(3)at omsætningen i perioden skal være realiseret nogenlunde kontinuerligt over perioden efter nærmere fastsatte kriterier. Vedtægtsbestemmelsens udmønt-ning i disse kriterier er opsat for at operationalisere den vedtægtsbestemte rammebestemmelse, der betinger medlemskab af en aktiv drift. Det gøres gældende, at den beskrevne fremgangsmåde har hjemmel i ITD’s vedtægter, og at ophævelsen af Sagsøger ApS' medlemskab af ITD i overensstemmelse dermed følgelig er retmæssig. Hertil bemærkes, at der ud over Sagsøger ApS er sket ophævelse af flere virksomheders medlemskab i forbindelse med de foretagne stikprøvekontroller, idet der blev konstateret flere virksom-heder uden eller med meget lav omsætning. 1.4 Sagsøger ApS driver ikke aktivt vognmandsvirksomhed, og ophævelsen af medlemskab er retmæssig Det fremgår af sagens dokumenterbare forhold, i. at Sagsøger ApS i kalenderåret 2018 havde en transportrelate-ret omsætning på DKK 17.117 (bilag 8), 14 ii. at omsætningen er realiseret på i alt 4 fakturaer (bilagene 1215), iii. at Sagsøger ApS alene har haft denne omsætning i månederne april, september, november og december 2018 (bilagene 12-15), iv. at Sagsøger ApS således ingen transportrelateret omsætning har haft i månederne januar, februar, marts, maj, juni, juli, au-gust og oktober 2018 (bilagene 12-15 modsætningsvis), v. at Sagsøger ApS ikke har haft anden (ikke-transportrelateret) omsætning i 2018 (replikkens side 1), samt vi. at Sagsøger ApS samlet i 2018 har udbetalt DKK 60.000 i løn til virksomhedens ejer Person 1 (bilag 16). Det gøres – uafhængigt af det under pkt. 1.3 anførte – gældende, at sagens faktum således med al tydelighed dokumenterer, (
- a)at Sagsøger ApS ikke aktivt driver en vognmandsvirksomhed, (
- b)at betingelsen for at opretholde medlemskab af ITD dermed ikke er opfyldt, jf. vedtægternes pkt. 2.1, samt (
- c)at ITD’s ophævelse af Sagsøger ApS' medlemskab dermed er berettiget, jf. vedtægternes pkt. 6.1. Hertil kan supplerende oplyses, at samtlige øvrige medlemsvirksomheder, der har været udtaget til stikprøvekontrol, og som har haft en omsætning svaren-de til Sagsøger ApS' eller lavere har fået deres medlemskab ophævet på sam-me måde, som det er sket over for Sagsøger ApS. Det kan derfor også notorisk afvises, at sådanne lighedsbetragtningssyns-punkter, som Sagsøger ApS gjort gældende, skulle kunne tillægges nogen vægt i denne sag, da der netop ikke er sket forskelsbehandling blandt de stikprøveudtagne medlemmer. At ITD i den forbindelse ikke kan forholde sig til – eller dokumentere – omsætningen for samtlige sine medlemmer, skyldes i sagens natur, at ITD ikke årligt anmoder alle sine medlemmer (ca. 750 medlemmer) om en revisorerklæ-ring, men alene foretager en stikprøvekontrol (besvarelse af Sagsøger ApS' processuelle opfordring fremsat i stævningen på side 3). 1.5 Øvrige forhold af relevans og den af Sagsøger ApS påståede processuel-le skadevirkning for ITD Sagsøger ApS anfører at have en både en ideel og økonomisk interesse i sa-gen. At den økonomiske interesse er til stede, er oplagt, da Sagsøger ApS ved udbyttebetaling fra ITD kan modtage betalinger, der langt overstiger Sagsøger ApS' omsætning og kontingentbetaling for at være medlem. Derimod bestrides det, at Sagsøger ApS har en ideel interesse af juridisk relevant og beskyttelsesværdig karakter, idet det gøres gældende, (
- i)at Sagsøger ApS ikke aktivt driver vognmandsvirksomhed, hvorfor Sagsøger ApS per de-finition ikke kan have en sådan relevant interesse, samt (
- ii)at der er andre 15 transportorganisationer inden for transportbranchen, som Sagsøger ApS kan søge medlemskab hos, hvis sådanne organisationer i øvrigt måtte vurdere, at Sagsøger ApS kan opnå medlemskab efter sådanne organisationers respektive bestemmelser. Det gøres således gældende, at der ikke består en konkret såvel som foreningsretlig beskyttelsesværdig interesse i relation til Sagsøger ApS' ønske om at forblive medlem hos ITD. Sagsøger ApS har fremsat tre processuelle opfordringer, som ITD har besva-ret og ønsker at dokumentere ved vidneforklaringer. Sagsøger ApS påstår, at en sådan dokumentation ikke kan finde sted, og at ITD’s besvarelse af op-fordringerne ikke er tilstrækkelig og derfor skal tillægges processuel skadevirk-ning. ITD har processuelt opfordret (A) Sagsøger ApS til at afdække, hvad den processuelle skadevirkning i så fald skulle være, idet ingen af forholdene har relevans for den juridiske vurdering af den skete ophævelse, jf. nærmere ovenfor under anbringenderne ovenfor under pkt. 1.2-1.4. Sagsøger ApS har ikke villet eller kunnet besvare denne opfordring, og det gøres over-ordnet gældende, at ITD mere en rigeligt har løftet bevisbyrden for, at ophævelsen af Sagsøger ApS er sket berettiget og i overensstemmelse med ITD’s vedhæfter. I det følgende behandles nærmere de specielle opfordringer fremsat af Sagsøger ApS: … Samlet gøres det derfor også gældende, at der ikke kan tillægges ITD nogen relevant processuelle skadevirkning i denne sag. Hertil bemærkes, at en række af Sagsøger ApS' fremsatte processuelle opfordringer end ikke ville have kunnet afkræves opfyldt, selv hvis Sagsøger ApS havde fremsat editionsbe-gæring herom, og som det mindre i det mere kan Sagsøger ApS heller ikke opnå processuel skadevirkning for ITD, når ITD har loyalt har besvaret de fremsatte opfordringer som gjort i denne sag. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen og procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne. Rettens begrundelse og afgørelse Ifølge pkt. 2.1 i vedtægterne for ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport kan som medlemmer af ITD optages registrerede danske virksomheder, som aktivt driver enten vognmandsvirksomhed i henhold til lov om godskørsel eller virksomhed med transport- og/eller logistikydelser. Efter pkt. 6.1 i samme vedtægter kan medlemskabet ophæves uden iagttagelse af en udmeldelsesfrist i pkt. 5, når betingelserne for at være medlem af ITD ikke længe-re er til stede. Der er herefter i pkt. 6 opregnet en række tilfælde, hvor retten til medlemskab mistet. Der er ikke nævnt noget om et krav om minimumsomsætning. Definitionen af begrebet ”aktivt driver vognmandsvirksomhed…” frem-går ikke af vedtægterne. Sagen vedrører fortolkning af dette begreb. 16 Retten lægger til grund, at Sagsøger ApS i såvel 2018 og 2019 drev vognmandsvirksomhed i henhold til lov om godskørsel. Selskabet er såvel momsregistreret og har gyldig Fællestilladelse indtil den 31. maj 2027. Selskabet har i al fald frem til og med 2019 udført og faktureret for ydelser omfattet af samme lov. Der er ikke oplysninger om, at der i henhold til loven er krav om en vis minimumsomsætning. Retten lægger til grund, at Sagsøger ApS har været medlem af ITD i mere end 34 år, og at ITD´s bestyrelse – uden varsel – den 13. marts 2019 ophævede Sagsøger ApS' medlemskab med begrundelsen, at medlemmets årsom-sætning i 2018 på 17.117 kr. ikke opfyldte betingelsen om at drive aktiv vogn-mandsvirksomhed. ITD´s bestyrelsesformand, Vidne har forklaret, at der gen-nem de seneste år har været en stor indtjening i den kommercielle del af ITD, hvilket har givet anledning til udlodning af store beløb til foreningens medlem-mer. I forbindelse med at bestyrelsen skulle stille et forslag til generalforsamlin-gen om en udlodning, blev det i bestyrelsen drøftet, om der var medlemmer, som reelt ikke var aktive og ikke kunne bidrage med noget til foreningen. Drøf-telserne resulterede i en stikprøvekontrol af nogle medlemmers omsætning, hvorefter et mindre antal medlemmer fik ophævet medlemskabet. Til brug for fortolkningen af vedtægternes pkt. 2.1 fremgår det af pkt. 19.1, at bestyrelsen vælges af medlemmerne blandt andet efter de enkelte medlemmers samlede omsætning. Således vælges blandt andre 2 medlemmer af og blandt medlemmer af foreningen, hvis samlede omsætning for det foregående kalen-derår overstiger 20 mio. kr., og 2 medlemmer af og blandt medlemmer, hvis samlede omsætning for samme periode udgør fra 0 til 20 mio. kr. Retten finder, at det heraf kan udledes, at det i vedtægterne er forudsat, at en forholdsvis lav omsætning ikke i sig selv kan medføre ophævelse af medlemskabet. Der er ikke i øvrigt i vedtægterne opstillet kriterier for eller krav til en minimumsomsæt-ning, og kravet er ikke omfattet af vedtægternes pkt. 6 om forhold, der kan medføre en ophævelse uden varsel. Retten bemærker, at ophævelse af medlemskab af en brancheorganisation kræver sikre holdepunkter i foreningens vedtægter, og kriterierne bør være klare, tydelige og kendelige for medlemmer-ne. Retten finder efter en ordlyds- og formålsfortolkning af vedtægterne, at Sagsøger ApS på tidspunktet for ophævelsen af selskabets medlemskab op-fyldte kravet om aktivt at drive vognmandsvirksomhed efter lov om godskør-sel. Retten har herved navnlig lagt vægt på oplysningerne om selskabets aktiviteter, omsætning, registreringsforhold og køretilladelse, samt at der ikke i vedtægterne er et krav til minimumsomsætning for medlemskab. På denne bag- 17 grund finder retten, at de af bestyrelsen stillede krav til minimumsomsætning mv., at der foreligger aktiv vognmandsvirksomhed, ikke har hjemmel i forenin-gens vedtægter. Beslutningen om at opstille kriterier for fortsat medlemskab ligger derfor uden for, hvad foreningens bestyrelse kan beslutte, men er et generalforsamlingsanliggende og kræver en vedtægtsændring. Retten tager på denne baggrund Sagsøger ApS' anerkendelsespåstand til følge, som nedenfor bestemt. ITD skal betale sagsomkostninger til Sagsøger ApS. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. og af retsafgift med 5.100 kr., i alt 35.100 kr. Det er oplyst, at Sagsøger ApS er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport, tilpligtes at anerkende, at ophævelse af 13. marts 2019, hvorved ITD ophævede Sagsøger ApS'´ medlemskab af ITD i henhold til vedtægternes pkt. 6, stk. 1, skal op-hæves, og at Sagsøger ApS skal genoptages som medlem af ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport med rettigheder fra den oprindelige indtrædelsesdato. ITD, Brancheorganisation for Den Danske Vejgodstransport skal til Sagsøger ApS betale sagsomkostninger med 35.100 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.