RETTEN I AARHUS KENDELSE afsagt den 18. maj 2020 Sag BS-2108/2019-ARH Sagsøger A/S (advokat John Korsø Jensen) (advokat Jens Ahrendt) mod Sagsøgte (advokat Frank Bøggild) (advokat Søren Lundsgaard) De

§ 341

a samt lovforarbejderne har udtømmende reguleret spørgsmålet om parters adgang til at fremlægge ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer. Udgangspunktet er herefter (fortsat), at erklæringer indhentet efter sagens anlæg alene kan fremlægges, hvis parterne er enige herom, og retten tillader erklæringen fremlagt, jf. herved blandt andet U.2019.1557Ø…” / 6 Sagsøger A/S har blandt andet anført følgende: I processkrift af 4. september 2019: ”…4.1.1 Sagsøgeren gør gældende: (

1. i)At den af sagsøgte i duplikken foretagne beskrivelse af faktum, jfr. de ovenfor under p. 2.1.1 anførte citater, omkring indholdet, forståelsen samt retsvirkningen af bilag 47 er ikke retvisende; (
2. ii)At den som bilag 47 fremlagte tabsopgørelse er ikke en uafhængig sagkyndig erklæring, omfattet af retsplejelovens §

§ 341a, men må reelt anses som hidrørende fra sagsøgeren, jfr.

U 2018.1611V, hvor det blev statueret, at de anførte bestemmelser i retsplejeloven ikke omfattede hvad der kunne anses som parter-nes egne erklæringer; (iii) At der, som allerede beskrevet ovenfor under p. 3, er tale om en beregning af et tab, baseret på en række af sagsøgerens vurderin-ger, forudsætninger og konklusioner i stævningen, der er lagt til grund af PwC (Person 1) som ved løsning af en sådan opgave på disse præmisser, ikke kan anses som uafhængig af sagsøgeren, hvad der heller ikke er gjort gældende af sagsøgeren; (

1. iv)At grundpræmisserne for at kunne karakterisere bilag 47 som en sagkyndig erklæring i retsplejelovens forstand således ikke er til stede i den konkrete sag, idet der ikke er tale om en bedømmelse af tekniske, økonomiske eller lignende forhold, der er foretaget af en sagkyndig tredjemand, der er uafhængig af sagsøgeren, jfr. Forståelsen heraf beskrevet af Erik Hørlyck i U 2014B.355 (Fri bevisførelse og sagkyndige erklæringer), der bl.a. herom anfører: ”…Begrebet sagkyndige erklæringer omtales ikke i retsplejeloven. Ved en sagkyndig erklæring forstås almindeligvis en af sagen uafhængig og præsumptivt sagkyndig tredjepart afgivet bedømmelse af tekniske, økonomiske og lignende forhold, der ikke indhentes efter reglerne om syn og skøn, og som har til formål at tjene til be-vis i en retssag…” … (
2. vi)At supplerende bemærkes, at de poster, der fremgår af tabsopgørelsen (bilag 47) - Grundfos, Bosch Rexroth og IE1 stemplet som IE2 motorer - allerede er beskrevet udførligt i stævningen (p. 3.2, p. 3.3 og p. 3.7), jfr. i øvrigt ovenfor under p. 3.2.7; / 7 (vii) At den væsentligste ændring af de enkelte talmæssige opgørelser, der foreligger, kan ses ved en sammenligning mellem talopgørelserne indeholdt i stævningen og i replikken (bilag 47), og er indeholdt ovenfor under p. 3.2.7 (viii) At sagsøgte synes at antage, at der ikke efter retsplejelovens § 358, jfr. § 356 for en part er en ubegrænset adgang til efter anlæg af en retssag og indtil forberedelsens afslutning, jfr. retsplejelovens § 356, at ændre påstande og anbringender; (
3. ix)At det er i overensstemmelse med retsplejeloven, at en part så-vel er berettiget til at forhøje eller reducere de krav og påstande samt anbringender, der er indeholdt i en stævning, indtil forbere-delsens afslutning, jfr. retsplejelovens § 358, jfr. § 356; (
4. x)At en antagelse fra sagsøgtes side om, at bestemmelserne i retsplejelovens § 358, jfr. § 356 skulle begrænse adgangen for en part til at foranledige en tabsopgørelse udarbejdet på baggrund af partens egne vurderinger, forudsætninger og konklusioner og fremlægge denne tabsopgørelse som vedkommende parts opfattelse under sagens forberedelse, hvilket reelt vil være en følge af sagsøgtes påstand i relation til bilag 47, hvilket vil være uden noget retlig grundlag; (
5. xi)At sagsøgtes opfattelse som afspejlet af den af sagsøgte nedlag-te påstand om at bilag 47 skal udgå af sagen, vil, hvis den tages til følge, dermed have til konsekvens, at der derved ville blive etable-ret en ikke lovhjemlet adgang til under sagsforberedelsen at be-grænse mulighederne for en part til at foretage kumulation af kon-nekse krav mellem de samme parter, jfr. retsplejelovens § 249 om objektiv kumulation, jfr. i øvrigt ovenfor under (
6. ix)og (x). 4.1.2 Sagsøgeren gør gældende i relation til det af sagsøgte påberåbte lovgrundlag: (
7. i)At når sagsøgte i citatet i p. 3.1.1 under p. 3.7 anfører, at bestemmelserne fra 2016 i retsplejelovens §

§ 341

a samt lovforarbejderne udtømmende har reguleret spørgsmålet om parters ad-gang til at fremlægge ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer samt at adgangspunktet er herefter (fortsat), at erklæringer indhen-tet efter sagens anlæg alene kan fremlægges, hvis parterne er enige herom, og retten tillader erklæringen fremlagt er denne konklusion ikkeretvisende i den konkrete sag, da der som anført ikke er tale om en ensidigt indhentet sagkyndig erklæring, jfr. ovenfor under p. 3.2.1 og p. 3.2.2; / 8 (ii) At når sagsøgte i citatet i p. 3.1.1 under p. 3.7 henviser til retsplejelovens §

§ 341

a bestrides det, at de nævnte bestemmelser finder anvendelse i relation til indholdet af dels stævnin-gens talmæssige opgørelser, dels de i bilag 47 anførte talmæssige opgørelser; (iii) At Erik Hørlyck i U 2014B.355 (Fri bevisførelse og sagkyndige erklæringer) bl.a. anfører om begrebet sagkyndige erklæringer: 2. Begrebet sagkyndige erklæringer Begrebet sagkyndige erklæringer omtales ikke i retsplejeloven. Ved en sagkyndig erklæring forstås almindeligvis en af sagen uaf-hængig og præsumptivt sagkyndig tredjepart afgivet bedømmelse af tekniske, økonomiske og lignende forhold, der ikke indhentes ef-ter reglerne om syn og skøn, og som har til formål at tjene til bevis i en retssag…” (iv) At den som bilag 47 fremlagte tabsopgørelse/beregning udarbejdet af PwC, også i lyset af det under p. (iii) anførte, er ikke en sagkyndig erklæring omfattet af retsplejelovens §

§ 341

a. (v) At domme vedrørende indhentelse af sagkyndige erklæringer før og efter indførelse af §

§ 341

a i retsplejeloven omfatter henholdsvis U 2012.1513V, U 2018.1611V og U 2019.1557Ø, idet be-mærkes; … (vi) At I forarbejderne til ændring af retsplejeloven omtales sagkyndige erklæringer således som eksperterklæringer fra sagkyndige. I indlæg af

1. april 2020: ”…2.1.1 At der forud for anlæggelse af retssagen blev fremsendt et udkast til stævning med bilag til sagsøgtes advokat. I dette udkast, der blev fremsendt den
2. december 2018, var der i punkt 3.1.3 anført følgende: ”Solix/Køberen har ved udarbejdelsen af de ved nærværende stævning opgjorte krav haft bistand fra PwC og der vil blive fremlagt en samlet rapport herom.” 2.1.2 At det pågældende punkt 3.1.3 er gentaget i stævningen, der blev udtaget den
3. januar 2019, hvortil der henvises. / 9 2.1.3 At fremlæggelsen af den anførte rapport (bilag 47) på dette tidspunkt udelukkende afventede PwC’s færdiggørelse heraf, hvorefter denne blev fremlagt. 2.1.4 At der i retsbogen for det forberedende retsmøde afholdt den
4. september 2019 bl.a. er anført følgende: ”Retten bemærkede, at bilaget ikke under de givne omstændigheder vil blive tillagt bevismæssig betydning under sagen, men alene blive betragtet som et partsindlæg.” 2.1.5 At Rettens kendelse af
5. marts 2020, der afviste at efterkomme sagsøgerens begæring om syn og skøn, uanset at der p.t. er indgivet ansøgning om tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til at indbringe den anførte kendelse for Vestre Landsret, bør føre til, at bi-lag 47, også af denne årsag, som anført af sagsøgeren, anses som den erstatningsopgørelse, det er, og som er opgjort af sagsøgeren og dermed som anført er et partsindsindlæg, der som alle andre partsindlæg kan fremlægges under en sags forberedelse…” Rettens begrundelse og resultat Indledningsvis bemærkes det, at retten finder at have kompetence til at træffe afgørelse om Sagsøgtes påstand om, at bilag 47 skal udgå af sagen, uanset at spørgsmålet blev drøftet på det telefoniske retsmøde den
6. september 2019, da Sagsøgte på mødet tog forbehold for at fastholde sin indsigelse mod bilaget, såfremt parterne ikke kunne blive enige om en proceserklæring, hvilket også fremgår af retsbogen fra retsmødet. Retten bemærker, at bilag 47 ikke er omfattet af retsplejeloven § 209a, allerede fordi bilaget ikke er indhentet efter fælles anmodning fra parterne. Det fremgår af retsplejeloven § 341a, at erklæringer om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, som en part inden sagsanlægget har indhentet hos sagkyndige, kan fremlægges som bevis, medmindre erklæringens indhold, omstændighederne ved dens tilblivelse eller andre forhold giver grundlag for at fravige udgangspunktet. I forarbejderne til retsplejeloven § 341a, Lovforslag nr. 20 af. 5 november 2016 om ændring af lov om retsplejeloven, pkt. 2.2.2.1, beskriver Retsplejerådet, hvad der kan anses for en sagkyndig erklæring indhentet inden sagsanlæg. Af pkt. 2.2.2.1 fremgår netop, at konstatering og beregning af et økonomisk tab kan være ganske kompliceret, og det derfor ofte vil være naturligt at anvende pro-fessionel bistand hertil, herunder også fra en revisor. Endvidere fremgår det af / 10 pkt. 2.2.2.1, at det efter retsplejerådets opfattelse er hensigtsmæssigt, at sådanne beregninger kan fremlægges, når de er indhentet inden sagsanlæg. Af forarbejdernes til retsplejeloven § 341a, særlige bemærkninger til nr. 6 frem-går blandt andet: ”…Anvendelsen af kriteriet “forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter” i stk. 1 indebærer alene en afgrænsning over for juridiske responsa om dansk ret, jf. stk.
7. Der kan således være tale om erklæringer om ethvert faktisk forhold, som sagen angår, og bestemmelsen omfatter dermed f.eks. lægeerklæringer, erklæringer fra tekniske rådgivere og økonomiske analyser, eksempelvis om prisniveauer eller markedsmæssige konsekvenser af visse dispositioner…” Bilag 47 er udarbejdet af revisor Person 1, der er en ekstern rådgiver for Sagsøger A/S. I bilaget opgør revisoren Sagsøger A/S' tab. Som be-grebet ”forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter” skal forstås iføl-ge forarbejderne som redegjort for ovenfor, er bilag 47 en erklæring omfattet af bestemmelsen. Bilag 47 kan dermed som udgangspunkt kun fremlægges, såfremt bilaget er indhentet inden sagens anlæg. Sagsøger A/S anlagde sag den
8. januar
9. Bilag 47 er dateret efter sa-gens anlæg den
10. april
11. I bilaget henvises der til Sagsøger A/S' stæv-ning, og det fremgår i bilag 47, pkt. 2.3, at bilaget udarbejdet i forbindelse med den anlagte retssag og kun må anvendes i forbindelse med denne. Når stævnin-gen og bilag 47 sammenholdes, kan det konstateres, at de opgjorte tab i bilaget afviger fra de i stævningen opgjorte tab. Af disse grunde, og da der ikke er fremlagt yderligere om bilagets tilblivelse, er det ikke godtgjort, at bilaget er indhentet inden sagens anlæg. Bilag 47 kan derfor ikke mod Sagsøgtes protest fremlægges jf. retsplejeloven § 341a. Det af Sagsøger A/S anførte om, at bilaget alene skal betragtes som et part-sindlæg uden bevisværdi, og at bilaget, uanset at det er udarbejdet af en ekstern rådgiver, skal opfattes som hidrørende fra parten selv, kan ikke føre til andet re-sultat. Herefter tages Sagsøgtes påstand om, at bilag 47 skal udgå af sagen til følge. / 11 THI BESTEMMES: Bilag 47 skal udgå af sagen. / / /