ECLI:DK:VLR:2022:BS0000001049 Sag om hvorvidt de sagsøgte har handlet ansvarspådragende over for Sparekassen og i givet fald, om de sagsøgtes ansvarsp

DOM afsagt den

1. februar 2020 af Vestre Landsrets
2. afdeling (dommerne Stig Glent-Madsen, Lars Christensen, Lisbeth Kjærgaard) i
3. instanssag V.L. B–0426–11 Finansiel Stabilitet (advokat Lotte Eskesen, advokat Søren Stæhr og advokat Rune Mølgaard Grinderslev) mod Sagsøgte 1 (advokat Arvid Andersen) Sagsøgte 2 (advokat K. L. Németh) Sagsøgte 3 (advokat Noaman Azzouzi) BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Sagsøgte 4 (advokat Søren Halling-Overgaard og advokat Birgitte Sølvkær Olesen) Sagsøgte Revisionsfirma ApS og Sagsøgte 5 (advokat Jesper Hjetting) / -2Indholdsfortegnelse 1 2 Indledning, påstande og parter m.v................................................................................7 1.1 Indledning................................................................................................................7 1.2 Påstande...................................................................................................................7 1.3 Sagens parter ...........................................................................................................8 1.4 Advokatpålæg og beskikkelse.................................................................................9 1.5 Sagens forløb.........................................................................................................10 1.6 Forsikring og økonomiske forhold........................................................................14 1.6.1 Forsikring .......................................................................................................14 1.6.2 Økonomiske forhold.......................................................................................15 1.6.3 Moms..............................................................................................................15 Sagsfremstilling............................................................................................................16 2.1 Sparekassens ledelse, organisation og kapitalforhold m.v....................................16 2.1.1 Indledning, ejerforhold og ophør ...................................................................16 2.1.2 Ledelse ...........................................................................................................16 2.1.2.1 Repræsentantskab ...................................................................................16 2.1.2.2 Bestyrelse................................................................................................16 2.1.2.3 Direktion .................................................................................................17 2.1.3 Organisation ...................................................................................................17 2.1.4 Sparekassens regelsæt....................................................................................18 2.1.4.1 Strategi ....................................................................................................18 2.1.4.2 Vedtægter................................................................................................19 2.1.4.3 Bestyrelsens forretningsorden.................................................................20 2.1.4.4 Direktionsinstruks (§ 70-instruksen) ......................................................27 2.1.4.5 Kreditpolitikker.......................................................................................31 2.1.4.6 Forretningsgange ....................................................................................45 2.1.5 Ledelsesberetninger........................................................................................61 2.1.5.1 Ledelsesberetning 2004 ..........................................................................61 2.1.5.2 Ledelsesberetning 2005 ..........................................................................63 2.1.5.3 Ledelsesberetning 2006 ..........................................................................65 2.1.5.4 Ledelsesberetning 2007 ..........................................................................69 2.1.5.5 Ledelsesberetning 2008 (
4. halvår).........................................................72 2.1.5.6 Ledelsesberetning 2008 ..........................................................................74 2.1.6 Kapitalforhold ................................................................................................76 2.1.7 Nøgletal ..........................................................................................................77 / -32.1.8 2.2 Bestyrelsesmøder i perioden
5. november 2004 til
6. juni 2008..................81 Bestyrelsens aktiveftersyn.....................................................................................97 2.2.1 Indledning ......................................................................................................97 2.2.2 Aktiveftersyn 2006.........................................................................................97 2.2.3 Aktiveftersyn 2007.......................................................................................100 2.2.4 Aktiveftersyn 2008.......................................................................................102 2.3 Sparekassens revision..........................................................................................102 2.3.1 Indledning ....................................................................................................102 2.3.2 Regnskabsårene 2004 og 2005.....................................................................103 2.3.3 Regnskabsåret 2006 .....................................................................................106 2.3.3.1 Revisionsprotokol .................................................................................106 2.3.3.2 Årsrapporten 2006 ................................................................................122 2.3.4 2.3.4.1 Interne arbejdspapirer ...........................................................................123 2.3.4.2 Revisionsprotokollen 2007 ...................................................................144 2.3.4.3 Årsrapporten 2007 ................................................................................155 2.3.5 2.4 Regnskabsåret 2007 .....................................................................................123 Regnskabsåret 2008 .....................................................................................156 2.3.5.1 Revisionsprotokollen ............................................................................156 2.3.5.2 Årsrapporten 2008 ................................................................................171 De konkrete engagementer..................................................................................173 2.4.1 Indledende bemærkninger............................................................................173 2.4.2 Ejendomsfinansieringer................................................................................174 2.4.2.1 Dansk Jord ApS ....................................................................................174 2.4.2.2 Buddingevej 50.....................................................................................191 2.4.2.3 Landskronagade 25...............................................................................195 2.4.2.4 Nørre Allé 94 ........................................................................................201 2.4.2.5 Gl. Kongevej 33....................................................................................205 2.4.2.6 H.J. Henriksens Vej 12 .........................................................................213 2.4.2.7 Meterbuen 18........................................................................................217 2.4.2.8 Frederikssundsvej 84-86.......................................................................225 2.4.2.9 Ågade 106.............................................................................................229 2.4.2.10 Linde Allé 14 ........................................................................................235 2.4.2.11 Brøndby Allé 1 A-B..............................................................................238 2.4.2.12 Øster Farimagsgade 28 A-B .................................................................242 2.4.2.13 Ydunsgade 3, 5 og 5a og Stengårds Allé 210-212................................246 / -42.4.2.14 Dyrehegnet 2.........................................................................................249 2.4.3 2.4.3.1 Smallegade 20B (K/S Investeringsselskabet af 1.10.2006)..................253 2.4.3.2 Funder Skovvej (Living Grunde Funder Bakker ApS).........................266 2.4.3.3 Strandparken Tornby P/S......................................................................274 2.4.4 2.5 Projektfinansieringer ....................................................................................253 Rammebevillinger ........................................................................................284 2.4.4.1 C-Holding Group ApS..........................................................................284 2.4.4.2 CV Ejendomme ApS ............................................................................301 2.4.4.3 Captil Invest ApS..................................................................................311 Finanstilsynet.......................................................................................................319 2.5.1 Indledning ....................................................................................................319 2.5.2 Finanstilsynets undersøgelse i juli 2002 ......................................................320 2.5.3 Finanstilsynets undersøgelse i maj – juni 2006............................................320 2.5.3.1 Forberedelsen af undersøgelsen............................................................320 2.5.3.2 Finanstilsynets undersøgelsesrapport 2006 ..........................................322 2.5.3.3 Sparekasses opfølgning ...........................................................328 2.5.4 Finanstilsynets øvrige henvendelser i 2006 .................................................333 2.5.4.1 Henvendelse i februar 2006 om en mulig prisboble.............................333 2.5.4.2 Henvendelse i november 2006 om udlånsvæksten...............................333 2.5.5 Finanstilsynets henvendelse i 2007..............................................................335 2.5.6 Finanstilsynets undersøgelse i juni – juli 2008 ............................................335 2.5.6.1 Forberedelsen af undersøgelsen............................................................335 2.5.6.2 Finanstilsynets undersøgelsesrapport 2008 ..........................................344 2.5.6.3 Sparekasses opfølgning ...........................................................355 2.5.7 Finanstilsynets henvendelser om likviditet..................................................358 2.5.8 Finanstilsynets henvendelser om solvensbehovet........................................360 2.5.9 Finanstilsynets øvrige henvendelser i 2008 .................................................373 2.5.10 Finanstilsynets undersøgelse af ejendomsrelaterede engagementer ............373 2.5.11 Mødet i Finanstilsynet den
7. oktober 2008 m.v........................................376 2.5.12 Meddelelse til Finanstilsynet i henhold til FIL § 75 ....................................381 2.5.13 Finanstilsynets redegørelse om sparekassen i henhold til FIL § 352 a........382 2.5.14 Finanstilsynets karaktergivning ...................................................................388 2.6 Forløbet op til sparekassens sammenbrud...........................................................392 2.6.1 Perioden forud for modtagelse af Finanstilsynets rapport ...........................392 2.6.2 Perioden efter modtagelse af Finanstilsynets rapport ..................................395 / -52.6.3 Advokatfirma 1's rapport af
8. november 2008...................411 2.6.4 Forløbet efter Advokatfirma 1's rapport ................................419 2.6.5 Bortvisning af direktøren .............................................................................427 2.6.6 Overdragelsen af sparekassen ......................................................................430 2.6.7 Advokatundersøgelser m.v...........................................................................435 2.6.7.1 Advokat Vidne 1's notat af
9. februar 2010 .........................435 2.6.7.2 Advokaterne Advokat 1 og Advokat 2's redegørelse .............................................................................................................445 2.6.8 Øvrige mails og notater m.v.........................................................................450 3 Tabsopgørelsen ..........................................................................................................454 4 Syn og skøn m.v.........................................................................................................456 4.1 Syn og skøn .........................................................................................................456 4.2 FSR – danske revisorers Responsumudvalg........................................................458 5 Forklaringer................................................................................................................458 6 Procedure....................................................................................................................458 7 6.1 Finansiel Stabilitet...............................................................................................459 6.2 Sagsøgte 1...........................................................................................568 6.3 Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3..................................................................612 6.4 BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab og Sagsøgte 4........................631 6.5 Sagsøgte Revisionsfirma ApS og Sagsøgte 5..................................684 Landsrettens begrundelse og resultat .........................................................................702 7.1 Sagens baggrund og problemstillinger................................................................702 7.2 Grundlaget for erstatningsansvar.........................................................................703 7.2.1 Bevisbyrden..................................................................................................703 7.2.2 Ansvarsvurderingen .....................................................................................703 7.2.3 Betydningen af eventuelle overtrædelser af lovgivningen...........................704 7.2.4 Betydningen af eventuel overtrædelse af sparekassens interne regler.........705 7.2.5 Betydningen af Finanstilsynets vurdering af engagementer........................705 7.2.6 Betydningen af revisionen............................................................................707 7.2.7 Øvrige spørgsmål af betydning ved ansvarsvurderingen.............................708 7.3 Indholdet af kundemapper...................................................................................708 7.4 Spørgsmål om ansvar for den generelle drift og indretning af sparekassen........711 7.4.1 Bevillingsgrundlaget for lån og kreditter.....................................................711 7.4.2 Sparekassens behandling af lånesager, herunder brug af presserende bevillinger ..................................................................................................................712 / -67.4.3 Organisationen af Sparekasse .........................................................715 7.4.4 Finanstilsynets advarsler..............................................................................718 7.4.5 Sammenfatning vedrørende det generelle ansvar ........................................719 7.5 Forældelse............................................................................................................720 7.6 Konkrete engagementer.......................................................................................722 7.6.1 Ejendomsfinansieringer................................................................................722 7.6.1.1 Dansk Jord ApS ....................................................................................722 7.6.1.2 Buddingevej 50.....................................................................................726 7.6.1.3 Landskronagade 25...............................................................................730 7.6.1.4 Nørre Allé 94 ........................................................................................734 7.6.1.5 Gl. Kongevej 33....................................................................................737 7.6.1.6 H.J. Henriksens Vej 12 .........................................................................742 7.6.1.7 Meterbuen 18........................................................................................745 7.6.1.8 Frederikssundsvej 84-86.......................................................................749 7.6.1.9 Ågade 106.............................................................................................753 7.6.1.10 Linde Alle 14 ........................................................................................756 7.6.1.11 Brøndby Allé 1 A-B..............................................................................758 7.6.1.12 Øster Farimagsgade 28 A-B .................................................................760 7.6.1.13 Ydunsgade 3, 5 og 5a og Stengårds Allé 210-212................................763 7.6.1.14 Dyrehegnet 2.........................................................................................765 7.6.2 Projektfinansieringer ....................................................................................768 7.6.2.1 Smallegade 20B (K/S Investeringsselskabet af 1.10.2006)..................768 7.6.2.2 Funder Skovvej 12 (Living Grunde Funder Bakker ApS)....................772 7.6.2.3 Strandparken Tornby P/S......................................................................774 7.6.3 Rammebevillinger ........................................................................................777 7.6.3.1 Generelt om rammebevillinger i Sparekasse...........................777 7.6.3.2 C-Holding Group ApS - rammebevilling .............................................781 7.6.3.3 CV Ejendomme ApS – rammebevilling...............................................797 7.6.3.4 Captil Invest ApS – rammebevilling ....................................................801 7.7 Revisionen ...........................................................................................................804 7.8 Opsummering ......................................................................................................806 7.9 Sagsomkostninger................................................................................................806 / -7Bilag til dommen Bilag 1: Forklaringsdokument Bilag 2: Skønserklæring af
10. marts 2018 Bilag 3: Supplerende skønserklæring af
11. januar 2019 Bilag 4: Erklæring af
12. december 2018 fra FSR – danske revisorers Responsumudvalg 1 Indledning, påstande og parter m.v. 1.1 Indledning Denne sag angår, om de sagsøgte i deres egenskab af direktør (Sagsøgte 1), henholdsvis formand og næstformand for bestyrelsen (Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3), og ekstern revision (BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, statsautoriseret revisor Sagsøgte 4, Sagsøgte Revisionsfirma ApS og registreret revisor Sagsøgte 5) i den tidligere Sparekasse (herefter sparekassen) har handlet ansvarspådragende over for sparekassen, og i givet fald om de sagsøgtes ansvarspådragende adfærd har påført sparekassen et tab, som sagsøgeren (Finansiel Stabilitet) kan kræve erstattet. Sagen angår navnlig en række konkrete bevillinger i sparekassens udlån til erhverv i perioden fra 2005 til sparekassens økonomiske sammenbrud i marts
13. 1.2 Påstande Finansiel Stabilitet har nedlagt påstand om, at Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Sagsøgte 4, Sagsøgte Revisionsfirma ApS og Sagsøgte 5, principalt in solidum, subsidiært pro rata og mere subsidiært alternativt, skal betale 275.000.000 kroner med tillæg af renter i henhold til renteloven fra sagens anlæg den
14. december
15. De sagsøgte har alle nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Sagsøgte 1 har – hvis han bliver dømt solidarisk med en eller flere af de øvrige medsagsøgte – påstået, at de medsagsøgte in solidum, subsidiært alternativt, i det indbyrdes forhold skal friholde ham for ethvert beløb, han måtte blive dømt til at betale. / -8- Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 har – hvis de bliver dømt solidarisk med en eller flere af de øvrige medsagsøgte – påstået, at de medsagsøgte in solidum, subsidiært alternativt, i det indbyrdes forhold skal friholde Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 for ethvert beløb, som de måtte blive dømt til at betale. BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab og Sagsøgte 4 har – hvis de bliver dømt solidarisk med Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 – påstået, at Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 solidarisk, subsidiært alternativt, skal friholde BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab og Sagsøgte 4 for ethvert beløb, som de måtte blive dømt til at betale. Sagsøgte Revisionsfirma ApS og Sagsøgte 5 har – hvis de bliver dømt solidarisk med en eller flere af de øvrige medsagsøgte – påstået, at de medsagsøgte i det indbyrdes forhold skal friholde Sagsøgte Revisionsfirma ApS og Sagsøgte 5 for ethvert beløb, som de måtte blive dømt til at betale. De sagsøgte har alle over for friholdelsespåstandene påstået frifindelse. 1.3 Sagens parter Sagsøgeren Sparekasse var oprindelig en garantsparekasse. Alle aktiver i Sparekasse blev den
16. marts 2009 endelig overdraget til Sparekasse, som var et nystiftet datterselskab under Finansiel Stabilitet A/S, idet sparekassen ikke længere opfyldte kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed §
17. Sparekasse fusionerede senere med Bank, der ligeledes var et datterselskab under Finansiel Stabilitet A/S. Dette selskab blev senere fusioneret med FS Finans A/S, der i 2012 fusionerede med Finansiel Stabilitet A/S. Finansiel Stabilitet A/S er efterfølgende omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed – Finansiel Stabilitet – i medfør af lov nr. 333 af
18. marts 2015 om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. De sagsøgte Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 Sagsøgte 1 tiltrådte den
19. februar 1991 som direktør for Sparekasse, og han blev bortvist den
20. februar
21. / -9Det er under sagen oplyst, at Sagsøgte 2 blev medlem af bestyrelsen for Sparekasse i 1970, og han blev i 1995 udpeget som bestyrelsesformand. Han blev hos Erhvervsstyrelsen registeret som værende indtrådt som formand pr.
22. august
23. Sagsøgte 2 udtrådte af bestyrelsen den
24. maj
25. Sagsøgte 3 indtrådte i bestyrelsen for Sparekasse i
26. I 2002 blev han næstformand for bestyrelsen, og han udtrådte af bestyrelsen den
27. maj
28. De sagsøgte BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Sagsøgte 4, Sagsøgte Revisionsfirma ApS og Sagsøgte 5 BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (herefter BDO) varetog fra 1996 og frem til Sparekasses sammenbrud den eksterne revision af sparekassens regnskaber sammen med Sagsøgte Revisionsfirma ApS. Statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 var som revisor hos BDO ansvarlig for revisionen af sparekassens regnskaber og har underskrevet revisionspåtegningerne i Sparekasses årsrapporter i perioden 2004-
29. Registreret revisor Sagsøgte 5, der drev virksomhed i Sagsøgte Revisionsfirma ApS, har påtegnet årsrapporterne for i hvert fald perioden 2004-
30. 1.4 Advokatpålæg og beskikkelse Landsretten meddelte den
31. september 2012 Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 advokatpålæg i medfør af retsplejelovens § 259, stk. 2, og beskikkede den
32. oktober 2012 advokat K.L. Németh som advokat for begge, jf. retsplejelovens § 259, stk.
33. Beskikkelsen skete efter at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 havde erklæret sig villig til at godtgøre statskassen udgifterne til den beskikkede advokat. Landsretten meddelte den
34. februar 2015 Sagsøgte 1 advokatpålæg i medfør af retsplejelovens § 259, stk. 2, og beskikkede den
35. februar 2015 advokat Arvid Andersen som advokat for ham, jf. retsplejelovens § 259, stk.
36. Beskikkelsen skete efter at Sagsøgte 1 havde erklæret sig villig til at godtgøre statskassen udgifterne til den beskikkede advokat. / - 10 Efter anmodning fra advokat K.L. Németh tilbagekaldte landsretten den
37. september 2018 beskikkelsen af ham som advokat for Sagsøgte 3, og beskikkede i stedet advokat Noaman Azzouzi som advokat for Sagsøgte
38. 1.5 Sagens forløb Sagsanlæg og henvisning Sagen er anlagt ved Retten i Hjørring ved stævning af
39. december 2010, modtaget den
40. december 2010, og er ved kendelse af
41. februar 2011 henvist til behandling ved Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk.
42. Delafgørelse om afvisning og fremlæggelse af bilag i ikke anonymiseret form Sparekasse (nu Finansiel Stabilitet) havde i stævningen anmodet om tilladelse til at fremlægge bilag med kundeoplysninger m.v. omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, idet en del af materialet vedrørte oplysninger om kunder, der er og var omfattet af tavshedspligten i medfør af lov om finansiel virksomhed. Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3 og Sagsøgte Revisionsfirma ApS og Sagsøgte 5, havde anmodet om, at bilagene fremlægges uden anonymisering, mens BDO havde påstået sagen afvist i medfør af retsplejelovens § 349, stk. 1, idet bilagene ikke var medsendt stævningen, og da stævningen herefter var uegnet til at danne grundlag for sagens videre behandling. Efter skriftveksling herom afsagde landsretten den
43. maj 2011 (ekstrakten side 43) følgende kendelse: ”Det fremgår af sagen, at Sparekasse bevist har valgt ikke i første omgang at fremlægge bilagene med stævningen, da en del af bilagene indeholder kundeoplysninger, der er opfattet af tavshedspligten i § 117 i lov om finansiel virksomhed. I stedet blev bilagene nævnt i stævningen, og der blev fremlagt eksempler på, hvorledes bilagene vil se ud i anonymiseret form. Herefter, og da stævningen i øvrigt er egnet til at danne grundlag for sagens videre behandling, og da de manglende bilag vil kunne fremlægges efterfølgende, hvorved de sagsøgte har mulighed for at varetage deres interesser, tager landsretten ikke afvisningspåstanden til følge. De sagsøgte i sagen er Sparekasses tidligere bankdirektør, bestyrelsesformand og næstformand, samt bankens eksterne og interne / - 11 revisorer. Endvidere er Sparekasses tidligere bestyrelsesmedlemmer procestilvarslet i sagen. Alle de sagsøgte og de procestilvarslede må således antages – i kraft af deres hverv i banken – at have haft adgang til de ekstraherede oplysninger i eksempelvis sagens bilag 14 og 15, som nu begæres fremlagt i sagen i ikke anonymiseret form. De kunder, som tavshedspligten efter lov om finansiel virksomhed skal beskytte, må generelt antages at kunne pålægges at afgive forklaring om de relevante forhold. Under disse omstændigheder, og da det må antages at være af afgørende betydning i relation til parternes anbringender og de dertil knyttede beviser, at der ikke sker anonymisering af kundenavnene i bilagene, findes bestemmelsen i § 117, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed ikke at være til hindrer for, at parternes samstemmende begæring om fremlæggelse af bilagene uden anonymisering tages til følge.” Sagen blev ikke afvist, og Sparekasse blev herefter pålagt at fremlægge de omhandlede bilag uden anonymisering. Edition og Finanstilsynets fremlæggelse af bilag i ikke anonymiseret form Efter anmodning fra BDO og statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 pålagde landsretten ved kendelse af
44. februar 2015 (ekstrakten side 63) Finanstilsynet at fremlægge en række dokumenter. Af kendelsen fremgår bl.a.: ”Finansiel Stabilitet A/S har oplyst, at Sparekasses praksis vedrørende opbevaring af arkivalier ikke har fungeret på et niveau, som man kunne forvente af en sparekasse. Det må derfor lægges til grund, at Finansiel Stabilitet A/S ikke med sikkerhed kan fremlægge den fuldstændige korrespondance mellem Sparekasse og Finanstilsynet. Et editionspålæg over for Finansiel Stabilitet A/S vil som følge heraf ikke opfylde formålet med editionsbegæringen. Begæringen om edition over for Finansiel Stabilitet A/S tages derfor ikke til følge over for Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet, der er part i den korrespondance mv, som ønskes fremlagt, må derimod antages med sikkerhed at kunne fremlægge den fuldstændige korrespondance mv. Begæringen om edition tages derfor til følge over for Finanstilsynet. Landsretten har ikke herved taget stilling til, om materiale, der måtte indeholde detaljerede økonomiske oplysninger om enkeltkunders forhold, er omfattet af editionsbegæringen.” På baggrund af landsrettens kendelse af
45. februar 2015 om edition fremsendte Finanstilsynet ved brev af
46. marts 2015 en række dokumenter til advokat Søren Halling-Overgaard. Finanstilsynet gjorde samtidig opmærksom på, at kundeoplysninger, der var / - 12 undergivet tilsynets skærpede tavshedspligt, var udeladt. Finanstilsynet havde desuden i enkelte tilfælde valgt at undlade at medsende materiale, som i så væsentlig grad bestod af kundeoplysninger, at materialet ikke ville give mening i anonymiseret form. Advokat Søren Halling-Overgaard anførte herefter i brev af
47. maj 2015 (ekstrakten side 2055), at det var hans opfattelse, at landsrettens kendelse af
48. februar 2015 tillige omfattede dokumenter vedrørende de pågældende engagementsgennemgange foretaget af Finanstilsynet. Advokaten anmodede derfor om landsrettens tilkendegivelse vedrørende omfanget og rækkevidden af landsrettens editionskendelse af
49. februar
50. Landsretten bemærkede herefter, at det af kendelsen af
51. februar 2015 fremgik, at de dokumenter, der var omfattet af begæringen om edition, kunne kræves udleveret, uanset om oplysninger heri var omfattet af den skærpede tavshedspligt i henhold til lov om finansiel virksomhed. Kundeoplysninger, der var undergivet tilsynets skærpede tavshedspligt, var således ikke undtaget fra pligten til edition, men oplysningerne herom kunne gives i anonymiseret form. Finanstilsynet måtte desuden foretage en konkret vurdering af, om dokumenter, der måtte indeholde detaljerede økonomiske oplysninger om enkeltkunders forhold, var omfattet af editionsbegæringen. Finanstilsynet udleverede herefter 11 ringbind med det materiale, der var omfattet af editionskendelsen, i anonymiseret form. Efter at parterne og landsretten på et forberedende retsmøde den
52. februar 2016 havde gennemgået eksempler på det udleverede materiale, anmodede BDO og statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 om, at dokumenterne blev udleveret i ikke anonymiseret form, medmindre Finanstilsynet i relation til enkelte konkrete dokumenter anmodede landsretten om at bestemme, at dokumenterne skulle forblive anonymiseret. Landsretten bestemte herefter ved kendelse af
53. juli 2016 (ekstrakten side 85), at Finanstilsynet skulle udlevere det tidligere udleverede materiale i sin helhed i ikke anonymiseret form senest den
54. august
55. Fristen for udlevering af materialet blev senere udsat til den
56. november
57. Kendelsen blev efterfølgende kæret til Højesteret, og landsretten besluttede den
58. september 2016 (ekstrakten side 93) at tillægge kæremålet opsættende virkning. / - 13 - Højesteret stadfæstede ved kendelse afsagt den
59. februar 2017 (ekstrakten side 101) landsrettens kendelse. I kendelsen hedder det bl.a.: ” I kendelse af
60. juni 2016 har landsretten efter at have modtaget eksempler på det anonymiserede materiale vurderet, at materialet ikke er anvendeligt i den foreliggende anonymiserede form. Højesteret finder, at en eventuel anonymisering med anvendelse af generiske betegnelser for kunder og låneforhold ikke vil ændre herved, bl.a. fordi det fortsat ikke vil være muligt at relatere oplysningerne i materialet til sagens øvrige ikke anonymiserede materiale, og idet en anonymisering vil gøre det vanskeligt at afhøre vidner om indholdet af materialet. Højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at det er af afgørende betydning for sagen, at materialet fremlægges i ikke anonymiseret form. Sparekasse driver ikke længere virksomhed som pengeinstitut. Det selskab, som overtog sparekassens aktiviteter, og som nu indgår i Finansiel Stabilitet, overtog aktiviteterne med henblik på afvikling. De sagsøgte i sagen er Sparekasses tidligere direktør, bestyrelsesformand og næstformand, samt sparekassens eksterne og interne revisorer. Endvidere er sparekassens tidligere bestyrelsesmedlemmer procestilvarslet. De sagsøgte og procestilvarslede må således antages i kraft af deres hverv i sparekassen at have haft adgang til det materiale, som er fremlagt fra Finanstilsynet. Oplysninger om kunders økonomiske forhold indgår endvidere i forvejen i betydeligt omfang i sagen i ikke anonymiseret form. Finansiel Stabilitet har oplyst, at de for sagen relevante kundeforhold er erhvervsengagementer af en vis størrelse inden for ejendomssektoren. Disse engagementer er enten ophørt ved kundernes konkurs eller – i ganske få tilfælde – ved overflytning af engagementet til andet pengeinstitut inden for få år efter sparekassens kollaps. Der er således efter det oplyste tale om oplysninger vedrørende perioden 2006-2008 angående ophørte kundeforhold. På denne baggrund tiltræder Højesteret, at hensynene bag tavshedspligten i § 354 i lov om finansiel virksomhed må vige for hensynet til sagens oplysning, således at der ikke som påstået af Finanstilsynet generelt skal ske anonymisering af samtlige fortrolige oplysninger om kundeforhold eller af sådanne oplysninger på nær oplysninger om juridiske personer, der er erklæret konkurs, tvangsopløst eller likvideret.” Syn og skøn og FSR - danske revisorers Responsumudvalg Landsretten tillod den
61. juli 2016 (ekstrakten side 89), at der skulle afholdes syn og skøn i sagen og udmeldte den
62. maj 2017 statsautoriseret revisor Skønsmand 1 og statsautoriseret revisor Skønsmand 2 som skønsmænd til at besvare et spørgetema om navnlig revisionens arbejde. Der henvises til bilagene med skønserklæringer. / - 14 Landsretten tillod endvidere den
63. juni 2017 (ekstrakten side 121), at der blev stillet spørgsmål til FSR - danske revisorers Responsumudvalg om revisionens arbejde. Der henvises til bilaget vedrørende besvarelsen fra FSR. Procestilvarsling Finansiel Stabilitet har procestilvarslet de øvrige bestyrelsesmedlemmer undtagen Vidne 2 og de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Vidne 3, Person 1 og Vidne
64. Hovedforhandling Hovedforhandlingen har omfattet en gennemgang af sparekassens virksomhed, navnlig i årene 2005 til 2009 med gennemgang af bl.a. forretningsgange, kreditpolitiker og en lang række dispositioner i de konkrete udlånsengagementer. Hovedforhandlingen startede den
65. januar 2019, og sagen blev optaget til dom den
66. december
67. Hovedforhandlingen har strakt sig over 51 retsdage. Der er anvendt 18 dage til forelæggelse, 11 dage med forklaringer fra tre parter, 11 dage med forklaringer fra 21 vidner og 11 dage til procedure. Ekstrakten har et omfang på ca. 25.000 sider. 1.6 Forsikring og økonomiske forhold 1.6.1 Forsikring Efter de foreliggende oplysninger er Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 ikke dækket af en ansvarsforsikring. Det fremgår af referat af bestyrelsesmøde den
68. marts 2009, at den bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring, der var tegnet primo 2008, ikke blev nytegnet pr.
69. januar
70. BDO og Sagsøgte 4 har oplyst, at de er omfattet af en ansvarsforsikring maksimeret til 125 mio. kr. pr. skade og 150 mio. kr. pr. skadesår, og at der er udbetalt 8 mio. kr. vedrørende det omhandlede skadesår. Der er for samme skadesår rejst krav vedrørende deres revision af Bank, hvorom der verserer en retssag. Det er oplyst, at Sagsøgte Revisionsfirma ApS og Sagsøgte 5 er omfattet af en ansvarsforsikring, som har en samlet dækning på 5 mio. kr. / - 15 - 1.6.2 Økonomiske forhold Sagsøgte 1, der er 71 år, har oplyst om sine økonomiske forhold, at han er folkepensionist. Han ejer et sommerhus i By 1 med en offentlig ejendomsværdi på 1.950.000 kr. og en vurderet salgsværdi på 1.875.000 kr. Der er gæld til realkredit på 1.144.354 kr. Han har videre oplyst, at han har fire ratepensioner til en værdi af ca. 1,2 mio. kr., som ikke er under udbetaling. Det fremgår af Sagsøgte 1's årsopgørelse for 2018, at hans skattepligtige indkomst udgjorde 310.238 kr., herunder en personlig indkomst på 278.470 kr. og en kapitalindkomst på 35.618 kr. Sagsøgte 2 er 78 år og har om sine økonomiske forhold oplyst, at han er folkepensionist og har en samlet formue på 6.054.000 kr. Ifølge årsopgørelsen for 2018 bestod Sagsøgte 2's personlige indkomst i 2018 af pensioner. Sagsøgte 3 er 69 år og har om sine økonomiske forhold oplyst, at han har en formue på 2.130.020 kr. Sagsøgte 3's indtægtsforhold er ikke oplyst under sagen. 1.6.3 Moms Finansiel Stabilitet har oplyst, at de ikke har adgang til momsfradrag af omkostningerne forbundet med sagen, og at de sagsomkostninger, som de sagsøgte måtte blive pålagt at betale til Finansiel Stabilitet, derfor skal tillægges moms. Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 er ikke momsregistreret. BDO og Sagsøgte Revisionsfirma ApS har oplyst, at selskaberne er momsregistrerede, og at statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 og registeret revisor Sagsøgte 5 ikke er momsregistrerede. Det er desuden oplyst, at det er BDO og Sagsøgte Revisionsfirma ApS, som har afholdt udgifterne til advokatbistand og bevisførelse, og at eventuelle sagsomkostninger til revisionen ikke skal tillægges moms. / - 16 2 Sagsfremstilling 2.1 Sparekassens ledelse, organisation og kapitalforhold m.v. 2.1.1 Indledning, ejerforhold og ophør Sparekassens virksomhed blev drevet i det tidligere Sparekasse, CVR nr.
71. Sparekassen var en selvejende institution etableret i 1871, og den var frem til primo 2005 en lokal sparekasse med fokus på lokalområdets private og mindre erhvervsdrivende kunder. Sparekassens egenkapital hvilede i vid udstrækning på et voksende kapitalgrundlag bl.a. i form af indskudt garantikapital fordelt på sparekassens godt 3.800 garanter ultimo
72. Ifølge årsrapporten 2004 (ekstrakten side 3123) udgjorde sparekassens samlede garantikapital ultimo dette år ca. 27 mio. kr. Sparekassen rådede endvidere over en obligationsbeholdning i størrelsesordenen ca. 440 mio. kr. Den
73. marts 2009 inddrog Finanstilsynet sparekassens tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. Dagen inden var alle aktiver ved aftale af
74. marts 2009 (ekstrakten side 12025) overført til aktieselskabet Sparekasse, CVR nr. 2, som var et helejet datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S. 2.1.2 Ledelse Ledelsen i sparekassen bestod af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktion. 2.1.2.1 Repræsentantskab Repræsentantskabet bestod af 30 personer. 2.1.2.2 Bestyrelse Sparekassens bestyrelse bestod ved sparekassens økonomiske sammenbrud af: Sagsøgte 2 (formand) Sagsøgte 3 (næstformand) Person 2 / - 17 Person 3 indtrådt den
75. marts 2004 Person 4 indtrådt den
76. marts 2006 Vidne 2 indtrådt den
77. marts 2008 Vidne 3 (medarbejdervalgt) indtrådt den
78. april 2007 Person 1 (medarbejdervalgt) indtrådt den
79. april 2007 Vidne 4 (medarbejdervalgt) indtrådt den
80. april 2007 Sparekassen havde i perioden 2004 til 2009 i øvrigt følgende bestyrelsesmedlemmer: Person 5 udtrådt den
81. marts 2006 Person 6 udtrådt den
82. marts 2006 Person 7 udtrådt den
83. marts 2007 Person 8 udtrådt den
84. marts 2008 Person 9 udtrådt den
85. marts 2008 2.1.2.3 Direktion Direktøren i hele den for sagen relevante periode var Sagsøgte 1, der var direktør i sparekassen fra den
86. februar 1991 (ekstrakten side 2725) til sin fratræden den
87. februar
88. 2.1.3 Organisation Ifølge et organisationsdiagram var sparekassen i januar 2008 (ekstrakten side 9093) opdelt i 6 underafdelinger og en selvstændig markedsføringsafdeling. De 6 afdelinger bestod af erhvervsafdelingen under ledelse af erhvervskundechef Vidne 5 og landbrugskundechef Vidne
89. Investering, pension og forsikringsafdelingen var under ledelse af investeringschef Vidne
90. Privatafdelingen, service/kasse og produktionsafdelingerne var 3 afdelinger under overordnet ledelse af souschef Person 10 og med afdelingslederne privatkundechef Person 11 og produktions- og servicechef Person
91. Administrationsafdelingen var under ledelse af administrationschef Vidne 4 og regnskabschef Vidne
92. / - 18 2.1.4 Sparekassens regelsæt 2.1.4.1 Strategi På et bestyrelsesmøde den
93. januar 2005 (ekstrakten side 11795) ændrede sparekassens bestyrelse den hidtidige strategi fra 2001 og vedtog et nyt overordnet idegrundlag, en målsætning og en strategi (ekstrakten side 3201). Sparekassens idegrundlag var herefter bl.a., at sparekassen skulle være en velfunderet sparekasse, der først og fremmest skulle virke for det primære markedsområde, som var By 1 og nærmeste omegn, men som samtidig i bestræbelserne på at optimere indtjeningen også sekundært skulle satse på privatkunder i resten af landet. Sparekassen skulle dække befolkningens og virksomhedernes berettigede forventninger på det økonomiske område på et højt niveau og kunne tilbyde attraktive priser. Samtidig skulle sparekassen i videst muligt omfang støtte bestræbelser på at udvikle og styrke lokalområdet og dermed bidrage til en stabil og positiv udvikling. Som målsætning havde sparekassen bl.a., at den skulle forblive en velkonsolideret og selvstændig sparekasse til gavn for kunder, lokalområde, ledelse og medarbejdere. For at styrke det økonomiske fundament for kundevenlige priser og konsolidering af sparekassen blev der tilstræbt en vedvarende vækst i kundeantal og forretningsomfang, herunder også udnyttelse af muligheder for nye forretningsområder. Vedrørende ledelse havde sparekassen en strategi om, at der bl.a. skulle tilstræbes homogenitet og en god spredning i forbindelse med alder, køn, erhverv og geografi i den kundevalgte ledelse. Direktøren skulle have den daglige ledelse af virksomheden, og sparekassens ledelsesform skulle baseres på holdningstilkendegivelser på de områder, hvor det ikke var nødvendigt at have skriftlige instrukser. Direktøren skulle sørge for en høj grad af information og rådgive, når det var nødvendigt. Direktøren skulle i videst muligt omfang opsøge potentielle problemer, så de blev løst i tide. Det skulle sikres, at medarbejderne fik en relevant uddannelse samt en personlig faglig udvikling, og den interne kommunikation skulle være på et højt niveau, hurtig, effektiv og relevant. Om organisationen var i strategien i det væsentligste anført de afdelinger, som er beskrevet over for under afsnittet om organisation. Organisationen skulle til enhver tid være tilpasset aktuelle behov og konkurrencesituationen. / - 19 I strategien var desuden anført, at sparekassen burde tjene så meget, at egenkapitalens relative størrelse blev bibeholdt i en sådan grad, at sparekassen var økonomisk uafhængig og kunne opretholde den nødvendige bevægelsesfrihed. Kapitalgrundlaget skulle således til enhver tid kunne leve op til de fremtidige udfordringer og ansvaret over for lokalsamfundet samt kundernes forventninger om et solidt pengeinstitut med rimelige priser. Sparekassen havde som strategi vedrørende kundegrundlag, at der inden for det primære markedsområde skulle satses på at tiltrække og fastholde kunder inden for lønmodtagergruppen samt alle typer virksomheder, mens sparekassen i det sekundære markedsområde, der omfattede resten af landet, i det væsentligste skulle satse på lønmodtagere, dog kunne mindre erhvervsvirksomheder indgå i kundemassen, hvis engagementet blev anset for at være rentabelt med minimal risiko. Selve risikovilligheden skulle følge detaljer, som var nedfældet i en separat udlånspolitik. Sparekassen havde hovedkontor i By 1 og filialer i By 2 og By 3, og det var sparekassens strategi at bibeholde disse, så længe der var driftsmæssigt baggrund herfor. 2.1.4.2 Vedtægter Af sparekassens vedtægter af marts 2005 (ekstrakten side 3223) fremgår, at sparekassen var en selvejende institution med hjemsted i den tidligere Kommune og med det formål at drive pengeinstitutvirksomhed. Sparekassen garantikapital udgjorde pr. marts 1984 lidt over 1 mio. kr. fordelt på 693 garanter. Hver garant måtte maksimalt indskyde 50.000 kr. i garantikapital. Sparekassens ledelse bestod af et repræsentantskab på mindst 24 og højest 36 medlemmer, en bestyrelse valgt af repræsentantskabet på 9 medlemmer med en formand og næstformand, samt en direktion, der ansættes af bestyrelsen. Sparekassens årsrapport blev revideret af to revisorer, hvoraf den ene skulle være statsautoriseret revisor og den anden statsautoriseret eller registeret revisor. Vedtægterne blev ændret i april 2006 (ekstrakten side 3904), hvor antallet af bestyrelsesmedlemmer valgt af repræsentantskabet blev reduceret fra 9 til 6, således at bestyrelsen skulle reduceres i årene 2006-2008 med et medlem hvert år, hvorefter bestyrelsen efter repræsentantskabsmødet i marts 2008 ville bestå af 6 medlemmer valgt af repræsentantskabet. / - 20 I marts 2007 (ekstrakten side 6983) blev vedtægterne på ny ændret, hvor maksimum for en garants indskud af garantikapital blev forhøjet fra 50.000 kr. til 250.000 kr. 2.1.4.3 Bestyrelsens forretningsorden 2001-forretningsordenen Sparekassens bestyrelse godkendte den
94. august 2001 en forretningsorden (ekstrakten side 2885). Af punkt 3 om mødeindkaldelse fremgik, at bestyrelsen normalt skulle afholde ordinært bestyrelsesmøde én gang om måneden, og i øvrigt så ofte formanden skønnede det påkrævet, eller hvis det blev begæret af et bestyrelsesmedlem, direktionen eller den valgte revisor. Bestyrelsen skulle som minimum afholde møde én gang i kvartalet. Direktionen deltog i bestyrelsesmøderne uden stemmeret. Dagsorden for de ordinære bestyrelsesmøder skulle som minimum indeholde punkter om bl.a. orientering fra direktionen om sparekassens virksomhed i den forløbne periode, gennemgang og opfølgning af sparekassens perioderegnskaber, månedsbalance samt evt. budgetter, gennemgang af sparekassens likviditet, solvens samt udviklingen i rente- og valutarisiko, bevilling af lån, kreditter og garantier m.v. i henhold til gældende § 18-instruks, og behandling af revisionsprotokol (punkt 4). Af punkt 5 og 6 om beslutningsdygtighed og afstemning fremgik bl.a., at bestyrelsen var beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer var til stede, men at det skulle tilstræbes, at der ikke blev truffet vigtige beslutninger, uden at samtlige bestyrelsesmedlemmer så vidt muligt havde haft adgang til at deltage i sagens behandling. Formanden skulle drage omsorg for, at der blev ført en forhandlingsprotokol, og at der af protokollen bl.a. fremgik tid og sted for mødet, hvem der havde deltaget i mødet, dagsorden for mødet, referat af de stedfundne beslutninger, og hvem der havde ført protokollen. Det fremgik desuden, at ved mødets begyndelse skulle forhandlingsprotokollen fra sidste bestyrelsesmøde læses op, hvorefter den skulle underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer og direktionen (punkt 7). / - 21 Ifølge punkt 11 om sparekassens ledelse skulle bestyrelse og direktion i forening forestå ledelsen af sparekassens anliggender og sørge for en forsvarlig organisation af sparekassens virksomhed. Bestyrelsens skriftlige retningslinjer for sparekassens væsentlige aktivitetsområder fremgik af den til enhver tid gældende § 18-instruks (senere § 70instruksen), hvori bl.a. arbejdsfordelingen mellem bestyrelse og direktionen var fastlagt herunder hvilke dispositioner, som skulle besluttes eller godkendes af bestyrelsen (punkt 11.2). Derudover over fremgik af punkt 11.3 følgende: ”Bestyrelsens virksomhed består navnlig i:
95. Fastlæggelse af retningslinier for sparekassens virksomhed, herunder for de vilkår, der normalt skal være gældende for udlån og indlån.
96. Løbende at følge sparekassens drifts- og likviditetsmæssige stilling, herunder sparekassens månedsbalancer og perioderegnskaber.
97. Godkendelse af årsregnskabet til forelæggelse for repræsentantskabet.
98. Ansættelse og afskedigelse af overordnet personale.
99. Fastsættelse af vederlag og øvrige ansættelsesvilkår for direktion og det overordnede personale samt fastsættelse af vederlag for revisionen.
100. Oprettelse og nedlæggelse af filialer og køb, salg og pantsætning af fast ejendom.
101. Bevilling af lån og garantier i tilfælde hvor bevillingen ikke i henhold til den af bestyrelsen vedtagne kreditinstruks er henlagt til direktionen.
102. Bevilling af lån m.v. til bestyrelsesmedlemmer, direktører, vicedirektør, underdirektører, filialbestyrer m.v. i henhold til Bank- og sparekasselovens §19 samt særlig overvågning af de nævnte engagementer.
103. Gennemgang af de af direktionen i forhold til direktionens kreditinstruks bevilgede lån og garantier over 500.000,- kr. pr. engagement.
104. Gennemgang en gang årligt af sparekassens engagementer. Følgende lån gennemgås: Lån med restancer udover en termin, samt alle samlede engagementer over 1 mill. kr. Overtræk på check- og kassekreditkonti, der overstiger kr. 100.000,forelægges dog ved hvert bestyrelsesmøde
105. Bevilling af gaver og tilskud til almennyttige og velgørende formål, for så vidt de enkelte beløb overstiger kr. 1.000,
106. Ændringer af vedtægternes bestemmelse om garantikapitalen og garantibevisernes størrelse, i henhold til vedtægternes §
108. Beslutning om modtagelse af ansvarlig indskudskapital og vilkårene herfor i henhold til vedtægternes §4.” Af punkt 13 fremgik det, at bestyrelsen skulle sørge for, at der rettidigt blev foretaget lovpligtige anmeldelser til Erhvervsstyrelsen og til Finanstilsynet. Ifølge punkt 15 om årsregnskabets udarbejdelse skulle bestyrelsen eller delegerede medlemmer heraf forud for årsregnskabets udarbejdelse gennemgå sparekassens / - 22 engagementer og bedømme disse for de stillede sikkerheder og tage stilling til hvilke afskrivninger, der skulle foretages. Bestyrelse og direktion skulle herefter udarbejde udkast til årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance, noter og årsberetning. Regnskabet skulle underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mente en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke burde godkendes, eller havde han andre indvendinger mod disse, som han ønskede at gøre repræsentantskabet bekendt med, skulle han gøre rede herfor i sin påtegning (punkt 15.2). Alle bestyrelsesmedlemmer skulle underskrive forretningsordenen og have udleveret et eksemplar af den sammen med et eksemplar af sparekassens vedtægter (punkt 16). 2006-forretningsordenen Forretningsordenen blev i 2006 (ekstrakten side 6515) erstattet af en ny forretningsorden, som blev godkendt på et bestyrelsesmøde den
109. november
110. Som noget nyt blev der indsat en bestemmelse i punkt 1.2 om formandskabet og varetagelsen af opgaver. Det fremgik heraf, at formanden ledede bestyrelsesmøderne, og i tilfælde af formandens forfald skulle formandens pligter og beføjelser varetages af næstformanden. Det fremgik desuden, at bestyrelsen skulle varetage den overordnede strategiske ledelse, den finansielle og ledelsesmæssige kontrol af sparekassen samt løbende vurdere direktionens arbejde (punkt 1.2.2). Bestyrelsesformanden skulle udføre de opgaver, som naturligt tilkom formandskabet, og han skulle være forbindelsesled mellem bestyrelsen og direktionen og repræsentere bestyrelsen udadtil. Punktet om indkaldelse til bestyrelsesmøder indeholdt en ny bestemmelse om, at en direktør, en revisor eller den interne revisionschef havde ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøderne, medmindre bestyrelsen i det enkelte tilfælde traf anden bestemmelse. Den valgte revision og den interne revisionschef havde altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der havde betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskab (punkt 1.3.2). Desuden kom et nyt punkt ind, hvorefter den valgte revision og den interne revisionschef havde pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det var ønsket af blot et bestyrelsesmedlem (punkt 1.3.3). Sparekassen havde dog ikke en intern revision. Der kom også et nyt punkt ind om, at i det omfang det var muligt, skulle datoer for de ordinære bestyrelsesmøder fastsættes på det konstituerende bestyrelsesmøde. Endelig blev der som et nyt punkt medtaget, at formanden / - 23 skulle indkalde til bestyrelsesmøderne med mindst 8 dages varsel, medmindre helt specielle forhold nødvendiggjorde kortere varsel, og at indkaldelsen skulle indeholde dagsorden og de oplysninger, der var nødvendige til brug for bestyrelsens behandling af de enkelte sager (punkt 1.3.5). Bestemmelsen om dagsorden i instruksen blev til punkt 1.4, og punktet fik nogle tilføjelser, hvorved der kom et par nye punkter til dagsorden i form af et nyt punkt, hvorefter referat af forhandlingsprotokollen fra sidste bestyrelsesmøde skulle forelægges til godkendelse og underskrives. Desuden kom et nyt punkt på dagsorden, hvorefter der skulle ske en gennemgang af forhold i forbindelse med kreditter, mellemværender, værdipapirer eller valuta, som havde medført, eller som kunne forudses at ville medføre, væsentlige tab for sparekassen. Bestemmelsen om forhandlingsprotokol blev videreført som punkt 1.7, og som noget nyt blev det i punkt 1.7.2 indført, at forhandlingsprotokollen skulle underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer, og at medlemmer, der ikke havde deltaget i et refereret møde i protokollen skulle anføre, at de havde læst referatet. Den tidligere bestemmelse i punkt 11 om sparekassens ledelse blev til punkt 1.
111. De første punkter var en videreførelse af de tidligere punkter i punkt 11, idet § 18-instruksen redaktionelt blev ændret til § 70-instruksen, som følge af ændring af lovgivningen. Herefter blev som nye punkter indsat: ”… 1.11.3 1.11.4 Bestyrelsen kan give direktionen retningslinjer og anvisning m.h.t ledelsen af pengeinstituttet og skal påse: 1) at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabet drift, 2) at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter pengeinstituttet forhold tilfredsstillende måde, 3) at pengeinstituttet drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god pengeinstitutspraksis, samt 4) at pengeinstituttet har de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dets virksomhed, og anvender disse hensigtsmæssigt. Bestyrelsen skal tage stilling til udviklingen i pengeinstituttets organisation, såsom den interne revisions- og regnskabsfunktion, EDB-organisationen, forsikringsforhold samt retningslinier for forretningsgange. / - 24 - 1.11.5 Bestyrelsen er ansvarlig for den overordnede styring af pengeinstituttets it-sikkerhed. 1.11.6 Bestyrelsen skal skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige til udførelse af dens opgaver. Bestyrelsen kan enten selv foretage eller lade foretage eftersyn af pengeinstituttets bøger og sikre aktivernes tilstedeværelse eller bemyndige enkelte medlemmer.” Det tidligere punkt om årsrapportens udarbejdelse blev til punkt 1.15 og blev ændret til, at forud for årsrapportens udarbejdelse skulle bestyrelsen gennemgå sparekassens væsentligste engagementer, herunder engagementer omfattet af § 78 i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen skulle bedømme disse for stillede sikkerheder og tage stilling til hvilke afskrivninger og hensættelser, der skulle foretages. På et bestyrelsesmøde forud for aktivgennemgangen skulle der fastsættes en grænse for hvilke engagementer, der skulle indgå i aktivgennemgangen (punkt 1.15.1). Bestyrelsen og direktionen skulle udarbejde udkast til årsrapport bestående af mindst en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen og en ledelsesberetning. Årsrapporten skulle underskrives af direktionen og bestyrelsen, og de skulle i en ledelsespåtegning erklære, om årsrapporten var aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, og om årsrapporten gav et retvisende billede. Det enkelte ledelsesmedlem kunne tilkendegive eventuelle indvendinger til årsrapporten med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen (punkt 1.15.2). Det tidligere punkt 16 om underskrift m.v. blev videreført som punkt 1.17 med en tilføjelse om, at forretningsordenen årligt skulle gennemgås af den samlede bestyrelse. 2007-forretningsordenen Forretningsordenen blev i 2007 (ekstrakten side 7887) erstattet af en ny forretningsorden, som blev godkendt på bestyrelsesmødet den
112. august
113. Forretningsordenen var i det væsentligste en videreførelse af 2006-forretningsordenen, idet der dog var ændringer til punkt 1.7, 1.11 og 1.
114. Punkt 1.7 om forhandlingsprotokol blev videreført med en tilføjelse i et nyt punkt 1.7.2 om, at referat af bestyrelsesmødet blev vist på projektor på næste bestyrelsesmøde. / - 25 Punkt 1.11 om sparekassens ledelse blev på ny ændret, idet de første punkter endnu engang var en videreførelse af de tidligere punkter fra 2001 og 2006-instrukserne. Herefter blev som nye punkter indsat: ”… 1.11.3 Bestyrelsen kan give direktionen retningslinier og anvisninger m.h.t. ledelsen af pengeinstituttet og skal påse:
115. at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift,
116. at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter pengeinstituttets forhold tilfredsstillende måde, og
117. mindst en gang om året skal bestyrelsen godkende instituttets interne proces, metoden og beskrivelsen af de forhold, der indgår ved opgørelse af den tilstrækkelige kapital og solvensbehovet. Bestyrelsen skal endvidere godkende det opgjorte solvensbehov. Ved væsentlige ændringer i instituttets risikoprofil, eksempelvis som følge af nye forretningsområder, skal bestyrelsen altid genoverveje metode, proces og det opgjorte solvensbehov. Endelig skal bestyrelsen én gang årligt godkende direktionens plan og nødplan for fremskaffelse af kapital, samt en beredskabsplan for håndtering af likviditetskriser. 1.11.4 Bestyrelsen kan give direktionen retningslinier og anvisninger m.h.t. ledelsen af pengeinstituttet og skal påse, at pengeinstituttet har:
118. Effektive former for virksomhedsstyring,
119. En klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
120. En god administrativ og regnskabsmæssig praksis,
121. Skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,
122. Effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, virksomheden er eller kan blive udsat for,
123. De ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og anvende disse hensigtsmæssigt,
124. Procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,
125. Fyldestgørende interne kontrolprocedurer og
126. Betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området. 1.11.5 Bestyrelsen skal tage stilling til udviklingen i pengeinstituttets organisation, såsom den interne revisions- og regnskabsfunktion, EDBorganisationen, forsikringsforhold, retningslinier for forretningsgange samt relevante politikker, herunder en politik for hvis en nøglemedarbejder forlader pengeinstituttet. 1.11.6 Bestyrelsen er ansvarlig for og træffer beslutning om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder. Bestyrelsen er ansvarlig for den overordnede styring af pengeinstituttets it-sikkerhed og skal godkende en beredskabsplan, der sikrer, at pengeinstituttet, kan videreføre driften og begrænse sit tab i tilfælde af alvorlige driftsforstyrrelser. 1.11.7 Bestyrelsen skal skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige til / - 26 udførelse af dens opgaver. Bestyrelsen kan enten selv foretage eller lade foretage eftersyn af pengeinstituttets bøger og sikre aktivernes tilstedeværelse eller bemyndige enkelte medlemmer.” Endelig blev punkt 1.15 om årsrapportens udarbejdelse revideret og punkt 1.15.1 og 1.15.2 blev ændret til, at bestyrelsen skulle fastlægge sparekassens risikoprofil på kreditområdet, og i den forbindelse skulle bestyrelsen tage stilling til procedurer eller systemer, der sikrede, at sparekassen løbende identificerede svage engagementer. Forud for årsrapportens udarbejdelse skulle bestyrelsen gennemgå sparekassens væsentligste engagementer, herunder engagementer omfattet af § 78 i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen skulle bedømme de stillede sikkerheder og tage stilling til hvilke af- og nedskrivninger, der skulle foretages. På et bestyrelsesmøde forud for aktivgennemgangen skulle der fastsættes en grænse for hvilke engagementer, der skulle indgå i aktivgennemgangen (punkt 1.15.1). Derudover blev punkt 1.15.2 videreført med en tilføjelse om, at bestyrelsen skulle tilsikre, at sparekassen havde en god regnskabsmæssig praksis, hvor helårsrapporter og delårsrapporter enten fulgte de internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) eller den danske regnskabsbekendtgørelse, og at informationerne skulle være relevante og pålidelige. 2008 forretningsordenen Forretningsordenen blev i 2008 (ekstrakten side 10589) erstattet af en ny forretningsorden, som blev godkendt på et bestyrelsesmøde den
127. november
128. Forretningsordenen var i det væsentligste en videreførelse af 2007-forretningsordenen, idet der alene var ændringer til punkt 1.11 om sparekassens ledelse, hvor der blev indført et nyt punkt 1.11.2A med følgende indhold: ”… Bestyrelsen etablerer en compliancefunktion og træffer de nødvendige forholdsregler for at sikre sammenhæng og regelmæssighed i pengeinstituttets virksomhed som værdipapirhandler samt anvendelse af ressourcer, systemer og procedurer, der er hensigtsmæssige hertil. Endvidere skal bestyrelsen påse, at instituttet:
129. har passende regler og procedurer for instituttets ledelse og ansattes transaktioner med finansielle instrumenter, / - 27
130. kan påvise interessekonflikter, som kan skade kundernes interesser, både mellem værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og mellem kunderne og værdipapirhandleren og begrænse disse interessekonflikter mest muligt, samt hvor der er risiko for, at kundernes interesse skades, i det konkrete tilfælde informere kunden om interessekonflikternes generelle indhold, inden der indgås aftale med kunden,
131. sikrer kundernes ejendomsret til deres midler og finansielle instrumenter,
132. beskytter kundernes rettigheder og må ikke uden udtrykkeligt samtykke disponere over deres midler og instrumenter, og
133. fører og opbevare fyldestgørende lister over alle udførte tjenesteydelser og transaktioner i mindst 5 år efter, at tjenesteydelsen er udført, henholdsvis transaktionen er gennemført. Desuden skal bestyrelsen påse, at instituttet har risikostyringsregler og procedurer, der har til formål at sikre, at instituttet kan:
134. fastslå, hvilke risici der er forbundet med værdipapirhandlerens aktiviteter, processer og systemer,
135. fastsætte det risikoniveau, værdipapirhandleren kan acceptere, når dette er hensigtsmæssigt,
136. styre risiciene i forbindelse med aktiviteter, processer og systemer i lyset af dette risikoniveau,
137. kontrollere, at relevante personer overholder risikostyringsregler og -procedurer, og
138. afhjælpe eventuelle mangler ved disse risikostyringsregler og -procedurer.
139. Hvis det er hensigtsmæssigt og står i rimeligt forhold til arten, omfanget og sammensætningen af den virksomhed, instituttet udøver, skal bestyrelsen endvidere sikre, at instituttet har en risikostyringsfunktion, der fungerer uafhængigt.” 2.1.4.4 Direktionsinstruks (§ 70-instruksen) I overensstemmelse med lovgivningen om finansiel virksomhed havde sparekassens bestyrelse fastsat en instruks for direktionen (”§ 70-instruksen”) om arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion, herunder med rammerne for direktionens kreditbevilling. Instruksen blev løbende ajourført. Der er ikke i sagen fremlagt direktionsinstruksen fra før januar 2006, som var gældende for de kreditbevillinger, der blev bevilget i
140. 2006-instruksen Ifølge instruksen af
141. januar 2006 (ekstrakten side 3623) skulle direktionen varetage den daglige ledelse af sparekassen og sikre en fornuftig indtjening. Direktionen skulle under hensyntagen til lov om finansiel virksomheds kapitel 10 og 11 og Finanstilsynets / - 28 vejledninger i henhold til lov om finansiel virksomheds § 71 udarbejde de nødvendige og hensigtsmæssige retningslinjer og bemyndigelser til sparekassens enkelte afdelinger for den praktiske gennemførelse af de retningslinjer bestyrelsen havde vedtaget. Desuden indeholdt 2006-instruksen i punkt 2.2 følgende kreditinstruks: ”… 2.2.1 Direktionen kan bevilge lån, kreditter og garantier af enhver art i henhold til pengeinstituttets kreditpolitik når debitors samlede engagement før fradrag ikke bringes op over 5 mill. kr. Likviditetsneutrale konverteringsgarantier kan bevilges udenfor bevillingsrammen. Garantier for køb af fast ejendom, hvor den endelige finansiering ikke bringer det samlede engagement over 5 mill. kr., kan ligeledes bevilges udenfor bevillingsrammen. Såfremt et engagement indeholder rammebevillinger for finansielle instrumenter, indgår et ”risikobeløb" på 20 % af de tildelte rammer i det ovenfor nævnte beløb for engagementet. 2.2.2 Mod sikkerhed af den art, som er beskrevet nedenfor, forhøjes den i pkt. 2.2.1 nævnte grænse med den således sikrede del af engagementet, dog højst med 2 mill. kr. Som sikkerhed kan accepteres: Type Belåningsprocent - Indlån 100 - Garantier stillet af den danske stat, amter eller kommune 100 - Garantier stillet af pengeinstitutter samt forsikringsselskaber i OECD-lande 80 - Danske stats- og realkreditobligationer 90 - Ultra likvide aktier noteret på Kbhs Fondsbørs 80 - Pant i beboelsesejendom 90 2.2.3 Uanset bestemmelsen i pkt. 2.2.1 kan direktionen bevilge byggelån til parcelhuse, der opføres til bygherrens eget brug, med et beløb op til 5.000.000 kr. 2.2.4 Direktionen kan endvidere bevilge forhøjelser af de af bestyrelsen bevilgede eller godkendte lån, kreditter og garantier af enhver art. Den samlede forhøjelse af det enkelte engagement må dog ikke overstige 25% af det af bestyrelsen bevilgede eller godkendte beløb og må højest udgøre det i pkt. 2.2.1 nævnte beløb. 2.2.5 Direktionens bevillingsret forudsætter, at det samlede engagement ikke er eller ved bevillingen bringes op over grænserne i lov om finansiel virksomhed §
142. / - 29 2.2.6 Frigivelse af sikkerhed uden tilsvarende nedbringelse af engagementet betragtes som en bevilling omfattet af denne kreditinstruks. Det samme gælder diskontering af veksler og bevilling af overtræk. 2.2.7 Direktionen kan i presserende tilfælde, hvor bestyrelsens godkendelse ikke kan indhentes, foretage bevillinger, der bringer et engagement op over de i denne instruks nævnte maksimumbeløb. Sådanne bevillinger skal forelægges bestyrelsen på det førstkommende bestyrelsesmøde, dog senest 4 uger efter bevillingen. 2.2.8 Direktionen kan ikke bevilge lån til bestyrelsesmedlemmer og direktører i pengeinstituttet samt til selskaber, hvori de nævnte personer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Reglen gælder for også for direktørernes pårørende (jf. § 78 i lov om finansiel virksomhed). 2.2.9 Direktionen kan bortakkordere tilgodehavender på op til 200.000 kr. af debitors samlede engagement opgjort efter pkt. 2.2.
143. 2.2.10 Alle af direktionen foretagne bevillinger, der overstiger et beløb af 2.000.000 kr. samt akkorder, der overstiger et beløb af 200.000 kr., forelægges bestyrelsen til efterretning på førstkommende bestyrelsesmøde .” Derudover indeholdt direktionsinstruksen bl.a. i punkt 2.5 en likviditetsinstruks, hvorefter direktionen skulle fastlægge likviditetspolitikken inden for rammerne af lov om finansiel virksomhed kapitel 11 om midlernes anbringelse og likviditet. Direktionen kunne i indenlandske kreditinstitutter højst placere midler svarende til samlet 100% af sparekassens basiskapital. Direktionen skulle udarbejde en oversigt til godkendelse i bestyrelsen. Sparekassens samlede kortfristede gæld til indenlandske og udenlandske kreditinstitutter måtte ikke overstige 100% af sparekassens basiskapital. Endelig indeholdt direktionsinstruksen i punkt 2.6 bestemmelser om rapportering til bestyrelsen, hvorefter direktionen på hvert bestyrelsesmøde skulle aflægge rapport om samtlige af de grænser, som var anført i instruksen, ligesom direktionen på hvert bestyrelsesmøde skulle aflægge rapport om udviklingen i sparekassens kapitalberedskab og solvensprocent, herunder opgørelse vedrørende basiskapitalen. Direktionen skulle desuden til behandling på hvert bestyrelsesmøde forelægge de ansøgninger om lån, kreditter og garantier, som ikke kunne bevilges af direktionen i henhold til kreditinstruksen (punkt 2.6.3). Endelig skulle direktionen efter behov, dog mindst en gang hvert kvartal, aflægge / - 30 rapport vedrørende sparekassens kreditrisici samt forhold i forbindelse med kreditter, mellemværender, værdipapirer eller valuta, som havde medført, eller som kunne forudses at ville medføre væsentlige tab for sparekassen (punkt. 2.6.4). 2007-instruksen På et bestyrelsesmøde den
144. november 2007 vedtog bestyrelsen en ny direktionsinstruks (ekstrakten side 8315), som i det væsentligste var en videreførelse af 2006-instruksen med den samme bevillingsramme for direktionen på 5 mio. kr. 2007-instruksen fik et nyt punkt 2.
145. om kapitaldækning og solvensbehov, som i punkt 2.2.1 havde følgende indhold: ”… Det påhviler direktionen at tilsikre, at instituttet har de fornødne forretningsgange, modeller og procedurer til at styre og måle kapitaldækningen (solvensen). Ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital skal nuværende som fremtidige risici indgå. Ligeledes påhviler det direktionen at tilsikre, at instituttet har etableret de fornødne interne procedurer til risikomåling og risikostyring. Endvidere er direktionen (jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 1, punkt 18) ansvarlig for at udarbejde og løbende ajourføre plan for fremskaffelse af kapital og nødplaner. I forbindelse med solvensbehovsprocessen påhviler det direktionen:
146. At godkende de stresstest, instituttet anvender i forbindelse med indberetningen af det kvartårige solvensbehov og orientere bestyrelsen om de anvendte stressscenarier på førstkommende bestyrelsesmøde.
147. At tilsikre, at instituttet har de fornødne interne processer og metoder til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov. Processerne og metoden skal være beskrevet.
148. At der mindst en gang om året foretages en revurdering af metode og procedurer til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet.” Derudover var i punktet om rapportering til bestyrelsen, som nu var blevet til punkt 2.7, som noget nyt indføjet, at direktionen var ansvarlig for, at sparekassens solvensbehov blev indberettet til Finanstilsynet. 2008-instruksen / - 31 På et bestyrelsesmøde den
149. november 2008 vedtog bestyrelsen en ny direktionsinstruks (ekstrakten side 10605), hvor der som et nyt punkt 2.1.1.1 blev indsat en bestemmelse om sparekassens organisering af værdipapirer. I punkt 2.3 om kreditinstruksen blev direktionens bevillingsbeføjelse forhøjet fra 5 mio. kr. til 10 mio. kr. Derudover var der en præcisering vedrørende accept af sikkerhedsstillelse i form af pant i beboelsesejendomme, hvorefter dette skulle ske med 90% af seneste offentlige ejendomsvurdering eller en Totalkreditvurdering, som maksimalt måtte være 3 år gammel, eller en vurdering foretaget af sparekassen med angivelse af årstal og initialer. Desuden var der nogle få præciseringer i punkt 2.6 om likviditetsinstruksen. 2.1.4.5 Kreditpolitikker Inden sparekassen fik en egentlig kreditpolitik, havde sparekassen nogle retningslinjer for værdiansættelser af sikkerheder fra den
150. februar 2003 (ekstrakten side 3055), som indeholdt retningslinjer for værdiansættelser af bl.a. parcelhuse, landbrug, forretningsejendomme, værdipapirer og kautioner. Ved forretningsejendomme skulle sikkerhedsværdien værdiansættes efter følgende principper: ”… Forretningsejendomme: Udlejet: Årlig bruttolejeindtægt x 8 el. 9 = handelsværdi. Krav se lejekontrakt Ejet: 1) Skønnet lejeindtægt x 8 eller 9 = handelsværdi. 2) Sparekassens vurdering m/int. + årstal. Udlejet/ejet: Ejendomsværdi m/årstal” Ved værdipapirer skulle obligationer sættes til 90% af kursværdien, aktier til 80% af kursværdien på børsnoterede aktier, og pantebreve til 90% af aktuel restgæld. Ved kautioner – både for så vidt angår kautioner mellem ægtefæller, kaution i koncernsammenhænge, og ved
151. mandskaution – skulle kautionen i udgangspunktet værdiansættes til 0 kr. Kreditpolitik januar 2005 / - 32 På et bestyrelsesmøde den
152. januar 2005 vedtog bestyrelsen en kreditpolitik (ekstrakten side 3159), der bl.a. indeholdt følgende punkter: ”… 1.1 Kreditpolitik Generelt Sparekassen stiller udlåns- og kreditfaciliteter til rådighed for såvel private som erhvervskunder primært i det lokale markedsområde. Sparekassen primære mål er at dække markedsområdets behov for lån og kreditter. Der bevilges primært udlånsengagement til kunder med en aktuel eller tidligere tilknytning til sparekassens naturlige markedsområde. Sekundært bevilges udlånsengagement til privatkunder i hele landet. Erhvervsengagementer kan bevilges udenfor sparekassens markedsområde, når det sker med største agtpågivenhed, og/eller når der i forvejen er nære relationer mellem sparekassen og debitor. Det understreges, at hensynet til sparekassens dækningsbidrag på kundeengagementer aldrig må ske på bekostning af slækkede krav til risikovurdering og sikkerhedsstillelse for det pågældende engagement. Sparekassen skal i videst mulig omfang kunne levere de udlåns- og kreditfaciliteter, som kunderne efterspørger, og til priser der sikrer og udbygger sparekassens indtjeningsgrundlag. Sparekassen skal fremtræde som en seriøs og stabil kreditgiver, hvorfor der trods lokale forpligtelser er brancher/debitorer vi ud fra etiske forretningsmæssige holdninger ikke ønsker at indgå udlånsengagement med. Der kan være tale om følgende engagementer: - Kunder, der er registreret i Ribers - Kunder, der er registreret i checkmisbrugerregistreret - Kunder, hvor vi tidligere har afskrevet tab - med mindre særlige forhold gør sig gældende - Kunder, hvis omdømme eller anseelse er af en sådan karakter, at det med rette kan skade det seriøse omdømme, som sparekassen ønsker at have - Kunder, der omtales negativt i medierne - Kunder, der må betegnes som konkursryttere - Kunder, der bevidst søger at omgå gældende lovregler, herunder skattelovgivningen Enhver bevilling af udlånsengagementer skal ske under iagttagelse af bevillingsbeføjelser, der er udstukket til direktion/medarbejdere, jvf. oversigt over underskriftsberettigede. Kreditgivning / - 33 - Enhver kreditgivning til såvel private som erhverv bygger på en grundig vurdering af kundens evne og vilje til at overholde de påtagne forpligtelser, herunder det ansøgte. Engagementer, hvorpå sparekassen har lidt tab eller risikoen for et tab er overvejende sandsynlig (hensættelsesengagementer) kan principielt ikke videreføres eller udvides. Engagementændring på disse særlige engagementer kan kun ske med det formål, at sandsynlig og endelig tab derved minimeres. Nævnte ændring kan alene bevilges af direktion/bestyrelse. Kreditgivning til valutaudlændinge kan alene ske med 100% sikkerhed. 2.
153. Private … 2.2 Erhverv Generelt Ved erhvervskunder forstås personer og selskaber, hvis væsentligste indtjening stammer fra erhvervsaktiviteter. Grundlaget for kreditgivning til erhvervskunder er som hovedregel seneste årsregnskab + evt. revisionsprotokol. Kreditvurdering skal dog suppleres med drifts- og likviditetsbudgetter for min. det kommende år. Materialet skal være troværdig og være en styrke i lånebehandlingen. Bevilling af engagementer alene på basis af stillede sikkerheder kan foretages undtagelsesvis. Bevilling af engagement sker efter tilbundsgående analyser af kundens behov, herunder en afvejning af følgende forhold: - Driftsfinansieringens størrelse i forhold til leverandørgæld/anden kort gæld, Sparekassen ønsker kun ved absolut risikofrie engagementer at optræde som enekreditor - Den korte og lange gæld skal afpasses efter kundens omsætnings- og anlægsaktiver. - Finansiering af anlægsaktiver skal løbetidsmæssig afpasses efter aktivets forventede levetid. Sikkerhed Det må tilstræbes, at der til enhver tid modtages den højest opnåelige sikkerhed med pant i kundens frie aktiver. Værdiansættelsen af sikkerheder sker efter de retningslinier, som fremgår af beskrivelse af sikkerheder af 26.
154. 2003 eller senere. / - 34 - Krav om sikkerhedsstillelse kan dog fraviges, når det dokumenteres, at kundens beskattede egenkapital overstiger blancoelementet, og/eller det er uomtvisteligt, at kundens indkomstforhold indeholder så stor en sikkerhedsmargin, at en tilbagebetaling af det fulde beløb kan ske på trods af indtægtsnedgang/uforudsete udgifter. Såfremt en bevilling sker med baggrund i andet formuegrundlag - eks. beskattet/ubeskattet egenkapital, skal der foreligge argumentationsmateriale. Som hovedregel må blanco ikke overstige egenkapitalen. I så fald skal debitor deponere fornøden livspolice. Ægtefælle/samlever skal som hovedregel tiltræde et erhvervsengagement som meddebitor, specielt såfremt pågældende deltager aktivt i virksomhedens drift. Det må tilstræbes, at en blancoandel på personligt drevne virksomheder er afdækket med kundeforholdsforsikring. Kaution Ved bevilling af engagement til selskaber, hvor hovedaktionæren/-anpartshaver deltager i den daglige drift, skal pågældende som hovedregel afgive en ulimiteret selvskyldnerkaution. Kautionsbeløbet (min. blancoandelen) bør afdækkes med en ophørende livspolice til imødegåelse af eventuel dødsfaldsrisiko. Såfremt der er tale om koncernforbundne selskaber er hovedreglen, at der etableres krydskaution og tilbagetrædelse for så vidt angår sparekassens engagement. Der bevilges som hovedregel ikke engagement mod kaution/
155. mands sikkerhed (bortset fra hovedaktionær/-anpartshaver). I særlige tilfælde kan kaution/
156. mands sikkerhed dog accepteres, med den skal i givet fald begrænses til et beløb, som pågældende er i stand til at indfri uden derved at miste sin nuværende sociale status. Rådgiver skal være bevist om, at kautionist/sikkerhedsstiller modtager korrekte oplysninger i henhold til dokumentets bestemmelser. Øvrige vilkår Ethvert erhvervsengagement tages som hovedregel op til revurdering en gang årligt i forbindelse med regnskabsmøde. Bevilling af engagement sker ved mundtlig forhandling og efterfølgende via skriftlige aftaler. 3.1 Rebevilling af engagementer Generelt / - 35 - Alle erhvervsengagementer > 500.000 kr. skal som hovedregel rebevilges hvert år i forbindelse med afholdelse af regnskabs- og budgetmøde med kunden. Formål Rebevillingen skal tage stilling til - engagementets fortsættelse - sikkerhedsstillelsen - fremtidig strategi for engagementet Grundlag Grundlaget for bevillingen er følgende materiale: - Regnskabs- og budgetmateriale - Regnskabsanalyse - Beregning af dækningsbidrag - Afholdt regnskabsmøde, fysisk eller telefonisk, med referat. Mødet må gerne foregå på kundens virksomhed. Bevilling En rebevilling skal sidestilles med en nybevilling, og er også underlagt de samme dokumentationskrav. I låneindstilling anføres, at der er tale om forlængelse af et bestående engagement. Bevilling sker i overensstemmelse med de gældende bevillingsbeføjelser i henhold til oversigt over underskriftsberettigede. Andet Der skal foreligge årsregnskab på alle erhvervsengagementer samt i særlige forhold (bl.a. hensættelsesengagementer og nystartede virksomheder) kvartalsbalancer. Afdelingen er ansvarlig for, at regnskaber m.v. indhentes i god tid før årlig bevilling. Materialet skal stiles til den kundeansvarlige medarbejder. På erhvervskundeporteføljen udarbejdes en liste med angivelse af dato for levering af regnskabsmateriale og rebevillingstidspunkt. Gruppeleder er ansvarlig for indhentelse af regnskab og efterfølgende ansvarlig for, at der bliver afholdt regnskabsmøde med kunden. Der kan i sager, hvor kunden år efter år skal rykkes for regnskab besluttes, at revisor skal fremsende regnskab, budget evt. balancer m.v. direkte til sparekassen. En sådan aftale skal skriftlig tiltrædes af kunden og efterfølgende sendes til revisor. 3.2 Bevillingsundtagelser / - 36 Begrænsninger Følgende engagementstyper kan uanset størrelse alene bevilges af direktion/bestyrelse: - Hensættelsesengagementer - Engagementer med 0-rente - Engagementer, der er indefrosset p.g.a. kundens manglende betalingsevne - Engagementer, hvor sparekassen tidligere har lidt tab Følgende engagementstyper kan alene bevilges af bestyrelsen: - § 20 engagementer (engagementer med bestyrelse og direktion) Enhver bevilling af § 20-engagementer kræver særlig omhu og skal forelægges med samme dokumentationsmateriale, som kræves ved rebevilling af erhvervsengagementer > 500.000 kr. Udvidelse af engagement På erhvervsengagementer uden begrænsninger (normale engagementer) kan gruppelederen, uanset størrelsen på engagementet, bevilge: - Rebevilling/forlængelse af bestående engagement på uændrede vilkår - Midlertidig overtræk af 3 måneders varighed op til 10% af det tidligere bevilgede maksimum på en driftskredit - Nybevilling med indtil 5% af tidligere bevilget totalt engagement med kunden De anførte afdelingsbevillinger skal dog inden 8 dage efter effektuering rapporteres til direktionen/bestyrelse som en efterretningssag. Der kræves samme dokumentationsmateriale som ved erhvervsengagementer > 500.000 kr., og der skal på låneindstillingen angives, at der er tale om en efterretningssag. 4.1 Sikkerhedsbeskrivelse/værdiansættelse Generelt I henhold til kreditpolitikken skal sparekassens engagementer være sikkerhedsmæssigt afdækket bedst muligt. De sikkerheder som kunden har mulighed for at stille skal tages ind, selv om nogle sikkerheder umiddelbart vurderes til nul. Metode De tilbudte sikkerheder vurderes individuelt og forsigtig ud fra sparekassens beskrivelse af sikkerheder af 26.
157. 2003 eller senere. I landbrugsengagementer bør tillige oplyses seneste realkreditvurdering. / - 37 Registrering af sikkerheder skal, som hovedregel, foretages i kernesystemet gældende forretningsgang. 5.1 Bevilling Grundlaget for enhver bevilling er, at låneindstilling og sikkerhedsoversigt udfyldes for at danne grundlag for afslag eller tilsagn. Nævnte bruges efterfølgende som arbejdsgrundlag for produktionsafdelingen/tiltænkt medarbejder/bevilling af foresat. Den enkelte kunderådgiver er tildelt en bevillingsret, der angiver den beløbsmæssige grænse for, hvilke bevillinger den enkelte kan foretage. Uanset bevillingsbeføjelser kan engagementer, der er medtaget på hensættelseslisten, alene bevilges af bestyrelse/direktion. Når der holdes kundemøde i hensættelsesengagementer, kan direktion/gruppeleder i særlige tilfælde deltage i mødet. Hvis en rådgiver er i tvivl om egne bevillingsbeføjelser, bør pågældende tale med nærmeste foresatte. 5.2 Hensættelser/nedskrivning Generelt Afdelingerne skal inden udgangen af hvert halvår gennemgå samtlige kreditengagementer og vurdere, om disse indeholder en risiko, der kræver en hensættelse til imødegåelse af et truende tab eller fremtidig tab. Hensættelsesniveauet skal vurderes særligt nøje i de situationer, hvor engagementet er rente-nul-stillet eller registreret med nedsat rente som følge af debitors manglende betalingsevne. Hensættelserne kategoriseres i 2 grupper: A-hensættelser B-hensættelser A-hensættelser, hvor der er tale om en sandsynliggjort risiko for tab B-hensættelser, hvor et tab vurderes uundgåeligt, men hvor tabsstørrelsen endnu ikke er fastlagt. Hvem Hensættelsesbehovet for en given kunde tager udgangspunkt i den opgjorte blancodel på engagementet sammenholdt med debitors egenkapitalforhold. Hensættelsesbehovet kan dog reduceres, såfremt debitors hidtigede og forventede indtjeningsforhold er af sådan en dokumenteret karakter, at der er en sandsynliggjort lavere risiko. / - 38 - Registrering Registrering af hensættelser sker min. hvert halve år på basis af afholdt møde mellem afdelingslederne og direktionen. Gruppelederen har ansvaret for, at samtlige engagementer med over 25.000 i skønnet hensættelsesbeløb bliver forelagt på hensættelsesmødet. Ethvert engagement, hvorpå der er hensat er registreret i sparekassens kunderegister med følgende tekst: "H.eng". og denne tekst kommer frem ved enhver bevægelse på kunden engagement. Hvert år medio november gennemgås samtlige debetengagementer, over et af bestyrelsen fastsat beløb, i forbindelse med "Aktiv eftersyn". Bestyrelsen udstikker de nærmere retningslinier for gennemgangen, idet det overordnede mål er at vurdere tilstrækkeligheden i de foretagne hensættelser/nedskrivninger. Andet Samtlige hensættelsesengagementer er endvidere underlagt en skærpet opmærksomhed i forbindelse med årlig genforhandling og eventuel fornyelse. 6.1 Sammenhængende engagement Formål/anvendelse I henhold til B/S-lovens § 23, skal alle engagementer, der økonomisk eller juridisk hænger sammen, betragtes som et engagement. Der skal således foretages en korrekt registrering i kernesystemet under engagementgrupper, der sikrer en korrekt sammenhæng og henvisning. Registreringen skal ikke foretages på ægtefæller. Ansvar Det er den enkelte rådgiver der vurderer, om de gældende kriterier for sammenhængende engagement er opfyldt og efterfølgende sørge for den nødvendige edb-registrering. Sammenhængende engagementer skal registreres efter følgende: -Juridisk sammenhæng -Økonomisk sammenhæng Juridisk sammenhæng / - 39 Kan opstå, når en person/selskab er helt eller delvist ejet af et andet selskab. Kriteriet er bestemmende indflydelse, d.v.s. at der kontrolleres min 50%, incl. ægtefælle og børns andele. Engagementtypen kan også forekomme, såfremt et personligt drevet firma er registreret under CVR nr., og der er et engagement tillige under CPR. nr. Økonomisk sammenhæng Den økonomiske sammenhæng kan bestå på flere måder. Kriteriet er, at engagementerne skal udgøre en samlet økonomisk risiko. De mest forekomne typer af engagementer er: - Ægtefælle/samlever - Selskaber/indehaver - Interessentskab/indehavere - Moderselskab/datterselskab/indehaver Når der er økonomisk sammenhæng mellem 2 eller flere kunder, og kundeforholdet dermed udgør en samlet risiko, skal der registreres en økonomisk sammenhæng. 7.1 Konvertering og ejerskiftebelåning … 7.2 Totalkredit … 7.3 Bevillingsbegrænsning Bevilling på følgende engagementstyper er ikke omfattet af bevillingsretten, uanset engagementets størrelse: - Hensættelsesengagementer - Engagementer med indefrysning eller nulstillet rente - Engagementer hvor sparekassen tidligere har lidt tab - Personale og bestyrelsesengagementer - Engagementer med personer, der er tilknyttet bevillingshaver ved ægteskab eller slægtskab i ret op og nedstigende linie eller som søskende og disses ægtefæller eller svogerskab. Det er iøvrigt god skik, at medarbejderne ikke udfører transaktioner på sidstnævntes vegne, men overdrager opgaven til en kasserer eller kollega. 8.1 Iøvrigt Hvis man er i tvivl om en bevilling, så lad være med at bevilge, men give et afslag. / - 40 En bevillingsret indeholder en ret, men ikke nogen pligt til at foretage bevilling. Er man i tvivl om en bevilling, selvom den ligger indenfor rammerne af egen bevillingsret, så bør man altid søge råd hos afdelingslederen eller direktionen. 9.1 Praktisk kontrol Lånesagen: Efter effektuering af ethvert lån afleveres låneindstilling/dokumenter til gruppeleder, der kontrollerer, at formkrav og bevillingsret er overholdt. Gruppeleder videregiver løbende, min. ugentlig, sagerne til direktionen, der læser og attesterer alle låneindstillinger, hvorefter sagerne tilgår "serviceteamet" til indsættelse i kundemappen. Etableringslister Administrationsafdelingen udskriver ult. hver måned lister på samtlige etablerede lån på hver rådgiver. Listerne tilgår gruppeleder for den respektive afdeling, der kontrollerer og attesterer, at rådgivernes bevillingsbeføjelser er overholdt. I særlige tilfælde tages stikprøver at udvalgte engagementer. Listerne afleveres til direktionen senest den
158. i efterfølgende måned, der overordnet gennemgår og attesterer listerne.” Kreditpolitik april 2006 På et bestyrelsesmøde den
159. april 2006 vedtog bestyrelsen en ny kreditpolitik (ekstrakten side 4005), der i det væsentlige var en videreførelse af kreditpolitikken fra 2005, idet der som følge af ny lovgivning kom et nyt punkt 5.2 om nedskrivninger med. Punktet var en delvis omformulering af det tidligere punkt omkring hensættelser/nedskrivninger, idet der blev indsat en bestemmelse om individuelle og gruppevise nedskrivninger, hvorefter erhvervsengagementerne som hovedregel skulle vurderes individuelt og privatengagementerne som gruppevise nedskrivninger. Kreditpolitik maj 2008 Den
160. maj 2008 vedtog bestyrelsen en ny kreditpolitik (ekstrakten side 9069). Kreditpolitikken var i det væsentligste en videreførelse af kreditpolitikkerne fra 2005 og
161. I punkt 2.1 var henvisningen til retningslinjerne for værdiansættelse af sikkerheder af
162. februar 2003 blevet erstattet med en henvisning til retningslinjer for værdiansættelse af sikkerheder af
163. april
164. / - 41 Desuden var punkt 9.1 om praktisk kontrol udgået og erstattet med en henvisning til forretningsgangen på sagsgang for bevillinger. Af retningslinjerne for værdiansættelse af sikkerheder af
165. april 2008 (ekstrakten side 9119) fremgår bl.a.: ”Parcelhuse:
166. 90% af vurdering fra Totalkredit eller anden kreditforening med angivelse af årstal.
167. 90% af Sparekassens vurdering med int. +angivelse af årstal
168. 90% af ejendomsværdi med angivelse af årstal Landbrug:
169. Realisationsværdier på: a) jord antal ha á, b) Vurdering af bygninger, c) 75% af bogført værdi af besætningen, d) 50% af bogført værdi på maskiner og inventar, e) mælkekvote ved antal kg á (80% af seneste børspris), f) fratrække 5% af summen af af a-e til handelsomk. samt oplyse med årstal: g) DLRvurdering h) ejendomsværdi Eller
170. Seneste ejendomsværdi + 75% af bogført værdi for besætninger samt 50% af bogført værdi for maskiner og inventar. DLR-vurdering påføres, hvis max. 2 år Bolig- og erhvervsejendomme: Udlejet: Årlig nettolejeindtægt x 12-18 =handelsværdi. Se lejebudget/-regnskab Ikke-udlejet: 1) Skønnet nettoleje x 12-18 = handelsværdi. 2) 90% af skønnet vurdering m/int.+årstal. 3) 90% af ejendomsværdi m/årstal Grund: 1) 90% af handelspris 2) 90% af mægler/spks.vurdering 3) 90% af ejendomsværdi …. Kautioner: Mellem ægtefæller og i koncernsammenhæng (jvf. kapitalforholdserklæring) er værdien = kr.
171. Ved
172. mandskaution er udgangspunkt værdi= kr.
173. Kun værdi, hvis dokumentation er OK.” Der er i sagen endvidere fremlagt et tillæg til sikkerhedsvurdering (ekstrakten side 9120), der er udarbejdet af Vidne 5 i maj
174. Det fremgår heraf bl.a.: ”Tillæg til sikkerhedsvurdering Udlejningsejendomme: / - 42 Vi laver mindst en gang årligt en vurdering af, hvad skal multiplikatoren (faktoren) for bolig og erhvervsejendomme skal være. Faktoren vil altid være en hovedregel, hvilket betyder, at der kan være forhold omkring ejendommen, som forbedre eller forringer faktoren. Seneste oversigt over brug af faktoren: … Erhvervsejendomme: …” • Faktor 17: Ejendomme placeret i Århus og København. • Faktor 16: Ejendomme placeret i større provinsbyer (over 75.000 indbyggere f.eks. Aalborg, Randers m.v.) • Faktor 15: Ejendomme placeret i mellemstore provinsbyer (over 25.000 indbyggere f.eks. Hjørring, Frederikshavn m.v.) • Faktor 14: Ejendomme placeret i mindre provinsbyer (over 5.000 indbyggere feks. Åbybro, Brønderslev m.v.). • Faktor 12: Øvrig beliggenhed Kreditpolitik november 2008 På et bestyrelsesmøde den
175. november 2008 vedtog bestyrelsen ”Kreditpolitik 2009” (ekstrakten side 10613). Omkring samme tidspunkt blev der udarbejdet en række nye forretningsgange for værdiansættelse af sikkerheder, for kreditstyring og for bevilling af kreditter, der er omtalt under punktet forretningsgange. Kreditpolitikkens punkt 1 var i et vist omfang en omformulering af de tidligere generelle indledende bestemmelser og bemærkninger, idet der dog var indføjet, at kreditpolitikken fremover skulle revideres årligt. Derudover indeholdt kreditpolitikkens punkt 1 bl.a. følgende: ”… 1.1 Markedsområder Sparekasse servicerer såvel private som erhvervskunder i Danmark. Uden for vores lokale markedsområde tilstræbes størst mulig geografisk spredning. Finansiering af aktiviteter i udlandet sker alene med baggrund i kundens sikkerheder og indtjening i Danmark. 1.2 Kunder/brancher / - 43 Sparekasse skal med vores placering som By 1's lokale pengeinstitut til enhver tid have størst mulig markedsandel i By 1 og omegn. Uden for lokalområdet tilstræbes størst mulig spredning i kundetyper. Vi ønsker ikke, at nogen branche vægter mere end 20 % af vores samlede udlån. Der er ikke kundeprofiler/brancher, som Sparekasse ikke ønsker at have som kunder. Dog ønsker vi ikke: • Kunder der driver umoralske og uetiske forretninger • kunder der er registreret i RKI • kunder der er registreret i checkmisbrugerregisteret • kunder hvor vi tidligere har afskrevet tab • kunder uden tilknytning til eller indtjening i Danmark 1.3 Produkter … 1.4 Engagementsstørrelse Det er sparekassens målsætning, at forholdet mellem ud- og indlån ikke overstiger forholdet 1,1:
176. Sparekassen ønsker generelt ikke at have defineret størrelse på kundeengagementer. Dog ønsker sparekassen at reducere antallet af § 145 engagementer (10 % af EK), og på sigt ikke have den type engagementer. Nuværende engagementer, der er over 10 % af basiskapitalen, søges nedbragt hurtigst muligt på ordentlig og betryggende vis, der sikrer sparekassen og kunden bedst muligt. 1.5 Nødlidende engagementer Kunder, der er kommet i uoverskuelige økonomiske vanskeligheder og som loyalt vil samarbejde med sparekassen om afvikling af engagementet, kan tilbydes akkordordninger og favorable rente- og afviklingsordninger. Kunder, der bevidst vil påføre sparekassen tab eller som ikke overholder indgåede afviklingsaftaler, bliver overgivet til sparekassens advokater til retslig inkasso. Sagen vil herefter blive behandlet efter de sædvanlige retslige regler, herunder dom, konkurs, udlæg og tvangsauktion.” Kreditpolitikken havde i punkt 1.6 bestemmelser om personalelån/kreditter og i punkt 1.7 bestemmelser om koncern/datterselskaber. Endvidere havde kreditpolitikken i punkt 2 bestemmelser om privatkunder. I kreditpolitikkens punkt 3 om erhverv/landbrug hedder det: / - 44 ”Ved erhvervskunder forstås kunder hvis væsentligste indkomst eller største arbejdsindsats hidrører fra drift af en erhvervsvirksomhed. Ved landbrugsengagementer forstås kunder hvis væsentligste indkomst eller største arbejdsindsats hidrører fra drift af landbrugsejendom. 3.1 Grundlag for kreditgivning Grundlaget for enhver kreditgivning er seneste 3 års regnskab, budget for det kommende år samt oversigt over engagement fra pengeinstitut. 3.1.1 Regnskabsresultat Ved behandling af henvendelser fra nye kunder skal regnskabet udvise positiv konsolidering. For eksisterende kunder kan accepteres negativ konsolidering i enkelte år, hvis det sandsynliggøres, at der er mulighed for positivt resultat i nærmeste fremtid. Det negative resultat skal desuden kunne rummes i kundens egenkapital. 3.1.2 Egenkapital Ved behandling af henvendelser fra nye kunder skal egenkapitalen udgøre minimum 20% af aktiverne. For eksisterende kunder kan accepteres lavere egenkapitalprocent, hvis det sandsynliggøres, at regnskabsresultatet er positivt, og dermed på sigt vil kunne bringe egenkapitalprocenten op på
177. 3.1.3 Sikkerhed Kunden skal stille størst mulig sikkerhed. Værdiansættelse af sikkerheder sker efter realisationsprincippet – der henvises til forretningsgang for værdiansættelse af sikkerheder. Kravet til sikkerhed kan fraviges, hvis det dokumenteres, at kundens formue overstiger den del af engagementet der er blanco, og indtjenings- og formueforhold i øvrigt indeholder tilstrækkelig sikkerhedsmargen til uforudsete reguleringer i disse. 3.2 Risikoklasser Alle erhvervs-/landbrugskunder inddeles i følgende risikoklasser: A B C Allerbedste kunder, meget stor egenkapital og stor indtjening. Bedre kunder, enten stor egenkapital og/eller stor indtjening. Gennemsnitskunde, normale egenkapital- og indtjeningsforhold / - 45 D E Dårlige kunder, ringe egenkapital- og/eller indtjeningsforhold, men nogenlunde sikkerhedsmæssig dækning. Ingen nedskrivning. Elendige kunder, ringe egenkapital- og/eller indtjeningsforhold, og utilstrækkelig sikkerhedsmæssig dækning. Nedskrivning. Foran klassificeringsbogstavet påføres henholdsvis E for erhvervskunder og L for landbrugskunder. (Dvs. klassificeringen er EA/LA, EB/LB osv.) 3.3 Kontrol Landbrugskundechefen og erhvervskundechefen gennemgår alle bevillinger i deres respektive afdelinger. Endvidere foretager direktøren stikprøvekontrol ud fra den månedlige edb-udskrevne etableringsliste, hvoraf alle ændringer i erhvervsafdelingens lån og garantier fremgår.” 2.1.4.6 Forretningsgange Værdiansættelse af sikkerheder Sparekassen havde retningslinjer for værdiansættelse af sikkerheder af
178. februar 2003 (ekstrakten side 3055). Disse retningslinjer blev i 2008 erstattet af retningslinjer for værdiansættelse af sikkerheder af
179. april 2008 (ekstrakten side 9119). Retningslinjerne for værdiansættelser er behandlet ovenfor under afsnittet om kreditpolitikker. Kreditinstruks Af en kreditinstruks for november 2006 (ekstraktens side 9103) fremgår det: ” Kreditinstruks for Sparekasse Formålet er overordnet at fastlægge en række holdninger og politikker til kreditgivning i Sparekasse. Dette danner de overordnede rammer for inden for hvilke Sparekasse laver sin kreditpolitik. Kreditpolitikken indstilles til bestyrelsen til godkendelse, inden ændringer gennemføres. Generelt Sparekasse vil stille udlåns-, kredit- og garantifaciliteter til rådighed for såvel private som erhvervskunder. Sparekassen skal kunne levere de nødvendige typer af udlåns-, kredit- og garantifaciliteter, som kunderne efterspørger, og til priser, der sikrer og udbygger sparekassens indtjeningsgrundlag. Hvor Sparekassen løbende / - 46 vurderer rentabiliteten af de forskellige typer af udlåns-, kredit- og garantifaciliteter, herunder en eventuel udbygning af sortimentet til kunderne. Sparekassen skal fremtræde som en seriøs og stabil kreditgiver, hvorfor vi ud fra etiske holdninger ikke ønsker at indgå forretninger med visse kunder. Der kan være tale om: • Kunder, der registreret i RKI • Kunder, der registreret i checkmisbrugerregistreret • Kunder, hvor vi tidligere lidt tab på • Kunder, hvis omdømme eller anseelse er af en sådan karakter, at det med rette kan skade Sparekassens seriøse omdømme • Kunder, der omtales negativt i medierne • Kunder, der må betegnes som konkursryttere • Kunder, der bevidst søger at omgå gældende lovgivning, herunder skattelovgivning og hvidvaskningsloven • Kunder, der har tilknytning til terrornetværk Bevillingsbeføjelser Den normale procedure for ændringer af bevillingsbeføjelserne til medarbejderne og direktionen sker efter indstilling fra direktionen til godkendelse af bestyrelsen. De til enhver gældende bevillingsbeføjelser fremgår af oversigten over underskriftsberettigede. Sikkerheder Sparekassens vurderingsprincipper for de enkelte typer af sikkerheder fremgår af særskilt skema, der er et bilag kaldet "sikkerhedsvurdering" til sparekassens kreditpolitik. Når der vurderes behov for ændringer eller tilføjelser af bilaget "sikkerhedsvurdering" indstilles dette til bestyrelsen. Revurdering: Sparekasses bestyrelse revurderer løbende sparekassens kreditinstruks. Hvert år ved den større kreditgennemgang kaldet "aktivt eftersyn" bliver sparekassens kreditinstruks revurderet. Samtidig vil det ske ændringer af sparekassens kreditpolitik med tilhørende bilag, når det vurderes nødvendigt. …” Forretningsgange på kreditområdet Af en forretningsgang på kreditområdet fra januar 2008 vedrørende gruppevise nedskrivninger (ekstrakten side 9130) fremgår det bl.a.: ”Gruppevise nedskrivninger / - 47 Indledning Sparekasse har valgt i 2007 at overgå til Lokale Pengeinstitutters model for gruppevise nedskrivninger (den såkaldt LOPI-model). Sparekasse vil med dette skifte af model for gruppevise nedskrivninger sikrer, at vi lever op til Finanstilsynets krav til en model for gruppevise nedskrivninger både nu og fremtiden. Lokale Pengeinstitutter har opgjort opmærksom på, at LOPI-modellen er godkendt som en minimumsmodel (rammemodel) af Finanstilsynet for 2007, samtidig vil Lokale Pengeinstitutter sikre, at LOPImodellen løbende bliver udbygget, forbedret og fornyet, således modellen løbende vil leve op til Finanstilsynets krav. Vi ser samtidig et fordel i denne model, da den kan tilpasses vores egne forhold, hvor vi er et lokalt pengeinstitut med kunder over hele landet. Vores kundesammensætning har ændret sig markant gennem de senere år, hvor vi er gået fra at være et lokalt pengeinstitut med hovedparten af vores kunder lokalt til at være et pengeinstitut med kunder i hele landet. Vores vækst (nye kunder) i de senere er primært på kunder bosiddende udenfor vores lokalområde (f.eks. er ca. 25% af de samlede kunder fra hovedstadsområdet). Med LOPI-modellen vurdere vi, at vores gruppevise nedskrivninger bedre kan afspejle risikoen ved vores nuværende og fremtidige kundesammensætning, herunder vise risikoudviklingen i de enkelte regioner/brancher. Det vurderes samtidig at være en fordel for Sparekasse, at Lokale Pengeinstitutter laver og vedligeholder rammen (LOPI-modellen), fremfor at vi selv skulle bruge ressourcer på at udvikle og vedligeholde en model for gruppevise nedskrivninger. Vi vurderer, at vi vil få frigjort administrative ressourcer til andre opgaver ved brug af LOPI-modellen, og samtidig får vi en model af en højere kvalitet til glæde for os selv, vores eksterne revision samt de eksterne regnskabsbrugere, herunder Finanstilsynet. Valg af brug af LOPI-modellen ….. Erhvervskunder Vi har valgt i første omgang at fordele vores erhvervskunder risikomæssigt på de 9 brancher, da vi vurderer, at dette vil give det mest retvisende billede på nuværende tidspunkt. Historisk set har Sparekasse haft en stor eksponering på branchen landbrug, hvor sammensætningen på brancher især de senere har ændret sig. Lokale Pengeinstitutter har oplyst, at modellen i 2008 forventes udbygget med en gruppe "erhverv i alt" samt en gruppe "erhverv ekskl. landbrug". Når disse grupper bliver tilgængelige med data (tabsprocenter), vil vi lave en / - 48 vurdering (test), om det vil give et mere retvisende billede, og gøre brug af et af disse muligheder (erhverv i alt eller landbrug og erhverv ekskl. landbrug). Opbygning og behandling af data (tabsprocenter) i LOPI-modellen Lokale Pengeinstitutters LOPI-model til vurdering af gruppevise nedskrivninger foretages en statistisk metode, der fastlægger sammenhængen mellem en afhængig variabel (tab på udlån) og et antal forklarende makroøkonomiske variabler på baggrund af historiske erfaringer. Der kommer et input i modellen med aktuelle værdier for de makroøkonomiske variabler, hvilket giver et estimat for værdiforringelse af udlånsproteføljen på et balancetidspunkt. Denne værdiforringelse bliver opgjort som en procentdel (tabsprocent) af kontraktlige betalinger på balancetidspunktet. Hvis der sker en ændring i en eller flere makroøkonomiske variabler i modellen, er det et udtryk for, at der er indtrådt en såkaldt objektiv indikation for værdiforringelse, som har betydning for størrelsen af de forventede fremtidige betalinger. Lokale Pengeinstitutter leverer således data til SDC med statistiske oplysninger om tabsprocenter for hver måned. Disse data, der går flere år tilbage, bliver fordelt på den enkelte gruppe (region) i privat samt under den enkelte branche i erhverv. SDC har givet hver kunde en etableringsdato ud fra, hvornår kunden senest er kreditbehandlet, hvilket kan f.eks. være forlængelse af lån, nyt lån, nyt kreditkort (MasterCard) eller ny garanti. Kundens etableringsdato sammen holdes med tabsprocenten for den pågældende måned i den pågældende region/branche. Hermed er der fastslået kundens tabsprocent på etableringstidspunktet, hvor vi i vores margin har taget højde for kundens risiko. Lokale Pengeinstitutter vil løbende levere nye data til SDC, således der fremkommer nye tabsprocenter for alle regioner/brancher og landsplan for hver måned. Dataene bliver leveret til SDC hvert kvartal. Den gruppevise nedskrivning opbygges af på baggrund af forskellen mellem hver kundes udlåns nye tabsprocent (ny data) for ultimo et kvartal og tabsprocenten fra etableringstidspunktet multipliceret med udlånets restgæld. Denne forskel i tabsprocenterne medregnes kun i opgørelsen af de gruppevise nedskrivninger, hvis tallet er positivt (ny tabsprocent er højere end tabsprocenten fra etableringsdatoen). Alle beløb, der fremkommer ved ovenstående beregning, opsummeres for hver region/branche smat et samlet tal for de gruppevise nedskrivninger. Denne model beskriver udviklingen i risikoen på vores udlån. Kontrolfunktion / - 49 Da der må naturligvis ikke må være en gruppevis nedskrivning på kunder, der er individuel vurderet og nedskrevet, vil vi i en opstartsfase (foreløbigt defineret som 2007 og 2008) manuelt kontrollere, at der ikke er forekommer gruppevise nedskrivninger på kunderne med individuelle nedskrivninger. Derfor vil vi hvert kvartal lave et udtræk med listerne. Disse listerne, der er opdelt på regioner/brancher, vil vise kundernes cpr.nr., udlånets kontonummer, ny tabsprocent, tabsprocent på etableringstidspunktet samt et eventuelt beløb til gruppevise nedskrivninger. Denne kontrol bliver udført inden den kvartalsvise indberetning til Finanstilsynet på nedskrivninger. Kontrolfunktionen udføres i et samarbejde mellem IT-Chef (laver listeudtræk), erhvervskundechef (manuel kontrol af listen.) samt regnskabschef (indberetninger). Tilsvarende vil fremtidige test af LOPI-modellen ved fremtidige ændringer eller udbygninger, herunder den fremtidige mulighed med gruppen "erhverv ekskl. landbrug", ligeledes ske som et samarbejde mellem IT-chef, regnskabschef og erhvervskundechef. Hvis der ønskes en ændring i valg af principper, vil dette dog altid kræve en accept fra sparekassens direktør. …” Af en forretningsgang på kreditområdet fra januar 2008 vedrørende nedskrivningsprincipper (ekstrakten side 9126) hedder det bl.a.: ” NEDSKRIVNINGSPRINCIPPER Udlån skal ved første indregning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger og fradrag af de modtagne gebyrer m.v., hvis disse er signifikante, jf. afsnit transaktionsomkostninger og modtagne gebyrer, og som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af udlånet. Efter de nye regler skal der ikke længere foretages nedskrivninger (hensættelser) af udlån på baggrund af en sandsynliggjort risiko for fremtidigt tab. I stedet vil der efter de nye regler kun skulle foretages nedskrivning af udlån, hvor en eller flere begivenheder er indtruffet, som har medført en værdiforringelse. Mere konkret skal der vurderes, om der er indtrådt såkaldt objektiv indikation for værdiforringelse. Dette foretages ved individuel vurdering og/eller ved gruppevis vurdering. Samspillet mellem den individuelle og den gruppevise vurdering af engagementer er illustreret på bilag
181. Nedskrivninger på individuelt niveau eller signifikante engagementer Som udgangspunkt skal nedskrivningsbehovet vurderes individuelt på visse engagementer. Ved den individuelle vurdering af nedskrivningsbehovet på engagementer skal der være indtruffet en begivenhed, objektiv indikation for værdiforringeler, der kan begrunde behovet for nedskrivningen af et / - 50 engagement. Derudover skal den pågældende begivenhed have en indvirkning på størrelsen af de forventede fremtidige betalinger på engagementet, og den skal kunne måles pålideligt. Med andre ord reduktionen i kreditværdigheden skal være af så betydeligt omfang, at det er sandsynligt at låntager ikke vil kunne opfylde sin betalingspligt. Følgende begivenheder skal indgå i vurderingen. Individuel vurdering skal som minimum foretages ·ud af følgende kriterier:
182. For alle engagementer, der er af betydelig størrelse (= signifikante ) for sparekassen: Engagementer af betydelig størrelse er i Sparekasse fastsat ud fra sparekassens indtjening og egenkapital: For 2008 er denne størrelse fastsat til alle engagementer over kr. 1.000.
183. Denne beløbsgrænse revurderes en gang årligt. 2 Engagementer, hvor der er konstateret betydelige økonomiske problemer: Engagementer, der er sendt til inkasso, indgivet begæring om betalingsstandsning eller konkurs, indledt forhandlinger om akkord, gældssanering eller lignende.
184. Objektiv indikation for værdiforringelse på individuelt niveau: Ved individuel vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse at være indtruffet i tilfælde af en eller flere af følgende begivenheder: 2.
185. Låntager er i betydelig økonomisk vanskeligheder Erhverv: ➢ virksomheder med 2-3 års negativ indtjening eller konsolidering og forværring i betalingsevnen kombineret med svag eller negativ egenkapital. ➢ hyppige ændringer i regnskabsprincipper, i ledelsen eller revisor. ➢ bevilget henstand eller rentenedsættelse på grund af dårlig økonomi ➢ konkurs, betalingsstandsning og inkasso ➢ andre krav eller forpligtelser (f.eks. erstatningskrav, restskatter eller kautionsforpligtelser) …. 2.2 Låntager har misligholdt sine forpligtelser på engagementet Erhverv: ➢ udeblivelse af ydelser på et lån / - 51 ➢ manglende indbetalinger fra omsætningen ➢ overtræk udover 3 måneder som følge af debitors forværrede økonomiske situation …. 2.
186. Lempelige vilkår ydet på grund af debitors økonomiske vanskeligheder. Erhverv: ➢ virksomheder med 2-3 års negativ indtjening eller konsolidering og forværring i betalingsevnen kombineret med svag eller negativ egenkapital ➢ konkurs, betalingsstandsning, eller in.1casso ➢ andre krav eller forpligtelser (f.eks. erstatningskrav, restskatter eller kautionsforpligtelser) …. 2.
187. Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive underlagt anden økonomisk rekonstruktion Erhverv: ➢ virksomheder med 2-3 års negativ indtjening eller konsolidering og forværring i betalingsevnen kombineret med svag eller negativ egenkapital ➢ hyppige ændringer i regnskabsprincipper, i ledelsen eller revisor. ➢ udeblivelse af ydelser på et lån ➢ overtræk udover 3 måneder som følge af debitors forværrede økonomiske situation ➢ bevilget henstand eller rentenedsættelse af økonomiske årsager ➢ andre krav eller forpligtelser (f.eks. erstatningskrav, restskatter eller kautionsforpligtelser) …. Hvis der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse jf. ovenfor skitserede indikatorer og den eller de pågældende begivenheder har en virkning på størrelsen af de forventede fremtidige betalinger på engagementet, der kan måles pålideligt, skal engagementet nedskrives med forskellen den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige tilbagebetalinger fra engagementet som efter det bedst mulige skøn må forventes fra låntager samt fra realisation af eventuelle sikkerheder og dividender. / - 52 Ved beregning af nutidsværdien i nedskrivningsskemaet bruges den vægtede rente på engagementet som diskonteringsfaktor for de forventede fremtidige betalinger (renter, afdrag og realisering af sikkerheder). Såfremt et individuelt vurderet engagement ikke nedskrives, skal det placeres i en gruppe, der underlægges gruppevis vurdering samt en eventuel gruppevis nedskrivning på udlånet, jvf. forretningsgang om gruppevise nedskrivninger. Engagementer, der er konstateret individuelt værdiforringet, må ikke indgå i en gruppe. Identificeres et sådant engagement i en gruppe, skal udlånet fjernes fra gruppen og nedskrives individuelt. Individuel vurdering skal gå forud for den gruppevise vurdering. Selvom det er besluttet, at det kun er alle engagementer over kr. 1.000.000, der vurderes som signifikante, og som bliver individuel vurderet, så bliver alle engagementer individuelt vurderet og der bliver eventuelt lavet en nedskrivningstest (nedskrivningsskema), hvor der er særlige faresignaler, som f.eks.: • kunden kommer under betalingsstandsning • kunden kommer under konkursbehandling • kunden har søgt gældssanering • kunden søger akkordordning • kunden er i restance med minimum 3 måneders ydelser
188. Nedskrivninger på gruppevis niveau Der henvises til særskilt skriv om gruppevise nedskrivninger (LOPI-modellen), der er seneste ajourført januar
190. Tilbageførelser af individuelle nedskrivninger Der er mulighed for, at der også kan foretages en hel eller delvis tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger. Dette såfremt der efterfølgende måtte indtræffe begivenheder, som øger låntagers muligheder for at tilbagebetale engagementet, og dermed reducerer virkningen af de faktorer, der tidligere har forårsaget nedskrivningen. En delvis tilbageførsel af individuel nedskrivning vil ligeledes kunne forekomme, hvis f.eks.: • Værdien af sikkerhederne er forøget • Der stilles yderligere sikkerheder • Betalingsstrømme fra låntager/låntagers aktiver forventes forøget. • Der forventes yderligere dividende. …” / - 53 Der er tillige fremlagt en forretningsgang på kreditområdet af marts 2008 (ekstrakten side 9125) vedrørende fremgangsmåden ved indbetalinger på afskrevne fordringer. Af en forretningsgang på kreditområdet af maj 2008 (ekstrakten side 9123) vedrørende sagsgang på kreditområdet hedder det: ” Angående sagsgang på kreditområdet: Den enkelte rådgiver er ansvarlig for: Bevillingen til den enkelte kunde er på plads, jvf. kreditpolitikken samt • bevillingsbeføjelser. Hvis en bevilling overstiger en rådgivers beføjelser, skal låneindstillingen bevilges af gruppeleder/direktøren/bestyrelsen. • Udfærdigelse af korrekte låne- og sikkerhedsdokumenter eventuelt som arbejdsopgave til produktionsafdelingen / back-up. • Låne- og sikkerhedsdokumenter er underskrevet af kunderne samt eventuelt
191. mand. Vitterligsvidne på lånedokumenter skal enten være af en fra Sparekassen eller af 2 personer, der ikke er nært beslægtet med kunderne. • Låneindstillingen med låne- og sikkerhedsdokumenter gives videre i erhverv til erhvervschef, i landbrug til landbrugschefen samt i øvrige afdelinger til souschefen til kontrol. Den enkelte gruppeleders (souschefen, erhvervschefen og landbrugschefen) ansvar: Hver af disse gruppeledere modtager hver måned bevillingslister, hvoraf • det fremgår, hvad den enkelte rådgivers kunder har fået etableret af lån, kreditter, garantier og bevilget overtræk. Listerne afleveres senest den
192. i hver måned til direktøren. Denne liste skal den enkelte gruppeleder bruge til at kontrollere, at rådgiverne får afleveret alle sine lånesager (låneindstillinger med låne- og sikkerhedsdokumenter) til kontrol. • Alle bevillinger kommer til kontrol - undtagelsen er dog bevilget overtræk. • Gruppelederen kontrollerer; at der er overensstemmelse mellem bevillingen (låneindstillingen) og låne- og sikkerhedsdokumenterne samt afstemmer bevillingen med bevillingslisterne. • Gruppelederen kontrollerer underskrifter på dokumenter, om sikkerhedsdokumenterne er tinglyst og om der er retsanmærkninger på tinglyste dokumenter. Hvilke typer af afvigelser skal gruppelederen reagerer på: / - 54 • Hvis der er uoverensstemmelse mellem låneindstilling, lånedokumenter og bevillingslisterne. Mindre afvigelser kan dog accepteres. • Hvis der mangler låne- eller sikkerhedsdokumenter • Hvis der mangler underskrifter på låne- eller sikkerhedsdokumenter • Hvis der er retsanmærkninger på tinglyste sikkerhedsdokumenter, hvis anmærkningen ikke vurderes at være tålelig. • Hvis der mangler begrundelse og bevilling af renteafvigelse fra standardsatser. Den kontrollerede låneindstilling med låne- og sikkerhedsdokumenter sættes efterfølgende på plads i den enkelte kundes mappe. Sanktioner fra afdelingslederen uafhængigt af fejlen: Påpege manglerne (mild) • • Indskærpe forretningsgangen (mellem) • Ændring af bevillingsføjelser (hård) Hvis det anses nødvendigt med yderligere (hårde) sanktioner overfor den enkelte rådgiver, vil dette ske i en dialog mellem direktøren og afdelingslederen. Hvis vurderes alvorlig vil tillidsmanden blive inddraget. …” Nye forretningsgange i november 2008 Der er i sagen desuden fremlagt 3 udaterede forretningsgange, som ikke ses at være behandlet af bestyrelsen. En forretningsgang for værdiansættelse af sikkerheder, en forretningsgang for kreditstyring og en forretningsgang for bevilling af kreditter. Forretningsgangene er under hovedforhandlingen alle oplyst til at være fra
193. november
194. Af forretningsgang for værdiansættelse af sikkerheder (ekstrakten side 10693) fremgår det bl.a.: ”…
195. Generelt I henhold til kreditpolitikken skal sparekassens engagementer sikkerhedsmæssigt være maksimalt afdækket. De sikkerheder, der kan tages, skal som hovedregel tages – uanset at de senere måske værdiansættes til 0 kr. / - 55 Alle sikkerheder vurderes individuelt og forsigtigt ud fra realisationsprincippet dvs. efter hvilken værdi sikkerheden forventes at have i en realisationssituation. Ved alle ændringer i kunders kreditengagement skal sikkerhederne revurderes. Såfremt der er sket en udvikling der gør, at værdien af den enkelte sikkerhed ikke svarer til den opgjorte værdi i Kernesystemet, er det rådgivers ansvar at ændre vurderingen. Forretningsgangen indeholder en beskrivelse af de oftest forekommende sikkerhedseffekter. Alle øvrige effekter skal vurderes individuelt og meget forsigtigt. Afvigelser fra forretningsgangen kræver en skriftlig beskrivelse og dokumentation i hvert enkelt tilfælde.
196. Privat …
197. Erhverv Når den enkelte kunde stiller sikkerheder over for Sparekasse, skal sikkerhederne vurderes og værdiansættelse ud fra en af følgende måder: 3.1 Parcelhuse, sommerhuse, nedlagte landbrug og grunde 90 % af Købesummen eller Totalkredits vurdering eller Sparekassens vurdering eller Offentlig ejendomsvurdering 3.2 Landbrug 95 % Realisationsprincippet som sammensættes af: a. antal ha jord x markedspris pr. ha for området b. vurdering af bygninger c. 75 % af bogført værdi af besætningen d. 50 % af bogført værdi på maskiner og inventar e. mælkekvote ved antal kg x (80 % af seneste børspris) eller sekundært 100% af seneste offentlige ejendomsvurdering + 75 % bogført værdi af besætningen + 50 % af bogført af maskiner og inventar 3.3 Bolig- og erhvervsudlejningsejendomme 90 % af Nettoleje x forrentningsfaktor Vi laver mindst en gang årligt en vurdering af, hvad multiplikatoren (faktoren) for bolig- og erhvervsejendomme skal være. / - 56 Faktoren vil altid være en hovedregel, hvilket betyder, at der kan være forhold omkring ejendommen, som forbedrer eller forringer faktoren. Forrentningsfaktor er betinget af ejendommens type (bolig eller erhverv) og ejendommens geografiske placering ud fra følgende liste: 3.3.1 Boligejendomme: Faktor 17: Ejendomme placeret i Århus og København samt i større provinsbyer Faktor 16: Ejendomme placeret i mellemstore provinsbyer Faktor 15: Ejendomme placeret i øvrige provinsbyer. 3.3.2 Erhvervsejendomme: Faktor 16: Ejendomme placeret i Århus og København samt i større provinsbyer Faktor 15: Ejendomme placeret i mellemstore provinsbyer Faktor 14: Ejendomme placeret i øvrige provinsbyer. …” 3.3.3 Beskrivelse af de forskellige størrelser af byer: a. Større provinsbyer har minimum ca. 75.000 indbyggere (f.eks. Aalborg) b. Mellemstore provinsbyer har minimum ca. 25.000 indbyggere (f.eks. Hjørring) c. Øvrige provinsbyer har maksimum ca. 25.000 indbygg