RETTEN I LYNGBY DOM afsagt den 7. december 2020 Sag BS-21372/2019-LYN Sagsøger (advokat Rasmus Schmidt) mod Sagsøgte (advokat Thomas Stampe) og Sagsøgte ApS (advokat Thomas Stampe) Denne afgørelse er

§ 2, stk.

1 og

1. Stævning er da også udtaget tidligere end 3 år efter den dato, som de sagsøgte selv lægger til grund for forældelsesindsigelsen i svarskriftet.
2. Subsidiært var forældelsesfristen suspenderet, tidligst indtil det stod klart, at Sagsøgte ikke ønskede at honorere Sagsøger, dvs.
3. oktober 2016 ...
4. Under alle omstændigheder var tilbuddet den
5. september 2016 … fra Sagsøgte en erkendelse af sin forpligtelse, som afbryder forældelse, jf.

§ 15

. Samtidig viste det, at der for Sagsøger var en rimelig udsigt til, at parterne ville kunne nå en forligsmæssig løsning uden anlæg af retssag. Konsekvensen heraf er, at forældelsesfristen blev udskudt med ét år oven i den treårige forældelsesfrist, jf.

§ 21, stk.

5. 86. Af samme årsag, fordi Sagsøger har forfulgt sit krav, og fordi de sagsøgte ikke har haft en berettiget forventning om, at kravet ikke ville blive forfulgt i en retssag, foreligger der ikke retsfortabende passivitet.” Sagsøgte og Sagsøgte ApS har i sit påstandsdokument anført føl-gende: ”1.1 Der foreligger ingen aftale mellem Sagsøger og henholdsvis Sagsøgte og/eller Sagsøgte ApS om fælles ejerskab til add-on projektet 1.1.1 Sagsøger har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at der mellem på den ene side Sagsøger og på den anden side Sagsøgte og/eller Sagsøgte ApS angiveligt skulle være indgået en aftale om, at parterne i fællesskab skulle eje det i sagen omtvistede add-on projekt. Videre gør / 26 Sagsøger gældende, at de sagsøgte uberettiget har fragået den – påståede – aftale, og at de sagsøgte som følge heraf har pådraget sig et erstatningsansvar. 1.1.2 Det gøres gældende, at der ikke er indgået nogen aftale mellem Sagsøger og Sagsøgte og/eller Sagsøgte ApS om et fælles ejerskab til projektet, herunder fx i form af delt ejerskab af projektudviklingsselskabet Sagsøgte ApS. Det gøres som følge heraf endvidere gældende, at hverken Sagsøgte el-ler Sagsøgte ApS skulle have fragået nogen aftale om delt ejerskab af projektet. Allerede som følge heraf er der ikke grundlag for at rejse noget erstatningskrav mod hverken Sagsøgte eller Sagsøgte ApS. 1.1.3 De sagsøgte har under skriftvekslingen gentagne gange opfordret Sagsøger til at fremlægge kopi af den aftale, som påstås at være indgået, eller på anden måde at redegøre for, præcis hvad det er for bilag i sagen, som skulle do-kumentere den påståede aftales eksistens. Sagsøger har imidlertid fuld-stændig undladt at forholde sig til disse provokationer, og uagtet, at Sagsøger under sagen har fremlagt i alt 78 bilag, har Sagsøger ikke påvist ét ene-ste bilag, som skulle dokumentere, at der er indgået nogen aftale mellem parter-ne. 1.1.4 Det gøres gældende, at det udelukkende er Sagsøger, som har bevisbyrden for, at Sagsøgte og/eller Sagsøgte ApS 1) skulle have indgået aftale med Sagsøger om Sagsøgers deltagelse i Add-on-projektet, og 2) de konkrete vilkår herfor, og at denne bevisbyrde ikke er løftet. 1.1.5 Det gøres i tilknytning hertil gældende, at det i et projekt af denne størrel-se og kompleksitet vil have formodningen imod sig, at en aftale om fælles ejer-skab skulle foreligge mundtligt. Mod de sagsøgtes benægtelse skal Retten finde det betænkeligt at fastslå, at drøftelserne parterne imellem har ført til en for én af de sagsøgte i sagen bindende aftale, jf. U.1984.40H samt U.1978.799H ikke mindst, idet Retten i så fald også vil skulle afgøre, med hvilken part en aftale skulle være indgået med samt de nærmere vilkår, som det pågældende aftale-forhold skulle være underlagt. 1.1.6 Det gøres herudover gældende, at det af de fremlagte bilag entydigt frem-går, at retten (og forpligtelsen) til at udvikle projektet alene tilkommer Sagsøgte ApS, hvilket Sagsøger har tiltrådt. I denne forbindelse skal det blandt andet anføres; / 27 1.1.6.1 at Sagsøgte ApS blev stiftet allerede den 16. juni 2015 med det formål at fungere som projektudviklingsselskab for add-on projektet, og at Sagsøger – der var bekendt med stiftelsen af selskabet – ikke fremsatte krav om at blive medejer af selskabet, hvilket havde været et naturligt krav, i fald Sagsøger havde været af den opfattelse, at der forelå en aftale om, at han skulle eje 51 (el-ler 50) % af projektet; 1.1.6.2 at Sagsøger løbende har meddelt medlemmerne i Ejerforeningen, at han ikke var inhabil i relation til at indgå aftale med Sagsøgte ApS og ejerkred-sen bag dette selskab om udviklingen af add-on projektet, idet han overfor den-ne kreds havde tilkendegivet, at han ikke selv var investor; 1.1.6.3 at retten til at udføre add-projektet følger af den købsaftale, som blev indgået mellem Sagsøgte ApS og By & Havn … og den i forbindelse hermed indgåede aftalemellem Sagsøgte ApS på den ene side og Ejerforening og dennes medlemmer på den anden side ... Det skal fremhæves, at sidst-nævnte aftale blev tiltrådt af Sagsøger i maj 2016, uden at Sagsøger an-førte noget om, at han også skulle være part / medejer af selskabet. Det forhold, at Sagsøger som ejer af over 50 procent af ejerlejlighederne (efter forde-lingstal) underskriver de aftaler, som danner grundlag for Sagsøgte ApS' reali-sering af projektet uden samtidig at give udtryk for, at han mener, at han har krav på medejerskab til projektet understøtter, at der ikke har foreligget nogen samarbejdsaftale som påstået af Sagsøger; 1.1.6.4 at Sagsøger og Sagsøgte i november 2016 … havde konkrete dialoger om vilkårene for et eventuelt partnerskab, i hvilken forbindelse Sagsøger fremsatte tilbud om at købe Sagsøgtes rettigheder til projektet. Hvis der, som påstået af Sagsøger, havde foreligget en aftale om, at Sagsøger al-lerede var medejer af projektet, giver det ingen mening, at parterne førte disse drøftelser. Tværtimod illustrerer parternes drøftelser, at der ikke forelå nogen af-tale; 1.1.6.5 at Sagsøgte ApS og investorkredsen bag selskabet løbende foretog et langt udgiftskrævende tiltag for at virkeliggøre projektet, hvor Sagsøger ikke deltog, hvilket ellers ville have været forventeligt, såfremt Sagsøger anså sig som partner i projektet. Herunder kan bl.a. nævnes de sagsøgtes initia-tiver i relation til (

1. i)udarbejdelse af arkitektprojekt fra arkitekt person 9, (
2. ii)udarbejdelse af myndighedsprojekt med henblik på indhentelse af byggetilladelse, / 28 (iii) indkøb af to ejerlejligheder i ejendommen fra Person 5 (idet disse lejlig-heder i henhold til projektet skulle disse ejerlejligheder skulle fragå til renova-tionsrum, fællesrum og depotrum), (
3. iv)ydelse af lån til Person 6 (ejerlejlighedsejer i ejendommen), (
4. v)tilvejebringelse af projektfinansiering på over 100 mio. kroner fra selskabet Kinnerton, (
5. vi)tilvejebringelse af yderligere egenkapital i Sagsøgte ApS, (vii) indgåelse af komplicerede og dyre entreprisekontrakter m.v. om udførelse af byggeriet, og (viii) alle sådanne yderligere tiltag og investeringer m.v., som har været nødvendige for at realisere projektet. Alt imens Sagsøgte og Sagsøgte ApS foretog disse mange tiltag og der-med investerede i projektet med deraf følgende risici til følge, foretog Sagsøger sig intet; 1.1.6.6. at Sagsøger har fremført forskellige, modsatrettede synspunkter om, hvem aftalen angiveligt skulle være indgået i mellem, og hvor stor Sagsøgers ejerandel angiveligt skulle være. Ligeledes har Sagsøger, trods op-fordret hertil, i enhver henseende undladt at redegøre for, hvad den påståede aftale konkret skulle gå ud på (fx i relation til finansiering af projektet, rollefor-deling mellem ejerne og andre forhold, som sædvanligvis reguleres i en ejeraf-tale osv.). Sagsøgers besværligheder med at præcisere, hvad det konkret er for en af-tale, man mener, der er indgået, ses fx af, at Sagsøger i afsnit 11 på side 3 i stævningen anfører, at ” Sagsøger og Sagsøgte skulle være investorer i projektet og dele ejerskabet heraf med 51 % [min understregning] til Sagsøger og 49 % til Sagsøgte” . I stævningen mod Virksomhed ApS 2 i likvidation (hvor Sagsøger gentog samme synspunkter om, at der var et fælles ejer-skab til add-on projektet), jf. bilag F, anføres det i afsnit 9 på side 2, at Sagsøger ” … skulle eje 50% [min understregning] af det fælles projekt vedrørende etab-lering af Add-on tilbygningen eller i hvert fald økonomisk kompenseres for sin rolle i re-aliseringen af projektet” . Hvorvidt man som investor ejer 51% eller 50% er ikke bare en bagatel, idet der består den afgørende forskel, at investor ved et ejer-skab på 51% har den absolutte majoritet og kontrol over selskabet (medmindre andet måtte være fastsat i en ejeraftale). Sagsøgers diffuse synspunkter støder også på vanskeligheder, når det kommer til spørgsmålet om, hvilke personer og selskaber som angiveligt skulle / 29 være part i den påståede aftale. I stævningen i nærværende sag og i stævningen mod Virksomhed ApS 2 i likvidation, …, anføres det af sagsøgerne, at det var ” Sagsøger” , som skulle være medejer eller have økonomisk kompensation; alligevel optræder en række øvrige selskaber som sagsøgere i sagen mod Virksomhed ApS 2 i likvidation, hvilket må forstås således, at der ikke alene ingen klar-hed er om vilkårene for den påståede aftale, men at der tillige heller ingen klar-hed foreligger i relation til, hvem der skulle have været part i den af Sagsøger påståede aftale. Når det kommer til, hvem der på ”den anden side af bordet” var aftalepart og hvornår aftalen blev indgået, bliver sagsøgernes synspunkter endnu mere ukla-re og selvmodsigende. I afsnit 1 på side 2 i stævningen mod Virksomhed ApS 2 i likvidation, …, anfører sagsøgerne, at den påståede aftale angiveligt skulle være indgået med ” projektudvikler Sagsøgte, Sagsøgte ApS og Virksomhed ApS 2…i løbet af 2015….” . I denne forbindelse bemærkes i øvrigt, Virksomhed ApS 2 dog først blev stiftet den 29. juni 2016, dvs. længe efter det tidspunkt, hvor den påståede aftale angiveligt skulle være indgået. 1.1.7 Det kan således konstateres som en faktuel kendsgerning, at Sagsøger har påstået at have indgået en aftale om parternskab 1) over for forskellige per-soner 2) med i øvrigt forskellige vilkår og 3) på et ikke nærmere fastsat tids-punkt. 1.1.8 Baggrunden for, at Sagsøger vedvarende ændrer mening om, hvilke parter, der skulle have indgået den påståede aftale, og under hvilke vilkår, er, at der ingen aftale blev indgået. 1.1.9 Det må således i enhver henseende fastholdes, at der ikke foreligger – og aldrig har foreligget – nogen samarbejdsaftale mellem Sagsøger og Sagsøgte. 1.1.10 Da Sagsøgte således ikke har fragået nogen aftale med Sagsøger, gøres det gældende, at Sagsøgte hverken har handlet illoyalt eller ansvarspådragende overfor Sagsøger. Det bestrides i denne forbindelse, at betingelserne for ansvar i henhold til selskabslovens §§ 261 og 362 er opfyldt. 1.2 Sagsøger er ikke berettiget til noget vederlag 1.2.1 Sagsøger har under sagen yderligere gjorde det anbringende gælden-de, at det rejste krav støttes på, at Sagsøger angiveligt skulle have krav på et vederlag for Sagsøgers påståede arbejdsindsats i forbindelse med udvik-lingen af add-on projektet. Dette bestrides. Således gøres det helt overordnet gældende, at hverken Sagsøgte eller Sagsøgte ApS har indgået nogen af-tale med Sagsøger om, at denne skulle modtage noget vederlag for det ar- / 30 bejde, som Sagsøger måtte have udført som led i realiseringen af add-on projektet. 1.2.2 Dernæst gøres det gældende, at der ingen dokumentation foreligger for, at Sagsøgte skulle have rekvireret Sagsøgers arbejdsindsats, og at en sådan aftale derfor ikke foreligger. 1.2.3 Sagsøger har bevisbyrden for, hvad det påståede arbejde skulle have bestået i samt bevisbyrden for, under hvilke vilkår arbejdet angiveligt skulle være blevet udført. Denne bevisbyrde er ikke løftet, idet bemærkes, at Sagsøger end ikke har gjort noget forsøg herpå. 1.2.4 Sagsøger har heller ikke løftet bevisbyrden for, hvilket konkret arbej-de han skulle have ydet for det i påstanden nedlagte væsentlige beløb. 1.2.5 Det gøres gældende, at det såkaldte ”arbejde” , som Sagsøger har ud-ført med henblik på at tilvejebringe mulighed for, at add-on projektet kunne virkeliggøres, har været båret af to overordnede motiver, nemlig 1) at add-pro-jektet ville medføre en væsentlig værdiforøgelse af Sagsøgers lejligheder i ejendommen, og 2) at Sagsøger havde en forhåbning om, at der muligvis kunne opnås en aftale med investorerne bag Sagsøgte ApS om, at Sagsøger kunne blive medejer af projektet. Trods de sagsøgtes gentagne forsøg på at nå en aftale med Sagsøger, lykkedes det som bekendt ikke at nå til enighed om en aftale. Det bemærkes i tilknytning hertil, at den omstændighed, at en person udføre forskellige handlinger og dispositioner i håb om – måske – at kunne gøre en handel, ikke indebærer, at vedkommende, hvis den ønskede handel ikke bliver til noget, dermed har krav på vederlag. 1.3 Kravsopgørelsen 1.3.1 Uanset om Sagsøgers krav baseres på et synspunkt om, at der har fo-religget en aftale om medejerskab, som skulle være fragået af Sagsøgte eller et synspunkt om, at Sagsøger har et vederlagskrav for påstået, udført arbejde, forudsætter et krav, at Sagsøger kan redegøre for, hvorledes det påståede tab fremkommer, og/eller, hvad det konkret er for et arbejde, som danner grundlag for et vederlagskrav og hvorledes dette herefter er opgjort. 1.3.2 I relation til spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøger har lidt noget tab, be-strides dette at være tilfældet. Således må et krav om erstatning for ”mistet ejer-skab” forudsætte, at Sagsøger har sandsynliggjort, at et medejerskab af Sagsøgte ApS (eller medejerskab af projektet på anden vis), ville have tilført Sagsøger en berigelse svarende til det påstævnte beløb. Sagsøger har ikke under sagen gjort noget som helst forsøg på at sandsynliggøre størrelsen af et eventuelt tab, og det må således afvises, at et medejerskab af projektet ville have / 31 tilført Sagsøger nogen fortjeneste. Som det vil blive belyst af Sagsøgte under dennes partsforklaring, er situationen den, at Sagsøger har forsinket, fordyret og besværliggjort projektet så meget, at enhver fortjeneste på projektet er forsvundet. 1.3.3 Til spørgsmålet om størrelsen af et påstået vederlagskrav bemærkes, at Sagsøger ikke har anskueliggjort, hvad det konkret er for et arbejde, han angiveligt skulle have udført for de sagsøgte. Allerede som følge heraf må kra-vet afvises. 1.3.4 Opgørelsen af Sagsøgers påståede krav til 5 mio. kr. bygger på den opfattelse, at Sagsøgte ved e-mail af 5. september 2016 … skulle have til-budt dette som et vederlag for en ikke nærmere beskrevet arbejdsindsats, som Sagsøger skulle erlægge. Dette er ikke korrekt. Sagsøgte tilbyder i ovennævnte e-mail Sagsøger 3 muligheder for at deltage i projektet, men Sagsøger accepterer som bekendt ingen af disse tilbud, jf. e-mailkorrespon-dance af 13.-14. september 2016 …, hvor Sagsøger blandt andet lancerer muligheden for, at han kan overtage projektet for samme beløb, dvs. 5 mio. kroner. Som følge af, at Sagsøger ikke accepterede til-buddet, bortfaldt dette på grund af manglende accept. At der skulle være en sammenhæng mellem det fremsatte tilbud og Sagsøgers arbejdsindsats, findes ikke dokumenteret, yderligere er der ingen holdepunkter for, at dette skulle være korrekt. 1.3.5 At kravet opgøres på grundlag af et ikke accepteret tilbud er derfor baseret på en misforståelse eller en bevidst undladelse af at forholde sig til det faktum, at der ikke foreligger en aftale, som et krav kan opgøres på baggrund af. 1.3.6 Det bemærkes derudover, at det (ikke accepterede) tilbud om et vederlag på 5 mio. kr. under alle omstændigheder var afgivet under den forudsætning, at Sagsøger fremadrettet i projektet skulle udføre en arbejdsindsats af et ik-ke ubetydeligt omfang. Eftersom Sagsøger valgte ikke at acceptere tilbud-det, blev der i konsekvens heraf heller ikke leveret nogen konstruktiv arbejds-indsats af Sagsøger, som havde værdi for projektet. Tværtimod valgte Sagsøger at slå ind på en vej, hvor Sagsøgte og Sagsøgte ApS er ble-vet chikaneret og intimideret via personlige erstatningskrav, trusler, klagesager for advokatmyndighederne, illoyal adfærd og løbende forsøg på at forhindre realiseringen af Sagsøgte ApS' projekt. Som det vil blive belyst under Sagsøgtes partsforklaring under hovedforhandlingen, har Sagsøgers adfærd resulteret i tab for Sagsøgte ApS på adskillige millioner kroner. 1.3.7 Det bestrides, at Sagsøger skulle være idémanden bag projektet, og at han derfor har et krav, der baserer sig herpå. Sagsøger har da heller ikke under skriftvekslingen på nogen måde søgt at påvise, hvordan Sagsøgers / 32 idé konkret har udmøntet sig. Baggrunden for add-on projektet var ene og ale-ne, at By & Havn som vilkår for at lade Ejerforeningen erhverve det grundstyk-ke, hvor Ejerforeningens ejendom er beliggende, stillede krav om udførelse af et addon projekt. Det bemærkes yderligere, at selve konceptudviklingen i det væsentligste blev udført af arkitekt person 9, og at udgifterne til ekstern arkitektbistand er afholdt helt og aldeles af Sagsøgte ApS. 1.4 Passivitet og forældelse 1.4.1 Det kan konstateres, at Sagsøgers påståede krav opgøres som veder-lag for udført arbejde, jf. herved stævningen side 7, afsnit 34, hvor det anføres, at påstandsbeløbet er opgjort til 5 mio. kr. ” …svarende til Sagsøgtes foreslå-ede værdiansættelse af Person 7 arbejdsindsats…” . Det kan yderligere kon-stateres, at det påstås, at dette arbejde begyndte primo 2015. 1.4.2 Der udtages stævning den 9. maj 2019, hvilket afbryder forældelsen for krav opstået 3 år fra denne dato dvs. fra 9. maj 2016. 1.4.3 Et påstået vederlag for arbejde udført i perioden primo 2015 til 8. maj 2016 vil derfor være forældet. Da kravet trods opfordring, ikke er opgjort med en specificering af nogen art, er det ikke muligt at fastslå, hvor stor en del af det påståede krav, der vedrører perioden før 9. maj 2016. Da det er Sagsøger, der har bevisbyrden for sit påståede krav, må dette komme ham til skade, at det ikke kan fastslås, hvilken del af det påståede krav, der er forældet, og hele kra-vet må på denne baggrund konkluderes at være forældet. 1.4.4 I det omfang kravet ikke baseres på et synspunkt om, at Sagsøger har optjent krav på vederlag, men derimod på, at Sagsøgte skulle have handlet ansvarspådragende ved at fragå en gyldigt indgået aftale, gøres det gældende, at forældelsesfristen i givet fald skal regnes fra det tidspunkt, hvor misligholdelsen (ulovlig annullation af aftalen) indtræder. I så fald må forældel-sen regnes fra stiftelsen af Sagsøgte ApS den 16. juni 2015, hvor det stod klart for Sagsøger, at han (medmindre anden aftale blev indgået) ikke blev me-dinddraget som investor. Såfremt Sagsøger havde valgt at gøre kravet gæl-dende som et erstatningskrav (hvilket han ikke har), ville kravet i givet fald og-så have været forældet. 1.4.5 Det gøres yderligere gældende, at et erstatnings- eller vederlagskrav er bortfaldet ved passivitet. I denne forbindelse bemærkes det, at Sagsøger først har udtaget stævning den 9. maj 2019, hvilket således er ca. 3 og 11 måne-der efter stiftelsen af Sagsøgte ApS, ca. 2 år og 11 ½ måned efter indgåelsen af projektudviklingsaftalen (bilag 20) og ca. 2 år og 7 måneder efter at forhandlingerne om Sagsøgers mulige deltagelse som investor i projektet kuldsejlede. / 33 1.5 Processuelt – konsekvenserne af Sagsøgers manglende opfyldelse af provokationer 1.5.1 De sagsøgte har i svarskriftet og duplikken fremsat en række processuelle provokationer, som Sagsøger har valgt ikke at opfylde. Det gøres gælden-de, at Sagsøgers manglende opfyldelse af de fremsatte provokationer skal tillægges processuel skadevirkning, idet herom bemærkes følgende: 1.5.2 I svarskriftet har de sagsøgte blandt andet opfordret Sagsøger til at redegøre for og dokumentere: