ECLI:DK:VLR:2022:BS0000000604 Frifindelse i sag om, hvorvidt sagsøgte, Ankenævnet for Patienterstatningen, skal anerkende, at sagen skal hjemvises ti

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den

1. marts 2022 BS-2015/2020-VLR (
2. afdeling) Ankenævnet for Patienterstatningen (advokat Sara Due Ilsøe) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Troels Miltoft) Retten i Aarhus har den
3. januar 2020 afsagt dom i
4. instans (BS-9509/2017ARH). Landsdommerne Olav D. Larsen, Thomas Jønler og Annette Nørby har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Ankenævnet for Patienterstatningen, har gentaget sine påstande for byretten om frifindelse, subsidiært hjemvisning. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Retslægerådet har afgivet to udtalelser i sagen. Af Retslægerådets besvarelse af
5. februar 2019 fremgår følgende: ”Spørgsmål 1: / 2 Retslægerådet bedes oplyse, om skadelidte efter den
6. oktober 2015 har fået konstateret høregener. I bekræftende fald bedes Retslægerådet angive eventuelle diagnoser. Høregener er en subjektiv angivelse af hørenedsættelse. Sagsøger kla-ger over hørenedsættelse på højre øre. Audiometri af
7. oktober 2015,
8. november 2015,
9. januar 2016,
10. maj 2016 og
11. september 2016 viser hørenedsættelse på højre og venstre øre, mest udtalt på højre øre. Der er tale om en let hørenedsættelse på begge ører (graduering: ingen — let — moderat — middelsvær — svær — meget svær hørenedsættel-se). Ud fra en samlet vurdering af de audiometriske fund er der tale om en perceptiv hørenedsættelse på såvel højre som venstre øre. Ud over, at der er tale om en perceptiv og ikke en konduktiv hørenedsættelse, er det ikke muligt på det foreliggende grundlag at angive en sikker ætiologisk diagnose. Spørgsmål 2: Såfremt Retslægerådet har svaret bekræftende på spørgsmål l, bedes det oplyst, om der er tale om varige høregener. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Der er tale om en varig hørenedsættelse, hvilket gælder de fleste former for perceptiv hørenedsættelse. Sammenlignes audiogram fra
12. oktober 2015 med audiogram fra
13. november 2015 ses tilsyneladende remis-sion i hørenedsættelsen i frekvensområdet 250 — 2000 Hz og progres-sion i frekvensområdet over 2000 Hz, men ligeligt for højre og venstre øre. Når der tages højde for måleusikkerhed ved tærskelbestemmelse, er der ingen sikker ændring i hørenedsættelsen, hverken for højre og venstre øre i perioden fra
14. november 2015 til
15. september
16. Spørgsmål 3: Retslægerådet bedes oplyse, i hvilke tilfælde man efter almindelig lægefaglig praksis vil anvende en cerumenslynge, og i hvilke tilfælde man vil benytte øre-skylning til fjernelse af ørevoks. Såvel cerumenslynge som øreskylning anvendes bredt i almen læge-praksis med henblik på fjernelse af ørevoks. Øreskylning anvendes ikke ved mistanke om sygdomme i mellemøret. Spørgsmål 4: Retslægerådet bedes oplyse, om det i det konkrete tilfælde var i overensstem-melse med almindelige anerkendte lægefaglige retningslinjer, at egen læge an-vendte en cerumenslynge til fjernelse af ørevoks. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål
17. Spørgsmål 5: / 3 Retslægerådet bedes oplyse, om behandlingen hos Lægehus den
18. oktober 2015 blev udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte lægefaglige retningslinjer. Retslægerådet bedes begrunde sit svar og såfremt spørgsmålet besvares afkræf-tende bedes Retslægerådet redegøre for, hvilken metode Retslægerådet finder man burde have anvendt, herunder hvilken betydning en sådan behandling forventeligt ville have fået for sagsøgers tilstand. Ja, en cerumenslynge kan anvendes af en praktiserende læge med hen-blik på fjernelse af cerumen. Det bemærkes, at der i journalmaterialet alene er anført, at cerumen fjernes (og ikke noget om brug af cerumen-slynge eller, om der var komplikationer, hvilket må formodes er i hen-hold til vanlig praksis). Spørgsmål 6: Retslægerådet bedes oplyse, om der i det lægelige materiale er oplysninger om forudbestående høregener af lignende art. I bekræftende fald bedes Retslægerådet redegøre nærmere herfor. Der er ikke oplysninger om forudbestående høregener, men forudbestående hørenedsættelse kan ikke afvises, når der ikke foreligger audiometri fra før den l. oktober
19. Det bemærkes, at der foreligger let hørenedsættelse også på venstre øre ved første audiometri efter ulykkestilfældet den
20. oktober
21. Spørgsmål 7: Retslægerådet anmodes om at oplyse, om skadelidtes høreskade og tinnitus med overvejende sandsynlighed (mere end 50 % sandsynlighed) er en følge af be-handlingen hos Lægehus den
22. oktober
23. Den varige hørenedsættelse skyldes ikke med nogen sandsynlighed ulykkestilfældet den
24. oktober
25. Der er tale om en perceptiv hørenedsættelse, og der er intet holdepunkt for, at indre øre kunne være blevet skadet ved ulykkestilfældet. Tinnitus kan være udløst af ulykkestilfældet og være persisteret, selvom en trommehindedefekt er helet, men tinnitus kan også skyldes den bagvedliggende høresygdom uden relation til ulykkestilfældet. For det sidste taler, at det i journalma-terialet (Ørelæge) den
26. januar 2016 er noteret, at "Pt. har fået tiltagende tinnitus for højre øre". Der var da normal otoskopi, ligesom der var normal otoskopi den
27. november
28. Spørgsmål 8: I det omfang Retslægerådet vurderer, at andre forhold end behandlingen hos Lægehus den
29. oktober 2015 er årsag til eller bidrager til sagsøgers gener, anmodes Retslægerådet om at angive, hvilke andre konkrete forhold der mere plausibelt har forårsaget eller bidraget til sagsøgers gener. Der henvises til de to sidste linjer i besvarelsen af spørgsmål l.” Af Retslægerådets besvarelse af
30. august 2021 fremgår følgende: / 4 ”Spørgsmål 10: Med henvisning til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5 bedes Retslæge-rådet – på den faktuelle forudsætning, at der i forbindelse med behandlingen udført med en cerumenslynge, skete en perforation af højre øres trommehinde – oplyse, hvorvidt behandlingen var i overensstemmelse med almindelige aner-kendte lægefaglige normer? Spørgsmålet kan ikke besvares, da der mangler detaljeret information i den lægelige journal vedrørende fund og procedure i forbindelse med fjernelse af cerumen. Retslægerådet kan oplyse, at brug af cerumens-lynge er en anerkendt måde at fjerne cerumen på. Ved en samtidig læ-sion af trommehinden vil smerte vanligvis være markant. Spørgsmål 11: På den ovenfor i spørgsmål 10 angivne faktuelle forudsætning bedes Retslæge-rådet, såfremt spørgsmålet besvares benægtende, om muligt oplyse, om det må anses for en ”klar” overtrædelse af almindelige anerkendte lægefaglige ret-ningslinjer, at der i forbindelse med anvendelsen af cerumenslynge er sket per-foration af patientens trommehinde? Der henvises til besvarelsen af spørgsmål
31. Spørgsmål A: Retslægerådet anmodes om at oplyse, hvad der taler henholdsvis for og imod, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger tinnitus skyldes hans bagvedliggende høresygdom. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål
32. Spørgsmål B: Retslægerådet anmodes om at oplyse, hvad der taler henholdsvis for og imod, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger tinnitus skyldes behandlingen hos Lægehus den
33. oktober
34. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål A. Spørgsmål C: Retslægerådet bedes angive, om Retslægerådet anser enten behandlingen hos Lægehus den
35. oktober 2015 eller den bagvedliggende høresyg-dom som en mere sandsynlig årsag til Appelindstævntes, tidligere Sagsøger tinnitus. Den bagvedliggende indreøre-høresygdom er en mere sandsynlig årsag til den vedvarende tinnitus. Der lægges vægt på, at tinnitus ikke aftog eller svandt trods heling af trommehinden.” Forklaringer Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret, at høreprøverne, der blev gennemført på hans tidligere arbejdsplads, blev udført af en professionel virksomhed på området, men han kan ikke svare på, om udstyr mv. svarede til det, der blev anvendt af ørelægen ved de senere undersøgelser i
36. Han synes, at det hjalp med massagen og fysioterapien. / 5 Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Sagens hovedspørgsmål er, om Appelindstævntes, tidligere Sagsøger tinnitus med overve-jende sandsynlighed er forårsaget af behandlingen den
37. oktober 2015, hvor hans egen læge under anvendelse af en cerumenslynge rensede højre øre for ørevoks. Efter bevisførelsen, herunder de lægelige oplysninger, lægger landsretten til grund, at der ved en undersøgelse den
38. oktober 2015 hos en speciallæge blev konstateret en ”mikroperforation” af trommehinden i Appelindstævntes, tidligere Sagsøger højre øre. Ved undersøgelsen blev der ikke fundet tegn på, at det havde blødt fra øret, og der havde ikke været flåd. Høreundersøgelsen samme dag viste asymmetrisk hørelse med nedsat hørelse specielt på højre øre af perceptiv ka-rakter. Det fremgår endvidere af sagens lægelige dokumenter, at man ved en undersøgelse den
39. januar 2016, hvor Appelindstævnte, tidligere Sagsøger klagede over tiltagende tinnitus i højre øre, fandt normale forhold. Ved en undersøgelse den
40. maj 2016 blev det konstateret, at trommehinden var intakt. Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 7 anført bl.a., at der intet holde-punkt er for, at indre øre kunne være blevet beskadiget ved ulykkestilfældet den
41. oktober 2015, og at tinnitus kan være udløst af ulykkestilfældet og være persisteret, selvom en trommehindedefekt er helet, men at tinnitus også kan skyldes den bagvedliggende høresygdom uden relation til ulykkestilfældet. Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmålet endvidere anført, at for det sid-ste taler, at det i journalnotatet den
42. januar 2016 fra ørelægen er noteret, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ”har fået tiltagende tinnitus for højre øre” , og at der da var normal otoskopi, hvilket også var tilfældet den
43. november
44. I besvarelsen af spørgsmål C har Retslægerådet anført, at den bagvedliggende indreøre-høresygdom er en mere sandsynlig årsag til den vedvarende tinnitus, og rådet har herved lagt vægt på, at tinnitus ikke aftog eller svandt trods heling af trommehinden. På den anførte baggrund finder landsretten, at der ikke er grundlag for at fast-slå, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger tinnitus med overvejende sandsynlighed er for-årsaget af lægens behandling den
45. oktober
46. Landsretten tager derfor Ankenævnet for Patienterstatningens påstand om frifindelse til følge. / 6 Efter sagens udfald skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøger betale sagsomkostninger for begge retter til Ankenævnet for Patienterstatningen med i alt 51.920 kr. Beløbet vedrører 1.920 kr. til retsafgift og 50.000 kr. til advokatudgifter (inkl. moms). Der er ud over sagens værdi taget hensyn til, at der er stillet spørgsmål til Retslægerådet. THI KENDES FOR RET: Ankenævnet for Patienterstatningen frifindes. I sagsomkostninger for begge retter skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 51.920 kr. til Ankenævnet for Patienterstatningen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. / /