Obsah (8)

§ 74§ 81§ 97§ 82§ 17§ 125§ 76§ 70

RETTEN I HJØRRING DOM afsagt den 23. april 2019 Sag BS-17249/2018-HJO Sagsøger under konkurs ved kurator, advokat Boris K. Frederiksen (advokat Boris K. Frederiksen) mod Sparekassen Vendsyssel (advoka

§ 74. 1.

Sagsøger UNDER KONKURS ER RETTE SAGSØGER For det første gøres det gældende, at Sagsøger under konkurs er rette sagsøger i denne sag. Dette særlig henset til, at der ikke er samtidighed mellem de enkelte foretagne dispositioner, herunder Vidne 1's vederlagsfrie overdra-gelse den

1. januar 2013 (bilag 14) af Ejendommen til Sagsøger den
2. marts 2013, hvorved Sagsøger gældsovertager Vidne 1's usikrede byggekredit (bilag 22), den efterfølgende / 18 pantsætning til Sparekassen Vendsyssel af Ejendommen den
3. maj 2013 (bilag 15 og bilag B) og endelig indfrielsen af gælden, der skete af to omgange, herunder ved omlægningen af byggekreditten den
4. juni 2014, hvor der blev optaget et realkreditlån på 2.700.000,- i Totalkredit i Ejen-dommen og ejerpantebrevet blev nedskrevet til kr. 300.000,- samt den ef-terfølgende indfrielse af ejerpantebrevet den
5. december 2018, hvorefter ejerpantebrevet i Ejendommen den
6. januar 2019 blev aflyst. Dette hændelsesforløb viser, at der for det første den
7. januar nuar 2013 blev foretaget en forringende disposition i forhold til Vidne 1's kreditorer, herunder SKAT og Sparekassen Vendsyssel ved Vidne 1's vederlagsfrie overdragelse af Ejendommen til Sagsøger. Efterfølgende den
8. marts 2013, den
9. maj 2013 samt den
10. juni 2014 (og
11. december 2018) blev der af Sagsøger foretaget tre af overdragelsen uafhængige forringende og senere forrykkende disposi-tioner ved, at hun først påtog sig at gældsovertage Vidne 1's usikrede byggekredit hos Sparekassen Vendsyssel, for hvilken hæftelse/gæld hun senere gav Sparekassen pant (pant for gammel gæld), og hvilken gæld til sidst blev indfriet ved omlægningen/indfrielsen af byggekreditten den
12. juni 2014 og indfrielsen den
13. december 2018 i forbindelse med salget af Ejendommen. Der er således ikke samtidighed mellem den foretagne disposition mellem Vidne 1 og Sagsøger og dispositionerne mellem Sagsøger og Sparekassen. Sparekassen Vendsyssel var ikke begunstiget part i den foretagne disposi-tion mellem Vidne 1 og Sagsøger, hvorved Vidne 1 den
14. januar 2013 vederlagsfrit overdragede Ejendommen til Sagsøger. Endvidere bemærkes, at Vestre Landsret ved dom af
15. marts 2017 (bilag 3) allerede har truffet afgørelse vedrørende denne disposition, idet landsretten fandt, at Sagsøger havde modtaget en gave og som følge heraf skulle fralægge sig værdien af Ejen-dommen, jf. den dagældende retsvirkningslov §
16. Sparekassen Vendsyssel er alene begunstiget part i de efterfølgende foretagne dispositioner mellem Sagsøger og Sparekassen Vendsy-ssel, herunder oprettelsen af kreditaftalen til Sagsøger, hvor-ved Sagsøger overtog den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr. 2.900.000,- den efterfølgende sikkerhedsstillelse for gæl-den i form af underpantsætning af et ejerpantebrev til fordel for Sparekas-sen Vendsyssel, samt indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel, hvilke dispositioner nærværende sag omhandler. Det bemærkes i den sammenhæng, at der er enighed mellem parterne om, at Sagsøger ved oprettelse af kreditaftalen den
17. marts 2013 / 19 overtog den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr. 2.900.000,fra Vidne 1 (bilag 22), jf. også sparekassen Vendsys-sels processkrift A af
18. januar 2019, side
19. På baggrund af ovenstående gør Sagsøger under konkurs så-ledes gældende, at Sagsøger under konkurs er rette sagsøger i denne sag. Sagen er her et eksempel på, at kreditorer – her Vidne 1's kredi-torer – kan være henvist til at forfølge deres interesser gennem flere kon-kursboer, og således ikke i den konkrete sag har et direkte omstødelses-krav mod Sparekassen, når der ikke er samtidighed mellem de foretagne dispositioner.
20. SØGSMÅLSFRISTEN For det andet gør Sagsøger under konkurs gældende, at om-stødelsesfristen i henhold til

§ 81er iagttaget.

Nærværende omstødelsessag er anlagt af Sagsøger under kon-kurs og ikke af Vidne 1 under konkurs.

§ 81

anfører følgende omkring fristen for anlæggelse af omstødelsessager i et konkursbo (min fremhævning): ” Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12 måneder efter, at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende. Stk.

1. Den i stk. 1 fastsatte frist anvendes ikke på indsigelser mod anmeldte fordringer eller andre krav, der fremsættes mod boet.” Ovennævnte medfører, at søgsmålsfristen på 12 måneder, jf. konkurslo-vens § 81, stk. 1, skal regnes fra afsigelsen af konkursdekretet over Sagsøger og ikke fra tidspunktet for afsigelse af konkursdekretet over Vidne
2. Sagsøger blev erklæret konkurs den
3. maj 2017 ved dekret afsagt af Skifteretten i Hjørring, jf. fremlagte retsbog af
4. maj 2017 (bilag 4). Søgsmålsfristen for anlæggelse af omstødelsessager i Sagsøger under konkurs var således den
5. maj 2018, jf.

§ 81, stk.

1. Det bemærkes i den sammenhæng, at Sagsøger anlagde / 20 nærværende omstødelsessøgsmål mod Sparekassen Vendsyssel den
2. maj 2018, hvorved søgsmålsfristen således er iagttaget.
3. UTILBØRLIG BEGUNSTIGELSE AF SPAREKASSEN VENDSYSSEL For det tredje gør Sagsøger under konkurs gældende, at Spa-rekassen Vendsyssel er blevet utilbørligt begunstiget på bekostning af bo-ets (øvrige) kreditorer, hvorfor dispositionerne enkeltvis og samlet således er omstødelige i henhold til

§ 74

. Af

§ 74

fremgår følgende: ” Dispositioner, der på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning, eller hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller hans gæld forøges til skade for disse, kan fordres omstødt, såfremt skyldneren var eller ved dispositio-nen blev insolvent, og den begunstigede kendte eller brude kende skyldne-rens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbør-lig.” Af bestemmelsen fremgår det, at omstødelsesreglen finder anvendelse på både forrykkende og forringende dispositioner. Bestemmelsen er en subjektiv omstødelsesregel, idet omstødelse er betinget af såvel insolvens hos skyldneren som ond tro hos den begunstigede med hensyn til skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig. Der er således ingen frister for omstødelse i henhold til

§ 74, jf.

også konkursloven med kommentarer: Lars Lindencrone m.fl.

1. udgave/
2. oplag, 2018, side
3. Det afgørende er således alene, hvorvidt de ovennævnte betingelser er til stede. Det er overordnet Sagsøger under konkurs’ opfattelse, at Sagsøgers overtagelse af den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på 2.900.000,-, den efterfølgende sikkerhedsstillelse for gælden i form af underpantsætning af et ejerpantebrev til fordel for Sparekassen Vendsyssel, og endelig indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel i lyset af Sparekassen Vendsyssels indgående kendskab til Sagsøgers økonomiske situation samt Sparekassen Vendsyssels viden om, at overdragelsen af Ejendommen fra Vidne 1 til Sagsøger alene var motiveret af, at SKAT var i gang med at undersøge Vidne 1's økonomiske forhold, samlet begrunder, at der er tale om en omstødelig disposition – enkeltvist og samlet set – i henhold til konkurslo-vens § 74, jf. nærmere straks nedenfor under pkt. 3.1-3.
4. / 21 3.
5. Utilbørlig begunstigelse af Sparekassen Vendsyssel Det gøres gældende, at der er sket en utilbørlig begunstigelse af Sparekas-sen Vendsyssel på bekostning af (de øvrige) kreditorer i Sagsøger under konkurs. Der er enigheden mellem parterne om, at Sagsøger ved opret-telsen af kreditaftalen den
6. marts 2013 overtog den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr. 2.900.000,- fra Vidne 1 (bilag 22), jf. også Sparekassen Vendsyssels processkrift A af
7. januar 2019, side
8. Der er således sket en overtagelse/overdragelse af den usikrede bygge-kredit optaget af Vidne 1 til Sagsøger, og Sagsøger fik således ikke udbetalt midler i anledning af gældsover-tagelsen. Der var med andre ord tale om et rent debitorskifte. Den
9. maj 2013 (bilag 15 og bilag B) gav Sagsøger Sparekas-sen Vendsyssel underpant i Ejendommen til sikkerhed for den usikrede byggekredit, hvorved Sparekassen Vendsyssels tilgodehavende blev æn-dret fra et usikret tilgodehavende til et sikret tilgodehavende. Der skete så-ledes en pantsætning for gammel gæld. Sparekassen Vendsyssels tilgode-havende blev efterfølgende indfriet i forbindelsen med omlægningen af byggekreditten den
10. juni 2014 samt i forbindelse med konkursboets ef-terfølgende salg af Ejendommen, hvorefter ejerpantebrevet på kr. 300.000,- blev indfriet og efterfølgende aflyst. Ovennævnte dispositioner har medført, at Sparekassen Vendsyssel er gået fra at være en usikret kreditor med et simpelt krav hos Vidne 1 og efterfølgende hos Sagsøger, jf.

§ 97

, til at være panthaver og dermed sikret kreditor hos Sagsøger, jf.

§ 82, og endelig indfriet under pantet.

Der er således i for-hold til Sagsøgers kreditorer, herunder Vidne 1 under konkurs, først sket en forringende disposition ved gældsovertagelse, herved hendes gæld blev forøget til skade for kreditorerne, og efterfølgen-de forrykkende dispositioner ved pantsætningen, hvorved der skete pant-sætning for gammel gæld, og den efterfølgende indfrielse under pantet. Der er herved enkeltvist og samlet ved dispositionerne tale om, at Spare-kassen Vendsyssel på utilbørlig vis er blevet begunstiget på bekostning af Sagsøgers (øvrige) kreditorer. Det forhold, at en byggekredit sædvanligvis afløses af et realkreditlån, ændrer ikke på, at der på tidspunktet for Sagsøgers gældsoverta-gelse og efterfølgende underpantsætning af Ejendommen er sket en pant-sætning for gammel gæld, hvilket utvivlsomt medfører, at der er sket en utilbørlig begunstigelse af Sparekassens Vendsyssel, jf. herved også Hø- / 22 jesterets dom af 7. juni 2017 i sagen 154/2016 (2. afd.), trykt i UfR 2017, s.2838H. 3.2 Sagsøgers insolvens Det gøres gældende, at Sagsøger allerede var eller blev insol-vent på tidspunktet for overtagelsen af byggekreditten i Sparekassen Vendsyssel, den 5. marts 2013, og i hvertfald senest ved den efterfølgende pantsætning, den 22. maj 2013.

§ 17, stk.

2, anfører følgende omkring insolvens: ” Stk.

1. En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtel-ser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående” . At Sagsøger var eller blev insolvent på tidspunktet for overta-gelsen af byggekreditten i Sparekassen Vendsyssel, understøttes af Sagsøgers forklaring for Retten i Hjørring, citeret i retsbogen af
2. oktober 2016 (bilag 2), hvoraf det fremgår (minde fremhævninger): ” Vidne 1 har overført penge til hendes konto. Hun kunne ikke med sin løn betale udgifterne . De havde 3 hjemmeboende børn, hvoraf den ene var på efterskole. Hun betalte udgiften til efterskolen. Efter hun var registreret som ejer af ejendommen, betalte hun ydelserne, og hun betalte alle udgifter i husholdningen og købte mad, tøj, rejser. Da de boede på Adresse 1, overførte Vidne 1 også penge til hende . Det er rigtig, at der er overført 345.000 kr. til hende. Hun har ført nogle penge tilbage til Vidne 1 og nogle penge til byggekreditten. Hun har ført ca. 225.000 kr. tilbage. Det kunne hun i går se på sin konto. Hun har beholdt 120.000 kr. Overførslen den
3. januar 2013 vedrørte betaling for efterskole med 4.000 kr. samt forsik-ring. Overførslen på 55.000 kr. den
4. april 2013 vedrørte restskat og byg-gekreditten. Hun bad Vidne 1 om penge, når der ikke var nok. Hun førte pen-ge tilbage, når/hvis der kom penge.” Endvidere fremgår følgende af den supplerende sagsfremstilling i Vestre Landsrets retsbog af
5. marts 2017 (bilag 3) (mine fremhævninger): ” Der er for landsretten fremlagt årsopgørelser for 2013 og 2014 for Sagsøger og for Vidne 1 samt kontoudtog for begges vedkommende. Årsopgørelserne viser, at Sagsøgers skattepligtige indkomst i årene var henholdsvis 0 kr. og 118.483 kr., og at Vidne 1's skattepligtige indkomst i årene var henholdsvis 912.673 kr. og 826.924 kr.” / 23 Af ovenstående fremgår det, at Sagsøgers skattepligtige ind-komst for år 2013 udgjorde kr. 0,- samt, at hun ikke var i stand til at betale sine forpligtelser efterhånden, som de forfalder. Sagsøger hav-de således ikke en økonomi, som kunne begrunde eller understøtte, at hun påtog sig en så betydelig gældsforpligtelse på kr. 2.900.000,-. Sagsøgers insolvens understøttes tillige af, at Sparekassen Vendsyssel i forbindelse med indgåelsen af kassekreditaftalen betingede gældsovertagelsen af, at Vidne 1 kautionerede for lånet i form af en selvskyldnerkaution (bilag 15 og bilag 22), og således hæftede per-sonligt for hele lånets hovedstol. En tredjemandskaution i form af en selvskyldnerkaution etableres sædvanligvis kun, hvor der er en betydelig risi-ko for, at låntager ikke kan betale sine forpligtelser efterhånden, som de forfalder. Det bemærkes i den sammenhæng, at der på tidspunktet for Sagsøgers gældsovertagelse af byggekreditten (bilag 22) allerede var stif-tet et tilbagebetalingskrav på 3.250.000,- jf. fremlagte bilag 11 og bilag 16, hvorfor Sagsøgers gældsforpligtelser i år 2013 således udgjor-de over kr. 6 mio. Dette var vel og mærke på et tidspunkt, hvor Sagsøgers årsindkomst udgjorde 0,(bilag 3). På baggrund af ovenstående var Sagsøger derfor utvivlsomt insolvent på tidspunktet for gældsovertagelsen (
6. marts 2013) samt på tidspunktet for den efterfølgende pantsætning af Ejendommen (
7. maj 2013) og dermed også på tidspunktet for indfrielsen senere under pantet den
8. juni 2014 (og den
9. december 2018). Det faktum, at Sagsøger heller ikke efterfølgende var i stand til at betale kravet på kr. 3.250.000,- som følge af den gennemførte gavedis-position (bilag 3), understøtter tillige, at Sagsøgers økonomi-ske situation var uændret frem til konkurstidspunktet. Det kan således konstateres, at Sagsøger var eller blev insolvent på tidspunk-tet for gældsovertagelse (
10. marts 2013) og forsat var insolvent frem til af-sigelsen af konkursdekret i 2017 (bilag 4). Til belysning af Sagsøgers økonomiske forhold fremlægges se-nest redegørelse i medfør af

§ 125, stk.

4, dateret

1. sep-tember 2018 (Bilag 24). 3.
2. Ond tro hos Sparekassen Vendsyssel Det gøres gældende, at Sparekassen Vendsyssel kendte eller burde kende til Sagsøgers insolvens på tidspunktet for oprettelsen af kredi-taftalen (
3. marts 2013), hvorved den usikrede byggekredit blev overdra- / 24 get til/gældsovertaget af Sagsøger, samt på tidspunktet for den efterfølgende pantsætning (
4. maj 2013) og endelig på tidspunktet for indfrielsen under pantet den
5. juni 2018 (og den
6. december 2018). End-videre gøres det gældende, at Sparekassen samtidig var eller burde være bekendt med de omstændigheder, som gjorde disse dispositioner utilbørli-ge enkeltvist og samlet set. At Sparekassen Vendsyssel var i ond tro omkring Sagsøgers insolvens, understøttes af e-mailen fra afdelingsdirektøren i Sparekassen Vendsyssel, Vidne 4, af
7. februar 2015 (bilag 23), hvoraf det frem-går (min fremhævning): ” i forhold til tidligere mail, kan jeg bekræfte at der i forbindelse med ”over-førsel af lån” fra Vidne 1 til Sagsøger, der drøftede jeg omstødelse med både Vidne 1 og hans advokat ” . At afdelingsdirektøren i Sparekassen Vendsyssel har drøftet omstødelse med Vidne 1 og hans advokat i forbindelse med overdragelsen af den usikrede byggekredit til Sagsøger, understøtter i særde-leshed, at Sparekassen Vendsyssel har været i ond tro om insolvens på tidspunktet for gældsovertagelsen og den efterfølgende pantsætning af Ejendommen, samt i øvrigt har været fuldt ud bekendt med, at denne dis-position/disse dispositioner ville være omstødelige i forbindelse med en eventuel senere konkurs. Dette gælder ligeledes i forhold til den efterføl-gende indfrielse under pantet. Hertil kommer, at Vidne 1 primo år 2013 oplyste til Sparekas-sen Vendsyssel, at SKAT var begyndt ”at kigge i hans papirer ” (bilag 13). Det bemærkes i den sammenhæng, at Ejendommen indtil den
8. maj 2013 (bilag 15 og bilag B) forsat var ubehæftet, og Sparekassen Vendsyssels til-godehavende var således på dette tidspunkt fortsat usikret. Endelig bemærkes, at Sparekassen Vendsyssel have et indgående kend-skab til Sagsøgers økonomiske forhold, herunder at hendes skattepligtige indkomst i år 2013 udgjorde kr. 0,- (bilag 3) samt, at hendes samlede gældsforpligtelser i år 2013 udgjorde over kr. 6 mio., sammensat primært af tilbagebetalingskravet som følge af den vederlagsfrie overdra-gelse af Ejendommen samt senere af gældsovertagelsen i forhold til Spare-kassen. Henset til de ovennævnte forhold gøres det således gældende, at Spare-kassen Vendsyssel kendte eller burde kende til Sagsøgers in-solvens, og derfor var i ond tro om Sagsøgers insolvens på tidspunktet for gældsovertagelsen (
9. marts 2013) samt på tidspunktet for / 25 den efterfølgende pantsætning (
10. maj 2013) og endelig i konsekvens her-af på tidspunktet for indfrielsen under pantet den
11. juni 2014 (og den
12. december 2018). Samtidig gøres det gældende, at Sparekassen var eller burde være bekendt med de omstændigheder, som gjorde dispositionerne enkeltvis og samlet set utilbørlige. Dispositionerne medfører at Sparekassen, i stedet for at væ-re usikret kreditor for bygekreditten hos Vidne 1, hvilket var udgangspunktet, via gældsovertagelsen og pantsætningen samt indfriel-sen under pantet opnår fuld dækning for sit tilgodehavende via Sagsøger, men på bekostning af hendes (øvrige) krediterer, der jo forfulgte aktivet, nærmere Ejendommen. Der var i særdeleshed tale om Vidne 1's øvrige kreditorer, herunder SKAT, der via hans kon-kursbo forfulgte ejendommen, hvilket førte til Vestre Landsrets dom af
13. marts 2017, hvorefter Vidne 1's konkursbo har et tilbagebeta-lingskrav mod Sagsøger. Sparekassen havde så i mellemtiden sikret sig sit tilgodehavende i stedet for at vente på linje med de øvrige kreditorer hos Vidne
14. Dispositionerne fra
15. marts 2013 og frem gennemføres således på et tidspunkt, hvor Sparekassen kender til de økonomiske forhold hos både Vidne 1 og Sagsøger. Den onde tro understøttes igen her af, at omstødelse blev drøftet mellem Vidne 1/dennes advokat og afdelingsdirektøren i Sparekassen Vendsyssel. Vidne 4, jf. sidstnævntes mail af
16. februar 2015 (bilag 23), hvoraf det fremgår (min fremhævning): ” I forhold til tidligere mail, kan jeg bekræfte at der i forbindelse med ”overførsel af lån” fra Vidne 1 til Sagsøger, der drøftede jeg omstødelse med bå-de Vidne 1 og hans advokat ” . I forhold til spørgsmålet om ond tro er det i øvrigt uden betydning, hvor-dan Sparekassen selv har opfattet situationen, når blot Sparekassen havde eller brude have kendskab til de nævnte omstændigheder/faktuelle for-hold. Hvorvidt Sparekassen selv nåede frem til en konklusion om, at Spa-rekassens dispositioner med Sagsøger ikke ville være omstø-delige/utilbørlige under disse omstændigheder er uden betydning, jf. her-til Konkursloven med kommentarer: Lars Lindencrone m.fl.,
17. udgave/
18. oplag, 2018, side 650, hvoraf det fremgår: ” Den begunstigedes egen vurdering af dispositionens utilbørlige karakter er uden betydning, når han blot indser eller bør indse tilstedeværelsen af de momenter, som får retten til at bedømme transauktionen som utilbør-lig.” / 26 Sammenfattende gøres det således gældende, at Sagsøgers gældsovertagelse af den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr. 2.900.000,-, den efterfølgende sikkerhedsstillelse for gælden i form at underpantsætning af et ejerpantebrev, hvorved der skete pantsætning for gammel gæld, indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel under pantet i lyset af Sparekassen Vendsyssels indgående kendskab til Sagsøgers økonomi samt Sparekassens Vendsyssels viden om, at overdragelsen af Ejendommen alene var motiveret af, at SKAT var i gang med at undersøge Vidne 1's økonomiske forhold samlet be-grunder, at der er tale om dispositioner, der enkeltvist og samlet er omstø-delige i medfør af

§ 74

. At Sparekassen Vendsyssel i sit svarskrift anfører, at konkursboets efterfølgende betaling til Sparekassen Vendsyssel i henhold til det tinglyste ejerpantebrev og korrespondance herom (bilag F og bilag G) efter Sparekassen Vendsyssels opfattelse er en anerkendelse af, at etableringen af ejerpantebrevet ikke er utilbørligt begunstigelse, kan ikke tillægges betydning i nærværende sag. Konkursboets indbetaling til Sparekassen Vendsyssel i henhold til det tinglyste ejerpantebrev i Ejendommen er alene sket med henblik på at op-nå et anmærkningsfrit skøde i forbindelse med salget af Ejendommen, hvorfor dette forhold derfor er uden betydning for vurderingen af, hvor-vidt Sagsøgers gældsovertagelse og efterfølgende pantsætning af Ejendommen er en omstødelig disposition i henhold til

§ 74

. Endelig gøres det gældende, at Sparekassen skal erstatte konkursboets tab, jf.

§ 76

. tabet udgør den samlede indfrielse af den overtag-ne gæld, svarende til den nedlagte påstande. …” Sparekassen Vendsyssel har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… ANBRINGEDER: Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, · at oprettelsen og overførslen af byggekreditten fra Vidne 1 til Sagsøger – og etableringen og tinglysningen af ejerpante-brevet – i foråret 2013 er at anse som samme gældsforhold og der-med som pant for gammel gæld, jf.

§ 70

, som ikke kan fordres omstødt, da fristen herfor er overskredet / 27 · at sagsøger ved betaling til sagsøgte i 2018 iht. Ejerpantebrevet har anerkendt, at etableringen af ejerpantebrevet ikke er en utilbørlig begunstigelse, samt at ejerpantebrevet er gyldigt og retskraftigt. Til støtte for den principale påstande gøres det i øvrigt gældende, såfremt retten måtte finde, at gældsforholdet/byggekreditten mellem sagsøgte og Vidne 1 og Sagsøger som reelt værende samme gældsfor-hold, · at fristen for sagsanlæg i

§ 81skal regnes fra afsigel-se af konkursdekret over Vidne 1 d.

1. maj
2. I så fald gøres det gældende, · at fristen er overskredet, hvorfor sagen skal afvises. Det gøres til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gældende, · at sagsøgte ikke har medvirket til, taget initiativ til, rådgivet om el-ler haft kendskab til overdragelsen af ejendommen mellem ægte-fællerne før efter overdragelsen · at sagsøgte ikke har været i ond tro med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en omstødelig overdragelse · at det under alle omstændigheder er uden betydning, hvorvidt sagsøgte burde vide, at der var tale om en omstødelig overdragelse, da sagsøgte ikke har medvirket ved overdragelsen · at Sagsøgers gældsovertagelse, etablering af un-derpant og efterfølgende nedbringelse af sagsøgtes tilgodehavende hverken hver for sig eller samlet udgør en utilbørlig begunstigelse af sagsøgte på bekostning af kreditorerne i Sagsøgers konkurs-bo · at betingelserne for anvendelse af konkursloven § 74 ikke er til ste-de Herudover gøres det gældende, · at gældsoverdragelsen på tidspunktet for etableringen af kassekreditten fremstod som ordinær, ligesom etableringen af ejerpantebre-vet på dette tidspunkt fremstod som ordinær / 28 · at dette underbygges af, at sagsøgte først mere end 5 år senere bli-ver mødt med et krav, selvom kurator i begge konkursboer har kendt til alle relevante faktuelle forhold Endvidere gøres det gældende, · at var tale om en sædvanlig byggekredit, som forventedes afløst af et realkreditlån · at realkreditlånet forventedes hjemtaget på et langt tidligere tidspunkt, men først blev hjemtaget i juni 2014 på grund af forhold, som ikke kan tilskrives sagsøgte · at en indfrielse af en byggekredit på grundlag af et hjemtaget realkreditlån fremstår som en ordinær betaling · at sagsøger ikke ville være stillet bedre uanset om der var etableret underpant eller ej, da Vidne 1 først blev erklæret kon-kurs d.
3. maj 2014 · at Vidne 1's kreditorer eller konkursbo ikke har rejst krav overfor sagsøgte eller gjort gældende, at ejendomsoverdragelsen var omstødelig · at konkursboet efter Vidne 1 først udtog stævning mod Sagsøger d. 21 november 2014 – i øvrigt uden at inddrage eller orientere sagsøgte -, og at sagsøgtes tilgodehavende hos Sagsøger på dette tidspunkt var blevet nedbragt af realkre-ditlånet. Det gøres ligeledes gældende, · sagsøgers krav er forældet, da kravet er opstået senest ved etable-ring af kassekreditten d. 5 marts 2013, subsidiært ved etableringen ejerpantebrevet i maj
4. …” Rettens begrundelse og resultat Afvisning Sagsøger blev taget under konkursbehandling ved dekret af
5. maj
6. Sagen er anlagt af boet efter Sagsøger ved stævning modtaget på domstolenes sagsportal den
7. maj
8. Fristen i

§ 81, stk.1, / 29 er således overholdt.

Derfor, og da det der i øvrigt er anført ikke kan medføre, at sagen afvises, tages sagsøgtes påstand herom ikke til følge. Sagsøgerens krav Sagsøgeren har til støtte for sin påstand navnlig anført, at Sagsøgers gældsovertagelse af Vidne 1's usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel, den efterfølgende underpantsætning af ejendommen til sikkerhed for gælden, og indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel hver for sig og samlet udgør en utilbørlig begunstigelse af Sparekassen Vendsyssel, der er om-stødelig i henhold til

§ 74

.

§ 74indeholder ingen frist.

Af

§ 76

fremgår, at sker omstødelse efter § 74, skal den begunstigede svare erstatning efter almin-delige regler. Ved § 76 er det således fastslået, at de forhold, der er beskrevet i § 74, er egentlige erstatningspådragende handlinger. Retten finder, at der ikke er grundlag for at antage, at forældelseslovens regler ikke finder anvendelse på er-statningskrav efter §

1. Sagsøgerens påstand må anses som vedrørende et krav om erstatning udenfor kontrakt. For fordringer på erstatning for skade forvoldt uden for kontraktfor-hold regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for skadens indtræden, jf. forældelseslovens § 2, stk.
2. Sagsøgers overtagelse af byggekreditten og den efterfølgende un-derpantsætning af ejendommen fandt sted i 2013, og dispositionerne må anses for i realiteten at udgøre skadens indtræden, idet den efterfølgende indfrielse af gælden er en afledt konsekvens af disse dispositioner. Derfor, og da forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og idet sagen er anlagt den
3. maj 2018, er sagsøgerens krav forældet. Sparekassen Vendsyssels påstand om frifindelse tages således til følge. Efter sagens udfald skal Sagsøger under konkurs ved kurator, ad-vokat Boris Frederiksen, betale sagsomkostninger til Sparekassen Vendsyssel. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 190.000 kr., og øvrige udgifter med 8.570,06 kr., i alt 198.570,60 kr. Det er oplyst, at Sparekassen Vendsyssel ikke er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sparekassen Vendsyssel frifindes / 30 Sagsøger under konkurs ved kurator, advokat Boris Frederiksen, skal inden 14 dage til Sparekassen Vendsyssel betale sagsomkostninger med 198.570,06 kr. *) Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. *) berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk.
4. / / / /