RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den 8. november 2021 Sag BS-40661/2020-GLO Sagsøger (advokat Anja Linde) mod Kronevagt Security ApS (advokat Anette Prang) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens bag

§ 2, stk.

7, og ansættelseskontraktens pkt. 8.2 (bilag1) at en opsigelse skal være meddelt skriftligt for at være gyldig. Formålet med denne regel er netop at undgå tvivl om, hvorvidt en stilling er opsagt. Sagsøger har på intet tidspunkt, hverken mundtligt eller skriftligt, op-sagt sin stilling hos Kronevagt Security ApS. Endvidere skal jeg gøre gældende, at hvis Kronevagt var af den opfattelse, at Sagsøger allerede selv havde ophævet sit ansættelsesforhold, så har det formodning imod sig, at Kronevagts advokat ikke nævner dette med et ord i den efterføl-gende bortvisningsskrivelse. Sagsøger har ved fremlæggelse af bilag 4, 5, 6, 7 og 17 dokumenteret, at hans stilling havde udviklet sig til at være en funktionærstilling. Det fremgår af

§ 1, stk.

1, litra a, at bl.a. kontormedhjælpere, der er beskæftiget ved kontorarbejde, har funktionærstatus. Sagsøger udførte i vidt omfang kontorarbejde, da han bl.a. stod for: • Afholdelse af ansættelsessamtaler med kandidater til ledige stillinger i virksomheden • Afholdelse af lønsamtaler/forhandlinger med eksisterende medarbejdere • Håndtering af personalesager, og drøftelser med fagforeninger og advokater i den forbindelse • Kvalitetssikring af lønkørsel • Afskedigelser og bortvisning af medarbejdere – udarbejdelse af skriftlige dokumenter i den forbindelse • Udarbejdelse af vagtplaner / 10 Det fremgår af

§ 1, stk.

1, litra a, at personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede og føre tilsyn med andres udførelse af arbejde, varetager en stilling, der er omfattet af funktionærloven. Sagsøgers stilling havde netop udviklet sig til en sådan stilling, da han forestod følgende opgaver i virksomheden: • Afholdelse af lønsamtaler/forhandlinger med eksisterende medarbejdere • Håndtering af personalesager, og drøftelser med fagforeninger og advokater i den forbindelse • Kvalitetssikring af lønkørsel • Afskedigelser og bortvisning af medarbejdere – udarbejdelse af skriftlige dokumenter i den forbindelse • Udarbejdelse af vagtplaner At disse arbejdsopgaver ikke fremgår af Sagsøgers ansættelseskontrakt, har ikke be-tydning for, om Sagsøger har funktionærstatus, da det er arbejdets karakter og ikke indholdet af ansættelseskontrakten, der i denne henseende er afgørende. Det forhold, at Sagsøger var timelønnet, udelukker heller ikke funktionærstatus. Af-lønningsformen er ikke et afgørende parameter for, hvorvidt en medarbejder er omfattet af

regler, jf.

§ 1

. Det er desuden ikke muligt at aftale sig ud af et funktionær-forhold, da

regler er præceptive. Bortvisningen af Sagsøger er derfor omfattet af

§ 2b, stk.

1. En af-skedigelse af Sagsøger med den i bortvisningsskrivelsens anførte begrundelse ville tillige være uberettiget, da det er direkte usandt, at Sagsøger havde ladet sig ansætte i en konkurrerende virksomhed, imens han var ansat hos Kronevagt, og at Sagsøger havde nægtet at tilbagelevere effekter ejet af Kronevagt. Sagsøger er derfor berettiget til godtgørelse svarende til tre måneders løn, jf. funktio-nærlovens § 2b, stk.
2. Da Sagsøgers stilling udviklede sig til en funktionærstilling, aftalte parterne, at han skulle modtage et fast løntillæg på kr. 3.500,00 om måneden. Dette ses af bilag 4, og løntillægget på kr. 3.500,00 for de enkelte måneder skal derfor regnes med som en del af Sagsøgers løn i beregningen af det samlede krav. Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at ansættelsesbevisloven til enhver tid er opfyldt under ansættelsesforholdet. Det vil sige, at det er arbejdsgiveren, / 11 der har ansvaret for at eventuelle ændringer i en medarbejders stilling noteres i ansættelsesbeviset. I dette tilfælde har Kronevagt ikke levet op til dette krav, da Kronevagt ikke har sørget for at notere Sagsøgers funktionærstatus og løntillæg på ansættelsesbeviset. Disse mangler i ansættelsesbeviset har desuden direkte indflydelse på denne tvist, hvorfor Sagsøger er berettiget til en godtgørelse for mangel-fuldt ansættelsesbevis, jf. ansættelsesbevisloven § 6, stk. 1, og godtgørelsen bør fastsættes til kr. 10.000,00 jf. retspraksis (U.2011.895H). Kronevagt Security ApS har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for de nedlagte påstande gøres det indledningsvist gældende at Sagsøger aldrig 1) har været ansat som hverken funktionær eller på funktionær-lignede vilkår i Kronevagt Security ApS, og 2) at Sagsøger den
3. juni 2020 meddelte til Kronevagt Sevurity ApS, at han ikke længere var ansat hos Krone-vagt Security ApS, hvorfor at Kronevagt Security ApS 3) derfor berettiget kun-ne bortvise Sagsøger, alternativt at Sagsøgers ansættelsesforhold hos Krone-vagt Security ApS følgelig var ophørt. En medarbejders meddelelse til sin arbejdsgiver om ikke længere at være ansat indebærer, at arbejdsgiverens pligter ophører på stedet, og at medarbejderen misligholder ansættelsesforholdet ved ikke at respektere opsigelsesvarslet. Det-te indebærer som udgangspunkt, at arbejdsgiverens pligter ophører på stedet. En arbejdsgiver kan i denne sammenhæng vælge at bortvise for at sikre, at der ikke er diskussion om, at medarbejderen måtte have krav mod arbejdsgiveren for opsigelsesperioden. Det fremgår af sagsfremstillingen, at Sagsøger den
4. juni 2020 gav sådan meddelelse til Person
5. Det er i denne sammenhæng, at der er sket bortvisning den
6. juni (sagens bilag 9), som er berettiget. udgår Såfremt Retten måtte finde, at bortvisningen af Sagsøger ikke var gyldig, så gøres det gældende, at: Sagsøger fik et løntillæg stort 3.500 kr. for ekstra ydelser, primært lægning af vagtplaner, som han kunne lave under sin vagtvirksomhed. For løntillægget af 3.500 kr., udførte Sagsøger således aldrig vagtplanlægningsarbejdet på Kronevagt Security ApS’ kontor, men altid ude på den vagtopgave, han alligevel var på, hvilket primært var hos ambassadørens residens. Det var derfor i det nor-male arbejde. Dvs. da Sagsøger udførte vagtplanlægningerne, bar han altid Kronevagt Security ApS’ vagtuniform. Det bemærkes samtidig, at Sagsøger allerede tidligere, havde fået et månedstillæg af kr. 3.000, jf. lønsedlen fremlagt som sagens bilag
7. Dette steg således blot kr. 500 ved at han nu lavede vagt-planer. / 12 Løntillægget af stort 3.500 kr. er at sidestille med et funktionstillæg. Sagsøger fik altså dette for at lave virksomhedens vagtplanlægning. Man bliver heller ikke funktionær blot af at få tildelt et sådant. Det fremgår da også direkte eks-plicit af parternes ansættelseskontrakts pkt. 11.1, der er fremlagt som sagens bilag 1 at Sagsøger ej var funktionær: ”Funktionærloven er ikke gældende for ansættelsesforholdet.” udgår Sagsøger har aldrig været leder eller med i nogen ledergruppe. Der var kun én leder i virksomheden, hvilket var adm. direktør Person
8. Virksomheden har ikke en størrelse, hvor der er behov for flere. Det forhold, at Sagsøger en-kelte gange var med til ansættelsessamtaler, gør ham ej heller til funktionær. Det er alm. praksis i mange firmaer, at medarbejdere er med for at vurdere kandidaterne. Det følger af Sagsøgers lønsedler, at han løbende i den periode efter han op-pebar løntillægget, blev afregnet pr. time og for vagtkørsler i overensstemmelse med den som i sagens bilag 1 fremlagte aftale. Sagsøgers klare hovedbeskæftigelse i Kronevagt Security ApS var klassisk vagtvirksomhed, hvilket vil sige rundering og observering. Sagsøgers bibeskæftigelse blev på et tidspunkt at lave vagtplaner. Selv hvis tillægget på 3.500 kr. anses som betaling for kontorvirksomhed, så overstiger vederlaget for vag-ter mere end 10 gange det anførte tillæg. Udgår. I U 1974.481 H fandt Højesteret, at en ansat i en pølsevogn, ikke var at betragte som funktionær, idet det primære arbejde, som var hovedbeskæftigelsen, be-stod i tilberedning med fortæring på stedet. Det forhold, at bibeskæftigelsen, som var køb og salg af pølser efter

§ 1, stk.

1, litra a), var en mindre del af arbejdet, kunne det derfor ej medføre, at den ansatte blev tillagt funktionærvilkår. Udgår. Udgår. Det opgjorte erstatningskrav bestrides i sin helhed, jf. punktet ovenfor. I forlængelse heraf følger det, at Sagsøger, jf. ansættelseskontraktens pkt. 3.

1. imellem ham og Kronevagt Security, der er fremlagt som sagens bilag 1 ikke var garanteret noget minimums timeantal, men der forventedes 10 timer. Det fremsatte krav kan derfor aldrig give grundlag for det opstillede regnestykke i stævningen. Herudover da Sagsøger ej var funktionær, kan han ej heller tilde-les kr. 10.000 for mangelfuldt ansættelsesbevis. / 13 Udgår. I og med, Sagsøger ikke var funktionær hos Kronevagt Security ApS, og Sagsøger selv har opsagt ansættelsesforholdet, er der ikke hjemmel til fastsættelse af godtgørelser for evt. usaglig afskedigelse. Det følger i forlængelse af pkt. 13 ovenfor nemlig af den supplerende sagsfremstilling i svarskriftet, at Sagsøger i meget voldsomme vendinger over for sin chef Person 1 afviste at udlevere relevante effekter, og, at han har afvist at følge instrukser fra arbejdsgiver. Det er saglig grund til afskedigelse. Ovenstående skal sammenholdes med, at Sagsøger var klar over/vidende om, at Kronevagt Security ApS' behov for ham var væk, som følge af ophøret af vagtkørslen på De Forenede Emiraters Ambassade i Danmark. Han vidste, at afskedigelse ville ske med 14 dages opsigelsesvarsel. Der er under sådanne omstændigheder ikke anledning til at udmåle en erstatning for usaglig afskedigel-se. Såfremt Retten måtte finde, at bortvisningen af Sagsøger var uberettiget og Sagsøger ikke selv har opsagt ansættelsesforholdet, jf. sagens bilag 12 og 13 troog loveerklæringer: "Jeg er ikke ansat hos dig længere og tager ikke imod ordre fra dig ", skal afvikling af Sagsøgers ansættelsesforhold ske i overensstemmelse med det i bilag 1 aftalte, og han har i så fald alene krav på vederlag for 14 dage beregnet på baggrund af et normalt vagtskema, idet Sagsøger aldrig var funktionær hos Kronevagt. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Det påhviler en arbejdsgiver, der har bortvist en medarbejder at kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at bortvisningen har været berettiget. Allerede fordi det fremgår af ansættelseskontrakten, at en ophævelse skal ske skriftligt for at kunne tillægges virkning, finder retten ikke, at det kan lægges til grund, at Sagsøger har ophævet sin ansættelse. Bestemmelsen herom var bindende for begge parter. Kronevagt har påstået, at Sagsøger har ladet sig ansætte i en konkurrerende virksom-hed, imens han var ansat hos Kronevagt. Der er ikke ført bevis for anbringen-det. / 14 Det er gjort gældende, at sagsøger har nægtet at tilbagelevere effekter, ejet af Kronevagt. Sagsøger har forklaret, at han i forbindelse med forberedelsen af sin fars begravelse den
2. juni 2020 telefonisk blev kontaktet af Person 1, der anmodede ham om, at aflevere de effekter som han havde tilhørende virksomheden. Sagsøger oplyste, hvilket også støttes af bilag 8, at effekterne ville blive afleveret dagen efter. Dette accepterede Person 1 ikke og samme dag blev der udfærdiget en bort-visningsskrivelse, se bilag
3. Retten har lagt vægt på, at der alene blev anmodet om aflevering én gang, aflevering blev ikke nægtet, men udsat og det særligt henset til den uopsættelige situation som Sagsøger befandt sig i og som var begrundelsen for, at afleve-ring ikke straks kunne effektueres. Sagsøger findes derfor uretmæssigt at være bortvist fra sin stilling hos Kronevagt. Herefter skal det afgøres, om Sagsøger hos Kronevagt Security ApS skal betragtes som funktionær. Ifølge hans ansættelseskontrakt, var han ansat som timeaflønnet sikkerhedsvagt. Det fremgår af parternes ansættelseskontrakts pkt. 11.1, bilag 1, at Sagsøger ikke var ansat som funktionær. Det påhviler Sagsøger at løfte bevisbyrden for, at han alligevel skal betragtes som omfattet af

bestemmelser. Indledningsvis skal det anføres, at aflønningsformen (timeløn, månedsløn osv.), ingen betydning har for, om man er omfattet af funktionærs begrebet. Sagsøger har via bilag 4 dokumenteret, at han udførte arbejdsopgaver der til dels er omfattet af

§ 1, stk.

1, litra a om kontorarbejde. Efter Sagsøgers forklaring, må det lægges til grund, at han havde ansvaret for arbejdsopgaver, der i det væsentlige udføres på arbejdsgiverens vegne og såle-des omfatter ledelse og tilsyn, jf.

§ 1, stk.

1, litra c. Sagsøger har forklaret blandt andet, at han var en del af ledelsesgruppen, og har henvist til bilag 17, hvoraf det fremgår, at han var en del af ledelsesgruppens telefon-kæde. Han har forklaret, at han blandt andet afholdt lønsamtaler/forhandlinger med eksisterende medarbejdere og håndterede personalesager, herunder med drøftelser med fagforeninger og advokater. Sagsøgte har fremsat anbringender om, at disse oplysninger ikke er korrekte, men der er ikke ført modbevis. Sagsøgte har oplyst, at Sagsøger var klar over/vidende om, at Kronevagt Security ApS' behov for ham var væk og han vidste, at afskedigelse ville ske / 15 med 14 dages opsigelsesvarsel. Det er gjort gældende, at der under sådanne omstændigheder ikke er anledning til at udmåle en erstatning for usaglig afskedigelse. Det er rettens holdning, at ræsonnementet forudsætter, at Sagsøger bevidst og uretmæssigt skulle have fremprovokeret en bortvisning, hvilket ikke er bevist. På grundlag af Sagsøgers forklaring lægges det til grund, at han i halvdelen af sin ansættelsestid var beskæftiget med arbejdsopgaver, der havde karakter af kontorarbejde eller ledelsesopgaver og at han således var omfattet af funktionslovens bestemmelser og er berettiget til godtgørelse svarende til tre måneders løn, jf.

§ 2b, stk.

1. Parterne er enige om den økonomiske opgørelse, dog undtaget kravet på godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, jf. ansættelsesbevisloven § 6, stk.
2. Retten finder grundlag for at følge sagsøgers påstand om godtgørelse på 10.000,00 kr. da det mangelfulde ansættelsesbevis har haft direkte skadevirk-ning for den ansatte. Sagsøger gives således medhold fuldt medhold i sagen. Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald og til dæk-ning af advokatudgift med 36.000,00 kr., med tillæg af moms, i alt 45.000,00 kr., og af retsafgift med 8.060,00 kr., i alt 53.060,00 kr. Sagsøger er ikke momsregi-streret. THI KENDES FOR RET: Kronevagt Security ApS skal til Sagsøger betale 323.504,27 kr. med procesrente fra den
3. oktober 2020 af 323.504,27 kr. Kronevagt Security ApS skal til Sagsøger betale sagsomkostninger med 53.060,00 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / / /