← Danmark

ECLI:DK:OLR:2022:BS0000001813 HistoriskDokument

B344808J - HBJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

  1. juni 2018 af Østre Landsrets
  2. afdeling (landsdommerne Ole Dybdahl, Tine Vuust og Morten Christensen)
  3. afd. nr. B-3448-14: 1) Inge Genefke og Bent Sørensens Antitortur Støttefond som mandatar for Sagsøger 1 (Sgr 1) 2) Sagsøger Sagsøger 2 (Sgr 2 2) 3) Sagsøger 3 (Sgr 3) 4) Sagsøger 4 (Sgr 4) 5) arvingerne efter 6) Sagsøger 6 (Sgr 6) 7) Sagsøger 7 (Sgr 7) 8) Sagsøger 5 (Sgr 5) Sagsøger 8 (Sgr 8) 9) Sagsøger 9 (Sgr 9) 10) Sagsøger 10 (Sgr 10) 11) Sagsøger 11 (Sgr 11) 12) 13) Sagsøger 12 (Sgr 12) Sagsøger 13 (Sgr 13) 14) Sagsøger 14 (Sgr 14) 15) Sagsøger 15 (Sgr 15) 16) Inge Genefke og Bent Sørensens Antitortur Støttefond som mandatar for Sagsøger 16 (Sgr 16) 17) Sagsøger 17 (Sgr 17) 18) Sagsøger 18 (Sgr 18) -2- 19) Sagsøger 19 (Sgr 19) 20) Sagsøger 20 (Sgr 20) 21) Sagsøger 21 (Sgr 21) 22) Sagsøger 22 (Sgr 22) 23) Sagsøger 23 (Sgr 23) (advokat Christian F. Jensen, besk., for sagsøgerne 2 til 15 og 17 til 23, og advokat Christian Harlang for så vidt angår sagsøgerne 1 og 16 samt den del af sagen, hvori der ikke er dækning under den meddelte fri proces) mod Forsvarsministeriet (advokat Peter Biering) -3- Indholdsfortegnelse
  4. Sagens baggrund og parternes påstande ............................................................................. 9
  5. Sagsfremstilling ............................................................................................................... 10 2.1 Det retlige grundlag for den danske militære deltagelse i Irak ....................................... 10 2.2 Nærmere om det retlige grundlag for den danske bataljon, hold 4’s, tilstedeværelse i Irak ....................................................................................................... 24 2.3 Bataljonens månedsrapporter og rapporteringer om tilbageholdte fra maj til oktober 2004 ................................................................................................................... 36 2.4 Bataljonens rapporteringer i foråret og efteråret 2004 om den sikkerhedsmæssige og politiske situation: ...................................................................................................... 49 2.5 Det skriftlige grundlag for gennemførelsen af operation Green Desert .......................... 51 2.6 Forløbet af Operation Green Desert ................................................................................ 66 2.7 Rapporteringer om operation Green Desert fra
  6. november til
  7. november 2004 ................................................................................................................................ 74 2.8 Omtale af operationen i den lokale irakiske presse og reaktionen herpå i perioden fra den
  8. til den
  9. december 2004 ............................................................................... 86 2.9 Hold 4’s afrapportering fra februar 2005 ........................................................................ 99 2.10 Opfølgning på og omtale af operation Green Desert fra 2010 til 2016 ........................ 105 2.11 Sagsøger 6’s udtalelser til The Sun i februar 2018 ....................................................... 120 2.12 Sagsøgernes individuelle forhold.................................................................................. 121 2.12.1 ”Medical Reports” ........................................................................................ 121 Sagsøger 1 ............................................................. 121 Sagsøger 2 .................................................. 128 Sagsøger 3 ............................................... 134 Sagsøger 4 .................................... 141 Sagsøger 5 .................................. 145 Sagsøger 6 .................................................... 152 Sagsøger 7 ................................................. 158 Sagsøger 8 ........................................................ 166 Sagsøger 9 ................................................................. 173 Sagsøger 10 ................................................................. 179 Sagsøger 11 ................................................................ 184 Sagsøger 12 ............................................ 189 Sagsøger 13 .................................................. 192 Sagsøger 14 ........................................................... 197 Sagsøger 15 ........................................................ 202 Sagsøger 16 ....................................................... 208 -4- Sagsøger 17 ................................................... 213 Sagsøger 18 ................................................... 219 Sagsøger 19 ......................................... 223 Sagsøger 20 ................................................ 228 Sagsøger 21 ............................................ 232 Sagsøger 22 .............................................................. 237 Sagsøger 23 ................................................... 237 2.12.2 Retslægerådets besvarelse............................................................................. 240 2.12.3 Britiske registreringer over tilbageholdte ..................................................... 247 2.12.4 ”Judicial Review Claim Form” ..................................................................... 248 2.13 Om sagens behandling i Østre Landsret ....................................................................... 253
  10. Forklaringer .................................................................................................................... 281 3.1 Sagsøgere ...................................................................................................................... 282 Sagsøger 1 ............................................................. 282 Sagsøger 2 .................................................. 288 Sagsøger 3 ............................................... 293 Sagsøger 6 .................................................... 298 Sagsøger 7 ................................................. 306 Sagsøger 8 ........................................................ 311 Sagsøger 9 ................................................................. 315 Sagsøger 11 ................................................................ 319 Sagsøger 12 ............................................ 324 Sagsøger 13 .................................................. 330 Sagsøger 14 ........................................................... 334 Sagsøger 15 ........................................................ 337 Sagsøger 18 ................................................... 344 Sagsøger 19 ......................................... 348 Sagsøger 20 ................................................ 349 Sagsøger 21 ............................................ 353 3.2 Lokalt vidne .................................................................................................................. 357 Vidne 1 ............................................................. 357 3.3 Lægefaglige vidner ....................................................................................................... 360 Vidne 2 , retsmediciner ..................................................... 360 Vidne 3 , retsmediciner ............................................................ 368 Vidne 4 , psykolog ............................................................................. 377 Vidne 5 , psykiater ............................................................................. 384 3.4 Militære vidner.............................................................................................................. 391 3.4.1 Forsvarsministeriet.......................................................................................... 391 Vidne 6 , afdelingschef i international afdeling............................ 391 -5- , fuldmægtig..................................................... 397 Vidne 7 3.4.2 Forsvarskommandoen ..................................................................................... 399 Vidne 8 , forsvarschef ........................................................................ 399 Vidne 9 , chef for operationsstaben ........................................... 405 Vidne 10 , sagsbehandler i international operationssektion ................. 410 Vidne 11 , militærjurist (i dag chefjurist) ............................. 414 Vidne 12 , sagsbehandler ............................................................... 420 3.4.3 Hærens Operative Kommando ........................................................................ 423 , souschef i ledelsessekretariatet ...................................... 423 Vidne 13 3.4.4 Bataljonchefen og hans stab på hold 4 ............................................................ 425 Vidne 14 , bataljonchef .......................................................................... 425 Vidne 15 , næstkommanderende i bataljonen................... 445 Vidne 16 , stabschef .......................................................................... 451 Vidne 17 , militærjurist ............................................. 458 Vidne 18 , officer i TOC’en ............................................................... 467 Vidne 19 , presseofficer ................................................... 470 Vidne 20 , presseofficer ................................................. 473 3.4.5 Efterretningssektionen .................................................................................... 477 Vidne 21 (V 21) , næstkommanderende......................................... 477 Vidne 22 , efterretningsofficer ..................................... 493 Vidne 23 , cheftolk ........................................................................ 506 Vidne 24 , sprogofficer ................................................ 512 Vidne 25 , sprogofficer .................................... 520 3.4.6 Operationssektionen........................................................................................ 524 Vidne 26 , chef .................................................................. 524 Vidne 27 , kaptajn ............................................................................. 537 Vidne 28 , operationsofficer .................................................................. 545 3.4.7 Støtteenheder på hold 4................................................................................... 548 Vidne 29 , chef for MP-detachementet ................................ 548 Vidne 30 , næstkommanderende i stabs- og logistikkompagniet ........... 555 3.4.8 Soldater ved Mål 1 (panserinfanterikompagniet).......................................... 559 Vidne 31 , chef .............................................................................. 559 Vidne 32 , kører og signalmand.......................................................... 567 Vidne 33 ,
  11. deling, delingsfører.................................................. 569 Vidne 34 ,
  12. deling, næstkommanderende ........................ 573 Vidne 35 ,
  13. deling, vognkommandør i
  14. gruppe ........................... 580 Vidne 36 ,
  15. deling, geværskytte og sygehjælper i
  16. gruppe ........ 582 Vidne 37 ,
  17. deling, geværskytte i
  18. gruppe ................... 587 Vidne 38 ,
  19. deling, geværskytte i
  20. gruppe............................. 592 -6- Vidne 39 ,
  21. deling, female searcher i
  22. gruppe ............................ 595 Vidne 40 ,
  23. deling, gruppefører i
  24. gruppe ................. 596 Vidne 41 ,
  25. deling, delingsfører ........................................... 598 Vidne 42 ,
  26. deling, geværskytte i
  27. gruppe................................... 604 Vidne 43 ,
  28. deling, geværskytte i
  29. gruppe ....................... 608 Vidne 44 , MP sergent ..................................................... 610 Vidne 45 , MP sergent .............................................................. 617 Vidne 46 , MP sergent ........................................................ 620 3.4.9 Soldater ved Mål 4 (spejdereskadronen)....................................................... 623 Vidne 47 , chef ......................................................................... 623 Vidne 48 , næstkommanderende ......................................... 636 Vidne 49 , delingsfører for kommandodelingen .............................. 639 Vidne 50 ,
  30. deling, næstkommanderende ....................... 644 Vidne 51 ,
  31. deling, delingsfører ........................................... 646 Vidne 52 , konstabel ................................................................. 649 Vidne 53 , assistent til presseofficeren ........................................... 652 Vidne 54 , MP stationsleder og næstkommanderende .................. 655 Vidne 55 , MP betjent ......................................... 660 Vidne 56 , MP konstabel ........................................... 662 3.4.10 Militærjurister på hold 3 ............................................................................... 668 Vidne 57 .......................................................................................... 668 Vidne 58 ........................................................................................... 674 3.4.11 Tidligere danske ambassadører i Bagdad...................................................... 675 Vidne 59 ................................................................................... 675 Vidne 60 ................................................................................. 679
  32. Anbringender.................................................................................................................. 683 4.1 Sammenfattende processkrifter ...................................................................................... 683 Sagsøgerne ............................................................................................................... 683 Forsvarsministeriet................................................................................................... 710 4.
  33. Supplerende anbringender ............................................................................................. 757 Sagsøgerne ............................................................................................................... 757 Forsvarsministeriet................................................................................................... 758
  34. Det retlige grundlag........................................................................................................ 758
  35. Landsrettens begrundelse og resultat ............................................................................. 761 6.1 Den retlige ramme for bedømmelse af sagsøgernes krav om tortgodtgørelse for tortur og inhuman behandling ....................................................................................... 761 6.2 Resultatet af bevisførelsen ............................................................................................ 765 6.2.1 Oplysninger om irakiske styrkers behandling af civile frem til august 2004 .......................................................................................................... 766 -7- 6.2.2 Den missionsforberedende uddannelse af hold 4 og stabens forberedelse i øvrigt (tidligt forår 2004 til sommeren 2004)......................................... 768 6.2.3 Den organisatoriske placering af hold 4 under den britiske brigade i Irak ..... 769 6.2.4 Hold 4’s ansvarsområde.................................................................................. 770 6.2.5 Samarbejdet med de irakiske sikkerhedsstyrker (militæret, lokalt politi og politiets specialstyrke) ......................................................................... 771 6.2.6 Opfattelsen på hold 4 af de irakiske sikkerhedsstyrker................................... 773 6.2.7 Principper for hold 4’s eventuelle tilfangetagelser og håndtering af fanger ........................................................................................................ 775 6.2.8 Sikkerhedssituationen i det sydlige Irak i efteråret 2004 ................................ 776 6.2.9 Planlægningen af operation Green Desert ...................................................... 776 6.2.9.1 Den indledende fase i planlægningen ........................................... 776 6.2.9.2 Befalingsgrundlaget for operationen ............................................ 780 6.2.9.3 Øvrige omstændigheder i forbindelse med planlægningen .......... 787 6.2.9.4 Betydningen af den danske bataljons deltagelse i planlægningen ........................................................................ 788 6.2.10 Forløbet af Operation Green Desert den
  36. november 2004 ....................... 789 6.2.10.1 Indledende bemærkninger om beviserne .................................... 789 6.2.10.2 Operationens begyndelse den
  37. november 2004 ..................... 790 6.2.10.3 Forløbet på Mål 1 ..................................................................... 791 6.2.10.4 Forløbet på Mål 4 ..................................................................... 794 6.2.10.5 Fælles om forløbet på Mål 1 og Mål 4 ................................... 798 6.2.10.6 Forløbet på Militærbase (MB) ................................................. 800 6.2.10.7 Overførslen af sagsøgerne til Al-Shu’oon og behandlingen af dem ..................................................................................... 801 6.2.11 Forløbet efter operation Green Desert .......................................................... 805 6.2.12 Risikoen for tortur og inhuman behandling af tilbageholdte i sikkerhedsstyrkers varetægt...................................................................... 808 6.3 Landsrettens bedømmelse af Forsvarsministeriets ansvar ............................................ 810 6.3.1 Danske og britiske soldaters påståede inhumane behandling af sagsøgere .... 810 6.3.2 Ansvar for irakiske styrkers behandling af sagsøgere under operationen....... 810 6.3.3 Ansvar for irakiske styrkers behandling af sagsøgere efter Militærbase . ......................................................................................................... 810 6.3.3.1 Myndighedernes ”burde viden” om den reelle risiko for inhuman behandling af sagsøgere i irakisk varetægt .............. 810 6.3.3.2 Årsagsforbindelse ......................................................................... 812 6.3.3.3 Påregnelighed ............................................................................... 812 6.3.3.4 Konklusion vedrørende ansvar ..................................................... 813 6.
  38. Konklusion vedrørende tortgodtgørelse for inhuman behandling ................................ 813 -8- 6.4.1 Godtgørelse for tort til sagsøgerne 1-5, 7-10, 12-15 og 17-21 ....................... 813 6.4.2 Frifindelse for så vidt angår sagsøgerne 6, 16 og 23 ...................................... 814 6.4.3 Frifindelse for så vidt angår sagsøgerne 11 og 22 .......................................... 814 6.5 Sagsøgernes påstand 1 for så vidt angår EMRK artikel 6 ............................................. 814 6.6 Sagsøgernes påstand 2 .................................................................................................. 816 6.7 Sagsomkostninger ......................................................................................................... 816 6.8 Domskonklusion …………………………………………………………………….817 -9-
  39. SAGENS BAGGRUND OG PARTERNES PÅSTANDE Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerne har krav på godtgørelse som følge af dels, at de i forbindelse med en militær operation i Irak den
  40. november 2004 (operation Green Desert), hvori deltog blandt andre danske soldater, angiveligt blev udsat for tortur og inhuman behandling ved deres tilfangetagelse og den efterfølgende screening på samt under den efterfølgende periode i de irakiske myndig- Militærbase heders varetægt, dels at deres rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 er blevet krænket i forbindelse med denne retssag. Endvidere ønsker sagsøgerne Forsvarsministeriet dømt til at foranledige gennemført en særskilt undersøgelse af, om den danske stat er ansvarlig for den påståede tortur. Sagsøgerne, , Sagsøger 1 , Sagsøger 2 , Sagsøger 3 , arvingerne efter , , , , , Sagsøger 12 Sagsøger 15 , Sagsøger 14 , Sagsøger 16 , Sagsøger 17 , Sagsøger 18 , Sagsøger 19 , Sagsøger 22 , Sagsøger 10 Sagsøger 13 , , Sagsøger 8 , Sagsøger 9 , Sagsøger 5 Sagsøger 6 Sagsøger 7 Sagsøger 11 Sagsøger 4 Sagsøger 21 og Sagsøger 20 , Sagsøger 23 ), har endeligt nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Sagsøgte, Forsvarsministeriet, tilpligtes til hver af sagsøgerne at betale 120.001 kr. med procesrente af 60.001 kr. fra sagens anlæg, af 39.999 kr. fra den
  41. juni 2017 og af 20.001 kr. fra den
  42. oktober
  43. Påstand 2: Forsvarsministeriet tilpligtes at anerkende, at ministeriet har pligt til at foranledige en effektiv, officiel, uafhængig og særskilt undersøgelse af, om sagsøgerne 1-23 har været udsat - 10 - for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf som følge af sagsøgtes handlinger og/eller undladelser, jf. statens undersøgelsesforpligtelser ifølge den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 3, jf. artikel 1, der ved lov nr. 285 af 1992 er inkorporeret som en del af national dansk ret. Over for Forsvarsministeriets påstand om afvisning af påstand 2 har sagsøgerne nedlagt påstand om, at dette proceskrav fremmes til pådømmelse i materien. Forsvarsministeriet har over for påstand 1 påstået frifindelse og over for påstand 2 påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Sagsøgernes påstand er opgjort således: Tort, erstatning m.v. Art. 6-krænkelser 90.000 kr. 30.001 kr. Det bemærkes, at der under sagen ikke er opgjort noget økonomisk tab for sagsøgerne, og at kravene på 90.000 kr. for hver af sagsøgerne relaterer sig til den tort, som sagsøgerne påstår at have lidt under og i tiden efter operation Green Desert. Sagsøgerne har haft delvis fri proces under sagen, jf. nedenfor i afsnit 2.13 om sagens behandling i Østre Landsret.
  44. SAGSFREMSTILLING 2.1 Det retlige grundlag for den danske militære deltagelse i Irak Danmark udsendte fra 2003 til 2007 militære styrker til Irak, holdene 1-
  45. Hold 3 var udsendt fra februar til august 2004, hvor de blev afløst af hold 4, som forlod Irak i februar
  46. Den i sagen omhandlede operation Green Desert blev udført den
  47. november 2004 under deltagelse af hold 4 sammen med britiske og irakiske styrker. Det retlige grundlag for den danske militære deltagelse i Irak var som følger: Efter afslutningen af Irakkrigen og afsættelsen af Saddam Hussein i foråret 2003 var Irak besat af internationale koalitionsstyrker, og landet blev i perioden frem til en ny selvstændighed administreret af Coalition Provisional Authority (CPA), jf. Coalition Provisional - 11 Authority Regulation Number 1 (herefter ”CPA reg. 1”), hvis administrator, Person 1 , udstedte en række retsakter, Coalition Provisional Authority Orders (herefter ”CPA order nr. [tal]”), som ifølge CPA reg. 1 havde status af lov. CPA’s midlertidige myndighed i landet var accepteret af FN’s Sikkerhedsråd, jf. Sikkerhedsrådets resolution 1483

(2003), afsnit 4, og resolution 1511
(2003), afsnit
  1. Resolutionerne blev vedtaget med hjemmel i FN-pagtens kapitel VII om forholdsregler over for trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger. Der blev endvidere etableret et irakisk regeringsråd, som CPA samarbejdede med. Koalitionsstyrkernes og CPA’s tilstedeværelse med folkeretlig hjemmel i resolutionerne tog navnlig sigte på at genopbygge landet og bidrage til skabelsen af rammerne for, at Irak på ny kunne opnå suverænitet og i en efterfølgende proces danne en demokratisk regering. Den danske regering fremsatte efter Saddam Husseins fald den
  2. maj 2003 forslag til folketingsbeslutning B 165 om dansk militær deltagelse i en multinational sikringsstyrke i Irak, hvis formål i henhold til bemærkningerne til beslutningsforslaget var at sikre og understøtte det internationale nødhjælpsarbejde, skabe rammerne for en genopbygning af Irak og understøtte den irakiske befolknings bestræbelser på at skabe en politisk overgangsproces. Det fremgår heraf, at det var vurderingen, at egentlige kamphandlinger var afsluttet. Det danske bidrag skulle bestå af i alt op til ca. 380 personer, som skulle tilmeldes den britisk-ledede operation i det sydlige Irak med hovedkvarter i Basra under amerikansk centralkommando. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderede dengang trusselsniveauet i området som middel. Folketinget vedtog beslutningen den
  3. maj
  4. FN’s Sikkerhedsråd vedtog den
  5. maj 2003 resolution 1483, hvorefter Sikkerhedsrådet anerkendte USA’s og Storbritanniens status som besættelsesmagter efter den humanitære folkeret og ophævede de civile sanktioner mod Irak. I resolutionen bød Sikkerhedsrådet endvidere FN’s medlemslandes bidrag med personel og udstyr til styrkelse af stabilitet og sikkerhed i Irak velkommen. I henhold til resolutionen påhvilede det formelle ansvar for opretholdelse af lov og orden i Irak USA og Storbritannien (”Coalition Provisional Authority”), hvis administrator, Person 1 , udstedte en række retsakter (”CPA order”), som ifølge CPA regulation 1 havde status af lov. Ved FN’s Sikkerhedsråds resolution 1500 af
  6. august 2003 bød Sikkerhedsrådet endvidere dannelsen af et irakisk regeringsråd velkommen og etablerede FN’s bistandsmission for Irak. - 12 - Ved resolution 1511 af
  7. oktober 2003 bemyndigede Sikkerhedsrådet i henhold til FNpagtens kapitel VII en multinational sikringsstyrke i Irak til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at bidrage til opretholdelse af sikkerhed og stabilitet i landet, jf. afsnit 13 i resolutionen. Bemyndigelsen til at anvende alle nødvendige foranstaltninger omfattede også brug af væbnet magt. Det fremgår af resolutionen desuden, at styrkens indsats blandt andet havde til formål at sikre, at de nødvendige betingelser forelå for gennemførelse af tidsplanen for overdragelse af ledelsen af Irak til det irakiske folk, og at bidrage til sikkerheden for FN’s bistandsmission i Irak, det irakiske regeringsråd og andre myndigheder i den irakiske overgangsadministration samt for den centrale humanitære og økonomiske infrastruktur i landet. Herudover understregede FN’s Sikkerhedsråd vigtigheden af at etablere et effektivt irakisk politi og sikkerhedsstyrker til opretholdelse af lov, orden og sikkerhed samt bekæmpelse af terror, jf. resolutionens afsnit
  8. Det irakiske regeringsråd og CPA indgik den
  9. november 2003 aftale om overdragelse af suverænitet til det irakiske folk. Ifølge aftalen skulle fuld suverænitet være overdraget til en midlertidig irakisk regering senest den
  10. juni
  11. Den
  12. maj 2004 fremsatte den danske regering forslag til folketingsbeslutning B 213 om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak. Det hedder i bemærkningerne til forslaget blandt andet: ”I. Det internationale samfund yder under mandat fra FNs sikkerhedsråd en omfattende indsats for at bidrage til genopbygningen af Irak og for at skabe rammerne for en demokratisk udvikling i Irak. Den danske styrke i Irak har ved Folketingsbeslutning af
  13. december 2003 mandat indtil den
  14. juni
  15. I lyset af den vanskelige politiske overgangsproces, som den irakiske befolkning står over for, er der grund til allerede på nuværende tidspunkt at signalere dansk støtte og opbakning til det videre forløb. På denne baggrund foreslår regeringen, at der træffes beslutning om forlængelse i seks måneder af det danske militære bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak, herunder at danske styrker fortsat stilles til rådighed for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at forlænge bidraget yderligere, agter regeringen at forelægge sagen for Folketinget. II. Det folkeretlige grundlag for den multinationale sikringsstyrke i Irak udgøres indtil videre uændret af FNs Sikkerhedsråds resolutioner 1483 af
  16. maj 2003 og 1511 af
  17. oktober
  18. I forbindelse med den planlagte overdragel- - 13 - se af suverænitet til en international anerkendt, repræsentativ irakisk regering, forventes et fornyet folkeretligt grundlag for sikringsstyrken. Det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak vil - som alle øvrige udenlandske tropper - fortsat være undergivet den humanitære folkerets regler om beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og velfærd. III. Den multinationale sikringsstyrkes opgaver er fastlagt i FNs Sikkerhedsråds resolution
  19. Det fremgår bl.a. heraf, at den multinationale sikringsstyrke er bemyndiget til at anvende alle nødvendige foranstaltninger, herunder brug af væbnet magt. I resolutionen rettes endvidere en indtrængende appel til FNs medlemslande om at yde bidrag til sikringsstyrken, herunder med militære styrker. Sikringsstyrken er for nærværende opdelt i fem divisioner, der geografisk dækker hver sit område af Irak. USA har påtaget sig at varetage ledelsen af tre divisioner, mens UK og Polen hver står i spidsen for en bredt sammensat division. Sikringsstyrken har p.t. deltagelse af følgende lande udover Danmark: Albanien, Australien, Azerbajdjan, Bulgarien, Estland, El Salvador, Filippinerne, Georgien, Holland, Italien, Japan, Kasakhstan, Letland, Litauen, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Mongoliet, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Singapore, Slovakiet, Sydkorea, Thailand, Tjekkiet, UK, Ukraine, Ungarn og USA. I en række af de anførte lande pågår der for tiden overvejelser om spørgsmålet om forlængelse af den militære tilstedeværelse i Irak. IV. Danmark deltager på flere områder aktivt i den internationale indsats, som det er nødvendigt at yde i relation til Irak. Foruden Danmarks militære bidrag til den multinationale sikringsstyrke har regeringen for 2003-2004 afsat op til 180 mio. kr. i humanitær bistand og op til 170 mio. kr. i genopbygningsbistand til Irak. Den danske humanitære indsats ydes via FN-organisationer og danske organisationer med international erfaring inden for bl.a. humanitær minerydning, rehabilitering af uddannelsessystemet, sundhed, vand og sanitet samt repatriering af flygtninge og genbosættelse af internt fordrevne. V. På grundlag af Folketingets vedtagelse af beslutningsforslag nr. B 165 den
  20. maj 2003 blev et dansk styrkebidrag på ca. 380 personer i begyndelsen af juni 2003 indsat under den britisk-ledede division i det sydøstlige Irak. Fra august 2003 har Danmark endvidere bidraget med op til 10 stabsofficerer til den polsk-ledede multinationale division. Efterfølgende forværredes sikkerhedssituationen i Irak, herunder i det danske ansvarsområde. Løsningen af de opgaver, der påhviler det danske militære kontingent i Irak har på den baggrund vist sig at kræve en mere omfattende indsats end oprindelig antaget. På denne baggrund besluttede regeringen efter rådføring i Det Udenrigspolitiske Nævn den
  21. juli 2003 at forøge den danske styrke med ca. 40 personer til i alt ca. 410 personer. På baggrund af en yderligere forværring af sikkerhedssituationen, herunder et akut behov for beskyttelse af personale og rådgivere ved danske repræsentationer i Bagdad og Basra, vedtog Folketinget den
  22. oktober 2003 at styrke bidraget, jf. beslutningsforslag nr. B
  23. Styrkelsen indebar forøgelse af det danske bidrag til sikringsstyrken med i - 14 - alt ca. 90 personer. Derudover omfattede det supplerende danske bidrag et mindre antal soldater, i første omgang ca. 10, specielt uddannet i personbeskyttelse samt to pansrede civile køretøjer m.h.p. beskyttelse af personer knyttet til de danske repræsentationer i Bagdad og Basra. Det aktuelle samlede danske styrkebidrag, inklusiv bidraget med op til 10 stabsofficerer til den polsk-ledede multinationale division, omfatter i alt ca. 520 personer. VI. Regeringen finder det vigtigt, at Danmark sammen med den bredest mulige kreds af lande fortsat deltager i en multinational sikringsstyrke i Irak. Regeringen lægger vægt på, at sikringsstyrken er nødvendig for at understøtte og sikre den internationale indsats i Irak, således at den langsigtede genopbygning af landet kan finde sted og der kan gennemføres en politisk overgangsproces. Det store antal væbnede anslag mod den internationale indsats, men også mod den irakiske civilbefolkning, understreger kun behovet for at videreføre en beslutsom international indsats, herunder bred international deltagelse i den multinationale sikringsstyrke. Sikringsstyrken vil fortsat medvirke til at understøtte bestræbelserne på at etablere et fredeligt og stabilt Irak til gavn for hele den irakiske befolkning, herunder også tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne. Regeringen lægger vægt på at fortsætte sin aktive medvirken til at gennemføre den internationale støtte, som er skitseret bl.a. i FN’s Sikkerhedsråds resolutioner. Samtidig med at regeringen ønsker at opretholde et usvækket dansk engagement i stabiliserings- og genopbygningsindsatsen, finder regeringen det vigtigt at yde det udsendte danske civile personale bedst mulig beskyttelse. Regeringen finder det helt centralt for Iraks udvikling, at FN sikres en langt stærkere rolle som grundlag for det langsigtede internationale engagement i landet. Regeringen vil støtte bestræbelser på at fremme en sådan udvikling gennem vedtagelse af en EU strategi om EU’s forbindelser med Irak. I forbindelse med Danmarks militære engagement i Irak har der kunnet konstateres et behov for en styrket samordning af de civile og militære indsatser. Der vil derfor i videst muligt omfang blive gennemført en koordination af den danske civile indsats i det område, hvor de danske militære styrker er indsat. VII. Det danske militære bidrag vil indtil videre blive opretholdt på det aktuelle niveau og med de nuværende opgaver. Det nuværende bidrag er sammensat af følgende enheder: et panserinfanterikompagni, en let opklaringseskadron, et stabs- og logistikkompagni, et ingeniørdetachement, et militærpolitidetachement, en sanitetsdeling, et element til civilt-militært samarbejde, et nationalt støtteelement, stab og stabsofficerer, herunder op til 10 stabsofficerer tilknyttet den polsk-ledede multinationale division, et mindre antal soldater, p.t. ca. 10, specielt uddannet i personbeskyttelse samt pansrede civile køretøjer m.h.p. beskyttelse af personer knyttet til danske repræsentationer i Bagdad og Basra. På baggrund af udvidelsen af antallet af civilt udsendte tilknyttet repræsentationerne udsendes i løbet af sommeren 2004 yderligere fem soldater specielt uddannet i personbeskyttelse til Bagdad samt yderligere pansrede civile køretøjer. I takt med at antallet af civilt udsendte danskere tilknyttet repræsentationerne endeligt afklares, kan der vise sig behov for at afsætte yderligere militært personel og materiel til denne beskyttelse. Forsvarsmyndighederne vil forberede udsendelse af militært personel til at varetage disse opgaver i takt med at behovet måtte opstå. - 15 - Et bidrag fra Litauen på ca. 55 personer ventes fortsat tilknyttet de danske bidrag til sikringsstyrken. Det danske bidrag vil fortsat være indsat i den sydøstlige del af Irak inden for rammerne af den britisk-ledede multinationale division. Endvidere vil et mindre antal danske stabs- og forbindelsesofficerer fortsat være placeret ved militære hovedkvarterer i Irak uden for det egentlige danske operationsområde. Det nationale støtteelement vil være placeret ved Basra. Der gennemføres i øjeblikket tekniske drøftelser med de britiske militære myndigheder om en eventuel udvidelse af de danske styrkers nuværende operationsområde. Regeringen vil vende tilbage til dette forhold, når en nærmere afklaring foreligger. Det bemærkes i den forbindelse, at en eventuel udvidelse af de danske styrkers nuværende operationsområde i givet fald ikke forudses at medføre behov for ændring af niveauet for det aktuelle danske bidrag. Som hidtil vil der også fremover i mindre omfang kunne blive tale om indsættelse af personel i andre dele af Irak. Det omfatter personel fra det danske styrkebidrag samt fra det indsatte specialstyrkebidrag til personbeskyttelse i Bagdad. Det danske styrkebidrag vil som den øvrige sikringsstyrke have bemyndigelse til at anvende alle nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt væbnet magt. Udover adgang til at anvende magt i selvforsvar vil der således være adgang til i fornødent omfang at anvende magt til at gennemføre de pålagte opgaver. Forsvarets Efterretningstjeneste har afgivet følgende trusselsvurdering: "Det er vurderingen, at indsættelsen af de danske militære bidrag i Irak er forbundet med risiko. I den centrale del af Irak angriber grupperinger med tilknytning til det tidligere regime fortsat koalitionen. Disse angreb har lokalt karakter af guerillakrig. Sunniekstremistiske terrorgrupper og herunder udenlandske ekstremister angriber både koalitionen og de irakere, som samarbejder med koalitionen. I de shiitiske områder i Bagdad samt i det sydlige Irak er radikale shiitiske grupper blevet sværere at kontrollere, efter at den shiitiske leder Person 2 (P 2) i påsken forsøgte at starte en revolte og dermed brød den shiitiske ikke-voldsstrategi mod koalitionen. Rapporterne om koalitionens overgreb mod fanger i Irak øger den vrede, som mange irakere føler over koalitionen. Modstanden mod koalitionens tilstedeværelse er mindre i det sydlige Irak end i den centrale del af landet. Shiiternes ledelse i Najaf opfordrer til ro og samarbejde, men situationen er skrøbelig. Der er et stærkt fjendskab mellem en række af grupperingerne i Irak, og det vurderes, at der sandsynligvis vil udbryde borgerkrig, hvis koalitionen trækker sig ud af Irak. Sikkerhedssituationen bliver næppe mærkbart bedre inden magtoverdragelsen til irakerne den
  24. juni
  25. En af de største udfordringer, også efter magtoverdragelsen, bliver etableringen af en effektiv irakisk sikkerhedsstyrke. Truslen for angreb mod danske styrker vurderes som høj i hele Irak. Den spændte situation bevirker samtidig, at truslen fra civile uroligheder mod dan- - 16 - ske styrker vurderes som høj. Terrortruslen i Irak vurderes også som høj. Den landmilitære minefare og faren fra ueksploderet ammunition vurderes som middel til høj. Et af de hyppigst anvendte midler i modstandskampen i Irak er improviserede sprængladninger, og denne type angreb vurderes at fortsætte. Udviklingen i Irak følges nøje af efterretningstjenester verden over og truslen fra spionage vurderes som høj. Truslen fra biologiske og kemiske kampstoffer vurderes som lav, mens truslen fra terrorgruppers egenfremstillede biologiske og kemiske giftstoffer vurderes som middel. Truslen fra organiseret kriminalitet, herunder brug af våben, mod danske enheder vurderes som høj." … VIII. Da det danske militære bidrag vil indgå i en indsats, hvor der kan blive tale om anvendelse af militære magtmidler, forelægges sagen for Folketinget under henvisning til Grundlovens § 19, stk. 2 med anmodning om, at Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for en multinational sikringsstyrke i Irak, herunder at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet. IX. Bidraget vil blive forlænget for en seks måneders periode. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at forlænge bidraget yderligere, agter regeringen at forelægge sagen for Folketinget. Såfremt det i øvrigt skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere bidraget, herunder ansvarsområdet væsentligt, eller såfremt der i øvrigt skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter eller det folkeretlige grundlag for sikringsstyrkens tilstedeværelse, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget.” Forslaget blev vedtaget den
  26. juni
  27. Det fremgår af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1546 af
  28. juni 2004 og de dertil hørende breve fra den daværende irakiske Udenrigsminister Premierminister og USA’s daværende til formanden for Sikkerhedsrådet, at den irakiske premierminister havde anmodet om den multinationale sikringsstyrkes fortsatte tilstedeværelse i Irak med henblik på genopbygning af landet. Resolution 1546 fastlagde de overordnede rammer for fortsat tilstedeværelse af internationale koalitionsstyrker i Irak efter den planlagte magtoverdragelse til en suveræn irakisk midlertidig regering den
  29. juni 2004 og bemyndigede den multinationale militære styrke til som en sikringsstyrke at anvende alle nødvendige foranstaltninger, herunder brug af væbnet magt, til at bistå med opretholdelse af stabilitet og sikkerhed i Irak, herunder bekæmpelse af terrorisme, jf. resolutionens afsnit 8-
  30. Det fremgår endvidere af resolution 1546, at FN’s Sikkerhedsråd anerkendte, at de multinatio- - 17 - nale styrker ligeledes ville assistere med opbyggelsen af de irakiske sikkerhedsstyrkers evner gennem bl.a. et mentor- og monitoreringsprogram, jf. resolutionens afsnit
  31. Den
  32. juni 2004 udstedte CPA’s administrator en revideret CPA order nr. 17, der blandt andet regulerer koalitionsstyrkernes retlige immunitet og de irakiske myndigheders kompetence i forhold til koalitionsstyrkerne og disses personel efter magtoverdragelsen. CPA order nr. 17 indeholder endvidere i ”section” 18 bestemmelser om behandlingen af civile erstatningskrav fremsat over for blandt andet koalitionsstyrkerne, der er begrundet i ansvarspådragende handlinger og undladelser udvist af styrkerne eller deres personel. Det hedder således heri blandt andet: ”Section 2 Iraqi Legal Process 1) Unless provided otherwise herein, the MNF [den multinationale styrke], the CPA, Foreign Liaison Missions, their Personnel, property, funds and assets, and all International Consultants shall be immune from Iraqi legal process. 2) All MNF, CPA and … shall respect the Iraqi laws relevant to those Personnel and Consultants in Iraq including the Regulations, Orders, Memoranda and Public Notices issued by the Administrator of the CPA. 3) All MNF, CPA … shall be subject to the exclusive jurisdiction of their Sending States. … Section 18 Claims Except where immunity has been waived in accordance with Section 5 of this Order, third-party clams including those for property loss or damage and for personal injury, illness or death or in respect of any other matter arising from or attributed to acts or omissions of CPA, MNF and Foreign Liaison Mission Personnel, International Consultants, and Contractors or any persons employed by them for activities relating to performance of their Contracts, whether normally resident in Iraq or not and that do not arise in connection with military operations, shall be submitted and dealt with by the Sending State whose personnel (including the Contractors engaged by that State), property, activities or other assets are alleged to have caused the claimed damage, in a manner consistent with the Sending State’s laws, regulations and procedures.” Det følger af CPA order nr. 17, section 20, jf. CPA order nr. 100 af
  33. juni 2004, section 3, nr. 8, at CPA order nr. 17 ubetinget skulle forblive i kraft, indtil ophør af den multinati- - 18 - onale sikringsstyrkes mandat i henhold til Sikkerhedsrådets resolution 1511 og 1546, og at CPA order nr. 17 endvidere skulle forblive i kraft indtil de sidste multinationale styrkebidrag hjemtages, medmindre ordren i overensstemmelse med Iraks lovgivningsproces forinden dette tidspunkt måtte blive ændret eller ophævet. I overensstemmelse med aftalen af
  34. november 2003 blev fuld suverænitet overdraget til den midlertidige irakiske regering, hvilket dog – angiveligt af sikkerhedshensyn – skete allerede den
  35. juni 2004, hvorefter CPA ophørte. Ved folketingsbeslutning B 42 af
  36. november 2004 meddelte Folketinget på grundlag af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1546 af
  37. juni 2004 og de dertil hørende breve fra den daværende irakiske Premierminister og USA’s daværende Udenrigsminister til formanden for Sikkerhedsrådet sit samtykke til forlængelse af det danske bidrag i yderligere 6 måneder. Af bemærkningerne til beslutningsforslaget, der blev fremsat den
  38. november 2004, fremgår det af afsnit VI, at regeringen lagde vægt på, at sikringsstyrken var nødvendig for at understøtte og sikre den internationale indsats i Irak. Det er i bemærkningerne endvidere anført bl.a.: ”I. … Den danske styrke i Irak har ved Folketingsbeslutning af
  39. juni 2004 mandat indtil den
  40. december
  41. Resolution 1546 indeholder en appel til FNs medlemsstater om at yde bidrag til sikringsstyrken, herunder med militære styrker, for at imødekomme det irakiske folks behov for stabilitet og sikkerhed, humanitær assistance og genopbygning samt støtte FNs tilstedeværelse i landet. På denne baggrund foreslår regeringen, at der træffes beslutning om forlængelse i 6 måneder af det danske militære bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak, herunder at danske styrker fortsat stilles til rådighed for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet samt at dansk militært personel bidrager til NATOs træningsindsats i Irak. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at forlænge bidraget yderligere, agter regeringen at forelægge sagen for Folketinget. II. Det folkeretlige grundlag for den multinationale sikringsstyrke i Irak udgøres i dag af FNs Sikkerhedsråds resolution 1546 af
  42. juni 2004 og de dertil hørende breve fra den irakiske og USAs Udenrigsminister Premierminister til formanden for Sikkerhedsrådet, hvor den irakiske premierminister har anmodet om den multilaterale sikringsstyrkes fortsatte tilstedeværelse i Irak. - 19 - Det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak vil - som alle øvrige udenlandske tropper - være undergivet folkeretten, herunder den humanitære folkeret. … IV. Danmark deltager på flere områder aktivt i den internationale indsats, som det er nødvendigt at yde i relation til Irak. Foruden Danmarks militære bidrag til den multinationale sikringsstyrke har regeringen for 2003-2004 afsat 180 mio. kr. i humanitær bistand og 170 mio. kr. i genopbygningsbistand til Irak. Den danske humanitære indsats ydes via FN-organisationer og danske organisationer med international erfaring inden for bl.a. humanitær minerydning, rehabilitering af uddannelsessystemet, sundhed, vand og sanitet samt repatriering af flygtninge og genbosættelse af internt fordrevne. Genopbygningsbistanden ydes især til projekter inden for uddannelse/sundhed, infrastruktur, støtte til demokratisering og menneskerettigheder samt renovering af olieindustrien. På FFL 05 er afsat yderligere 150 mio. kr. for 2005-2006 til humanitære- og genopbygningsindsatser i Irak. Som et led i den humanitære indsats har den danske militære styrke, i lyset af den skærpede sikkerhedssituation, fået tilført humanitære midler til gennemførelse af mindre civile projekter i operationsområdet sammen med lokale myndigheder og entreprenører. På donormødet i Tokyo den 13.-
  43. oktober fremlagde den midlertidige irakiske regering en national strategi for genopbygningen af Irak, hvori der opstilles et nationalt budget for 2005-
  44. Det er første gang siden magtoverdragelsen den
  45. juni 2004, at den midlertidige irakiske regering fremlægger en national strategi, hvor mål og midler prioriteres. Det er et godt udtryk for, at den generelle irakisering af myndighedsopgaverne i landet er i fremdrift. Med kapacitetsopbygningen af den irakiske administration, herunder gennemførelsen af den nationale strategi, vil et hovedformål med den fortsatte danske styrketilstedeværelse i Irak være opfyldt. Opgaven består i at medvirke til at skabe stabilitet og fred i Irak, så den irakiske befolkning selv kan beslutte sin fremtid og regere sig selv. Med overdragelsen af regeringsmagten til den midlertidige irakiske regering og nu præsentationen af den midlertidige regerings strategi for genopbygningen er de danske bistandsaktiviteter gradvist blevet integreret i de irakiske regeringsstrukturer samt civilsamfund primært i Basra-området. Hermed bidrages til skabelsen af selvbærende irakiske institutioner, ligesom den danske bistandsindsats medvirker til at opfylde strategien. Det gælder f.eks. på fødevareområdet, hvor der fra dansk side bidrages til kapacitetsopbygning af de relevante irakiske myndigheder samt, efter irakisk ønske, rådgives om en privatisering af det statslige irakiske system, således at små, private landmænd i højere grad vil kunne bidrage til såvel skabelsen af arbejdspladser som den irakiske økonomi. Tilsvarende bidrager den danske indsats på retsområdet, politiet samt lokalforvaltning i Basra-provinsen til såvel kapacitetsopbygning som opfyldelse af den nationale strategi og økonomisk vækst. Irakisk ejerskab og brug af den danskirakiske ressourcebase, herunder hjemvendte irakere, vil være en central del af det nye aktstykke vedrørende bistanden til Irak, der skal udmønte bevillingen for 2005 og
  46. - 20 - … V. På grundlag af Folketingets vedtagelse af beslutningsforslag nr. B 165 den
  47. maj 2003 blev et dansk styrkebidrag på ca. 380 personer i begyndelsen af juni 2003 indsat under den britisk-ledede division i det sydøstlige Irak. Fra august 2003 har Danmark endvidere bidraget med op til 10 stabsofficerer til den polsk-ledede multinationale division. … Efter rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn den
  48. juli 2004 besluttede regeringen, at den danske styrkes ansvarsområde kunne udvides til at omfatte hovedparten af Basra provinsen samt at flytte lejren mod syd til den britiske . Udvidelsen blev gennemført den
  49. august
  50. Det Militærbase nye område omfatter væsentlig infrastruktur såsom vej-, olie- og havne forbindelser. I B 213 er anført, at det danske styrkebidrag omfatter i alt ca. 520 personer, inklusive et bidrag med op til 10 stabsofficerer til den polsk-ledede multinationale division samt et mindre antal soldater, i første omgang ca. 10, specielt uddannede i personbeskyttelse. … VI. Regeringen finder det vigtigt, at Danmark sammen med den bredest mulige kreds af lande fortsat deltager i en multinational sikringsstyrke i Irak. Regeringen lægger vægt på, at sikringsstyrken er nødvendig for at understøtte og sikre den internationale indsats i Irak, således at den langsigtede genopbygning af landet kan finde sted og den politiske transitionsproces kan gennemføres. Det store antal væbnede anslag mod den internationale indsats, og særligt mod den irakiske civilbefolkning, understreger kun behovet for at videreføre en beslutsom international indsats, herunder bred international deltagelse i den multinationale sikringsstyrke. Den irakiske regerings sikkerhedsstyrker er under opbygning og vil gradvis spille en større rolle for varetagelsen af sikkerheden i landet og i sidste ende overtage det fulde ansvar for opretholdelse af sikkerhed og stabilitet i Irak. Udvidelsen af den danske styrkes ansvarsområde er et led i denne gradvise overdragelse af ansvaret for sikkerheden i Irak til de irakiske sikkerhedsstrukturer. Sikringsstyrken vil fortsat medvirke til at understøtte bestræbelserne på at etablere et fredeligt og stabilt Irak til gavn for hele den irakiske befolkning, herunder også tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne. Regeringen har drøftet vigtigheden af tilbagevenden til Irak med den irakiske regering, der i den forbindelse særligt har betonet vigtigheden af at fremme frivillig tilbagevenden til Irak til stabile og sikre forhold. Regeringen lægger vægt på at fortsætte sin aktive medvirken til at gennemføre den internationale støtte, på grundlag af FNs Sikkerhedsråds resolutioner. Som led i regeringens initiativ om samtænkning vil der fortsat inden for en international koordineret ramme i videst muligt omfang blive gennemført en koncentreret dansk civil indsats i det danske ansvarsområde. Genopbygningsindsatsen vil overordnet blive koordineret af Udenrigsministeriet, som i muligt omfang vil inddrage civile danske organisationer samt evt. private virksomheder i bistandens gennemførelse. Udgangspunktet for den humanitære indsats er, at det er de civile danske og internationale nødhjælpsorganisationer, der bør forestå gennemførelsen af dansk finansierede humanitære indsatser. På grund af den forværrede sikkerhedssituation har det imidlertid vist sig vanskeligt for de - 21 - humanitære organisationer at operere, hvilket kan medføre, at det danske militære styrkebidrag i større omfang end kendt fra andre operationer, vil skulle involveres i humanitære og andre civile indsatser med henblik på at bidrage til normalisering af forholdene for civilbefolkningen. Regeringen ønsker herved at sikre, at der fortsat sker konkrete fremskridt i det irakiske samfund, selvom sikkerhedssituationen er alvorlig, idet der efter regeringens opfattelse er en direkte sammenhæng mellem forbedring af den sociale og økonomiske situation og forbedringer af sikkerhedssituationen. Regeringen finder det helt centralt for Iraks udvikling, herunder for fremdrift i den irakiske selvbærende varetagelse af myndighedsopgaverne i landet, at FN, EU og NATO sikres en langt stærkere rolle som grundlag for det langsigtede internationale engagement i Irak. Den midlertidige suveræne irakiske regering har bedt FN være den ledende rådgiver på valgområdet. FN har udsendt et hold af eksperter, der arbejder tæt sammen med den uafhængige irakiske valgkommission. Danmark bidrager med 25 mio. kr. til FNs valgfond. Herudover bidrager Danmark samt en række EU-lande finansielt til den særlige enhed, der vil skulle yde beskyttelse til FNs tilstedeværelse i Irak. Det danske bidrag udgør 3,6 mio. kr. EU har sendt to missioner til Irak med henblik på at sammensætte en pakke med konkrete genopbygningsindsatser, som EU kan støtte, herunder se på muligheder for EU-støtte til polititræning og træning af civile administratorer. En første skitse til pakken blev fremlagt på Det Europæiske Råds møde den
  51. november
  52. Regeringen vil støtte bestræbelser på at fremme en sådan udvikling gennem en konkret udmøntning af EU-pakken. Ud over denne direkte støtte fra EU til den midlertidige irakiske regering, har EUKommissionen allerede allokeret i alt 204 mio. euro til en række multilaterale organisationer, herunder til FN-systemet og Verdensbanken. Midlerne anvendes indenfor områderne vand og sanitet, sundhed, uddannelse, landbrug og fødevarer, jobskabelse samt menneskerettigheder og god regeringsførelse, herunder træning af den uafhængige irakiske valgkommissions personale samt civilsamfundsorganisationer. På NATO-topmødet i Istanbul besluttedes det, at NATO skulle tilbyde NATOs assistance til den irakiske overgangsregering med træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker. Efterfølgende har den irakiske premierminister anmodet NATO om hjælp vedrørende træning. En sådan NATO-indsats er nu ved at blive iværksat. Regeringen støtter, at NATO bidrager til genopbygning af myndighedsstrukturen i Irak gennem træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker. VII. Det danske militære bidrag vil indtil videre blive opretholdt på det aktuelle niveau og med de nuværende opgaver, idet der dog nu også som en yderligere opgave forudses bistand til NATOs træningsindsats. Det nuværende bidrag er sammensat af følgende enheder: et panserinfanterikompagni, en let opklaringseskadron, et stabs- og logistikkompagni, et ingeniørdetachement, et militærpolitidetachement, en sanitetsdeling, et element til civilt-militært samarbejde, et nationalt støtteelement, stab og stabsofficerer, herunder op til 10 stabsofficerer tilknyttet den polsk-ledede multinationale division samt et mindre antal soldater, p.t. ca. 17 specielt uddannede i personbeskyttelse m.h.p. beskyttelse af personer knyttet til danske repræsentationer i Bagdad og Basra. … Det danske bidrag, der i øjeblikket har underlagt britiske enheder, vil fortsat være indsat i den sydøstlige del af Irak inden for rammerne af den britiskledede multinationale division. Endvidere vil et mindre antal danske stabs- og - 22 - forbindelsesofficerer fortsat være placeret ved militære hovedkvarterer i Irak uden for det egentlige danske operationsområde. Som hidtil vil der også fremover i mindre omfang kunne blive tale om indsættelse af personel i andre dele af Irak. Det danske styrkebidrag vil som den øvrige sikringsstyrke have bemyndigelse til at anvende alle nødvendige foranstaltninger, herunder om nødvendigt væbnet magt. Udover adgang til at anvende magt i selvforsvar vil der således være adgang til i fornødent omfang at anvende magt til at gennemføre de pålagte opgaver. Indsættelsen af de danske militære bidrag i Irak er forbundet med risiko. Forsvarets Efterretningstjeneste har afgivet bl.a. følgende vurdering af situationen i Irak: »Truslen for angreb mod danske styrker, herunder terrortruslen vurderes som høj i det sydlige Irak og meget høj i det centrale Irak. Truslen fra civile uroligheder og sabotage mod danske styrker vurderes som middel. Den landmilitære minefare og faren fra ueksploderet ammunition vurderes som middel til høj. Truslen mod lufttransport af danske styrker i irakisk luftrum varierer fra lav til høj, afhængig af flyvehøjde og område. Modstandsgrupperinger angriber hyppigt med improviserede sprængladninger fortrinsvis i form af vejsidebomber. Truslen for denne type angreb vil fortsætte og er ligesom for øvrige angreb høj i det sydlige Irak og meget høj i det centrale Irak. Der foregår omfattende indhentning af oplysninger om koalitionen fra irakiske modstandsgrupper og udenlandske efterretningstjenester, og truslen fra spionage vurderes som høj. Truslen fra biologiske og kemiske kampstoffer vurderes som lav, mens truslen fra terrorgruppers egenfremstillede biologiske og kemiske giftstoffer vurderes som middel. Truslen mod danske enheder i form af organiseret kriminalitet, der også kan omfatte gidseltagning, vold og brug af håndvåben, vurderes at være høj.« … Forsvarets personel vil under udsendelsen være omfattet af forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning. Forsvarets personel vil under udsendelsen være omfattet af den reviderede Coalition Provisional Authority Order nr. 17 af
  53. juni 2004 vedrørende statusforhold.” Den
  54. maj 2005 fremsattes forslag til folketingsbeslutning B 89 om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak. I bemærkningerne hertil er anført blandt andet: ”På denne baggrund foreslår regeringen, at der træffes beslutning om forlængelse i 8 måneder af det danske militære bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak. Den danske militære indsats vil i stigende grad fokusere på træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker samt bidrage til NATOs træningsindsats i Irak. … - 23 - VI. Regeringen finder det vigtigt, at Danmark sammen med den bredest mulige kreds af lande fortsat deltager i en multinational sikringsstyrke i Irak. Regeringen lægger vægt på, at sikringstyrken er nødvendig for at understøtte og sikre den internationale indsats i Irak, således at den langsigtede genopbygning af landet kan finde sted og den politiske transitionsproces kan gennemføres. Det store antal væbnede anslag mod den internationale indsats, og særligt mod den irakiske civilbefolkning, understreger kun behovet for at videreføre en beslutsom international indsats, herunder bred international deltagelse i den multinationale sikringsstyrke. Den irakiske regerings sikkerhedsstyrker er under opbygning og vil gradvis spille en større rolle for varetagelsen af sikkerheden i landet og i sidste ende overtage det fulde ansvar for opretholdelse af sikkerhed og stabilitet i Irak. … …EU har påbegyndt gennemførelsen af sin pakke af bistandsaktiviteter, som blev præsenteret for daværende på mødet i Det Premierminister Europæiske Råd den
  55. november
  56. … … Af særlig betydning er EUs integrerede civile mission (EUJUST LEX) under EUs forsvars- og sikkerhedspolitik, ESDP, som EUs Ministerråd vedtog den
  57. februar
  58. Missionen har til formål at forbedre samspillet mellem dommere, politifolk og ledelsen i fængsler i overensstemmelse med respekten for retsstatsprincipper og de grundlæggende menneskerettigheder. Midlet er at træne over 770 embedsmænd fra politiet, domstolene og fængslerne på højt niveau. Træningen vil – på grund af sikkerhedssituationen – i første omgang foregå i EUs medlemslande eller i et land i regionen. På sigt vil træningen kunne flyttes til Irak i takt med, at sikkerhedssituationen forbedres. … Træningsindsatsten vil bl.a. omfatte rådgivning og monitering af en allerede opstillet irakisk bataljon samt forberedelse til at støtte opstillingen og uddannelsen af yderligere en bataljon. Denne træningsindsats i det danske område ydes inden for rammen af og i samarbejde med den britiske styrke, herunder kan der blive tale om støtte til uddannelse af de irakiske brigade- og divisionsstrukturer under britisk ledelse i hele det britiske område. Det danske bidrag til NATOs træningsmission i Irak bør i forbindelse med udløbet af tjenesteperioden for den danske næstkommanderende for missionen samt tilknyttet dansk stabs- og beskyttelespersonel, blive erstattet med dansk militært træningspersonel i takt med, at der opstår behov herfor ved træningsmissionen. I takt med udviklingen i sikkerhedssituationen, og i de irakiske sikkerhedsstyrkers mulighed for i højere grad at overtage sikkerhedsopgaver, kan fokus yderligere rettes mod trænings- og genopbygningsindsatsen. Regeringen vil løbende overveje, om der er grundlag for yderligere at øge indsatsen. … - 24 - Forsvarets personel vil under udsendelsen være omfattet af forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning. Forsvarets personel vil under udsendelsen være omfattet af den reviderede Coalition Provisional Authority Order nr.
  59. af
  60. juni 2004 vedrørende statusforhold.” 2.2 Nærmere om det retlige grundlag for den danske bataljon, hold 4’s, tilstedeværelse i Irak Navnlig i lyset af magtoverdragelsen i Irak blev direktiverne, der dannede det konkrete grundlag for den danske bataljons tilstedeværelse i Irak, revideret. Justitsministeriets lovafdeling udarbejdede den
  61. juli 2004 en notits, som er ”delvist udleveret” i forbindelse med en begæring om aktindsigt, og hvori det hedder: NOTITS om visse ansvarsforhold for danske styrker i Irak.
  62. Forsvarsministeriet har oplyst, at danske styrker i Irak vil kunne indgå i et samarbejde med irakiske styrker. De danske styrker vil i den forbindelse have som hovedopgave at støtte den irakiske opgaveløsning samt indsætte styrker i koordination med de irakiske styrker, når situationen kræver det. Der kan efter det oplyste undtagelsesvist være situationer, hvor konkrete operationer i Irak skal gennemføres i særlig tæt koordination mellem danske og irakiske styrker. Som led i koordinationen vil der ske en fastlæggelse af arbejdsfordelingen mellem henholdsvis de danske og irakiske styrker. Irakiske styrker vil derimod ikke være underlagt dansk kommando. Det vil sige, at den danske styrke ikke kan anvise arbejdsopgaver til de irakiske enheder, ligesom den danske styrke heller ikke kan pålægge de irakiske enheder, hvorledes arbejdsopgaver skal udføres.
  63. Selv om de irakiske styrker som nævnt ikke er underlagt dansk kommando, må danske styrker om nødvendigt søge at modvirke, at de irakiske styrker begår ulovligheder, såfremt de får kendskab til dette. I modsat fald kunne der opstå spørgsmål om også at gøre ansvar gældende over for danske styrker. Det indebærer bl.a., at danske styrker i den forbindelse bør være opmærksomme på, om irakiske styrker begår ulovligheder. Hvis det konstateres, at der kan være begået ulovligheder, bør de danske styrker rapportere dette til de relevante ansvarlige irakiske myndigheder. Danske styrker bør herudover – i det omfang det er muligt – søge at gribe ind over for irakiske styrker, som måtte være i færd med at begå ulovligheder. En sådan indgriben kan bl.a. bestå i, at de danske styrker i givet fald søger at opnå - 25 - kontakt med de pågældende irakiske styrker med henblik på at søge at få dem til at bringe ulovlighederne til ophør. Om fornødent bør der desuden straks tages kontakt til myndigheden, der har indsat enheden med henblik på herigennem at få standset ulovlighederne samt rapportere til de irakiske myndigheder om forholdet. Herudover kan der afhængigt af ulovlighedernes karakter opstå en situation, hvor vedkommende chef for de danske styrker bør indstille de danske styrkers deltagelse i den konkrete operation. Omvendt kan det ikke antages, at de danske styrker vil have pligt til – f.eks. ved anvendelse af fysisk magt – at gribe ind på en måde, som i det konkrete tilfælde vil kunne bringe de danske styrkers sikkerhed i fare, eller som i øvrigt kunne bringe den pågældende situation ud af kontrol” Der blev den
  64. september 2004 pr. telefax udsendt ”Forsvarskommandoens direktiv for DANCON/Irak”, hvoraf fremgår blandt andet: ”
  65. INDLEDNING 1.
  66. Ved ref. a. [Folketingsbeslutning nr. B 213 af
  67. juni 2004] har Folketinget meddelt samtykke til, at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for den multinationale sikringsstyrke (MNF) i Irak. 1.
  68. Styrkebidraget omfatter ca. 520 personer. 1.
  69. De danske bidrag er primært indsat i den sydøstlige del af Irak. 1.
  70. Der kan jf. ref. a. blive tilknyttet mindre enheder fra andre nationer til det danske bidrag, f.eks. fra de baltiske lande.
  71. BENÆVNELSE, ORGANISATION, KOMMANDOFORHOLD 2.
  72. Den internationale amerikansk ledede militære koalitionsoperation i Irak benævnes ”Operation IRAQI FREEDOM”. 2.
  73. Den danske styrke, benævnt DANCON/IRAK, består af DANBN (BTN()) [den danske bataljon], et Nationalt Støtteelement og et Forbindelses- og Stabselement ved foresatte myndigheder. I DANBN indgår ST/DANBN [staben], et ST&LODKMP [stabs- og logistikkompagni], en SPJESK [spejdereskadron], et PNINFKMP [panserinfanterikompagni] og et MPDET [militærpolitidetachement]. IGDET vil endvidere kunne indgå i forbindelse med flytning af lejren til og ved hjemtagning af DANMilitærbase CON/IRAK. DANCON/IRAK indeholder endvidere et litauisk detachement (LITDET) bestående af en PNINFDEL og et antal stabs- og støttepersonel, i alt ca. 50 mand under OPCON [operativ kontrol]. I DANCON/IRAK kan endvidere på et senere tidspunkt indgå mindre militære styrkebidrag fra andre lande, herunder Letland og Estland. - 26 - Der kan undtagelsesvist være situationer, hvor konkrete operationer skal gennemføres i særlig tæt koordination mellem DANCON/IRAK og Iraqi National Guard (ING) enheder, hvor det vil kunne være nødvendigt, at den danske bataljon kortvarigt koordinerer indsættelsen af samt støtter disse irakiske enheder. Irakiske styrker kan ikke underlægges dansk kommando, hvorfor koordinationen og støtten skal gennemføres under anvendelse af principperne bag begrebet ”co-ordinating authority”… . Selvom der ikke er tale om, at irakiske styrker underlægges dansk kommando, vil de danske styrker føre tilsyn med de irakiske enheder og rapportere til de irakiske myndigheder om eventuelle ulovlige handlinger. 2.
  74. Forsvarschefen har FULD KOMMANDO over DANCON/IRAK. 2.
  75. CH/HOK har OPERATIV KOMMANDO (OPCOM) over DANCON/IRAK samt ansvar for administration og logistik. … 2.
  76. HOK udfærdiger CH-instruks til CH/DANCON/IRAK. 2.
  77. DANCON/IRAK er under OPCON af MND (SE) [Multinational Division (South East)], der delegerer OPCON til UK MNB. FKO har iværksat ”Transfer of Authority” (TOA) for DANCON/IRAK og tilbagefører denne ved ophør af styrkebidraget.
  78. OPGAVER DANCON/IRAK skal gennemføre sikkerheds- og stabiliseringsoperationer inden for sit ansvarsområde, jf. ref. d., m.h.p. at skabe betingelser for, at Irak kan blive en stabil stat. …
  79. JURIDISKE FORHOLD 6.
  80. Den
  81. juni 2004 ophørte besættelsen af Irak. Med FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1546 med bilag (SR 1546), jf. ref. k., autoriseres tilstedeværelsen af en international militær styrke i Irak (MNF) under henvisning til kapitel VII i FN statutten foreløbig indtil udgangen af
  82. 6.
  83. MNF skal i sit virke fortsat respektere international ret, herunder forpligtelserne i international humanitær folkeret mv. Med SR 1546 samt bilagene dertil autoriseres MNF til at anvende alle nødvendige midler for at løse den pålagte opgave. MNF har fortsat mandat til at tilbageholde personer, når det er strengt nødvendigt af sikkerhedshensyn. Når danske styrker undtagelsesvist tilbageholder irakere, fordi de udgør en sikkerhedsrisiko, vil de fortsat blive overdraget til briterne. Nærmere bestemmelser herom fremgår af det juridiske direktiv med underbilag (bilag 1 til dette direktiv). 6.
  84. Det fremgår af CPA 17 (revised), jf. ref. I, at MNF skal respektere irakisk lovgivning, skikke og sædvaner. 6.
  85. Endvidere fremgår det af CPA 17, at MNF nyder fuld immunitet overfor irakiske retshåndhævende myndigheder. Det vil sige, at ingen myndigheder i Irak kan håndhæve lovgivning overfor dansk militært personel. Dansk militært - 27 - personel kan således ikke anholdes eller tilbageholdes af irakiske myndigheder eller stilles for en irakisk domstol. Afsenderlandet (Danmark) bevarer således fuld jurisdiktionskompetence over dansk militært personel. 6.
  86. Der foreligger ingen forpligtelse til at modsvare erstatning for skade forvoldt som led i lovlig magtanvendelse eller i øvrigt som led i nødvendig operativt virke. Krav om udbetaling af erstatning og kulancemæssig godtgørelse behandles i overensstemmelse med de retningslinier, der er vedlagt det juridiske direktiv (bilag 1 til dette direktiv). …
  87. RAPPORTERING 10.
  88. DANCON/IRAK fremsender daglig situationsrapport (SITREP) efter HOK bestemmelse. HOK fremsender daglig SITREP til FKO. 10.
  89. Særlige hændelser rapporteres, jf. DENOPS 307 (ref. e.). 10.
  90. Senest tre måneder efter endt redeployering fremsendes indhøstede erfaringer til FKO i relation til planlægning, opstilling, de- og redeployering samt gennemførte operationer under udsendelsen. 10.
  91. Rapportering vedr. tilbageholdte. 10.4.
  92. Hærens Operative Kommando (HOK) aflægger fremadrettet en statusrapport til FKO hver den
  93. i måneden, der beskriver status for tilbageholdte i britisk varetægt. Efter behandling af statusrapporten vil FKO sende relevante oplysninger til efterretning for FMN. Såfremt status på tilbageholdte ændrer sig, skal HOK umiddelbart underrette VO FKO. 10.4.
  94. HOK fører registrering med alle tilbageholdte med henblik på en eventuel senere behandling af sagsforløbet. 10.4.
  95. Dansk militært personel, der måtte være vidne til overgreb mod tilbageholdte samt andre overtrædelser af krigens folkeret skal øjeblikkeligt rapportere herom til Forsvarskommandoen, der umiddelbart orienterer Forsvarsministeriet. Som bilag 1 til direktivet var vedlagt ”FORSVARSKOMMANDOENS DIREKTIV vedrørende juridiske aspekter af Danmarks deltagelse i Den Multinationale Styrke i Irak” af
  96. august
  97. Det fremgår af bilaget blandt andet: ”Indledning
  98. Med dette bilag fastsættes de juridiske rammer for de danske styrker i Irak. Dette gælder især spørgsmål, der er omfattet af Forsvarschefens kommando- - 28 - myndighed, men vil i enkelte tilfælde også vedrøre områder på hvilke, der er afgivet kommando til Den Multinationale Styrke i Irak (MNF-I). Hvor dette sidste er tilfældet, og hvor der måtte være forskel på dette direktivs anvisninger og konkrete eller generelle befalinger, som DANCON IRAK modtager fra foresatte MNF-I, vil dette direktiv og bilaget hertil have forrang.
  99. Dette grundlag er imidlertid under løbende konsolidering og detaljering, og FKO vil derfor holde HOK underrettet om udvikling på området i form af tillæg og rettelsesmeddelelser, efterhånden som udviklingen tilsiger det. Det folkeretlige grundlag for MNF-I virke.
  100. Det folkeretlige grundlag for MNF-I virke findes i FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1546 med bilag (SR 1546). Resolutionen autoriserer under henvisning til kapitel VII i FN statutten, tilstedeværelsen af en multinational militær styrke i Irak foreløbig indtil udgangen af
  101. Med resolutionen ophører besættelsesperioden og Koalitionsmyndigheden (CPA) opløses. MNF-I autoriseres til at anvende alle nødvendige midler for at løse den pålagte opgave.
  102. Der er foretaget en omfattende revision af CPA ordre 17 vedrørende den juridiske status for MNF-I personel i Irak. Ordren har status af lov i Irak og forpligter derfor umiddelbart irakiske myndigheder.
  103. CPA ordre 17 medfører i hovedtræk for DANCON IRAK, at: a. Irakisk lovgivning skal respekteres. Der er udarbejdet adfærdskodeks til brug for danske styrker under ophold i Irak og stater, hvori der måtte blive afholdt rest and recuperation (R&R). HOK påser, at kodeks ajourføres efter behov, jf. også nedenfor under pkt. 12 og
  104. b. Alt militært og civilt personel samt disses materiel og øvrige ejendom, der virker til støtte for MNF-I opgaveløsning, tillægges immunitet fra irakiske myndigheders retsskridt af enhver art. Dette gælder dog ikke irakiske statsborgere. … n. Erstatningskrav behandles nedenfor under pkt.
  105. … Håndtering af erstatningskrav
  106. Ordre 17 fastslår, at erstatningskrav fra lokale borgere, der udspringer af en troppebidragydende nations aktivitet eller undladelser, skal behandles og afgøres af nationen selv efter denne nations egen lovgivning og procedurer. DANCON IRAK bemyndiges til at afgøre sådanne sager. Krav og erstatning for personskade skal fremsendes til Forsvarets Forsikringsog Erstatningskontor (FFEK) til afgørelse. Såfremt et krav om erstatning vurderes at ville kunne udløse betaling af erstatning på beløb, der overstiger 50.000 kr., fremsendes sagen til afgørelse ved HOK. - 29 - Kan der imidlertid på baggrund af en juridisk vurdering af sagens nærmere omstændigheder umiddelbart meddeles afslag på et fremsat erstatningskrav, kan DANCON IRAK meddele et sådant afslag uanset kravets størrelse og karakter. Erstatningskrav fremsat imod DANON IRAK af andre end irakiske borgere eller myndigheder fremsendes til FFEK til afgørelse.
  107. Vedrørende formkrav, herunder krav om dokumentation, se FKO Vejledning KT 005-1, der fastsætter visse generelle retningslinier for erstatningskravs behandling og god forvaltningsskik i forbindelse hermed.
  108. Det grundlæggende udgangspunkt efter den anførte FKO VEJL er, at erstatningskrav fra lokale borgere imod det danske forsvar håndteres efter dansk rets almindelige erstatningsregler modificeret af to overordnede principper, der udgør objektive erstatningsfrihedsgrunde:   Kamprelateret skade: Ansvarsfrihed for skadevoldende handlinger, der relaterer sig til egentlige kamphandlinger, med mindre der er handlet i strid med krigens folkeret i forbindelse med kamphandlingen. Sammenstød med demonstranter kan ikke karakteriseres som en kamp relateret skade, men skade påført i forbindelse hermed vil kunne være omfattet af erstatningsfrihedsgrunden nedenfor: Operativ Nødvendighed: Ansvarsfrihed for skadevoldende handlinger på ejendom eller person, der som led i operationen vurderes nødvendige for hensigtsmæssigt at kunne løse opgaven. o En skadevoldende handling uden en vis kvalificeret sammenhæng med operationens gennemførelse kan ikke føre til ansvarsfrihed efter reglen om operativ nødvendighed. Eksempelvis vil personel, der bevilges frihed til at gå på marked eller foretage sig anden lignende afslapning, ikke kunne siges at agere som led i operationen. o At der udføres en operativ opgave, såsom patruljering, observation, eskortering eller lignende, er ikke tilstrækkelig til at statuere ansvarsfrihed efter reglen om operativ nødvendighed i sig selv. Selve den skadevoldende handling skal kunne siges at have væres nødvendig for at løse den pålagte operative opgave mest hensigtsmæssigt. Eksempel: ”Banalt” trafikuheld forekommer under almindelig patrulje. Konsekvensen er person- og tingsskade på
  109. mand. Der er ikke grundlag for at afvise erstatningssagen med begrundelsen operativ nødvendighed. Der var ikke tale om en skade, der påførtes, fordi det var nødvendigt for at løse en operativ opgave. Sagen skal således behandles efter dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar. o Ved vurderingen af betingelsen om nødvendighed skal det tillægges vægt, om den der handlede skadevoldende kunne have opnået samme mål uden at forrette skade overhovedet, samt om der kan siges at bestå et rimeligt forhold imellem det konkrete operative formal med den skadevoldende handling og skadens påregnelige omfang. Eksempel: en mobilpatrulje beordres til at aflevere en mandbåren radio til en observationspost så hurtigt som muligt. Føreren af patruljekøretøjet beslutter at skyde genvej indover en rapsmark for derved at spare et par minutter. Der - 30 - beskadiges afgrøder for et relativt betydeligt beløb. Der foreligger ikke tilstrækkelig operativ nødvendighed. Skaden står ikke i rimeligt forhold til det operative mål. o Nødvendighed og Proportionalitet – Eksempel: En lastvogn er blevet omringet af en ophidset mængde. Enkelte klatrer op på vognenes trinbræt og banker næverne mod ruderne i raseri. En person er klatret op på selve lastvognens front. Fører og vognkommandør vurderer efter forskellige andre forsøg på at fjerne mængden, at den eneste mulighed er at køre frem og skabe afstand til mængden, der nu er livstruende. Undervejs væk derfra kører LVG over en af demonstranterne, der efterfølgende får benet amputeret. Skaden er pådraget under forhold, der gjorde den operativt nødvendig. Efterfølgende krav om erstatning kan afvises.
  110. DANCON IRAK skal udarbejde standard erstatningsformularer, der kan udleveres til skadelidte i forbindelse med skaders opståen. Sådanne standardformularer skal beskrive i præcise vendinger, hvorledes et erstatningskrav fremsættes, og hvorledes sådanne krav vil blive behandlet. Afgørelser skal overholde danske standarder for god forvaltningsskik, herunder indeholde begrundelse, klageadgang og være affattet klart og forståeligt. Indtil et MNF-I system evt. måtte blive etableret til behandling af klager om afgørelser i erstatningssager, kan de sager, der afgøres ved DANCON IRAK, påklages til HOK, der endeligt afgør sagen. Sager, der afgøres af HOK som førsteinstans, kan påklages til FKO som endeligt afgør sagen.
  111. Der er imellem de troppebidragydende nationer til MND SE indgået Memorandum og Understanding (MOU MND SE). Heri er der fortsat en generel regel om erstatningsfraskrivelse for skadevoldende handlinger nationerne imellem. Der er endvidere fastsat visse regler om håndtering af erstatningskrav indenfor MND SE område. Udbetaling af godtgørelse på kulancemæssigt grundlag
  112. I tilfælde, hvor der efter dansk ret ikke foreligger erstatningsansvar for danske styrker, men hvor det vurderes hensigtsmæssigt at tilgodese skadelidte med en kompensation for en påført skade, kan sagen fremmes efter den ved underbilag 2 vedlagte procedure. I tilfælde, hvor DANCON IRAK kan forudse, at en sådan sag vil kunne opstå i forbindelse med personskade, skal der hurtigst muligt efter skadens opståen fremsendes varsel til FFEK med redegørelse for sagens nærmere omstændigheder. Særligt vedrørende Kuwait
  113. Der er indgået statusaftale med Kuwait. Aftalen indebærer, at danske styrker tillægges privilegier og immuniteter som teknisk og administrativt personel ifølge reglerne i Wiener Konventionen af
  114. april 1961 om diplomatiske relationer. Dette medfører følgende i relation til jurisdiktion: a. at alene Danmark kan udøve strafferetlig jurisdiktion over dansk personel i Kuwait, b. at personellet ikke kan udsættes for anholdelse eller anden tilbageholdelse af lokale myndigheder, c. at danske soldater ikke er forpligtet til at give møde i retten som vidne, - 31 - d. at kuwaitiske domstole i fuldt omfang bevarer jurisdiktion i civile sager, dvs. vedr. forhold, der ikke vedrører tjenesten, eks. køb, leje eller lease af varer, ydelser eller fast ejendom. Dette indebærer, at personel på R&R ikke er beskyttet af eksklusiv dansk civilretlig jurisdiktion. Det udstedte adfærdskodeks – jf. ovenfor under punkt 5a – skal derfor nærmere beskrive de lokale sædvaner og skikke, og det skal tilsikres at personellet i videst muligt omfang følges af en rejseleder/velfærdsofficer, samt at der skabes kontakt til lokalt politi med henblik på at orientere om danske soldaters tilstedeværelse og udpegning af kontaktpersoner, der vil kunne træde til i situationer, hvor der måtte være behov herfor.
  115. For så vidt angår andre aktiviteter i Kuwait, er det fastsat, at parterne gensidigt frafalder krav imod hverandre for skade på statslig ejendom eller personel fra de væbnede styrker, såfremt sådan skade er påført som led i tjenesten. 3mandskrav, som udspringer af dansk militært eller civilt personels skadevoldende handlinger, behandles og afgøres af Kuwait. Danske soldater og civile, tilknyttet danske enheder, der begår skadevoldende handlinger i forbindelse med afvikling af R&R, er underkastet kuwaitisk jurisdiktion, og sagerne afgøres efter kuwaitisk lovgivning. Danmark har dog forpligtet sig til at medvirke til den mindelige afgørelse af sådanne sager.” Som underbilag til bilag 1 var blandt andet vedlagt ”Direktiv for magtanvendelse for DANCON IRAK” (magtanvendelsesdirektivet), ligeledes af
  116. august 2004, som indeholder blandt andet følgende bestemmelser: ”Generelt
  117. UK har …
  118. juli 2004 autoriseret Rules of Engagement (ROE) for styrker underlagt britisk kommando (UK ROE).
  119. Dette underbilag udgør direktiv for magtanvendelse for DANCON IRAK. Direktivet gælder ved uoverensstemmelser imellem UK ROE … forud herfor …
  120. Direktivet gælder også underlagte udenlandske enheder. Sådanne enheder kan være underlagt nationale begrænsninger af politisk, operativ eller juridisk karakter. … …
  121. National ret. For danske styrker gælder relevante dele af dansk lovgivning, herunder danske folkeretlige forpligtelser, straffeloven og militær straffelov. Også lokal irakisk lovgivning har relevans. DANCON IRAK skal således respektere lokal lovgivning og må kun afvige herfra, hvor det er operativt velbegrundet. Lokale sædvaner og skikke skal respekteres, og der må ikke finde usaglig forskelsbehandling sted baseret på køn, religion, politisk overbevisning, etnisk tilhørsforhold eller lignende. … - 32 - Principper for magtanvendelse
  122. Hvor anvendelse af mindst mulig magt er autoriseret, samt hvor magt anvendes i selvforsvar, gælder følgende principper for magtanvendelse: a) Fysisk magt må kun anvendes, hvor mindre indgribende metoder ikke vurderes at føre til det ønskede resultat. Såfremt tiden og øvrige omstændigheder tillader det, skal DANCON IRAK i sin planlægning og gennemførelse af operationer søge at opnå kontrol med forudsigelige situationer for derigennem at hindre eller begrænse eskalation. b) Hvor magt er autoriseret for at gennemføre en pålagt opgave, må den anvendte magt ikke gå ud over det, der er nødvendigt for opgavens løsning. Magtanvendelse skal altid begrænses til den, der i grad, intensitet og udstrækning er nødvendigt for at opnå målet med magtanvendelsen. c) Dødbringende magtanvendelse kan kun anvendes, for at afværge livsfarligt angreb. d) Under anvendelse af militær magt skal der forud for og under magtanvendelsen tages nødvendige skridt til at sikre, at skade på den civile befolkning og civile genstande ikke overstiger den forventede konkrete og direkte militære fordel. e) Anvend aldrig magt som i repressalie. … Tilbageholdelse
  123. Tilbageholdelse på gerningsstedet. Danske styrker kan tilbageholde personer, der mistænkes for at udgøre en sikkerhedsmæssig risiko, herunder personer der mistænkes for kriminelle handlinger, som vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko. Ved opgaveløsning i samarbejde med irakiske sikkerhedsstyrker/politi, hvor irakiske sikkerhedsstyrker/politi foretager tilbageholdelse/anholdelse, betragtes anholdelsen som en selvstændig irakisk anholdelse – og dermed ikke som en overdragelse af tilbageholdte fra danske styrker til irakiske myndigheder. Tilsvarende gælder i relation til danske styrkers samarbejde med UK enheder, hvor UK enhederne foretager tilbageholdelse af personer.
  124. Tilbageholdelse ved DANCON IRAK (DANBTN lejr). Hvis det skønnes nødvendigt at foretage en nærmere undersøgelse af den tilbageholdte, der formodes at udgøre en sikkerhedsmæssig risiko, herunder personer der er mistænkt for kriminelle handlinger, som vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko, kan den pågældende person bringes til DANCON IRAK (DANBTN lejr) og tilbageholdes højst 8 timer fra pågribelsestidspunktet. Inden for dette tidsrum skal den tilbageholdtes status bestemmes. Vurderes det inden for dette tidsrum, at den pågældende ikke længere mistænkes for handlinger, der udgør en sikkerhedsmæssig, skal den pågældende øjeblikkelig frigives. - 33 - Efter frigivelsen af den tilbageholdte kan de oplysninger og eventuelt bevismateriale, der er modtaget fra den tilbageholdte, videregives til irakiske myndigheder. Vurderes det derimod, at den pågældende mistænkes for handlinger, der udgør en sikkerhedsmæssig risiko, skal den pågældende øjeblikkelig overdrages til UK (MND SE detentions- og interneringsfacilitet), jf. nedenfor under punkt 22-23 vedrørende tidsfrist samt proceduren herfor.
  125. Håndtering af tilbageholdte. Tilbageholdte skal altid beskyttes og behandles humant og med værdighed. tilbageholdte i DANCON IRAK varetægt skal herunder beskyttes imod fysiske overgreb og belastninger samt offentlighedens nysgerrighed. Den tilbageholdte skal tilses af en læge, tilbydes behandling af sår og skader og skal tilbydes mad og vand i fornødent omfang. Tilbageholdelse af personer samt håndteringen af disse skal altid være i overensstemmelse med Danmarks Internationale forpligtelser. Herunder skal principperne fra IV Genévekonvention følges. Overdragelse af tilbageholdte
  126. Overdragelse af tilbageholdte kan finde sted i følgende tilfælde: A. Overdragelse af tilbageholdte, der mistænkes for handlinger, der udgør en sikkerhedsmæssig risiko, skal ske snarest muligt til MND SE detentions- og interneringsfacilitet (UK). Overdragelsen skal foretages højst 14 timer regnet fra pågribelsestidspunktet, med mindre tvingende operative forhold forhindrer dette, jfr MND (SE) SOI 392 pkt.
  127. FKO skal straks orienteres, når sådanne tilbageholdelser og overdragelser har fundet sted. B. Hvis der foretages tilbageholdelse i forbindelse med konkrete kamphandlinger, kan de således tilbageholdte have krav på krigsfangestatus i henhold til III Genévekonvention. Fremstår den tilbageholdte utvivlsomt som berettiget til krigsfangestatus, skal denne behandles i overensstemmelse hermed. Kan det ikke umiddelbart afklares, om den tilbageholdte opfylder kravene til krigsfangestatus, skal denne formodes at være berettiget til sådan status og behandles i overensstemmelse med reglerne om krigsfanger i III Genévekonvention af
  128. FKO skal orienteres straks efter, at sådanne tilbageholdelser har fundet sted. En sådan krigsfange har krav på repatriering, når kampene er overstået. Kun FKO kan autorisere repatriering. Overdragelse af krigsfanger til UK varetægt kan finde sted, når såvel den ved tillæg 2 vedlagte overdragelsesaftale og den ved tillæg 3 vedlagte kvittering er accepteret og underskrevet.
  129. Overdragelse af tilbageholdte kan ikke finde sted i følgende tilfælde: - 34 - I henhold til annex G til MND (SE) MOU af juli 2003 kan Storbritannien ikke uden forudgående dansk accept videreoverdrage personer, der oprindeligt er tilbageholdt af danske soldater, til de irakiske myndigheder. Dansk accept heraf er betinget af, at der opnås garanti for, at den pågældende ikke risikerer dødsstraf. Accept skal altid indhentes af kommandovejen hos Forsvarsministeriet. Tilsyn med tilbageholdte, overdraget til UK
  130. Ved tillæg 1 til dette direktiv er der fastsat procedurer for gennemførelse af tilsyn med personer, tilbageholdt af dansk militært personel i Irak, og som efterfølgende er overdraget til UK. Handlepligt i visse tilfælde
  131. DANCON/IRAK skal være opmærksom på, om der begås ulovligheder. Hvis det konstateres, at der kan være begået ulovligheder, skal de danske styrker snarest muligt rapportere dette til eventuelt relevante ansvarlige irakiske myndigheder. DANCON IRAK skal herudover søge at gribe ind over for personer, som måtte være i færd med at begå ulovligheder. En sådan indgriben kan bl.a. bestå i, at DANCON IRAK i givet fald opnår kontakt med personens eventuelle overordnede med henblik på at søge at få dem til at bringe ulovlighederne til ophør. Der skal i en sådan situation desuden straks tages kontakt til eventuelle myndigheder, der måtte have indsat en enhed med henblik på herigennem at få standset ulovligheder samt rapportere til de ansvarlige myndigheder om forholdet. Herudover kan der afhængigt af ulovlighedernes karakter og operative forhold opstå en situation, hvor vedkommende chef for de danske styrker bør indstille de danske styrkers deltagelse i den konkrete operation.
  132. Dansk militært personel, der bevidner overtrædelser af den humanitære folkeret eller som i øvrigt bevidner personfarlige overgreb, skal straks rapportere herom til FKO via foresat chef/myndighed. Om nødvendigt skal det danske engagement i operationen afbrydes. … Nedenfor følger en oversættelse af autoriserede ROE [Rules of Engagement], idet der enkelte steder er gennemført præciseringer og begrænsninger i DANCON IRAK’s adgang til magtanvendelse i forhold til de ved UK ROE autoriserede. Hvor dette er tilfældet, er teksten fremhævet med kursiv. … 182.a. Midlertidig tilbageholdelse af personer i Irak, der mistænkes for at have begået en kriminel handling autoriseres. Der kan i nødvendigt omfang anvendes magt hertil. FKO bemærkning: - 35 - Denne ROE autoriseres kun til DANCON for så vidt kriminelle handlinger, der tillige vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko. 182.b. Midlertidig tilbageholdelse og internering af personer autoriseres når tvingende sikkerhedsmæssige årsager tilsiger dette. Der kan i nødvendigt omfang anvendes magt hertil.” Til magtanvendelsesdirektivet hørte fire tillæg. Af tillæg 1 om ”Tilsyn med tilbageholdte i Irak”, ajourført den
  133. august 2004, fremgår blandt andet: ”Der skal føres tilsyn med de af danske styrker tilbageholdte personer i britisk varetægt. Dansk tilsyn med sådanne personer videreføres indtil videre efter hidtil gældende procedurer. Personer tilbageholdt af danske styrker og overdraget til irakisk varetægt før og efter den
  134. juni er efter overdragelsen af suverænitet et irakisk ansvar. Der gennemføres derfor ikke længere tilsyn med disse personer. Der gennemføres tilsyn med overdragne til UK efter de nedenfor opregnede anvisninger. Tilsyn
  135. Når overdragelse har fundet sted til UK myndigheder, skal der gennemføres tilsyn med de overdragne.
  136. Der føres fortegnelse over relevante data vedrørende tilbageholdte, omstændighederne omkring tilbageholdelsen, hvor den tilbageholdte fysisk befinder sig mv.
  137. Tilsyn gennemføres normalt med deltagelse af ledende læge, militærpoliti og militærjurist.
  138. Er der under et tilsyn indikationer på, at den tilbageholdte har lidt fysisk eller psykisk overlast, eller på anden væsentlig måde er blevet behandlet i strid med gældende ret på området, skal FKO straks underrettes herom.
  139. Der gennemføres tilsyn første gang ca. 1 uge efter afleveringen … De [tilsynene] gennemføres principielt alle uvarslede.
  140. Såfremt der under et tilsyn konstateres overgreb, uregelmæssigheder eller fejl, påtales dette øjeblikkeligt overfor myndigheden med henblik på at få rettet forholdet på stedet. Der gennemføres snarest muligt herefter uvarslede besøg med henblik på at sikre, at forholdet er bragt på plads.” I tillæg 4 til magtanvendelsesdirektivet er beskrevet de nærmere retningslinjer for udspørgen og afhøring ved Dancon/Irak. Det fremgår heraf, at udspørgen af en tilbageholdt kan - 36 - foretages umiddelbart af tilbageholdende enhed på stedet ved anvendelse af almindelig kendt interview- og spørgeteknik med det formål at afdække den tilbageholdtes identitet og hensigt og søge fastslået, om den tilbageholdte udgør en sikkerhedsrisiko eller er kriminel. Afhøring, hvorved forstås feltmæssig afhøring eller en fuldstændig afhøring i et afhøringscenter, skulle foretages af dertil organiserede og uddannede afhøringshold og -enheder. ”Tactical Questioning” og ”Interrogation” sidestilles ifølge tillæggets pkt. 4.2 med henholdsvis ”feltmæssig afhøring” og ”fuldstændig afhøring”. Det fremgår endvidere af tillægget, at Dancon/Irak ikke var normeret med afhøringsofficerer og derfor ikke skulle gennemføre afhøring af personer, men alene udspørgen af disse. 2.3 Bataljonens månedsrapporter og rapporteringer om tilbageholdte fra maj til oktober 2004 Den danske bataljon var fra den
  141. juli 2003 pålagt ved lejlighedsvise kontrolbesøg at føre tilsyn med personer, som var overdraget af de danske styrker til henholdsvis britisk og irakisk varetægt og rapportere videre herom, herunder afgive indberetning til HOK, hvis der var fundet tegn på, at de tilsete personer havde lidt overlast. Forsvarsministeren pålagde den
  142. maj 2004 forsvarschefen øjeblikkeligt at oplyse, hvis det konstateredes, at personer tilbageholdt af danske styrker skulle blive udsat for overlast. Dette førte dagen efter til et tilsvarende pålæg fra FKO til HOK, der den
  143. maj 2004 videregav et sådant pålæg til bataljonen, der også blev pålagt at foretage månedsrapportering. Ved HOK’s skrivelse af
  144. maj 2004, underskrevet af chefen for Den internationale Operationssektion, oberstløjtnant Person 3 , orienteredes FKO om tiltag, man havde iværksat for at skærpe opmærksomheden om de personer, som danske enheder tilbageholdt i Irak og efterfølgende overdrog til britiske styrker eller civile myndigheder. Det hedder heri blandt andet: ”
  145. … Herudover anmodes HOK i ref. a. om at give forslag til, hvorledes man kan øge sikkerheden for, at der ikke sker noget, som er i strid med konventionerne, når det gælder personer, der er tilbageholdt og overdraget af danske styrker i Irak.
  146. I relation til yderligere tiltag til sikring af overholdelse af konventionerne skal HOK indledningsvis anføre, at de danske tilbageholdte allerede er håndteret professionelt og moralsk uangribeligt. med iværksættelse af de i pkt.
  147. nævnte fire tiltag ses alene mulighed for at fokusere på den materielle og menneskelige side. - 37 - På den materielle side kan der sættes ind ved at modernisere fængslerne, sikre og højne hygiejne, lægebehandling, kost etc. At sætte et sådant program i gang er ressourcekrævende såvel humant som økonomisk og bør derfor indgå i en større sammenhæng end blot et helt eller delvist dansk projekt. På den menneskelige side kan der være tale om at holdningsbearbejde vogterne, uddanne vogterne, ansætte, fyre og kontrollere vogterne (uddannelse & træning, mentoring, supervise). Yderligere øgede kontrolbesøg kan have en præventiv effekt på de enkelte vogtere, men det må vurderes, at sådanne tiltag ikke vil kunne fremvise effekt i det lange løb, specielt ikke såfremt end-state er at overlade vogtningen til irakiske myndigheder. En effektiv måde at løse problemet på kunne være at opbygge en 100% dansk anbringelseslejr eller at sende fanger til Danmark. Dette er imidlertid næppe gennemførligt. En del af problemet er, at Danmark ikke har ønsket at anlægge eget interneringscenter, men har lavet en aftale med UK om at udføre denne opgave. Dette kan naturligvis ændres, men løser ikke problemet med tilsyn i de civile fængsler/arrester. Den traditionelle garant for hele denne problemstilling er og har altid været internationalt Røde Kors. Danmark kan ikke påvirke dette neutrale system, men kan kun opfordre til en øget indsats fra denne side, herunder eventuelt i form af Dansk Røde Kors. Det kunne herunder overvejes at udsende en dansk humanitær deputation til at besigtige tilbageholdte og faciliteter.
  148. Sammenfattende kan det konkluderes, at eneste umiddelbare stramning vil være en ekstraordinær uddannelse på det holdningsmæssige område i samarbejde med koalitionspartnere. I overensstemmelse med det meddelte pålæg udarbejdede HOK fra maj 2004 på grundlag af indberetninger fra militærjuristen i den danske bataljon særskilte månedsrapporter vedrørende tilsyn med militære og civile ”danske” fanger i det danske ansvarsområde i Basraprovinsen. Af månedsrapporten for maj 2004, der forelå i udkast den
  149. juni og
  150. juni 2004 og i en endelig udgave den
  151. juni 2004, fremgår blandt andet: ”GENERELT
  152. Maj måned har generelt været præget af debatten omkring fangers forhold, herunder ikke mindst DANBN medvirken til at belyse forholdene og medvirke til besvarelse af rejste nationale spørgsmål og implementering af nye skærpede procedurer omkring fangetilsyn m.v. Herudover er der arbejdet intenst med at verificere de enkelte ”danske” fangers identifikation, opholdssted og/eller status. Dette arbejde er vanskeliggjort af sprogproblemer, den operationelle situation i perioden, transportsituationen, Out Of Bounds (OOB) problemer omkring de civile fængsler, kontaktproblemer til øvrighedspersoner m.v. Det har været nødvendigt at foretage adskillige ”diplomatiske” drøftelser med de ansvarlige omkring Divisional Temporary Detention Facility (DTDF) og CPA - 38 - bl.a. omkring de civile centrale fængsler i Basra for at undgå misforståelser omkring den nye praksis. Det bemærkes at andre CF nationer samtidig har haft lignende debatter i hjemlandet og deraf afledede implementeringer af lignende skærpede foranstaltninger. 1.
  153. Der er påbegyndt daglige meldinger til SITREP, ligesom der er arbejdet med at indarbejde de nye direktiver i SOP m.v. Der er fastlagt et kriterium i samarbejde med DIV omkring definition af begrebet ”danske” fanger i DTDF samt de civile fængsler i Basra. Definitionen er parallel til det kriterium, der anvendes for nationalt ansvar for egentlige krigsfanger, nemlig at en person er taget fysisk til fange af en soldat, hvis nationalitet er afgørende for nationsansvaret. D.v.s. at alle operationelt tilfangetagne irakere, der fysisk set anholdes af en dansk soldat defineres som dansk fange under opholdet i DTDF. Såfremt en civil iraker taget til fange af en dansk soldat og indsættes i en civil irakisk arrest følges denne fange indtil løsladelse, frikendelse eller afsoning af idømt fængselsstraf. Afsoning af ikendt fængselsstraf sker i områdets permanente fængsler i Basra. Der er tale om længerevarende fængselsophold. Typisk afsones dog kun ca. 9 mdr. af hvert idømt års fængsel. Dokumentation af arrestforholdene gennem fotos af samtlige politistationer i AOR er fortsat i gang, ligesom der er jævnlige inspektioner af forholdene ved MP foranstaltning. Antallet af politistationer og disse beliggenhed i AOR gør arbejdet vanskeligt under de nuværende forhold. Hertil kommer en del OOB problemer. Problemerne vil øges ved tildeling af endnu større AOR. … TILSYN
  155. maj
  156. Anmeldt inspektion af de to centrale civile fængsler i Basrah By, Al Maki fængslet og Al Meena fængslet. 3.
  157. I inspektionen deltog LEGAD, OLG, MPO samt den fangeansvarlige MP sergent. Der var repræsentant fra BDE og CPA til stede. 3.
  158. Al Makil er et gammelt central fængsel bygget af englænderne i Folkeforbundsmandattiden i tyverne. Det er dimensioneret til ca. 120 fanger, men har i en periode huset op til 500 fanger grundet afbrænding af andre fængsler i Basra. P.t. sidder der ca. 100 fanger, heriblandt fanger, som er overført fra det danske AOR fra retterne i Medinah og Al Qumah. Fængslet er omgivet af høje mure i sten. Fangevogterne kan inspicere fangerne såvel i jordplan som fra bygningernes tage. Al Makil fængslet bar præg af alder og nedslidning, men afveg ikke fra den standard som kendes fra andre detentioner, arrester og fængsler i området. 4 fanger som vedrørte vort AOR blev tilset. De var i udmærket fysisk stand og havde ingen negative ting at fortælle om deres ophold. Fangerne havde tilsyn af fast læge 1 time pr. dag og ved behov. Der konstateredes ingen sundhedsfarlige forhold. 3.
  159. Delegationen gennemgik hele fængslet; herunder modtagelse/registrering, de 9 celler, administration, lægerum, friluftsgård, toiletter etc. Der var tale om gamle bygninger, som bar præg af fængslets alder, men som ikke afviger sær- - 39 - ligt fra den standard, som vi kender fra andre detentioner, arrester eller fængsler. Der blev optaget fotodokumentation i det omfang fangernes krav på privatliv tillod det. Samtlige spørgsmål blev besvaret fra vagtmandskabet, BDE og CPA og samtlige ønsker blev imødekommet. Herefter var der lejlighed til at tilse de fanger, som vedrører vort AOR. Fangerne blev bragt ind i inspektørens kontor, hvor vi havde lejlighed til at tale med dem via en tolk. Fanger var i upåklagelig fysisk stand, iført rene klæder, var velsoignerede og adspurgt havde de ingen negative ting at fortælle om deres ophold. Der var tale om langtidsfanger, idømt flere års fængsel. Forplejning gives fangerne på fængslets regning. Der er iflg. det oplyste ingen restriktioner i fængslernes budgetter. Der er adgang til gårdtur i det fri1 time om dagen, men ingen af fangerne ønsker at anvende denne frihed på grund af varmen (der er p.t. mellem 40 og 45 grader i skyggen. Udgang foretages derfor i de køligere aftentimer. Fangerne sover på tæpper og spiser i cellerne, som det er normalt. Der er indrettet nødtørftsrum i forbindelse med cellerne. Der konstateredes ingen sundsfarlige forhold. En fast læge opholdt sig i fængslet 1 time pr. dag og var herudover på kald. 3.
  160. Endvidere har den fangeansvarlige MP følgende tilføjelser: ”Ja, jeg er enig i, at forholdene på Al Makil ikke er værre end hvad der er standard her nede, men med det antal, der var i cellerne var det måske lige i overkanten, da der i andre af cellerne var så mange. Men efter ”international standard” så har de jo tag over hovedet, får mad hver dag, lægehjælp, kan komme på gårdtur en time om dagen, samt har mulighed for at komme i bad og på WC. Så alt i alt er det OK vil jeg sige efter hvordan deres kultur, standard og normer er, efter hvad jeg har set i dette land”.
  161. Som nævnt ovenfor har der været tale om nedbrænding af andre fængsler, hvorfor der er igangværende byggeri af et nyt centralt fængsel. Dette indvies i
  162. I mellemtiden er der indrettet et midlertidigt fængsel i en tidligere fabrikshal, dette fængsel hedder Al Meena. Der var lejlighed til at bese dette fængsel, som indeholder 10-12 store fangerum (ca. 8 meter til loftet) og med moderne faciliteter. Bl.a. toilet og bad i hver celle. 1 celle indeholdt ca. 50 fanger (i alt ca. 500 fanger). Der var tilhørende lægerum og administrationslokaler. Lejren var omgivet af pigtrådsruller, og der var et større areal til gårdtur. Under vort ophold var en enkelt celle på gårdtur om eftermiddagen ca. 50 fanger og disse sad under et større halvtag og så glade og tilfredse ud. Der var lejlighed til at bese alt hvad vi ønskede ligesom der var uhindret adgang til fotodokumentation under hensyn til fangernes privatliv. Der er ingen fanger fra det danske område i dette fængsel, men fængslet fungerer også som ind og udslusningsfængsel.
  164. maj 2004 Besøg i DTDF med deltagelse af COM og LEGAD og en tidligere frigiven fange , der ekstraordinært fik lejlighed til, efter eget ønPerson 4 ske at gense fængslet og sine tidligere medfanger, og ikke mindst fangevogtere. Der blev taget fotos til brug for dansk offentliggørelse af dette besøg som et led i positiv tilkendegivelser omkring fangebehandling. COM fik ekstraordinært adgang til at bese faciliteterne.” - 40 - De tidligere udkast til månedsrapporten af
  165. juni og
  166. juni 2004 indeholdt tillige en beskrivelse af forholdene i Al Meena fængslet, der i udkastet til månedsrapport af
  167. juni 2004 lyder således: ”Al Meena fængslet er et midlertidigt fængsel, der er indrettet i en tidligere fabrikshal. Fængslet huser p.t. ca. 500 tilbageholdte. Fængslet indeholder 10-12 store fangerum (ca. 8 meter til loftet) og med moderne faciliteter. Bl.a. toilet og bad i hver celle. 1 celle indeholdt 50 tilbageholdte. Der var tilhørende lægerum og administrationslokaler. Lejren var omgivet af pigtrådsruller og der var et større areal til gårdtur. Under DANBN ophold var en enkelt celle (ca. 50 tilbageholdte) på gårdtur om eftermiddagen og disse sad under et større halvtag og virkede glade og tilfredse. Der var lejlighed til at bese alt, hvad DANBN ønskede ligesom der var uhindret adgang til fotodokumentation under hensyn til de tilbageholdtes privatliv. Der er ingen tilbageholdte fra det danske område i dette fængsel, men fængslet fungerer også som ind og udslusningsfængsel.” Af denne foreløbige udgave af månedsrapporten, som FKO sendte til Forsvarsministeriet den
  168. juni 2004, fremgår endvidere følgende vurdering: ”FKO vurderer, at forholdene i de to inspicerede fængsler, samt DTDF ikke afviger negativt i forhold til øvrige lignende faciliteter i Irak. Det vurderes ligeledes, at de skærpede procedurer for tilsyn og rapportering omkring de af danske styrker tilbageholdte generelt gennemføres på tilfredsstillende vis. De tilsete af danske styrker tilbageholdte irakere var i god fysisk tilstand og vurderes ikke at have lidt overlast og der er ikke rapporteret om overgreb på disse.” Den reviderede månedsrapport af
  169. juni 2004 blev samme dag sendt fra HOK til FKO med bemærkning om blandt andet, at det i punkt 3.2 var tydeliggjort, at der var tale om tilsyn med fire fanger, idet der var tvivl om, hvorvidt der var yderligere fanger, som henhørte under dansk ansvar, hvilket ville blive uddybet i juni månedsrapport. Den
  170. juli 2004 sendte HOK en ”Redegørelse for tre tilbageholdte irakere i irakisk fængsel” på baggrund af et dansk-britisk tilsyn i Al Makil fængslet i Basra den
  171. juni 2004, hvor det fra irakisk side var blevet oplyst, at der sad yderligere tre fanger, som kunne betragtes som værende et dansk ansvar. Det blev anført, at man havde gennemført en nøje gennemgang af de tre fangers sager, og i redegørelsen konkluderedes det, at to af fangerne, to brødre, oprindeligt var blevet tilbageholdt af danske enheder og efter varetægtsfængsling i Umm Qasr var blevet overført til irakisk fængsel eller arrest, og sagen overgivet til det irakiske retsvæsen, hvorfor de ikke længere kunne betragtes som værende underlagt det pålagte nationale tilsynsansvar. Da danskerne ikke havde været involveret i tilfangetagelsen af den tredje iraker, skulle den danske bataljons liste over tilbageholdte i irakiske - 41 - fængsler herefter justeres fra 9 til
  172. FKO sendte den
  173. juli 2004 notatet i revideret form til Forsvarsministeriet. Af dette reviderede notat fremgår blandt andet: ”
  174. … Den
  175. juni 2004 bliver Den Danske Bataljon, i forbindelse med tilsyn af to andre tilbageholdte irakere i Al Makil fængslet, af dommeren i Al Qurnah henledt på yderligere tre tilbageholdte, som kunne være dansk ansvar. De tre blev tilset hhv. to den
  176. juni 2004 og én den
  177. juli 2004 uden at give anledning til bemærkninger. Efterfølgende undersøgelser har i h.t. det skærpede tilsynsansvar af
  178. maj 2004 vist, at Den Danske Bataljon havde ansvaret for to af de tre tilbageholdte, indtil
  179. juni 2004, hvor tilsynsansvaret overgik til de irakiske myndigheder. Ved … anmodes FKO tillige om at undersøge, hvorvidt der er risiko for at de to ovennævnte tilbageholdte kan idømmes dødsstraf for sigtelsen for drab på en politimand. Dødsstraffen er afskaffet ved CPA Ordre nr. 7 af juni
  180. Som en følge af den siden indførte Transitional Law (TIL), kan eksisterende CPA ordrer alene ophæves eller ændres ved lov, hvilket vil sige, tidligst når der er valgt en Iraqi Transitional Governement, som har beføjelser til at lovgive. Valg til en sådan regering forventes afholdt omkring
  181. december 2004 og senest
  182. januar
  183. Der kan således ikke på det foreliggende retlige grundlag idømmes de to sigtede dødsstraf. …
  184. Med baggrund i ovenstående vurderer FKO, at:  … og … med indførelse af de skærpede tilsynsansvar vurderes som værende underlagt det pålagte nationale tilsynsansvar frem til
  185. juni
  186.  … ikke er et dansk ansvar. ” Ligeledes den
  187. juli 2004 sendte HOK en redegørelse til FKO om ”Melding vedr. irakisk politis påståede brutalitet” på baggrund af, at der under det anmeldte dansk-britiske tilsyn den
  188. juni 2004 i Al Makil fængslet tillige blev gennemført en uvarslet inspektion af yderligere fanger, som fremførte klager over behandlingen af dem, jf. nærmere nedenfor. Af meldingen fremgår, at dommeren umiddelbart vurderede fire af klagerne som usande. HOK vurderede i meldingen tillige, at dommeren var en central og troværdig person i disse sager og måtte anses som det bedst mulige kontaktpunkt i det irakiske justitsvæsen. Det konkluderedes, at ingen af de fanger, der havde klaget, hørte under dansk tilsynsansvar, og at DANCON havde draget omsorg for, at lokale britiske og irakiske myndigheder var bekendt med klagerne. Bataljonen havde dog valgt at rapportere om klagerne som følge af den fokus, der var på området. Redegørelsen blev ved telefax den
  189. juli 2004 videresendt - 42 - til Forsvarsministeriet med bemærkning om, at man ville følge op på sagen over for de britiske myndigheder på Legal Conference den
  190. juli 2004 og over for de irakiske myndigheder på førstkommende Security Commitee møde. Denne opfølgning blev HOK ved telefax af
  191. juli 2004 pålagt at foretage, ligesom HOK blev anmodet om blandt andet en uddybning af, hvad de påståede overgreb havde bestået i. Ved e-mail af
  192. juli 2004 sendte major Vidne 10 i FKO en liste over de påståede overgreb til fuldmægtig Vidne 7 i Forsvarsministeriet med bemærkning om, at oplysningerne var taget ud af HOK’s månedsrapport for juni, som på daværende tidspunkt var på vej til FKO, hvorefter den ville blive behandlet og rapporteret videre til Forsvarsministeriet. Afslutningsvis i emailen er det anført: ”Jeg vurderer, at det ikke kan udelukkes, at der i enkelte af tilfældene har fundet overgreb sted.” HOK sendte den
  193. juli 2004 til Forsvarskommandoen ”Månedsrapport vedr. tilsyn med militære og civile ”danske” fanger i DANBN AOR” for juni
  194. I fremsendelsesskrivelsens punkt 2 var anført følgende: ”
  195. Måneden for DANBN har været præget af et intensivt arbejde med at implementere nye tiltag til sikring af, at det udvidede tilsyn med fanger kan gennemføres hensigtsmæssigt. … DANBN angiver endvidere, at arbejdet med fangetilsyn og lign. har været hæmmet af den operative situation i Irak, signalproblemer, besøg, pålagte begrænsninger i bevægelsesfrihed utilstrækkelig adgang til pålidelig information fra civile lokale myndigheder, problemer med pålidelig oversættelse af skriftlig materiale og tidsmæssig sammenfald med flytning af UK BDE EBH. Herudover har påbegyndelsen af nedlæggelsen af CPA, der hidtil var ansvarlig myndighed for fængsler, bidraget til friktionerne.” Af selve månedsrapporten fremgår blandt andet, at danskerne i juni måned gennemførte fem tilsyn/identifikationsbesøg vedrørende tilbageholdte i de britiske detentionsfaciliteter på Militærbase og i Basra fængsler. Om tilsynet den
  196. juni 2004 i Al Makil fængslet i Basra med deltagelse af blandt andre militærjurist Vidne 57 , den lokale dommer i Al Qurnah og en britisk observatør fremgår blandt andet: ”2.2.
  197. Besøgets indledende formål var at tilse to fanger, som er DK ansvar, men som jf. tidligere meldinger ikke har kunnet identificeres med sikkerhed. Begge fanger blev tilset og identificeret. Den ene fange led af astma, men er under behandling. Besøget ved disse to fanger giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. I forbindelse med besøget har DANBN fået oplysninger om yderligere fanger, der angives at være pågrebet i det område der er omfattet af det danske militære ansvarsområde. Den lokale dommer har med DANBN - 43 - gennemgået en liste over fanger, som han vurderede kunne have DANBN interesse. Listen indeholdt 48 navne over personer, som tilhørte hans område, men som var overført til andre fængsler eller retskredse m.h.p. domfældelse, afsoning eller varetægt. Ved nærmere gennemsyn af listen, blev denne opdelt efter, hvem der indledningsvis havde anholdt de pågældende. Det resulterede i, at listen kunne indsnævres til 13 personer, som muligvis kunne henhøre under dansk ansvar. Ved ankomst til Al Makil fængslet blev det erkendt, at der tillige hensad 3 varetægtsfanger, som på listen var opført som siddende i Al Quamah og som muligvis kunne henhøre under dansk ansvar. 2.2.
  198. Efter gennemførelse af det planlagte tilsyn med de to fanger, jf. pkt. 2.2, bad delegationen uvarslet om at måtte tilse ovennævnte 13+3 = 16 fanger. Dette ønske blev efterkommet. 15 fanger blev tilset, idet den
  199. fange midlertidigt var indlagt på civilt sygehus med sygdom. På grundlag af interview med de 15 fanger konstateredes det, at 13 fanger enten var anholdt af UK-enheder eller af irakisk politi. De sidste 3 fanger var anholdt af DK enheder og efterfølgende overgivet til irakisk politi. Denne af de tre er den syge fange nævnt ovenfor, han er fængslet i samme sag som sin bror, som også er dansk fange. De to fanger giver ikke anledning til bemærkninger, den tredje fange (den syge) blev tilset d.
  200. JUN (jf. pkt. 2.3.). 2.2.
  201. De resterende 13 fanger som blev tilset ved den uvarslede inspektion
  202. juni 2004 kan henføres til engelsk eller irakisk ansvar f.s.v.a. tilsyn. 8 af de 13 fanger klagede over at være mishandlet af civilt politi under deres tilfangetagelse. Herudover led 3 af sygdomme. I pkt. 2.2.
  203. er de enkelte klager og sygdomme listet. Den britiske observatør spurgte, hvorledes han skulle forholde sig til disse klager, hvortil MJUR henviste ham til at melde via egen kommandovej, da samtlige klager vedrørte fanger under britisk eller irakisk ansvar. 2.2.
  204. Den irakiske fængselsinspektør hidsede sig ved slutningen af besøget op. Interviewet strakte sig langt ud over normal besøgstid. Han betvivlede vor ret til at være i fængslet. Den britiske repræsentant beroligede ham. Fængselsinspektøren anklagede Danmark for ikke at gøre noget for ham og hans fængsel. Han mangler medicin, en bil til at transportere affald på og tilstrækkelige forsyninger af drikkevand. Han beroligedes med, at samtlige udsagn fra interviews indtil nu ikke har noget at udsætte på ”hans” fængsel, men er koncentreret om dårlig behandling under afhøring på de lokale politistationer. Det positive indtryk af Al Meena fængslet falder i tråd med tidligere besøg. … 2.2.
  205. Som afslutning på besøget blev den britiske observatør spurgt om, hvordan situationen vil være efter
  206. juli
  207. Han oplyste, at UK pr. denne dato stadig beholder et forhold til det civile fængselssystem, men i en mere tilbagetrukket mentorrolle. Det aftaltes, at fornyet kontakt fortsat sker gennem UK.BDE. Det samlede besøg varede 2½ time. 2.2.
  208. Det totale antal fanger i civile fængsler, som kan betegnes som dansk ansvar er nu således
  209. 2.2.
  210. Nummerliste over fanger, som ved det uanmeldte tilsyn (jf. pkt. 2.2.3.), hævede at været være udsat for overlagt eller at lide af sygdomme under deres tilfangetagelse.
  211. UK ansvar. Hævder at have lidt overlast (slået) ved anholdelsen og forhør hos Ad Dayr - 44 - Politi. 6 måneder siden. Ingen objektive tegn på vold. Dommeren kender sagen, men bedømmer det som løgn.
  212. UK ansvar. Hævder for 6 mdr. siden at være slået i hoveder med våben, at være brændt med cigaretter på fødderne, at være udsat for elektriske stød. Har ingen synlige år efter vold. Dommeren bedømmer det som løgn.
  213. UK ansvar. Tidligere politimand. Har ar efter slag i hovedet, ar i venstre knæ. Hævder at have fået elektriske stød for 6 måneder siden. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at afgøre alderen eller naturen af disse ar.
  214. UK ansvar. Meget ophidset yngre fange. Hævder at være slået, bl.a. med en gasflaske, at have fået armene vredet om for 8 mdr. siden hos Al Harithal politi.
  215. UK ansvar. Brændt med cigaretter. Ødelagt højre langemand. Venstre fod beskadiget og dårlig behandlet. Arm har været brækket. Ad Dayr politi. Svarende til venstre underarm og venstre fod ses ældre ar, som kan skyldes brandsår eller infektion.
  216. Irakisk ansvar. Lider af hjerteanfald. Er i medicinsk behandling. Højre arms albue beskadiget. Hævder at være misbrugt på kønsdele. Nashwa Politistation under afhøring.
  217. Irakisk ansvar. Har de sidste 7 år faldet om med kramper. Har psykiske problemer. Hævder at fået flere kindtænder knust. Har ”krasningsmærker” på ryggen. Nashwa Police Station. Dommeren bemærker: ”Denne man er en gammel kending. Han er idømt 100 års fængsel i Saddams tid. Han er fuld af løgn”.
  218. Irakisk ansvar. Får beroligende indsprøjtninger, nervemedicin, er blevet slået med kabelignende genstand. Tydelige ar som efter slag på ryggen. Udsat for elektriske stød. Hævder at politiet har taget billeder af hans sår for ikke at få mistanke kastet på sig. Billederne må findes i journalen. Journalen er ikke i dette annex-fængsel. Hovedfængsel er nu lukket.
  219. UK ansvar. Lider af astma, der behandles af fængslets læge. 10.Irakisk ansvar. Lider af astma. Er i behandling 11.Irakisk ansvar. Har ondt i hovedet. Får behandling.” Om den omtalte opfølgning på Legal Conference den
  220. juli 2004 fremgår det af HOK’s telefax af
  221. august 2004 til FKO, at spørgsmålet om påståede overgreb mod otte fanger fra irakisk politis side blev rejst på konferensen af militærjurist Vidne 57 . Det be- mærkedes, at der ikke var nogen umiddelbar reaktion hos den britiske repræsentant, der kendte til sagen, men at han havde meddelt, at en undersøgelse af sagen var sat i gang. Det fremgår endvidere, at der ikke havde været nogen umiddelbar opfølgning på sagen ved de irakiske myndigheder, ud over at sagen var kendt af den lokale dommer i Al Qurnah. Disse oplysninger blev af FKO videregivet til Forsvarsministeriet ved telefax af
  222. september - 45 -
  223. Af telefax af
  224. september 2004 fra FKO til Forsvarsministeriet fremgår, at man havde modtaget det af briterne udarbejdede referat fra Legal Conference, men at der ikke heri er anført noget om sagen. Det var dog telefonisk bekræftet, at sagen blev fremført under mødet. Referatet fra Legal Conference har været fremlagt under denne sag i en udgave, hvor alt er udstreget. Indholdet af mødet og konklusionen på drøftelserne blev omtalt i en notits fra Forsvarsministeriet af
  225. juli 2004, jf. nedenfor. Om sagens behandling i Forsvarsministeriet fremgår i øvrigt, at ministeriet den
  226. juli 2004 udarbejdede en notits om ”Påståede overgreb i Al Makil fængslet”. Det fremgår heraf blandt andet: ”Observationen om mulige overgreb skete den
  227. juni, og Forsvarsministeriet orienteredes først herom 14 dage senere. Det fremgår af forsvarsministerens pressemeddelelse af
  228. maj vedrørende skærpelse af tilsyn, at såfremt der konstateres uregelmæssigheder, ønsker jeg øjeblikkeligt at modtage oplysninger herom. I forsvarsministerens pressemeddelelse den
  229. maj – som følge af den danske sygepassers observation – nævnes, at ministeren har bedt Forsvarskommandoen om at holde sig orienteret om lignende hændelser i fremtiden. Forløbet på 14 dage før Forsvarsministeriet orienteres i den konkrete sag stemmer ikke overens med den linie, forsvarsministeren har anlagt i sager af denne karakter.
  230. kontor vil derfor tage dette op med Forsvarskommandoen. Forsvarskommandoens direktiv til styrken i Irak, der er under revision i
  231. kontor, bør præcisere, at såfremt danske soldater erfarer, at der er mistanke om overgreb/konstaterede overgreb på tilbageholdte, skal det øjeblikkeligt indberettes til forsvarsministeriet af kommandovejen. Ligeledes skal overtrædelser af den humanitære folkeret indberettes af kommandovejen til Forsvarsministeriet.” Notitsen blev ved påtegninger godkendt af embedsmænd i Forsvarsministeriet den
  232. juli 2004, og af håndskrevet notat på notitsen fremgår, at chefen for FKO-ODO2 efterfølgende var blevet orienteret om, at Forsvarsministeriet tidsmæssigt ikke fandt orienteringen professionel. Af den fortsatte notits af
  233. juli 2004 fremgår blandt andet: ”Forsvarskommandoen har oplyst, at påstandene om overgreb blev fremsat under et tilsynsbesøg i Al Makil fængslet den
  234. juni, hvor en britisk

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.