← Danmark

Landsrettens dom blev stadfæstet, og sagen blev hjemvist til boligretten til fortsat behandling, idet udlejer, som havde solgt ejendom, ikke havde lid

13497/2018 Sagens parter: Part 1 mod Nordea Bank Danmark A/S Afgørelsesdato: 16-11-2018 Resumé: Udlejer, som havde solgt ejendom, havde ikke lidt et tab som følge af lejers manglende istandsættelse af erhvervslejemål Part 1 udlejede en ejendom til Nordea. Ved en købsaftale, der blev underskrevet i december 2013, solgte Part 1 ejendommen til overtagelse ultimo marts 2015. Det var en betingelse for køber, at Nordea var fraflyttet på overtagelsesdagen, og ejendommen skulle overtages i den stand, som den var på tidspunktet for købsaftalen s underskrift. Part 1 skulle sørge for, at ”alle forhold med lejer er udlig-net senest pr. overtagelsesdagen” . I begyndelsen af 2015 fraflyttede Nordea lejemålet. Efter lejekontrakten skulle Nordea aflevere lejemålet i samme stand som ved overleveringen. Parterne var enige om, at Nordea ikke opfyldte denne forpligtelse. Som følge af Nordeas manglende istandsættelse rejste Part 1 krav mod Nordea om betaling af ca. 1,8 mio. kr. Højesteret fastslog, at Part 1 ikke havde lidt et tab som følge af den manglende istandsættelse. Højesteret henviste bl.a. til, at ejendommen – da Nordea fraflyttede lejemålet – allerede var videresolgt til en fast pris, uden at køber havde krav på istandsættelse, og en istandsættelse ville derfor ikke have haft nogen værdi for Part 1 . Landsretten var nået til samme resultat.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.