← Danmark

ECLI:DK:KBH:2022:SS0000000801 Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 114 (terrorisme) mm.

Obsah (4)§ 114§ 101§ 136§ 244

Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM afsagt den 23. marts 2022 i sag SS 2-24269/2021 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved b

§ 114

fastsættes af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i den enkelte sag, [..] Rigsadvokaten vurderer desuden umiddelbart på baggrund af utrykt retspraksis, at en isoleret overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 3, i normaltilfælde vil medføre mellem 1-2 års fængsel afhængig af omstændighederne. [..] 2.2.3. Den foreslåede ordning [..] Herudover foreslås det med lovforslaget, at der sker skærpelser af straffen

§ 101a, stk.

2, §§ 114-114 i og § 136, stk. 2, gennem en generel forhøjelse af strafniveauet med omkring det halve i forhold til den straf, der i dag fastsættes - eller ville være fastsat - af domstolene. Strafniveauet forudsættes således forhøjet med omkring det halve for de bestemmelser, der ikke har været anvendt i praksis, og hvor det derfor ik-ke er muligt for Rigsadvokaten at vurdere det aktuelle strafniveau. [..] Til nr. 3, 4 og 5 [..] Endelig indebærer forslaget, at overtrædelser af straffelovens § 114, stk. 3, der i dag som udgangspunkt straffes med fængsel i 1-2 år, fremover som udgangspunkt skal straffes med fængsel fra omkring 1 år og 6 måneder til 3 år. [..]" Af forarbejderne til straffelovens § 136, stk. 2, ligeledes jf. LFF 2020.130, fremgår: "Til nr. 21 Det følger af straffelovens § 136, stk. 2, at den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, straffes med bøde eller fængs-el indtil 2 år. [..] Mod lovforslaget foreslås det at forhøje strafferammen i straffelovens § 136, stk. 2, fra fængsel indtil 2 år til fængsel indtil 3 år. Det forudsættes samtidig, at straffen for overtrædelse af bestemmelsen forhøjes med omkring det halve i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene. Det er på baggrund af variationen i retspraksis ikke muligt at angive et bestemt strafniveau

§ 136, stk.

2, men det forudsættes med lovforslaget, at en sag, der i dag af domstolene afgøres med 5 måneders fængsel, efter lovændringen skal afgøres med omkring 7-8 måneders fængsel." Af forarbejderne til straffelovens § 79 b, ligeledes jf. LFF 2020.130, fremgår: "2.1.

  1. Den foreslåede ordning [..] 2.1.3.
  2. Forslaget indebærer, at der kan gives et opholdsforbud og et kontaktforbud til en person, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af friheds-berøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens
  3. eller
  4. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billi-gelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j. Forbuddene vil skulle idømmes af domstolene efter en konkret vurdering af, om et opholdsforbud og/eller kontaktforbud vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye terrorhandlinger ved at sikre, at de omfattede personer ikke fastholdes eller falder tilbage i radikaliserede miljøer og at forhindre, at de pågældende rekrutterer andre til de radikalise-rede miljøer. / side 28 Såfremt domstolene efter en konkret vurdering finder, at den dømte skal idømmes forbud, vil den pågældende som udgangspunkt skulle gives både et opholdsforbud og et kontaktforbud. Forbuddene kan dog efter omstændighederne også gives enkeltvis. [..] Forbuddene forudsættes særligt anvendt i tilfælde, hvor overtrædelsen er udtryk for den dømtes radikalisering. Udtrykket "radikalisering" er et ikke-entydigt begreb, der dækker over varierende grader af tilslutning til radikale synspunkter og handlinger. Radikalisering er en proces, der kan foregå på forskellige måder, og om kan ske over kortere eller længere tid, hvorved en per-son i stigende grad accepterer brugen af voldelige eller andre ulovlige midler til at opnå et bestemt politisk eller religiøst mål. Der er ingen simple årsagssammenhænge, og radikali-seringen kan igangsættes på baggrund af mange forskellige faktorer og have forskellige endemål. Det må i almindelighed anses for at være udtryk for en persons radikalisering, hvis den pågældende dømmes

§ 114

eller forsøg herpå, idet hand-lingen i så fald vil være begået med det særligt kvalificerende terrorforsæt, [..] Ligeledes må det i almindelighed antages, at en overtrædelse af straffelovens § 101 a, §§ 114 a-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i straffelovens

  1. eller
  2. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår bil-ligelse af handlinger omfattet af §§ 114-114 j, er udtryk for den dømtes radikalisering, hvis den terrorrelaterede handling må anses som udtryk for støtte til en militant ekstremi-stisk ideologi, eller overtrædelsen indebærer accept af brugen af vold eller andre ulovlige midler for at opnå et politisk eller religiøst mål." Af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, jf. forslag til lov om ændring af indfødsretsloven (ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret), LFF 2004.138, fremgår: "4.
  3. Frakendelse af dansk indfødsret [..] 4.2.
  4. [..] I overensstemmelse med almindelige betragtninger om proportionalitet er det hermed forudsat, at domstolene ved vurderingen af, om en person skal frakendes dansk indfødsret, foretager en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side en fra-kendelses betydning for den pågældende. Den foreslåede bestemmelse svarer således på dette punkt principielt til den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 8 A om fraken-delse af dansk indfødsret erhvervet ved svig. Den betydning, frakendelse af dansk indfødsret har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. [..] I tilfælde, hvor en person dømmes for mere alvorlige forhold, bør den pågældende som udgangspunkt frakendes dansk indfødsret. Den betydning, en frakendelse har for pågæl-dende, kan dog tale afgørende herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbin-delse med selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen eller alene har en meget ringe tilknytning til et andet land. I disse situationer bør Danmark tage an-svaret for den pågældende danske statsborgers handlinger. Ved mere alvorlige forhold forstås som udgangspunkt forhold, der straffes med fængsel i 2 år eller derover." Personlige oplysninger Af retspsykiatrisk erklæring af
  5. maj 2021 fremgår blandt andet: / side 29 "Levnedsbeskrivelse [ Udeladt ] / side 30 [ Udeladt ] Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været dette på tids-punktet for påsigtede. Han er begavet i normalområdet. Han var på tidspunktet for påsigte-de ikke påvirket af alkohol eller misbrugsstoffer. Observanden er vokset op på Område sammen med sine forældre, der oprin-deligt er fra Tyrkiet, og søskende. Opvæksten var angiveligt god, dog præget af farens tra-giske død og observandens omgang i kriminelle kredse. I fritiden gik han til sport, og i skolen var han populær og god fagligt. Han bestod afgangsprøven, men har derefter ikke gennemført gymnasiet trods flere forsøg. Han har i længere perioder været i arbejde. Ob-servanden er fraskilt og har to børn. Han har op til varetægtsfængslingen boet på hotel og været på kontanthjælp. Fritiden har han dog tilbragt med familien, og under aktuelle vare-tægtsfængsling studerer han Koranen. Observanden beskriver fra 14-15 årsalderen misbrug af hash, som han har indtaget frem til omkring 40-års alderen, fra 18-års alderen dagligt, omkring 1 gram dagligt. Han har som yngre haft et misbrug af især kokain, når han gik i byen. Observanden har ikke haft længere forløb hos psykolog eller psykiater. Han er set af psy-kolog omkring 24-års alderen pga. tristhed og selvhenførende tanker. Han blev i septem-ber 2020 henvist af jobcenteret til neuropsykologisk udredning, da sagsbehandleren fandt ham påfaldende usoigneret og paranoid. Samlet fandtes han normalt begavet, men med specifikke vanskeligheder med at indlære og huske sammenhængende information, hvilket tidligere havde været bedre. Han beskrev en række negative symptomer, og man fandt be-hov for yderligere udredning på baggrund af mistanke om skizotypisk sindslidelse. Ved aktuel klinisk undersøgelse, findes observanden normalt begavet og ikke sindssyg. Observanden beskriver ikke tegn på PTSD efter ulykken som 15-årig, men beskriver fra omkring 25-års alderen at have psykisk ændret sig med symptomer af depressiv karakter inklusive selvmordstanker og selvbebrejdende tanker og senere tanker om, hvorvidt andre kunne konspirere imod ham eller overvåge ham, eventuelt forfølge ham, uden at han kan konkretisere disse tanker. Dette er aftaget, men han oplever vedvarende, at hans kommu-nikation på nettet er blevet mødt med mobning og racistiske udtalelser på grænsen til stal-king. Der synes at være tale om overlødige idéer. Observanden har ikke ønske om psykiat-risk behandling. Ved den psykologiske delundersøgelse er observanden fundet med for-styrret tænkning samt overlødige idéer. / side 31 Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68,
  6. punktum, til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet som mere formålstjenlig end straf." Af Udlændinge- og Integrationsministeriets udtalelse af
  7. oktober 2021 om tiltaltes statsborgerlige forhold fremgår: "
  8. Advokatur Personfarlig Kriminalitet ved Københavns Politi, har ved brev af
  9. okto-ber 2021 anmodet Udlændinge- og Integrationsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt Tiltalte, [..], udover dansk statsborgerskab har andet statsborgerskab.
  10. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at Tiltalte i henhold til lov af
  11. november 1988 har fået dansk indfødsret (statsborgerret) som biper-son til sin far, Person 11, med virkning fra den
  12. november 1988, jf. § 6, stk. 2, jf. § 5 i lovbekendtgørelse nr. 155 af
  13. april 1978 om dansk indfødsret. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet ikke er be-kendt med oplysninger som indikerer, at Tiltalte efterfølgende har fortabt eller er blevet løst fra sit danske statsborgerskab.
  14. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal om Tiltaltes øvrige statsborgerretlige forhold oplyse, at det fremgår af Tiltaltes fars, Person 11's, ansøgning om dansk indfødsret, at Tiltalte er født i Tyrkiet, og at begge Tiltaltes forældre er tyrkiske statsborgere født i Tyrkiet. Det fremgår endvidere, at Tiltaltes far ikke blev løst fra sit tyrkiske statsborgerskab forud for sin erhvervelse af dansk indfødsret. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i den forbindelse oplyse, at det fremgår af ministeriets baggrundsoplysninger om erhvervelse af tyrkisk statsborgerskab på tidspunktet for Tiltaltes fødsel, at et barn erhvervede tyrkisk statsborgerskab ved fødslen, hvis fa-deren var tyrkisk statsborger, uanset om barnet var født i eller uden for Tyrkiet. Henset hertil er det ministeriets vurdering, at Tiltalte erhvervede tyrkisk statsborgerskab ved fødslen. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at hvorvidt de børn, som er omfattet af en forælders erhvervelse af dansk indfødsret, mister deres oprin-delige statsborgerskab, afgøres af statsborgerskabslovgivningen i oprindelseslandet. Mini-steriet skal i den forbindelse oplyse, at det fremgår af ministeriets baggrundsoplysninger om statsborgerskab i Tyrkiet gældende på tidspunktet for Tiltaltes erhvervelse af dansk statsborgerskab som biperson, at der ikke skete automatisk fortabelse af tyrkisk statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af andet statsborgerskab. Det er henset hertil Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Tiltalte ik-ke har fortabt sit tyrkiske statsborgerskab ved erhvervelsen af dansk statsborgerskab som biperson til sin far.
  15. Sammenfattende er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte efter de for ministeriet foreliggende oplysninger er statsborger i Danmark og Tyrkiet (dobbelt statsborgerskab)." Af Udlændingestyrelsens udtalelse af
  16. marts 2022 om mulig udvisning af tiltalte fremgår: / side 32 "Opholdsgrundlag og længde Tiltalte er ifølge Det Centrale Personregister indrejst i Danmark den
  17. juli
  18. Der fandtes på daværende tidspunkt ikke elektroniske registre for udlændinge, som kan bekræfte denne oplysning. Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets udtalelse af
  19. oktober 2021, at: Tiltalte fik dansk indfødsret som biperson til sin far med virkning fra den
  20. november
  21. Det er ministeriets vurdering, at Tiltalte erhvervede tyrkisk statsborgerskab ved fødslen, og Han ikke fortabt sit tyrkiske statsborgerskab ved erhvervelse af dansk statsborgerskab. Såfremt Tiltalte måtte blive frakendt sit danske statsborgerskab, har han fra tidspunktet for frakendelsen ingen opholdstilladelse i Danmark, idet han var fritaget for kravet om opholdstilladelse indtil sit fyldte
  22. år, hvor han skulle søge om opholdstilla-delse på selvstændigt grundlag. Udlændingestyrelsen bemærker, at såfremt at Tiltalte måtte blive frakendt sit danske statsborgerskab vil Udlændingestyrelsen herefter, såfremt pågældende ikke også dømmes til udvisning, skulle foretage en vurdering om mulig meddelelse af opholdstilladelse på selvstændigt grundlag. Det er Udlændingestyrelsens umiddelbare vurdering, at Tiltalte vil på baggrund he-raf meddeles opholdstilladelse på selvstændigt grundlag. Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den
  23. juli 1978, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1, og Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 43 år og 7 må-neder, jf. udlændingelovens §
  24. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen er af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, stk.
  25. [..] § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af kan antages at være i strid med Danmark internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til, at Anklagemyndigheden har oplyst, at Tiltalte ikke har ønsket at medvirke til en § 26-afhøring. Det fremgår imidlertid af Det Central Personregister, at Tiltalte har 2 børn her i landet på henholdsvis 25 og 19 år, der er danske statsborgere. Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU [..] Det fremgår af CPR, at: Tiltalte boede med sin mor, der er tyrkisk statsborger, i hele perioden fra hans indrejse i Danmark til han fyldte 21 år, Tiltalte boede med sin far i hele perioden fra hans indrejsen indtil faderen afgik ved døden den
  26. juli 1991, Tiltalte boede med sin daværende ægtefælle her i landet, der er tyrkisk statsbor-ger i perioden fra den
  27. februar 1996 til den
  28. oktober
  29. / side 33 Det fremgår af E-indkomstregistret, at Tiltalte ikke har haft anden indkomst end kontanthjælp siden juli 2018." Tiltalte har om sine personlige forhold og foreholdt beskrivelsen i den retspsykiatriske erklæring om erhvervsforhold supplerende forklaret, at oplysningerne er korrekte i erklæringen, men han har også efterfølgende arbejdet i et pizzeria. Han har ikke i alt arbejdet på pizzeria i 25 år. Han drev eget pizzeria i ca. 1½ år. Det var måske omkring
  30. Han har også arbejdet kortvarigt i andre pizzeriaer. Tiltalte vil gerne arbejde, når han bliver løsladt, herunder gerne som vagt, alternativt som ansat i et pizzeria. Han vil bede kommunen om hjælp til at få bolig. Han har altid klaret sig selv. Han har fået styr på sin ludomani og håbe på at få styr på hashmisbruget. Han vil ikke skrive på net-tet på samme måde igen. Tiltalte er tidligere straffet ved Retten i Glostrups dom af
  31. maj 2020

§ 244

med fængsel i 20 dage, betinget, prøvetid 1 år fra en-delig dom, stadfæstet ved Østre Landsrets ankedom af

  1. august 2021, prøvetid indtil den
  2. august
  3. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den
  4. oktober
  5. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har forklaret, at han benyttede Twitter-profilen Profilnavn 1 i en periode på fem dage op til, at han blev anholdt den
  6. oktober
  7. Han har erkendt at have skrevet de indlæg (tweets), der er nævnt under for-hold 1, litra a-l, og forhold 2, litra a-f. Tiltalte har endvidere forklaret, at han efter tre dage benyttede profetens flag, der også benyttes af terrorgruppen Is-lamisk Stat, som profilbillede. Tiltalte har tidligere brugt samme flag i forbin-delse med sin YouTube-kanal, som blev lukket af YouTube. Det fremgår af bevisførelsen, at tiltalte fra den
  8. til den
  9. oktober 2020 skrev omkring 250 indlæg på det sociale medie Twitter. Politiet har været i stand til at sikre de fleste af disse, som har været dokumenteret under sagen. For nogen, men ikke alle, har politiet endvidere været i stand til at sikre en sammenhæng, som tiltaltes indlæg er indgået i, da de blev skrevet. Tiltalte har overordnet forklaret, at han skrev indlæggene, fordi andre havde skrevet grimt til ham. Tiltalte har herunder forklaret, at han var blevet chikaneret og angrebet, herunder var der skrevet: ”Jeg voldtager dig, dit muslims-ke svin” , og at tiltalte skulle skride hjem, hvor han kom fra. Tiltalte har end-videre forklaret, at han satte profetens flag på, fordi det kunne virke lidt skræmmende. Tiltalte har også generelt forklaret, at det var af kedsomhed, at han skrev de mange indlæg, at det var tilfældigt, impulsivt, hurtigt og noget vrøvl, og at han bare var en "troll". / side 34 Forhold 1 Tiltalte har om indlæggene anført under 1a og 1b nærmere forklaret blandt andet, at han skrev dem lidt tilfældigt, fordi han forinden havde set billeder af folkemord begået af den franske stat mod muslimer i Algeriet, og fordi han var utilfreds med, at Frankrig ikke ville sige undskyld eller betale erstatning. Tiltalte har endvidere forklaret blandt andet, at med ”something heavy” men-te han måske en gren eller en kvist. Tiltalte har tillige forklaret, at der ikke var tale om en trussel om, at Frankrig selv skulle af med hovedet. Tiltalte har om indlægget anført under 1c forklaret blandt andet, at han tror, at han skrev sådan, fordi han var træt af det med tegningerne af profeten. Han har endvidere forklaret, at han var klar over, at det var provokerende at skrive sådan, men at han ikke kan forstå, at folk blev bange. Tiltalte har tilli-ge forklaret, at meningen var, at folk skulle tage ansvar og stoppe, og at det i øvrigt var noget vrøvl. Tiltalte vidste godt, at han var gået langt over græn-sen. Tiltalte har om indlægget anført under 1d forklaret blandt andet, at det ikke er noget, han har sagt, men at Gud har sagt det, og at det indgik i en samtale med en anden, hvor der var "svinerier frem og tilbage", og hvor tiltalte havde fået at vide, at han skulle skride hjem, hvor han kom fra, og at han var sat på en liste over landsforrædere. Tiltalte har endvidere forklaret, at jihad kan for-stås på flere måder, at alle danskere godt ved, hvad det betyder, og at han næsten altid havde humor med i sine kommentarer. Tiltalte har om indlægget anført under 1e forklaret blandt andet, at det var et svar på, at han havde fået at vide, at han var kommet på listen over landsforrædere, og at han skulle skride hjem. Tiltalte har endvidere forklaret, at det var lidt forkert af tiltalte at skrive sådan, at det var ikke tiltalte, men engle, der skulle tæve manden, og at det står i Koranen. Tiltalte har om indlæggene anført under 1f, 1g, 1h og 1i forklaret blandt an-det, at der blevet grinet af hans kommentarer, og han syntes også selv, at det med håndgranaterne lød sjovt. Tiltalte har endvidere forklaret, at han selv var blevet truet, og at han derfor ville true tilbage. Tiltalte har tillige forklaret, at det ikke var skrevet som trusler, men som irritation. Tiltalte har endelig for-klaret, at det med, at vantro er brændsel for helvedet, står i Koranen. Tiltalte har om indlæggene anført under forhold 1j og 1k forklaret blandt an-det, at han ikke husker, hvem han var blevet sur på, og at droner er et farligt og skræmmende våben, som bruges af terrorister og militæret. Tiltalte har forklaret, at han syntes, at de andre skulle blive bange. Tiltalte har tillige forklaret, at han ikke ville have, at de andre skulle blive bange, men blot lidt nervøse. Tiltalte har om indlægget under forhold 1l forklaret blandt andet, at hvis man / side 35 er muslim, vil man forstå beskeden, at beskeden er forebyggende, og at den kan forstås på to måder. Tiltalte har endvidere forklaret, at indlægget var henvendt til dem, der lavede tegninger, og til dem, der kunne finde på at skæ-re hoveder af og lege bold med dem. Tiltalte har endelig forklaret, at sandhe-den er det, der står i Koranen, at tegningerne hånede sandheden, og at det ik-ke var meningen, at han ville sige, at angrebet i Nice var en god ting. En vurdering af de pågældende indlæg findes at måtte tage udgangspunkt i deres ordlyd og den sammenhæng, de indgår i. Retten finder hertil, hvilket for så vidt er ubestridt, at samtlige de i forholdet nævnte indlæg objektivt ud-gør trusler om at begå handlinger, der er omfattet af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og
  10. Retten finder endvidere, at tiltalte ved fremsættelse af truslerne har haft for-sæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad ved at true med at begå manddrab efter straffelovens § 237 eller grov vold efter straffelovens § 245 eller § 246, hvilke handlinger i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de begås, kan tilføje et land alvorlig skade. At indlæggene skal forstås efter deres ordlyd, støttes af flere af tiltaltes andre indlæg, jf. det nedenfor om indlæggene under forhold 2 anførte. Det støttes endvidere af, at han, i hvert fald i et par dage af gerningsperioden, anvendte terrorgruppen Islamisk Stats flag som profilbillede. Retten har endvidere lagt vægt på antallet af ind-læg, at de er fremkommet over flere dage, og på den sammenhæng, indlæg-gene indgår i, herunder at nogle af tiltaltes indlæg førte til, at andre Twitter-brugere reagerede ved at skrive til tiltalte, herunder: "Hvorfor er du så hadsk" og "Ej rolig nu. Hvad er det da for noget at skrive". Retten har ende-lig lagt vægt på, at tiltalte tidligere havde haft en YouTubekonto, hvor han havde anvendt samme profilbillede, og hvor kontoen blev lukket, at tiltalte tidligere har haft en facebookkonto under navnet Profilnavn 2, og at han har søgt på navnet Person
  11. Tiltaltes forklaring om, at indlæggene i et vist omfang var ironisk ment eller i øvrigt var skrevet for sjov eller for at afprøve grænserne for, hvornår Twitter ville lukke tiltaltes konto, findes ikke at have støtte i ordlyden eller sammenhængen eller det i øvrigt fremkomne og må tilsidesættes som helt utroværdig. Det forhold, at der ubestridt mangler nogle af de indlæg, som tiltalte svarede på, og uanset at der i den forbindelse måtte have været skrevet grimme eller hadefulde beskeder til tiltalte, således som han har forklaret om, findes ikke at kunne føre til, at tiltalte ikke har haft forsæt som omhandlet i straffelovens § 114, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, for de her omhandlede indlæg. Herefter og ved de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen

§ 114, stk.

3, jf. stk. 1, nr. 1 og

  1. Der findes ikke at være grundlag for at straffe i sammenstød med straffelo- / side 36 vens § 136, stk. 1, idet anvendelsen af § 136, stk. 1, forudsætter, at der ikke, som her, ved samme handling er forskyldt højere straf efter andre straffebestemmelser. Tiltalte frifindes derfor for denne del af tiltalen. Forhold 2 Retten lægger vedrørende indlæggene under forhold 2a og 2b til grund, at de fremkom som svar på et indlæg fra en Person 12: "Will 2 billion Mus-lims continue to sleep? Or will it give France the necessary answer? #BoycottFrance". Retten finder, at anklagemyndigheden ikke herved har bevist, at tiltalte har billiget en forbrydelse som omhandlet i straffelovens
  2. eller
  3. kapitel, idet det ikke fremgår, hvad Person 12's indlæg vedrø-rer, ud over at indeholde en generel opfordring til at boykotte Frankrig. Tiltalte har om indlægget under forhold 2c forklaret blandt andet, at han skrev med en kvinde, der ikke ville tage afstand fra sexchikane, og derfor vil-le han ikke tage afstand fra mordet på den franske skolelærer. Han mente ik-ke, hvad han skrev, og han går ikke ind for det. Tiltalte har om indlægget under forhold 2d forklaret blandt andet, at det er noget, der står i Koranen. Tiltalte kan ikke forstå det, hvis man tror, at han dermed har billiget terrorangrebet i Nice. Tiltalte har om indlægget under forhold 2e forklaret blandt andet, at hvis man er muslim, vil man forstå beskeden, at beskeden er forebyggende, og at den kan forstås på to måder. Tiltalte har endvidere forklaret, at indlægget var henvendt til dem, der lavede tegninger, og til dem, der kunne finde på at skæ-re hoveder af og lege bold med dem. Tiltalte har endelig forklaret, at sandhe-den er det, der står i Koranen, at tegningerne hånede sandheden, og at det ik-ke var meningen, at han ville sige, at angrebet i Nice var en god ting. Tiltalte har om indlægget under forhold 2f forklaret blandt andet, at det var hovedløst at fornærme islam, og at det var alle dem, der havde tegnet tegnin-ger og talt om ytringsfrihed, han tænkte på. Tiltalte har endvidere forklaret, at han skulle forsvare sin religion. Tiltalte har endelig forklaret, at han ikke synes, at det er i orden, at der finder angreb sted. En vurdering af indlæggene under forhold 2c-2f findes at måtte tage udgangspunkt i deres ordlyd og den sammenhæng, de indgår i. Retten finder hertil, hvilket for så vidt er ubestridt, at indlæggene objektivt udgør udtrykkelige billigelser af forbrydelser omfattet af straffelovens
  4. eller
  5. kapitel. Retten bemærker herved, at tiltaltes indlæg på Twitter ubestridt har været tilgængelige for en større og ubestemt kreds af personer, og at indlæggene der-for er offentlige i straffelovens § 136, stk. 2's forstand. Retten finder, at tiltalte ved fremsættelse af indlæggene efter ordlyden og den sammenhæng, de blev fremsat i, må have været klar over, at han derved udtrykkeligt billigede de terrorangreb, der havde fundet sted i Frankrig den
  6. / side 37 oktober 2020, hvor en fransk skolelærer, der havde vist karikaturtegninger af profeten Mohammed i sin undervisning, blev dræbt ved halsoverskæring, samt den
  7. oktober 2020 i Notre Dame-kirken i Nice, hvor tre personer blev dræbt. Tiltaltes forklaring om, at indlæggene i et vist omfang var ironisk ment eller i øvrigt var skrevet for sjov, findes ikke at have støtte i ordlyden eller sammenhængen og må tilsidesættes som helt utroværdig. Indlæggene fremstår endvidere ikke som citater fra Koranen. Herefter og ved de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffastsættelsen Straffen, der i medfør af straffelovens § 61, fastsættes som en fællesstraf med den tidligere betingede dom, fastsættes til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 114, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, og § 136, stk.
  8. Retten har ved strafudmålingen i skærpende retning navnlig lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i over en periode på fire dage i oktober 2020 på det sociale medie Twitter at have fremsat adskillige grove trusler om at begå terrorhandlinger mod befolkningen i Danmark og Frankrig omfattet af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og 2, herunder trusler om halshugning, og for på samme medie at have billiget terrorhandlinger udført i Frankrig i oktober
  9. Retten har endelig lagt vægt på, at tiltalte under sagen har givet udtryk for, at han ikke mente det, idet han dog samtidig har forsøgt at bagatellisere indholdet af sine indlæg. Frakendelse af dansk indfødsret samt udvisning Tiltalte, der ubestridt både er dansk og tyrkisk statsborger, er straffet med fængsel i 3 år for blandt andet at have fremsat adskillige grove trusler om terrorisme, jf. straffelovens § 114, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og
  10. Der er derfor hjemmel til at frakende ham dansk indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, og med længden af den idømte fængselsstraf er det efter forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, endvidere udgangspunktet, at der skal ske frakendelse. Frakendelse af dansk indfødsret må i øvrigt bero på en konkret vurdering af tiltaltes forhold, herunder på en vurdering af tiltaltes tilknytning til Danmark og til oprindelseslandet, ligesom det må tillægges særlig vægt, hvor tiltalte har fået sin opvækst. Det fremgår endvidere af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, at udlændingelovens regler om udvisning i et vist omfang bør inddrages i afvejningen, således at der normalt ikke bør ske frakendelse af indfødsretten, hvis en vurdering efter udlændingelovens regler ikke fører til udvisning. / side 38 Der er hjemmel til at udvise tiltalte i udlændingelovens § 22, nr. 6, idet han er idømt ubetinget frihedsstraf

§ 114, stk.

3, jf. stk. 1, nr. 1 og

  1. Det følger herefter af udlændingelovens § 26, stk. 2, at til-talte skal udvises af Danmark, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det bemærkes i den forbin-delse, at det er ubestridt, at tiltalte er omfattet af Associeringsrådets afgørel-se af
  2. september 1980 (1/80). Udvisning vil indebære et indgreb i tiltaltes ret til privatliv og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art.
  3. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i art. 8, stk. 2, er opfyldt. Heraf følger, at udvisningen skal have hjemmel i loven og et legitimt formål, herunder for eksempel forebyggelse af uro eller forbrydelse. Det er endvidere en betingelse, at udvisningen er nødvendig af hensyn til dette formål. Afgørelsen heraf be-ror navnlig på en proportionalitetsafvejning. I bedømmelsen indgår blandt andet de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår endvidere, hvor længe den pågældende har været i Danmark samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til Danmark og til oprindelseslandet. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her i landet, jf. herved blandt andet Menneskerettighedsdomstolens dom af
  4. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig (nr. 1638/2003). Tiltalte er idømt 3 års fængsel for at have fremsat adskillige grove trusler om terrorisme og billigelse heraf på det sociale medie Twitter. Han er tidligere straffet for vold og anset med en kortere betinget straf. Tiltalte er født i Tyrkiet i
  5. Han indrejste som 3-årig i Danmark med sin mor og søskende. Hans far var da allerede her i landet som gæstearbejder. Tiltalte har haft sin opvækst og skolegang i Danmark. Han har i alt haft lov-ligt ophold i Danmark i 43 år og 7 måneder. Tiltalte er aktuelt skilt og bor alene. Tiltalte har to voksne børn med sin første ægtefælle. Tiltaltes børn er danske statsborgere. Tiltalte har fortsat sin øvrige familie, herunder mor og tre søskende i Danmark. Han har kontakt til alle sine familiemedlemmer, her-under et godt forhold til sine søskende. Op til varetægtsfængslingen boede tiltalte på hotel og var således uden fast bopæl. Tiltalte har efter det oplyste aldrig færdiggjort en uddannelse, men han har løbende haft tilknytning til det danske arbejdsmarked, herunder om sikkerhedsvagt, hvortil han har taget et vagtkursus. Han har dog siden 2018 været uden arbejde. Tiltalte angiver end-videre at have haft psykiske problemer i nogle år. Tiltalte kan tale og forstå tyrkisk. Han er to gange blevet gift med tyrkiske statsborgere i Tyrkiet. Han har været på ferier i Tyrkiet, efter det oplyste dog / side 39 senest for 10-15 år siden. Tiltalte er muslim. Han har studeret Koranen, herunder mens han har været varetægtsfængslet. Retten finder på den baggrund, at tiltalte uanset sin opvækst og lange ophold i Danmark, har bevaret en ikke uvæsentlig tilknytning til Tyrkiet og til tyrkisk kultur og levevis. Efter en samlet afvejning finder retten, at hverken frakendelse af dansk indfødsret eller udvisning med indrejseforbud for bestandig udgør et uproportionalt indgreb i forhold til tiltalte. Retten lægger herved især vægt på alvoren, karakteren og omfanget af den begåede kriminalitet. Retten finder endvidere, at hensynet til tiltaltes familieliv og privatliv i Danmark ikke taler afgørende imod frakendelse af dansk indfødsret og udvisning. Det bemærkes i den for-bindelse, at tiltalte bor alene, og at hans børn er voksne. Det bemærkes end-videre, at tiltalte er uden fast bopæl og arbejde. Anklagemyndighedens påstand om frakendelse af dansk indfødsret tages herefter til følge i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, mens anklagemyndighedens påstand om udvisning for bestandig tages til følge i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 4, nr.
  6. Kontaktforbud De objektive betingelser for at give kontaktforbud som nævnt i straffelovens § 79 b, stk. 3, jf. stk. 1, er opfyldt. Efter forarbejderne forudsættes forbud særligt anvendt i tilfælde, hvor overtrædelsen er udtryk for den dømtes radikalisering. Endvidere fremgår det, at det i almindelighed må anses for at være udtryk for en persons radikalisering, hvis den pågældende dømmes

§ 114

eller forsøg herpå, idet handlingen i så fald vil være begået med det særligt kvalifi-cerende terrorforsæt. Tiltalte er dømt for at have truet med at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og

  1. Herefter og henset til oplysningerne om hans personlige forhold, tages anklagemyndighedens påstand om kontaktforbud til følge i medfør af de påråbte bestemmelser som nedenfor anført. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med en fællesstraf af fængsel i 3 år. Tiltalte frakendes sin danske indfødsret. Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Forbuddet regnes fra udsendelsen eller udrejsen. Tiltalte forbydes i en periode på 5 år at søge at kontakte personer, der er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i straffelovens § 79 b, stk.
  2. / side 40 Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 76.175 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jane Ranum. Statskassen betaler endvi-dere 1.790 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jane Ra-num, for ventetid i Vestre Fængsel. Et tidligere udlagt salær på 6.835 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, Advokat 1, betales endeligt af tiltalte. Et tidligere udlagt salær på 12.860 kr. + moms til den tid-ligere beskikkede forsvarer, Advokat 2, betales endeligt af tiltalte. Et tidligere udlagt salær på 23.410 kr. + moms og et beløb på 3.550 kr. i udlæg til den tidligere beskikkede forsvarer, Advokat 3, betales endeligt af tiltalte. Dommer / /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.