Sagen drejer sig om fejl og mangler ved et sivedræn/nedsivningsanlæg på en ejendom.

RETTEN I ESBJERG RETSBOG Den

1. februar 2022 kl. 15.30 behandlede Retten i Esbjerg denne sag uden retsmøde. Dommer behandlede sagen. Sag BS-20165/2020-ESB Sagsøger 1 og Sagsøger 2 (advokat Søren Vangsgaard) mod Sagsøgte (advokat Bente Riis Fogsgaard) Rettens dom af
2. januar 2022 er anket. Der er afgivet følgende forklaringer under hovedforhandlingen den
3. januar 2022: Sagsøger 2 har forklaret, at han er uddannet paramediciner og kører ambulance. Han og Sagsøger 1 købte huset med overtagelse
4. januar 2019 efter at have besigtiget det én gang. Det var i sommeren 2018, hvor de gik igennem huset sammen med ejendomsmægleren, Person
5. Det så rigtig fint ud. Han tror, at de også var rundt på grunden. Han bød på huset et par dage efter, og de købte det. De havde været på nogle fremvisninger med den mægler tidligere. På en anden ejendom havde hun sagt, at de skulle være opmærksomme på, at septiktanken 2 skulle skiftes. Til sidst, inden de gik, spurgte han hende derfor, om det også var et problem her. Hun svarede, at det ikke var relevant, idet der var renoveret løbende, også kloakeringen. Han spurgte til septiktanken, og hun sagde, at den var nyere. Det blev ikke beskrevet nærmere. Han regnede selv med, at nyere betød 4-5 år. De fik købsaftalen og gennemgik bilagene. Når der stod nedsivning til sivedræn, var det ikke noget, de tænkte over eller talte om. De var lidt blændet af det skønne hus. Den første måneds tid efter overtagelsen renoverede han og satte nye lofter op. De flyttede ind sidst i januar eller først i februar
6. 14 dage senere stoppede toilettet mod øst pludselig. Forevist tegningen på ekstraktens side 109 er denne ikke helt retvisende. Der, hvor der står soveværelse, er det nuværende badeværelse, og det var der, det startede. Når toilettet blev skyllet eller bruseren brugt, trak vandet ikke væk. De tænkte, at det havde stået stille i noget tid, og at sælger vist heller ikke havde opholdt sig meget i huset den sidste tid op til overtagelsen. De ringede efter en slamsuger, og en af Vidnes biler kom. Han var ikke hjemme, da kloakmanden var der første gang. Kloakmanden spulede inde fra toilettet og konstaterede en underlig lyd, og han opfordrede dem til at få undersøgt kloakken. Han fortalte, at lyden skyldtes, at røret fyldtes med vand, der ikke kunne komme væk. De fik foretaget videogennemgang af hele kloaksystemet i huset. Det viste, at der var bagfald, og at rørene kørte op og ned i stedet for at have en fast hældning mod tanken. Forsikringsselskabet har betalt for udbedring af dette. De oplevede ikke de store problemer fra badeværelse nr. 2, som de ikke brugte så meget. De var ved at renovere den del af huset. Ved gennemgang af kloakken blev det samme problem dog konstateret der. Udbedringen skete om sommeren, så ved afslutningen af sommeren startede de op med et helt frisk og rent anlæg. Rørene inde i huset og ud til septiktanken var blevet skiftet. Efter 3 uger til 1 måned konstaterede de, at septiktanken var helt fuld. De ringede til Vidne og fik tømt tanken igen og fik spulet ud i drænene for at få gang i dem. Det hjalp dog ikke. De måtte tømme tanken ca. hver
7. uge. Drænet trak ikke vandet væk. Det er meningen, at det tykke skal samles i tanken, mens det tynde skal forsvinde ud gennem drænet. De fik materiale fra Esbjerg Kommune, da de begyndte at gennemgå sagen. Vidne ledte efter papirer, hvor han kunne se, hvor tingene lå. Han kunne ikke finde dem og sagde, at der ikke helt var sammenhæng. De kiggede sammen på 3 kommunens weblager og kunne se, at Person 1 nogle steder havde underskrevet, og at kommunen havde rykket. Vidne sagde først, at der manglede et stempel, som skulle være der. Han sagde, at det så ud, som om der var fusket med de papirer. Han ringede til kommunen og talte med sagsbehandleren, Person
8. Hun slog op i kommunens systemer og arkiver og svarede på deres spørgsmål, mens de talte med hende i telefonen. Hun sagde, at hun godt kunne se, at der var noget galt, og at det var faldet mellem stolene. Det var sket omkring kommunesammenlægningen, og måske var det gået lidt stærkt. De har ikke fået korrespondance fra hende. Han tror, at Vidne har fået noget fra hende, og at det indgår i sagen. Han ved, at Vidne også har haft kontakt med hende. Han ringede til Virksomhed A/S 1 og spurgte, om de havde noget liggende vedrørende ejendommen. Han fortalte, at han havde papirer, der var underskrevet fra deres firma. Virksomhed A/S 1 skrev tilbage, at de ikke havde noget liggende på det hus. Han ringede til Skønsmand 1 og spurgte, om han kendte til deres ejendom. Det syntes Skønsmand 1 ikke. Han fortalte, at han havde papirer med Skønsmand 1's underskrift, og han kørte samme dag ud med papirerne til Skønsmand
9. Skønsmand 1 sagde, at det lignede hans underskrift, men at han godt nok ikke havde lavet noget derude. Det ville han godt skrive under på. Han forstod det sådan, at Skønsmand 1 ikke havde lavet noget på den ejendom. Han forstod det, som at Skønsmand 1 enten havde skrevet under og ikke ville stå ved det, eller at nogen havde skrevet under med hans navn. Skønsmand 1 afviste det blankt, da han sad ude hos ham. Han havde ikke først kigget i papirerne. Fotografiet på ekstraktens side 217 viser en pumpe og et rensebånd, som var der, da de flyttede ind i huset. Rensebåndet kan bruges til at rense kloakker og skubbe til ting. Dykpumpen stod i hønsehuset. Den kan bruges til mange ting, f.eks. til poolen eller til at tømme septiktanken. De har fået sådan én i septiktanken nu. De har fået det udbedret. Det kostede 69.000 kr. De har fået en regning på det beløb. Hvis de havde kendt til problemet, ville de aldrig have købt huset. De ville havde haft et anlæg, der fungerede. De udskiftede rør var plastikrør mærket med datoangivelsen ”2002” . 4 I forbindelse med besigtigelsen spurgte de ikke ind til specielle ting. De fik først papirerne efter besigtigelsen. De havde fundet huset på nettet og aftalt en besigtigelse med mægleren. Derfor gik der et par dage efterfølgende, hvor de ville kigge papirerne igennem. Han husker ikke, om han har bemærket, at huset ifølge salgsopstillingen var opført i 1887 og moderniseret og ombygget i
10. De kunne se, at det var bygget om senere. De 2 badeværelser og køkkenet var ikke fra 1986, men nyere. Hvis det er ombygget i 1986, antager han, at det er moderniseret senere. Efter overtagelsen skrev eller ringede han til ejendomsmægleren om et problem ved spaen. Det blev løst. Han kan ikke huske, om han kontaktede ejendomsmægleren vedrørende kloakken. Han tog fat i ejerskifteforsikringen, der kørte det derfra. Ejerskifteforsikringen tog de fleste udgifter på den første del, herunder de anslåede udgifter på 20.000 kr. fra problemets start. De fik først selv udgifter, da forsikringen begyndte at afslå. Forsikringen dækkede alle udgifter til spuling. Sagsøgte har forklaret, at hun har en tøjbutik i By
11. Da de købte huset, havde hun natarbejde hos Virksomhed. Hun kom på daghold, og hendes mand arbejdede der om natten. Han tog hende aldrig med på råd vedrørende renovering. Han skrev ansøgning om at bygge garage om natten, mens han var på arbejde. Han lavede meget papirarbejde om natten, når der ikke var travlt på arbejde. Han fortalte hende det. Hun tog sig af hus og børn. Person 1 var 14 år ældre end hende og havde mere kendskab til alt, og hun lod ham gøre det. Han fortalte, at der skulle laves noget kloakarbejde. Det havde han styr på. De havde smede, elektrikere og VVS’ere gående i lang tid. Hun ved ikke hvem, eller fra hvilke firmaer. Hun tror, at Person 1 kendte Skønsmand 1's sønner. Skønsmand 1's ene søn havde trænet deres dreng til fodbold. Person 1 og Skønsmand 1 kommer begge fra By
12. Hun er fra By 4 ved By
13. Hun har ikke kendskab til Skønsmand 1 eller hans familie ud over, at hendes søn har haft Skønsmand 1's søn som fodboldtræner. Person 1 døde i maj
14. Der blev sat en bobestyrer på, og hun blev gjort insolvent. Alt blev taget ud af hendes hænder. Hun fik at vide, at hun skulle sætte huset til salg. Hun havde først Realmæglerne i ½ år. Derefter bestemte bobestyreren, at det skulle til Home. Da buddet kom, var bobestyreren ved at tage den af og sætte den på tvangsauktion. De ejede også huset ved siden af, og det blev også solgt. Hun flyttede fra huset i slutningen af november
15. De havde fået skiftet vinduer og gulv og lavet nyt køkken og badeværelse. 5 Septiktanken og nedsivningsanlægget er lavet i deres ejertid. Hun kan ikke huske årstallet. Der var gravet op i haven, da det blev lagt. Person 1 gik også og gravede. Hun så det ikke, for hun var på arbejde, mens han var hjemme. De talte om det, f.eks. at der nu var klar til at blive lagt ledninger. Hun ved ikke, om de fik fakturaer. Hun har ikke forstand på penge. Hun har en lav løn, og Person 1 havde en høj løn. Hun mener, at Skønsmand 1 har udført det, for det har hun set i papirerne. Hun har ikke set Skønsmand 1 derude. Hun var væk fra kl. 7-
16. Når hun hører navnet og ser det i papirerne, kan hun godt huske, at det er ham, der har været med derude. Hun går ud fra, at han har været med til at lave det. Underskriften på ekstraktens side 108 er Person
17. Hun kan ikke se, hvem der har skrevet det andet. Skriften på dispensationsansøgningen på ekstraktens side 111 minder meget om hendes håndskrift. Det kan sagtens være hende, der har skrevet det, men hun kan ikke huske det. I så fald har Person 1 spurgt, om hun ville skrive det. Hun har ikke været med i ansøgningerne. Hun tænker, at Person 1 har fortalt hende om den kommunale ordning og anlægget. Hun har ikke tænkt over det, for det var ham, der stod for det. De har fået tanken tømt hver vinter. Det var en kommunal tømning. Anlægget er ikke blevet spulet en gang om året. Hun har ikke haft med det at gøre, inden Person 1 døde. I de efterfølgende 1½ år, hvor hun boede på ejendommen alene, har hun hverken spulet eller vedligeholdt. Person 1 har sagt til hende, at hun ikke måtte komme hygiejneting i toilettet eller hælde fedt fra panden i afløbet. Hun er født på landet, og det sagde hendes far også. Hun tænker, at der er forskel på kloakken i by og på land. Hun har ikke hørt Person 1 eller kloakfolkene tale om, at der stod vand op i septiktanken. Hun har oplevet, at afløbet fra køkkenvasken er løbet over, fordi hun havde kommet for meget fedt i. Det er måske sket 2 gange. Hun har ikke haft problemer med toiletterne. Hun har ikke haft problemer med kloakanlægget i de 1½ år, hun har boet i huset efter Person 1's død. Hun har i den periode kun haft problemer med langt hår i risten til bruseafløbet. Hun har så taget vandlåsen op og renset den, og så trak det igen. Så snart, hun hev den op, trak vandet væk. Hun har ikke brugt rensebånd eller haft en slamsuger ude. Hun kan ikke huske, om hun blev spurgt ind til noget i forbindelse med salget, og om hun har givet oplysninger om huset. Det var hendes første hus og første 6 salg, og alt var kaos. Hun synes ikke, at hun har fortiet noget, og at der var noget galt, som hun ikke har sagt. Badeværelset mod øst er nyt. Det har de lavet. Hun har ikke fortalt mægleren om det. Hun kan ikke huske, hvad hun har fortalt mægleren. Det kan jo ses, at der er et badeværelse nr.
18. Efter købet har hun talt med Sagsøger 2 og Sagsøger
19. Hun tror, at de drak kaffe i haven. Hun fortalte, at hun havde været glad for at bo derude. Hendes mand havde meget værktøj, som de lige så godt kunne få med. Han lavede rigtig mange ting. Hun aftalte med dem, at hun lod det stå til dem. Hun kan ikke huske, om Sagsøger 2 og Sagsøger 1 spurgte ind til ting vedrørende ejendommen. Skønsmand 1 har forklaret, at man godt kan sige, at han har været ansat hos Virksomhed A/S
20. Han husker ikke hvornår. Han har lavet jordarbejde for dem fra midt i 1970’erne. Han har gravet huse ud, anlagt veje og gravet ud til kloak. Han har støbt huse og kloak for dem på en kontrakt med et beløb pr. hus. Han har underskrevet erklæringen på ekstraktens side
21. Han har ikke udført arbejde på Adresse 1 i By
22. Efter hvad han mindes, kender han ikke Sagsøgte eller hendes mand Person 1 og har ikke været på adressen og talt med dem. Han er selvstændig kloakmester og har været utrolig mange steder, men han mindes ikke Adresse
23. Ansøgningen om etablering af nedsivningsanlæg på ekstraktens side 119 er en ganske almindelig ansøgning, der bruges til enhver kloak. Han mener ikke, at Sagsøger 2 har vist ham den, da han skrev erklæringen på side 201 under. Hvis Sagsøger 2 siger, at han har vist ham den, har han det måske. Han har ikke underskrevet ansøgningen på side
24. Han er autoriseret kloakmester og har været det siden 1968-
25. Hvorfor skulle han så skrive for Virksomhed A/S 1, når han er det selv? Det kræver desuden et stempel, og der skal stå på ansøgningen, hvad der er lavet. Han kender ikke noget til, hvad den pågældende ansøgning angår. Han tror ikke, at det er ham, der har skrevet under på erklæringen fra autoriseret mester på ekstraktens side
26. Der står, at det vedrører udvendigt kloakarbejde, og hvad skal det bestå af? Han har ikke modtaget kommunens afgørelse af
27. oktober 2006, ekstraktens side 115-116, der angiver at være sendt i kopi til ham. Han vil ikke påstå, at han ikke kan have fået den, for de får meget, man han mindes det ikke. Adressen Adresse 2, By 3, hvor genparten angives sendt til, er hans adresse. Han har boet der i 26-27 år. Det er også den adresse, der er anført på ansøgningen om etablering af nedsivningsanlæg, ekstraktens side
28. Det anførte 7 telefonnummer på denne ansøgning, Tlf nr., er hans nummer. Nummeret nedenunder aner han ikke noget om. De har haft mobiltelefoner, både for Virksomhed A/S 1 og en masse ind imellem, og det kan være det, men han kan ikke huske det. Underskriften på ansøgningen om etablering af nedsivningsanlæg på ekstraktens side 119 ligner hans håndskrift. Underskriften på erklæringen fra autoriseret mester på ekstraktens side 114 ligner også hans håndskrift. Han mener bestemt ikke, at han har lavet eller godkendt en kloak på stedet eller været der. Han laver 50-150 kloakker om året. Efter at Sagsøger 2 har kontaktet ham, har han været derude forbi, så han nu har set udefra, hvor det er. Vidne har forklaret, at er uddannet kloakmester og har Virksomhed A/S
29. Efter at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 havde overtaget huset i januar 2019, kontaktede de ham, fordi det var stoppet til derude. Wc’erne kunne ikke trække. Chaufføren med slamsugeren kunne ikke komme til at spule. Han tog derfor wc’et af og tømte septiktanken, hvorefter han spulede. Lyden forsvandt hele tiden, fordi der var bagfald på. Kort tid efter var det galt igen, og det stoppede til. Han sagde, at hvis det igen stoppede til efter kort tid, burde der et kamera ind, idet det tydede på, at der var noget galt. De har haft kamera i samtlige rør i hele anlægget dernede. Chaufføren havde sagt, at der ikke var en rense- og inspektionsbrønd. De kunne ikke køre kameraet igennem fra wc’et, da det druknede i vand. De foreslog at lave en rense- og inspektionsbrønd, så de kunne spule og lave tv-inspektion. Denne nye brød blev placeret lige øst for og op ad trixtanken/septiktanken, der hvor rørene mødes og går ind i den. Han sagde til Sagsøger 2, at når man ser, hvordan det nye kloakanlæg er lavet fra trixtanken og ind i huset, kunne det andet heller ikke virke. Vandet løb ikke ud i drænsystemet, som det skulle, heller ikke efter, at der var renset. Det var ikke udført korrekt. Man kan som beboer ikke se det nede i jorden. Hvis der er bagfald på rørene, kan man ikke få det til at løbe væk. Sagsøger 2 og Sagsøger 1 havde konstateret problemet ved, at det ikke trak. Vandet steg op i wc’et, og det klukkede i bruseafløbet. Det boblede i vasken. Så ved man, at der er noget galt. Han så papirerne fra kommunen. Det dokumenterer, at der er afleveret noget til kommunen. Det afleverede er ikke stemplet, og han betegner det som ulovligt. 8 Der er ikke lavet en analyse eller tegninger over de nye rør. Han har i hvert fald ikke kunnet finde dem. Det er en fejl, at der er bagfald på rørene. Ejerskifteforsikringen har dækket det fra trixtanken og ind i huset. Den anden vej, ud til sivedrænet, har de lavet efterfølgende. Ellers kan man blive fattig ved at bruge slamsuger. Han kiggede på kommunens weblager. Han mener desuden helt bestemt, at han ringede til Person 4 eller Person 5 ved kommunen. Person 5 står for alt med nedsivning i det åbne land. Han tror, de kun har talt sammen i telefon. Hvis hun havde haft noget, havde hun mailet det til ham. Da han var færdig med anlægget, lavede de tv-inspektion. Så kører de et kamera igennem. Det viste alt det vand, og det noterede de. Så kan de ikke lave inspektionen. Så spulede de og kørte det tørt, hvorefter de kunne lave tvinspektion. Bagefter hældte de vand i, for så kan man se, om der er bagfald på. Deres slamsugermand er også uddannet indenfor kloak. Når man spuler helt ud til, og lyden forsvinder, ved man, at noget er galt. Hvis der er en prop i systemet, løber det igen, når den løsner. Skønsmand 2 har forklaret, at han er uddannet ingeniør. Han vedstår sin skønserklæring, som han har gennemlæst inden fremmødet. Nedsivningsanlægget er en del af afløbssystemet med spildevand. Det starter typisk med en trixtank, der skiller tørstoffet fra. Væsken skal også væk, hvilket f.eks. sker via et minirenseanlæg til en recipient, eller som her via drænrør, så det løber ud i jorden gennem huller og ned til grundvandet. Nogle bakterier skal undervejs rense det for fosfor og organiske stoffer. I dette tilfælde fungerede nedsivningen ikke. Da han kom derud, var der et vandtryk på en halv meter i selve drænsystemet, så det kunne ikke sive ud i jorden. Der skulle et meget stort tryk for at få vandet ud, fordi sandet var slammet til uden om rørene. Der var ikke lavet de normale grøfter fyldt op med småsten og grus. Rørene lå direkte i selve sandet. Der var derfor ikke nogen ekstra kapacitet til væske ud over selve rørets volumen, og sandet var hurtigt slammet til. Det hele bliver så tæt, at vandet ikke kan sive ud igennem. Når rørene som her er lagt i sand, kræves der efter miljøstyrelsens reger en kapacitet på 30 meter, hvilket typisk opnås ved 2 sivestrenge på hver 15 meter med 2 meter imellem. Her var sivestrengene kun 11 meter, dvs. 75 % af kravet. Kravet er fastsat af miljøstyrelsen i DS (Dansk Standard)
30. Kravet er fastsat i 1997 og er stadig gældende. 9 Den manglende overholdelse af kravene giver sig udslag i, at anlægget ikke fungerer. Tingene stopper til, og man kan ikke komme af med væsken fra afløbssystemet. Man risikerer, at vandet kommer ovenud af brøndene. Rensesystemet virker ikke, når væsken ikke kan sive ned gennem jorden, og bakterierne kan ikke rense for fosfor m.v. Vandet står for højt, primært i sivedrænet og samletanken. I belastede situationer kan man forestille sig, at vandet kommer op af samletanken. Han vil mene, at man ville kunne både se og lugte det fra den væske, der vil sive ud. Han forestiller sig, at der vil være et problem med at få væsken til at trække ud inde fra huset, når man trækker ned i toilettet. Hvis der er bagfald på strengen fra huset til septiktanken, forstærker det problemet. Det vil boble fra toilettet, og toilettet vil ikke skylle ordentligt ud. Som forholdene var under skønsforretningen, vil problemet opstå ved almindeligt brug. Anlægget er ikke udført i overensstemmelse med de krav, der var gældende. Han kan ikke sige, om der er en autoriseret kloakmester, der kunne finde på det. Et anlæg til en almindelig familiebolig dimensioneres typisk til mellem 5-7 personer. Hvis der kun bor 1 person, vil der være en lavere udstrømning. Man kan derfor forestille sig, at personen ikke oplever de samme problemer. Han mener, at der skal et helt nyt anlæg til. Han kan ikke forestille sig, at man kan rense systemet for slam i jorden. Ledningerne skal desuden graves op alligevel på grund af de manglende grøfter. Ledningerne er desuden lagt for dybt. Rensebånd er almindeligt brugt i forbindelse med kloakker, men kan ikke gøre det alene. Mange har det, f.eks. til hvis toilettet stopper. Hvis man bruger en dykpumpe, skal man spule samtidig. Almindeligvis skal man have fat i en autoriseret spuler i forbindelse med vedligeholdelse. Man kan pumpe vandet op fra septiktanken med en dykpumpe, men det er ikke nødvendigt, for som han så det, sivede det automatisk fra septiktanken til sivestrengene. Hvis man vil tømme et sivesystem, kan man gøre det via en samlebrønd med sivestrenge. Han har som anført i skønserklæringen vurderet en levetid på mindst 30 år for et korrekt udført nedsivningsanlæg. Der er også eksempler på, at det kan holde længere, men normalt siger man 30 år. Derefter kan man begynde at reparere på det, så det kan holde længere. Han taler her om selve sivestrengene. Resten af systemet kan nemt leve længere. Det er ikke unormalt med 50 år for et kloaksystem, men det er nok lidt optimistisk for selve sivestrengene. Når der kræves stempel på indleverede papirer til kommunen, skyldes det, at det skal laves af en autoriseret kloakmester. 10 Generelle problemer med nedsivningsanlæg finder man typisk i områder med leret jord, hvor vandet har svært ved at trænge igennem. I sandede områder er der typisk ikke noget problem. Når sivestrengene er for korte, reducerer man kapaciteten. Sivestrengene skal desuden lægges i grøfter, der er en halv meter brede og dybe, og som fyldes op med nøddesten. Der er sten i str. 16-32 mm., der danner store hulrum imellem sig. Det giver en stor flade, som vandet har nemt ved at sive ned i underlaget fra. Som anlægget var under skønsforretningen, var det kapacitetsnedsat. Hulrummene mellem sandkornene var meget mindre, og det tog længere tid for vandet at sive ned igennem. Han har vurderet det ud fra Miljøministeriets vejledning fra
31. Han har ikke fuldt overblik over retsstillingen før
32. Vejledningen fra 1997 er lavet på grundlag af erfaringer med tidligere nedsivningsanlæg. Tidligere har man også lagt sand og sten, og man har måske haft en større flade i stedet for 2 grøfter. Han ved ikke, hvilke krav der gjaldt dengang. Det har nok været meget afhængigt at den enkelte kommune, og der kan nok have været mere lempelige regler. Han har set eksempler på, at en kommune har vejledt om nedsivningsanlæg i leret jord, hvor det er helt umuligt. Når han i skønserklæringen skriver, at normalt vedligehold af nedsivningsanlæg omfatter spuling og rensning mindst hvert andet år, tror han, at dette mere eller mindre er et krav. Han har ikke set det stå som et krav. Der er krav om, at anlægget skal kunne rense for fosfor og organiske stoffer, og hvis det skal virke optimalt, er man nødt til at rense. Sagen forblev sluttet. Retten blev hævet.