ECLI:DK:KBH:2022:FS0000000078 Sagen handler om klage over en parkeringsbøde, hvor fører af bilen havde parkeret foran en port, der ikke kunne anvendes

Side l af 4 Københavns Byret Den

1. december 201 7 kl. 09 .00 blev fogedretten sat i retssal 81 af Dommer . Der blev foretaget FS M4-2181 l/2017 Skat Inddrivelse Ny Østergade 9 4000 Roskilde mod Klager 11 Klager Adresse 1 By 1 Skat Inddrivelse mødte ved Klager 1 Person 1 . mødte personlig og med bisidder Person 2 . Der blev fremlagt meddelelse om indbringelse for fogedretten fra Skat Inddrivelse af
2. november 201 7 med bilag, bilag 1-18 fra Klager 1 , som udgør billedmateriale, og processkrift af
3. november 2017 med bilag fra Skat Inddrivelse. Skat Inddrivelse nedlagde påstand om, at parkeringsafgift af
4. oktober 2016 stadfæstes. Klager 1 nedlagde påstand om, at parkeringsafgift af
5. oktober 2016 ophæves. Klager 1 forklarede behørigt formanet, at det er hans bil, som er blevet pålagt en parkeringsafgift den
6. oktober 2016, og at han ikke bestrider, at han har parkeret på det angivne sted på det angivne tidspunkt. Bilen holdt foran indgangsdøren til Nyhavn 14, som kan ses på billede
7. Politiet gav ham en bøde, da bilen holdt parkeret der. Han bestrider alene, at det er en ind- og udkørsel som angivet i færdselslovens§ 29, stk. 3, nr.
8. Nyhavn 14 har en dør, som ligner en port, men der er alene en dør i midten. De andre to døre kan ikke åbnes. Man kan godt bære en cykel ud, da den midterste dør kan åbnes. Den bliver brugt hver dag, da det er en indgangsdør. Man kan dog ikke køre igennem den med en bil, da det er fysisk umuligt. Han har derfor ikke parkeret foran en ind- og udkørsel, og parkeringsbøden er derfor ikke pålagt lovligt. Skat Inddrivelse har tils tøtte for mynaignedens pås tand anføn,.,at aet Side 2 af 4 fremgår af færdselslovens§ 29, stk. 3, nr. 2, at man ikke må parkere ud for ind- og udkørsel til og fra en ejendom. Bestemmelsen har til formål at sikre trafikale hensyn og ikke en ejers ret til at kunne færdes ind og ud af ejendommen. Politiet skal ud fra objektive kriterier kunne pålægge en parkeringsafgift ud fra, hvordan der ser ud på det pågældende sted. Ved Nyhavn 14 er selve portdøren bevaret og man kan åbne den midterste dør. Det ligner en almindelig dør. Der er derfor tale om en ind- og udkørsel, som er omfattet af færdselslovens§ 29, stk. 3, nr.
9. Færdselslovens§ 29, stk. 3, nr. 2, udgør et absolut forbud. Såfremt beboerne i ejendommen ikke vil have et parkeringsforbud foran ind- og udkørslen, så skal de søge om en tilladelse. Det er irrelevant, at biler ikke kan køre igennem, idet eksempelvis cykler kan komme ud. Skat Inddrivelse har derudover henvist til dommene U .2011.28720 og U1995.776V, som efter Skat Inddrivelses opfattelse er sammenlignelige i forhold til denne sag. Klager 1 har til støtte for sin påstand anført, at landsrettens dom U.2O11.28720 er irrelevant for denne sag, idet der i den sag var tale om et garageanlæg. Man bør i stedet tage udgangspunkt i ordlyden af bestemmelsen i færdselslovens§ 29, stk. 3, nr.
10. Det fremgår af bestemmelsen, at der ikke må parkeres ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres. Det er heller ikke tilfældet i denne sag, idet Nyhavn 14 ikke har en ind- og udkørsel. Døren til Nyhavn 14 kan ikke åbnes, har aldrig kunnet åbnes, og vil aldrig kunne åbnes. Døren blev bygget i 1780, hvor der ikke var biler, men derimod hestevogne. Beboerne i ejendommen bruger Nyhavn 16 til at komme ind og ud. Beboerne i hans ejendom har anmodet både politiet og Center for Parkering om at komme og besigtige forholdene vedrørende Nyhavn
11. Da der til sidst kom en politimand, kom han uden Klager 1 forhåndstilkendegivelse. havde således ikke mulighed for at forklare sig, da politimanden kom og afgav en rapport til sagen. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om en matrikel og en ejerforening. Det afgørende er, at døren i Nyhavn 14 ikke kan åbnes. Det burde politimanden, som var ude at besigtige stedet, have opdaget. Hvis politimanden havde kigget på sine egne billeder, så ville han have opdaget, at døren ikke kan åbnes. I politimandens rapport fremgår det, at det ikke kan udelukkes, at ejerne efter eget skøn kan køre ind og ud. Det er imidlertid ikke korrekt. Døren i Nyhavn 14 kan ikke åbnes, idet der ikke er hængsler. Hensynet til retssikkerhed tilsiger, at der skal være klarhed om reglerne. Samarbejdet mellem politiet og befolkningen er derfor nødt til at fungere tilfredsstillende. Det har ikke været tilfældet i denne sag. Politimandens rapport er derudover misvisende. På baggrund afbillederne af porterne i Nyhavn 14 og Nyhavn 16 kan man se, at Nyhavn 14 ikke kan åbnes, da de er fæstnet med særlige metalstykker. Det er således ikke tvivl om, at døren ikke kan åbnes, og Side 3 af 4 at biler derfor ikke kan køre ind og ud af ejendommen. Da han således ikke har parkeret foran en ind- og udkørsel, er parkeringsbøden derfor ikke lovligt pålagt. Fogeden kom med en begrundet tilkendegivelse om, at parkeringsafgiften er lovligt pålagt, og at fogedretten ikke finder grundlag for at ophæve parkeringsafgiften. Klager 1 anmodede om, at der blev afsagt kendelse. Fogedretten afsagde straks: Kendelse Klager 1 Det er ubestridt, at det er , der med sin egen bil har parkeret foran Nyhavn 14 på det angivne tidspunkt den
12. oktober
13. Spørgsmålet er herefter, om det forhold, at døren ikke kan anvendes til Klager 1 ind- og udkørsel med bil, medfører, at kan fritages for at betale parkeringsafgiften, som er pålagt i medfør af færdselslovens § 29, stk. 3, nr.
14. Det følger af færdselslovens§ 29, stk. 3, nr. 2, at parkering ikke må ske ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom eller i øvrigt således, at kørsel Klager 1 til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres. har den
15. oktober 2016 parkeret ud for Nyhavn 14, som udgør indgangsdøren til ejendommen. Parkeringen er derfor omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Det fremgår ikke af ordlyden i færdselslovens§ 29, stk. 3, nr. 2, at den er indført med det konkrete formål, at en ejers til- og frakørsel fra sin ejendom kan ske uhindret. Bestemmelsen må derimod være indført ud fra overordnede hensyn til trafikkens afvikling uden fare eller ulempe, jf. også færdselslovens § 28, stk.
16. Herefter, og uanset at der ikke kan køre biler gennem indgangsdøren, er parkeringsafgiflerne herefter pålagt med rette, jf. færdselslovens § 121, stk. 1, nr.
17. Derfor bestemmes: Parkeringsafgift af
18. oktober 2016 stadfæstes. Parterne blev kærevejledt, herunder om at det kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet at kære til Østre Landsret. Sagen sluttet. Side 4 af 4 Fogedretten hævet. Dommer