← Danmark

ECLI:DK:HJR:2021:BS0000000060 Landsrettens kendelse om sag nægtes fremme er stadfæstet

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den

  1. november 2021 Sag 11/2021 Basisbank A/S (advokat Ulrik Bayer) mod Indkærede A, tidligere Kærende 1 og Indkærede B, tidligere Kærende 2 I tidligere instanser er afsagt kendelse af fogedretten i Glostrup den
  2. juni 2020 (FS 321368/2020 og FS 32-892/2020) og af Østre Landsrets
  3. afdeling den
  4. september 2020 (B445-20 og B-529-20). I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jan Schans Christensen, Jens Kruse Mikkelsen og Anne Louise Bormann. Påstande Kærende, Basisbank A/S, har nedlagt påstand om stadfæstelse af fogedrettens kendelse. Indkærede A, tidligere Kærende 1 og Indkærede B, tidligere Kærende 2, har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet. Sagsfremstilling Ved låneaftale af
  5. oktober 2019 blev der optaget et lån hos Basisbank A/S på 62.000 kr. Lånedokumentet blev underskrevet ved brug af Indkærede A, tidligere Kærende 1 og Indkærede B's, tidligere Kærende 2 / - 2 NemID-oplysninger (brugernavn, kode og nøglekort). Lånet blev samme dag udbetalt til Indkærede A's, tidligere Kærende 1 bankkonto. Basisbank søgte efterfølgende det digitale lånedokument tvangsfuldbyrdet hos Indkærede A, tidligere Kærende 1 og Indkærede B, tidligere Kærende 2 ved fogedretten i Glostrup. I forbindelse med fogedrettens behandling af sagen har Indkærede A, tidligere Kærende 1 og Indkærede B, tidligere Kærende 2 den
  6. juni 2020 afgivet forklaring. Af Indkærede B's, tidligere Kærende 2 forklaring fremgår bl.a.: ” … at hun den
  7. oktober 2019 blev ringet op af en mand, som udgav sig for at være politimand. Manden fortalte hende, at hendes Instagram-konto var blevet hacket, og hun derfor skal fremsende hendes bruger-id, pinkode og NemID nøglekort til ham pr. sms. Han bad ligeledes om hendes kærestes telefonnummer. Hun sendte efterfølgende alle oplysningerne til manden pr. sms, og ringede til sin kæreste, Indkærede A, tidligere Kærende 1, og fortalte ham om opkaldet. Hun undrede sig over opkaldet, da man ikke benytter NemID til at verificere sikkerheden på en Instagram-konto.” Af Indkærede A's, tidligere Kærende 1 forklaring fremgår bl.a.: ” … at han den
  8. oktober 2019 blev ringet op af en tredjemand, som udgav sig for at være politimand. Han forventede opkaldet fra politiet, idet hans kæreste, Indkærede B, tidligere Kærende 2, havde modtaget et opkald fra vedkommende tidligere på dagen. Manden forklarede, at han efterforskede et hackingangreb på hans konto. Manden anmodede på denne baggrund om, at han fremsendte bruger-id, pinkode og nøglekort til NemID pr. sms, hvilket han efterfølgende gjorde. Manden ringede tilbage et par timer senere, og spurgte om han var dansk statsborger, og i bekræftende fald, skulle han sende et billede af hans pas pr. sms. Manden oplyste afslutningsvist, at hans efterforskning var tavs-hedsbelagt, og at Indkærede A, tidligere Kærende 1 derfor havde tavshedspligt i en uge. Indkærede A, tidligere Kærende 1 sendte samme dag et billede af hans pas pr. sms til manden. Han talte seks dage senere med en ven, som opfordrede ham til at anmelde begivenheden. Han politianmeldte der-for forholdet den
  9. oktober
  10. Indkærede A, tidligere Kærende 1 opdagede efterfølgende, at gerningsmanden havde hævet hele hans før-tidspension, og at han havde optaget en række kviklån. Han blev opmærksom på lånet til Basisbank A/S, da han så lånekontrakten i sin e-Boks den
  11. november
  12. Han spærrede sit NemID nøglekort den
  13. november 2019, da han ikke var bekendt med, at der kunne optages lån med hans NemID. Han har ikke tjekket sin konto i perioden
  14. oktober 2019 til den
  15. november 2019, da han sjældent tjekker sin konto.” Indkærede B, tidligere Kærende 2 spærrede også sit NemID nøglekort den
  16. november 2019, da Indkærede A, tidligere Kærende 1 opdagede lånekontrakten i sin e-Boks. / - 3 Fogedretten i Glostrup afsagde kendelse den
  17. juni
  18. I kendelsen anføres bl.a.: ”På baggrund af Indkærede A, tidligere Kærende 1 s forklaring, og efter en samlet vurdering af hændelses-forløbet, finder fogedretten, at Indkærede A, tidligere Kærende 1 har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han i forhold til Basisbank A/S hæfter for låneoptagelsen. Fogedretten har lagt vægt på, at Indkærede A, tidligere Kærende 1 frivilligt fremsendte billede af pas, bruger-id, pinkode og nøgle-kort til NemID til en ukendt tredjemand den
  19. oktober 2019, og at han først politi-anmeldte forholdet den
  20. oktober 2019, og spærrede sit NemID nøglekort den
  21. no-vember
  22. … På baggrund af Indkærede B's, tidligere Kærende 2 forklaring, og efter en samlet vurdering af hændelsesforløbet, finder fogedretten, at Indkærede B, tidligere Kærende 2 har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at hun i forhold til Basisbank A/S hæfter for låneoptagelsen. Fo-gedretten har lagt vægt på, at Indkærede B, tidligere Kærende 2 frivilligt fremsendte billede af bruger-id, pinkode og nøglekort til NemID til en ukendt tredjemand den
  23. oktober 2019, og at hun først politianmeldte forholdet den
  24. oktober 2019, samt spærrede sit NemID nøglekort den
  25. november
  26. Fogedretten har endvidere lagt vægt på, at Indkærede B, tidligere Kærende 2 på tidspunktet for udleveringen af oplysningerne var bekendt med, at Instagram ikke er sikkerhe dsverificeret med NemID.” Indkærede A, tidligere Kærende 1 og Indkærede B, tidligere Kærende 2 kærede fogedrettens kendelse til Østre Landsret, som den
  27. september 2020 ændrede fogedrettens kendelse således, at fogedsagen nægtes fremme. I landsrettens kendelse anføres det bl.a.: ” … Indkærede A, tidligere Kærende 1 og Indkærede B, tidligere Kærende 2 er således blevet franarret deres Nem-ID-oplysninger af en person, der udgav sig for at være politimand. De anmeldte forhol-det til politiet, så snart de blev klar over, at de kunne have været udsat for svindel, og de spærrede deres NemID-nøglekort samme dag, som de opdagede lånekontrakten fra Ba-sisbank A/S i Indkærede A's, tidligere Kærende 1 eBoks. Landsretten finder under disse omstændigheder efter en samlet vurdering, at det er betænkeligt at fremme fogedsagen. Den omstændighed, at Indkærede B, tidligere Kærende 2 har oplyst, at hun undrede sig, fordi hun vidste, at Instagramkontoen ikke var NemIDverificeret, og at Indkærede A, tidligere Kærende 1 af Indkærede B, tidligere Kærende 2 havde fået at vide, at der ville ringe en politimand, kan herefter ikke føre til et andet resultat.” Anbringender Basisbank A/S har anført navnlig, at Indkærede A, tidligere Kærende 1 og Indkærede B, tidligere Kærende 2 har handlet ansvarspådragende ved udleveringen af deres fortrolige oplysninger, og at de derfor er erstat-ningsansvarlige for bankens tab. Subsidiært hæfter Indkærede A, tidligere Kærende 1 og Indkærede B, tidligere Kærende 2 på aftaleretligt grundlag. / - 4 - Det følger af Indkærede A, tidligere Kærende 1 og Indkærede B's, tidligere Kærende 2 forklaringer, at de frivilligt udleve-rede deres NemID-oplysninger mv. til en ukendt tredjemand, som på ingen måde havde legi-timeret, at han kom fra politiet. De vidste eller burde have vidst, at tredjemand ville gøre brug af oplysningerne. På trods heraf anmeldte de først forholdet til politiet 6 dage efter udleverin-gen af oplysningerne, og de spærrede først deres NemID 22 dage efter udleveringen. Indkærede B, tidligere Kærende 2 var endda bekendt med, at Instagram ikke er sikkerhedsverificeret med NemID, og hun undrede sig derfor over, at ”politimanden” skulle bruge hendes NemID -oplysninger. I tillæg hertil var Indkærede A, tidligere Kærende 1 advaret om opkaldet på forhånd og havde derfor tid til at overveje baggrunden for henvendelsen. Pålægget om en uges tavshedspligt samt tredjemands efterfølgende anmodning om fremsendelse af kopi af Indkærede A's, tidligere Kærende 1 pas burde også have givet ham mistanke om svindel. Indkærede A, tidligere Kærende 1 og Indkærede B, tidligere Kærende 2 har ved udleveringen af deres strengt personlige NemID-oplysninger samt ved ikke at spærre deres NemID straks efter udleveringen givet tredjemand fuldmagt til at forpligte dem, herunder i forhold til optagelse af lån. Fogedrettens kendelse bør på denne baggrund stadfæstes. Indkærede A, tidligere Kærende 1 og Indkærede B, tidligere Kærende 2 har ikke udtalt sig om kæremålet. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om Basisbank A/S efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 4, kan opnå tvangsfuldbyrdelse på grundlag af et gældsbrev. Afgørende herfor er, om Indkærede A, tidligere Kærende 1 og Indkærede B, tidligere Kærende 2 er aftaleretligt forpligtet over for Basisbank i henhold til gældsbre-vet. Gældsbrevet blev den
  28. oktober 2019 underskrevet digitalt af en ukendt tredjemand ved hjælp af Indkærede A's, tidligere Kærende 1 og Indkærede B's, tidligere Kærende 2 NemID-oplysninger. / - 5 Som fastslået af Højesteret i kendelser af
  29. januar 2019 (UfR 2019.1192 og UfR 2019.1197) må afgørelsen af, om en NemID-indehaver bliver aftaleretligt forpligtet i tilfælde af, at tredjemand misbruger indehaverens digitale signatur, træffes på grundlag af en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb. I vurderingen indgår bl.a., under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens nøgle (brugernavn, adgangskode og nøglekort til NemID), om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af pågældende oplysninger, og om indehaveren har gjort, hvad der er muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre sig NemID så hurtigt som muligt, jf. herved betænkning nr. 1456/2004 om e-signaturs retsvirkninger s. 105-
  30. Af den nævnte betænkning fremgår bl.a., at det klare udgangspunkt i dansk ret er, at man ikke bliver aftaleretligt forpligtet af en erklæring, der uberettiget afgives i ens navn (falsk). Der kan dog rent undtagelsesvist tænkes at opstå situationer, hvor den pågældende uanset falsk eller forfalskning bliver aftaleretligt forpligtet. Det fremgår endvidere, at den blotte overgivelse af den private nøgle med tilhørende adgangskode til en anden næppe i sig selv er tilstrækkeligt til at indebære, at den pågældende bliver aftaleretligt forpligtet. I Højesterets kendelser af
  31. januar 2019 var der tale om, at NemID-indehaveren i den ene sag havde overladt oplysninger-ne til en person, til hvem han havde en narkogæld, og i den anden sag til en ukendt person, hvor det drejede sig om, ”at få penge ud fra en konto” . Det er i denne sag ubestridt, at Indkærede A, tidligere Kærende 1 og Indkærede B, tidligere Kærende 2 den
  32. oktober 2019 overlod deres NemID-oplysninger til en person, som de troede var fra politiet og skulle anvende oplysningerne som led i efterforskning af et hackerangreb på Indkærede B's, tidligere Kærende 2 instagramkonto. Det lån, som gældsbrevet angår, blev optaget den
  33. oktober
  34. De anmeldte forholdet til politiet den
  35. oktober 2019 efter at være blevet gjort opmærksom på, at der kunne være tale om svindel. Under disse omstændigheder finder Højesteret, at Indkærede A, tidligere Kærende 1 og Indkærede B, tidligere Kærende 2 ikke har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at de hæf-ter for låneoptagelsen på aftaleretligt grundlag. Allerede fordi lånet blev optaget den
  36. oktober 2019, kan det ikke føre til et andet resultat, at de ikke spærrede deres NemID, da de den
  37. oktober 2019 var blevet opmærksomme på, at den pågældende muligt ikke var fra politiet, og at der derfor var risiko for misbrug. / - 6 Højesteret tiltræder herefter, at fogedforretningen er nægtet fremme, og stadfæster derfor landsrettens kendelse. Thi bestemmes : Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen part skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part. / /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.