger ikke har dokumenteret at have krav på et løntillæg på 2.000 euro om måneden. Sagsøgte har derfor krav på tilbagebetaling af 7 x 2000 euro. Det findes ikke godtgjort, at det alene beroede på sagsøgers forhold, at sagsøgte ikke kunne få adgang til bankkontoen i Belgien. Endvidere findes det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at til-talte har beholdt firmaets computer. Sagsøgtes selvstændige påstand tages her-efter til følge for 14.000 euro svarende til 104.164,66 kr. Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at sagsøger har stævnet for et beløb på 2.118.195, 71 kr. og alene får medhold i 365.000 kr. Endvidere skal han betale 104.164, 66 kr. vedrørende sagsøgtes selvstændige påstand. Sagsøger må derfor anses som den tabende part. Omkostningsbeløbet er fastsat til dækning af sagsøgtes advokatudgift med 100.000 kr. og af retsafgift vedrørende den selvstændige påstand med 4.500 kr. Sagsøgte A/S er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte A/S skal til Sagsøger betale 365.000 kr. med procesrente fra den
4. november
5. Sagsøger skal til Sagsøgte A/S betale 104.164 kr. med procesrente fra den
6. januar 2022.*) Sagsøger skal til Sagsøgte A/S betale sagsomkostninger med 100.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. *) ” med procesrente fra den
7. januar 2022.” indsat Berigtiget den
8. juli 2023 i medfør af retsplejelovens § 221 Publiceret til portalen d. 07-07-2023 kl. 08:14 Modtagere: Advokat (L) Lene Rosager Jægerslund, Sagsøgte A/S (afsluttet), Advokat Daniella Maria Hedehøj