← Danmark

ECLI:DK:ALB:2022:FS0000000076 Sagen drejer sig om opgørelsen af en fordring til udlæg på baggrund af gældsbrev mellem skyldner og kreditor. Kreditor

Retten i Aalborg Den

  1. maj 2018 kl. 08:38 blev fogedretten sat af . Dommer Der blev foretaget FS 15-2398/2018 BASISBANK A/S Teglholm Allé 15 2450 København SV mod Debitor 1 Adresse 1 By 1 Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: - Mail af
  2. maj 2018 fra rekvirenten til retten - Mail af
  3. marts 2018 fra rekvirenten til retten. - Udskrift af opgørelse af forfalden saldo af
  4. marts 2018 Sagen drejer sig om opgørelsen af en fordring til udlæg, på baggrund af gældsbrev imellem skyldner, , og Basisbank, Debitor 1 underskrevet af skyldner den
  5. august
  6. Retten afviste på fogedretsmødet af
  7. maj 2018 at fremme sagen til udlæg, på baggrund af den af rekvirenten foretagne opgørelse, idet retten ikke anså det for afklaret, om opkrævningen af 4 rykkergebyrer imellem
  8. november 2017 og
  9. marts 2018 er i overensstemmelse med rentelovens regler, idet det fremgår af rentelovens § 9b, at der kun kan kræves 3 rykkergebyrer pr. ydelse i et gældsforhold. Rekvirenten anmodede om, at der afsagdes kendelse om spørgsmålet. Parternes påstande Rekvirenten har påstået sagen fremmet for det fulde beløb, inklusive rykkergebyrer. Skyldner havde ikke bemærkninger til spørgsmålet. Sagens oplysninger Det fremgår af det fremlagte, at skyldner den
  10. november 2017 havde betalt alle forfaldne ydelser på lånet. Den
  11. december 2017 udebliver betalingen af den forfaldne ydelse, der tilskrives herefter et rykkergebyr den
  12. december
  13. Der tilskrives yderligere rykkergebyr den
  14. december 2017, da betalingen fortsat udebliver. Den
  15. januar 2018 afbetales på lånet med 1.683,22 kr., der er dog stadig en restance på 122,06 kr. efter betalingen. Betalingen af
  16. februar 2018 udebliver, hvorfor der den
  17. januar 2018 tilskrives rykkergebyr nummer
  18. Idet der fortsat ikke afbetales på lånet, tilskrives rykkegebyr nummer 4 den
  19. februar 2018, og lånet opsiges til indfrielse i sin helhed. Rekvirenten har, ved processkrift af
  20. maj 2018, henvist til rentelovens § 9b og karnov-onlines note 57 til renteloven, hvoraf det fremgår, at der kan kræves 3 rykkerskrivelser for hver ydelse i et skyldforhold. På denne baggrund er det rekvirentens påstand, at skyldner ikke til stadighed har været i restance med det samme skyldforhold, idet der kun er pålagt 2 rykkere for den manglende betaling af
  21. december 2017, og idet det ene af disse rykkergebyrer blev betalt ved indbetaling af
  22. januar
  23. Det er herefter rekvirentens påstand, at de tre ubetalte rykkergebyrer omfatter 1 rykkergebyr for restancen af
  24. december 2017, og 2 rykkergebyrer for restancen af
  25. februar
  26. Rekvirenten gør gældende, at rentelovens § 9b skal fortolkes således, at der kan henstå op til 3 ubetalte rykkergebyrer, og at der kan pålægges et nyt rykkergebyr, såfremt et udestående rykkergebyr betales. Med henvisning til rentelovens § 9a, stk. 1 gør rekvirenten gældende, at de pålagte rykkergebyrer er rimelige omkostninger til udenretlig inddrivelse af fordringen, idet alternativet til at pålægge rykkergebyrerne, ville være at sende sagen til inkasso med inkassoomkostninger for skyldner til følge. Rekvirenten påstår at en fortolkning af rentelovens § 9b, som forhindrer at der pålægges yderligere rykkergebyrer, efter der er sket betaling af et eller flere gebyrer, begrænser kreditors ret til rimelig kompensation for inddrivelse af forsinkede betalinger. Rekvirenten gør gældende, at en sådan fortolkning af rentelovens § 9b vil medføre, at debitor, ved at udlade at betale et lovligt pålagt rykkergebyr, kan undgå fremadrettet at ifalde rykkergebyrer ved forsinket betaling. Det er rekvirentens holdning at dette strider imod rentelovens § 9a og § 9b, idet det vil være til hinder for, at kreditor opnår dækning for rimelige omkostninger til inddrivelse, og da det vil føre til, at fordringer bliver taget til inkasso på et tidligere tidspunkt, med yderligere omkostninger for skyldner til følge. Med henvisning til VLK af
  27. september 2013, B-1466-13,
  28. afdeling finder rekvirenten, at da der i nærværende sag er betalt mere end ordinære afdrag, og at der dermed er betalt af på rykkerne, hvorfor retspraksis skal forstås på den måde, at der kan tilskrives yderligere rykkergebyrer for senere restance. Kendelse Fogedretten lægger til grund, at sagens afgørelse afhænger af fortolkningen af rentelovens § 9b, stk. 2,
  29. pkt., idet spørgsmålet under nærværende sag er, om skyldner kan anses for til stadighed at have været i restance med betalingerne, inden for en sammenhængende periode fra
  30. december 2017 til
  31. marts
  32. Rentelovens § 9b blev oprindelig indsat som § 9a, ved lov nr. 462 af
  33. juni 2001 om ændring af lov om renter ved forsinket betaling mv. (loft over rykkergebyrer mv. i forbrugerforhold). Af lovforslagets bemærkninger (Lovforslag nr. 132 af
  34. december 2000) fremgår: ”…
  35. Lovforslagets udforming … 3.4 … Skyldes det blot en forglemmelse eller lignende, at skyldneren ikke har betalt til tiden, vil det som regel være nok at rykke én gang. Er det nødvendigt med flere rykkere, vil det ofte skyldes, at forbrugeren ikke kan betale. Ved fremsendelse af flere rykkerbreve kan kreditor bl.a. advare skyldneren om omkostningerne, hvis der iværksættes retslig inkasso. Har forbrugeren efter fremsendelse af flere rykkerbreve stadig ikke betalt, tjener det imidlertid normalt ikke noget rimeligt formål, at den erhvervsdrivende blot bliver ved med at sende rykkerskrivelser. I stedet bør der enten søges indgået en aftale om henstand og afdragsvis afvikling af gælden eller skrides til sagsanlæg eller tvangsmæssig inddrivelse gennem fogedretten, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det foreslås på denne baggrund at supplere bestemmelsen om et loft over rykkergebyrets størrelse for så vidt angår den enkelte rykkerskrivelse med regler om, hvor mange rykkere den erhvervsdrivende kan kræve betaling for. Det foreslås, at den erhvervsdrivende skal kunne kræve gebyr for op til 3 rykkerskrivelser, således at det samlede rykkergebyr højst kan blive på 300 kr. Hertil kommer eventuelt et inkassogebyr på 100 kr., hvis sagen overdrages til advokat eller inkassobureau mv. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 … Til nr. 3 … De foreslåede regler regulerer ikke spørgsmålet om, hvilke inddrivelsesskridt en kreditor kan foretage. Bestemmelsen indebærer således ikke, at der altid skal sendes 3 rykkerbreve til en forbruger, før sagen eventuelt overgives til inkasso eller der anlægges sag ved domstolene. De foreslåede regler regulerer heller ikke spørgsmålet om, hvorvidt den erhvervsdrivende kan kræve erstatning for sagsomkostninger i forbindelse med retslig inddrivelse eller salærudgifter mv. til tredjemand, der har inddrevet fordringen på den erhvervsdrivendes vegne … Den foreslåede begrænsning, hvorefter der højst kan kræves gebyr for 3 rykkerskrivelser, gælder for hver enkelt ydelse i skyldforholdet. Betaler forbrugeren f.eks. ikke maj måneds ydelse i et lejeforhold, kan kreditor sende op til 3 gebyrbelagte rykkerbreve i den anledning, og gentager misligholdelsen sig i oktober, kan der som udgangspunkt også kræves gebyr for 3 rykkerbreve vedrørende denne rate. Der kan dog ikke kræves gebyr for mere end i alt 3 rykkerskrivelser inden for en sammenhængende periode, hvor skyldneren til stadighed har været i restance vedrørende det samme skyldforhold, uanset om restancerne vedrører forskellige ydelser. Denne begrænsning vil kunne have betydning ved pengelån og andre løbende kontraktforhold med ydelser, der forfalder regelmæssigt. Hvis forbrugeren f.eks. ikke betaler maj måneds ydelse på et lån, men betaler den fastsatte ydelse de følgende måneder, dog uden at berigtige restancen, vil kreditor kunne betragte den ydelse, der betales af forbrugeren i juni måned, som maj måneds ydelse, således at forbrugeren kommer i restance med juni måneds ydelse, og så fremdeles. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kreditor i en sådan situation ikke vil kunne sende 3 gebyrbelagte rykkerskrivelser vedrørende maj måneds ydelse og derefter yderligere 3 vedrørende juni måneds ydelse osv. … Det foreslås i stk. 4, at reglerne om rykkergebyr og inkassogebyr ikke skal kunne fraviges til skade for forbrugeren ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sædvane. Der kan således ikke gyldigt aftales et højere gebyr. Reglerne om rykkergebyrer mv. gælder i øvrigt kun i det omfang, andet ikke er bestemt ved eller i henhold til lov, jf. herved rentelovens § 1, stk. 2,
  36. led (som ikke ændres), og jf. som eksempel på en særlig gebyrregel bl.a. lejelovens § 93, stk. 2” Retten finder, på baggrund af bemærkningerne til Lovforslag nr. 132 af
  37. december 2000, at bestemmelsen i rentelovens § 9b’s formål dels er at sikre kreditor adgang til dækning af en rimelig rykningsprocedure, hvor det tjener et rimeligt formål at påminde debitor om at der er en restance. I et tilfælde hvor debitor, på trods af tre rykkergebyrer, ikke er i stand til at bringe restancen til ophør, må det anses for tvivlsomt, om rykningen fortsat har et rimeligt formål. På baggrund af bemærkningerne særligt angående den nuværende rentelov § 9b, stk. 2,
  38. pkt. finder retten at bestemmelsen må forstås sådan, at hvor ”skyldneren inden for en sammenhængende periode til stadighed været i restance vedrørende samme skyldforhold” må forstås således, at hvor skyldneren ikke har kunnet udligne restancen, dvs. hvor skyldneren ikke er blevet ”lige med” kreditor, må skyldner anses for fortsat at være i restance, således at der ikke kan tilskrives mere end 3 rykkergebyrer. Fogedretten finder, at rentelovens § 9b, stk. 2,
  39. pkt. har til formål at beskytte en forbruger, der ikke er i stand til at betale en restance, imod at der rykkes formålsløst for en betaling, som forbrugeren ikke ser sig i stand til at udligne. I retspraksis har Vestrelandsret i V.L.K. af
  40. april 2011 i kære
  41. afd. B0735-11 fundet at, da der ikke blev afbetalt månedligt på et gældsforhold i en sammenhængende periode fra
  42. januar 2010 til
  43. oktober 2010, kunne fordringshaver kun tilskrive kravet 3 rykkergebyrer. I V.L.K af
  44. september 2013, B-1466-13,
  45. afdeling fandt landsretten at der, selvom der var afbetalt på de ordinære ydelser, ikke kunne tilskrives mere end 3 rykkergebyrer for forsinket betaling i hele perioden fra
  46. januar 2008 til september 2010, idet skyldner til stadighed havde været i restance med 3 rykkere fra januar
  47. På denne baggrund finder retten, at uanset om restancen beror på manglende betaling af ordinære afdrag, eller manglende betaling af pålagte rykkergebyrer, kan der, for en sammenhængende periode, udelukkende kræves 3 rykkergebyrer, så længe debitor ikke er kommet ajour med gældsforholdet, sådan at der ikke er udestående restancer. Idet der i nærværende sag, efter betalingen af
  48. januar 2018, ifølge den fremlagte saldooversigt, fortsat i låneforholdet var en forfalden restance på 122,06 kr., finder retten, at skyldner til stadighed har været i restance i låneforholdet i en sammenhængende periode, dette uanset at betalingen den
  49. januar 2018 af kreditor anvendes til dækning af det den
  50. december 2017 tilskrevne rykkergebyr. Fogedretten finder at rentelovens § 9b, stk. 2,
  51. pkt. er til hinder for, at der imellem
  52. december 2017, hvor debitor først kommer i restance, og
  53. marts 2018, hvor sagen indgives til fogedretten, kan tilskrives mere end 3 rykkergebyrer, uanset at der er sket delbetaling. Idet rekvirentens bemærkninger om, at rykkerne er tilskrevet af hensyn til, at der ikke i stedet skulle tilskrives inkassoomkostninger, ikke findes at kunne føre til andet resultat, bestemmes: Sagen nægtes fremme for det opgjorte beløb. Sagen udsættes med henblik på at fremmes for det opgjorte beløb fratrukket 100 kr. i rykkergebyr. Fogedretten hævet. Dommer

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.