RETTEN I LYNGBY RETSBOG Den 29. januar 2021 kl. 09.15 holdt Retten i Lyngby offentligt retsmøde i retsbygningen. Dommer behandlede sagen. Sag BS-3159/2021-LYN Sagsøger (advokat Henrik Lava Sand Rasmus

§ 413, nr. 1. At Sagsøgte Ap

S således har ret til at disponere i overensstemmelse med den meddelte byggetilladelse, der har karakter af en begunstigende forvaltningsret, som per definition giver en ret til at bygge under iagttagelse af de meddelte vilkår, og i den forbindelse / 4 At II. At byggetilladelsen af 9. juli 2020 er endelig, da den hverken er indbragt for (

1. i)Byggeklageenheden efter byggelovens § 23, (
2. ii)Planklagenævnet efter planlovens § 58 eller (iii) domstolene efter enten byggelovens § 25 eller planlovens § 62. Helsingør Kommune i øvrigt har været berettiget til at disponere som sket. Helsingør Kommune har med hjemmel i planloven ret til at regulere arealanvendelse af ejendomme i kommunen via bl.a. lokalplaner, der som bekendt er en erstatningsfri regulering. Der opstår ofte den situation, at ældre bebyggelsesregulerende servitutter er i strid med senere vedtagne lokalplaner, idet der kan opstå såvel formålsuenighed, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 21, og eller indholdsuenighed, jf. planlovens § 18. I de situationer vil den private tilstandsservitut alt andet lige bortfalde, hvis den strider mod en senere lokalplan på en sådan måde, at det er umuligt at opfylde både plan og servitut samtidig. Endelig kan der henvises til, at Helsingør Kommune efter planlovens § 43 og den til bestemmelsen hørende praksis har hjemmel til at undlade at påtale private servitutter under iagttagelse af reglerne om saglighed, herunder planretligt saglighed m.v., hvilket ses iagttaget i nærværende sag. Ovennævnte anbringende er medtaget for fuldstændighedens skyld, idet en prøvelse af kommunens dispositioner i den aktuelle sag ikke er genstand for næreværende [sag om foreløbigt forbud] III. At At Sagsøger ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at hans mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis ikke der meddeles forbud, jf.

§ 413, nr.

1. Sagsøger således ikke vil blive udsat for retstab, hvis sagen skal afvente domstolenes behandling i en almindelig retssag. Sagsøger har end ikke forsøgt at godtgøre, at han vil lide et retstab, hvis sagen nægtes fremme. Såfremt Sagsøger skulle få medhold i en almindelig retssag, vil han tværtimod kunne kræve, at de til enhver tid værende forhold på ejendommen berigtiges i overensstemmelse med hans ret. Der er / 5 derfor ikke grundlag for at anvende fogedforbudsreglerne på en sag som denne. At Sagsøger har udvist forbudsretlige passivitet ved først den
2. januar 2021 at tage retslige skridt til håndhævelse af sine påståede rettigheder. Byggetilladelsen blev meddelt den
3. juli 2020, og Sagsøger har således i mere end 6 måneder været klar over, at Sagsøgte ApS agtede at opføre et byggeri på ejendommen i overensstemmelse med byggetilladelsen fra Helsingør Kommune. På trods af dette har Sagsøger forholdt sig passiv frem til den
4. januar
5. At Sagsøger ved ikke at påklage byggetilladelsen af
6. juli 2020 eller indbringe denne for domstolene har givet Sagsøgte ApS anledning til at indrette sig i overensstemmelse med byggetilladelsen og påbegynde byggeriet. At Meddelelse af forbuddet vil påføre Sagsøgte ApS en skade, der står åbenbart i misforhold til Sagsøgers interesse i meddelelse af forbuddet, jf.

§ 414, stk.

1. IV. At [Retten] ikke har andre muligheder end at nægte fremme af det rekvirerede [foreløbige forbud] mod byggeri på Adresse. Sagsøger må henvises til at søge sine standpunkter prøvet ved sagsanlæg ved de ordinære domstole o.a. ” Sagsøgte har endvidere anført, at der skal stilles en sikkerhed på 500.000 kr., hvis forbud nedlægges. Retten afsagde KENDELSE Beskyttet ret Efter den af Person 1 afgivne forklaring kan det lægges til grund, at det sagsøgte selskab, Sagsøgte ApS, før erhvervelsen af ejendommen Matrikel nr., beliggende Adresse, By, var bekendt med den privatretlige tilstandsservitut, der var tinglyst på ejendommen den
2. december
3. Endvidere kan det lægges til grund, at selskabet var bekendt med, at den ifølge servitutten påtaleberettigede ejer af den / 6 herskende ejendom end ikke mod betaling var indstillet på at frafalde sin ret efter servitutten. Servitutten er efter sit indhold ikke uforenelig med lokalplan 4.2, og der er ikke oplyst om forhold i øvrigt, der er egnet til at skabe tvivl om servituttens gyldighed. Ved Helsingør Kommunes behandling af Sagsøgte ApS' byggeandragende, har kommunen lagt til grund, at det projekterede byggeri strider mod servituttens bestemmelser. Dette er i øvrigt ikke bestridt af Sagsøgte ApS. Kommunen traf ved meddelelsen af byggetilladelse den
4. juli 2020 afgørelse om ikke at anvende kommunens adgang i medfør af planlovens § 43 til at påberåbe servitutten. En sådan afgørelse kan ikke påklages til Planklagenævnet, jf. Planklagenævnets afgørelse af
5. august 2018 gengivet i MAD 2018.
6. Kommunens manglende anvendelse af sin ret efter planlovens § 43 ville heller ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Da der ikke er oplyst om forhold, som kunne begrunde, at den af Helsingør Kommune meddelte byggetilladelse er ugyldig, har der ikke været anledning for Sagsøger til at indbringe kommunens afgørelse for domstolene. En meddelt byggetilladelse fritager ikke en grundejer fra at indhente andre nødvendige tilladelser, jf. Hø-jesterets dom af
7. november 2006 gengivet i U 2007.456, og kommunens manglende anvendelse af planlovens § 43 begrænser ikke Sagsøger som påtaleberettiget fra selv at forfølge sin ret i henhold til servitutten, jf. herved Vestre Landsrets dom af
8. marts 2016 gengivet i MAD 2016.
9. Da Sagsøger både forud for selskabets grundkøb og i forbindelse med sel-skabets byggesag oplyste om sin modstand mod byggeriet, har selskabet ikke kunnet være i tvivl om Sagsøgers indstilling til byggeriet. Den omstændighed, at Sagsøger ikke rettede henvendelse til selskabet efter kommunens meddelelse af byggetilladelse, har derfor ikke betydning for Sagsøgers adgang til at påberåbe servitutten over for ejeren af den servitutbelagte ejendom. Forbudsrekvisition er indgivet til retten i umiddelbar tilknytning til iværksættelsen af de arbejder, der viste, at Sagsøgte ApS ville udnytte den meddelte byggetilladelse. Der er herefter ikke grundlag for at anse Sagsøgers servituthjemlede ret i forhold til Sagsøgte ApS som bortfaldet ved pas-sivitet. Retten finder på den baggrund, at Sagsøger har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet, jf.

§ 413, nr. 1. Nødvendiggørende adfærd Sagsøgte Ap

S har ubestridt iværksat de arbejder, der har til formål at opføre den bygning, som strider mod Sagsøgers ret. Projektet har i henhold til den forklaring der er afgivet af Person 1, en kort tidshorisont, hvorfor / 7 et hus i det væsentlige må forventes færdigopført inden for seks måneder. Sagsøgte ApS har efter erhvervelsen af ejendommen konsekvent søgt at fremme sit bygge-projekt, uanset selskabets positive viden om projektets servitutstridighed. På den baggrund finder retten, at Sagsøgte ApS har udvist en adfærd, der nødvendiggør forbud, jf.

§ 413, nr. 2. Øjemedsforspildelse Hvis et forbud ikke nedlægges, kan Sagsøger sagsøge Sagsøgte Ap

S med påstand om fysisk lovliggørelse. Ved en sådan sag, vil Sagsøger kunne mødes med anbringender om værdispildsbetragtninger. Hvis Sagsøger skal afvente udfaldet af en retssag, vil han endvidere skulle leve med gener fra såvel opførelse af byggeriet i det nære nabolag som generne ved den efterfølgende nedrivning. Retten finder, at beskyttelse mod sådanne gener er en afledt del af den ret, som følger af servitutten. Hvis huset bliver opført vil der kunne gå adskillige år, før en sag om fysisk lovliggørelse er tilendebragt ved endelig dom og fuldbyrdet, hvorfor Sagsøger i så fald vil skulle leve med det retsstridige forhold i nabolaget så længe. Retten finder på den baggrund, at Sagsøgers mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis han henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse, jf.

§ 413, nr.

3. Sikkerhedsstillelse Ved vurderingen af, hvorvidt et forbud skal betinges af sikkerhedsstillelse, jf.

415, stk. 1 og 2, har retten lagt vægt på, at Sagsøgers ret i sagen er klar, og at Sagsøgte ApS allerede før deres køb af grunden var i ond tro om Sagsøgers ret og om Sagsøgers indstilling. Retten finder herefter, at der ikke er grundlag for at betinge forbuddet af en sikkerhedsstillelse. Konklusion og sagsomkostninger Retten tager derfor begæringen om foreløbigt forbud til følge i overensstemmelse med begæringen. Ved fastlæggelsen af sagsomkostninger har retten lagt vægt på sagens økonomiske værdi, der på grundlag af påstanden om sikkerhedsstillelse skønsmæssigt kan fastlægges til 500.000 kr. Retten har endvidere lagt vægt på forbudssagens karakter og forløb, herunder, at sagen er hovedforhandlet på 2 timer. Sagsomkostninger fastsættes til 30.000 kr. til dækning af Sagsøgers advokatomkostninger inklusive moms samt retsafgift på 300 kr. / 8 THI BESTEMMES: Der nedlægges foreløbigt forbud mod Sagsøgte ApS' opførelse af byggeri på ejendommen Matrikel nr., beliggende Adresse, By i henhold til byggetilladelse af 9. juli 2020. Sagsøgte ApS, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Sagsøger med 30.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Retten vejledte om, at Sagsøger skal anlægge sagen 2 uger efter, at afgørelsen er endelig. Retten vejledte om kæreadgang og oplyste, at kære ikke har opsættende virkning. Sagen blev sluttet. / / div> /