← Danmark

ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000957 HistoriskDokument

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den

  1. marts 2016 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Ulla Staal, Nikolaj Aarø-Hansen og Anders Martin Jensen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges
  2. afd. kære nr. S-465-16: Anklagemyndigheden mod Udlænding ( ID nr. ) (advokat Anders Boelskifte, besk.) Ingen var indkaldt eller mødt. Udlændingen har kæret Københavns Byrets kendelse af
  3. februar 2016 (SS 92- 5057/2016), hvorved frihedsberøvelsen af ham, der fandt sted den
  4. februar 2016, i medfør af udlændingelovens § 37, jf. § 36, stk. 1, blev kendt lovlig og forlænget til den
  5. februar
  6. Der fremlagdes fremsendelsesbrev fra byretten af
  7. februar 2016 samt udskrift af retsbogen indeholdende den kærede kendelse. Den beskikkede advokat, advokat Anders Boelskifte, har frafaldet indgivelse af kæreskrift. -2- Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. Kæresagens akter var til stede. Oplysninger i sagen Ved Udlændingestyrelsens afgørelse af
  8. februar 2016 blev Udlændingen , der er statsborger i Rumænien, udvist af Danmark med indrejseforbud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, og § 32, stk. 4,
  9. pkt. I afgørelsen hedder det blandt andet: ”Sagsfremstilling Det er til sagen oplyst, at du er rumænsk statsborger, og at du senest er indrejst i Danmark den
  10. februar
  11. Det er endvidere oplyst, at du af Københavns Politi den
  12. februar 2016 kl. 7.45 på Lille Kongensgade 16, København, blev antruffet sovende sammen med 13 andre personer i passagen mellem Magasin og Metroselskabets byggeri. Det fremgår endvidere, at Københavns Politi forud herfor den
  13. februar 2016 havde modtaget en påtalebegæring fra Metroselskabet og Hovedstadens Letbane om, at personer uberettiget havde skaffet sig adgang til Metroselskabets I/S arealer. Du blev på den baggrund anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, nr. 1 [rettelig § 264, stk. 1, nr. 1] ved uberettiget og i forening med flere at have skaffet dig adgang til Metrobyggeriets ejendom ved Magasin på adressen Lille Kongensgade 16 i København. Det blev skønnet at 15-20 personer havde slået lejr på stedet. Du har vedtaget en udenretlig bøde på 750 kr. for overtrædelsen. Københavns Politi har til sagen oplyst, at passagen var indrettet med sovepladser til alle opredt med papkasser, madrasser, liggeunderlag, dyner, tæpper og soveposer. Endvidere fandtes på stedet 5-6 klap- og barnevogne samt flere store fyldte sække. Døren i porten til passagen havde håndtag og vrider på indersiden, men ingen håndtag på ydersiden. Københavns Politi har dertil ydermere oplyst, at den aflåste dør fungerer som en branddør, idet passagen p.t. har funktion af en brandpassage for Metroselskabets arbejdere. Alene vagter fra Magasin og personale ved Metroselskabet har således adgang til den aflåste passage. -3- Du har til politiet oplyst, at du efter din seneste indrejse i Danmark den
  14. februar 2016 alene har overnattet på stedet én nat, og at stedet var åbent. Derudover har du haft overnattet på gaden, i Maria Kirke eller på herberg. Du har videre oplyst, at du kom til Danmark med henblik på at finde arbejde, at du er heroinmisbruger, og at du har ernæret dig selv samt skaffet penge til at finansiere dit misbrug ved at samle flasker. Politiet har om dine forhold videre oplyst, at du den
  15. februar 2016 tillige blev bortvist fra Magasin, og at du derudover i perioden fra 2012-2016 6 gange har været i kontakt med politiet, hvor du blandt andet 3 gange er blevet bortvist og 1 gang er anholdt for butikstyveri i forening. Begrundelse Efter en konkret vurdering af samtlige foreliggende oplysninger i sagen vurderer vi, at din personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, ligesom du har udvist en adfærd, der har været til væsentlig forstyrrelse og gene af den offentlige orden, og at sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn tilsiger, at du skal udvises. Vi vurderer således, at din adfærd under dit ophold i Danmark fra den
  16. februar 2016 til nu har udgjort, og fortsat vil udgøre en væsentlig forstyrrelse og gene af den offentlige orden. Vi har herved lagt vægt på, at du senest den
  17. februar 2016 tog uberettiget ophold i en aflåst brandpassage på Metroselskabets I/S adresse uden ejerens tilladelse, hvorfor du har overtrådt straffelovens regler om husfredskrænkelse, jf. straffelovens § 164, stk. 1, nr. 1 [rettelig § 264, stk. 1, nr. 1]. Vi har i denne forbindelse endvidere lagt vægt på, at du ved dit ophold i den aflåste passage har været til fare for sikkerheden, idet du i forening med 13 andre har hindret fri passage på en flugtvej til brug i tilfælde af brand. Vi har også lagt vægt på, at der i passagen er etableret et egentlig overnatningssted med madrasser, dyner, puder, tøj, klapvogne mv., og at passagen i en længere periode har været anvendt som et overnatningssted. Desuden har vi lagt vægt på, at politiet siden
  18. juli 2012 har antruffet dig 8 gange, at flere af disse episoder vedrører bortvisning fra steder, hvor du havde taget uberettiget ophold, og at du senest to gange er antruffet og bortvist fra Magasin. Vi vurderer, at der ikke vil ske en ændring i din adfærd under et fortsat ophold i Danmark. Vi har herved lagt vægt på, at du den
  19. februar 2016 til politiet har oplyst, at det ikke er muligt at få arbejde, og at du finansierer både dit ophold og dit heroinmisbrug ved pantindsamling. Vi har dermed ikke fundet, at udvisning af dig med indrejseforbud i 2 år er uforenelig med EU-reglerne og dermed med EU-Domstolens praksis vedrørende udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne. -4- Der foreligger ikke oplysninger om forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, der kan føre til, at vi ikke træffer afgørelse om udvisning.” Efter votering afsagdes følgende kendelse: Efter de foreliggende oplysninger lægger landsretten til grund, at Udlændingen sammen med flere andre og uden ejerens tilladelse havde taget ophold på Metroselskabets I/S’ adresse i en aflåst brandpassage, hvor der var etableret et egentligt overnatningssted med madrasser, dyner, puder, tøj, klapvogne mv. Udlændingen har til politiet forklaret, at stedet var åbent, da han kom, og at han alene havde overnattet der én nat. Han har endvidere forklaret, at han er heroinmisbruger, og at han har ernæret sig og skaffet penge til sit misbrug ved at samle flasker. Sagen er afgjort med et udenretligt bødeforelæg på 750 kr. for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1 (husfredskrænkelse). Forholdet er begået kort tid efter Udlændingens indrejse i Danmark, som han ikke har nogen tilknytning til. Efter oplysningerne om husfredskrænkelsens karakter og Udlændingens personlige og økonomiske forhold finder landsretten, at betingelserne i udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, jf. § 26, stk. 1, for at udvise ham af hensyn til den offentlige orden m.m. på det foreliggende grundlag må anses for opfyldt. Udlændingens adfærd må anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der vedrører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2,
  20. led, i direktiv 2004/38/EF af
  21. april 2004 (opholdsdirektivet), og da han ikke har nogen tilknytning til Danmark, kan udvisning af ham endvidere ikke anses for stridende mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2,
  22. led, sammenholdt med artikel 28, stk.
  23. Opholdsdirektivet er således ikke til hinder for udvisning, jf. herved udlændingelovens § 2, stk.
  24. Landsretten tiltræder, at frihedsberøvelse af Udlændingen er nødvendig for at sikre muligheden for udvisning, idet mindre indgribende foranstaltninger efter det oplyste om hans forhold ikke er tilstrækkelige, jf. udlændingelovens § 36, stk. 1,
  25. pkt. Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens kendelse. -5- T h i b e s t e m m e s: Byrettens kendelse stadfæstes. Parterne underrettes om afgørelsen. Retten hævet. (Sign.)

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.