← Danmark

HistoriskDokument

RETTEN I HJØRRING Udskrift af dombogcn Den

  1. december 2012 blev i sag nr. SKS SKIF-548/201 I Part 1 (Sagsøger) Adresse 1 By 1 mod Part A (Sagsøgte) Adresse 2 By2 afsagt DOM Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spogsmål om opgørelse og værdiansættelse af parternes fællesbo. Begge parter har fri proces. Sagsøgerens påstande er: Påstand 1: Boslod o udlæstidspunkt: Principalt: Sagsøgte tilpligtes at betale et samlet boslod på b. 2.095.790,59 til sagsøger i henhold til boopgørelse pt. skæringsdagen den
  2. januar 2010, bilag 14 med tillæg afproeesrente fra
  3. december 2011 og til betaling sker. Subsidiært: Sagsøgtes tilpligtes at betale et samlet boslod på 1cr. 1.227.864,44 til sagsøger i henhold til boopgørelse pr.
  4. december 2011, bilag 15 med tillæg af procesrente fra en af retten fastsat dato til betaling sker. Merc subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at betale boslod til sagsøgeren med et beløb fastsat af retten med tillæg afprocesrenten fra en af retten fastsat dato til betaling sker. Side 2/14 Påstand 2: specificering og værdiansættelse affællesciet: Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at følgende aktiver skal indgå i fællesboet med værdier i punkt 1-6 fastsat af syns- og skønsmanden pr.
  5. november 2009 og punkt 7-9 fastsat ud fra årsrapporten pr.
  6. december 2009, i henhold til boopgørelse pr. skæringsdagen den
  7. januar 2010, bilag 14:
  8. Beholdninger 1cr. 200.000,00
  9. Maskiner 1cr. 1.250.000,00
  10. Driftsinventar 1cr. 1.000.000,00
  11. Besætning kr. 1.400.000,00
  12. Betalingsrettigheder kr. 350.000,00
  13. Mælkekvoter kr. 1.000.000,00
  14. Tilgodehavender 1cr. 497.291,00
  15. Værdipapirer 1cr. 0,00
  16. Indlån Nykredit 1cr. 0,00 Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at følgende aktiver skal indgå i fællesboet med værdier i punkt 1-6 fastsat af syns- og skønsmanden pr.
  17. oktober 2011 og punkt 7-9 fastsat ud fra årsrapporten pr.
  18. december 2011, i henhold til boopgørelse pr.
  19. december2011, bilag 15: I. Beholdninger 1cr. 200.000,00
  20. Maskiner 1cr. 1.250.000,00
  21. Driftsinventar kr. 1.000.000,00
  22. Besætning kr. 1.400.000,00
  23. Betalingsrettigheder 1cr. 250.000,00 Side 3/14
  24. Mælkekvoter kr. 1.000.000,00
  25. Tilgodehavender kr. 417.961,00
  26. Værdipapirer kr. 232.378,00
  27. Indlån Nykredit kr. 7.174,00 Påstand 3: værdiansættelse af bilerne: [Forligt] Påstand 4: Prioritetsgælden på særejeejendommene: Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at prioritetsgælden pr.
  28. december 2009 på kr. 20.822.718,00 skal fratrældces fuldt ud i særejeejendommene, som er værdiansat pr.
  29. november 2009 til kr. 22.800.000,00 i henhold til boopgørelse pr. skæringsdagen den
  30. januar 2010, bilag
  31. Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at prioritetsgælden pr.
  32. december 2011 på kr. 21.283.363,00 skal fratrækkes fuldt ud i særejeejendommene, værdiansat pr.
  33. oktober 2011 til kr. 19.900.000,00, hvorefter det overskydende beløb, kr. 1.383.363,00, skal fradrages i fællesejet i henhold til boopgørelse pr.
  34. december 2011, bilag
  35. Påstand 5: kursfastsættelse af latent skat på særejeciendommene: Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at latent skat på særejeejendommene beregnes ud fra avancen i 2010, og medregnes til kurs 30, samt fratrækkes fuldt ud i særejeejendommene i henhold til boopgørelse pr. skæringsdagen den
  36. januar 2010, bilag
  37. Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den latente skat på ejendommen beregnes ud fra opgørelsen af avancen i 2011 og medregnes til kurs 30 samt såvidt muligt fratrækkes i særejeejendommene, hvorefter det overskydende beløb, skal fradrages i fællesejet i henhold til boopgørelse pr.
  38. december 2011, bilag 15.. Mere subsidiært: Side 4/14 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den latente skat på ejendommen skal medregnes til en, efter Rettens skøn, fastsat kurs lavere end 65,98, som påstået af sagsøgte og så vidt muligt fratrækkes i særejeejendommene, hvorefter et eventuelt overskydende beløb, fradrages i fællesejet. Sagsøgtes påstande er: Påstand 1 — Principalt: boslod og udlæ2stidspunkt: Frifindelse i henhold til boopgørelse opgjort pr. 31.12.2011, jf bilag A. Subsidiært: Frifindelse mod betaling af et oS retten fastsat mindre beløb med tillæg afprocesrenter fra rettens afgørelse. Påstand 2— specificering og værdiansættelse affællesejet: Frifindelse. Påstand 3 [Forligt] Påstand 4 — — værdiansættelse af bilerne prioritetsælden på særeje-ejendommene: Overfor den nedlagte principale og subsidiære påstand nedlægges påstand om frifindelse. Sagsøger tilpligtes at anerkende, at den samlede gæld på erhvervsvirksomheden består dels af prioritetsgæld, dels anden gæld, som består af dels leverandørgæld, dels anden gæld bestående af bankgæld og kassekredit, negativ markedsværdi af renter og valuta-swap-forretning, moms m.m., hvorfor sagsøger tilpligtes at anerkende, at sagsøgte er berettiget til at fratrække andel af anden gæld i fællesejeaktiverne med kr. 261.651,00, mens det resterende beløb skal fratrækkes i særejeaktiverne. Påstand 5 — kursfastsættelsen på latent skat af særeje-ejendommene: Overfor de af sagsøger nedlagte påstande påstås frifindelse. Sagsøger tilpligtes at anerkende, at den latente skat på ejendommen beregnes ud fra opgørelsen af avancen på tidspunktet for sagsøgtes udtagelse af hele landbrugsvirksomheden og medregnes til kurs 65,98 og fratrækkes i virksomhedsaktiverne, hvorefter det overskydende beløb skal fradrages i fæl lesej et. Side 5)14 Subsidiært: Sagsøger tilpligtes at anerkende, at den latente skat på virksomheden skal medregnes til en efter rettens skøn fastsat lavere kurs end 65,98 men højere end kurs
  39. Oplysningerne i sagen Parterne etablerede fælles samliv i
  40. Parret har sammen to fællesbøm. Dato 1 født henholdsvis 2003 og Dato 2
  41. Der blev forud for ægteskabets indgåelse oprettet ægtepagt, der er underskrevet af parterne den
  42. juni
  43. Af ægtepagten fremgår bl.a. følgende: §1 Den mig, , tilhørende ideelle halvpart af By 2 landbrugsejendommen Adresse 2 , og den mig Adresse 3 By 2 tilhørende faste ejendom beliggende , skal tilhøre mig som mit skilsmissesæreje, og derfor ikke deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Part A Indtægterne af særejet, samt hvad der træder i stedet for særejet, skal også være skilsmissesæreje. §2 Alt hvad vi i øvrigt indfører i ægteskabet, bortset fra det i § i anførte, være skal omfattet sædvanlige af det formuefæliesskab, der i øvrigt skal være gældende i ægteskabet. Delle gælder også hvad vi hver især erhverver os under ægteskabet. (...)“ Parterne indgik herefter ægteskab den
  44. juli
  45. Part A's I forbindelse med erhvervelse af den anden halvdel af Adresse 2 og 4 moderens landbrugsejendomme, beliggende , blev der den
  46. januar 2007 oprettet endnu en ægtepagt. Af denne ægtepagt fremgår bl.a. følgende: “[Parterne), opretter herved nærværende ægtepagt i anledning Part A a1 at jeg i henhold til aftale af
  47. januar 2007 overtager halvparten af min mors landbrugsejendomme beliggende Adresse 2 , By 2 . matrikuleret således Side 6/14 Matr.nr. 1 Matr.nr. 2 Matr.nr. 3 Matr.nr. 4 Matr.nr. 5 og Adresse 4 , By 2 , matrikuleret som Matr.nr. 6 med overtagelsesdag den 1.januar 2007, således at jeg herefter er eneejer af disse landbrugsejendomme. §1 Vi har den
  48. juni 2004 oprettet ægtepagt - tinglyst
  49. juni 2004 om skilsmissesæreje for så vidt angår den ideelle halvpart af ovennævnte landbrugsejendom, som jeg var ejer al’, da vi blev gift den
  50. juli 2004 samt ejendommen beliggende Matr.nr. 7 By 2 Adresse 3 , . Ægtepagten tinglyst
  51. juni 2004 skal fortsat være gældende i dens ord og punkter. - §2 Ved nærværende ægtepagt bestemmer vi, at den ideelle Matr.nr. 8 halvpart af landbmgsejndommen, , Part A Adresse 2 By 2 , m.fl. beliggende , , som jeg nu overtager efter min mor ligeledes skal være mit skilsmissesæreje. Indtægterne heraf samt hvad der måtte træde Part A's i stedet skal ligeledes være mit, skilsmissesærej e. §3 Part 1 Det er p.t. alene , der har en pensionsordning gennem sin arbejdsgiver. Denne ordning skal være hendes skilsmissesæreje i tilfælde af separation eller Part 1 skilsmisse ligesom øvrige pensionsordninger senere oprefter, skal være hendes skilsmissesæreje. Part A Evt. pensionsordninger, der oprettes al’ fælleseje i tilfælde af separation eller skilsmisse. §4 , skal være Side 7/14 Alt hvad vi i øvrigt ejer og erhverver under ægteskabet skal være almindeligt fælleseje. Indtægter af fællesejet og hvad der træder i stedet for fællesejet skal ligeledes være fælleseje. (..j’ Ægtepagterne er tinglyst i personbogen. I februar 2009 ophævede parterne samlivet, idet sagsøgeren fraflyttede den fælles bolig. Forklaringer Part 1 har forklaret, at hun fortsat er ansat ved Forsvaret, idet hun dog for tiden er på barselsorlov. Under samlivet med Part A troede hun, at hun var orienteret om deres økonomi, men det har vist sig ikke at være tilfældet. Hun havde ikke egen lønlconto eller andre konti. 1-lendes løn gik ind på Part A's drifiskonto, som hun havde dankort til. Dette har hun først senere fundet ud af. Hun var ikke repræsenteret ved advokat i forbindelse med udfærdigelse af ægtepagterne. Ægtepagteme blev læst op på møde hos advokaten. Hun har vedstået sig forklaringerne til retsbog af
  52. januar 201 (bilag 4) og
  53. november 2010 (bilag 5), hvor hun har forklaret, at hun regnede med, at det var virksomheden som sådan, der var særeje for Part A ikke kun ejendommene. Hun har troet så mange ting om disse ægtepagt deres formueordning, men det er aldrig blevet penslet ud for hende, hvad der var særeje forPart A Hun husker ikke, hvem det var, der sagde, at hvis hun skulle skilles fra Part A ville hun få en pose penge. Baggrunden for oprettelse af særejet var, at hun skulle beskyttes, hvis landbruget gik ned. Hun troede måske, at stuehuset var fælleseje, da de jo havde været fælles om istandsættelsesarbejdet. Flverken før eller efter bruddet fra Part A blev hun orienteret om økonomien i landbruget. Part A fik et dårligt ben efter at være blevet sparket af en ko. Han var syg længe efter uheldet. - Part A har forklaret, at den første ægtepagt blev indgået, før Part 1 og han blev gift. Forud herfor havde Part 1 og han været til en række møder med advokat i forbindelse med overdragelsen af landbruget fra hans forældre til ham. De brugte advokat Lars Salling, for han var tilknyttet LandboNord, som rådgav i forbindelse hermed. Ægtepagten havde hele tiden været forudsætningen for at han kunne overtage landbruget på favorable vilkår fra forældrene. Det var “hele skidtet, der skulle være særeje, for det var det, han købte. Den anden ægtepagt blev indgået i forbindelse med hans overtagelse af den anden halvdel af landbruget. Også her var Part 1 og han til en masse møder i forbindelse med overdragelsen. De brugte advokat Halkier, fordi hans forældre havde brugt ham gennem årene. Selve ejendomshandlen stod LandboNord for i begge omgange. Han investerede i malkerobot i
  54. Dette var en direkte følge af at han kort efter giftermålet i 2004 blev sparket ned af en ko, hvorved han Side 8/14 brækkede benet. Benet ville ikke hele op, og han kunne ikke passe dyrene, hvorfor det kom på tale at sælge besætningen. Det endte så i stedet med indkøb afmalkerobot, der var en investering på over en million b. Indkøbet blev finansieret via realkredit. 11995 brækkede han ryggen, så han kan ikke strække og bukke. På grund af helbredet er det nødvendigt for ham, at have en ansat medhjælper selvom bedriftens størrelse egentlig ikke er stor nok til det. I-Ian ved ikke, om han kan fortsætte til han er 55 år. Han har opkøbt malkekvoter ad flere omgange. Disse opkøb er blevet finansieret over kassekredit og efterfølgende realkredit. Mellemregningen med forældrene er ikke et tilgodehavende, som forældrene skal betale til ham. Han er blevet forklaret, at hvis forældrene lever længe nok, vil mellemregningen forsvinde. I tidernes morgen havde han kun driftskontoen. Da var det en “18-25 konto”. Denne konto har aldrig været erhvervsrelateret. Det var denne konto, som Part 1 havde Danlcort til. I forbindelse med samlivsophævelsen gik kontoen i nul, så der er ikke et mellemværende mellem Part 1 og ham. Under samlivet med Part 1 er der ikke gået penge fra denne konto over på landbrugsbedrifien. Han har ikke haft indtægt fra andet end landbruget. Bodelingsaftalen af
  55. marts 2009 udfærdigede han i fællesskab med Part 1 . Det var ren afskrift af et brev fra Part 1's advokat, Anette Brinkmann. Der står ikke noget om landbruget i bodelingsaftalen de vidste nemlig begge, at landbruget var hans særeje, der ikke skulle deles. P1 flyttede ind i sommeren 2009 og fraflyttede sidste år. økonomien i landbruget er meget dårlig. Han har kørt med underskud stort set hele tiden. 2012 bliver et rigtigt dårligt år grundet lave mælkepriser og høje foderpriser. Han kan ikke sælge landbruget, for en eventuel køber vil heller ikke kunne få økonomien til at hænge sammen. Kassebeditten kører med bevilget overtræk. Hans bedsteforældre har ikke været ejere af gården, og han går ikke ud fra, at hans børn ønsker at overtage gården til sin tid. - - Person 2 har forklaret, at han er revisor hos LandboNord. Han har medvirket ved begge ejendomshandler. Prisfastsættelsen er sket som et generationsskifte ud fra regnskabsmæssige værdier. Der er stramme regler for generationsskifter. Mellemregningen med Part A's forældre er opstået ved, at Part A forud for overtagelsen af den sidste halvdel af ejendommen drev landbruget som et I/S med forældrene. Dette lIS skulle opløses i forbindelse med Part A's overtagelse af den sidste del af landbruget. Det økonomiske opgør efter TI S’et kunne imidlertid først ske længe efter ejendomsoverdragelsen, og hermed opstår mellemregningen. De kendte først tallet på et tidspunkt sidste halvdel af
  56. Men det var uden betydning, for de var enige om prisen på landbruget. Det er meningen, at mellemregningen skal udlignes ved, at Part A eftergiver den som gave til forældrene. Dette har imidlertid ikke kunnet lade sig gøre, eftersom der har været underskud i alle år. Bankerne vil nok synes, at det ser mærkeligt ud, hvis Part A giver gave, og samtidig kører med Person 1 (P1) Side 9/14 underskud. Mellemregningen ændrer sig derved, at det sker, at Part A betaler en regning for forældrene eller omvendt. Hvis Part A fik overskud ville han kuane nedskrive mellemregningen ved at give gave til forældrene. Det har aldrig været meningen, at forældrene skulle betale dette tilgodehavende til Part A. Der har i sagen været udmeldt skonsmand, der har afgivet vurderinger af
  57. november 2009,
  58. oktober 2011 og
  59. juni
  60. Parternes synspunkter Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres nedenfor gengivne påstandsdokumenter. Part 1 , har til støtte for sine påstande anført følgende i påstandsdokument af
  61. november 2012: “Vedrorende påstand 1: Boslod og udlægstidspunkt: Principalt: landbruget er udtaget af sagsøgte pr.
  62. januar 2010, idet: ni sagsøger på intet tidspunkt har ønsket at få udlagt landbruget, ni og at der ikke mellem parterne har været tvivl om, at sagsøgte skulle fortsætte driften af landbruget efter samlivsophævelsen og skilsmissen, sagsøgte på intet tidspunkt har erklæret, at han ikke har ni opfattet landbruget som udtaget af ham, sagsøgte i enhver henseende har drevet landbruget, som er en ni slægtsgård, og altid har haft til hensigt at forsætte driften, idet et salg aldrig har været på tale. Subsidiært: aktiverne er udlagt til sagsøgte pr.
  63. december 2011 til værdien pr. i dette tidspunkt. Mere subsidiært: al aktiverne er udlagt til sagsøgte på et af retten fastsat tidspunkt. Vedrørende renter: boslodskravet skal fonentes med procesrenten fra udlægstidspunktet. ni Vedrørende påstand 2: Specificering og værdiansættelse af fællesejet: de to ægtepagter alene opretter særeje for de specifikke ejendomme, der er fren±ævet ved matr.nr. og at alt derudover er fælleseje, Side 10/14 undtagen sagsøgers pensioner, at specifikationskravet til særeje ikke er op&ldt i forhold til driftsmidler, besætning mv., gyldighedsbetingelsen for oprettelse af særeje er tinglysning i Personbogen,jf. Retsvirkningslovens § 37, særejet ikke kan udstrækkes udover det der specifikt er angivet, hverken via aftale, via stiltiende accept eller på anden vis, det bestrides, at sagsøgers eventuelle opfattelse eller udtalelser har betydning for rækkeviden afægtepagteme, erhvervsvirksomheden ikke er gjort til særeje via angivelse afcvr.nr. samt henvisning til åbningsstatus eller årsregnskab, samt at drifistilbehør, beholdning, mælkekvoter mv. ej heller er særskilt specifleeret som er en gyldighedsbetingelse, jf blandt andet afgørelsen U.2000.209 I VLK. Vedrørende tilgodehavender: at sagsøgte ikke til skade for sagsøgeren kan opgive et tilgodehavende, og at tilgodehavende mod P3 og P4 , som er sagsøgtes forældre er anført i årsrapporten 2009-2011, som er reviewet af LandboNord uden at dette gav anledning til bemærkninger, og dermed må anses for at være et reelt tilgodehavende, som skal indgå i boopgørelsen. Vcdrnrendc påstand 3: Værdiansættelse af bilerne: [Forligtj. Vedrorende påstand 4: Prioritetsgælden på særejeciendommene: prioHtetsgælden med pant i ejendommene skal fratrækkes Mdt ud i gi særejeejendommene, og den overskydende gæld skal fradrages i fællesejet idet prioritetsgælden knytter sig til særejeaktiveU ejendommene, at det er gælden pr. udlægsdagen den
  64. januar 2010, der skal fratrækkes, idet landbmgsvirksomheden er udlagt til sagsøgte pr. Person 3 (P3) Person 4 (P4) Side 11/14 denne dato, subsidiært pr.
  65. december 2011, og det bevismæssigt må komme sagsøgte til skade, at ægtepagten ikke nærmere har specificeret særejet udover matrikelnumre, at det er sagsøgtes bevisbyrde, at godtgøre, at gæld, der knytter sig til landbmgsejendommene skal fratrækkes i fællesejet, idet udgangspunktet er, at gæld, der relaterer sig til særeje fuldt ud skal fratrækkes i særejet, at definition og afgrænsning af et pant i henhold til tinglysningslovens regler ikke kan udstrækkes til at være gældende i relation til afgrænsning af særeje, hvor selve specifikationen i ægtepagten og efterfølgende tinglysning er afgørende for, hvad der er særeje. Vedrørende påstand 5: Kursfastsættelsc af latent skat nå særejeejendommene: latent skat er et passiv, der påhviler særejeejendommene og derfor, så vidt muligt, skal fradrages i særejeejendommene, at kursfastsættelsen skal ske med udgangspunkt i den rentesats, som det må antages, at sagsøgte ville skulle betale for at optage et tilsvarende lån i banken, at denne “estimerede” udlånsrente, må anses at være højere end 2%, og efter sagsøgers opfattelse kan fastsættes til 4%. Som dokumentation er der som bilag 17 fremlagt Dansk Erhvervs status på udvalgte nøgletal august
  66. Der henvises til side 5, som er en oversigt over pengeinstitutternes gennemsnitlige udlånsrenter, der viser at de personligt ejede virksomheder i
  67. kvartal 2012 betalte en rente på 7,2%, — at det ikke er dokumenteret, at sagsøgte har fået en arbejdsskade, hvorfor han må antages at kunne arbejde længere end til det
  68. år, at sagsøgte rent faktisk har drevet landbruget alene siden samlivsophævelsen uden problemer, at sagsøgte kun er 34 år, og må antages at kunne arbejde længe endnu, at ejendomsavancen, som udløser den latente skat bliver mindre med Side 12/14 årene i niedførafreglerne i Ejendomsavancebeskatningsloven, at der er tale om en slægtsgård, der vil kunne overdrages med skattemæssig succession således at der ikke udløses skat ved overdragelsen, sagsøgte har overtaget gården fra sine forældre med succession, og har mulighed for selv at overdrage til sine sønner på tilsvarende vis, praksis på området viser, at passiveringsprocenten vedrørende ejendomsskat på landbrug sættes langt lavere end den af sagsøgte påståede kurs.” 1 Part A , har til støtte for sin påstand anført følgende i påstandsdokument af
  69. november 2012: ‘Påstand 1 - - - - — boslod og udlægstidspunkt: at landbmgsvirksomheden først udlægges sagsøgte i forbindelse med skiftes afslutning, at aktiverne ikke er udlagt til sagsøgte pr.
  70. januar 2010, og at opgørelsen i bilag 14 er forkert, aktiverne ikke er udlagt til sagsøgte pr.
  71. december 2010, og at fordelingen af aktiverne på fælleseje / særeje er forkert, at et evt. boslodskrav skal fonentes med procesrente fra skiftes slutning Påstand 2— specificering og værdiansæftelse affællesejet: - - - - at ejendommen i matriklen er noteret som en landbrugsejendom og også er pantsat som en landbrugsejendom, hvilket er ensbetydende med, at ejendommens pant omfatter samtlige ejendommens erhvervsmæssige aktiver, jf. tinglysningslovens §
  72. at det ikke er korrekt, at de i påstand 2 indeholdte aktiver skal indgå i fælle sej et, at sagsøgte ikke har opgivet noget tilgodehavende, P3 P4 at tilgodehavendet mod og ikke er noget reelt tilgodehavende, idet det aldrig har eksisteret. Påstand 3 [Forligtj. Påstand 4 - — — værdiansættelse af bilerne: prioritetsgælden på særeje-ejendommene: at den samlede gæld på landbmgsvirksomheden skal fratrækkes på bilerne og i øvrigt på samtlige landbrngsvirksomhedens Side 13/14 - - - - - - - erhvervsaktiver, at det ikke er korrekt at fratrække prioritetsgælden fuldt ud på de faste ejendomme, at det er gælden pr. skiftets afslutning, der skal fratrækkes, idet landbrugsvirksomheden først på dette tidspunkt udlægges sagsøgte, at sagsøger ved sin forklaring har erkendt, at hun hele tiden har opfattet landbrugsvirksomheden i det hele som værende særeje, de 2 oprettede ægtepagter er oprettet med henblik på at sikre sagsøgte særeje over hele den af ham drevne virksomhed incl. driftsmidler m.m. sagsøger var bekendt med formålet med ægtepagten, deltog i mødeaktivitet herom og i de tidligere retsbøger har forklaret, at den opfattelse sagsøger havde af ægtepagten var i overensstemmelse med formålet med ægtepagten, bestridelsen af omfanget af ægtepagten alene er konstrueret med henblik på førelse af denne sag i forbindelse med parternes skilsmisse og i strid med såvel forklaringer som formål med ægtepagten, ægtepagten er tilstrækkelig klar. Påstand 5 - - - - - - - - — kursfastsættelsen af latent skat på særejeejendommene: at latent skat er et passiv hidrører fra landbrugsvirksomheden som sådan, og derfor skal fradrages heri, kursfastsættelsen skal ske med udgangspunkt i bilag L, at det fremlagte bilag 17 ikke dokumenterer renteniveauet på udskudt skat, at det er dokumenteret, at sagsøgte har fået en arbejdsskade, der bevirker, at han ikke antages at kunne arbejde længere end til det
  73. ar, at størrelsen af ejendomsavancen som udløser den latente skat, afhænger af salgspriser / vurderingspriser af landbrugsvirksomheden, at uanset der er tale om en slægtsgård, da vil overdragelse med skattemæssig succession alene kunne finde sted, såfremt det i øvrigt er muligt at overdrage ejendommen under disse regler, hvilket ikice er tilfældet, at passiveringsprocenten afhænger af alder, rentefod og mulighed for at forblive i erhvervet, at det ikke er godtgjort, at sagsøgte har mulighed for at forblive i erhvervet, hverken til sit fyldte
  74. år eller til sit
  75. år, at konjekturforholdene i landbruget pt. er således, at landbrugsvirksomheden på nuværende tidspunkt alene må forventes at kunne realiseres til en pris, der ikke overstiger den samlede gæld. Rettens begrundelse og afgørelse Ægtepagterne er tinglyst i personbogen og dermed gyldige. jf. retsvirkningslovens §
  76. Ræklcevidden af det tinglyste særeje må fastlægges Side 14/14 ved fortolkning. Det kan ubestridt lægges til grund, at parterne frem til ægteskabets ophør har haft en fælles forståelse af, at særejet omfattede landbmgsvirksomheden som sådan, og ikke kun ejendommene. Da ægtepagtemes særejebestemmelse under bodelingen må fortolkes i overensstemmelse med denne fælles forståelse, er det derfor landbrugsvirksomheden som sådan, der er særeje for sagsøgte, hvorfor sagsøgte i det hele frifindes. Begge parter har fri proces, hvorfor sagens omkostninger ophæves. Thi kendes for ret: Sagsøgte frifindes. Sagens omkostninger ophæves. Dommer Dommer Dommer

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.