Retsbog

Retten i Glostrup Udskrift af retsbogen Den

1. juni 2026 kl. 09.15 blev retten sat af Dommer med domsmændene Domsmand 1 og Domsmand
2. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. S25-846/2026 Politiets nr. 0700-73251-00162-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1989) Fortsat sag - dag 2 Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Det tidligere fremlagte var til stede. Advokat Mira Kirstine Tøfting Biering var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte. Advokat Martin Simonsen var mødt som bistandsadvokat for Forurettede. Tiltalte var fremstillet. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han fortsat ikke har pligt til at udtale sig. Vidne 6 mødte som vidne, blev gjort bekendt med vidne-pligten og vidneansvaret og afgav forklaring. Vidnet forklarede, at hun blev speciallæge i retsmedicin i 2012 og har været i faget siden 2006, hvor hun har arbejdet med opduktioner og personundersøgelser. Hun har siden 2019 haft rollen som supervisor, dvs. hun har ansvaret for sagen, mens en yngre kollega laver selve undersøgelsen. Hun har gennem tiden selv lavet en del personundersøgelser og har også været supervisor på flere. Hun har haft ansvaret for den personundersøgelse, der er foretaget af Forurettede. I forbindelse med personundersøgelsen har de selv under-søgt Forurettede, og derudover har de haft adgang til print af de røntgenundersøgelser, scanninger og journalnotater, som hospitalet havde lavet. De har ikke selv adgang til sundhedsplatformen, og de er derfor afhængige af at få tilStd 75266 side 2 sendt alt det relevante materiale fra hospitalet i print. I den konkrete sag har de haft adgang til de røntgenundersøgelser samt CT-og MR-scanninger, der er blevet foretaget på hospialtet. Ved røntgenundersøgelsen kigger de typisk på knoglebilledet. Når der er bekymring for, at der kan være skader i hovedet, laves der herudover en CT-scanning af hovedet, da man ved denne scanning bedre kan se forandringerne i hovedet. Endelig er der foretaget en MR-scanning, som mere går på bloddelene, og som foreta-ges som et yderligere supplement for at se, hvilke forandringer der er i hjerne og rygmarv. Der er foretaget røntgen flere gange. Det skyldes, at der i denne type sager kan være skader, som det ikke er muligt at se ved scanning. Knoglestruktu-ren hos børn er fine og små, så det kan ofte være svært at se friske brud. Bruddene kan nogle gange først ses efter 10-12 dage, når der er tegn på op-heling. Der er derfor foretaget flere scanninger, hvilket er en helt fast proto-kol i denne type sager. Babyknogler er ikke færdigudvokset, så de er meget bløde. De ser også lidt anderledes ud, og der kan derfor opstå andre skader. Bruddet på højre hånd-led er et klassisk brud, som man kun ser på børn, fordi det sker i vækstzonen. Babyknogler er generelt sværere at brække, og de brækker på en anden må-de. Knoglerne hos babyer kan sammenlignes lidt med en frisk pilegren og den eftergivenhed, der er i en sådan. Nogle af skaderne i denne sag er friske, mens aldre er ældre. Når de vurde-rer, om skaderne er friske eller ældre, støtter de sig til eksperter, som er vant til at se på røntgenbilleder af børn. Det er generelt sådan, at når man kan se begyndende opheling, vil der normalt være gået mindst 10-12 dage. Nogle af skaderne i denne sag viser tegn på en sådan opheling - dvs. en såkaldt "callusdannelse". De mener, at der i denne sag er tegn på gentagen vold, for-di nogle af skaderne er friske, mens andre er ældre. Vidnet blev foreholdt personundersøgelseserklæring af
3. Måned 1 2025, hvoraf fremgår (bilag C-2-11-1-4, side 7, sidste afsnit - fil1 i den digitale ekstrakt, side 256): "Ved CT-skanning af bryst og bughule den 05-Måned 1-2025 gen-fandtes brud af begge nøgleben. Bruddene sås ældre. Der sås som ved rønt-genundersøgelsen brud af flere ribben. Der fandtes brud af højre 2.-
4. rib-ben, hvor bruddene af højre 2.-
5. ribben sås relativt friske, og bruddene af 9.-
6. ribben blev skønnet ældre. Alle de højresidige brug var beliggende bagtil. Der sås brud af venstre 3.-
7. ribben. Bruddene var beliggende dels i siden, dels bagtil. Alle de venstresidige brud blev skønnet ældre." Hun forklarede hertil, at når der kan ses begyndende opheling, vil et brud typisk være mindst 10-12 dage gammelt, og det beskrives derfor som ældre. Brud, der beskrives som friske, vil være under 10-12 dage gamle, men det er ikke muligt at komme det nærmere end det. side 3 Det vil afhænge af det enkelte brud, hvor lang tid der går, før bruddet ikke kan ses længere. Brud i vækstzonen heler f.eks. relevativt hurtigt. Forurettede var kun knap fem uger gammel, da han blev undersøgt, så man vil kunne forven-te at se brud, der opstået fra fødslen og frem til undersøgelsen. De friske brud, der er konstateret i sagen, vil ikke kunne være opstået ved fødslen. Vidnet blev forevist journalnotat af
8. Måned 1 2025, hvoraf fremgår (bilag C2-4-2-4, side 15,
9. afsnit - fil1 i den digitale ekstrakt, side 179): "Ingen nytilkomne frakturer. CML sv.t. højre distale radius, kendt fra tidligere, tiltagende tegn på ophe-ling. Venstresidig spiralfraktur gennem distale tibia, kendt fra tidligere, tilkom-met tegn på opheling. Fraktur sv.t. højre
10. metatars, kendt fra tidligere, tilkommet tegn på ophe-ling. Sandsynligvis ophelet lille CML sv.t. højre mediale femurkondyl. Obs. ophelet lille avulsion sv.t. venstre proksimale fibula." Hun forklarede hertil, at de ikke har fået den pågældende undersøgelse tilsendt. Undersøgelsen den
11. Måned 1 beskriver en røntgenundersøgelse med fokus på knoglebilledet. Det fremgår af undersøgelsen, at der ikke er nytilkomne brud. Der har ikke været brud, som er næsten ophelet. For så vidt angår bruddet på højre håndled, ses der tiltagende tegn på opheling. Der er også tegn på opheling af spiralbruddet på venstre skinneben og højre fods mellemknogle. Det kan ses, at der har været brud, hvor man i første omgang har været i tvivl om, hvorvidt der var et brud. Bruddet på højre lårben kunne man ikke se i første omgang. For så vidt angår den ene knole i underbenet har man været i tvivl om, hvorvidt der var en lille afrivning, eller om det var en anatomisk normal variation. Ved undersøgelsen den
12. Måned 1 2025 har man været i tvivl om, hvorvidt der var en skade på milten, men en sådan skade er ikke blevet bekræftet. Der er ribbensbrud i begge sider. Når man kigger på bruddenes placering og karakteristika taler det for, at der er blevet klemt og trykket hårdt omkring brystkassen. Når der bliver klemt og trykket, brækker ribbene. Bruddene sidder bagtil og ud til siderne, og det er karakteristisk for klemning. Brud, der opstår i forbindelse med genoplivningsforsøg, vil omvendt typisk sidde fortil på ribbene. Det er ikke sandsynligt, at de pågældende brud vil kunne være opstået ved almindelig håndtering af barnet. Bruddene må antages at være opstået ved svær stump vold, og der er tegn på, at skaderne er opstået ved mindst to separate episoder. Der skal klemmes til, før ribbenene brækker på denne måde. Udover ved vold ses brud af denne type typisk i forbindelse med trafikulykker. Det er voldsomme traumer, der skal til, før ribbenene brækker på denne måde. Det er ikke sandsynligt, at bruddene kan være op-stået ved, at barnet er blevet klasket i ryggen. Det er heller ikke den type side 4 brud, der normalt ses i forbindelse med fald - og slet ikke så udbredt og symmetrisk, som bruddene er i denne sag. Brud på ribben er virkelig noget, hvor de røde flag bliver rejst. Det er noget, der tyder på, at der er påført vold, her-under særligt når bruddene som her er i begge sider. Brud på det tredje til ot-tende ribben er noget, der klart indikerer, at der er sket klemning og tryk af brystkassen. Bruddet på håndledet - den såkaldte CML-fraktur - vil typisk opstå, hvis bar-net bliver rusket eller rystet, eller hvis det udsættes for voldsomme ryk i ar-men eller hånden. Der er en ret lille sandsynlighed for, at skaderne kan være opstået på anden måde end ved vold. Spiralbrud opstår ved en mekaniske, hvor der bliver trukket og vredet. Ved et barn på fem uger vil et spiralbrud rejse et rødt flag. Der skal en del kraft til, før et spiralbrud kan opstå. Der vil skulle være tale om moderat til svær stump vold. Bruddet vil ikke kunne være opstået ved, at man sidder med bar-net og vrikker fødderne almindeligt fra side til side. Det samlede skadesbillede i denne sag tyder på, at barnet har været udsat for svær stump vold. Der er fundet forandringer i hovedet og mindst 24 brud på knogler, og skaderne er sket ved mindst to separate epioder. Herudover er der tale om et spædbarn, som ikke ruller eller triller, og som derfor ikke selv kan have påført sig skaderne. Havde der været tale om et større barn, som lø-ber og leger, ville bruddene isoleret set godt kunne ses. Det kan ikke udelukkes, at bruddet på issebenet kan være opstået under et fald og deraf følgende anslag. De øvrige skader er ikke karakteristiske for et fald. I en sag af denne type er det vigtigt at kigge på samlede billede af ska-derne. Der er tegn på, at der har været et stumpt traume mod hovedet, fordi der er brud på issebenet. Det taler for, at der har været enten et slag eller et anslag til hovedet. Der er noget, der tyder på, at kraniebruddet har sammenhæng med i hvert fald den ene hjerneblødning. Der er endvidere noget, der typer på, at der i den friske blodansamling i relation til bruddet også er nogle ældre komponenter. I den højre side er der også en blodansamling, som beskrives som ældre, dvs. at blodkomponenterne ser lidt anderledes ud. Det er svært at datere mere præcist. Et barn vil typisk fremtræde smerteforpint ved kraniebrud. Der kan også væ-re bevidsthedspåvirkning og kramper. Det vil afhænge af, hvor stor blodansamlingen er. I denne sag er der en stor blødning, som skubber og trykker, hvilket giver nogle symptomer hos barnet. Der kommer også nogle følgepåvirkninger af det. Man ville forvente, at symptomerne kommer relativt hur-tigt, dvs. ingen for nogle timer eller højst inden for et døgn. Ved et brud af denne størrelse, ville hun ikke forvente, at der kunne gå tre dage, før sympto-merne viste sig. side 5 Blødningerne er beskrevet til at være lokaliseret over hele overfladen af den store hjerne. Fordi blødningen er størst på venstre side, vil hjernen blive trykket mod højre, ligesom der er en påvirkning af hulrumssystemet. Der er også beskrevet kvæstelser i hjernevævet, dvs. selve overfladen af hjernen er påvirket. Det betyder, at strukturen i cellerne er revet fra hinanden. Blødningerne i denne sag taler for, at de er opstået ved et traume, dvs. enten ved et direkte slag eller ved, at hovedet rammer noget hårdt. Der er i denne sag tale om et 5 uger gammelt barn, som ikke render rundt og leger. Derud-over er der både nye og gamle blødninger, ligesom blødningerne er udbredte og på begge sider af hovedet. Det er alt sammen indikationer på, at skaderne i denne sag er opstået ved det, der kaldes "abusive head trauma", dvs. en på-ført hovedskade og ikke en skade, der er opstået ved en ulykke. De har undersøgt, om skaderne ville kunne være opstået på anden vis, herunder f.eks. i forbindelse med fødslen. Det er dog oplyst, at der har været tale om en ukompliceret vaginal fødsel, hvor der hverken er brugt tang eller kop. Barnet er således født på almindelig vis og ukompliceret, hvilket taler imod, at blødningerne skulle være opstået i forbindelse med fødslen. Man vil godt kunne se blødninger i den hårde hjernehinde efter en fødsel, men sådanne blødninger vil typisk være mindre end i denne sag og kun være placeret i den ene side. Henfald af hjernevæv er den måde det kan se ud, hvis der tidligere har været kvæstelser af hjernevævet, og der er opstået en helingsproces. Der kan godt ske opheling af hjenevævet, men det afhænger af den enkelte skade. Der er ikke fundet tegn på sygdom, som ville kunne forklare skaderne, herunder eksempelvis blødersygdom eller "glasknogler". De sygdomme er der undersøgt for og ikke fundet tegn på. Kraniebruddet og blødningerne vil godt kunne være opstået ved, at man har lagt babyen hådt ned på et puslebord, men der vil skulle have været tale om et meget hårdt anslag, dvs. svær stump vold. Det vil også komme an på underlaget. Det er altid en vurdering, om barnet har været i livsfare. I denne sag er det vurderet, at der ikke skulle foretages en akut operation. Barnet har dog modtaget noget behandling i forhold til smertestillende og rolig behandling, så det er samlet vurderet, at barnet godt kunne være blevet bragt i en tilstand, hvor det ikke ville have overlevet, hvis det ikke havde modtaget behandling. Det er altid svært at sige, hvilke mén et barn vil få fra en hjerneskade, og det er derfor nødvendigt at følge børnene over tid. Følgerne af en hjerneskade kan således godt først komme på et senere tidspunkt. Der i denne sag risiko for, at der kan komme følger af hjeneskaden på et senere tidspunkt, men det side 6 er svært at sige hvilke på nuværende tidspunkt. Det er velkendt, at hovedtraumer bl.a. kan føre til psykiske problemer hos barnet på et senere tids-punkt. Forevist videoklip af Forurettede, som er optaget i forbindelse med forældrenes op-kald til alarmcentralen, forklarede vidnet, at hun har svært ved at se, om Forurettede kigger efter lyd. Hun ser et meget roligt barn på videoen, som dog frem-står med lidt nedsat muskeltoning. Der er ikke megen bevægelse fra Forurettede. Hun kan genkende to små hudafskrabninger på næsen af ham. Det er svært for hende at sige, om det er normalt, at Forurettede har tungen ude, for det er ikke hendes ekspertiseområde. Vidnet blev foreholdt fra personundersøgelseserklæring af
13. Måned 1 2025, hvoraf fremgår (bilag C-2-11-1-4, side 5,
14. afsint - fil1 i den digitale ekstrakt, side 254): "Af journalmaterialet fremgår i øvrigt, at graviditeten havde været ukompliceret, og undersøgte var født til tiden ved vaginal fød-sel. Fødslen havde angiveligt været hurtig. Undersøgte havde efter fødslen haft blødninger i øjnene." Hun forklarede hertil, at der med "journalmaterialet" henvises til et notat fra børneafdelingen, hvor den indlæggende læge har beskrevet, hvad lægen har fået at vide af forældrene. Oplysningen om de blodsprængte øjne er ikke no-get, der kommer fra en fødselsjournal. Foreholdt fødselsskema (bilag C-2-4-2-8 - fil1 i den digitale ekstrakt, side 220) forklarede hun, at det er de eneste oplysninger, de har fået fra fødslen. Derudover har de modtaget et notat om screening af den nyfødte. Hun er ik-ke bekendt med den manøvre, der kaldes en "McRoberts". Vidnet blev forevist journalnotat fra sundhed.dk ("samlet fil billeder og journal"), hvoraf bl.a. fremgår, at der under fødslen havde været lidt problemer med forreste skulder, hvorfor der havde været anvendt en "McRoberts" én gang, og at forreste skulder herfter forløstes uden problemer. Hun forklarede hertil, at hun ikke har set notatet før, men at det senere er beskrevet, at der var tale om ukompliceret fødsel, så det læner hun sig op af. Da Forurettede blev indlagt den
15. Måned 1 2025 modtog han smertestillende. Det er også beskrevet i lægenotaterne, at Forurettede ved manipulation af lemmer-ne fremstod smerteforpint. Når han var i ro, virkede han ikke smerteforpint. Man vil ikke nødendigvis kunne se, om små børn har brud på deres knogler. Sådanne brud vil derfor ikke nødvendigvis kunne ses i forbindelse med en almindelig lægeundersøgelse. Brud på knoglerne giver heller ikke nødvendigvis blå mærker. Adspurgt til tiltaltes forklaring fra grundlovsforhøret forklarede hun, at et side 7 fald, hvor hovedet rammer noget hårdt, godt vil kunne give et kraniebrud. Den måde, som ribbensbruddene sidder på er imidlertid ikke karakteristisk for et fald. Der er desuden tale om ribbensbrud af forskellig alder, som derfor ikke kan være opstået ved en enkelt episode. Det er næppe heller sandsynligt, at bruddene kan være opstået ved slag. Forevist billede i rapport af
16. Måned 1 2025 ("Herlev Hospital fremsendte journalmateriale i perioden 02-Måned 1-2025 til 09-Måned 1-2025 vedr. Forurettede"), hvor der kan ses et billede af Forurettede (bilag C-2-4-2-3, side 54 -fil1 i den digitale ekstrakt, side 104) forklarede hun, at det blå mærke på Forurettede godt kan være kommet ved, at han er blevet nevet i kinden. Blå mærker opstår generelt ved stump vold, dvs. ved slag eller anslag. Blå mærker kan godt opstå ved let stump vold. De blå mærker, der er fundt på Forurettede, er af forskellig alder. Der var mange blå mærker på Forurettede, når det tages i betragt-ning, at han var et lille barn. Det rejser et rødt flag for dem, når de ser blå mærker på et så lille barn. Bruddene på ribbenene er dislokerede, hvilket betyder, at de er forskubbede. Bruddene på kravebenene var med begyndende callus-dannelse, dvs. ophe-ling. Vidne 7 mødte som vidne, blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret og afgav forklaring. Vidnet forklarede, at hun er læge med speciale i børne-unge neurologi. Hun har haft Forurettede som patient. Der er foretaget nogle un-dersøgelser af Forurettede, som har vist forandringer fortil og bagtil i hjernen. Det betyder, at der på et tidspunkt er indtrådt nogle skader på Forurettede, som ikke er normalt forekommende hos et barn på den alder. Den seneste scanning af Forurettedes hjerne er foretaget den
17. Måned 1
18. Der er ikke foretaget en nyere scanning, som viser, hvordan det ser ud i dag. På scanningsbillederne fra den
19. Måned 1 2025 ser hun en mellemstor hjerneskade. Det er deres opgave at observere, hvordan hjerneskaden vil komme til ud-tryk. Det er noget, de må vurdere løbende, fordi Forurettede er så lille, og fordi hans hjerne stadig er under udvikling. Skaderne udvikler sig ikke nødvendig-vis mere, men skaderne kan påvirke hjernens udvikling fremadrettet. De har senest undersøgt Forurettede i Måned 5, da han var fem måneder gammel. Ved undersøgelsen så hun en fin lille fyr, der gav god kontakt. Han hav-de generelt øget ledbevægelse og let øget tonus, dvs. let øget spænding i sin venstre arm og ben, men de kunne ikke mærke, at han havde decideret tegn på øget muskelaktivitet. Han havde også let øget reflekssvar, hvilket kan væ-re et tegn på muskeloveraktivitet. Hans venstre fod var også lidt mere indad- side 8 rettet end den højre. Det betyder, at han har en lille sideforskel, men han er så lille, at de ikke har fundet grundlag for at give ham en diagnose af special karakter. De har i stedet givet ham en obs-diagnose vedrørende mistanke om sygdom i nervesystemet. Hun har ikke kunnet give en mere specifik diagno-se, fordi hun ikke med sikkerhed kan sige, at der er tegn på muskeloverakti-vitet. De har obs på, om der udvikler sig en tiltagende assymetri, og om han i så fald på et tidspunkt han risikere at få en spastisk hjernelammelse (cerebral parese). Det er svært at sige, hvordan hjernens neurologiske udvikling vil være, ud fra et billede af skaderne på hjernen. Der er ikke en direkte sammenhæng mel-lem, hvad en scanning kan påvise, og hvordan den neurologiske udvikling vil være. Det skyldes, at hjernen i et vist omfang kan kompensere for de skader, den er blevet påført. Den kan ikke kompensere for alt, men den kan kompen-sere for en del. Da Forurettede ikke klarede sig så dårligt ved den undersøgelse, de lavede i Måned 5, har de anbefalet, at han får et genoptræningsforløb ved en fysioterapeut. De er spændt på, hvordan det ser ud med ham, når de ser ham næste gang. De følgevirkninger, som Forurettede måtte få som følge af sin hjerneskade, kan måske først ses, når han er 18 år. Adspurgt, om hjernen kan reparere sig selv, forklarede hun, at hvis der er ta-le om såkaldt arvævsdannelse, vil det ikke kunne repareres. De områder, der ligger i umiddelbar tilknytning til de beskadigede nerver, kan imidlertid langt hen ad vejen gå ind og kompensere for noget. Det betyder, at de skader, man kan se på en MR-scanning, godt kan fremtræde mindre. Lige nu holder hun øje med Forurettedes motoriske udvikling, dvs. at han begynder at kravle, at han kommer op at stå og gå, og at han rammer de milepæle, man har for børn. De holder også øje med, hvordan kvaliteten af hans motoriske udvikling er, dvs. om der er vedvarende tegn på sideforskel. De ser også på, hvor meget styrke, de kan træne ham op til at få, fordi barnets styrke kan hjælpe med at kompensere for en muskelaktivitet. På længere sigt vil de kig-ge på de øvrige dele af hans udvikling, herunder hans sprog og sociale færdigheder. Hun har ikke set børn, der har haft en MR-scanning helt tilsvarende Forurettedes, men hun har set børn, der har haft en lignende. For de børn har udfordringer-ne i starten typisk været i forhold til det motoriske, mens de senere hen har haft udfordringer i forhold til det sociale. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er alle skader, der kan ses på en MR-scanning. Nogle skader skal afdækkes neuropsykologisk, hvilket ikke er muligt på et Udeladt måneder gammelt barn. Der vil derfor være nogle ting, som først løbende kan under-søges. Anklageren dokumenterede fra bilag C-2-4-2-3, side 60, 62, 64, 66 og 68, journalmateriale fra Herlev Hospital vedr. Forurettede for perioden
20. Måned 1 2025 til side 9 den
21. Måned 1
22. - bilag C-2-4-2-10, side 2 og 3, journalmateriale vedr. Forurettede vedrørende perioden
23. Måned 6 2025 til den
24. april
25. - bilag C-2-11-1-4, retsmedicinsk undersøgelse af
26. Måned 1
27. - bilag C-2-11-1-7, suppplerende erklæring af
28. Måned 2 2025 fra Retsmedicinsk Institut. - bilag C-2-11-2-1, supplerende personundersøgelseserklæring af
29. Måned
30. - Udtalelse fra Retslægerådet af
31. april 2026 (ubilageret). Forsvaren dokumenterede fra - bilag C-2-4-2-6, ambulancejournal - Forurettede - bilag C-2-4-2-7, rapport om indhentning af fødselsjournal på Forurettede. - bilag C-2-4-2-8, fødselsjournal for Forurettede. - bilag C-2-4-2-9, side 1, journalnotat. - bilag I-4-1-1-0, side 3, rapport om gennemgang af koster
32. - bilag I-4-1-1-1, side 3, undersøgelsesrapport. Sagen hævet til frokost kl. 12.
33. Retten sat på ny kl. 13.
34. Advokat Martin Simonsen nedlagde på vegne af Forurettede på-stand om erstatning på 43.500, hvoraf 30.000 kr. er godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 4, og 13.500 kr. er godtgørelse for svie og smerte, jf, erstatningsansvarslovens § 3, subsidiært påstand om er-statning på 34.250 kr., hvoraf 30.000 kr. er godtgørelse for tort og 4.250 er godtgørelse for svie og smerte. Advokat Martin Simonsen tog endvidere forbehold for senere at rejse yderligere erstatningskrav mod tiltalte. Tiltalte bestred erstatningspligten og stør-relsen af den principale påstand, men havde ikke bemærkninger til størrelsen af den subsidiære påstand. Bistandsadvokaten fratrådte kl. 13.
35. Sagen blev procederet. Anklageren påstod Tiltalte dømt efter an-klageskriftet, idet der dog skulle ske frifindelse for skader på milten. Advokat Mira Kirstine Tøfting Biering påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. side 10 Retten optog sagen til dom, der afsiges den
36. juli 2026 kl. 13.
37. Retten hævet kl. 14.
38. Dommer