ECLI:DK:FRB:2022:SS0000000722 Dom

Retten på Frederiksberg DOM afsagt den

1. juli 2012 Rettens nr. 1-4550/2012 Politiets nr. APK 0100-30184-00138-11 Erstatningssøgende CPR nr. ukendt adresse mod Anklagemyndigheden Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Politidirektøren i København har under henvisning til tilkendegivelse af
2. december 2011 fra Statsadvokaten for København og Bornholm i medfør af retsplejelovens § 1018 f indbragt en sag for retten, hvor Erstatningssøgende har fremsat krav om erstatning på i alt 301.300 kr. i anledning af, at han i tiden fra den
3. marts 2010 til den
4. marts 2011 var anholdt og varetægtsfængslet som sigtet og senere tiltalt for overtrædelse af straffelo-vens §
5. Erstatningssøgende blev ved Retten på Frederiksbergs dom af
6. marts 2011 frifundet for manddrab efter straffelovens § 237, men fundet skyldig i uagtsomt manddrab efter straffelovens §
7. Erstatningssøgende blev løs-ladt den
8. marts 2011 efter domsafsigelsen. Erstatningssøgende fremsatte ved skrivelser af
9. april 2011 og
10. juni 2011 fra advokat Anders Boelskifte krav om erstatning for den del af varetægtsfængslingen, der lå ud over et år, samt endvidere med et tillæg på 100 % i forhold til Rigsadvokatens standardmæssige takster fra grundlovsforhø-ret og frem til løsladelsen som følge af, at erstatningssøgende har været sigtet og tiltalt for forsætligt manddrab, men alene blev dømt for uagtsomt mand-drab. Erstatningskravet er i et påstandsdokument, fremlagt under hovedforhandlingen den
11. juli 2012, endeligt opgjort således: Første døgn 5.800 kr. Std 75283 side 2 24 døgn à 750 kr. 18.000 kr.
12. marts 2010 til
13. december 2010, 300 døgn à 700 kr. 210.000 kr.
14. januar 2011 til
15. marts 2011, 90 døgn à 750 kr. 67.500 kr. I alt 301.300 kr. Beløbene kræves forrentet fra fremsættelsen af kravene den
16. april 2011 og den
17. juni
18. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse under henvisning til principalt retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, subsidiært retsplejelovens § 1018 a, stk.
19. Udover, at anklagemyndigheden har gjort gældende, at der ikke skal ydes erstatning med forhøjet takst for det første døgn, har anklagemyndigheden ikke bestridt selve kravets opgørelse. Forklaringer. Der er ikke afgivet forklaringer under sagen. Oplysningerne i sagen. Ved skrivelse af
20. september 2011 traf Statsadvokaten for København og Bornholm afgørelse om, at der ikke var grundlag for at imødekomme kravet, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, subsidiært jf. § 1018 a, stk.
21. Statsadvokaten anførte i sin skrivelse blandt andet som begrundelse for afgørelsen, at frihedsberøvelsen ikke stod i et sådant misforhold til den idømte straf, at der var grundlag for at yde erstatning. Statsadvokaten lagde i den forbindelse vægt på, at frihedsberøvelsen i sagen oversteg den idømte fængselsstraf med ca. 7%. Statsadvokaten anførte videre, at under henvisning til Højesterets dom af
22. maj 2009 (U2009.2095H) bør der som udgangspunk kun ydes er-statning, såfremt frihedsberøvelsen overstiger den idømte fængselsstraf med mere end 15%, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, hvil-ket ikke fandtes at være tilfældet. Statsadvokaten anførte endelig, at erstat-ning måtte nægtes som følge af udvist egen skyld hos erstatningssøgende. Denne afgørelse påklagede erstatningssøgende til Rigsadvokaten, som ved skrivelse af
23. oktober 2011 traf afgørelse om, at der ikke var grund til at ændre Statsadvokatens afgørelse. Ud over Statsadvokatens begrundelse anførte Rigsadvokaten blandt andet, at det af bemærkningerne til retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, (FT 1977/78, Tillæg A spalte 2400-2401) fremgår, at det er en forudsætning for erstatning, at der kan påvises et klart misforhold mellem på den ene side det processuelle indgreb og på den anden side sagens karakter og det påsigtede forhold. Rettens begrundelse og afgørelse. Det fremgår af Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2010, at der, med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende i den konkrete sag, som udgangspunkt bør ydes erstatning, hvis den anvendte frihedsberøvelse under straffe- side 3 sagens behandling overstiger den idømte fængselsstraf med mere end 15 %. I nærværende sag har frihedsberøvelsen af erstatningssøgende oversteget den idømte fængselsstraf med ca. 7 % Henset til sagens karakter og omstændigheder finder domsmandsretten, at denne overskridelse efter en konkret bedømmelse ikke står i et sådant klart misforhold til den idømte fængselsstraf, at der i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, er grundlag for at yde erstatning herfor. Som følge heraf tages anklagemyndighedens påstand om frifindelse til følge. Thi kendes for ret: Anklagemyndigheden frifindes for Erstatningssøgendes erstatningskrav under denne sag. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger. Dommer