BS-11386/2020-HJR Centralorganisationen af 2010 (CO 10) som mandatar for Dansk Musiker Forbund mod Det Kongelige Teater 24-02-2021 Resumé: Fastansatte og tidsbegrænset ansatte korsangere udførte ikke sammenligneligt arbejde, og der var derfor ikke tale om forskelsbehandling Det Kongelige Teaters operakor består af 40 fastansatte sangere. Disse sangere suppleres af korassistenter, der ansæt-tes tidsbegrænset, typisk for den enkelte operaforestilling. I henhold til et særskilt protokollat for korassistenterne afløn-nes de på grundlag af en minimumstimesats for de timer, hvor de udfører arbejde på teatret. Det følger endvidere af pro-tokollatet, at de – i modsætning til fastansatte medlemmer af operakoret – ikke er berettiget til bl.a. pension, løn under sygdom, barns første sygedag, betalt barsel og løn under ferie. Sagen angik, om vilkår i protokollatet vedrørende korassistenter stred mod § 4, stk. 1, i lov om tidsbegrænset ansæt-telse. Den påstand, som Centralorganisationen af 2010 (CO 10) havde nedlagt som mandatar for Dansk Musiker Forbund, indebar, at der skulle foretages en vurdering af, om gruppen af fastansatte sangere i Det Kongelige Teaters operakor og gruppen af tidsbegrænset ansatte korassistenter udførte samme eller tilsvarende arbejde. Højesteret fandt, at der ved vurderingen af, om der forelå en sammenlignelig situation, måtte lægges afgørende vægt på, at der var tale om kunstnerisk arbejde, hvor de ansattes kvalifikationer og færdigheder var af særlig betydning. Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra korsyngemester Vidne 5 og teaterchef Vidne 6, fandt Høje-steret ligesom landsretten, at det måtte lægges til grund, at de tidsbegrænset ansatte korassistenter som gruppe betrag-tet ikke besad tilsvarende kvalifikationer og færdigheder som gruppen af fastansatte korsangere. Højesteret tiltrådte her-efter, at gruppen af fastansatte medlemmer af Det Kongelige Teaters operakor og gruppen af tidsbegrænset ansatte kor-assistenter ikke var sammenlignelige. Vilkårene i protokollatet vedrørende korassistenter indebar som følge heraf ikke forskelsbehandling i strid med § 4, stk. 1, i lov om tidsbegrænset ansættelse. Højesteret kom herved til samme resultat som landsretten. /
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.