← Danmark

ECLI:DK:SVE:2022:FS0000000020 Sag om, hvorvidt et aktiv, hvori udlæg er foretaget efter rpl § 507, må anses for at tilhøre skyldner eller skyldners hu

Den 8. juli 2008 kl. 12:00 blev fogedretten sat i havnebygningen af Dommer. Der blev foretaget FS 6-2799/2008 SKAT Skattecenter Svendborg Bryghusvej 30 5700 Svendborg mod Klager Adresse, By 1 By 2 Ingen var mødt. Der afsagdes sålydende kendelse: Efter rpl § 507 foretages udlæg i skyldnerens formue. I tilfælde, hvor der findes en formel registrering af ejerforhold, er denne som udgangspunkt afgørende for, om et aktiv anses for at tilhøre skyldneren eller en trediemand, herunder navnlig et husstandsmedlem. I nogle tilfælde svarer de formelle registreringsforhold imidlertid ikke til den formueretlige realitet. Det mest kendte eksempel er nok, at ægtefælle, der er uden egen økonomisk formåen til at have en fast ejendom, køber en ejendom med midler, der stilles til rådighed af den anden ægtefælle. Formel overensstemmelse kan i disse tilfælde altid skabes ved at konstruere nogle interne overdragelser, men overvejende praksis synes at være, at man i sådanne tilfælde tilsidesætter den formelle registe-ring og i stedet henholder sig til den formueretlige realitet. I den foreliggende sag er det uberstridt, at sikringskontoen efter udlændingelovens § 9 er etableret med midler fra hustruen. Kontoen må derfort reelt anses for at tilhøre hende. Konsekvenserne deraf i relation til udlændingelovens § 9 skal ikke afgøres under denne sag. Som følge af det anførte bestemmes: Det foretagne udlæg ophæves. Sagen sluttet. Fogedretten hævet. Dommer /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.