Obsah (4)

§ 44§ 51§ 52§ 4

RETTEN I VIBORG DOM afsagt den 9. februar 2022 Sag BS-31361/2020-VIB Genan A/S (advokat Søren Ehlert v/Advokatfuldmægtig 1) mod Laiderz ApS (advokat Dan Terkildsen v/Advokatfuldmægtig 2) Denne afgørel

§ 44). Dette betyder bl.a.

også, at de tolerancegrænser, der er anført i sagsøgers tekniske datablade (bilag 10 og bilag 11 sammenholdt med bilag B) således er de tolerancegrænser, som skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor sagsøger leverede de pågældende materialer til sagsøgte – og ikke på efterfølgende tidspunkter, hvor kunstgræsbanerne, hvorpå materialer er påfyldt, er taget i brug mv. De af sagsøgte rekvirerede tests (bilag D og E) er foretaget over et halvt år efter, at materialerne blev leveret og påfyldt kunstgræsbanerne. Resultaterne af disse tests kan således ikke anvendes til vurderingen af om materialerne havde en tolerancegrænse som anført i bi-lag 10, bilag 11 og bilag B mv. på leveringstids-punktet. I sammenhængen skal det fremhæves, at de mindre dele af materialerne – det vil sige bl.a. de dele af materialerne, der har en kornstørrelse, som er mindre end 3 mm – vil sive ned i og under kunstgræsbanen straks efter, at materialerne er påfyldt kunstgræsbanen. Dette vil bl.a. ske straks efter, at det regner første gang efter, at materia-lerne er blevet påfyldt kunstgræsbanerne, og det vil ligeledes ske i takt med, at kunstgræsbanerne anvendes. 7 5. Reklamation, undersøgelsespligt mv. Det gøres overordnet gældende, at den sagsøgte ikke har reklameret rettidigt vedrørende de påståede mangler, idet sagsøgte reklamerede over de påståede mangler første gang den 3. juni 2019. Det fremgår af punkt 7.1 i sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser, at sagsøgtes mangelskrav forudsætter, at sagsøgte har overholdt sine forpligtelser i henhold til CISG art. 38 og 39 korrekt. Det fremgår af CISG art. 38 (tilsvarende i

§ 51

), at køber (sagsøgte) har pligt til at foretage en undersøgelse af de leverede materialer så hurtigt som det efter omstændighederne er muligt (eller straks efter levering i henhold til

§ 51

). Det gøres derfor gældende, at sagsøgte skulle have foretaget en sådan undersøgelse af de leverede materialer (som sagsøgte påstår er mangelfulde) straks efter, at disse blev leveret i løbet af 2018, herunder straks efter den sidste leverance i efteråret

1. Der foreligger ikke dokumentation for, at sagsøgte har foretaget en sådan undersøgelse af det leverede materiale straks efter levering. Derimod reklamerer sagsøgte første gang over de påståede mangler i juni
2. Sagsøger har tidligere opfordret (opfordring 2 i proces-skrift 1) sagsøgte til at fremlægge dokumentation for, at sagsøgte skulle have reklameret tidligere (såfremt sagsøgte mener dette). Denne opfordring ses dog ikke opfyldt, og det gøres derfor gæl-dende, at dette skal tillægges processuel skadevirkning for sagsøgte, jf. også retsplejelovens § 344, stk.
3. Endvidere fremgår det af CISG art. 39, at køber (sagsøgte) mister adgangen til at gøre mangler gældende, såfremt køber (sagsøgte) ikke reklamerer inden for rimelig tid efter, at køber (sagsøgte) har opda-get eller burde have opdaget de påståede mangler. Tilsvarende fremgår det af

§ 52

, at køber (sagsøgte) mi-ster adgang til at påberåbe sig mangler, såfremt køber (sagsøgte) ikke reklamerer straks efter, at køber (sagsøgte) har opdaget eller burde have opdaget manglen. Det gøres gældende, at sagsøgte burde have foretaget en undersø-gelse af de materialer, som sagsøgte påstår er mangelfulde, straks ef-ter, at disse blev leveret i

1. Det gøres i forlængelse heraf tillige gældende, at sagsøgte har eller burde have opdaget de påståede mangler ved denne undersøgelse. Derfor gøres det tillige gældende, 8 at sagsøgte – for at kunne gøre de påståede mangler gældende – skulle have reklameret herover straks efter denne undersøgelse – det vil sige straks efter de respektive leveringstids-punkter i 2018, herun-der i efteråret
2. Sagsøgte reklamerede dog først over de påståede mangler i juni 2018 – det vil sige mere end et halvt år efter, at sagsøgte skulle have reklameret over den sidst leverede leverance, og næsten 1 år efter, at sagsøgte skulle have reklameret over de først leverede leverancer. Det gøres derfor gældende, at sagsøgtes krav som følge af de af sagsøgte påståede mangler under alle omstændigheder er bortfaldet som følge af, at der ikke er foretaget rettidig reklamation, jf. således CISG art. 39 sammenholdt med CISG art. 38 (alternativt

§ 52

sammenholdt med

§ 51). 6.

Forældelse mv. Af sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser fremgår det af punkt 9 (med overskriften ”Forældelse” mv.), at købers (sagsøgers) krav mod sælger (sagsøger) – uanset hjemmel – bortfalder 1 år efter de opstår, og ikke kan gøres gældende herefter. Det gøres gældende, at den pågældende bestemmelse er en forældelsesregel – og ikke en reklamationsregel, og at parterne således har fraveget forældelseslovens sædvanlige forældelsesfrister til skade for køber (og til fordel for skyldneren, som i dette tilfælde er sagsøger, idet der er tale om påståede mangelskrav vedrørende de af sagsøger leverede materialer), jf. forældelseslovens § 26. Det gøres derfor gældende, at såfremt sagsøgte skulle have afbrudt denne forældelsesfrist på 1 år, så skulle sagsøgte have foretaget forældelsesafbrydende skridt i henhold til forældelseslovens regler in-den udløbet af 1 års-fristen. Det gøres gældende, at de påståede mangler – såfremt Retten måtte finde, at der er mangler – ved de af sagsøger leverede materialer, var opstået allerede på de respektive leveringstidspunk-ter i løbet af 2018. Det skal dog understreges, at sagsøger fortsat bestrider, at de af sagsøger leverede materialer var mangelfulde, jf. også ovenfor. Idet sagsøgte ikke foretog forældelsesafbrydende skridt inden for den ovenfor nævnte 1 års-frist, gøres det således gældende, at ethvert af sådanne modkrav, som sagsøgte påstår at have mod sagsøger, li- 9 geledes er bortfaldet som følge af forældelse. Der henvises herudover til det ovenfor anførte vedrørende manglende reklamation. 7. Bemærkninger til skønserklæring mv. Det gøres overordnet gældende, at bevisværdien af det afholdte syn og skøn er meget begrænset, idet de pågældende tests således er fo-retaget mere end 3 år efter, at de pågældende materialer blev leveret til sagsøgte, og dermed formentlig også mere end 3 år efter, at de pågældende materialer blev påfyldt de pågældende kunstgræsbaner. Sagsøger (og Retten) kan således ikke med sikkerhed vurdere, hvorvidt de ved syn og skøn foretagne tests er relevante i forhold til at vurdere, hvorvidt de pågældende materialer var mangelfulde på de respektive leveringstidspunkter i 2018, herunder i efteråret 2018, som er de tidspunkter, hvor mangelsvurderingen skal foretages for de pågældende leverancer henholdsvis, jf. ovenfor. Dette skyldes bl.a., at sagsøger (og Retten) ikke kan vide om (

1. i)det af sagsøger leverede materialer faktisk blev påfyldt de pågældende baner og givet fald om dette skete korrekt og (
2. ii)der efterfølgende er påfyldt andet og flere materialer på banerne. Endvidere gøres det gældende, at anvendelse af banerne, samt almindelige vejrforhold har medført, at de mindre dele af materialerne er sivet ned i kunstgræsbanerne og eventuelt væk fra kunstgræsbanerne mv. For så vidt angår de ved de pågældende syn og skøn foretagne tests af de i sagen omhandlede kunstgræs-baner, bemærkes det, at skønsmanden forud for foretagelse af de pågældende tests ikke havde indkaldt parterne til skønsforretning, og der foreligger endvidere ikke dokumentation for, at de pågældende tests faktisk er foretaget på de kunstgræsbaner, hvor de i sagen omhandlende materialer er påfyldt. Der henvises ligeledes til det ovenfor anførte om de forhold, der kan og måtte være indtrådt på de pågældende kunstgræsbaner i tiden mellem tidspunktet for påfyldningen af materialerne på kunstgræs-banerne og tidspunktet, hvor de pågældende tests blev foretaget. Til-svarende fremgår det ikke af de af skønsmanden udarbejdede rap-porter, hvorvidt de pågældende test er foretaget i overensstemmelse med internationale standarder, herunder i henhold til FIFAs manua-ler mv. Sammenfattende gøres det derfor gældende, at det foretagne syn og skøn alene kan tillægges meget begrænset bevismæssig betydning. Det gøres derfor gældende, at sagsøgte ikke har dokumenteret at have lidt et tab som påstået, og det gøres derfor gældende, at 10 sagsøgte ikke kan foretage modregning af krav af nogen art i sagsøgers krav, jf. ligeledes ovenfor. For så vidt angår skønsmandens besvarelse af de af parterne stillede spørgsmål, bemærkes dog følgende: I de af skønsmanden udarbejdede rapporter (”Report No 12092/5210” og ”Report No 12093/5211”) henvises der på side 3 i begge rapporter under kolonnen ”Declaration” til ”FIFA Report 18331/6543” i forbindelse med vurderingen af, om det af sagsøger le-verede materialer opfylder visse krav til kornstørrelser mv. Det be-mærkes, at denne deklaration ”FIFA Report 18331/6543” ikke er en del af aftalegrundlaget mellem parterne, og de heri angivne kornstør-relse mv. er ikke oplysninger, som sagsøger har givet vedrørende de leverede materialer. Den nævnte deklaration kan således ikke lægges til grund ved vurderingen af om de af sagsøger leverede materialer er mangelfulde mv. Det fremgår af figurerne/graferne øverst på side 3 i begge rapporter, at ca. 75 % af de testede materialer har en kornstørrelse i intervallet 1,4 mm – 3,00 mm. På side 20 i bilag 12 (FIFA Quality Programme for Football Turf – Handbook of Requirements (October 2015 Edition)) fremgår en angivelse af, hvorledes de almindelige krav/standarder vedrørende fordeling af korns-tørrelse skal fastsættes. Det fremgår bl.a. under ”Performance infill” og ”Stabilising infill” , at mindst 60 % af de testede materialer skal have kornstørrelse mellem henholdsvis ”d” og ”D” . ”d” er en angivelse af den nedre grænse for kornstørrelse, som leverandøren (i dette tilfælde sagsøger) har angivet vedrørende tolerancegrænse. ”D” er en angivelse af den øvre grænse for kornstørrelse, som leverandøren (i dette tilfælde sagsøger) har angivet vedrørende tolerancegrænse. Sagsøger har her angivet henholdsvis 1,4 mm og 3,0 mm, jf. bl.a. bilag 10 og 11. I FIFAs system svarer dette til henholdsvis 1,6 mm og 3,15 mm, der således er de tilsvarende angivelser, som FIFA opererer med i sammenhængen. Den ovenfor nævnte angivelse af, at mindst 60 % af de testede materialer skal have kornstørrelse mellem de anførte ”d” og ”D” er den tolerancegrænse, som de testede materialer skal have på den pågældende kunstgræsbane efter, at kunstgræsbanerne er taget i anven-delse – det vil sige bl.a. på det tidspunkt, hvor testene ved syn og skøn er foretaget. Som det er anført i sagsøgers tidligere processkrif- 11 ter, indikerer angivelsen af, at mindst 90 % af materialerne skal ligge i det pågældende interval (jf. bilag C), at mindst 90 % af materialerne skal have en kornstørrelse i det pågældende interval på leveringstidspunktet – og ikke på testtidspunktet. Som anført ovenfor, fremgår det således af testrapporterne ved syn og skønnet, at ca. 75 % af de testede materialer har en kornstørrelse i intervallet 1,4 mm – 3,0 mm. De testede materialer opfylder derfor under alle omstændigheder FIFAs krav i bilag 12. Det gøres på denne baggrund gældende, at de af sagsøger leverede materialer ikke er mangelfulde, men således fuldt ud er kontraktsmæssige. Der henvises i øvrigt til den som bilag 13 fremlagte rapport (rapport nr. ACA-2022003) udarbejdet af Udenlandsk virksomhed, der konkluderer det samme. Mht. skønsmandens besvarelse af spørgsmål ID, skal det for så vidt angår punkt B heri bemærkes, at det i sagen omhandlende vedrører ”field tests” , og ikke eksempelvis ”Product identification tests” , som det ser ud til, at skønsmanden har forudsat ved besvarelse af spørgsmål ID. Der henvises til det ovenfor anførte vedrørende bilag 12, herunder side 20 heri, hvoraf det således frem-går, at ved de såkaldte ”field tests” skal mindst 60 % af de testede materialer skal have kornstørrelse mellem de anførte ”d” og ”D” mv. Mht. skønsmandens besvarelse af spørgsmål IH, bemærkes det, at de rapporter (sagens bilag D og E) således ikke henviser til en anerkendt metode vedrørende foretagelse af field tests. De pågældende rappor-ter er således ikke udarbejdet på baggrund af eksempelvis FIFAs standarder, som fremgår af bilag 12 mv. Det gøres derfor gældende, at de pågældende rapporter under alle omstændigheder ikke kan danne grundlag som dokumentation for, at de af sagsøger til sagsøgte leverede materialer skulle være mangelfulde, som påstået af sagsøgte. 8. Renteberegning Det gøres gældende, at sagsøger er berettiget til at beregne rente af de forfaldne fakturakrav med 1,5 % pr. påbegyndt måned efter de enkelte forfaldsdage, idet sådan rentesats er aftalt, og subsidiært, at sådan rentesats og rentevilkår i overensstemmelse med kutyme in-den for branchen, jf. herved rentelovens § 1, stk. 3. Det gøres gæl-dende, at sagsøger er berettiget at beregne rente af rykkergebyr, inkassogebyr og kompensationsgebyr fra 30 dage efter påkravet af 12 den 26. maj 2020, det vil sige fra 25. juni 2020, jf. rentelovens § 3, stk. 2. Såfremt Retten måtte finde, at sagsøger ikke er berettiget til at beregne rente af de forfaldne fakturakrav med 1,5 % pr. påbegyndt måned efter de enkelte forfaldsdage som anført i de enkelte fakturaer, gøres det gældende, at sagsøger i stedet er berettiget til at beregne procesrente heraf fra 30 dage efter de enkelte fakturadatoer hen-holdsvis, jf. rentelovens § 3, stk. 2. ...” Laiders ApS har i sit påstandsdokument anført: "... 3. ANBRINGENDER 3.1 Sagsøger har leveret et mangelfuldt produkt Det kan indledningsvist lægges til grund, at der mellem parterne er indgået aftale om sagsøgers levering af granulat af varianten "GENAN MEDIUM". På sagsøgers hjemmeside fremgår det, at denne variant af gummigranulatet består af en blanding af partikelstørrelser fra 1,4 mm 3,0 mm, hvilket er dokumenteret ved det fremlagte bilag A. På baggrund af et eksempel på en sigteanalyse, som tillige fremgår af sagsøgers hjemmeside, at den pågældende variant har en tolerancegrænse på 90%, hvilket indebærer, at minimum 90% af det leverede granulat, skal have en partikelstørrelse i intervallet 1,4 mm – 3,0 mm. Dette er dokumenteret ved fremlagte bilag B. Sagsøger er derimod af den opfattelse, at parterne ikke i forbindelse med leverancen indgik aftale om, at det pågældende produkt var underlagt en bestemt tolerancegrænse, og til støtte herfor har sagsøger henvist til konklusionen i ACA-rapporten (bilag 9). Dette er imidlertid ikke korrekt, eftersom sagsøger netop selv angiver i den af fremlagte sigteanalyse af GENAN MEDIUM (bilag 2), at » Minimum 90% af materialet ligger inden for det kornfordelingsinterval, der er angivet i det tekniske blad.«. Sagsøgers tekniske datablad vedrørende GENAN MEDIUM er fremlagt som bilag C. Det kan derfor lægges til grund, at tolerancegrænsen for det bestilte produkt er en del af parternes aftalegrundlag, og at sagsøgte derfor har indgået aftalen under klar forudsætning af, at den bestilte levering 13 gummigranulater opfyldte mindstekravet på 90%, der indgår i produk-tets specifikation. På baggrund af 3 udtagne prøver kan det i henhold til ACA-rapporten – som sagsøger selv har fremlagt i sagen – konstateres, at alene 80,62 – 83,72 % af produktet befinder sig inden for det pågældende kornfordelingsinterval, ligesom en tilsvarende analyserapport fra KIWA ISA Sport Nordic (bilag D) konkluderer, at 17,8% og 16,28% af henholdsvis 7’er banen og 11’er banen er i størrelsesordenen 3,15 mm – 4,0 mm og dermed uden for det specificerede interval. Det fremgår ligeledes af resultaterne fra sigteprøve, som sagsøgtes kunde har foretaget den 27. maj 2019, at gummigranulatet ikke over-holdt den af sagsøger anførte tolerancegrænse. Der foreligger således flere undersøgelser, som alle konkluderer, at det af sagsøger leverede gummigranulatet af varianten GENAN MEDIUM ikke opfylder den oplyste tolerancegrænse. Denne konklusion understøttes nu også af en skønserklæring i sagen, eftersom skønsmandens analyser og besvarelser i erklæringen af 3. januar 2022 entydigt lægger fast, at det af sagsøger leverede gummigranulat væsentligt afviger fra den tolerancegrænse, som opstilles af FIFA, såvel som den tolerancegrænse sagsøger selv har markedsført, solgt og leveret denne variant af produktet i henhold til. På denne baggrund gøres det gældende, at det af sagsøger leverede gummigranulat er mangelfuldt i henhold til sagsøgers egne specifikationer. Sagsøger har i sagen anført, at analyseresultaterne vedrørende den væsentlige afvigelse fra tolerancegrænsen ikke kan anvendes til vurderin-gen af, om materialerne opfyldte den pågældende tolerancegrænse på leveringstidspunktet. Det er sagsøgers opfattelse, at de mindre dele af materialerne er sivet ned i og under kunstgræsbanen straks efter påfyldning, og sagsøger anfægter derfor undersøgelserne og testresultaterne, idet der – efter sagsøgers mening – ikke tages højde for den for-skel i fordelingen af delene alt efter størrelsen. Dette synspunkt finder dog ikke støtte nogen af de undersøgelser, der er foretaget i sagen, og ligesom synspunktet på ingen måde anføres som eventuel forklaring til den konstaterede afvigelse i tolerancegrænsen – hverken i de fremlagte rapporter, i den netop modtagne skønserklæring eller af de til skønserklæringen hørende analysetests. Såfremt tidspunk-tet for leveringen af granulatet skulle være afgørende for undersøgelsen 14 af, hvorvidt leverancen opfylder de foreliggende minimumskrav til forskel i kornstørrelse, må det forventes, at skønsmanden – eller nogen de øvrige fagkyndige – ville have påpeget tidsintervallet som en mulig år-sag til de konstaterede afvigelser. Der foreligger intet grundlag for at antage, at en påstået nedsivning af de mindre dele af materialerne skulle have indflydelse på det pågæl-dende granulats overskridelse af tolerancegrænsen. 3.2 Sagsøgte har et gyldigt modkrav Der foreligger således mangler ved det gummigranulat, som de pågældende kunststofbaner er blevet anlagt med, og eftersom disse mangler, herunder den markante afvigelse fra den oplyste og aftalte tolerancegrænse, medfører, at banerne ikke kan benyttes som tilsigtet, er der behov for genanlæggelse af banerne. Alene omkostningerne forbundet med at fjerne det leverede granulat, herunder udgifter til transport og deponi, for herefter at anlægge nyt granulat anslås minimum at andrage NOK 550.000-750.000, og eftersom behovet herfor er en direkte følge af manglerne ved det af sagsøger leverede granulat, er det naturligvis sagsøger, som skal afholde disse genanlægningsomkostninger. Det bemærkes i øvrigt, at ovenstående estimat er eksklusive udgifter til erhvervelse af nyt granulat, hvorfor de samlede genanlægningsomkostninger må forventes at være væsentligt højere. 3.3 Sagsøger har reklameret over manglerne i overensstemmelse med

§ 52, jf.

§ 51 Under sagens forberedelse har sagsøger til støtte for sin påstand endvidere gjort gældende, at sagsøgte ikke skulle have reklameret rettidigt over manglerne ved gummigranulatet, herunder »straks«, og derfor skulle have fortabt sin ret til gøre manglerne gældende, jf.

§ 52´, stk.

1, 2. pkt. Det skal i denne sammenhæng bestrides, at sagsøgte under nogen omstændigheder skulle have fortabt retten til at gøre de konstaterede mangler gældende under henvisning til manglende rettidig reklama-tion. 15 Parterne er enige om, at der er tale om et handelskøb, jf.

§ 4

, og sagsøgte derfor som udgangspunkt har været forpligtet til at rekla-mere over mangler ved leverancen »straks«.

§ 52

om reklamation skal naturligvis læses i sammenhæng med

§ 51

angående købers pligt til at undersøge salgsgenstanden, efter han har modtaget denne, eftersom reklamationsfristen i henhold til § 52 begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor køberen ved foretagelse af undersøgelse burde have opdaget manglen. Kravene til omfanget af den undersøgelse, som køberen forpligtes til at foretage efter

§ 51afhænger bl.a.

af brancheforhold og eventuelle kutymer. I den foreliggende sag er der tale om mangler, som alene har været mulige at konstatere i forbindelse med en omfattende sigteanalyse af det leverede gummigranulat. Det kan derfor uden videre lægges til grund, at der er tale om mangler, som sagsøgte på ingen måde kan forventes at have konstateret, da han modtog leverancen. Spørgsmålet må herefter være, hvorvidt sagsøgte efter

§ 51

har været underlagt en forpligtelse til at undersøge granulatleverancen i et sådant omfang, at afvigelsen fra tolerancegrænsen var blevet konstateret tidligere. Sagsøgte har efter

§ 51

alene været forpligtet til at foretage en undersøgelse, »som ordentlig forretningsbrug kræver«. Der kan i denne forbindelse henvises til U 1979.518 H, hvor køberen flere måneder efter modtagelse af en parti fløjlsbukser reklamerede over mangler ved partiet, herunder at partiet ikke holdt de foreskrevne standardmål. Højesteret fandt, at køberen havde reklameret rettidigt under hensyntagen til manglernes beskaffenhed, hvis omfang først vi-ste sig efterhånden. Tilsvarende kan der med rette henvises til U 1988.1068 S, hvor det ikke kunne forlanges – end ikke af en fagmand – at manglerne ved et garn til forarbejdning af tæpper ikke blev opdaget ved den umiddelbare besigtigelse af garnet. Købernes reklamation, der skete umiddelbart efter, at manglerne viste sig i produktionen, fandtes derfor at være rettidig. Det synes således at være afgørende for vurderingen, hvorvidt der er tale om mangler, som sagsøger kunne eller burde have kunnet konsta-tere ved modtagelsen af leverancen af granulatet. 16 Manglerne ved granulatet udgøres helt konkret af en afvigelse fra den tolerancegrænse i forhold til kornstørrelsen, som parterne indgik aftale om. Det synes selvsagt, at sagsøger ikke har været i stand til at under-søge og konstatere sådan en mangel umiddelbart ved leveringen, lige-som der næppe kan siges at foreligge at pligt for sagsøger om at fore-tage en sigteanalyse, hver eneste gang sagsøger modtager en leverance af gummigranulatet, blot for at sikre at kornstørrelsesfordelingen ligger inden for det aftalte interval. Det skal understreges, at det påhviler sagsøger at løfte bevisbyrden for, at det skulle være kutyme inden for branchen, at der foretages en sigteanalyse ved hver leverance af det pågældende produkt. Sagsøger har ikke fremført dokumentation til støtte for, at dette skulle være tilfældet, og denne bevisbyrde er således ikke løftet. Retspraksis vidner da også om, at en køber normalvis ikke fortaber ret-ten til at reklamere over mangler, som enten først kan konstateres en række måneder efter ibrugtagen og/eller mangler, som hverken køber – eller en fagmand – kan forventes at have konstateret ved leveringen. Skønsmandens besvarelse af Spørgsmål II understøtter tillige, at der er tale mangler, sagsøgte næppe kunne forventes at have konstateret eller undersøgt nærmere i forbindelse med påfyldning af materialet på banerne. På denne baggrund gøres det gældende, at der er tale om mangler, som sagsøgte ikke efter

§ 51

har været forpligtet til at undersøge ved leveringen, og sagsøgtes reklamation ca. et halvt år herefter er derved at anse for rettidig, jf.

§ 52

. 3.4 Sagsøgers rentekrav har ikke hjemmel i parternes aftalegrundlag Siden sagens anlæg har sagsøger påstået sig berettiget til at beregne renter af de forfaldne fakturakrav med 1,5% pr. påbegyndt måned, og til støtte herfor har sagsøger anført, dels at dette rentevilkår skulle være aftalt mellem parterne, dels at dette rentevilkår er i overensstemmelse med kutyme inden for branchen. Sagsøger har imidlertid ikke fremført dokumentation for nogen af delene. Det fremgår ingen steder i parternes aftalegrundlag, at sagsøger skulle være berettiget til en forretning af fakturabeløbene på 1,5%. Det frem-går alene på de fremsendte fakturaer, at ” Rente ved for sen betaling udgør 1,5% pr. påbegyndt måned” 17 De af sagsøger udstedte fakturaer udgør i sagens natur ikke en del af parternes aftalegrundlag, eftersom fakturaerne ikke har været genstand for forhandlinger mellem parterne, men derimod alene er et ensidigt udarbejdet og udstedt dokument af sagsøger, som naturligvis ikke kan skabe yderligere forpligtelser for sagsøgte, udover hvad der følger af parternes forudgående aftale. Såfremt en faktura eksempelvis indehol-der et samlet beløb, der overstiger den pris, som parterne tydeligvis er blevet enige om forud for fakturaens udstedelse, vil en sælger naturlig-vis heller ikke kunne støtte ret på det (over)fakturerede beløb ved blot at henvise til ordlyden i den pågældende faktura. Af sagsøgers salgs- og leveringsbetingelser (bilag 4) fremgår da heller intet om en forrentning på 1,5% i tilfælde af for sen eller manglende betaling, idet der tværtimod fremgår af § 5.1., at ” Hvis Køber misligholder sin betalingsforpligtelse, er køber forpligtet til at betale rente i overensstemmelse med renteloven. Alle krav om erstatning og andre rettigheder, som vi måtte have i henhold til gældende lov, skal forblive upåvirkede, herunder men ikke begrænset til vores ret til at træde tilbage fra kontrakten.” I overensstemmelse med sagsøgers egne salgs- og leveringsbetingelser er sagsøger således alene berettiget til at opkræve renter efter rente-lovens regler herom. Sagsøger mener imidlertid at have hjemmel til at kræve den påståede rentesats i rentelovens § 1, stk. 3, eftersom dette rentevilkår angiveligt skulle være en kutyme inden for branchen. Dette synspunkt har sagsø-ger dog hverken uddybet yderligere eller fremlagt nærmere dokumen-tation til støtte for, og eftersom det påhviler sagsøger at løfte bevisbyr-den for, at et rentevilkår af en kutyme inden for den pågældende bran-che, må dette synspunkt uden videre afvises. Det gøres derfor gældende, at sagsøger ikke er berettiget til at beregne renter af de forfaldne fakturabeløb på 1,5% pr. påbegyndt måned. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat 18 Der er mellem parterne enighed om, at Laiderz har købt produktet ”Genan medium” , og at dette produkt er forbundet med en tolerancegrænse på 90 %, hvil-ket indebærer, at 90 % af det leverede granulat skal have en partikelstørrelse på mellem 1,4 mm og 3,0 mm. Tolerancegrænsen fremgår tillige af det tekniske datablad og af Genans sigteanalyse vedrørende det pågældende produkt. Produktet skulle bruges på to kunstgræsbaner – en 7’er-bane og en 11’er-bane – anlagt i Kløfta idræts- og aktivitetspark, der er beliggende i Ullesaker kommune i Norge. Der har under sagens forberedelse været afholdt syn og skøn ved en af retten udpeget skønsmand. Det fremgår af skønsrapporten, at det leverede granulat hverken på 7’er-banen eller på 11’er-banen opfylder minimumskravet om, at 90 % af granulatet skal falde inden for størrelsesintervallet 1,4 – 3,0 mm., idet mere end 10 % af granu-latet har en kornstørrelse over 3,15 mm. Skønsmandens testresultat vedrørende 7’er-banen viser et kornfordelingsinterval på 1,6 – 4,0 mm og vedrørende 11’er-banen et kornfordelingsinterval på 2,0 – 4,0 mm. Retten lægger herefter til grund, at det af Genan leverede produkt ikke lever op til den aftalte tolerancegrænse. Genan har ikke dokumenteret, at nedsivning af de mindre dele af materialerne skulle have indflydelse på det pågældende granulats overskridelse af tolerancegrænsen, og at skønsmandens analyseresultater vedrørende afvigelsen fra tolerancegrænsen derfor ikke kan anvendes ved vurderingen af, om materialerne opfyldte tolerancegrænsen på leveringstidspunktet. På den anførte baggrund er det bevist, at det af Genan leverede produkt var mangelfuldt. Vidne 2 har forklaret, at Laiderz ved modtagelsen af produktet kon-trollerede fragtbrev, datablad og labels på sækkene, ligesom man ”havde en hånd i sækken” . Da der er tale om mangler ved produktet, som Laiderz ikke har været i stand til at konstatere umiddelbart ved leveringen, er Laiderz’ rekla-mation ca. et halvt år senere rettidig. Da omkostningerne forbundet med at fjerne det leverede granulat, herunder udgifterne til transport og deponi må antages at overstige det påstævnte beløb, og da Laiderz alene har gjort modkrav gældende til kompensation, tager retten Laiderz’ frifindelsespåstand til følge. 19 Efter sagens udfald skal Genan betale sagsomkostninger til Laiderz med 30.000 kr. og NOK 15.000 med omvekslingsdato den 9. februar 2022. Beløbet på 30.000 kr. vedrører udgifter til advokatbistand og er ekskl. moms, da Laiderz er momsregistreret, mens beløbet på NOK 15.000 vedrører udgifter til syn og skøn. Ret-ten har ved fastsættelsen af beløbet, der vedrører udgifter til advokatbistand, lagt vægt på sagens værdi, hovedforhandlingens varighed og det forhold, at der har været afholdt syn og skøn i sagen, som parterne dog ikke har deltaget i. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Laiderz ApS, frifindes Sagsøgeren, Genan A/S, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Laiderz ApS med 30.000 kr. og NOK 15.000 med omvekslingsdato den 9. februar 2022. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.