ECLI:DK:OLR:2022:BS0000002141 Landsretten stadfæster byrettens afgørelse om afvisning af betalingspåkrav, da det ikke kunne lægges til grund, at der v

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den

1. april 2016 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Kaspar Linkis, Frosell og Thomas Tordal-Mortensen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges
2. afd. kære nr. B-842-16: ParkZone A/S mod Debitor Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af
3. marts 2016, hvorved ParkZone A/S har kæret Holbæk Rets fogedrets afgørelse af
4. marts 2016 (FS 40-1087/2016) om afvisning af betalingspåkrav. Endvidere fremlagdes fogedrettens fremsendelsesbrev af
5. april 2016, udskrift af fogedbogen indeholdende den kærede afgørelse samt det afviste betalingspåkrav. ParkZone A/S har i kæreskriftet gjort gældende, at det følger af Højesterets dom af
6. marts 2010, at der skal fremsendes betalingskrav til føreren af en bil, idet den kontrolafgift, der placeres i bilens forrude, meget let kan bortkomme og derfor ikke kan anses for at være kommet frem. Der kan derfor ikke kræves betaling af kontrolafgiften allerede fra det tidspunkt, hvor den bliver pålagt føreren. Da et betalingspåkrav skal indeholde en betalingsfrist, er betalingsfristen i påkravet det tidligste tidspunkt, ParkZone A/S kunne have krævet -2- betaling. Det følger herefter af forældelseslovens § 2, stk. 2, at forældelsesfristen skal regnes fra betalingsfristen i påkravet. ParkZone A/S har i kæreskriftet ikke gentaget anbringendet for fogedretten om, at forholdet er reguleret af bekendtgørelse nr. 202 af
7. februar 2014 om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder. Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæremålet. Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes følgende kendelse: Når en bilist parkerer på privat område, indgår bilisten en stiltiende aftale med grundejeren om parkering, hvor bilisten som udgangspunkt accepterer rimelige parkeringsrestriktioner og vilkår, der fremgår af skiltningen på det pågældende sted. Det fremgår af sagsfremstillingen i betalingspåkravet, at kontrolafgiften skyldes en uretmæssig parkering den
8. januar
9. Der er ikke oplyst nærmere om de vilkår, som fremgår af skiltningen på det pågældende sted, herunder om der indrømmes bilisten en frist for betaling af kontrolafgiften. På den baggrund kan det ikke lægges til grund, at der ved aftalen var indrømmet bilisten en frist for rettidig betaling. Den frist, som er indeholdt i ParkZone A/S’ betalingspåkrav af
10. januar 2013 til Debitor , må derfor anses for indrømmet ensidigt af ParkZone A/S. Forældelseslovens § 2, stk. 2, finder ikke anvendelse på ensidigt indrømmede betalingsfrister, og forældelsesfristen skal derfor regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor ParkZone A/S kunne kræve kontrolafgiften betalt, jf. forældelseslovens § 2, stk.
11. Dette må efter det oplyste være den
12. januar 2013, hvor parkeringen fandt sted, og den stiltiende aftale dermed blev indgået. -3- Landsretten stadfæster derfor fogedrettens afgørelse. Thi bestemmes: Fogedrettens afgørelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Retten hævet. (Sign.)