← Danmark

Stadfæstelse af byrettens dom, med den ændring at straffen for Tiltalte 2 nedsættes til 13 år og 6 måneder, i sag om om overtrædelse af bl.a. straffe

Dom om besiddelse af krigsvåben mv. som led i bandekonflikter Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en nævningesag, hvor to mænd på 29 år fra Aarhus blev dømt for besiddelse af krigs- og skydevåben som led i bandekonflikter samt besiddelse af en større mængde narkotika med henblik på videresalg. Sagen vedrørte i det væsentlige forhold begået i 2020 og 2021, hvor våbnene blev anskaffet. Nogle våben blev besiddet indtil januar

  1. En central del af anklagemyndighedens bevisførelse var beskeder, som de tiltalte havde sendt via den krypterede beskedtjeneste SKY ECC. Hovedforholdet vedrørte erhvervelse og besiddelse af flere krigsvåben; tre geværgranater, 500 gram formbart sprængstof, en panserværnsraket og en skarpladt, fuldautomatisk riffel med tilhørende ammunition samt en håndgranat. Sprængstoffet og geværgranaterne blev efter byrettens dom fundet af politiet i november 2025 nedgravet i et rør i en kolonihave ved Boligområde
  2. Panserværnsraketten blev i marts 2022 fundet fritliggende ved et grønt område i Boligområde 7, mens riflen blev fundet i januar 2023 på loftet i den ejendom, hvori Tiltalte 2 boede. Politiet har fortsat ikke fundet håndgranaten. De tiltalte blev endvidere fundet skyldige i besiddelse af flere pistoler med ammunition samt en større mængde narkotika med henblik på videresalg. Landsretten fandt det bevist, at våbenbesiddelserne havde baggrund i verserende bandekonflikter og henførte forholdene under strafskærpelses bestemmelsen i straffelovens § 81 a om dobbeltstraf. Tiltalte 2 blev straffet med fængsel i 13 år og 6 måneder, mens Tiltalte 3 blev idømt en fængselsstraf i 13 år. Straffene blev fastsat som tillægsstraffe til tidligere domme , herunder en dom afsagt efter byrettens dom for så vidt angår Tiltalte 2, der var blevet idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for indbrudstyverier for 1,8 mio. kr. De tiltalte blev desuden idømt forbud mod at opholde sig og færdes i hele Aarhus Kommune i en periode på 9 år. Tiltalte 2 blev frifundet for en påstand om frakendelse af dansk indfødsret.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.