Advokats salær og udlægsgodtgørelse Dom afsagt den
- marts
- Sag 151/2006 Advokat Part 1 mod Flygtningenævnet Advokat Part 1 var beskikket som advokat i nogle sager for flygtninge, som blev behandlet af Flygtningenævnet. Nævnet havde i flere af sagerne ikke fundet grundlag for at fravige nævnets vejledende hovedregel, hvorefter nævnet honorerer cirka 6 timers forberedelse af en asylsag inden den mundtlige behandling på nævnsmødet. Flygtningenævnet havde endvidere ikke givet advokat Part 1 udgiftsgodtgørelse for rejse til Kosovo og lægeerklæringer, og Part 1 anlagde herefter sag om at få tilkendt 41.300 kr. i yderligere salær samt udgiftsgodtgørelse. Højesteret frifandt Flygtningenævnet i sagen og lagde til grund, at de omtvistede salærafgørelser var truffet af nævnet efter en konkret vurdering af de enkelte sagers karakter, og fandt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at de tillagte salærer var for små. Endvidere fandt Højesteret, at udgifterne til lægeundersøgelser, som var rekvireret af advokat Part 1 på egen hånd, og udgiften til advokat Part 1s rejse til Kosovo, ikke kunne anses som afholdt med føje i forbindelse med hvervet som beskikket advokat. Landsretten var nået til samme resultat.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.