RETTEN I ROSKILDE DOM afsagt den 3. februar 2023 Sag BS-18337/2021-ROS Sagsøger (advokat Lars Merrild Hareskov) mod Revisornævnet (advokat Paw Jensen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens bagg

§ 2, stk.

1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af ledel-se spost) Fø rstegangsovertrædelse af uafkr. 100.000 Sagsnr. 033/

§ 2, stk.

1, nr. 1 og 2 (komman-do kæde, indflydelse på revision) Fø rstegangsovertrædelse af uafkr. 100.000 Sagsnr. 034/

§ 2, stk.

1, nr. 2 (forvaltning af ku ndens midler) Fø rstegangsovertrædelse af uafkr. 100.000 Sagsnr. 035/

§ 2, stk.

1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af fælles eje rskab og ledelsessammenfald) Fø rstegangsovertrædelse af uafkr. 100.000 Sagsnr. 038/

§ 2, stk.

1, nr. 1 (kommando kæde, indflydelse på revision) Fø rstegangsovertrædelse af uafkr. 100.000 Sagsnr. 058/

§ 2, stk.

1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af fælles eje rskab og øvrige forbindelser) Fø rstegangsovertrædelse af uafkr. 100.000 Sagsnr. 065/

§ 6, stk.

1, nr. 3 (familiemæssige bå nd) Fø rstegangsovertrædelse af uafkr. 100.000 Sagsnr. 067/

§ 2, stk.

1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af fæ l- les ejerskab og ledelsespost) Fø rstegangsovertrædelse af uafkr. 100.000 Sagsnr. 68/

§ 2, stk.

1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af ledel-se ssammenfald) Fø rstegangsovertrædelse af uafkr. 100.000 Sagsnr. 69/

§ 2, stk.

1, nr. 1 (kommando kæde, indflydelse på revision) 29 Førstegangsovertrædelse af uafkr. 100.000 Sagsnr. 073/2020 hængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 (forretningsmæs-sige forbindelser i form af ledel-se ssammenfald) Fø rstegangsovertrædelse af uafkr. 100.000 Sagsnr. 82/

§ 2, stk.

1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af ejer-sk ab og ledelsespost) Fø rstegangsovertrædelse af uafkr. 100.000 Sagsnr. 085/

§ 2, stk.

1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af ledel-se ssammenfald)

1. At karakteren af og omstæ ndighederne omkring førstegangsovertrædelser ikke p åvirker Revisornævnets sanktionsfas tsættelse, synes i øvrigt bek ræftet af, at mindre væsentlige og uklare førstegangsovertræd elser af uafhængighedsreglerne (som Sagsøgers overtrædelse) sa nktioneres lige så hårdt som grove o g klare overtrædelser. Der he nvises i denne forbindelse til de ove n-for (afsnit formildende omstæ ndigheder ) refererede sager, hvor de indklagede revisorers over trædelser af uafhængighedsreglerne må anses som grovere end den i nærværende sag omhandlede overtrædelse, men som af R evisornævnet er sanktioneret ligesom Sagsøgers overtrædelse.
2. Hertil kommer, at Revisornævnet i flere af de ovenfor oplistede sager – på samme måde som i Sagsøgers sag – har undladt reelt at forholde sig til og vurdere, om der forelå formildende om-stændigheder.
3. Til støtte herfor henvises til sagerne 34/2019, 042/2019, 033/2020, 034/2020, 038/2020, 058/2020, 067/2020, 68/2020, 69/2020, 82/2020 og 085/2020, i hvilke Revisornævnet har anvendt følgende stan-dardpassus: ”Efter Revisornævnets faste praksis - også efter ændringen af re-visorloven med virkning fra den
4. juni 2016 – fastsættes en bøde på 100.000 kr. for en førstegangovertrædelse af habilitetsbestemmelserne, medmindre der foreligger særlige formildende eller skærpende omstændigheder. Der lægges ved bødefastsættelsen vægt på, at overholdelse af habilitetsreglerne er fundamental for tilliden til en revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant. Revisornævnet finder ikke, 30 at der i denne sag foreligger formildende omstændigheder i forbindelse med indklagedes tilsidesættelse af god revisorskik, der angår tilsidesættelse af reglerne om uafhængighed som offentlighedens tillidsrepræsentant og dermed en tilsidesættelse af helt grundlæggende krav til en revisor ved afgivelse af revisionspåtegning. Revisornæv-net finder ikke at der foreligger andre omstændigheder der kan be-grunde en nedsættelse af bøden. ”
5. Dette er af Revisornævnet sommetider suppleret med en kort bemærkning om, at det af indklagede anførte, ikke kan føre til et andet resultat.
6. Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, - at Revisornævnet gennem deres faste praksis foretager en automatsanktionsfastsættelse på kr. 100.000 i sager om førstegangsovertrædelser, hvor der er sket 1-2 overtrædelser – uden reel hensyntagen til karakteren af og omstændighe-derne omkring overtrædelsen, - at det samme er sket i nærværende sag, hvor Revisornævnet i deres afgørelse blot har anført, at ”[d]et af indklagede anførte om baggrunden for overtrædelserne [ikke kan] føre til et andet resultat” , – uden at foretage en reel vurdering af de af Sagsøger påberåbte formildende omstændigheder, og - at det fremstår som om, at Revisornævnet herved har sat skøn under regel ved i deres afgørelser at henholde sig til deres faste praksis uden at inddrage alle relevante omstæn-digheder, jf. revisornævnsbekendtgørelsens §
9. Hjemvisning af sagen: Revisornævnets begrundelse er forkert, idet Revisornævnet i sin afgørelse har lagt til grund som ubestridt og erkendt ” at Vidne har været bestyrelsesformand i Virksomhed ApS 1 fra den
10. august 2008 til den
11. juni 2018, dvs. i begge regnskabsår og på begge tidspunkter for indklagedes revisionspåtegning” , jf. herved Revisornævnets afgørelse af
12. april 2021 (bilag 1), side 11 ne-derst – på trods af at der under Revisornævnets behandling af sa-gen netop har været uenighed herom. Hertil kommer, at Revisornævnet ikke har forholdt sig reelt til den af Vidne afgivne erklæring af
13. januar 2021 (bilag 2), idet Revisornævnet blot har anført, at erklæringen ikke 31 kan føre til et andet resultat uden at angive en begrundelse her-for.
14. Såfremt Retten tiltræder dette, og såfremt Retten finder, at dette i første omgang skal prøves ved Revisornævnet, gøres det gæl-dende, at sagen skal hjemvises til Revisornævnet.
15. Revisornævnet har ved kendelse af
16. april 2021 lagt til grund som ubestridt, at Vidne har været bestyrelsesfor-mand frem til
17. juni
18. Dette bestrides fortsat som faktuelt forkert.
19. Det forhold, at Revisornævnets advokat fortolker dette som om, at Revisornævnet ubestridt har lagt til grund, at Vidne har været registreret som bestyrelsesformand frem til den
20. juni 2018, ændrer ikke ved det forhold, at det ikke er det, der fremgår af kendelsen af
21. april
23. Revisornævnet anerkender da også selv dette i svarskriftet, side 10: ”Det forhold, at det af kendelsen fremgår, at det lægges ubestridt og erkendt til grund, at Vidne var bestyrelsesformand i Virksomhed ApS 1 fra
24. august 2008 til den
25. juni 2018, på trods af at dette i sagen har været bestridt af Sagsøger, kan ikke føre til et andet resultat. ” …
26. Det er netop bestridt, at Vidne har været bestyrel-sesformand i hele den relevante periode, og dette skal afspejle sig i kendelsen.
27. Det fastholdes derfor ex tuto at kendelsen skal berigtiges, således at parternes stillingtagen til/opfattelse af sagens faktum er angi-vet korrekt.” Revisornævnet har i sit påstandsdokument anført: ”
28. SAGENS TEMA Der er enighed mellem parterne om, at Sagsøger har overtrådt § 24, stk. 1 og 2, jf. bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksom-heders uafhængighed § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr.
29. 32 Den nærmere overtrædelse bestod i, at Sagsøger reviderede og revisor-påtegnede årsregnskaberne for selskabet Virksomhed ApS 1 for regn-skabsårene 2016 og 2017, hvor Vidne var bestyrelsesfor-mand, samtidig med at han ejede Virksomhed ApS 2 sammen med Vidne. Retten skal derfor alene tage stilling til, hvorvidt Sagsøger har godt-gjort, at der foreligger sådanne formildende omstændigheder, at den pålagte bøde på kr. 100.000,- skal nedsættes eller ændres, eller om sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Revisornævnet.
30. ANBRINGENDER Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilside-sætte Revisornævnets udmåling af sanktionen. Sanktionen er fastsat ef-ter Revisornævnets faste praksis for førstegangsovertrædelser af habilitetsbestemmelserne, og Revisornævnet har ved sanktionsudmålingen inddraget alle de relevante omstændigheder i den foreliggende sag. Det er Sagsøger, der har bevisbyrden for at godtgøre, at der er grundlag for at tilsidesætte den af Revisornævnets valgte sanktion og udmålin-gen heraf. Denne bevisbyrde har han ikke løftet. 3.1 Overtrædelsens karakter og grovhed Til støtte for sit synspunkt har Sagsøger gjort gældende, at der forelig-ger formildende omstændigheder, idet der aldrig forelå en reel trussel mod Sagsøgers uafhængighed, og at overtrædelsen derfor har karakter af en ”formel” overtrædelse. På den baggrund mener Sagsøger, at Re-visornævnets sanktionen skal lempes. Revisornævnet skal indledningsvist fremhæve, at reglerne i revisor-lovens § 24, stk. 1 og 2, samt uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5, har som formål at sikre, at der er den nødvendige tillid til en re-visors uafhængighed af den virksomhed, som revisoropgaven vedrører. Der foreligger ikke den nødvendige uafhængighed, hvis der foreligger et direkte eller indirekte økonomisk forhold, et forretningsforhold eller et andet forhold, som kan vække tvivl om en revisors uafhængig-hed hos en velinformeret tredjemand, jf. revisorlovens § 24, stk.
31. Der er således tale om et skærpet ansvarsgrundlag, hvorefter allerede det forhold, at der foreligger et forretningsmæssigt forhold mellem re-visor og bestyrelsesformanden for den virksomhed, en opgave vedrø- 33 rer, som kan vække tvivl om en revisors uafhængighed hos en velinfor-meret tredjemand, er en overtrædelse af bestemmelsen i revisorlovens § 24, stk. 1 og 2, og uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr.
32. Det er således ikke en forudsætning for en overtrædelse af reglerne, at Sagsøger faktisk ikke havde været uafhængig ved sin revision og re-visorpåtegning af årsregnskaberne for 2016 og 2017 for Virksomhed ApS
33. Det blotte forhold, at han har haft et økonomisk og forretnings-mæssigt forhold med selskabets bestyrelsesformand, Vidne, gennem sameje af Virksomhed ApS 2, samtidig med at han reviderede Virksomhed ApS 1 årsregnskaber, udgør såle-des i sig selv en overtrædelse af reglerne i revisorlovens § 24, stk. 1 og 2, og uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5, da forholdet kan vække tvivl om hans uafhængighed hos en velinformeret tredjemand. Sagsøgers anvendelse af udtrykket ”formel” overtrædelse savner derfor også mening, idet udtrykket ikke har nogen selvstændig juridisk betyd-ning. Der foreligger således en overtrædelse af revisorloven. Ikke bare formelt set, men reelt set. Der er da også enighed mellem parterne om, at der foreligger en overtrædelse af revisorlovens § 24, stk. 1 og
34. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det forhold, at Vidne angiveligt udtrådte af bestyrelsen af Virksomhed ApS 1 den
35. juni 2017 og ikke skulle have drøftet revisionspåtegningen af årsregn-skaberne for Virksomhed ApS 1 for år 2016 og 2017 med Sagsøger, ikke udgør formildende omstændigheder, idet overtrædelse af at reg-lerne i revisorlovens § 24, stk. 1 og 2, samt uafhængighedsbekendtgørel-sens § 2, stk. 1, nr. 5, som nævnt allerede foreligger, når der foreligger et direkte eller indirekte økonomisk forhold eller forretningsmæssig for-bindelse, som kan vække tvivl om en revisors uafhængighed hos en vel-informeret tredjemand. Sagsøgers anbringende om, at aktiviteten i Virksomhed ApS 2 alene var passiv, og at der af denne grund ikke skulle fore-ligge en ”reel” trussel mod hans uafhængighed som revisor, bestrides også. Spørgsmålet om aktiviteten i det fælles ejede selskab udgør ikke en for-mildende omstændighed. Det skal i den forbindelse fremhæves, at Virksomhed ApS 2 i 2016 og 2017 havde en balance på 993.113 kr. og materielle anlægsaktiver i form af 20.825 aktier i firmaet Virksomhed A/S 1 (bilag 3 og 4). Et samarbejde med en værdi på tæt ved en million kroner konstituerer en betydelig fælles økonomisk og forretningsmæssig interesse mellem parterne. 34 3.2 Udmålingen af bøden I forhold til selve udmålingen af bøden på kr. 100.000,- gøres det gæl-dende, at der ikke foreligger et grundlag for at tilsidesætte Revisornæv-nets udmåling af sanktionen. Sanktionen er fastsat efter Revisornævnets faste praksis for overtrædelse af habilitetsbestemmelserne. Af Revisor-nævnets Årsberetning for 2020 (ulitreret 1) fremgår følgende på s. 33, afsnit 6.4.3.2.1: ” Det fremgår af en række kendelser afsagt af Revisornævnet – både forud for og efter lovændringen med ikrafttræden den
36. juni 2016 – at Revisornævnet som udgangspunkt i førstegangstilfælde pålægger revisor en bøde 100.000 kr. for overtrædelse af habilitetsbestemmelserne. Endvidere afsagde Revisornævnet i beretningsåret 2019 to kendelser, hvor der pålagdes højere bøder og skete betinget frakendelse af godkendelsen som revisor. (16/2018; Kendelse af
37. december
38. Afgivet 15 erklæringer for 12 selskaber som inhabil. Særlig grov karakter. Bøde 500.000 kr. Be-tinget frakendelse i 5 år. 15/2018; Kendelse af
39. december
40. Afgivet 6 erklæringer for 4 selskaber. Særlig grov karakter. Bøde 300.000 kr. Betinget frakendelse i 3 år.)” Sanktionsfastsættelsen på kr. 100.000,- for førstegangsovertrædelse af reglerne i revisorlovens § 24, stk. 1 og 2, samt uafhængighedsbekendt-gørelsens § 2, stk. 1, nr. 5, følger derfor af fast praksis fra Revisornæv-net. Revisornævnet har ved fastsættelsen af sanktionen inddraget alle rele-vante omstændigheder og foretaget en lovlig skønsmæssig vurdering. Der kan i den forbindelse henvises til Østre Landsrets dom af
41. juni 2009 (U.2009.2571), hvoraf følgende fremgår: ” Det lægges til grund, at der sædvanligvis efter nævnets faste praksis fastsættes en bøde i sager af den foreliggende karakter på 100.000 kr., medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Da det ikke er godtgjort, at der ved nævnets bødefastsættelse ikke er foretaget en lovlig skønsmæssig vurdering af, om der i det konkrete tilfælde foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt, tages Revisornævnets påstand til følge.” Der kan desuden henvises til Østre Landsrets dom af
42. marts 2017 (U.2017.1982Ø), som indeholder lignende præmisser. 35 Det følger derfor af fast retspraksis, at der ikke er grundlag for at tilsi-desætte Revisornævnets sanktionsfastsættelse, når Revisornævnet – som i nærværende sag – har inddraget alle relevante omstændigheder og foretaget en lovlig skønsmæssig vurdering. Sagsøger gør imidlertid gældende, at Revisornævnets praksis på områ-det for revisorers førstegangsovertrædelser bærer præg af auto-matsanktionsfastsættelse, hvor skøn efter hans opfattelse ulovligt sættes under regel, og hvor mindre væsentlige overtrædelser sanktioneres lige så hårdt som grove og klare overtrædelser. Til støtte herfor har Sagsøger i sit processkrift af
43. oktober 2021, side 4-6 oplistet en række af Revisornævnets kendelser, hvor førstegangsovertrædelser sanktione-res med en bøde på kr. 100.000,-. I forlængelse heraf anfører Sagsøger, at Revisornævnet kun i én kendelse inden for de sidste par år har nedsat bødens størrelse som følge af formildende omstændigheder. Det forhold, at førstegangsovertrædelser efter Revisornævnets faste praksis som udgangspunkt sanktioneres med en bøde på kr. 100.000,-, er imidlertid ikke ensbetydende med, at Revisornævnet ikke har foreta-get en konkret vurdering af alle relevante omstændigheder i de forelig-gende sager. En ulovlig praksis ville tværtimod forudsætte, at Revisornævnet havde opstillet en ufravigelig regel, hvor alle førstegangsovertrædelser undta-gelsesfrit sanktioneredes med et bødepålæg på kr. 100.000,-. Dette er ikke tilfældet. Sagsøger ville i den sammenhæng tillige skulle godtgøre, at en sådan (ulovlig) forvaltning af revisornævnsbekendtgørelsens § 16 også konkret gjorde sig gældende i hans sag. Det er i sagens natur hel-ler ikke tilfældet. Der kan i denne sammenhæng henvises til U.2008.2195H, som angik spørgsmålet om, hvorvidt Justitsministeriet havde foretaget den efter retsplejelovens § 140, stk. 3, forudsatte konkrete vurdering af, om sagsø-geren (en advokat) efter afsluttet konkurs skulle have (gen)udleveret sin beskikkelse. Højesteret udtalte, at den måde, hvorpå Justitsministe-riet havde beskrevet sin praksis i den anfægtede afgørelse, fremtrådte som udtryk for en ufravigelig regel om, at udlevering kun kunne ske, hvis det blev dokumenteret, at der ikke længere bestod anmeldte krav i boet. Højesteret fandt imidlertid, at Justitsministeriet i den foreliggende sag havde foretaget det fornødne konkrete skøn. Ministeriet havde således lagt vægt på, at de bestående krav mod sagsøgeren var af ”en ikke ube-tydelig størrelse” , ligesom ministeriet havde inddraget den omstændig- 36 hed, at der var forløbet ca. 10 år, siden sagsøgeren blev erklæret kon-kurs – dog uden at dette forhold kunne føre til et andet resultat. Af Revisornævnets kendelse fremgår det, at nævnet ved bødefastsættel-sen ligeledes har foretaget et skøn, og at nævnet herved inddrog det af Sagsøger anførte om baggrunden for overtrædelsen, uden at dette gav anledning til at nedsætte bøden, ligesom nævnet konkret tog stilling til, hvorvidt der forelå omstændigheder, der kunne begrunde en forhøjelse af bøden. På baggrund af sagens relevante omstændigheder foretog Revisornæv-net således et konkret skøn og pålagde på den baggrund Sagsøger en bøde på kr. 100.000,-. Sagsøger har i sin oplistning af Revisornævnets kendelser i øvrigt hver-ken redegjort nærmere for de faktiske omstændigheder eller Revisor-nævnets begrundelser i de enkelte sager. En sådan summarisk gengi-velse godtgør ikke, at Revisornævnet skulle have en ulovlig praksis, hvor bødens størrelse ved førstegangsovertrædelser, som den i sagen foreliggende, udmåles uden hensyntagen til alle relevante (formildende eller skærpende) omstændigheder. Sammenfattende gøres det derfor gældende, at Sagsøger ikke har ført bevis for, at der er grundlag for at tilsidesætte sanktionsfastsættelsen på kr. 100.000,-. Revisornævnet har foretaget et skøn på grundlag af alle sa-gens relevante omstændigheder og vurderet, at der hverken foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, som kan begrunde, at bøden på kr. 100.000,forhøjes eller nedsættes. 3.3 Hjemvisningsspørgsmålet Sagsøger har til støtte for den mere subsidiære påstand om hjemvisning gjort gældende, at Revisornævnets begrundelse er forkert, idet der mel-lem parterne er uenighed om, hvorvidt Vidne var besty-relsesformand for Virksomhed ApS 1 fra
44. august 2008 til den
45. juni
46. Det forhold, at det af kendelsen fremgår, at det lægges ubestridt og er-kendt til grund, at Vidne var bestyrelsesformand i Virksomhed ApS 1 fra
47. august 2008 til den
48. juni 2018, på trods af at Sagsøger er uenig heri, betyder ikke, at Revisornævnets begrundelse er for-kert. 37 Det skal dog fremhæves, at det i begrundelsen anførte skal forstås såle-des, at det lægges ubestridt og erkendt til grund, at Vidne var registeret som bestyrelsesformand for Virksomhed ApS 1 i perioden fra
49. august 2008 til den
50. juni
51. Dette understreges også af, at Revisornævnet efterfølgende faktisk for-holder sig konkret til Vidnes erklæring af
52. januar 2021 (bilag 2) samt Sagsøgers bemærkninger om, at Vidnes ledelsespåtegning af årsregnskabet for Virksomhed ApS 1 var ”ren for-malitet” (bilag 1, side 11). Revisornævnet tilsidesætter imidlertid anbringenderne, idet de ikke kan tillægges bevismæssig vægt ved vurderingen af overtrædelsen af reglerne i revisorloven og uafhængighedsbekendtgørelsen. Men selv hvis dette ikke havde været tilfældet, ville forholdet være konkret uvæsentligt og ikke have betydning for kendelsens gyldighed. Revisornævnets kendelse af
53. april 2021 er derfor både gyldig og lov-lig, idet Revisornævnet har inddraget alle relevante omstændigheder og foretaget lovlig skønsmæssig afvejning. I den forbindelse skal det bemærkes, at domstolene normalt slet ikke prøver selve skønnet, dvs. i dette tilfælde Revisornævnets afvejning af lovlige kriterier over for hin-anden. Der kan i den forbindelse henvises til følgende afgørelser fra Højesteret: U.1997.827/2H, U.2004.819/2H, U.2007.1575H, U.2012.3640H, U.2013.369H og U.2015.3687H.” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Retten lægger efter bevisførelsen de samme faktiske omstændigheder til grund, som de der er anført i Revisornævnets kendelse. Der er efter indholdet af Revisornævnets kendelse ikke grundlag for at antage, at kendelsen beror på et forkert eller utilstrækkeligt grundlag. Spørgsmålet er herefter, om den bøde på 100.000 kr., som Sagsøger er pålagt af Revisornævnet, skal ændres til en advarsel eller ned-sættes. Bøden er pålagt for overtrædelse af revisorlovens § 24, stk. 1 og stk. 2, jf. be-kendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængig-hed § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 5, ved at Sagsøger revi- 38 derede og revisorpåtegnede årsregnskaberne for selskabet Virksomhed ApS 1 for regnskabsårene 2016 og 2017, hvor Vidne var bestyrelsesfor-mand, samtidig med at Sagsøger ejede Virksomhed ApS 2 sammen med Vidne, og for herved at have handlet i strid med god revisorskik. Retten lægger til grund, at der efter Revisornævnets praksis fastsættes en bøde på 100.000 kr. i sager som den foreliggende, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Det er ikke godtgjort, at Revisornævnets bødefastsættelse i den foreliggende sag er sket på et ufuldstændigt grundlag, eller at Revisornævnets skønsmæssige vurdering ved bødefastsættelsen er behæftet med retlige fejl, herunder at Re-visornævnets afgørelse ikke er proportional eller er udtryk for skøn under regel. Retten bemærker i den forbindelse, at de omstændigheder, som Sagsøger over for Revisornævnet har påberåbt sig til støtte for, at bøden skal nedsættes, efter det foreliggende er indgået i Revisornævnets afgørelse, og det er således ikke godtgjort, at der ved nævnets bødefastsættelse ikke er foreta-get en lovlig skønsmæssig vurdering af, om der i det konkrete tilfælde forelig-ger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt. Retten finder, at den begåede forseelse ikke kan anses for at være af mindre al-vorlig karakter, og der er heller ikke i øvrigt grundlag for at ændre den af Re-visornævnet fastsatte bøde på 100.000 kr. Herefter, og da der efter det anførte ikke er grundlag for at hjemvise sagen, ta-ges Revisornævnets frifindelsespåstand til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens genstand, karakter, omfang og udfald fast-sat til dækning af udgifter til advokatbistand med 20.000 kr. Revisornævnet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Revisornævnet frifindes. Sagsøger skal til Revisornævnet betale sagsomkostninger med 20.000 kr. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a. 2 Publiceret til portalen d. 03-02-2023 kl. 12:00 Modtagere: Sagsøger, Sagsøgte Revisornævnet, Advokat (H) Lars Merrild Hareskov, Advokat (H) Paw Fruerlund Jensen