Retsbog

RETTEN I AALBORG RETSBOG Den

1. maj 2021 kl. 8.00 holdt Retten i Aalborg offentligt retsmøde i retsbygningen. Dommer behandlede sagen. Sag BS-3404/2020-ALB Sagsøger 1 (advokat Thomas Heintzelmann) Sagsøger 2 (advokat Thomas Heintzelmann) Sagsøger 3 (advokat Thomas Heintzelmann) Sagsøger 4 (advokat Thomas Heintzelmann) Sagsøger 5 (advokat Thomas Heintzelmann) mod Sagsøgte ApS (advokat Hans Christian Andersen) Ingen var mødt eller indkaldt. Rettens dom af
2. februar 2021 er efter det oplyste anket til landsretten. 2 Dommen er i medfør af retsplejelovens § 218 a, stk. 2, affattet uden en fuldstændig sagsfremstilling. Det betyder, at dommen ikke indeholder en gengivelse af de forklaringer, der er afgivet under hovedforhandlingen. På denne baggrund meddeles i medfør af retsplejelovens § 218 a, stk. 4, følgende supplerenderedegørelse: Der har under sagen været afgivet forklaringer af Sagsøger 5, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne
3. Det bemærkes, at det beror på en beklagelig fejlskrift, når det i retsbogen af
4. januar 2021 fra hovedforhandlingen og i dommen er angivet, at der tillige er afgivet vidneforklaring af Vidne
5. Dette er ikke tilfældet, hvilket hermed berigtiges. Sagsøger 5 har forklaret, at han var en af de første, som købte et rækkehus i bebyggelsen på Adresse
6. Han købte huset for enden af rækken, som har facade og vinduer ud mod det omstridte areal. Han beklagede sig over, at huset var omkring 100.000 kr. dyrere end de andre huse, men fik at vide, at den højere pris skyldtes husets beliggenhed med panoramaudsigt over det pågældende friareal som et grønt område. Arealet har stor betydning for beboerne, som gennem nogen tid havde diskuteret, hvorledes de kunne bruge arealet, herunder til eventuel opførelse af et fælleshus eller en legeplads. Hvis det pågældende areal, der ligger ved indkørslen til bebyggelsen, ikke længere vil være et grønt friareal, men i stedet blive bebygget, vil hele området ændre karakter. Det er muligt, at der ikke for øjeblikket kan gives tilladelse til at bygge på arealet, men dette kan med tiden ændre sig. Han havde siden 2009 boet på Adresse 1, da han efter vinterferien i 2016 kom forbi og lagde mærke til, at der var sat nogle skilte op med præsentation af byggeprojektet. Han kiggede nærmere på projektet om søndagen i uge 8, og kontaktede ejendomsmægleren enten samme dag eller om mandagen. Han fik i den forbindelse udleveret noget salgsmateriale, herunder nogle tegninger og oversigtskort. Det er efter dette materiale ikke muligt at være i tvivl om, hvad det er, at man køber en del af. Det billede, der er i materialet, er det samme, som stod oppe i salgsskuret på grunden inden det blev til en byggeplads. Ejendomsmægleren nævnte på intet tidspunkt, at der kunne ske ændringer i forhold til, hvad der fremgik af salgsmaterialet. Han fik kendskab til sagsøgtes planer om at udstykke det omstridte areal i forbindelse med, at han selv havde interesse i at erhverve et jordstykke, som er beliggende ved siden af arealet. Det var et jordstykke, som tilhørte kommunen. 3 Han havde inden sommerferien 2018 haft en dialog med kommunen for at forhøre sig om, hvad der skulle ske med denne grund, som han kunne være interesseret i at erhverve. Da han kom hjem fra sommerferie, bemærkede han, at der gik tre personer på området og tog nogle billeder. Da han den næste dag ringede til kommunen, fik han oplyst, at det pågældende stykke jord var blevet solgt til anden side. Han var uforstående overfor dette, og ringede til Vidne 1 for at høre, om det var ham, som havde købt grunden. Det var det ikke. Vidne 1 fortalte, at han også havde været i dialog med kommunen om et eventuelt køb, men at grunden ikke længere var til salg. Han og Vidne 1 blev enige om, at forløbet ikke var i orden, og besluttede at undersøge det nærmere. Den
7. september 2018 mødtes han og Vidne 1 i nogle lokaler på Adresse 2, hvor også Advokat deltog sammen med Vidne
8. Under dette møde sagde Advokat pludselig til Vidne 1, at han jo kunne bruge situationen mod kommunen til at få lov til at bygge på det græsareal, som han havde på Adresse 1, og som han ville udstykke. Det var første gang, at han hørte om, at Vidne 1 havde planer med det omstridte areal. Han sendte en uges tid senere en sms-besked til Vidne 1 med spørgsmål om, hvorvidt han ville sælge grunden. Det var ikke fordi, at han selv ville købe grunden, men han var interesseret i at vide, hvad der skulle ske med grunden, idet han i tilfælde af en udstykning og eventuel bebyggelse ville miste en stor del af det friareal, som han havde betalt 100.000 kr. mere for end de andre. Han modtog ikke noget svar fra Vidne
9. Der var i mellemtiden begyndt at være en snak blandt medlemmerne i ejerforeningen, hvor man var fuldstændig uforstående overfor, at Vidne 1 kunne udstykke arealet. Det ville efter hans opfattelse svare til at købe et parcelhus, hvorefter haven ville være væk, når man overtog huset. Der var herefter en dialog i ejerforeningen, hvor man blev enige om at nedsætte et udvalg, som skulle se på spørgsmålet. Det var ham, som kom til at tage teten i dette udvalg. På daværende tidspunkt var Vidne 3 bestyrelsesformand, men han blev forholdsvis hurtigt klar over, at Vidne 3 tilsyneladende ikke var interesseret i, at det pågældende stykke jord skulle overgå til grundejerforeningen. Vidne 3 stemte imod, og var generelt imod alt i forhold til drøftelserne om det pågældende areal. Det undrede dem alle, og på et møde stemte Vidne 3 så meget imod, at der opstod en heftig diskussion. Vidne 3 trak sig kort efter som bestyrelsesformand og flyttede senere fra Adresse
10. Det er for ham indlysende, at Vidne 1 har fortiet og først valgt at udstykke det pågældende areal efter at have solgt de 27 boliger. Der blev på et tidspunkt afholdt et møde, fordi medlemmerne havde behov for en dialog med Vidne 1 for at høre om hans overvejelser med hensyn til arealet. På dette møde var Vidne 3 fortsat formand, men deltog ikke, hvilket undrede ham. På dette møde 4 blev Vidne 1 spurgt, om de kunne forvente at få overdraget arealet til grundejerforeningen som en del af fællesarealerne. Vidne 1 sagde klart, at det ikke ville komme til at ske. Vidne 1 sagde i den sammenhæng, at han havde behov for at ”optimere sagen rent økonomisk” . Ejerforeningen svarede, at han måtte regne med, at sagen i så fald kunne munde ud i en retssag, hvortil Vidne 1 svarede, at ”det skal I bare gøre - I skal bare kontakte en advokat og give den fuld gas” . Det var den sidste bemærkning på mødet. Han havde ikke før mødet den
11. september 2018 med Vidne 1 haft noget kendskab til, at Vidne 1 havde planer med det pågældende stykke jord. Det var først, da Advokat nævnte det på mødet, at han hørte om det. Det passer i øvrigt også tidsmæssigt med, at udstykningen blev gennemført kort efter. Der var oprindelig en plan om at etablere en fælles parkeringsplads på området. Han er bekendt med, at der i den forbindelse har været en dialog om, hvilken type belægning, der skulle være på denne parkeringsplads. Det kom derfor fuldstændig bag på ham og de andre, at arealet ikke var en del af ejerforeningens fællesareal. Han har aldrig været medlem af bestyrelsen. Det har hele tiden undret ham og de andre beboere, at den daværende bestyrelsesformand tilsyneladende havde den holdning, at arealet - som havde så stor en betydning for ejerforeningen -åbenbart bare skulle gives væk. Der er ikke bygget på arealet, som fortsat fremstår som et grønt areal. Han er ikke bekendt med, at kommunen har meddelt, at der ikke må bygges på arealet. Han var til et møde hos kommunen, hvor det blev oplyst, at der ikke kan bygges yderligere, således som området er bebygget, herunder særligt med overdækninger af indgange og udvidelse af udhuse, hvilket betyder, at bebyggelsesprocenten er opbrugt inden udstykningen af det omstridte areal. Der er ingen garanti for, at der ikke senere vil kunne bygges på grunden, idet lokalplaner og lignende altid vil kunne ændres. Hertil kommer, at grundejerforeningen har brug for arealet til udendørs aktiviteter, herunder for børnene. De har set frem til at have et fællesareal, som de kan udnytte. Vidne 1 har forklaret, at han er direktør i Sagsøgte ApS. Han er ikke indehaver af selskabet. Han har i 20 år beskæftiget sig med ejendomsudvikling, og arbejder til daglig i en virksomhed, der arbejder med projektudvikling af ejendomme. Byggeprojektet på Adresse 1 startede i slutningen af 2013, hvor han erhvervede grunden fra Rebild Kommune. Der var herefter en sædvanlig proces med udvikling af grunden. Den lokalplan, der forelå på matriklen, var en kopi af naboprojektet, som var et andelsbyggeri, der var blevet opført i 2005-
12. Lokalplanen var ikke tidssvarende, hvorfor den blev ændret, således at den passede til det byggeri, som de gerne ville lave. Der blev lavet nogle ændringer til lokalplanen, hvorfor det tog omkring to år inden der blev givet byggetilladelse. En af disse ændringer var den parkeringsplads, som oprindelig 5 fremgik af den tidligere lokalplan. Der er altid noget, som løbende ændrer sig i et sådant projekt. Det gælder både før, under og efter, at man er gået i gang. Der er lavet mange ændringer af byggeriet, ligesom der er blevet rykket rundt på parkeringsarealerne. Det er blandt andet sket i forhold til, at noget af underetagen i boligerne kunne fremkomme som kælderareal, hvorfor han af hensyn til køberne har gjort alt for, at hele boligarealet kunne registreres som bolig, herunder i forbindelse med en fritlægning af gavlene for enden af husene. Der var fra begyndelsen projekteret 27 rækkehuse, således som det fremgår af salgsmaterialet, hvortil kommer det omstridte areal, som oprindelig var tiltænkt til opførelse af en privat bolig for ham og hans daværende samlever og deres børn. Samleveren var ejendomsmægler på projektet, men de bor ikke længere sammen. Hendes forældre bor også i bebyggelsen på Adresse
13. Der ville fortsat kunne opføres 27 rækkehuse, hvis han havde opført et hus på det omstridte areal. Han har aldrig lagt skjult på, at arealet ville blive særskilt udstykket og bebygget, men at det aldrig blev til noget, skyldes først og fremmest hans private samlivsophævelse. Salget af rækkehusene blev påbegyndt i påsken
14. Sagsøger 5 var én af de første, der henvendte sig sammen med sin ægtefælle, og vistnok også sammen med sin bror og dennes ægtefælle. De kom hen over pladsen, hvor de havde den første snak om, hvad der ville blive opført. Samtlige møder med kunderne blev afholdt i en salgspavillon, hvor der hang en planche med et oversigtskort, hvorpå der med markering af ”solgt” blev angivet efterhånden som husene blev solgt. Det er en planche, som alle har kunnet se, både inde i pavillonen og udefra. Det pågældende areal var under byggeriet en oplagsplads, hvor der lå jord fra udgravningerne. Det har været en hel naturlig ting, at der under kundemøderne blev talt om, hvad der ville komme til at ske med dette areal. Hvis der blev spurgt herom, er det blevet svaret, at der skulle han bo sammen med sin samlever og deres børn. Der er ikke blevet spurgt, om der skulle være en parkeringsplads på arealet, fordi de ikke solgte efter lokalplanen, men efter det projekt, som de havde fået godkendelse til. Arealet fremstår i dag som et grønt areal med græs. Der må ikke bygges på arealet. Sagsøger 5 var interesseret i at investere i nogle ejendomme, og har købt to rækkehuse på Adresse
15. Han købte det første hus til egen bolig, mens han senere købte et hus i etape 3, som han bruger til udlejning. Der ligger ved siden af det omstridte areal en anden matrikel, som tilhører Rebild Kommune. Han havde været i dialog med Rebild Kommune om at købe denne grund, hvilket de for så vidt var blevet enige om. Han fik imidlertid pludselig en e-mail fra kommunen om, at grunden ikke længere var til salg. Hun modtog senere en besked fra Sagsøger 5 med spørgsmål om, hvorvidt han havde købt denne grund. Han svarede, at det havde han ikke, og at han havde fået oplyst, at grunden var blevet solgt til anden side. Han og Sagsøger 5 talte nærmere herom, 6 herunder på et møde, hvor også Advokat var til stede. Advokat har intet haft med projektet på Adresse 1 at gøre, således som Sagsøger 5 har forklaret. Det er ikke korrekt, at Sagsøger 5 først på dette møde fandt ud af, at han havde planer om at udstykke arealet. Det har været ”velvidende for alle, fordi der har ikke været nogen hemmelighed i” , at der skulle bygges på arealet. Der har været flere tilfælde, hvor folk har spurgt, hvad der skulle ske med arealet. Han opfattede Sagsøger 5's henvendelse til ham vedrørende det omtvistede areal på den måde, at Sagsøger 5 var interesseret i at købe arealet. Han har været medlem af ejerforeningens bestyrelse i flere år. Der har på disse bestyrelsesmøder aldrig været talt om, at arealet skulle overgå til ejerforeningen. Det har været kendt for alle, at den del af matriklen ikke fulgte med handlen. Alle de grønne arealer foran husene er kategoriseret som fællesarealer. Der er flyttet flere børnefamilier ind, som eksempelvis har sat trampoliner ud på disse fællesarealer foran husene, men de er af andre beboere blevet bedt om at fjerne dem med besked om, at trampolinerne skal stå inde på ens egen matrikel. Det var været et stort emne. Det er korrekt, at der har været talt om opførelse af et fælleshus, og hvordan man kan imødekomme et ønske herom. Der blev i forbindelse med etape 2 lavet en vendeplads for enden af vejen, hvor der er nogle skrænter, og hvor det er blevet undersøgt, hvad det vil koste at bygge et fælleshus på dette sted. Der har ikke på bestyrelsesmøder været indvendinger mod, at han havde planer om at bygge på arealet. Det har på bestyrelsesmøder været drøftet, om der måtte laves en bålplads på arealet, hvortil han har svaret, at det havde han ikke noget imod. Der er et samlet fællesareal på 6.437 m². Det resterende fællesareal bestående af de grønne områder foran de enkelte etaper vil som aftalt blive overdraget til grundejerforeningen. Det har ikke ham bekendt haft nogen betydning for salgsprisen, at det omtvistede areal ikke tilhører ejerforeningen, men han er tværtimod bekendt med, at de købere, som efterfølgende har solgt deres hus, har opnået en betydelige højere pris end de selv har givet. Det er ikke korrekt, når det af referatet fra generalforsamlingen fremgår, at han ikke har deltaget i generalforsamlingen, fordi han ikke har betalt kontingent. Han har løbende betalt sit kontingent til ejerforeningen, men alle indbetalinger er blevet returneret til ham uden nogen begrundelse. På sagsøgernes advokats forespørgsel om, hvad han konkret har foretaget sig for at gøre køberne opmærksomme på, at det omstridte areal ikke medfulgte, har han forklaret, at ”samtlige kundeaftaler og kundemøder har egentlig næsten kun foregået i den salgspavillon” på byggepladsen, hvor det på 7 planchen var angivet, at arealet var solgt. Han har ikke selv været mægler på sagen, men når han er blevet spurgt om, hvad der ville komme til at ske på den pågældende oplagsplads, har han svaret, at der skulle han selv bo med sin familie. Efter etape 1, der bestod af 8 huse, har mange af kundemøderne været afholdt i de færdige råhuse, hvor der endnu ikke var lagt trægulve, og hvor der ikke har været monteret badeværelse og køkkener. Han er næsten sikker på, at i ”9,8 ud af 10 gange” har salgsmøderne været afholdt i salgspavillonen. Køberne har i forbindelse med handlerne fået udleveret det salgsmateriale, som sagsøgerne har fremlagt. På sagsøgernes advokats forespørgsel om, hvorfor det ikke på oversigtskortet er markeret, at det omstridte areal ikke er en del af fællesarealet, har han forklaret, at det er åbenlyst, at arealet ikke er en del af fællesarealet. Der er ved siden af Sagsøger 5's hus en sti med en bredde på 1,2 meter med et fald i terrænet på 8-10 meter, hvilket fremstår som en naturlig afgrænsning af området. Der er for ham ingen tvivl om, at det har været ”offentligt kendt af alle, at den matrikel hørte ikke til bebyggelsen” . Han kan ikke svare på, hvorfor Sagsøger 5 og andre må have misforstået det. På samme advokats forespørgsel om, hvorfor han er interesseret i at beholde arealet, når det ikke kan bebygges, har han forklaret, at det beror ”egentlig af private årsager, som [han] egentlig ikke rigtig ønsker” at komme ind på ud over, at det er af ”sentimentale” grunde. Han har ingen planer om at benytte arealet, der er udstykket som et grønt område, hvilket det vil forblive med at være. Selve hovedmatriklen udgør 14.646 m². Der er ikke blevet bygget yderligere efter at han fandt ud af, at han alligevel ikke skulle bygge en privat beboelse på arealet, men kunderne har selv entreret med entreprenøren om de omtalte overdækninger, som har medført, at bebyggelsesprocenten er blevet opbrugt. Vidne 2 har som vidne forklaret, at han bor i nr. 1B. Han købte sit rækkehus i midten af marts 2018 med overtagelsesdag den
16. september 2018, men fik mulighed for at overtage huset allerede den
17. august
18. Da han indgik købsaftalen, fik han ikke oplyst noget om, at der skulle ske andet med det omstridte areal end hvad der fremgik af salgsmaterialet. Han fik udleveret salgsprospektet sammen med resten af det materiale, som han har skrevet under på. Da han overvejede at købe huset, var der nogle af hans bekendte, som kendte Vidne 1, og som frarådede ham at handle med ham. De pågældende mente ikke, at han kunne stole på Vidne
19. Han mente dog, at han i kraft af, at han var vant til at læse sådanne salgsprospekter, godt kunne overskue tingene, som for ham så ud til at være i orden. Han havde ikke nogen anelse om, at det pågældende areal ville blive udstykket særskilt, og dermed ikke medfulgte handlen som et fællesareal, således som det var angivet i salgsmaterialet. Hvis 8 der er forhold vedrørende det pågældende areal, som man efterfølgende havde til hensigt at ændre, ville han rimeligvis have en forventning om, at arealet var særskilt markeret på kortet, herunder stiplet eller med en anden farve, som i hvert fald indikerer, at arealet vil blive brugt til andet end hvad der fremgår af udbudsog salgsmaterialet. Hvis det har været så åbenlyst, at arealet ikke medfulgte som et fællesareal, således som Vidne 1 har forklaret, skulle det i hvert fald have været oplyst overfor ham som køber inden købsaftalens indgåelse. Han mener ikke, at han i forbindelse med købsforhandlingerne har været inde i den nævnte salgspavillon på byggepladsen. Der var den pågældende sommerdag, hvor han var på pladsen, rigtig mange kunder, og der kunne kun være få personer ad gangen i pavillonen. Han erindrer ikke at have set planchen, men uanset dette vil han til enhver tid henholde sig til det salgsmateriale, som han har fået udleveret, og på grundlag af hvilket han har købt sit hus. Hvis planchen så åbenlyst skulle være blevet vist til alle kunderne, skulle den rimeligvis også have indgået i det salgsmateriale, som han har skrevet under på. Han kan ikke huske, hvordan han fik kendskab til, at der var planer om at udstykke arealet, men det var vistnok gennem bestyrelsen. Det kom ”sindssygt meget” bag på ham, da han på ingen måde var i tvivl om, hvad han havde købt. De var nogle stykker, som talte sammen, og fandt ud af, at der var andre, der sad med samme holdning. De afholdt en generalforsamling, hvor Vidne 1 deltog for at svare på deres spørgsmål. Det blev på denne generalforsamling hurtigt klart, at de ikke kunne blive enige. Det er hans indtryk, at alle medlemmerne sad med en fornemmelse af at være blevet snydt, dog måske bortset fra en enkelt, som havde en privat relation til Vidne
20. Han nævnte på et tidspunkt, at hvis Vidne 1 efter salget kunne udstykke en del af fællesarealet, ville det svare til, at han også kunne tage en del af det grønne område umiddelbart foran hans hus. Det svar, som de fik af Vidne 1 på generalforsamlingen, var noget provokerende. De sagde til Vidne 1, at der måtte være andre, som var klogere end dem til at afgøre deres uenighed underforstået, at sagen nok ville havne i retten - hvortil Vidne 1 svarede, at de ”bare skulle give den gas” . Der er ingen tvivl om, at Vidne 1 var klar over, at de var utilfredse. Det var vistnok på samme generalforsamling, at han første gang hørte noget om, at Vidne 1 havde planer om at opføre en privat bolig på arealet. Det er ikke noget, som var blevet nævnt overfor ham forud for hans køb af sit hus. Hvis det også i denne situation havde været så åbenlyst, at der skulle opføres et hus på arealet, og beslutningen herom var truffet længe før han købte sit hus, burde han havde fået dette oplyst, da han indgik købsaftalen. Datoen for hans køb og overtagelse af sit hus ligger omkring det tidspunkt, hvor Vidne 1 begyndte at udstykke arealet. Hertil kommer, at også mægleren - som var Vidne 1's ægtefælle, og som angiveligt også skulle bo i et opført hus på grunden - må have været bekendt med disse planer, og dermed have oplyst ham og de andre købere herom. 9 Det er hans erfaring fra branchen, at hvis man andre planer med en del af grunden, herunder at den ikke medfølger handlen som et fællesareal, vil man markere det på kortmaterialet med en anden farve eller i hvert fald skrive en oplysning herom ind i salgskontrakten. Hvis det grønne areal, som er det første, som man ser, når man kommer til bebyggelsen, ikke fremover sikres som et åbent grønt område, vil det indebære en markant ændring af bebyggelsens karakter. Det er hans opfattelse, at Vidne 1 ikke ønsker at afstå det omtvistede areal, som vil være én af den bedst beliggende grunde i By, hvis han senere måtte få tilladelse til at bygge på grunden. Arealet fremstår i dag som et grønt areal. Han er ikke bekendt med, hvorvidt udstykningen af arealet har haft nogen betydning for handelsprisen for de ejendomme, som efterfølgende måtte være blevet solgt igen. Vidne 3 har som vidne forklaret, at han boede i nr. 3H. Han har efterfølgende solgt sit hus med overtagelse den
21. januar 2020, og bor ikke længere på Adresse
22. Han købte sit rækkehus som én af de første. På det tidspunkt var der kun blevet opført en mindre klynge af husene. Der skulle etableres en beboerforening, og Vidne 1 spurgte, om det var noget, som han ville påtage sig. Der var ikke så mange beboere på det tidspunkt, hvorfor det var forholdsvis nemt at finde medlemmerne til bestyrelsen, hvor han blev formand. Der var løbende noget snak om, hvad der ville komme af grønne områder. Han talte med Vidne 1, der fortalte, at han havde en ”ambition om, at det der grønne område nok skulle udstykkes til at han selv kunne bygge et hus” , hvor han kunne bo med sin familie. Vidne 1's daværende samlever var ejendomsmægler på projektet, og hendes forældre bor også i bebyggelsen, hvor de ligeledes flyttede ind som nogle af de første. Det gav god mening for ham, at Vidne 1 selv ville bruge arealet, og dermed var der et område mindre for ejerforeningen at skulle vedligeholde. Arealet var i hans verden et område, der var fyldt op med jord, og som bare skulle passes. Der er ikke på nogen måde tale om, at Vidne 1 eller ejendomsmægleren har sagt til ham, at han skulle gå stille med denne oplysning. På det tidspunkt har de helt sikkert vendt det i bestyrelsen, at det pågældende stykke jord skulle udmatrikuleres, men ellers var det ikke noget, som han kan erindre er blevet drøftet. Da han efterfølgende solgte sit hus og flyttede fra Adresse 1, tjente han en ”pæn beskeden sum” på salget i forhold til, hvad han havde givet. Han og hans ægtefælle boede i Randers, men havde tidligere boet i By, hvor de gerne ville tilbage til. Det var derfor nærliggende for dem at holde øje med, hvad der fandtes af muligheder for at bo i By, hvor hans ægtefælle på daværende tidspunkt arbejdede. De blev opmærksomme på byggeprojektet på Adresse 1, og fik udleveret det prospekt, der er udarbejdet for området. Det fremgik ikke af dette materiale, at der efterfølgende kunne ske en udstykning af arealet. 10 Han fratrådte som bestyrelsesformand i slutningen af 2019 kort før sin fraflytning. Der var i den tid, hvor han var bestyrelsesformand, blevet nedsat et udvalg, som skulle arbejde med muligheden for at få overdraget det omstridte areal til ejerforeningen. Der var nogle af medlemmerne, der ikke var enige i, at jordstykket tilhørte Vidne 1, og som mente, at det skulle tilbage til ejerforeningen. Bestyrelsen traf i den forbindelse en klar beslutning om, at det ikke var noget, som bestyrelsen ville beskæftige sig med. Han meldte for sit eget vedkommende klart ud, at han var uenig i at bruge ejerforeningens midler på at føre en sag mod Vidne
23. Ejerforeningens midler var for størstedelens vedkommende tilvejebragt ved indbetalinger fra Vidne 1, som på dette tidspunkt ejede størstedelen af husene indtil de blev solgt. Han syntes ikke, at man skulle bruge disse penge på en sådan sag, idet pengene bedre kunne bruges til andre formål. Det var på den baggrund, at der blev etableret et udvalg, hvilket ikke skete i bestyrelsens regi. Han har i en korrespondance med blandt andet Vidne 1 om græsslåning af fællesarealerne spurgt, om Vidne 1 var villig til at indkøbe en plæneklipper til sit stykke jord. Når han overfor Vidne 1 har beskrevet arealet som ”dit” stykke jord med angivelse af ”dit” i gåseøjne, ligger der ikke noget nærmere heri. På det tidspunkt var arealet på vej til at blive udmatrikuleret, og der var ikke nogen, som havde forholdt sig til det pågældende jordstykke. Hertil kommer, at alle udenoms arealerne på dette tidspunkt tilhørte Vidne 1 inden de senere skulle overdrages til ejerforeningen. Vidne 5 har som vidne forklaret, at han købte sit hus som en af de første, da der blev åbnet for salg. Han boede forinden i samme område lige på den anden side af vejen, og kunne se byggeriet gå i gang. Der var i begyndelsen lagt op til, at det omstridte areal skulle være et grønt område, og senere var arealet angivet som en parkeringsplads. Da han købte sit hus, sagde han til Vidne 1, at der ikke var ret mange parkeringspladser i bebyggelsen, hvortil Vidne 1 oplyste, at der ville blive etableret nogle flere parkeringspladser på det pågældende areal. Han blev senere medlem af ejerforeningens bestyrelse. Det er i den forbindelse, at han på et tidspunkt blandt andet har indhentet et tilbud på græsslåning. De havde i bestyrelsen talt om vedligeholdelse af udenoms arealerne. Når det omstridte areal i korrespondancen åbenbart er blevet benævnt som Vidne 1's jordstykke, er det ikke unaturligt, idet det var aftalen, at Vidne 1 skulle stå for at vedligeholde udenoms arealerne indtil de på et tidspunkt blev overdraget til ejerforeningen. Det har hele tiden været aftalen, at Vidne 1 skulle vedligeholde dette areal indtil det blev overdraget til ejerforeningen sammen med de øvrige fællesarealer. Det har ikke været nævnt på bestyrelsesmøder, at arealet ikke skulle overdrages til foreningen. Han kan huske, at der på et bestyrelsesmøde 11 er blevet talt om, at foreningen ville opsætte en flagstang på arealet, når det blev overdraget, og at området skulle være et fælles sted, hvor man kunne sidde om aftenen og nyde udsigten. Da de fandt ud af, at Vidne 1 ikke ville overdrage arealet til ejerforeningen, protesterede de overfor ham. De anførte, at han alene skulle vedligeholde arealet indtil det som aftalt blev overdraget som fællesareal til ejerforeningen. Arealet fremstår i dag som et grønt område. Han ved ikke, hvorvidt der må bygges på arealet. Det er vigtigt for ham, at det også fremover kommer til at fremstå som et pænt grønt areal. Han kan ikke huske, hvornår han fandt ud af, at Vidne 1 havde tænkt sig at udstykke arealet, men det var vistnok under en almindelig snak mellem beboerne over hækken. Der blev herefter indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor Vidne 1 deltog. De sagde stort set alle til Vidne 1, at det ikke var i orden at udstykke arealet. Det eneste, som Vidne 1 sagde, var, at ”de bare kunne komme an” . Vidne 1 havde ellers på flere bestyrelsesmøder sagt, at alle de grønne området ville blive overdraget til ejerforeningen, når alle husene var blevet solgt. Hvis han havde vidst, at der med tiden kan blive bygget på arealet, ville han næppe have købt sit hus. Sagen sluttet. Retten hævet. Dommer