Vestre Landsrets
- afdeling holdt den
- september 2018 kl. 9.30 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Lars Christensen, Lisbeth Parbo og Lisbeth Kjærgaard. V.L. B–0328–18 Ejer 1 og Ejer 2 kærer kendelse om salær for deltagelse i et vejledningsmøde under tvangsauktion Ved kendelse af
- december 2017 har Fogedretten i Esbjerg tilkendt salær til rekvirentens advokat i overensstemmelse med salær og honorartaksterne ved tvangsauktion for advokater og sagkyndige. Ejer 1 og Ejer 2 har med Procesbevillingsnævnets tilladelse kæret kendelsen med påstand om, at mødesalæret nedsættes til 500 kr. + moms, fordi rekvirenten deltog telefonisk i vejledningsmødet. Landsretten afsagde K e n d e l s e: I landsretspræsidenternes vejledende takster pr.
- oktober 2014 for salærer i fogedsager blev det som noget nyt bestemt under pkt. 2 om ”Mødesalær i udlægssager”, at hvis rekvirenten deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, tilkendes salær med 50 % af taksterne. Baggrunden for denne reduktion af mødesalæret er, at det anvendte tidsforbrug ved fremmøde pr. telekommunikation normalt vil være mindre end ved personligt fremmøde i fogedretten. Noget tilsvarende må antages at gøre sig gældende for vejledningsmøder, hvor rekvirenten giver møde telefonisk. -2- Herefter, og da der ikke er oplyst særlige forhold, der kan begrunde en forhøjelse af mødesalæret, tager landsretten Ejer 1 og Ejer 2's påstand til følge. T h i b e s t e m m e s: Mødesalæret for rekvirentens advokats deltagelse i vejledningsmødet nedsættes til 500 kr. + moms. Kæremålets omkostninger ophæves. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. Lars Christensen
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.