Retsbog

Retten i Glostrup Udskrift af retsbogen Den

1. juni 2026 kl. 09.15 blev retten sat af Dommer med domsmændene Domsmand 1 og Domsmand
2. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens § 66, stk. 2, og § 91 er overholdt. Rettens nr. S25-846/2026 Politiets nr. 0700-73251-00162-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1989) Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anklageskrift af
3. februar 2026 med bilag. Advokat Mira Kirstine Tøfting Biering var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte. Advokat Martin Simonsen var mødt som bistandsadvokat for Forurettede. Tiltalte var fremstillet og bekræftede navn og fødselsdato. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageskriftet blev læst op. Tiltalte nægtede sig skyldig. Anklageren gav en forelæggelse af sagen, og den beskikkede forsvarer supplerede. Tiltalte forklarede, at han er gift med Vidne
4. De har været gift i ca. ét år, men har kendt hinanden i 11-12 år. De har sammen børnene Barn og Forurettede. Han er ansat som Stilling 2, hvor han sidder med projektet til Bygning. Da Barn var lille, var det en dejlig og fantastisk oplevelse. Det var en dejlig boble, de var i som familie, og han har kun gode ting at sige om det. Det var Std 75266 side 2 også en dejlig oplevelse at få Forurettede, men oplevelsen var anderledes, fordi de allerede havde et barn i forvejen. Der var derfor flere ting, de skulle tage sig af i hverdagen. Han havde håbet på, at det var en dreng, da Vidne 1 blev gravid, så han var rigtig glad for at få en søn. Han har sammenlignet Forurettede lidt med Barn. Forurettede græd mere end Barn, men det var stadig inden for normalområdet. Han tror kun, at det var ham, der sammenlignede Forurettede og Barn, men Vidne 1 har måske også nævnt, at Forurettedes gråd var noget højere. Tiltalte blev foreholdt fra sin forklaring til retsbog af
5. Måned 1 2025, hvoraf det blandt andet fremgår (bilag R-3-16-1-0, side 5,
6. nederste afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 441): ” Det var med meget blandede følelser, at få Forurettede. Forurettede var meget krævende. Han græd hele tiden. Det var en me-get høj gråd.” Han forklarede hertil, at det ikke var med blandede følelser, han fik Forurettede, og det var heller ikke en dårlig oplevelse. Det gik lidt ud over Forurettede, at de havde flere ting, de skulle tage sig af, og at der var mere travlt. Forurettede var lidt kræ-vende, fordi hele situationen var krævende. Han har sammenlignet Forurettede og Barn, og Barn var ikke krævende. Det er en lidt forkert formulering, at Forurettede græd hele tiden. Forurettede græd oftere sammenlignet med Barn, men hun var også et meget nemt barn at have med at gøre som spæd. Forurettede var lidt mere krævende, og han viste, at han var sulten på en lidt anden måde, hvor han græd meget højt. Han synes ikke, at der var noget i ham selv, der var anderledes. Han har en far, der er meget syg og dement, hvilket har fyldt for ham det seneste års tid. Han har været ked af farens situation, men der er ikke ellers noget, der har været anderledes. Situationen i Mellemøsten har dog også fyldt meget for ham. Han har været meget ked af situationen i Gaza, hvor han selv har sine rødder. Forurettedes gråd har nok fra starten af været høj, men har i øvrigt været normal. De har ikke haft mistanke om, at Forurettede skulle have kolik el.lign. Forurettede har ik-ke haft ondt, og han har heller ikke grædt i flere timer. Forurettede har bare grædt højt. Hvis han ikke kunne få Forurettede til at stoppe med at græde, har han givet Forurettede til Vidne
7. Forurettedes gråd har ikke påvirket ham på en dybere måde. Tiltalte blev foreholdt fra samme retsbog, hvoraf blandet fremgår (bilag R-3-16-1-0, side 5,
8. nederste afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 441): ” Han kunne til sidst ikke overskue det. Han havde lyst til at tage væk. Han blev meget egoistisk. Sigtede fik en form for fødselsdepression.” Han forklarede hertil, at han aldrig har haft lyst til at tage væk. Hans forkla-ring til grundlovsforhøret skal ikke forstås på den måde, at han har været opgivende. Det med, at han ikke kunne overskue det og var opgivende, skal forstås på den måde, at han gav Forurettede til sin kone, hvis han ikke selv var i side 3 stand til at trøste Forurettede. Bemærkningen om fødselsdepression skal forstås i sammenhæng med situationen i Mellemøsten. Det er begrænset, hvor meget de danske medier har rapporteret om situationen, så han har været meget på sin telefon, hvor han måske har siddet lidt i sin egen verden. Han kunne generelt godt selv trøste Forurettede. Det var kun i nogle situationer, at han ikke kunne få Forurettede til at stoppe med at græde. Han kunne godt føle, at det var lidt presset, når han ikke kunne trøste Forurettede, men det ville alle foræld-re føle. Han kunne måske blive lidt frustreret i de situationer, men det er kun naturligt. Det havde ikke nogen betydning for, hvordan han håndterede Forurettede. Tiltalte blev foreholdt fra samme retsbog, hvoraf blandt andet fremgår (bilag R3-16-1-0, side 5,
9. nederste afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 441): ” Han tog hårdere fat i Forurettede og lagde ham hårdere ned. Han har ikke troet, at det ville skade Forurettede. Han skulle nok have været blidere mod Forurettede. Nar Forurettede græd, kunne sigtede ikke få ham til at stoppe.” Han forklarede hertil, at det var, da han tog Forurettede op af slyngevuggen den
10. Måned 1
11. Han tog Forurettede hurtigt og hårdt op af vuggen, og han lagde måske Forurettede lidt hårdt ned på bordet. Der var nogle ting, han skulle nå, så det gik lidt stærkt. Det er ikke sket andre gange end den ene gang. Han har ikke kastet Forurettede ned på puslebordet. Han passer på sine børn. Han var ikke gene-relt frustreret over Forurettedes gråd. Gråden var inden for det normale, og Forurettede plejede som regel at finde ro, når han blev ammet. Forurettede blev utilfreds, da han tog ham op den
12. Måned 1
13. Han gik ovenpå for at skifte Forurettede, og han skiftede ham almindeligt. Da han var ved at være færdig med at skifte Forurettede, kunne han se, at Forurettede kiggede underligt, li-gesom han virkede lidt slap. Han tog fat om ansigtet på Forurettede med den ene hånd og ruskede det en smule. Han tog også fat om armene på Forurettede og rus-kede. Derefter løb han ned til Vidne 1 med Forurettede. Vidne 1 gik i panik og ringede
14. Han satte sig ned i sofaen med Forurettede og gik også selv i panik. Han rus-kede igen Forurettede i ansigtet og rystede det fra side til side. Han nev også Forurettede i ansigtet og i brystet. Han var i panik og tænkte ikke nærmere over, hvordan han håndterede Forurettede. Han var bange for, at Forurettede var ved at dø. Han fik trykket Forurettede i ansigtet, hvilket gav Forurettede nogle mærker. Han klappede også Forurettede lidt hårdt i brystet og på ryggen. Det var måske for hårdt, og Forurettede kunne godt have fået skader af det. Han hev Forurettede i ørerne, og han havde og-så fat i benene på Forurettede og ruskede ham lidt. Hele håndteringen har måske ik-ke været så smart, men han gik i panik. Vidne 1 gik også i panik, og hendes re-aktion smittede nok lidt af på ham. Han har muligvis også haft fat i hænderne på Forurettede. En morgen tog han Forurettede op for at lægge ham i slyngevuggen. Det var mel-lem kl. 3 og 4 om morgenen, da han gik nedenunder med Forurettede. Hans datter har et legebord med tilhørende stole, som han snublede over. Han snublede side 4 over den ene stol og faldt ned i bordet med Forurettede i armene. Forurettede slog hove-det i faldet, og Forurettede fik også tiltalte ned over sig. Forurettede græd efter faldet, men han kunne ikke se nogen skader på ham. Han fik trøstet Forurettede, som der-efter faldt til ro. Han lagde Forurettede i slyngevuggen, og han holdt efterfølgende øje med ham i løbet af morgenen. Han fortalte ikke noget til Vidne 1 om faldet. Det var dumt, at han ikke sagde det til hende, men han ville ikke bekymre hende, og han var også flov over det. Han skulle have sagt noget til Vidne 1, og havde han kunnet se skader på Forurettede, ville han også have sagt det og taget på skadestuen med Forurettede. Han kan ikke huske præcist, hvornår episoden skete, men det har nok været i slutningen af ugen forud for den
15. Måned 1
16. Han har hele tiden sagt, at han ikke kunne huske præcist, hvornår det skete. Der har også været en enkelt episode, hvor Barn hoppede i sofaen og fik overbalance, så hun faldt ned på Forurettede. Barn fik selvfølgelig skæld ud, men Forurettede kom kun med en enkelt lyd og ammede derefter videre, så de tænkte ikke nærmere over det. Han mener, at alle skaderne på Forurettede kan henføres til de begivenheder, han har forklaret om. Han kan ikke komme i tanke om andre episoder, der kan have givet Forurettede skaderne. Han har aldrig i øvrigt rystet, slået eller klemt Forurettede hårdt, og han har heller ikke vredet Forurettedes arme eller ben. Han har heller aldrig set hverken Vidne 1 eller Barn gøre noget ved Forurettede. Det lyder helt van-vittigt, hvis han skulle have udøvet vold på Forurettede, men han er hverken læge eller fagperson. Han har på intet tidspunkt følt sig skyldig, men det har gjort ondt på ham, at de situationer, han har forklaret om, har forvoldt skader på Forurettede. Det er hans opfattelse, at det er hans fald med Forurettede og hans panikhåndtering af Forurettede den
17. Måned 1 2025, der har forvoldt skaderne, og det piner ham. Tiltalte blev foreholdt fra sin forklaring til retsbog af
18. Måned 1 2025, hvoraf det blandt andet fremgår (bilag R-3-16-1-0, side 6,
19. afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 442): ” Vidne 1 har aldrig gjort noget mod børnene. Det hele er sigtedes skyld, men han har ikke gjort det med vilje.” Tiltalte forklarede hertil, at udtalelsen er taget ud af kontekst. Han kan godt huske, hvad han sagde til grundlovsforhøret. Han sagde, at Vidne 1 ikke kunne finde på at gøre deres børn noget, så hvis der var sket noget, måtte det være hans skyld, fordi det var ham, der faldt med Forurettede og panikhåndterede ham. Han sagde til dommeren i grundlovsforhøret, at dommeren skulle løslade Vidne 1, så hun kunne komme hjem til deres børn. Han kan afvise, at han har lagt Forurettede hårdt ned på puslebordet for at få ham til at tie stille. Fødslen af Forurettede var hård. Jordemoren sagde, at Forurettede ville blive født kl. 3 om natten, men han blev født allerede kl. 23.
20. Forurettede vejede desuden næsten 1 kilo mere, end han var blevet skønnet til. Vidne 1 brækkede eller forstuvede halebenet i forbindelse med fødslen. Jordemoren tog også ret hårdt fat i Forurettede, hvilket han undrede sig over. Forurettede er født vaginalt, men jordemoren hav-de svært ved at få Forurettede ud, fordi skulderen sad fast. Jordemoren havde der- side 5 for hårdt fat i Forurettedes overkrop, hvilket så voldsomt ud. Der blev ikke brugt hverken tang eller sugekop i forbindelse med fødslen. Forurettede har siden fødslen haft et mærke omkring panden, men det har været af-tagende. Mærket er dog kommet lidt igen, når Forurettede har været bleg. Forurettede havde også gulsot og blodsprængte øjne ved fødslen. De blodsprængte øjne havde Forurettede i lang tid efter fødslen. Han kan ikke huske, om de har drøftet de blodsprængte øjne med begge sundhedsplejersker. Forevist billeder af Forurettede (”samlet fil billeder og journal”) forklarede tiltalte, at Forurettede havde de blodsprængte øjne fra fødslen, og at det var svært at sige, hvornår blodsprængningerne forsvandt. Han mener, at det er mest sandsynligt, at de drøftede de blodsprængte øjne med den første sundhedsplejerske, men han kan ikke huske, hvad sundhedsplejersken svarede. Sundhedsplejersken har dog formentlig sagt, at de ikke skulle bekymre sig, og de har heller ikke været sendt videre til en læge. Det gule mærke sad i Forurettedes venstre side. Han mener, at sundhedsplejersken nævnte noget med gulsot, men det var ikke noget, der blev gjort mere ved. Vidne 1 har ikke været til lægen med det forstuvede haleben, men hun havde svært ved at sidde ned, så hun brugte deres datters badering til at sidde med. De har talt med sundhedsplejersken om halebenet, men det er primært Vidne 1, der har haft dialogen. Han mener, at smerterne fra halebenet har relation til fødslen, fordi de opstod lige efter. Han vendte tilbage til sit arbejde den
21. Måned 1 2025, så han var på arbej-de den
22. Måned 1
23. Han mener, at Forurettede lå i slyngevuggen og sov, da han kom hjem fra arbejde ved en 15-tiden. Vidne 1 nævnte, at Forurettede havde været lidt mere pylret den dag. Hun nævnte ikke, hvor længe Forurettede havde sovet. Han mener, at Vidne 1 og Barn gik i Føtex, hvor han var alene med Forurettede. Vidne 1 og Barn var måske væk i 30-40 minutter. Der skete ikke noget i den periode, hvor Vidne 1 og Barn var væk. Forurettede sov bare, og han selv gik i haven og pluk-kede æbler til en kage. Han og Vidne 1 har ikke forsøgt at ringe 112 mere end én gang. Adspurgt af forsvareren, om han var sikker på det, forklarede han, at Vidne 1 ringede 112, men at han sagde til hende, at hun bare skulle lægge på, fordi han mente at se livstegn hos Forurettede. Sekundet efter bad han dog Vidne 1 om at ringe 112 igen. Han ved ikke, hvorfor han bad Vidne 1 lægge på, men det har været i panik. Han tror, at han havde fat i hovedet på Forurettede både oppe på værelset og nede i stuen. Han tog fat om panden eller tindingerne på Forurettede med højre hånd og rystede Forurettedes hoved. Han mener, at han tog fat om Forurettedes hoved én gang ovenpå og én gang nede i stuen. Han prøvede at få en reaktion fra Forurettede, for-di Forurettede var slap og ikke reagerede. Han erkender, at han tog fat om hovedet på Forurettede, og at det ikke var en smart måde at håndtere det på. side 6 Han nev Forurettede i ansigtet og på brystet. Det var almindelige niv, hvor han tog fat i kinden og på brystet for at få en reaktion fra Forurettede. Han prøvede at få Forurettede til at græde. Han tog Forurettede op og rystede ham, da de var i værelset ovenpå. Han husker, at han støttede om hovedet på Forurettede, da han rystede ham. Han rystede lidt til, og det var måske i fem sekunder. Han rystede kun Forurettede den ene gang. Han klaskede Forurettede med flad hånd på brystet, da Forurettede lå i hans skød. Han kan ikke sige, hvor mange gange han klaskede Forurettede, men det var mange gange. Han klaskede Forurettede for at få en reaktion fra ham. Han var bange i si-tuationen, og Vidne 1 var også bange. De var bange for, at Forurettede var ved at dø. Han stoppede med at klaske Forurettede, da damen fra alarmcentralen bad ham om at stoppe. Han klaskede Forurettede, fordi panikken tog over. Han klaskede Forurettede hårdt, og det var også for hårdt. Han kan ikke huske, at han har vredet Forurettede i armene eller benene, men han kan ikke udelukke det. Han havde fat i Forurettede på flere forskellige måder. Der kom en ambulance, og ambulancefolkene tilså Forurettede, men de tog ham ik-ke med på skadestuen. Han og Vidne 1 blev dog enige om, at Forurettede skulle på hospitalet, så han kørte af sted med Forurettede, mens Vidne 1 blev hjemme sammen med Barn. På akutmodtagelsen blev Forurettede tilset af en læge, der gerne ville have Forurettede indlagt til observation. Han aftalte med lægen, at han ville køre hjem med Forurettede og hente Vidne 1 og Barn. Han blev ikke spurgt på akutmodta-gelsen, om der var sket noget, men han talte med lægen om, hvad der var sket samme aften. Han nævnte ikke den tidligere episode, hvor han var faldet med Forurettede, fordi han var meget fokuseret på, hvad der var sket samme aften. Det var ikke for at skjule noget for lægen, at han ikke nævnte episoden med faldet, men der var gået flere dage, og han havde ikke observeret noget hos Forurettede efter episoden. Tiltalte blev forevist billede i fotomappe af
24. Måned 1 2025 (bilag B-2-2-0-0, side 6 – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 31) og forklarede hertil, at det var det bord og den stol, han faldt over. Bordet og stolen står lidt anderledes på billedet, end da han faldt over dem. Han holdt Forurettede i sin venstre arm for-an sig, da han faldt. Han ramte bordet i faldet, men han tror ikke, at han ram-te den anden stol. Han nåede ikke at få taget fra i faldet, så Forurettede landede oven på hans arm, og han landede oven på Forurettede. Han havde Forurettede i favnen hele tiden. Forurettede græd i starten, men det lykkedes ham at trøste Forurettede. Han mener ikke, at Forurettede havde tøj på, da han faldt med ham. Forurettede havde kun en ble på. Han kiggede efter, om Forurettede havde fået skader. Han fortalte ikke poli-tiet om den episode, hvor han faldt med Forurettede, fordi han var i choktilstand. Forurettede er aldrig blevet passet af andre end ham og Vidne
25. De har sammen været i bl.a. sommerhus og i Fårup Sommerland. Der er ikke nogen, der har haft Forurettede, hvor han eller Vidne 1 ikke samtidig har været til stede. Han har ikke tabt Forurettede på noget tidspunkt. Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med, at hun side 7 som en parts nærmeste ikke havde pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 171, stk. 1, og at hun heller ikke havde pligt til at afgive forklaring, hvis forklaringen ville udsætte hende selv eller hendes nærmeste for straf eller tab af velfærd eller påføre hende selv eller hendes nærmeste for anden væsentlig skade. Vidne 1 tilkendegav, at hun ønskede at afgive forklaring. Vidne 1 blev herefter vejledt om sandhedspligten og vidne-ansvaret og afgav forklaring. Hun forklarede, at hun er gift med Tiltalte. De har været gift et års tid, men har kendt hinanden siden
26. De har to børn sammen, Barn og Forurettede. Fødslen af Forurettede tog kun 45 minutter, så den var hurtig, men samtidig hård. Hun fik ikke andet end lattergas under fødslen, der i øvrigt gik som den skul-le, bortset fra at hun forstuvede eller brækkede halebenet. De blev udskrevet fra hospitalet fire timer efter fødslen. Den første tid derhjemme var god, og de fik mange barselsbesøg. Hele familien kom på skift og sagde tillykke og havde gaver med. Det var en god tid, og hun var meget lykkelig. Hun var dog plaget af halebenet, så hun lå ned og ammede, og hun var nødt til at sidde på en badering. Smerterne i halebenet var nyt for hende, for det var ikke noget, hun havde oplevet med Barn. Forurettede havde en lidt højere gråd end Barn, men havde det ellers godt. De op-levede ikke ændringer i Forurettedes mønster. De var ude på mange ture med bar-nevognen, men kom måske lidt hurtigere ud af deres barselboble, fordi de havde Barn. De lavede forskellige ting med børnene, herunder en sommerhu-stur, ture på bakken og i sommerland. De havde også børnene med ude og spise. Hun havde ikke en oplevelse af at have det svært. Forurettede græd måske lidt mere end Barn, men det primære var, at han havde en højere gråd. Hun føler også, at Tiltalte havde overskud. De var begge to lykkelige. Hun var meget sammen med Forurettede, fordi hun ammede, hvorimod Tiltalte så var mere sammen med Barn. Forurettede har aldrig grædt i hele eller halve timer. Tiltalte har enkelte gange italesat over for hende, at han ikke huskede, at Barn græd så højt. Det var noget, de talte om, hvilket forældre gør. Hun syntes heller ikke, at det var sjovt, når hendes barn græd. Tiltalte kunne godt blive frustreret over den høje gråd, men det var ikke det, der fyldte for dem. Det gode og positive fyldte mest for dem. Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af
27. Måned 1 (”sigtet”), hvoraf blandt andet fremgår (bilag M-4-5-0-0, side 4,
28. afsnit – fil 1 i den digitale side 8 ekstrakt, side 431): ” Hendes mand er hurtig blevet utålmodig, men her har afhørte haft overskud og taget over, men har været frustreret over hans reaktion. Manden har sammenlignet Forurettede meget med søsteren Barn, hvor af-hørte har følt, at hun skulle tale Forurettede meget op over for manden.” Vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun har nok følt lidt mere overskud, og at hun skulle være den, der talte Forurettede lidt mere op. Tiltaltes frustrationer kom ikke på daglig basis. Som hun husker det, var i det i 90-95 pct. af tiden en dejlig tid. Tiltalte har aldrig bandet eller svovlet eller hævet stemmen over for hende eller Forurettede. Vidnet blev foreholdt fra samme rapport, hvoraf blandt andet fremgår (bilag M4-5-0-0, side 4,
29. afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 431): ” Adspurgt om afhørte dagligt følte, at hendes mand var frustreret oplyste hun, at det kunne godt være dagligt, at han virkede irriteret. Hun havde dog aldrig haft tanker om vold, for så ville hun have reageret på det.” Vidnet forklarede hertil, at det godt kunne passe, at hun havde forklaret så-dan til politiet, men det var ikke sådan, hun huskede det. Hendes forklaring til politiet er lidt upræcis, fordi hun var i chok. Tiltaltes frustration kom mest bare i form af nogle kommentarer. Hun har ikke oplevet Tiltalte være irriteret på Forurettede. Vidnet blev foreholdt fra samme rapport, hvoraf blandt andet fremgår (bilag M4-5-0-0, side 5,
30. afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 432): ” Afhørte har aldrig set ham gøre noget. Manden har været irriteret og sagt ”ti så stille” når Forurettede græd. Han har flere gange begrænset Forurettedes gråd ved at stikke sin pegefingerkno i munden på ham for at stoppe hans gråd. Afhørte har ikke betragtet det som voldsomt, men har nok tænkt det som en sut, men hvor hendes mand måske har gjort det for at få gråden til at stoppe, da den var til gene for ham. Afhørte har ikke bemærket eller tænkt over, hvor hårdt hendes mand stak sin kno ind i Forurettedes mund. Afhørte har kommenteret det over hendes mand nogle gange og sagt, at det er Forurettedes måde at udtrykke sig på og at det er det eneste han kan, så hun syntes, at manden stoppedes Forurettedes kommunikation når han stak fingeren i munden på ham.” Vidnet forklarede hertil, at hun ikke har tænkt det som om, at Tiltalte var irriteret på Forurettede. Som hun husker det, har Tiltalte en enkelt gang forsøgt at trække Forurettedes hage op, da hun skiftede Forurettede. Det var ikke voldsomt, men hun har læst, at man af psykiske årsager ikke må begrænse en ba-bys gråd. Det fortalte hun Tiltalte, som var helt indforstået med det. Det er forekommet, at Tiltalte har sagt ”ti så stille” til Forurettede. Hun har ikke bemærket en ændring i Tiltaltes adfærd, efter de fik Forurettede. Krigen i Gaza har fyldt meget for Tiltalte, men den ændrede ikke noget den sidste måned. Den havde fyldt for Tiltalte i flere år, og Tiltalte side 9 brugte meget tid på sociale medier. Tiltalte var måske lidt mere fravæ-rende af den årsag, men der var ikke en ændring i Tiltaltes person. Vidnet blev foreholdt fra samme rapport, hvoraf blandt andet fremgår (bilag M4-5-0-0, side 5,
31. afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 432): ” Afhørte har opfanget at noget har ændret sig, og afhørte føler, at hendes mand har ændret sig pga. krigen. Manden har selv sagt, at han ikke føler sig deprime-ret.” Vidnet forklarede hertil, at hun ikke føler, at Tiltaltes person har ændret sig, men at krigen har fyldt meget for Tiltalte, der har brugt meget tid på den. Han har ikke været aggressiv eller haft en kort lunte. De sundhedsplejersker, der kom og så til Forurettede, kommenterede ikke på noget i forhold til Forurettede. På et tidspunkt observerede hun selv nogle små og ikke så tydelige pletter i ansigtet. De spurgte sundhedsplejerskerne hertil, som sagde, at det ikke var noget. Det er heller ikke noget, som sundhedsplejerskerne har noteret. Barn havde ikke tilsvarende mærker, da hun var spæd. Hun kan ikke komme i tanke om episoder, hvor skaderne på Forurettede kan være opstået. På et tidspunkt bad hun om natten Tiltalte om at tage Forurettede, fordi hun havde sovet dårligt, og fordi Forurettede ikke ville falde til ro igen efter amning. Tiltalte gik nedenunder med Forurettede, og på et tidspunkt slog hun øjnene op, fordi hun hørte et højt og tungt bump. Hun faldt derefter i søvn igen, men da hun vågnede, kunne hun huske, at hun havde hørt en høj lyd. Hun gik ned til Tiltalte, og alt var stille og roligt. Hun spurgte Tiltalte til lyden, men han kiggede undrende på hende og sagde, at der ikke hav-de været nogen lyd. Hun sagde til ham, at han måtte have hørt lyden, men han svarede, at det måtte være noget, hun havde drømt. Hun fejede det he-refter til side, og de talte ikke mere om det. Hun kan ikke huske, at hun hørte gråd i forbindelse med bumpet, men hun kan godt have sovet fra gråden. Forurettede er ikke på noget tidspunkt kommet til skade i hendes tilstedeværelse. Hun har ikke nogen erindring om en episode, hvor Barn skulle være faldet ned oven på Forurettede. Hun kan godt huske, at Barn på et tidspunkt hoppede i sofaen, men selv hvis Barn i den forbindelse har ramt Forurettede, så spiste han i hvert fald bare videre. Den
32. Måned 1 2025 sov Forurettede en lang lur i sin vugge. Han faldt først i søvn, efter Barn og Tiltalte var kommet hjem lidt over kl. 15, dvs. han faldt i søvn mellem kl. 15.30 og kl. 16.
33. Tiltalte gik i gang med at ko-ge nogle æbler, mens hun selv tog en tur i centeret med Barn. Da hun og Barn kom tilbage, sov Forurettede stadig. Hun tænkte, at Forurettede måtte være træt, så de spiste til aften uden at vække ham. Efter aftensmaden talte hun og Tiltalte om, at Forurettede også snart skulle have noget at spise, men først tog hun og Barn et bad. Derefter tog hun plads i stolen og gjorde sig klar til amning, mens Tiltalte gik op for at hente Forurettede. Da Tiltalte tog Forurettede op, be- side 10 gyndte Forurettede at græde, formentlig fordi han blev vækket. Gråden blev deref-ter lavere og stoppede så. Tiltalte kom ned med Forurettede og spurgte, om Forurettede ikke så lidt mærkelig ud. Forurettedes ene øje var lukket, mens det andet kig-gede til siden. Hun gik i panik og begyndte at græde og lede efter sin telefon. Barn blev også bange, mens Tiltalte til at begynde med var mere fattet. Hun føler, at hendes panik eskalerede situationen. Hun ringede hurtigt 112, mens Tiltalte sad med Forurettede på sofaen og prøvede at få en reaktion fra Forurettede. Tiltalte sagde pludselig, at han troede, at der var ved at ske noget med Forurettede, så hun lagde på i refleks. Hun kunne dog se, at alt ikke var ok, så hun ringede straks op til 112 igen og bad om at få sendt en ambulance. Imens var Tiltalte begyndt at klaske Forurettede i ryggen og på maven. Hun kom igennem til alarmcentralen og fik at vide, at hun skulle slappe af. Kvinden hos alarmcentralen vejledte dem til at massere Forurettedes fødder, og Forurettede kom deref-ter til sig selv igen. Der kom en ambulance, og ambulancefolkene tilså Forurettede. De målte Forurettedes temperatur og hjerterytme. De fortalte ambulancefolkene, at de var meget chokerede, og Tiltalte fortalte, at han var gået i panik og havde klasket Forurettede. På det tidspunkt var hun ikke så optaget af reaktionen, fordi Forurettede var kommet til sig selv igen. Hun forstod ikke, hvorfor Forurettede hav-de fået den reaktion i første omgang. Kvinden fra alarmcentralen sagde, at Forurettede nok bare var sulten, men hun forstod ikke, hvorfor det skulle give den reaktion. Ambulancefolkene sagde, at Forurettede så fin ud, men at de selv kunne køre Forurettede til Hvidovre Hospital for at blive tjekket. Hun og Tiltalte var enige om at køre Forurettede på hospitalet for at blive tjekket. Da hun selv var i chok, blev de enige om, at det var Tiltalte, der skulle køre af sted med Forurettede. Hospitalet ønskede at beholde Forurettede til observation, så Tiltalte kom tilbage med Forurettede og hentede hende og Barn. Næste dag afleverede Tiltalte Barn i børnehaven, mens hun selv blev på hospitalet med Forurettede. Hun er i tvivl om, hvor hårdt Tiltalte slog, da han klaskede Forurettede i brystet og på ryggen. Hun stod selv i udestuen på det tidspunkt. Hun rørte ikke selv ved Forurettede på noget tidspunkt. Det var en voldsom situation at være i for dem alle sammen. På et tidspunkt prøvede Tiltalte også at få en reaktion fra Forurettede ved at prikke ham i ansigtet. Kvinden fra alarmcentralen bad dog Tiltalte om at holde op med det. Hun så ikke, om Tiltalte på noget tidspunkt havde fat i Forurettedes ben eller arme. Forurettede har ikke været passet på noget tidspunkt i løbet af ugerne op til
34. Måned 1
35. Der er mennesker, der har set Forurettede næsten hver dag, men hun eller Tiltalte har været sammen med Forurettede hele tiden. Hun håber, at Forurettedes skader er opstået i overensstemmelse med den forkla-ring, som Tiltalte har afgivet, dvs. at de opstået i forbindelse med hans håndtering af Forurettede i panik og det fald, som han har fortalt om, men som hun ikke kendte til på det tidspunkt. Hun har ikke oplevet, at Forurettede er kommet til skade i forbindelse med Barn. Der er ikke sket noget i hendes tilstedeværel-se, hvor Forurettede er kommet til skade. side 11 Adspurgt af forsvareren forklarede hun, at jordemoren til Forurettedes fødsel var lidt ældre og mere af den gamle skole, end hvad hun husker fra Barns fødsel. Jordemoren var mere direkte og bombastisk, men i øvrigt sød og rar. Hun husker, at Forurettedes skulder sad fast, og at han derfor skulle hjælpes på vej. Hun mener, at jordemoren udførte noget, hun kaldte en ”Robinson” el.lign. Det var en manøvre for at hjælpe Forurettede ud. Der blev ikke anvendt hverken tang eller sugekop i forbindelse med fødslen. Det gik dagen efter fødslen op for hende, at hun var meget øm i halebenet. Det havde hun ikke været før. Barn er også født vaginalt, men hendes fødsel var længere. Forevist billeder af Forurettede (”samlet fil billeder og journal”) forklarede vidnet, at det er billeder, hun har taget. Forurettede havde helt rødsprængte øjne ved føds-len. Blodsprængningerne forsvandt, da Forurettede var knap én måned gammel. De talte med i hvert fald den ene sundhedsplejerske om de blodsprængte øjne, men fik at vide, at de ikke skulle tænke så meget over det. Hun mindes ikke, at de fik en forklaring på de blodsprængte øjne. Hun tror ikke, at Forurettede havde særligt åbne øjne, da de var på hospitalet, så hun talte ikke med hospitalet he-rom efter fødslen. Hun bemærkede selv de blodsprængte øjne, første gang Forurettede åbnede øjnene. De blodsprængte øjne har været italesat fra starten, og hendes mor har også italesat dem. De har talt med sundhedsplejersken om pletter og mærker på Forurettede, men sundhedsplejersken kom ikke med nogen forklaring på dem. Hun er ikke blevet undersøgt for et brækket eller forstuvet haleben, men hun er meget sikker på, at det står i sundhedsplejerskenotatet, at hun havde brækket eller forstu-vet halebenet. Episoden, hvor Tiltalte var gået ned i stuen med Forurettede, og hvor hun vågnede ved et højt og tungt bump, var i slutningen af ugen, inden Forurettede kom på hospitalet. Det var, før Tiltalte startede på arbejde. Det kan have været natten til torsdag, fredag, lørdag eller søndag i den uge. Det var først sent i processen, at hun kom i tanke om det og talte med politiet herom. Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af
36. Måned 1 (”Sigtet”), hvoraf blandt andet fremgår (bilag M-4-5-0-0, side 3,
37. afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 430): ” Natten til søndag havde afhørte am-met Forurettede og kunne ikke få ham til at sove bagefter.” Vidnet forklarede hertil, at hun ikke kan huske, om det var natten til søndag. Hun mener, at hun til grundlovsforhøret sagde, at det var i weekenden. Hun kan ikke komme det nærmere. Hun har ikke set Tiltalte behandle Forurettede anderledes end Barn. Tiltalte har ikke været hårdhændet over for Forurettede i hendes tilstedeværelse. Den generelle håndtering af Forurettede har ikke været anderledes end med Barn. Bag-grunden for, at Tiltalte stak sin kno i munden på Forurettede, var som alterna-tiv til en sut. Hun kan ikke huske, om hun selv har gjort noget tilsvarende. Det er ikke noget, hun normalt ville gøre, men hun har omvendt ikke tænkt, side 12 at det var forkert at gøre. Hun oplevede det ikke som noget voldsomt. Da Tiltalte kom ned med Forurettede den
38. Måned 1 2025, troede hun, at det var et forstadie til vuggedød. Hun talte med alarmcentralen, som sagde, at det kunne være, fordi han bare var sulten. Hun troede, at Forurettede var ved at dø, så hun var bange og gik i panik. Da Tiltalte klaskede Forurettede i ryggen, stod han op med Forurettede. Tiltalte klaskede Forurettede med flad hånd. Det kan godt passe, at Tiltalte også har haft Forurettede i skødet. Forurettede plejede at sove meget. Han ville normalt sove en længere lur om for-middagen, men det gjorde han ikke den
39. Måned 1
40. Hun tænkte, at Forurettede havde brug for at sove, og derfor vækkede de ham ikke om eftermidda-gen. Der var ikke noget ved Forurettede, som hun tænkte, var anderledes den dag. Hun oplevede ham som de andre dage. Hun var alene med Forurettede mandag og tirsdag, da Tiltalte var startet på arbejde om mandagen. Hun og Barn var højst væk en time den
41. Måned 1
42. Hun har svært ved at forestille sig, at der er sket noget mellem Tiltalte og Forurettede i den tid, for Forurettede sov, da de gik, og han sov stadig, da de kom hjem. Hun og Barn var nok væk mellem 15.30 og 16.
43. De vækkede Forurettede efter kl. 19.30 og før kl.
44. Da Tiltalte gik ovenpå, hørte hun ikke andre lyde end lidt gråd, som var aftagende. Der var meget stille. Hun syntes, at Tiltalte virkede lidt bekymret, da han kom ned, men han var ikke i panik. Hun husker, at sveden drev af Tiltalte. Han virkede meget bange. Hun tror, at hun var med til at skabe panik for dem alle sam-men. Hun og Tiltalte var sammen, da de blev konfronteret med Forurettedes skader på Herlev Hospital. Hun begyndte at ryste og græde, da hun fik oplysninger-ne, fordi hun gik i chok. Hun kan ikke huske, om der gik bestemte tanker gennem hovedet på hende. Det var surrealistisk. De havde været indlagt i fle-re dage, og Forurettede havde været stille og rolig. Hun ville bare gerne vide, hvor-for han havde fået den reaktion med øjnene. Det gav ingen mening for hende. Hun mistænkte ikke Tiltalte for noget. Tiltalte var lige så overras-ket og ked af skaderne, som hun selv var. Tiltalte græd også. Forurettede var normalt iført en body, når han sov om natten. Han kan godt have sovet uden, fordi det var sommer. Forurettede har det godt i dag. Han er en dejlig dreng, som kommer rundt over det hele derhjemme, og som stiller sig op af møblerne. Forurettede har været tilset af en fysioterapeut, som de har haft tilknyttet siden Måned
45. Fysioterapeuten kommer en gang om ugen og er gennem kommu- side 13 nen. Forurettede har også været til fysioterapeut på hospitalet. Der har været gennemført en HEINE-test af Forurettede, som viste, at han er alderssvarende. Retten hævet til frokostpause kl. 12.
46. Retten sat på ny kl. 13.
47. Vidne 2 mødte som vidne, blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret og afgav forklaring. Hun forklarede, at hun har været sundhedsplejerske siden 2008, og at hun derfor har set en del børn gennem tiden. Sundhedsplejersken kommer normalt på tre besøg den første måned, og derefter er der besøg, når barnet er to måneder, fire måneder, seks måneder og ca. 10 måneder. Hun så Forurettede to gange, efter han blev født. Der er normalt tre besøg inden for den første måned, men Forurettede havde et ekstra besøg. Hen-des kollega tog barselsbesøget og 2-ugers besøget, mens hun selv tog 3-u-gers besøget og det ekstra besøg. Hun mener, at hun var på besøg første gang den
48. Måned 3
49. Familien fortalte ved besøget, at moren, Vidne 1, havde smerter pga. et forstuvet eller brækket haleben. De snakkede om, at Forurettede var lidt urolig, og at han var mest rolig, når han kørte i barnevogn, eller når der var aktivitet omkring ham. Hun snakkede også om gråd med familien. Det gør de normalt ved 3-ugers besøget. Hun oplevede ikke mere gråd fra Forurettede end normalt. De kiggede på Forurettede på puslebordet, og han blev målt og vejet. Han lå og sov, da hun kom, og han var lidt ked af at blive vækket, hvilket ikke er unormalt for et spæd-barn. Der var ikke umiddelbart noget påfaldende ved Forurettede på det tidspunkt. Hun observerede ikke nogen mærker på Forurettede. Hendes kollega havde skre-vet, at der var gulsot, så det kiggede hun efter. Gulsoten var dog aftaget, og hun syntes ikke, at han var gul længere. Hun syntes generelt, at han var fin, men har var ikke tilfreds med at blive målt og vejet. Hun mener, at hun også havde ham liggende på maven. Der blev aftalt et ekstra besøg, fordi Forurettedes vægtkurve var knækket en smule, og fordi han havde været lidt urolig. Uroen kunne skyldes, at han ikke fik nok at spise, så det ville hun gerne tjekke op på. Hun mener, at familien skulle i sommerhus, så det ekstra besøg blev lagt 11 dage efter hendes 3-ugers besøg. Forurettede sov også, da hun ankom til det ekstra besøg. Han havde taget 30 g på siden det sidste besøg, hvilket var fint på 11 dage. Der var derfor ikke brug for flere ekstra besøg. side 14 Hun mener, at Forurettede også græd, da han blev vækket ved det ekstra besøg, men han faldt fint til ro. De kiggede på, at han havde et mærke svarende til en halv lillefingernegl over den ene balle. Vidne 1 spurgte til det, og hun forklarede hende, at det var helt normalt. Hun tolkede mærket som en slags modermærke. Forurettede blev målt og vejet, og hun undersøgte, om han havde mær-ker andre steder. Forurettede sagde fra over for at blive vækket, men det gør man-ge børn. Der var ikke noget påfaldende ved Forurettede i forbindelse med besøget. De er som sundhedsplejersker altid opmærksomme på, om et barn har været udsat for vold, men de kan ikke tjekke for brækkede ben eller knogler, for de har ikke røntgensyn. Brækkede knogler kan være svære at få øje på, så hun vil ikke kunne sige med sikkerhed, om Forurettede kan have haft et brud. Hendes kollega havde noteret, at Vidne 1 havde mange smerter, og at hun var liggende for at aflaste. Smerterne kan være opstået ved en meget hurtig fød-sel, hvilket hun mener, at Vidne 1 havde været igennem. Hun mener ikke, at der var tvivl om, at Vidne 1 havde smerter. Smerterne kan være de samme, uanset om halebenet er brækket eller forstuvet. Hun husker ikke, at hun talte med forældrene om blodsprængte øjne. Hun kan heller ikke huske, at hun har observeret blodsprængte øjne hos Forurettede. De vil godt kunne have talt om blodsprængte øjne, selvom det ikke er blevet noteret i notatet fra besøget. Forevist billeder af Forurettede (”samlet fil billeder og journal”) forklarede hun, at hun ikke kan huske, om Forurettede så sådan ud, men det har han formentlig gjort, hvis det ene billede er taget et par dage inden hendes besøg. Blodsprængnin-gerne kan være opstået ved det pres, der opstår i forbindelse med fødslen. Det ser de nogle gange, og der kan gå én til to måneder, før de forsvinder. Hun mærkede på Forurettede ved at vende ham, men hun husker ikke, om hun også har mærket på kravebenene. De vil typisk snarere mærke på kravebenene ved det første barselsbesøg. Det gør de for at undersøge, om der kan være opstå-et noget i forbindelse med fødslen. Hun oplevede Forurettede som en temperamentsfuld baby, fordi han sagde fra, men det er ikke en dårlig ting. Det kan tværtimod være et sundhedstegn, at børne-ne siger fra. Vidne 3 mødte som vidne, blev gjort bekendt med vidne-pligten og vidneansvaret og afgav forklaring. Hun forklarede, at hun er ansat som sundhedsplejerske i Kommune. Hun var været sundhedsplejerske i 26 år, så hun har set en del børn gennem årene. side 15 Hun havde barselsbesøget og det efterfølgende besøg hos Forurettede, fordi den normale sundhedsplejerske havde ferie. Hun så Forurettede, da han var fire dage gammel, og da han var knap 14 dage. Hun observerede ikke nogen mærker på Forurettede, da hun undersøgte ham. Forurettede havde en smule gulsot, hvilket er helt normalt hos nyfødte. Moren, Vidne 1, var meget påvirket ved besøgene, fordi hun havde ondt i ha-lebenet. Ved det første besøg undersøgte hun Forurettede og vejede ham afklædt. Forurettede var nået op på sin fødselsvægt, og hun vurderede, at han var i trivsel. Han lå og sov, da hun kom, og han var ikke helt tilfreds med at blive afklædt og vejet, men faldt dog fint til ro efter undersøgelsen. Ved det andet besøg gennemførte hun en lidt mere grundig undersøgelse af Forurettede. Gulsoten var på det tidspunkt aftagende, og Forurettede var i trivsel. Han sov også denne gang, da hun kom. Hun undersøgte ham nærmere og vendte ham herunder på maven, hvor han faldt til ro. Vidne 1 havde stadig ondt i hale-benet, hvilket fyldte for hende. Forurettede blev igen målt og vejet, og hun kunne konstatere, at amningen var kommet fint i gang. Hun tjekkede Forurettedes reflek-ser og hofter og undersøgte generelt, om han var, som han skulle være. Hun kan ikke vide, om Forurettede havde brækkede knogler til undersøgelsen, for hun har ikke røntgensyn. Hun mærkede dog på hans kraveben, og de føltes normale. Hun mærkede ham også i hovedet, og hun registrerede ikke noget ud over det normale. Hun registrerede heller ikke, at han havde mærker eller pletter. Vidne 1 havde smerter i halebenet, som sandsynligvis kom fra fødslen. Der står ikke noget herom i fødselspapirerne, men det er meget normalt, at man forstuver halebenet i forbindelse med en fødsel. Dette gælder især, når der som i dette tilfælde har været tale om en hurtig fødsel. Hun kan ikke huske, at hun snakkede med forældrene om, at Forurettede havde blodsprængte øjne. Hun har ikke selv observeret, at Forurettede havde blodsprængte øjne, men hun kan huske, at hun også blev spurgt ind til det af politi-et. Forevist billeder af Forurettede (”samlet fil billeder og journal”) forklarede hun, at kun godt kan se, at Forurettede har blodsprængninger i øjnene. Det er helt normalt, og der kan godt gå noget tid, før de forsvinder. Vidnet blev foreholdt fra afhøringsrapport af
50. Måned 1 2025 (”Off. myndighed”), hvoraf blandt andet fremgår (bilag F-8-1-0-0, side 3,
51. afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 319): ” Afhørte kiggede i sin journal, og oply-ste, at hun havde tilset i alt 3 børn i en periode på ca. 14 dage, og hun kun-ne faktisk huske, at hun med et forældrepar, havde talt med dem om, at det side 16 var meget normalt, at nyfødte børn kunne have blodsprængte øjne efter fødslen. Afhørte kunne dog bare ikke skille familierne ad, og hun havde ikke noteret det i sin journal. Men hun var sikker på, at hun havde talt med et forældrepar om netop dette, og at hun havde set et barn inden for den peri-ode med blodsprængte øjne.” Vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun kan ikke huske, hvilket forældrepar, hun har snakket med om blodsprængte øjne. Det er helt normalt, at der er blodsprængte øjne efter fødslen. Hun oplevede generelt familien som enormt sød og venlig. Der var en rolig stemning i forbindelse med besøgene, og faren deltog også og havde relevan-te spørgsmål. Hun bemærkede ikke i forbindelse med besøgene, at der var noget med Forurettedes tunge. Hun ville ikke have noteret, hvis han havde haft tungen lidt ude, for det ville have været helt normalt. Vidne 4 mødte som vidne, blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret og afgav forklaring. Hun forklarede, at hun er praktiserende læge, og at hun er læge for Forurettede og hans familie. Hun har gennemført en 5-ugers undersøgelse af Forurettede. Ved 5-ugers undersø-gelsen kigger de på, hvordan barnet har det fysisk. De tjekker blandt andet barnets reflekser, og om barnet kan holde hovedet. De vejer og måler også barnet, ligesom de taler med forældrene om, hvordan det er at være forældre. De tjekker, hvilken kontakt man kan få med barnet, og hvilket samspil der er mellem forælder og barn. Hun bemærkede, at Forurettede var mere ulykkelig end normalt. Førstegangsfor-ældre kan være mere bekymrede for deres barn, hvilket kan smitte af på bar-net. Forurettede er barn nr. to. Forurettede virkede i øvrigt til at trives, men han smilede ikke. Han kiggede på sin mor. Hun fandt ikke ellers noget bekymrende, så de aftalte, at de måtte snakkes ved, hvis Forurettede fortsatte med at være ulykkelig. Hun kiggede Forurettede i øjenbaggrunden og kunne se, at den var rød, hvilket be-tød, at der var synsfunktion. Hun undersøgte også hans fontanelle. Hun lagde ham videre på maven og tjekkede, om han kunne holde hovedet. Han var ik-ke lige så god som et gennemsnitsbarn til at holde hovedet, men det var ikke noget bekymrende. Hun tjekkede også hans hofter og rygrad, ligesom hun trykkede ham på maven. Hun tror ikke, at hun ville kunne mærke, hvis barnet havde et kraniebrud, men hun ville i så fald forvente et barn, som var slattent, og som var utilpas side 17 ved at være i sig selv. Det viste Forurettede ikke nogen tegn på. Hun vil tro, at hun ville kunne opdage et brækket ben eller ribben, idet hun ville forvente, at et barn med et brækket ben eller ribben ville være voldsomt ulykkeligt, og det var Forurettede ikke. Familien sagde selv, at Forurettede havde et stort behov for at blive holdt, og at han græd meget. De sagde dog også, at det bare var sådan, det var, og de virkede ikke presset over det. Hun så ingen mærker el.lign. på Forurettede. Hun kan ikke sige med sikkerhed, om der var noget brækket ved hendes undersøgelse den
52. Måned 3 2025, men hun tror det ikke. Hun tror ikke, at hun ville have kunnet gennemføre undersøgelsen, hvis Forurettede havde haft brækket næsten alle sine ribben. Hun kan ikke huske, om hun talte med familien om blodsprængninger i øjne-ne, men Forurettede havde heller ikke blodsprængninger i øjnene, da hun undersøgte ham. Det er normalt, at børn får blodsprængte øjne fra fødslen, og der kan godt gå lang tid, før de forsvinder. Forevist billeder af Forurettede (”samlet fil billeder og journal”) forklarede hun, at hun ikke så blodsprængte øjne ved undersøgelsen. De talte ikke i forbindelse med undersøgelsen om, at Vidne 1 havde smerter i ha-lebenet. Det var en 5-ugers undersøgelse, så de snakkede om barnet. Det er generelt muligt at brække eller forstuve sit haleben i forbindelse med fødslen. Forurettede havde ikke gulsot, da hun undersøgte ham. Hun lagde heller ikke mær-ke til, om han havde tungen ude af munden. Hun er tvivl om, hvorvidt hun ville have opdaget, hvis Forurettede havde et bræk-ket kraveben. Vidne 5 mødte som vidne, blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret og afgav forklaring. Hun forklarede, at hun arbejder som fysioterapeut inden for børneområdet, dvs. med børn fra 0-18 år. Hun er ansat på Herlev Hospital. Hun så Forurettede sidste gang i Måned
53. Han var blevet henvist til dem, og de havde fået oplyst, at han var et barn, som kunne have nogle skader. De har fulgte Forurettede med henblik på at vurdere, om der skal sættes noget i gang i regi af kommu-nen. Det, vurderede de, var tilfældet med Forurettede. Forurettede blev også henvist til en neuropædiater, som er en særlig børnelæge, der arbejder med det neurologis-ke. Hun anbefalede selv henvisningen til neuropædiater, fordi Forurettede havde skader på hjernen. Hun har selv fulgt Forurettedes motoriske udvikling, herunder både den grovmoto- side 18 riske og den finmotoriske. Hun kan kun sige noget om, hvad hun ser hos bar-net nu og her, og ikke hvad der vil ske i fremtiden. Hun så Forurettede første gang, da han var tre måneder gammel. Når et barn er tre måneder gammelt, er kravene til, hvad de skal kunne, ikke særligt store. De kigger blandt andet på, om barnet kan løfte sit hoved, og om det har styrken til at ligge på maven. Det er typisk sådan med en hjerneskade, at man ikke kan sige fra starten, hvordan den vil udvikle sig. Det er også derfor, at de føl-ger barnet. Da hun så Forurettede første gang, kunne han mange ting, men han viste ikke helt nok. De vurderede dog, at han var alderssvarende. Forurettede havde en foretruk-ken side, så hun havde svært ved at få ham til at kigge til den anden side. Hvis et barn helst vil kigge til den ene side, kan barnet godt blive lidt skæv i hovedet. Det var også tilfældet for Forurettede, som havde en lille skævhed. Da hun så Forurettede anden gang, kiggede han fint til begge sider. Der havde mel-lem de to besøg været nogle ting, som mor havde skullet arbejde med i forhold til håndteringen af Forurettede. Der er lavet en HEINE-test på Forurettede. Det er neuropædiateren, som laver te-sten, idet der er tale om en lægelig test. Forurettede fik en score på 60,5 i testen. Hvis man scorer under 60 vil der være en høj risiko for cerebral parese. Forurettede lå lige over grænsen på de 60 point. De ville have forventet, at Forurettede havde ligget på omkring 66 point. De 60,5 point er i bunden af normalen, men dog stadig inden for normalområdet. Selvom man scorer højt på testen, kan man stadig have unilateral cerebral parese, dvs. cerebral parese i den ene side. En hjerneskade er noget, man vokser ind i, så det viser sig først senere, hvil-ken betydning den får. HEINE-testen siger noget om, hvordan Forurettede har det nu, men hun kan ikke give nogen prognoser. Hun kan ikke huske, om Forurettede var særligt pylret ved undersøgelsen, eller om der var ting ved motorikken, som var særligt iøjnefaldende. Der er aftalt en opfølgning på Forurettede, men hun er ikke klar over, om han har fået en tid. Opfølgningen burde finde sted her omkring sommerferien. Vidnet blev foreholdt kontinuationsnotat af
54. Måned 5, hvoraf blandt fremgår (bilag C-2-12-1-0, side 3,
55. afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 298): ” Forurettede udvikler sig fortsat godt og følger sin grovmotoriske udviklingskurve i den lavere ende af alderssvarende. Han er en glad og tilfreds dreng, der søger kontakten med mor, pludrer og siger til og fra.” Vidnet forklarede hertil, at det er det billede, hun kan genkende. Hun går ud fra, at Forurettede stadig er tilknyttet en kommunal fysioterapeut. side 19 Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den
56. juni 2026 kl. 09.
57. Retten hævet kl. 14.
58. Dommer