ECLI:DK:VLR:2022:BS0000001308 HistoriskDokument

DOM afsagt den

1. december 2014 af Vestre Landsrets
2. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Chr. Bache og Torben Sørensen (kst.)) i ankesag V.L. B—1800—13 Appellant (Tidl. Sagsøger) (advokat Karsten Thomas Henriksen, København) mod Appelindstævnte (Tidl. Sagsøgte A/S) (advokat Erik Dreyer. Tønder) Biinteiwenient: Voldgifisnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed (advokat Irene Wittrnp, København) Retten i Sønderborg har den
3. juli 2013 afsagt dom i
4. instans (rettens nr. BS Cl - 180/2012). Pàstande For landsretten har Appellant gentaget sin påstand for byret ten. Appelindstævnte (Appelindst.) har påstået dommen stadfæstet. Biintervenienten, Voldgifisnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, har tilsluttet sig Appelindst.´s påstand. -2- Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt en række nye bilag, herunder bilag fra byggesagen, bl.a. bygningstegninger og fakturaer, korrespondance mellem parterne, bilag vedrørende vold giftssagen, herunder skrifiveksling for voldgifisretten. Der er endvidere fremlagt nogle Appellant rapporter fra sagkyndige indhentet af Det fremgår af Appelindst.´s forud for voldgifissagen. klageskrift af
5. december 2010, at rentepåstanden var anført på samme måde som gengivet i voldgiftsrettens kendelse af
6. oktober 2011, her under i rentebestemmelsen i kendelsens konklusion. Der er ikke under voldgiftssagen gjort indsigelse over for denne rentepåstand. Forklaringer Appellant Vidne 1 (Tidl. Person 1) har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvi Vidne 1 dere afgivet forklaring af , Vidne 2 , Vidne 3 , og Voldgiftsdommer Vidne 3 (Tidl. Person 4) . Appellant har supplerende forklaret, at hun kan vedstå sin forklaring som gengivet i byrettens dom, dog at hun intet havde hørt fra Vidne 1 om, at kvistene ikke kunne isoleres, eller at der ikke ville blive isoleret fuldstændigt. Hun hørte heller intet om problemer med kvistene ved leveringen. Det må være Vidne 1 , der har givet fabrikan ten oplysninger om dimensioner på kvistene. Det var Vidne 1 , der foreslog et nedsæn ket loft i stedet for loft til kip, og det er formentlig ham i samråd med vvs-manden, der ændrede kold skunk til varm skunk. Hun fandt først i voldgiftsretten ud af, at Vidne 1 ikke mente at have fået de rigtige tegninger. Men hun kan ved mailen af
7. januar 2007 fra Arkitekt bevise, at han har fået de rigtige tegninger fra Arkitekt . Den viste hun voldgiftsdommeren på sin computer. Der er ingen hulrum i kvistene, der kan isoleres. Hun ringede derfor efter voldsgifisagen til skønsmanden og påtalte hans svar på dette punkt. Isolering nu kan ikke gøres for 34.000 kr. for hele huset. Prisen må være pr. kvist. Mang lerne ved huset er der stadig. Hun flyttede ind i sommeren
8. Hun ved ikke, hvorfor det varede så længe, før de sidste fakturaer kom. Der blev ikke arbejdet på huset efter maj
9. Virksomhed A/S , som tilhører hende og familien, ejer huset. Hun lejer en del afhuset af selskabet til familiens bolig, mens en yderligere lejlighed udlejes af selskabet til anden side. Hun er direktør i selskabet. Hun var bortrejst ved den supplerende skønsforret -3- ning. Hendes advokat, der heller ikke selv kunne være til stede, havde forgæves bedt om udsættelse. Fakturaen af
10. april 2007 (bilag 10) er blevet påført stempel fra Virksomhed ApS (ApS) Vidne 2 Virksomhed ApS efter 3 år. Hun har talt med , der da også havde dårlig samvittighed over det. Den originale faktura uden påtegning har ikke været fremlagt i Vidne 2 voldgiftssagen. Hun sendte en mail til , der i sit svar nok trak lidt i land. Vinduerne blev leveret hos hende, og de blev derefter bragt til ApS med en lastbil. Hun mener, at det var Vidne 1 , der fik dem leveret til hende. Tækkearbejdet var en selv stændig entreprise. Hun har ikke leveret materialerne til tømrerentreprisen, men hun havde dog i forvejen en rem og nogle gipsplader, som Vidne 1 var med på at bruge til bygge riet. Hun sendte et foto af en kvist, som hun ville have kvistene på huset til at ligne. Gåns ager har ikke ændret i Arkitektens tegninger. Det var Gånsager, som anbefalede Arkitekt Alle andre entreprenører har anvendt Arkitektens tegninger. Vidne 1 . har selv anvendt Arkitektens tegninger til feks. betondækket. Kvistene kan godt isoleres, men det skulle være gjort fra starten. Vidne 1 har forklaret, at lian er direktør i og gennem et holdingselskab eneaktionær i Appelindst. . Under byggesagen var han blot ansat. De fakturerede projektlederti mer skyldtes, at der skulle honoreres efter medgået tid, og de pågældende timer angår hans arbejde med byggeriet. Han lavede overslag på grundlag af nogle kopier af tegninger fra Gånsager, som var fremlagt i voldgifissagen. Tegningerne fra Arkitekt er mere eller mindre identiske, men der var forskelle. De kviste, som fremgår af Gånsagers tegninger, havde således mere svaj på siderne. De kviste, der fremgår af tegningerne, kan isoleres, fordi der er gjort plads hertil på siderne. På Appellant´s foto af en “ By 1 - kvist” af den gamle type er der derimod ikke plads til isolering. Han sagde til hende, at han ikke ville have noget med sådan en kvist at gøre, men at han kunne henvise til ApS, der kunne lave denne type kvist. Han sagde også til Appellant , at den kvist, hun ønskede, var forskellig fra dem på tegningerne, og at kvistene ville blive ulovlige. Han monterede kvistene i samarbejde med tækkemanden. De er ikke isoleret på nogen måde. Han er ret overbevist om, at han har udtrykt sin afvisning skriftligt, men han kan ikke hu ske det. Han fik bilag 10 med påtegning og stempel fra Vidne 2 , efter at have ringet til ham i anledning aftvisten. Vidne 2 lovede i samtalen at bekræfte, at havde bestilt kvistene direkte hos Vidne 2 . Det var Appellant Vidne 2 selv, der valgte at bekræfte dette som sket ved bilag
11. Projektændringerne, herunder hanebåndsopbygning og varm skunk, er vedtaget på byggemøder, som Appellant ledede. Han foreslog den varme skunk, fordi han fik at vide, at der skulle lægges rør i skunken. Han har -4- ikke haft noget at gøre med gennembrydning afmembranen. Han har nok fået tegninger fra Arkitekt ved mailen af
12. januar 2007, men kunne selv ikke åbne dem, hvorfor lian uden at se tegningerne mailede dem videre til spærfabrikken og elementfabrikken. Han skulle således ikke selv bruge tegningerne, idet han allerede havde fået tegninger fra Appellant . Han har leveret vinduerne på pladsen, og Appellant har så ladet dem fragte til ApS. Han var ikke den eneste tømrer/snedker på pladsen. Han mener, at tække manden nok burde have isoleret kvistene. Vidne 2 var har forklaret, at han lavede kviste til Appellants hus. Det der fonTlidlede kontakten, men Appellant bestilte kvistene. Størrelsen på Vidne 1 kvistene ftJlgte af de vinduer, der blev leveret, og de blev i øvrigt efter ønske fremstillet som en såkaldt Kvist der er arkitekttegnet. Appellant valgte mate rialet til beklædningen. Han har ikke i øvrigt talt med nogen om de kviste. Foreholdt sin mail af
13. januar2010 har han forklaret, at isolering skal ske indefra, da kvisten sidder uden på taget. Selve kvisten er aldrig med i isoleringen. Man kan således ikke isolere rundt om kvisten, men nok langs den. Foreholdt bilag 10 har han forklaret, at han har påført stempel og håndskrift. Det skete måske hen mod november
14. Han gjorde det, fordi man manglede bevis for, at det var materialet. Vidne 1 Appellant , der bestilte kvistene og valgte havde således ringet og fortalt ham, at Appellant havde sagt, at hun ikke havde bestilt de kviste. Han skrev det, som det faktisk var sket. Senere kom Appellant på besøg på værkstedet. Hun sendte så et referat af deres samtale, som hun ville have ham til at bekræfte. Han svarede med en mail af II. november
15. Her skrev han, at det var Appellant , der havde bestilt kvistene, og det var det altså også. Han har ikke talt med nogen om isolering. Han blev blot spurgt, om han kunne lave Kviste . De kan ikke isoleres, hvis de skal se sådan ud. Man sætter dem op og isolerer så godt, som man kan. Han var på ejendommen, men kunne ikke se noget, idet beklædningen ikke var taget af. Han har lavet mange af den slags kviste. Vidne 3 har forklaret, at han har været ansat i Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægs virksomhed (Vba) siden 1980, fra 1998 som sekretariatschef og fra 2013 som eheficonsu lent. Han har været beskæftiget med sagen. Man har i hvert fald siden l920’erne haft be stemmelser om anvendelse af faglige enevoidgifismænd. Det er eiler den gældende praksis montet på sager under 5-600.000 kr., der ikke er komplicerede. Der medvirker i disse sager en sekretær, der erjurist. Han varjuridisk sekretær i den pågældende voldgifissag. Sådanne sager forhandles som andre voldgifissager. Inden modet vil den juridiske sekretær og vold- -5- giftsmanden sammen atklare forhandlingens forløb. Det er således ofte den juridiske sekre tær, der i mødet giver ordet til de agerende. Sekretærens opgave er i øvrigt at referere for handlingens forløb. Man skal være i huset i Ca. 4-5 år og have deltaget som “føl” i 2-3 ene dommersager, før man kan medvirke som juridisk sekretær i enedommersager. De faglige enedommere skal være fagligt kompetente i forhold til den konkrete sag og gennem er hveiwserfaring have kendskab til entrepriserettens grundlæggende regler samt have med virket i et passende antal 3-dommersager. Behov for specielle kompetencer kan dog nød vendiggøre en vis fravigelse. Voldgiftsdommer havde inden den pågældende sag deltaget som voldgiflsdommer i 12 sager, herunder 2 enedommersager. Opstår der retlige tvivls spørgsmål, kan man som faglig enedommer rådføre sig med præsidiets formand. Visse mere tekniske spørgsmål kan drøftes med sekretæren. Ca. en tredjedel af det samlede antal enedommersager ved Vba er med faglige dommere. Fra 2010 til 2013 er antallet af sager med faglige enedommere faldet fra Ca. 90 til 40 årligt. Tallet i 2014 er 38 sager. Han hu sker ikke noget specielt fra den pågældende sag. Fejlen i renteberegningen blev ikke oprin deligt bemærket. Der mangler formentlig en dato et sted i påstanden. Det er ikke usædvan ligt, at det rentebærende beløb går op og ned. Sekretæren laver ofte udkast til kendelsen, således som han også gjorde i den pågældende sag. Sekretæren noterer derfor under samta le med enedommeren efter forhandlingens slutning voldgiftdommerens synspunkter. Han mindes ikke tilfælde, hvor han har ment, at en afgørelse ikke har holdt sig inden for gæl dende ret. Der er tale om en dialog, idet sekretæren skal forstå, hvad kendelsen skal gå ud fra. Sekretæren sender så et udkast til voldgiftsdommeren, der eventuelt foretager rettelser. Der står nok ikke noget i reglerne om sekretærens rolle i sager med enevoldgiftdommere. Ordningen er udviklet i praksis. Voldgiftsdommer har forklaret, at han er uddannet bygningssnedker og arkitekt fra arki tektskolen i Aarhus. Han havde før den pågældende sag nok været enevoldgiftsdommer mere end 10 gange og faglig dommer måske 30 gange i flerdommersager. I enedommersa ger mødes han normalt med sekretæren et kvarter før forhandlingens begyndelse, hvor man aftaler det praktiske. Vidne 3´s opgave som juridisk sekretær er at være sekretær for ham. Sekretæren kalder folk ind og tager notater. Også enevoldgiftsdommeren tager nota ter. Han ser ikke sekretærens notater. Når parterne er gået, opsummerer han sine synspunk ter og argumenter. Han kan drøfte juridiske spørgsmål med sekretæren, hvis der er noget at være i tvivl om. Det husker han ikke, at der skulle have været i den pågældende sag. Han sender bagefter oplæg til sekretæren, som stiller det rigtigt op, pudser det af og fuidstæn diggør et udkast til kendelse. Nogle gange kan man aftale på stedet, hvad der skal stå. Hvis -6- parterne forklarer forskelligt i en sag, bruger han sin dømmekraft, ud fra hvordan det nor malt foregår og sagens bilag. I 2007 skulle kviste isoleres, men der kunne ske fravigelse ud fra en samlet vannetabsramme. Sagens bilag 10 er nok omtalt i kendelsen, fordi der var en tvist vedrørende kvistene. Han vil mene, at skønsmandens svar på spørgsmål 16 med hen syn til andel af en udbedringsudgift kan have sammenhæng med det andet afsnit i besvarel sen. Som han husker det, var der ikke noget galt med membranen, før den blev perforeret af nogle entreprenører. Skønsmandens fordeling er udtryk for, at der er tale om fagentre prise, hvor hver entreprenør hæfter for egne arbejder. Man så på forskellige sæt tegninger, herunder med kold og vanTi skunk. Han erindrer ikke nænnere andre projektændringer. Skønsmanden blev afhjemlet. Han husker ikke, hvorfor skønsmandens forklaring ikke er gengivet. Han kan af kendelsen se konklusionen med hensyn til tvisten om, hvorvidt der var taget forbehold vedrørende isoleringen, men han husker ikke overvejelserne nærmere nu. Det må være lagt til grund, at der var tale om en byghereleverance. Han kan ikke gen kende brevet af
16. januar 2012 fra voldgifisnævnet. Han vil være ked af at udtale sig om juridiske aspekter, herunder med hensyn til bevisbyrde. Han husker ikke nu nærmere om rentepåstanden og kendelsens rentebestemmelse, men beregning mv. vedrørende renter varetages af sekretariatet. Man taler med sekretæren om sagsomkostninger. Han kan ikke voldgiftslovens bestemmelser udenad. Han kan ikke nu på stående fod udtale sig om, på hvilket grundlag sagen skulle afgøres. Procedure Parterne og Vba har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har pro cederet i overensstemmelse hermed. Appellant voldgiftslovens har nærmere anført, at voldgiftskendelsen skal tilsidesættes efter
17. stk.
18. nr.
19. litra d, fordi sagen er behandlet af en faglig enedommer. Efter lovens § 28 skulle voldgiftssagen afgøres efter gældende ret. Det strider derfor mod voldgiftsloven at anvende en voldsgiftdommer, der ikke erjurist. Praksis med enevoldgiftsdommere er således fra før loven af 2005, hvor voldgiftssager uden parternes vedtagelse heraf kunne afgøres efter billighed, og denne praksis skulle have været revideret ved 2005-lovens ikrafttræden. -7- AB 92 § 47, stk. 6, fastlægger ikke, om en enevoldgiftsdommer kan være en ikke-jurist. Der er imidlertid ikke hjemmel til i Vba’s statut § 5, stk. 3, at bestemme, at en enedommer i reglen skal være en faglig dommer. Der er heller ikke hjemmel til at anvende juridiske sekretærer. I Vba’s Regler for voldgifisbehandling er nu indsat en tilføjelse i § 5, stk. 3, om ændring fra enedommerbehandhng til flerdommerbehandling. Enedommerbehandling med faglige dommere, herunder de senere års stigende anvendelse heraf, kritiseres i retsteorien som betænkelig ud fra retssikkerhedssynspunkter. Voldgifis instituttet arbejder da også efter en anden regel end Vba, jf Voidgifisinstituttets regler, § 15-16 og § 22, hvorefter en enedommer skal være jurist. Faglige enedommere kan være praktiske, hvis der kan spares syn og skøn, men det er ikke det der sker. Tilsidesættelse af voldgifiskendelsen bør endvidere ske efter voldgifislovens 37, stk. 2, nr. I, litra d, som følge af, at sagens behandling har været i strid med voldgifisloven. Der skal endvidere ske tilsidesættelse afvoldgifiskendelsen efter voldgifislovens
20. stk. 2, nr. 2, litra b, idet voldgiftskendelsen er i strid med landets retsorden. Sagen er således behandlet af en voldgiftdommer uden tilstrækkelig evne til at træffe afgø relse efter gældende ret. Ordningen med bistand af en juridisk sekretær er uhjemlet og be tænkelig. Gennemførelse af supplerende skonsforretning uden deltagelse fra den ene parts side, den meget sene fremkomst af den supplerende skønserklæring samt voldgiflsrettens afvisning af udsættelse af den mundtlige forhandling er i strid med kontradiktionsprincip pet. Voldgifisretten har i strid med indklagedes påstand om frifindelse ikke taget stilling til rentepåstanden. Skønsmandens forklaring for voldgifisretten er ikke gengivet i kendelsen. Omkostningsafgørelsen er i strid med Vba’s Regler for voldgifisbehandling § 33 truffet af den juridiske sekretær. Voldgiftsdommeren kan heller ikke antages at have truffet afgørel sen af
21. januar2012 om afvisning af genoptagelse af voldgiftssagen. Hertil kommer, at afgørelsen er materielt forkert. Vidne 1 har ikke oplyst over for voldgiftsretten at have haft Arkitektens tegninger. Bilag 10 er fremlagt uden oplysning om, at påtegningen var efterfølgende. Det er på den baggrund fejlagtigt lagt til grund, at kvisten ikke kan isoleres. Bevisbyrderegler er anvendt fejlagtigt afvoldgiftsretten. Vidne 1 har et professionsansvar for ikke at have sagt fra med hensyn til den pågældende type kvist. Voldgiftsrettens afgørelse er i strid med skønsmandens besvarelse af spørgsmål
22. -8- Membranen skulle have fulgt isoleringen. Isoleringen er endvidere lagt for tæt på stråtaget. Det bør ved vurderingen tillægges betydning, at Vba har status af en quasi-legal voldgifts ret. Der bør ikke tillægges biintervenienten sagsomkostninger. Appelindst. har nærmere anført, at voldgiftskendelsen ikke kan prøves materielt af landsretten. Parterne har med advokatbistand været indforstået med behandling ved faglig enedommer. Vurderingen af de af appellanten rejste spørgsmål skal ske i lyset heraf. Der er ikke grundlag for at antage, at der er begået væsentlige formelle eller materielle fejl ved voidgifisrettens sagsbehandling eller kendelse. Der er heller ikke grundlag for at anse voldgifidommeren for at mangle tilstrækkeligt retligt kendskab. Det er i overensstemmelse med forhandlingsprincippet, at voldgiftsretten har truffet afgørelse om renter som sket, og den påberåbte fejl i rentepåstanden blev heller ikke påberåbt ved anmodningen om genop tagelse. Appellant og hendes advokat valgte selv at udeblive fra den supple rende skønsforretning. har tilsluttet sig Appelindst.´s synspunkter og nærmere anført, at voldgifisloven ikke indeholder noget forbud mod enevoldgiftsdommere, herunder faglige dommere. Ord ningen med juridiske sekretærer er heller ikke i strid med loven. Voldgiftsdommeren kan søge råd om retlige forhold hos sekretæren eller formanden for Vba’s præsidium. De typi ske enedommersager rummer ikke indviklede juridiske spørgsmål, og tekniske forhold er normalt kernepunktet. Parterne bestemmer selv, om der skal deltage en juridisk dommer. Voldgiftsdommeren har været kompetent til at afgøre sagen. Der er ikke påvist formelle eller materielle fejl ved sagens behandling eller afgørelse, heller ikke med hensyn til bevis byrderegler. Der bør tillægges Vba som biintervenient omkostninger efter retsplejelovens § 252, stk.
23. Landsrettens begrundelse og resultat Der er ikke i det af appellanten anførte grundlag for at anse anvendelsen af en faglig ene voldgiftsdommer med parternes samtykke i den foreliggende sag for at være i strid med voldgiftsloven. Det er heller ikke i strid med voldgiftsloven, at der har medvirket en juri disk sekretær. -9- Der er endvidere ikke påvist grundlag for at anse voldgiftsdommeren for ikke at have be siddet tilstrækkelige kompetencer til at behandle den pågældende sag. Voidgifiskendelsen kan derfor ikke tilsidesættes efter voldgifislovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d, som følge afvoldgifisrettens sammensætning. Der er endvidere ikke påvist sådanne fejl ved voldgifissagens behandling, at denne kan anses for stridende mod loven, jf voldgifislovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d. Der er endelig ikke påvist sådanne fejl ved voldgifisrettens kendelse, at denne kan anses for åbenbart uforenelig med landets retsorden,jf. voldgifislovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b. Det bemærkes herved, at der ikke er grundlag for at antage, at voldgifisretten ikke har af gjort sagen på grundlag al’ parternes synspunkter og bevisførelsen, og herunder har afgjort sagens bevismæssige og retlige spørgsmål. Med hensyn til kendelsens rentebestemmelse bemærkes, at der ikke for voldgifisretten var gjort særskilt indsigelse mod rentepåstanden. Der er ikke grundlag for at antage, at omkostningsafgorelsen ikke er truffet af voldgiftsret ten. Landsretten stadfæster derfor dommen. Efter sagens udfald skal til Appelindst. Appellant betale sagsomkostninger for landsretten med i alt 35.000 kr. Beløbet angår udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens værdi og omfang, herun der at sagen er hovedforhandlet over 2 dage. Appellant skal endvidere betale sagsomkostninger for landsretten til Vba med 30.000 kr. Landsretten har herved lagt vægt på sagens karakter og omfang. - 10- Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. Appellant skal betale sagens omkostninger for landsretten til Appelindst. med 35.000 kr. og Voldgifisnævnet for bygge- og anLægsvirksomhed med 30.000 kr. De idømle sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningeme forrentes efter rentelovens § 8 a. Hanne Aagaard Chr. Bache Torben Sørensen