(9)og armene (15-17) … Dødsårsagen antages at vare forblødning som følge af de påviste læsioner af legemspulsåren og hjertet. Alle de påviste læsioner er friske. De skarprandede læsioner (1-3, 5-7,1014 og 18-24) er følger efter flere skarpe traumer. Læsion 7, 10, 13, 14, 18 – 23 har karakter af stik, læsion 1, 2, 5, 11, 24 har karakter af snit mens læsion 3, 6 og 12 kan være stik eller snit. Der er forbin-delse mellem læsion 20 og 21 samt mellem læsion 22 og 23. De påviste hudafskrabninger (4, 15-17) kan have karakter af overfladiske, smalle, skarprandede læsioner og kan ligeledes være følger efter skarpe traumer. Der foreligger således 19 skarpe traumer i alt med 10 stik, 5 snit og 4 stik/snit. De blodunderløbne mærker (8, 9) er følger efter ukarakteristiske, stum-pe traumer. De kan være opstået efter slag/tumult. Læsionerne på venstre arm (17-23) har karakter af afværgelæsioner. I relation til læsion 1, 2, 5, 10 og 13 er der underliggende knogleskade, hvor der fra læsion 10 og 13 er overskæring af henholdsvis brystben og ribben, hvorfor disse må antages at vare påført med stor kraft. Kraften kan ikke angives nærmere for de øvrige læsioner. Vedrørende stikret-ning og dybde se erklæringens side 12. ..." Der er foretaget en række kriminaltekniske undersøgelser og omfattende retsgenetiske undersøgelser af biologiske spor på blandt andet de tiltaltes person og beklædning samt gerningsstedet. Forklaringer Tiltalte 1 har forklaret, at han inden anholdelsen boede hjemme hos sine forældre og søskende, Vidne 5, Vidne 1 og Barn. Kommunen havde kendskab til familien, selvom de var en god og harmonisk familie. Familien var tæt knyttet, og derfor var de to ældste søskende også ofte hjemme . Familien elsker og respekterer hinanden. Han har ikke personligt haft problemer med nogen i familien, og det har andre i familien heller ikke. Alle børn havde et godt forhold til moren. Religion var en del af / side 6 hverdagen for familien. De er muslimer og respekterer medmen-nesker og hinanden og beder bøn 5 gange dagligt, første gang når solen står op. Den 17. september 2020 bad han ikke morgenbøn, fordi han sov, og han nåede ikke sine bønner senere på dagen, fordi han blev anholdt. Det er ikke hver dag, han beder morgenbøn til tiden, hvorfor denne bøn så indgår i de øvrige bønner. De er muslimer - men ikke-rettroende eller yderliggående - hvorfor ingen i familien, heller ikke faren eller moren, skulle gøre bestemte ting, heller ikke rengøring. Det var for det meste faren, der stod for madlavningen, fordi hans mor ofte var syg med blandt andet hovedpine. Hun var også psykisk syg og besat af dæmoner. Hun fik anfald . De hjalp hinanden i familien. Ofte var det hans ældste søster, som vaskede tøj, men når moren havde det godt, stod hun for det. Det var ikke kun kvinderne, der stod for tøjvask, men også en gang imellem mændene. Før han kom til Danmark, boede han i Kabul i Afghanistan med sin mor og søskende. Hans far rejste til Danmark i 2015. Sammen med sin mor og søskende kom han til Danmark i 2017 . I den periode, hvor de boede i Afghanistan, og faren var i Danmark, boede han hovedsageligt med sin mor og søskende, men af og til kom nogle mandlige og kvindelige familieover-hoveder og tog sig af dem . De boede i en lejlighed, men han ved ikke, hvem der ejede den. Hans søster Vidne 6 kom til Danmark sammen med ham. Han hørte først, at det havde været på tale, at Vidne 6 skulle giftes, efter han blev anholdt. Han og de mindre søskende kendte ikke til ægteskabet, fordi de var for små til at blive delagtiggjort i voksensnak. Han har aldrig lagt mærke til, at forældrene havde kriser eller udfordringer. Forældrene elskede og holdt af hinanden, og hvis de havde haft problemer, ville de ikke indblande børnene. Den 17. september 2020 skulle han have været i skole ved 8-tiden, men han havde været syg hele ugen og blev hjemme. Nogle gange vækkede faren ham og andre gange moren eller hans søskende. Den dag vækkede faren ham og Vidne 5 lidt over kl. 8, men han lagde sig til at sove igen. Han ved ikke, hvornår faren tog hjemmefra. Han hørte hoveddøren åbne og lukke flere gange, men han ved ikke, hvornår familiemedlemmerne forlod lejligheden. Da faren vækkede ham, havde faren jakke på og var klar til at tage afsted. Han faldt i søvn igen og ved ikke, hvornår han vågnede. Da han stod op, gik han ud til badeværelset for at vaske hænder og ansigt, men hørte lyde der indefra og vaskede sig i stedet i ved vasken i køkkenet. Efter et par minutter begyndte han at lave morgenmad, og moren kom ud fra badevær- elset. Fra han stod op, til han så moren, gik der måske 15 minutter. Der var ikke andre til stede i lejligheden. Moren stak hovedet ind i køkkenet, for at se hvem der var der. Han kunne han se på hendes ansigtsudtryk, at hun var sur, og hun spurgte surt: "Hvorfor laver du morgenmad så sent?". På grund af hendes hårde tone kom han til at sige: "Det rager ikke dig". Normalt havde han altid / side 7 respekt for sin mor og sin familie. Det er meget alvorligt at sige sådan til sine forældre, og det var første gang, han gjorde det. Moren blev meget ked af det og stødt over hans bemærkning. Moren kiggede på ham i et par sekunder og gik derefter ind i soveværelset. Han ved ikke, hvor længe hun var der. Ved anholdelsen blev han spurgt herom og svarede, at han ikke vidste det. Han var ked af at have talt sådan til sin mor, og det var meningen, at han ville sige undskyld, når hun kom ud fra soveværelset. Han tror, at han havde lange sorte bukser på med et mærke på siden, hvor der stod "Just do it". Han kan ikke huske, om han havde t-shirt på. Han mener, at moren, første gang han havde kontakt til hende, kom ud fra badeværelset, havde morgenkåbe og vist nok også strømpebukser på. Han lavede sin morgenmad, som bestod af spejlæg og grøntsager og havde tændt for stegepanden, men husker ikke, om den var opvarmet. Han nåede ikke at lave morgenmaden færdig, før moren kom ud fra soveværelset og gik ind i køkkenet. For enden af entréen er forældrenes soveværelse, og ved siden af badeværelset er hans og Vidne 5's værelse. Efter moren kom ud fra soveværelset, talte de ikke sammen, fordi hun var meget påvirket og havde røde øjne, måske fordi hun havde grædt. Han tænkte, at det nok var fordi, han havde svaret hende igen. Han standsede madlavningen, da han fik øje på hende. Han ville sige undskyld, men nåede det ikke, fordi moren var meget, meget ked af det og påvirket og havde et psykisk anfald. Moren fik tit anfald. Morens ansigt var forvandlet. Hun tog en kniv fra en køkkenskuffe, og han troede først, at hun ville hjælpe ham med madlavningen, fordi hun vidste, at han ikke kunne finde ud af at lave mad. Det var stadig hans mening at sige undskyld, specielt efter at han troede, at hun ville hjælpe ham med madlavningen, men han nåede det ikke, fordi der skete det, der er årsag til, at han sidder i retten i dag. Moren trak en kniv ud fra skuffen, og han gjorde plads, så hun kunne stå ved siden af ham og hjælpe med maden. Moren vedblev at holde kniven og "gik i sig selv". I nogle sekunder gloede hun kun på ham og holdt stadig kniven i hånden. Det gik op for ham, at hun havde fået et anfald igen. Det skete tit, at moren først blev ked af det og derefter fik et anfald. Andre gange fik hun et anfald, uden at noget forudgående var sket. Han kunne se, at det var hendes mening at angribe ham, og han forsøgte at tale hende til ro. Det var ikke første gang, hun truede med noget i hånden. Han var ikke god til at få hende til at falde til ro, men det var faren. Han sagde: "Undskyld mor, tag den med ro". Han ved ikke, hvor lang tid han forsøgte at få hende til at falde til ro. Moren faldt ikke ned, men forsøgte i stedet at angribe ham. Han ved ikke, hvor lang tid der gik. Moren vedblev at holde kniven i hånden og bevægede den frem og tilbage, og det så ud som om, hun var klar til at angribe ham. De var stadig i køkkenet. Han forsøgte at trække sig tilbage og gik hen mod stuen, fordi det var tydeligt, at moren havde et anfald og overvejede at overfalde ham. De stod med ca. 1-2 meters afstand. Han gik hurtigt hen mod stuen for at øge afstanden til hende, men hun kom med næsten samme tempo hen mod ham. Han havde stadig kokkekniven, som han havde brugt til madlavningen, i hånden. Moren havde også en kokkekniv i hånden. Han var bange for, at hun ville overfalde ham / side 8 med kniven, hvilket var årsagen til, at han forlod køkkenet. Hvis hun ikke havde haft kniven, ville han have holdt om hende. På vej hen til stuen passerede han hoveddøren. Forevist fil 2, ekstraktens side 386, har tiltalte bekræftet, at han passerede hoveddøren, da han gik ind i stuen. Han overvejede ikke at forlade lejligheden, selvom han ville væk fra moren. I stuen stillede han sig tæt på stuedøren. Moren kom ind i stuen, og de havde stadig begge en kniv i hånden. Han var fortsat iført sorte lange bukser, men husker ikke, hvad han havde på overkroppen, men han havde noget på. Moren var stadig iført morgenkåbe og strømpebukser og ikke andet. I stuen var moren mere aggressiv og prøvede at stikke ham, hvorfor han viftede med sin kniv for at forskrække hende og få hende på afstand. De stod tæt på hinanden under hele forløbet. Han havde ikke troet, at moren ville gøre alvor af det, men hun angreb han. Han prøvede at afværge, men moren viftede med kniven og ville tættere på ham for at stikke ham. Han kom ved et uheld til at ramme moren på armen med kniven. Hun stod da ca. ½ meter fra ham og fægtede med kniven uden at ramme, fordi han undveg. Han forsøgte at holde om moren og opdagede først, at han havde ramt hende med kniven, da hun blødte fra håndfladen og armen. Han ramte hende muligvis omkring albuen og sigtede ikke efter bestemte steder, og tildelte hende ikke flere stik end i armen og i håndfladen. Moren blev meget, meget ked af det, og han sagde: "Undskyld, undskyld" og prøvede at tale hende til ro, men efter hun opdagede, at hun blødte, blev hendes vredesudbrud forstærket. Han flygtede ud i køkkenet. I stuen blødte moren fra armen og hånden. Han kunne ikke se selve stikket, men morgenkåben var gennemblødt af blod, og der dryppede blod fra morens fingerspidser. Da han så, at hun blødte, stod de ca. 1-2 meter fra hinanden. Han overvejede ikke at flygte ud af lejligheden og tænkte kun på at flygte over i et hjørne. Han forklarede nu, at han kun så moren bløde fra armen og ikke ved, om hun blødte fra hånden. Morgenkåben var hvid, og hele det ene ærme var gennemblødt med blod. Moren havde stadig kniven, men han husker ikke i hvilken hånd. Han ramte den hånd, hvori moren ikke havde kniven. Moren havde stadig morgenkåben på, da episoden i stuen endte. Efter hændelsen i stuen flygtede han ud i køkkenet, og moren løb efter. I køkkenet kom de igen i klammeri, hvorunder moren trak ham i den ene skulder og forsøgte at ramme ham med kniven, som hun havde i den modsatte hånd. Han havde ikke styr på, hvad der skete. Med klammeri mener han, at der var fysisk kontakt mellem dem. Han løb ikke ud af lejligheden, fordi moren ville have indhentet og ramt ham. Sidste del af episoden fandt sted i køkkenet, hvor han stod midt imellem køkkenbordene. Moren var i vredesudbrud og tog fat i ham. Han forsøgte at afværge hendes overfald ved at tage fat i hende, så hun ikke ramte ham med kniven. Han tog fat i den hånd, som hun havde kniven i, så hun ikke kunne stikke ham. Når moren fik vredesudbrud og anfald, blev hun meget stærk. Moren fik hånden fri og / side 9 ramte ham på skulderen. Han var bange og vidste ikke, hvad han skulle gøre og kom til at gøre det, han gjorde, i nødværge. Han ved ikke, hvor han ramte moren. Det var lykkedes moren at ramme ham på skulderen, og han stak hende i nødværge. Han tænkte i det øjeblik ikke på at stikke hende, men gjorde det rent instinktivt. Han stak mere end to gange, og først efter hun var faldet om, opdagede han, at han havde stukket hende i hovedet og i halsen og måske på kroppen. Moren var næsten et hoved lavere end ham og gik ham til skulderen eller til tindingerne. Under hele forløbet prøvede han at skubbe hende ned på gulvet. Da han løb ud i køkkenet, havde han ikke mulighed for at lukke døren efter sig på grund af den korte afstand mellem dem. Der var 1-2 meters afstand mellem ham og moren inde i stuen, og da moren forsøgte at komme hen til ham, løb han ud i køkkenet og tænkte ikke på at lukke døren. Efter han havde stukket moren, faldt hun om på køkkengulvet og landede som forevist på politiets video. Da han ramte morens hånd inde i stuen, skreg hun ikke, men blev sur. Da hun blev ramt i køkkenet, skreg hun. Han har hele tiden sagt, at moren blev sur inde i stuen og ikke ked af det, hvorfor tolken har misforstået ham. Da moren kom ud fra soveværelset, så det umiddelbart ud til, at hun var ked af det. Han talte ikke, hvor mange gange moren skreg ude i køkkenet. Hun havde stadig morgenkåben på, men under klammeriet gled morgenkåben ned, så hele overkroppen blev bar - bortset fra den ene arm, som stadig var i ærmet. Han tror, at han havde kniven i højre hånd ude i køkkenet og gætter på, at moren også havde sin kniv i højre hånd. Han flyttede ikke sin mor, efter hun var faldet ned på køkkengulvet. Han tog morgenkåben af hendes arm og smed kåben i affaldscontaineren. Han var meget chokeret, og det første, han gjorde, efter moren var faldet om, var, at han tænkte på, hvad der var sket og hvorfor. Han kaldte på hende flere gange, men hun svarede ikke, hvorefter han rørte hendes fod og ben, men hun reagerede ikke. Han blev chokeret og vidste ikke, hvad han skulle stille op og skyndte sig ud i entréen. Moren lå med hovedet hen mod vinduet og fødderne hen mod døren. Da hun faldt om, stod han lige overfor hende, der hvor hendes fødder var placeret, efter hun var faldet om. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, inden han forlod køkkenet. Han gik ud i entréen og gik frem og tilbage og satte sig ud for stuedøren. Han kan ikke sige, hvor længe han sad der, men han tænkte en masse, blandt andet hvorfor det var sket, og hvad han skulle gøre. Han tror, at han sad der i et par minutter og i hvert fald ikke i ½ time. Mens han sad der, fik han øje på blod på dørkarmen ind til stuen og på stuegulvet. Han tog en klud fra entrégulvet ved siden af vasketøjskurven og prøvede at tørre blodet af, men ikke for at skjule noget. Han brugte ikke rengøringsmiddel. Derefter gik han hen til køkkendøren og smed kluden på gulvet. Han vidste, at det var forkert, det han havde gjort og gik rundt i entréen og overvejede, hvad han skulle stille op, herunder om han skulle flygte. Han ved ikke, hvor længe han gik rundt i entréen. Der skete ikke mere. Det var næsten middag, og hans søskende kom snart hjem. Han valgte ikke at stikke af, fordi hans søskende ikke skulle finde moren, og derfor ringede han til politiet. Han / side 10 fornemmede, at det var ved middagstid, fordi hans søskende snart kom hjem fra skole. Når man sidder på entrégulvet, kan man se uret på stuevæggen, men han kiggede ikke på det. Han tog morgenkåben af moren, som kun var på den ene arm, og smed den først i en skraldepose i skraldespanden, der stod ved køkkenvinduet. Derefter smed han affaldsposen med morgenkåben i en affaldscontainer udenfor. Han husker ikke, om han bandt en knude på skraldeposen. Han gik direkte fra køkkenet og ud af lejligheden og tog med 90% sikkerhed sko på. Han var stadig iført de samme lange bukser. Der er ikke elevator i opgangen. Han tror, at han løb lidt og gik lidt ned ad trapperne og hen til affaldscontaineren. Det var ren reaktion, at han smed morgenkåben ud, og han ved ikke, hvorfor han gjorde det, men måske for at fjerne den fra stedet. Affaldscontaineren stod 15-20 meter fra bopælen. Morgenkåben var meget blodig. Før han smed den ud, var han ikke i andre rum i lejligheden. Han var således kun i stuen, entréen og køkkenet. Han var sikker på, at moren var død. Efter at have smidt morgenkåben ud, gik han tilbage til lejligheden og ledte efter sin telefon for at ringe efter ambulancetjenesten eller politiet. Han ledte først på et bord i stuen og tror, at han derefter ledte i køkkenet, men kan ikke huske, hvor han fandt den. Han ledte ikke efter telefonen i forældrenes soveværelse eller på sit og Vidne 5's værelse. Han gogglede nummeret til politiet/ambulancetjenesten, mens han højst sandsynlig var i entréen eller i stuen og fandt et nummer, som viste sig at være ambulancetjenesten. Ambulancetjenesten viderestillede ham til politiet. Mens han talte med politiet, gik han hele tiden rundt i entréen og i stuen og tæt på køkkenet. Han er sikker på, at han ikke gik ind i forældrenes soveværelse. Mens han talte med politiet, kom de ind i lejligheden, og han blev anholdt i køkkenet. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 435, foto 43 og 44, foto af spisebord, har tiltalte forklaret, at det muligvis er blodstænk fra ham eller hans mor på spisebordet. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 446 og 448, foto 54, 55 og 56A-56D, foto af badeværelse, har tiltalte forklaret, at blodet de pågældende steder muligvis er hans eller hans mors. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 445, foto 53, foto af badeværelse, har tiltalte forklaret, at han ikke ryddede op på badeværelset, inden politiet kom, men alene vaskede hænder og muligvis kom til at røre forskellige steder. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 459, foto 67A og 67 B, foto af entre og soveværelse, har tiltalte forklaret, at han ikke erindrer, at han var inde på sine forældres soveværelse. Da han tørrede blod af i entréen, fik han øje på noget blod i soveværelset, som han også tørrede af. Han er ret sikker på, at det er ham, der har tørret blod af foran soveværelsesdøren og soveværelses- gulvet. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 451, foto 59, foto af stuen, har tiltalte forklaret, at han har tørret alt det blod af som var i stuen, og at det smittede / side 11 af ud til siderne. De steder, hvor det lyser op, er der, hvor han har tørret blod af - også på badeværelset. Efter at have vasket hænder skyllede han håndvasken med bruseren, men husker ikke, om han også skyllede brusenichen. Han fortalte ikke politiet, at han havde tørret blod op de mange steder, fordi han ikke tænkte på det. Han fastholdt, at den klud, han tørrede af med, lå på entrégulvet, og at han kun brugte denne ene klud. Inden han gik i gang med at tørre af, gjorde han kluden våd og skyllede den ikke op efterfølgende. Han lod kluden ligge i lejligheden og smed kun morgenkåben ud. Han gjorde ikke rent i lejligheden, men fjernede blodet, fordi han ikke brød sig om at se på det. Han vidste ikke, at blodet ville give så megen diskussion og ville bare have det fjernet. Han tænkte ikke over at sætte sig ind på børneværelset eller ud på altanen, hvor der ikke var blod. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 634, foto 1, foto af kniv KT5, har tiltalte bekræftet, at det var den kniv, han brugte. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 640, foto, foto af kniv KT6, har tiltalte bekræftet, at det var den kniv, hans mor havde på sig. Under episoden med moren blev han skadet, men fandt først ud af det, da han tog trøjen af på sygehuset. Skaden på skulderen så han derhjemme. Han pådrog sig skaden på skulderen i køkkenet, da moren ramte ham med kniven. Han kan ikke præcis sige, hvornår i forløbet det skete, men det var før, de kom ind i stuen. Skaderne i maveregionen fik han i stuen, men blev først klar over det på sygehuset. Han ved ikke, om skaderne stammer fra knivstik, knivsnit eller kradsemærker. Da han blev fotograferet, havde han også en skade på ryggen, men han ved ikke, hvorfra den skade stammer. Under klammeriet havde han tøj på overkroppen, men husker ikke, om det var en t-shirt, jakke eller andet. Ved anholdelsen havde han en ekstra trøje på, som han havde på i forvejen. Efter klammeriet skiftede han ikke tøj, men på grund af skaderne på t-shirten, tog han en ekstra trøje uden på. Han skiftede ikke den t-shirt, han havde på i forvejen. Han mener, at han tog den ekstra trøje på, da politiet var på vej. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 769, Kriminalteknisk erklæring, effektundersøgelse, beklædning sikret ved personundersøgelse af Tiltalte 1, pkt. 3.3, ad KT107, langærmet trøje, har tiltalte forklaret, at når der er konstateret synligt blod på trøjen, har der været det. Han havde ikke trøjen på under klammeriet. Han havde t-shirten på under klammeriet, så det er klart, at den blev tilsmudset med blod. Forevist fil 2, ekstraktens side 780, foto 1A og 1B, har tiltalte forklaret, at han først tog den pågældende trøje på, da politiet var på vej. Han havde kun t-shirten på under selve klammeriet. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 769, Kriminalteknisk erklæring, effektundersøgelse, beklædning sikret ved personundersøgelse af Tiltalte 1, / side 12 pkt. 3.3, ad KT 108, t-shirt, har tiltalte forklaret, at det er klart, at t-shirten, som han havde på under klammeriet, blev tilsmudset med blod, og at blodet var smittet af fra t-shirten. Forevist fil 2, ekstraktens side 783, fotomappe vedrørende undersøgelse af KT 107-KT 112, foto 4, billeder af t-shirtens forside, har tiltalte bekræftet, at det var den t-shirt, han havde inde under den langærmede trøje. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 769, nederst, og side 770, har tiltalte forklaret, at han ikke kan sige, om der var blod på forsiden af t-shirten, fordi han ikke tjekkede det. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt der var blod på t-shirtens bagside. Hvis der er fundet blod på t-shirten, har der været det. Alle de skader, han pådrog sig på sit tøj og på kroppen, har hans mor tilført ham. Han kan ikke sige, hvorfor kriminalteknikerne ikke kan se blod på for- eller bagsiden af t-shirten. Tiltalte har forklaret vedrørende foto 2A og 2B, at hvis der var blod på trøjen, havde t-shirten smittet af på den. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 782, foto 3A og 3B, har tiltalte forklaret, at hvis der er konstateret blod på trøjen, har der været det. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 794-795, foto 15A,15B, 16A og 16 B af tshirten, har tiltalte forklaret, at han ikke kan sige, hvorfor undersøgelsen viser, at der næsten ikke var blod på hans t-shirt. Han fastholdt, at han havde den pågældende t-shirt på under episoden. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 811, har tiltalte bekræftet, at han havde disse bukser på under klammeriet med moren. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 809-827, ”fotomappe vedrørende sammenligning af skader på Tiltalte 1's krop, sammenholdt med de skader, som er på den t-shirt, som han var iført ved anholdelsen” , har tiltalte forklaret, at han ikke selv har lavet de mærker, han havde på maven, og at han ikke selv har lavet nogen af mærkerne på hans krop. Han kan ikke se, hvorfor han skulle have gjort det. Skaderne på kroppen behøver ikke stamme fra knivstik, men kan stamme fra kradsemærker, han fik under klammeriet. Han går ud fra, at skaderne på t-shirten kan være opstået ved, at der blev trukket i den under klammeriet. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1822, personundersøgelse af Tiltalte 1, har tiltalte fastholdt, at han ikke har påført sig selv nogen af skaderne og først opdagede dem på sygehuset. Hvordan trøjerne er blevet beskadiget, eller om der var flænger i tøjet, kan han ikke udtale sig om, men skaderne må stamme fra klammeriet. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1852-1855, fotorapport, Tiltalte 1, 2. fotomappe, foto 5-9 af tiltaltes venstre fod, har tiltalte forklaret, at det, man / side 13 ser på hans venstre fod, er blod. Han kan ikke huske, om han under episoden havde strømper eller sokker på eller bare fødder. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1856-1857, foto 9 og 10 af tiltaltes højre fod, har tiltalte erklæret, at det godt kan passe, at det er blod på hans højre fod, og at det mørke under hans fod også er blod. Det er muligt, at han ikke havde sokker på under episoden og først tog sokker på, da politiet kom. Forevist fil 2, ekstraktens side 1123, fotomappe vedrørende findested side 8, fotos af ryggen, har tiltalte forklaret, at moren havde strømpebukser på inden klammeriet og gik rundt med dem på. Bukserne må være rullet ned under klammeriet. I første omgang skjulte han for politiet, at han havde gemt morens morgenkåbe og fortalte det først flere måneder senere. Han vidste ikke, at politiet ledte efter morgenkåben. Han fortalte frivilligt om morgenkåben. Han gav ikke moren strømpebukser på og synes, at det er tåbeligt af anklageren at spørge om dette. Han forsøgte ikke at give moren noget som helst tøj på. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 367, kriminalteknisk erklæring, gerningsstedsundersøgelse, sammenfatning, side 397, foto 5 fra entreen, side 472-473 foto 80 og 81 af bukseelastik og side 718, rapport vedrørende KT 25, bukseelastik, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvor bukseelastikken stammer fra, og at han i første omgang ikke vidste, hvad det var for noget. Han fastholdt, at han ikke har taget tøj af sin mor. Først da politiet viste ham bukseelastikken, fandt han ud af, at det var fundet i lejligheden. Stofresten fra elastikken må stamme fra hjemmet. Hvis elastikken havde betydet noget, ville han ikke have ladet den ligge på gulvet. Den klud, han samlede op i entréen, lå fremme, og han har ikke taget noget fra skabene i entréen. Tiltalte har forklaret vedrørende læsionerne i armen, at han ramte moren i armen med kniven. Tiltalte har fastholdt, at han handlede i nødværge og forsvarede sig mod moren, og at det var hende, der angreb ham. Hvis han ville have dræbt moren, ville han ikke have stukket hende i armen eller hænderne men andre steder. Politiet gætter, når de siger, at der er påvist afværgelæsioner på moren. Der var kun ham og moren i lejligheden. Han er meget ked af, at hans mor er død og har grædt over det, når han har været alene. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2163, rapport koster nr. 2, gennemsyn, sms af 23. april 2020, har tiltalte forklaret, at han går ud fra, at det er ham, der har sendt beskeden. Han kan ikke se, hvad der er i vejen med beskeden. Han ved ikke, hvornår eller til hvem af sine morbrødre han sendte beskeden til. Han kan ikke huske, hvad den omtalte fornærmelse gik ud på, eller hvad diskussionen handlede om. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2164-2165, beskeder af 9. august 2020 i / side 14 WhatsApp, har tiltalte forklaret, at Person 1 er hans farbrors søn, og at farbroren hedder Person 2. Hans far skulle ikke tage Person 1 med hjem, fordi han ikke er en særlig god dreng og har for vane at komme til at sige ting og ikke kan beherske sig. Ham bekendt boede Person 1 i Tyskland. Den situation, han omtaler i beskeden, er, at Person 1 er alkoholiker og ryger og kan finde på hvad som helst. Udtrykket "virker forvirret" omhandler ikke hans mor, men Person 1, som kunne skabe dårlig stemning i hjemmet. Faren kom alligevel hjem med Person 1, fordi det er farens nevø, og fordi de i familien respekterer hinanden. Person 1 var hos dem i ca. 2-3 dage. Person 1 har ingen relation til tiltaltes søster Vidne 6. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2167, besked fra Instagram af 12. september 2020, har tiltalte bekræftet, at han sendte denne besked til sin far. Han mener ikke, at en kone skal kysse sin mands fødder, hvis hun behandles godt. Det var noget, han havde hørt i fjernsynet, og han sendte beskeden til sin far for at vise, hvor respektfuld denne kvinde var overfor sin mand. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2166, besked fra Viber af 1. juni 2020, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, om han har modtaget denne besked, men han vil ikke nægte at stå op kl. 05.00 for at bede morgenbøn. Han beder nogle gange morgenbøn, og andre gange magter han ikke at stå op kl. 05.00. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2171, talebesked af 15. maj 2020 fra tiltaltes mor til tiltaltes far, har tiltalte forklaret, at det godt kan være, at beskeden blev videresendt til ham. Nogle gange, når man er sur, siger man ting, man ikke mener. Det gjorde moren også, hvorefter hun fortrød. Han ville derfor ikke tage beskeden alvorlig, hvis moren var sur og ked af det. Tiltalte forklarede nu, at han ikke tror, at faren videresendte beskeden til ham, men gætter på, at det var hans storebror Vidne 7, som gjorde det. Han synes ikke, at beskeden tyder på en konflikt mellem forældrene. Der findes ingen familier, som ikke har problemer indbyrdes. Han kan ikke huske, at han modtog beskeden, og hørte første gang om beskeden, da politiet afhørte ham. Moren havde skrevet teksten: "Det er dig, der er uren, beskidt og en skørtejæger og en slem ægtemand, der går med alle kvinder", mens hun var sur. Beskeden vedrører ikke ham, hvorfor han ikke kan forstå, at han stilles spørgsmål herom. Forældrene har ikke haft store problemer med hinanden og har altid elsket og respekteret hinanden, men der kan altid opstå noget i familier. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2207, rapport, koster nr. 401 – fra timeline, besked på hans fars telefon af 16. september 2020 kl. 11.15 fra ham til faren, har tiltalte forklaret, at han ikke rigtig ved, hvad beskeden handler om, og hvornår han sendte den. Han ved ikke, hvem "de fire" er. Han fastholdt, at han ikke ved, hvad beskeden handler om. Forældre og børn skriver meget til hinanden, og umiddelbart er det svært for ham at vide, hvad beskeden går ud på. Vedrørende sætningen "Når vi ikke kan give dig et svar, hvordan skal vi så give et svar til de andre", har tiltalte forklaret, at hvis han kunne se den / side 15 originale tekst i stedet for oversættelsen, ville han bedre kunne svare på, hvad den gik ud på, da han har svært ved at forstå den danske tekst. Han kan ikke huske beskeden "Gå og betragt os som dine advokater og forestil som om Vidne 7 er der". Vedrørende sætningerne, "Jeg sagde så ok til det, og de sagde, at de selv vil besvare Vidne 7", og "Hvis vi har forsømt eller andet, så står vi til ansvar over for folket for ellers mister vi æren", har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, hvornår han sendte eller skrev beskeden og ikke kan forstå, hvorfor han har skrevet den. Han kan slet ikke forstå, hvad der menes med "myndighedsfolk". Han kan ikke huske beskeden. Vidne 7 er hans storebror. Han er sikker på, at hvis han hører beskeden på sit eget sprog, vil han bedre kunne forklare, hvad den går ud på. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2207, besked af 16. september 2020 kl. 15.50 fra faren til Person 3, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvem Person 3 er. Kaldenavn 1 er et øgenavn. Han ved ikke, om Kaldenavn 1 og Person 3 er den samme. Han har en morbror, der bliver kaldt Kaldenavn 1. Navnet Person 3 kan måske være stavet forkert. Hvis der havde stået Kaldenavn 2, ville det have været morbroren, der bliver kaldt Kaldenavn 1. Han har aldrig hørt, om at Kaldenavn 1 kaldes Kaldenavn 3. Person 4 er en morbror. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2208, beskeder af 16. september 2020 kl. 15.50-15.58 mellem faren og Person 3, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad beskederne handler om, og at de er skrevet mellem to voksne og ikke har med ham at gøre. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2208, besked af 17. september 2020 kl. 04.24 fra en ukendt person til faren, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad beskeden går ud på, men gerne vil høre det, hvis faren eller hans søskende kan svare på det. De er en religiøs familie men ikke yderliggående. Hvis en kvinde er sin mand utro, er der ifølge deres religion flere regler, men han har ikke lyst til at udtale sig om det. Hvis hans mor havde tilbragt alenetid med en anden mand end hans far, betyder det ikke, at hun var utro. Hvis man skal være utro, kræver det noget andet. Hans forældre har ikke været hinanden utro. Når man bliver sur på hinanden, kan man komme til at sige ting, man fortryder. Han vil gerne tale om sagen, men ikke om sin religion. Da han blev afhørt af politiet før grundlovsforhøret og af anklageren under grundlovsforhøret, nævnte han ikke morgenkåben og gav udtryk for, at hans mor havde nøgen overkrop og dækkede sine bryster med en trøje. Han skjulte oplysningen om morgenkåben i flere måneder, fordi det var en tanke, der kom til ham i øjeblikket. Det var en spontan handling at fjerne morgenkåben. Bagefter indrømmede han til politiet, at han smed morgenkåben ud. Det var en fejl, at han ikke under grundlovsforhøret og til politiet nævnte morgenkåben. Efter at have smidt morgenkåben ud, lagde han et håndklæde hen over morens nøgne overkrop, fordi politiet ikke skulle / side 16 se hendes bare overkrop. Under første afhøring skjulte han ting for politiet blandt andet det med morgenkåben, og at han havde vasket blod af på badeværelset. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1885, afhøringsrapport af tiltalte den 4. februar 2021, 2. afsnit, har tiltalte forklaret, at det er muligt, at han har forklaret, at han kun tørrede blod op ved spisebordet i stuen og fra gulvet i stuen lige inden for døren. Det er muligt, at han gjorde det for at skjule, at han havde gjort noget forkert. Når man har begået noget forkert og ulovligt, tænker man hele tiden på, hvad man skal gøre og ikke gøre. Det ville måske ikke hjælpe, men i det øjeblik tænkte han, at det ville hjælpe. I flere måneder fortalte han ikke, at han havde vasket blod af, men da tiden var modnet, fortalte han politiet, det han vidste. Det gik op for ham, at politiet var klar over tingene, hvorfor han valgte at komme med oplysningerne. Uanset hvor i lejligheden, der blev tørret blod op, var det ham, der gjorde det. Han fastholdt, at der kun var ham og moren i lejligheden. Foreholdt samme side, sidste afsnit, 3.-7. linje, har tiltalte forklaret, at han, efter han havde tørret blod op, smed kluden på køkkenbordet. Han ved ikke, om kluden faldt ned på gulvet. Hvis kluden blev fundet på køkkenbordet, er det ham, der har lagt den der. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 372, kriminalteknisk erklæring, gerningsstedsundersøgelse, køkken (foto 14-21) og 407-408 og 474, foto nr. 15, 16 af køkken og foto nr. 82 af viskestykke, har tiltalte forklaret, at han godt kan huske viskestykket. Han fastholdt, at han ikke på noget tidspunkt vred viskestykket op. Viskestykket var vådt og fugtigt, inden han brugte det. Foreholdt afhøringsrapport af tiltalte den 4. februar 2021, ekstraktens side 1886, øverste afsnit, har han forklaret, at han ikke tror, at han har sagt som anført, og tolken måske har oversat forkert. Han fastholdt, at han kun har tørret op med viskestykket. Han tror, at det var politiet, som fortalte ham, at faren også var blevet anholdt. Han kan ikke huske tidspunktet for, at han fik det at vide. Han ved ikke, om han, da han afgav forklaring til politiet den 17. september 2020 om eftermiddagen, vidste, at faren var anholdt. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1862, afhøringsrapport af tiltalte den 17. september 2020, 2. sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at han ikke har sagt som anført, men sagde, at han – da han vågnede - kunne høre sine søskende, der var ved at forlade lejligheden for at gå i skole. Gjort bekendt med at afhøringen er optaget på bånd, har tiltalte forklaret, at han ikke entydigt kan sige, om det, der står i rapporten, er rigtigt eller ikke. I starten forsøgte han at skjule nogle ting. Hvis man lytter til optagelsen, kan man måske finde ud af, at det ikke er korrekt. Hvis han har formuleret sig på den måde, det er gengivet i rapporten, har han formuleret sig forkert. / side 17 Foreholdt fil 2, ekstraktens side 72, retsbog fra grundlovsforhøret, 2. afsnit, 8.11. linje, har tiltalte fastholdt, at han ikke ved, hvor længe han sov, men i grundlovsforhøret sagde, at han sov i 30-40 minutter, fordi anklageren fortsatte med at spørge. Han blev tilskyndet til at angive en cirka tid. Han sagde også under sin forklaring, at han godt kunne have ligget meget længere tid i sengen end 30-40 minutter. Han har forklaret politiet om sin religion, men vil ikke tale om det i retten, fordi anklageren prøver at forbinde episoden med noget religiøst. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1911, afhøringsrapport af tiltalte den 8. marts 2021, 2. sidste afsnit, har tiltalte bekræftet at have forklaret som anført. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1912, 1. og 2. afsnit, har tiltalte bekræftet at have forklaret som anført, men at det er islam, der står for det og ikke ham. Han har bekræftet at have sagt til politiet, at han helt sikkert fulgte islam. Foreholdt samme side, 3. afsnit, og side 1913, 1. afsnit, har tiltalte bekræftet at have forklaret som anført. Foreholdt side 1913, 2. afsnit, har tiltalte bekræftet at have forklaret som anført. Han ved ikke, hvordan islam/sharia laver bevisførelse. Han var lille, da han kom til Danmark. Foreholdt samme side, sidste afsnit, har tiltalte bekræftet at have forklaret som anført. Foreholdt side 1914, 2. afsnit, har tiltalte bekræftet at have forklaret som anført. Foreholdt side 1915, 1. afsnit, de to sidste linjer, har tiltalte forklaret, at det ikke er ham, men Vidne 5, der har sagt det. Hans mor havde ikke fortjent, det der skete. Det Islam siger og den situation han befandt sig i, er to forskellige ting. Det, der skete med hans mor, har ikke noget med Islam at gøre. De holdninger, der fremgår, er det, islam mener. Hvis man er muslim, skal man som udgangspunkt gøre, som islam siger, men det er op til den enkelte, om man vil det eller ej. Moren var nogle gange i Tyskland sammen med faren. Han synes, at det er et mærkeligt spørgsmål, om moren mødtes med en anden mand end faren i Tyskland, fordi hans forældre ikke var sammen med andre. Det er klart, at moren ikke mødtes med en anden mand i Hamborg, og hvis hun havde gjort det, kan han ikke svare på, om hun ifølge islam skulle straffes. Han er ikke moden nok til at svare på det. På advokat Henrik Garliks spørgsmål har Tiltalte 1 forklaret, at han fra sin barndom i Afghanistan husker, at han boede i lejlighed med sin mor og søskende i Kabul, inden de kom til Danmark. Familien havde ikke indbyrdes problemer, men moren var syg og fik jævnligt pludseligt anfald. Når hun fik anfald kunne hun ikke beherske sig selv. Kommunen og hospitalsvæsenet har kendskab til lidelsen. Morens forestilling om at være besat af en dæmon startede, da de boede i Afghanistan. Moren fik medicinsk behandling, men nogle gange, når hun var ude af den, tog hun mere medicin, end hun burde. Moren fik også nogle gange krampeanfald, også mens de / side 18 boede i Afghanistan. Anfaldene blev hyppigere og hyppigere i Danmark, hvilket familien og bekendte af familien kan bekræfte. Når moren fik anfald, var hun "helt væk" og ude af kontrol. Den eneste, der kunne berolige hende, var faren. Når moren var i den tilstand, kunne hun finde på at kaste med alt mulig. Han mener, at moren også i Danmark var under medicinsk behandling, men han kender ikke til medicinen. Han kender ikke til Nordiazepram eller Tramadol. Nogle gange hjalp medicinen og andre gange slet ikke. Han har mange gange set moren udadreagerende. Ca. 10-15 dage før anholdelsen var moren ude af sig selv og tog en kniv fra køkkenet for at skade sig selv eller andre. Faren, Vidne 5 og Vidne 6 var til stede under anfaldet. Han har hørt, at moren på et tidspunkt på sygehuset var aggressiv overfor personalet og hans far og blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Moren har flere gange været indlagt på psykiatrisk afdeling, men han ved ikke hvor mange. Han har hørt, at moren har været bæltefikseret. Både i Afghanistan og i Danmark har han set moren blive holdt fast. Hjemme forsøgte de at holde morens hænder og fødder fast. Han kan ikke huske hvornår, men vist nok kort tid før han havnede her- gik moren - under et anfald - ud på altanen for at hoppe ud over gelænderet. I Danmark havde moren afghanske veninder, blandt andet Vidne 8, som var hendes gode veninde. Han har set Vidne 8 2-3 gange hjemme hos dem. Han kender ikke navnene på de andre veninder. I Danmark deltog moren i kulturelle foreninger, hvor der både var mænd og kvinder fra Afghanistan. Hun var social og aktiv udenfor hjemmet, men nogle gange ville hun også bare gerne være hjemme. Moren gik på sprogskole. Så vidt han husker, gjorde hun det stadig i september 2020. De har familie i Tyskland, og moren tog nogle gange på familiebesøg i Tyskland. Han ved ikke hvem, hun besøgte i Tyskland, men hun kendte dem fra Afghanistan. Han ved ikke, hvor tæt beslægtet moren og personerne i Tyskland var. Han har en enkelt gang været med moren på besøg i Tyskland. Mens han har boet i Danmark, har han lært at tale dansk, men har brug for tolk, når det bliver mere teknisk. Han har haft tolk til alle afhøringer. Han har ikke på noget tidspunkt - hverken af sine forældre eller andre - fået at vide, at han har en anden alder, end den der står i hans pas. Han har altid forstået, at han har den alder, han har. Vidne 5 har aldrig sagt, at de skulle være ældre, end de er, men de har dog talt om, at de er mere modne end deres jævnaldrende, forstået på den måde, at de er klogere. Han drikker aldrig spiritus og ryger ikke. Han er bevist om at passe på sig selv og være rask og dyrke sport, hvorfor han ikke fester. Ifølge hans religion er det forbudt at ryge og drikke. Grunden til, at han ikke selv ryger og drikker er, at han vil være sund. Vidne 5 har det på samme måde. Han og Vidne 5 er [Personlige oplysninger udeladt] meget tætte. De er opvokset samme sted og har altid været sammen. I dagene op til den 17. september 2020 var der ingen problemer mellem hans forældre, og alt var stille og roligt og i balance. Der var heller ingen problemer mellem ham og hans mor, hvilket hans søskende kan bevidne. Familien var samlet den 16. september 2020 om aftenen. Han var på sit værelse, fordi han var syg. Han spiste på værelset og ved ikke, om resten af familien spiste sammen eller adskilt, men han kunne høre, at de / side 19 spiste, og at stemningen var god og uden problemer. Hans forældre, Vidne 5, Vidne 1 og Barn var til stede. Vidne 7 og Vidne 6 var også hjemme. Han havde været syg i nogle dage med feber, og af frygt for Corona var han hjemme og havde givet skolen besked herom. Han og Vidne 5 gik i hver sin klasse på [Personlige oplysninger udeladt]. Vidne 5 underrettede nogle gange skolen, når tiltalte var syg, og andre gange gav hans ven besked. Han tror, at han før den 17. september 2020 havde meldt sig syg på skolen. Det var kun ham og moren, der var hjemme den pågældende dag. Vidne 5 var i skole, og ingen kom hjem. Forældrene havde ét soveværelse, hvor de altid sov sammen. Han havde ikke mulighed for at flygte ud af lejligheden under episoden. Det var heller ikke muligt at springe ud over altanen, fordi han skulle nå at åbne altandøren og springe over en stol, hvorfor moren ville have indhentet ham. I stuen flygtede han hen i et hjørne, hvorefter der skete det, der skete. Efter moren var faldet om i køkkenet, rørte han hende og kaldte på hende for at se, om hun reagerede, hvilket hun ikke gjorde. Han vidste, at der ikke var noget at stille op, og det var hans fornemmelse, at moren var død. Han registrerede ikke, hvor lang tid der gik fra det tidspunkt, og frem til at han ringede til politiet. Han havde ingen tidsfornemmelse, fordi han var i chok. Da politiet kom, stod han i køkkenet, hvorfra han blev taget med. Der kom først to betjente, som anholdt ham og gav ham dragten på. Han ved ikke, hvem der derefter kom til lejligheden. Betjentene konstaterede, at moren var død og forlod køkkenet. Inden politiet kom, så han blodpletter på stuevæggen, men er usikker på, om han også så blodpletter på køkkenvæggen. En af grundene til, at han forsøgte at fjerne blodet, var, at hans søskende ikke skulle se det. Han kender ikke til formueforholdene i familien eller til et skøde på en ejendom i Afghanistan. Han har aldrig hørt, om moren havde en ejendom i Afghanistan. Han og familien efterlevede de regler, der er i deres religion. Han ønskede ikke at tale om sharialovgivningen, men politiet spurgte om det. Indenfor sharialovgivningen er dommere, som sanktionerer efter en bevisførelse, når loven var overtrådt. Hvis han mente, at noget var forkert, ville han ikke selv sanktionere. Han er ikke fanatiker og ikke på det niveau, at han kan udtale sig om en sanktion. Det vil i et sådant tilfælde være dommerne og ikke ham, som skulle dømme. På advokat Karina Skous spørgsmål har tiltalte forklaret, at forældrenes forhold var supergodt. De var gift i mange år og havde børn sammen. Hvis forældrene havde småproblemer, blev børnene ikke delagtiggjort heri. Forældrenes ægteskab var det bedste, man kunne få, og de bestemte begge. Forældrene har altid udvist respekt overfor hinanden, og de problemer og beskeder, der henvises til, har han intet kendskab til. Hans forhold til faren er, som en søn har til sin far. Han respekterer sin far og respekterede sin mor. Han har haft et rigtig godt forhold til sin far og brugt en del tid sammen med ham, som en far og søn gør. Påstanden om, at faren har deltaget i drabet på moren, er fuldstændig ukorrekt. Det, der skete, har intet med faren at gøre, idet han udførte alt selv. Foreholdt fil 2, retsbog fra grundlovsforhøret, ekstraktens side 74, de 3 / side 20 sidste linjer, og side 75, øverste linje, har tiltalte forklaret, at han gik ud fra, at moren døde i det samme, hun faldt om. Tiltalte 2 har forklaret, at hans søn, Tiltalte 1, er født den Dato 1 2003. Han husker fødslen, og da sønnens fødselsdato blev registret i fødselsregisteret i Afghanistan. Tiltalte 1 og [Personlige oplysninger udeladt], Vidne 5, blev født hjemme, og en jordemor hjalp til. Han kom til Danmark fra Afghanistan med sin ældste søn, Vidne 7, i 2013. Indtil dette tidspunkt havde han boet i en lejlighed i Kabul i Afghanistan sammen med sin hustru, Forurettede, og alle deres børn. Han ejede lejligheden, men da Forurettede skulle opereres i Indien, og han skulle udrejse af Afghanistan, solgte han lejligheden i 2015 for 42.000 dollars. Han gav fuldmagt til sin søsters søn, som sørgede for salget af lejligheden, fordi han var i Danmark. Salget var uproblematisk. Sammen med sine fem brødre har han arvet en plantage efter deres far, men derudover ejede han ikke andre ejendomme. Efter salget af lejligheden har han ikke erhvervet andre ejendomme. I Kabul var han [Personlige oplysninger udeladt]. Han fik problemer og flygtede fra Afghanistan. Han har stadig mange venner i Afghanistan. Da de boede sammen i Kabul, var han ikke praktiserende muslim. Han har aldrig været religiøs og har ikke gået på religiøse skoler. Ingen af hans børn var religiøse, men Forurettede var en anelse religiøs. Han burde bede 5 gange dagligt, men gør det kun 1 gang, hvorimod Forurettede bad 5 gange dagligt. Forurettede fastede, når der var ramadan, hvilket han ikke gør. Anklageskriftet er en fornærmelse mod ham. Da han og Vidne 7 forlod Afghanistan, blev Forurettede og de øvrige børn i lejligheden i Kabul. Hans søsters søn, Person 5, fungerede som "manden i familien", efter han var taget til Danmark. Han bad Person 5 tage sig af familien og flytte ind i lejligheden, hvilket han gjorde. Det forløb uproblematisk, og der opstod ingen konflikter mellem ham og Person 5. Person 5 har stor respekt for ham. Person 5 er i dag 27-28 år. Hans søster hed Person 6, men er afgået ved døden. Da Forurettede og børnene kom til Danmark, flyttede de ind i lejligheden Adresse 1, Randers. Forurettede var på et tidspunkt på besøg i Afghanistan, og da hun kom tilbage til Danmark, mente hun, at det ville være godt, hvis Vidne 6 og Person 5 giftede sig. Han bekræftede hendes valg og sagde, at det var et godt valg. Vidne 6 var tilfreds med valget og var i starten villig til at blive gift med Person 5. Efter 1-1½ måned, hvor Vidne 6 og Person 5 havde talt i telefon sammen, ville Vidne 6 alligevel ikke giftes med Person 5. Han bakkede hende op i hendes valg. Forurettede syntes, at Person 5 var en god fyr og ville stadig have, at han og Vidne 6 skulle giftes, og Forurettede accepterede ikke Vidne 6's valg. Vidne 6 og Person 5 nåede ikke at blive forlovet. Han ved ikke, om Tiltalte 1 og Vidne 5 vidste, at Vidne 6 og Person 5 skulle have været gift. Person 5 reagerede ikke på, at Vidne 6 ikke ville giftes, og der var ingen problemer. Der blev på ingen / side 21 måde lavet aftaler om formueforskydninger, da det blev aftalt, at Vidne 6 og Person 5 skulle giftes. Forurettede ejede ikke en eller flere ejendomme. Vidne 6 og Vidne 1 blev på et tidspunkt flyttet hjemmefra. Årsagen var forkerte oplysninger fra en dame på kommunen. Vidne 1 boede et andet sted i ca. 8 måneder, og i den periode så de Vidne 1 2-3 gange. Kommunen indrømmede, at kommunen havde fået forkerte oplysninger, og Vidne 1 fik lov til at komme hjem igen. Der var ingen negative reaktioner på Vidne 6's valg, ej heller fra andre. Han har sagt til Vidne 6, at hun selv må vælge, hvem hun vil giftes med. Vidne 6 har mødt en mand i Danmark, som hun muligvis skal giftes med næste år. Forurettede rejste 3-4 gange til Afghanistan - sidste gang måske 1 år før episoden. Forurettede var i Afghanistan i 15-30 dage ad gangen. Det sociale liv er i Afghanistan meget mere værdsat end i Danmark, og Forurettede besøgte sin familie, sine brødre og hans familie. Det var blandt andet derfor, at han lod Forurettede rejse, så hun kunne blive mere glad. Når hun kom tilbage til Danmark, var hun mere glad i ca. 3 måneder. Forurettede bestemte selv, om hun ville rejse til Afghanistan, og han bekræftede hendes valg. Hun rejste ikke alene til andre lande - heller ikke Tyskland. Hun var analfabet og kunne ikke finde ud af at rejse alene. Hun har været med ham i Tyskland 5-6 gange, og når de var det, var hun ikke alene. Han er sikker på, at Forurettede ikke var sammen med andre mænd i Tyskland. En flybillet fra Danmark til Afghanistan kostede 1.000 dollars tur/retur. Forurettede betalte ikke for opholdet i Afghanistan, fordi hun boede hos sin familie og hans brødre. Forurettede gennemgik en maveoperation i Indien. Han kan ikke huske, hvad operationen kostede, men det var over 5.000 dollars, hvilket Forurettedes læge kan dokumentere. Operationen blev finansieret med penge fra salget af lejligheden. Forurettede blev opereret, inden hun kom til Danmark. Person 4, der bor i Afghanistan, er Forurettedes halvbror. Person 3 og Kaldenavn 1 er den samme person. Person 3 kaldes ikke andet. Kaldenavn 3 siger ham ikke noget. Han kan ikke huske, hvornår han stod op den 17. september 2020, men han vækkede straks Barn, Vidne 1, Vidne 7 og Vidne 6 og derefter Tiltalte 1 og Vidne 5. Han forklarede nu, at han ikke kan huske, om Vidne 7 og Vidne 6 overnattede hos dem, eller om de var i lejligheden om morgenen. Han havde for vane at vække børnene. Da han vækkede Barn, vågnede Forurettede og satte sig op i sengen. Det tog 1-2 minutter at vække alle børn, og han vækkede dem før kl. 08.00, men husker ikke det nærmere tidspunkt. Han ved, at han vækkede dem før kl. 08.00, fordi han havde for vane at stå op ved 07.00-tiden. Børnene skulle være i skole kl. 08.00-08.10. Barn og Vidne 1's skole ligger 500 meter fra hjemmet. Inden børnene tog i skole, fik de morgenmad, og de lavede madpakker. Det var oftest ham, som vækkede børnene. Fra børnene stod op, og til de kom ud ad døren, gik der ca. 15 / side 22 minutter. De plejede at skynde sig afsted. Vidne 1 og Barn skulle møde i skole kl. 08.00. Vidne 5 og Tiltalte 1 gik i en anden skole og skulle møde kl. 08.00 eller 08.10. Han ved ikke, hvor Tiltalte 1 og Vidne 5's skole ligger. Vidne 5 og Tiltalte 1 cyklede til skole, og han bekymrede sig ikke for, om de nåede det til tiden. Vidne 5 og Tiltalte 1 forlod som regel lejligheden ved 07.50-07.55-tiden. Han vækkede børnene ved 07.40-tiden og andre gange ved 07.00-tiden. Umiddelbart efter børnene var taget afsted, tog han sin jakke på og tog afsted. Han husker ikke, om klokken var 07.55 eller 08.00. Fra børnene tog afsted, og til han tog afsted, gik der ikke mere end 10 minutter. Han gik ud i opgangen, direkte ned i sin bil og kørte ad motorvejen til Indkøbscenter i Århus. Han kørte ikke stærkt. Han var ikke ude af lejligheden på andre tidspunkter den pågældende morgen. Han havde ikke noget med, da han forlod lejligheden. Han ved ikke, om han kørte den korteste vej til Århus. Han havde sin telefon med, men ved ikke, om den var slukket under køreturen. Han har ikke for vane at slukke telefonen. Tiltalte forklarede nu, at telefonen ikke var slukket. Han plejer at stille telefonen på lydløs om natten. Han kan ikke huske, om telefonen var slukket, da han kom til Indkøbscenter. Han tjekkede den ikke. Han forklarede nu, at det godt kan være, at han tjekkede telefonen, da han kom til Indkøbscenter, men husker det ikke. Han havde ikke afkoblet telefonen fra internettet, og den er altid tilkoblet. Han ved ikke, hvad flytilstand på en telefon er. Det tager ham 45-50 minutter at køre hjemmefra og til Indkøbscenter. Han kan ikke huske, hvor lang tid køreturen tog den 17. september 2020, men den tog dem samme tid, som den plejede. Han kører langsomt. Der var intet usædvanligt ved turen den 17. september 2020. Han kan ikke huske, hvad klokken var, da han kom til Indkøbscenter. Han har set videoovervågningen derfra. Da han kom til Indkøbscenter, parkerede han bilen, men han husker ikke, om han forlod den med det samme. Fra bilen gik han alene ind i Indkøbscenter. Han var hos bageren og grønthandleren. Han gik først hen til en grønthandler ved navn Vidne 9, som også kommer fra Afghanistan, hvor han købte vindruer. Der stod en kasse med granatæbler oven på kassen med vindruer. Da han med venstre hånd løftede kassen med granatæbler og trak kassen med vindruer ud, ramte kassen med granatæbler, som var tung, mellem hans højre pegefinger og tommeltot. Kassen faldt ikke ned på jorden. Det blødte meget, og der løb hurtigt bloddråber fra såret. Han holdt om såret med den anden hånd og bad Vidne 9 finde et plaster, men han havde ingen. Han gik hen i sin bil og ledte forgæves i førstehjælpskassen efter et plaster. Han har svært ved at huske, om han bar på noget, da han gik hen til bilen. Han blødte stadig fra hånden, og holdt et papirlommetørklæde mod såret. Han havde tunge sko på, som trykkede, og ville gerne skifte strømper. De strømper, han havde på, var meget tynde. Han satte sig på en bænk, der stod ca. 4-5 meter fra bilen, og skiftede til nogle tykkere sokker. I den forbindelse kom der blod på sokkerne. De nye sokker var helt nye, og han havde dem i handskerummet. Han kan ikke sige, om de / side 23 tidligere var brugt, men det var hans sokker. Det bløde fortsat fra såret, og han pressede nogle papirlommetørklæder ned i såret. Han smed efterfølgende disse og de gamle strømper i en skraldespand i Indkøbscenter. Han tog skoene på igen. Han husker ikke, hvor lang tid han blødte, men da han forlod grønthandleren, blødte han stadig. Han gik ind i Supermarked, og en medarbejder gav ham to plastre på såret. Han husker ikke, om han stadig havde plaster på, da han blev anholdt. Han husker ikke, om han bar noget i hænderne, da han gik fra Indkøbscenter og ud til bilen. Han husker ikke, om han brugte sin højre hånd til at tage frugt med efter han slog sin hånd, og før han fik plaster på. Fra supermarkedet gik han tilbage til Indkøbscenter og købte frugt hos grønthandler Vidne 9. Derefter købte han brød. Han kan ikke huske, hvad han ellers købte. Han smed varerne ind i bilen og kørte mod Horsens for at besøge en ven, Person 7, som han kendte fra et asylcenter. De havde to dage forinden aftalt, at han skulle besøge Person 7. Person 7 havde psykiske problemer, fordi han var blevet skilt. Person 7's telefon var slukket, og fordi han ikke svarede, kørte han til Vejle. Han opholdt sig i Vejle, da politiet ringede til ham. På Århus Politigård fik han at vide, at hans søn, Tiltalte 1, havde ringet til politiet og sagt, at han havde dræbt sin mor, og at Tiltalte 1 var hos politiet. Politiet sagde, at Forurettede var død. Han blev fuldstændig ødelagt og knust og begyndte at græde. Han blev anholdt. Ved Indkøbscenter var der kommet blod på hans strømper. Han ved ikke om, der kom blod andre steder. Han blev undersøgt på Retsmedicinsk Institut i Århus. Han husker ikke, om der var blod andre steder end på hans strømper. Efter personundersøgelsen tog politiet ham med tilbage til politigården, hvor han fik lov til at gå alene på toilettet. Han skulle ikke på toilet, men ville vaske hænder, ansigt og fødder for at forberede sig på bøn. Mens han var i færd med at vaske højre fod, kom der pludselig en ung fyr i civilt tøj og trak ham tilbage mod væggen. Hvis det havde været hans mening at vaske blodet af sine fødder, havde han haft tid til at gøre det i tidsrummet mellem kl. 08.00 til kl. 15.00, inden han kom ind på politigården. Der var lidt blod på begge hans fødder, fordi såret havde dryppet. Det var hans blod. Den 17. september 2020 var han i bad, inden han tog til Indkøbscenter. På politigården ville han vaske fødder og hænder, inden han skulle bede, hvilket man altid gør. Han kender intet til den fundne bukseelastik og ved ikke, hvor den kommer fra. Han var ikke hjemme. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1954, fotomapper- anholdelse af Tiltalte 2, foto 9-10 og fil 2, ekstraktens side 1959, personundersøgelse af Tiltalte 2, Resume og konklusion har tiltalte bekræftet, at han i Indkøbscenter slog sin højre hånd mellem tommeltotten og pegefingeren, som man kan se på billederne. Han blev undersøgt på / side 24 Retsmedicinsk Institut den 17. september 2020. Det blod, han havde på sine fødder, stammer fra såret på hans hånd. Kradsemærkerne på brystkassen og armen gav Barn ham, da han om morgenen forsøgte at kysse Barn, som afviste ham. Barn gav ham riften på højre kraveben, den samme morgen da tiltalte lå i sengen med bar overkrop, da han forsøgte at kysse og omfavne Barn, som skubbede ham tilbage og sagde, at hans skæg kradsede. Efter Barn havde skubbet ham væk, skete der ikke mere. Han mener kun, at han havde en rift på kravebenet og en tværgående rift på armen, som Barn gav ham, da han skubbede ham væk og har kun kendskab til disse to rifter. Barn satte sine hænder på hans brystkasse og skubbede og afviste ham. Barn er ikke glad for at få mundspyt på kinden. Barn er ikke særlig stærk. Efter Barn havde skubbet ham væk, gik Barn ud på toilettet for at blive vasket. Han fik ikke påført yderligere skader. Anklageren har dokumenteret fil 2, ekstraktens side 1971, fotomappe, personundersøgelse af Tiltalte 2, billede 1-10. Tiltalte har forklaret hertil, at han ikke havde fysisk kontakt med andre end Barn den morgen, så det må være Barn, som påførte ham de kradsemærker, der fremgår af billede 7. Kradsemærkerne blødte ikke, men da han tog skjorten på, syntes han, at han svedte en lille smule og så i den forbindelse en anelse blod på skjorten. Blodet på hans fod på billede 10 hidrører fra såret på hans højre hånd. I Indkøbscenter tog han sine tunge sko af og skiftede sokker, og i den forbindelse kom der et par dråber blod på hans fødder. Han brugte begge hænder til at tage sokkerne på, og herunder kom der også blod fra hans højre hånd ned på venstre fod. Han sad på en bænk, da han skiftede sokker på begge fødder, og der dryppede blod på begge fødder. Fordi han ikke havde noget at tørre blodet af med, brugte han den ene fod til at tørre blodet af den anden fod. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1956-57, rapport, Personundersøgelse RI, Tiltalte 2, har tiltalte forklaret, at et plaster ikke holder særlig længe, og at hans nok var blevet tilsmudset med blod, hvorfor han havde smidt det ud, inden han kom ind på politigården. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 746, Kriminalteknisk erklæring, undersøgelse af beklædning m.m. fra Tiltalte 2 (KT 113-KT125), foto 7a og 7b af skjorte, har tiltalte forklaret, at der kun var en enkelt blodplet på hans skjortes venstre bryst. Foreholdt ekstraktens side 747, foto 8a og 8b af skjortens bagside, har tiltalte forklaret, at han ikke mener, at der har været blod på skjortens bagside. / side 25 Foreholdt ekstraktens side 748, foto 9a og 9b af t-shirt, som tiltalte havde på under sin skjorte, har tiltalte forklaret, at det ikke kan passe, at der var blod nederst på t-shirtens forside. Tilsmudsningen kan derfor ikke være blod. Efter Barn kradsede ham, gik han i bad og tog en klar t-shirt på, og hvis der havde været blod på den, kunne man tydeligt have set det. Han syntes ikke den var plettet, da han tog den på. Han havde den påviste t-shirt på og en skjorte udover ved anholdelsen. Forevist fil 2, ekstraktens side 747, har tiltalte forklaret, at han ikke kan forstå, at skjorten på billede er blå, fordi han havde en hvid skjorte på. Forevist fil 2, ekstraktens side 748ff, foto 10a, 10b, - t-shirtens forside, og foto 11a og 11b af t-shirtens bagside, har tiltalte forklaret, at det ikke kan passe, at der var blod på t-shirten. Den havde ingen pletter, da han tog den på. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 755, foto 16A-16D af underbukser, har tiltalte forklaret, at pletterne på underbukserne på ingen måde kan være blod - heller ikke blod fra riften mellem tommeltotten og pegefingeren, da det ville være landet på bukserne og/eller skjorten. Han kan have påført blod på underbukserne under et toiletbesøg. Tiltalte har fastholdt, at han med 100% sikkerhed ved, at blodet på hans fødder stammer fra riften mellem tommelfingeren og pegefingeren og ikke andre steder fra. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 856, Retsgenetisk afdeling, erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser for biologiske spor, konklusion,
- f)materiale aftørret fra højre fod og
- g)materiale aftørret fra venstre fod samt fil 2, ekstraktens side 881, Retsgenetisk afdeling, erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser, sammenligning af dna-profiler, supplerende beregning af den bevismæssige vægt for udvalgte spor, konklusion, litra
- f)materiale aftørret fra højre fod, og litra
- g)materiale aftørret fra venstre fod. Tiltalte har forklaret hertil, at han ikke kan sige, hvorfor Forurettedes dna er endt på hans højre fod bortset fra at de var ægtefæller og delte seng. De kan have berørt hinandens hænder, fødder og ben og afsmittet dna på hinanden. I deres soveværelse havde de et skab, hvor deres tøj hang tæt sammen. På de nederste hylder lå undertøj, sokker og strømper, som de begge benyttede. De skiftedes til at vaske tøj. Han afviser ikke, at blodet på strømpen er smittet af fra foden. Der kan være begået en fejl. Hvis han var blevet undersøgt fra top til tå, ville man muligvis have fundet Forurettedes dna, fordi de var mand og kone. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 881, pkt. g), forklarede tiltalte, at han er 1.000.000 % sikker på, at han ikke havde Forurettedes blod på sine fødder. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 919, Retsgenetisk afdeling, erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser for biologiske spor, dna- / side 26 profilanalyse af eventuelle spor, side 920, litra 2r) KT nr. 121: en strømpe, højre, side 920, litra 2u) KT nr. 141, vatpinde med materiale, bukseelastik og fil 2, ekstraktens side 934-735, Retsgenetisk afdeling, erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser, sammenligning af dna-profiler, Supplerende beregning af den bevismæssige vægte for udvalgte, tidligere rapporterede spor, område 1 og 2, har tiltalte forklaret, at der ikke var blod fra Forurettede på ham. Den eneste mulighed for, at der var Forurettedes dna på ham, var den fælles skuffe med deres fælles undertøj, strømper og sokker. Han har ikke set bukseelastikken, før den blev forevist han under sagen. Forurettede var hans kone, og hun stod for at stryge hans tøj, komme med hans ur og andre effekter og rørte ved de samme ting som ham, hvilket forklarer, at der var masser af hendes dna på hans tøj. Foreholdt fil 4, ekstraktens side 973, litra 3h), KT nr. 159, vatpinde med materiale, ifølge fremsender sikret fra KT 117, t-shirt, forside nederst, har tiltalte fastholdt, at det ikke kan passe, at der var blod på den sorte t-shirt, som han havde under den hvide skjorte. Han tror ikke, at der kan ske afsmitning fra skjorten til t-shirten, men måske er der sket afsmitning under toiletbesøg. For ham virker det latterligt, at Forurettedes dna er fundet på t-shirten. Han var i bad og tog rent tøj på, inden han kørte til Indkøbscenter, så blodpletterne kan kun hidrøre fra såret på hans højre hånd, idet han med den blødende hånd under et toiletbesøg kan have ramt t-shirten eller bukserne. Han fastholder, at det ikke kan være blod fra Forurettede, der er fundet på ham, og at hendes eventuelle dna kun kan være kommet på hans tøj, fordi de opbevarede tøj, strømper og underbukser samme sted. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2164, rapport, koster nr. 2, gennemsyn, Tiltalte 1's telefon, WhatsApp besked fra den 9. august 2020 kl. 12.51, har tiltalte forklaret, at Person 1 er hans bror Person 2's søn. Person 1 boede det pågældende tidspunkt i München. Vedrørende sætningen: "Situationen er jo åbenlys", har tiltalte forklaret, at denne handler om, at Person 1 er alkoholiker og tager euforiserende tabletter. Nogle gange grinede Person 1 højlydt og opførte sig underligt, og han var umulig at holde ud over længere tid, fordi han også var uhøflig. Hvis Person 1 kom på besøg, skulle tiltaltes børn blive hjemme fra skole for at være sammen med ham. Trods disse ting tog han alligevel Person 1 med hjem, fordi han er hans brors søn, og uanset hans lidelse er han en del af familien. Han tog fri fra arbejde i en uge og tog sig af Person 1. De var blandt andet i Aalborg, Århus og København, fordi han ville vise ham Danmark. Person 1 havde ikke tidligere været i Danmark. Tiltalte kender personer i Aalborg, Århus og København. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2210, rapport koster 402, WhatsApp, besked af 15. maj 2020 kl. 10.30 fra Forurettede til Tiltalte 2, har tiltalte forklaret, at hvis han hørte beskeden, vil han kunne svare på, hvad / side 27 Forurettede mente med sætningen: "Jeg står på mine egne fødder” . Han havde fået en besked på arabisk, som skulle videresendes til andre, og han sendte den til Forurettede. Hun forstod ikke beskeden, fordi hun var analfabet. Forurettede opholdt sig på det tidspunkt i Afghanistan. Når hun havde det dårligt og var ude af sig selv, forbandede hun alle, selv sine afdøde forældre og familiemedlemmer. Han videresendte Forurettedes besked til sine børn og bad dem ikke sige noget til moren. Børnene skulle høre, at deres mor havde det dårligt, for at de kunne se, at de ikke skulle forstyrre hende. Det var ikke noget hemmeligt, og han ønskede åbenhed i familien. Han og Forurettede har aldrig haft kriser og elskede virkelig hinanden. Han har absolut ikke haft et forhold til en anden kvinde. Der er kulturforskelle mellem Afghanistan og Danmark. Hvis for eksempel to kvinder kommer op at skændes i Afghanistan og siger: "Du er en luder", er det blot en talemåde, og ikke fordi kvinden er en luder. De ting, Forurettede sagde til ham, var udtryk for vrede. Han ved ikke, hvad Vidne 6 har talt med Forurettede om. Han ved ikke, hvad sætningen: "De ting Vidne 6 har sagt til mig, var det ordren oppefra", betyder. Ingen bestemmer over ham, og ingen giver ham ordrer. Når Forurettede blev dårlig, kunne hun opføre sig uhensigtsmæssigt. Han kender ikke en ved navn Navn. Han ved ikke, hvad der menes med sætningen: "Du har endda bedt min søsters barn om ikke at hjælpe mig". Han har over 20 nevøer og niecer og ved ikke, hvem Forurettede talte om. Forurettede må have haft et anfald, da hun indtalte beskeden, og han blev ikke fornærmet over den, fordi han vidste, hvordan hun havde det. Hun sendte også en besked til sin ca. 80-årige bror og sagde alt muligt til ham, blandt andet: "Du er en dårlig person. Du er en skørtejæger og gør dit og dat". Til den afspillede fil 2, koster 401a, besked af 15. maj 2020 kl. 10:30, har tiltalte forklaret, at man kan høre, at Forurettede havde det dårligt og lyder meget sur. Den besked, han sendte til Forurettede, mens hun var i Afghanistan, var en meget positiv besked, som hun skulle have besvaret med en takkebesked, men i stedet sendte hun den afspillede besked. Han husker ikke det nærmere indhold af den besked, han sendte. Han har til vane kun at sende positive beskeder og ikke dårlige og negative beskeder. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2207, rapport, koster 401, fra timeline, WhatsApp besked af 16. september 2020 kl. 11: 15:09 ifølge rapporten sendt af Tiltalte 1 til tiltalte, har tiltalte forklaret, at den ikke giver mening. De hedder Familienavn til efternavn, og Saheb er et navn, man giver en person, man ærer. Afspillet beskeden har tiltalte forklaret, at det er hans søsters søn, Person 8, der taler. Person 8 er en slags leder i den afghanske supportafdeling i Organisation. Organisation tildelte medarbejderne, herunder Person 8 et stykke jord. Han havde arbejdet i afdelingen i 6 år og kendte de ansatte. Familienavn Saheb er tiltalte. Person 8 mente, at det jordstykke, han var blevet tildelt, var dårligt, og ønskede, at tiltalte skulle henvende sig til komiteen, der stod for jordfordelingen og bede om, at Person 8 fik et bedre jordstykke. Person 8 havde mere anciennitet end de nyeste ansatte. Han mener, at Person 8 sendte / side 28 beskeden og ikke Tiltalte 1, hvilket Person 8 vil kunne bekræfte. De fire, der omtales, er de fire ledere i Organisation i Afghanistan, som stod for tildelingen af jord. Tiltalte kontaktede lederne, og Person 8 fik et bedre jordstykke. Person 8's mor hedder Person 9. Tiltalte 1 har ikke været en del af denne samtale. Beskeden er sendt direkte fra Person 8 til tiltalte, og han har ikke delt den. Sætningen: "Hvis vi har forsømt eller andet, står vi til ansvar overfor folket, for ellers mister vi æren" omhandler lederne, som rettede henvendelse til Person 8. Hvis de gav Person 8 et bedre stykke jord, ville det være ydmygende overfor de andre. Han kan ikke give nogen forklaring på teksten: "Derfor er det bedst, at du ikke er med/indblandet i denne sag", men hvis han hører beskeden, vil han kunne forklare om den. Person 8 henvendte sig først til lederne i Afghanistan og derefter til ham. Lederne sagde, at hvis de gjorde forskel på folk, ville det blive opdaget, og de ville miste æren/ blive afsløret. Sætningen: "på denne måde bliver i det mindste Familienavn Saheb eller andre ikke ked af det/sur på mig" vedrører det finansielle. Afspillet fil 2, koster 401, har tiltalte forklaret, at Person 8 sagde, at de fire ledere havde sagt, at når de ikke kunne efterkomme et fælles ønske, ville de ikke stå til ansvar for folk. Vedrørende sætningen: "Derfor er det bedst, at du ikke er med/indblandet i denne sag", har tiltalte forklaret, at Person 8 sagde, at tiltalte ikke længere behøvede at blande sig, fordi Person 8 havde fået lovning på et bedre stykke jord. Sætningen: "og at du ikke ses sammen med myndighedsfolkene" betyder, at de fire ledere havde sagt til Person 8, at han som tiltaltes nevø ikke kunne tilslutte sig dem, der havde klaget over jorden, og ikke vise sig med myndighederne. Person 8 stemme minder på ingen måde om Tiltalte 1's. Tiltalte har opfordret til, at man ringer til Person 8 og hører hans stemme og forklaring om, hvad beskeden vedrører. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2207 nederst, og side 2208 øverst, rapport, koster 401, fra timeline, WhatsApp, besked af 16. september 2020 kl. 15:50:02, har tiltalte forklaret, at Person 3 hedder Person 3 og er Forurettedes bror. Person 3 bor i Frankrig og er gift med en kvinde ved navn Person 10. Beskeden vedrører et frieri til en pige på 15 år, som boede i Afghanistan. Pigen var et matematisk geni og kendt fra fjernsynet. Person 3 sagde, at pigen ikke skulle gå til en anden, og at en af tiltaltes sønner skulle fri til hende. Person 4 havde i forvejen friet til pigen, hvorfor tiltalte sagde, at hvis en af hans sønner også friede til pigen, kunne Person 4 blive ked af det. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2208, rapport, koster 401, timeline, WhatsApp af 16. september 2020 kl. 15:58:45: "Tålmodigheden er på nul nu", har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad beskeden handler om, og at den ikke siger ham noget. Hvis han ser beskeden på selve telefonen, kan han måske se, hvad den går ud på. / side 29 Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2208, besked af 17. september 2020 kl. 04:24:27, har tiltalte forklaret, at det må være en nevø, som har sendt den til ham. Hvis han vidste, hvilken nevø der har skrevet den, ville han måske vide, hvad den gik ud på. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2298-2299, rapport, koster nr. 3 - beskeder af 22. april 2020 fra Vidne 6 til tiltalte kl. 18:20:18, har tiltalte forklaret, at det omtalte skøde ingen relation har til sagen. Hans lillebror hedder Person 11 og bor i Afghanistan. For mange år siden arbejdede Person 11 i minerydningsinstituttet. Person 11 købte en 2-værelses lejlighed i Kabul for 17.000 dollars. Som ansat i minerydningsinstituttet skulle Person 11 registrere handlen for at forhindre korruption. Person 11 kunne derfor ikke have lejligheden registreret i sit eller sin kones navn. Tiltalte og hans familie boede i Kabul, og familien havde tillid til hinanden. Han kunne heller ikke have lejligheden registeret i sit navn, fordi han arbejdede for Arbejdsplads, hvorfor Person 11 spurgte, om Forurettede ville stå som ejer. Det er det skøde, beskeden handler om. 2-3 dage før, den frygtelige tragedie fandt sted, tog han skødet med til Hamborg, hvor han overgav det til en person, der kunne aflevere det til hans bror i Kabul. Alt, hvad han ejede, havde Forurettede adgang til. Forurettedes navn fremgår af skødet, men ejendommen tilhører Person 11. Der var bestemt ingen konflikt mellem ham og Forurettede vedrørende skødet, men efter han havde sagt til kommunen, at hun havde truet dem med en kniv, fordi han ville skynde på kommunen for, at Forurettede hurtigere kunne blive behandlet, var hun fornærmet og sur på ham. Forurettede var bange for, at det kunne føre til, at Barn ville blive fjernet fra hjemmet. I et par dage prøvede hun at hævne sig på ham og ville ikke aflevere skødet og sagde, at hun ville tage til Iran, men det var blot en trussel, hun ikke ville gøre alvor af. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2298, rapport, koster nr. 3- Tiltalte 2, besked af 26. april 2020 kl. 10:25:48 fra tiltalte til Vidne 6, har tiltalte forklaret, at beskeden handler om skødet, og at tingene blev løst. Han skrev, at Person 5 var familiens hund, fordi Person 5 havde provokeret Forurettede til at sætte sig op mod ham. Person 5, der er hans søsters søn, skulle have været gift med Vidne 6. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2298 øverst, beskeder af 8. maj 2020 kl. 14:58:50 og kl. 15:00:17 fra tiltalte til Vidne 6, har tiltalte forklaret, at det er det samme skøde, der tales om. Nogle gange kalder man for sjov nogen i familien et æsel, og når han gjorde det, grinte de af det. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2296-2297, rapport, koster nr. 3- Tiltalte 2, beskeder mellem tiltalte og Vidne 6 den 14. maj 2020 fra kl. 14:13:35 til kl. 22:39:47, har tiltalte forklaret, at han var bange for, at hans forhold til lillebroren ville blive ødelagt, hvis lillebroren ikke fik skødet, hvorfor han gjorde sit bedste for at få det. Han forstår ikke sætningen: "Glem ikke, at vi var milde". Han mener, at sætningen: "For ellers er tålmodigheden / side 30 helt opbrugt" handler om, at hans døtre normalt havde et tættere forhold til deres mor. Vidne 6 kunne derfor bedre påvirke Forurettede, end han kunne. Han skrev dette for at påvirke Vidne 6 til at få skødet fra Forurettede. Forurettede kom med skødet og sagde: "Værsgo" til ham og sagde, at han havde gjort hende ked af det på grund af henvendelsen til kommunen. Foreholdt beskeder af 14. maj 2020 fra kl. 14:33:28 til kl. 14:33:42, har tiltalte forklaret, at man ikke har et skøde på en landsby, og at beskederne ikke giver mening. Vedrørende besked samme dag kl. 14:33:50 til kl. 14:35:36: "Du mister din mor. Husk det", har tiltalte forklaret, at denne intet har med døden eller at blive dræbt at gøre. Han anlagde en hård tone, så Vidne 6 forstod, at det var alvor. Sætningen: "Du mister din mor", kan man sammenligne med, hvis man gerne vil købe en bil og ikke har penge til den, mister man den. Det lyder helt skørt, hvis man vil dræbe sin egen kone for 17.000 dollars. Den 14. maj 2020 må han have været i Randers og Vidne 6 i forretningen eller på skolen. Forurettede var også i Randers. Han og Forurettede talte ikke sammen på det tidspunkt, hvorfor han blev nødt til at rette henvendelse til Vidne 6. Beskederne tyder overhovedet ikke på, at der var konflikt mellem ham og Forurettede. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2296, besked af 19. juni 2020 kl. 21:41:06 fra tiltalte til Vidne 6, har tiltalte forklaret, at Person 12 er Forurettedes søster. Person 12 bor i Frankrig. Person 12's mand boede tidligere i Danmark, men efter udløb af hans opholdstilladelse tog han til Frankrig. Han kan ikke huske, hvad Person 12's mand hedder. Sætningen: "Hende der fejler" giver ingen mening, men hvis han hører samtalen, kan han måske forklare, hvad den går ud på. Foreholdt beskeder af 3. juli 2020 kl. 10:06:05 og kl. 12:09:53 fra tiltalte til Vidne 6, har tiltalte forklaret, at Vidne 6 nok havde spurgt, hvor moren var, og at han svarede, at moren havde taget et bad og sminket sig, inden hun tog afsted. Det er normalt, at kvinder sminker sig, inden de tager ud. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2300, rapport, koster nr. 3- Tiltalte 2, mms af 14. januar 2020 kl. 18:35:52 fra tiltalte, har tiltalte forklaret, at Person 13 er en mand, som driver Restaurant 1 i Randers. Person 13 skyldte og skylder ham stadig penge. Forurettede skulle til Indien for at blive opereret. Han ville have Person 13 til at betale sin gæld, så han kunne få råd til at sende Forurettede til Indien. Forurettede er blevet opereret 3 gange. Han manglede penge det pågældende tidspunkt. Forurettede skulle have ca. 10.000 dollars på sig og derudover skulle der betales for flybilletten til Indien. Hvis han har forstået det korrekt, havde Forurettede fået fjernet sit underliv. Forurettede havde efterfølgende over ti gange været på sygehus i Danmark uden at få noget ud af det, hvorfor hun ville opereres i Indien. Det lykkedes ikke at få Forurettede til Indien. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2299 nederst og side 2300 øverst, mms af 5. maj 2020, kl. 12:22:13 fra tiltalte til Vidne 6, har tiltalte forklaret, at han ikke har sagt: "For det andet snak med din mor i dag. Sker det ikke, så er hendes / side 31 frist udløbet". Han plejer ikke at anvende ordet frist. Vedrørende sætningen: "Det må helst ikke ligge i hænderne på en anden", har tiltalte forklaret, at det på ingen måde er skødet, det handler om. Hvis han får lov at læse den originale besked, kan han svare på, hvad der står. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 2302-2303, lydfil af 20. juli 2020 kl. 11:03:01, har tiltalte forklaret, at han ikke på baggrund af oversættelsen kan sige, hvem han taler med. Beskeden kl. 11:03:43, siger ham ikke noget. Vedrørende besked kl. 11:06:46, har tiltalte forklaret, at forræderen er Person 14's fasters søn, som hedder Person 15, der nu bor i USA. Person 15 er også Forurettedes fasters søn. Person 14 og Forurettede er søskende. Kvinden, som har været i Hamborg Lufthavns parkeringsanlæg, er ikke Forurettede. Forurettede kunne ikke finde ud af at rejse alene, og når hun fløj til Afghanistan, sørgede de altid for, at nogle afghanere på flyet kunne hjælpe hende, hvis hun fik brug for det. Forurettede var alene i Afghanistan to gange. Besked af 20. juli 2020 kl. 11:09:13, handler om Person 15, som havde tvunget sin egen kusine hjem til sig. Det er noget, der sker i Afghanistan. Hvis familien ikke accepterer frieriet, samler man nogen venner og tager pigen med hjem til sig. Det må være Person 14, som han har talt med. Han har kun talt med Person 14 om Person 15. Vedrørende besked af 20. juli 2020 kl. 11:11:09 har tiltalte forklaret, at han kaldes Kaldenavn 4, men ikke Kaldenavn 5. Det er stadig Person 15, der bliver talt om. Det er Person 15 som ikke må komme til Kabul, fordi pigens brødre havde planer om at dræbe ham. Pigen, som blev bortført, flygtede fra Kabul til Dubai og skjulte sig i 6 måneder og vendte derefter tilbage til Afghanistan. Person 15 har ikke opholdt sig i Danmark. Vedrørende besked af 20. juli 2020 kl. 11:11:26 har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvem der ikke måtte forlade Danmark og rejse til Kabul er. Vedrørende besked af 20. juli 2020 kl. 11:11:56, forklarede tiltalte, at personen, de taler om, bestemt ikke er Forurettede. Det lyder som om, at sætningen: "Jeg befinder mig i en ildkugle og skal hvert øjeblik se" blev indblandet. Hvis beskeden afspilles, kan han bedre forholde sig til, hvad den handler om. Han ville ikke skrive om Forurettede med hendes bror Person 3. Han ved ikke, om han er afsender eller modtager af beskeden. Vedrørende besked af 20. juli 2020 kl. 11:14:45 har tiltalte forklaret, at de taler om Forurettede. Vidne 6 græd på grund af morens sygdom og ikke fordi, hun havde set hende på parkeringsområdet i Hamborg lufthavn. Lægerne havde fejlagtigt diagnosticeret Forurettede med cancer, og det var Vidne 6 ked af. Når Forurettede landede i Hamborg, blev hun modtaget af noget familie eller Vidne 7 i parkeringsanlægget. Sætningen: "Nej det vil jeg ikke tillade, medmindre det ender med, at hun insisterer på at tage afsted. Hvis det kommer dertil, må jeg så fængsle mig selv og hende på samme måde", husker han ikke. Han mener ikke, at beskeden handler om Forurettede. Han ved ikke, om det var Forurettede, som han troede, var syg og forhekset. Den nederste del af beskeden handler om Forurettede. Hvis Forurettede var kommet hjem fra Kabul, ville hun ikke vende tilbage til Kabul igen. / side 32 Foreholdt fil 3, ekstraktens side 30, rapport, koster 53a, oversættelse WhatsApp, lyd- og tekstbesked af 23. april 2020 på Vidne 5's telefon til Person 3, har tiltalte forklaret, at Vidne 7 var ked af nogle grimme ting, som Person 3 havde sagt om Vidne 7, men han ved ikke, hvad der var blevet sagt. Vedrørende fil 3, ekstraktens side 27, besked på WhatsApp fra tiltalte til Person 16, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, hvad "stjæle, pas, politiet"vedrører. Person 5 er hans nevø. Foreholdt fil 3, ekstraktens side 28, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvem Kaldenavn 3, er. Man bruger ordet Kaldenavn 3 overfor sine sønner, og det betyder "kære søn". Vedrørende fil 3, ekstraktens side 29, beskeder af 29. maj 2020 mellem Vidne 5 og tiltalte, har tiltalte forklaret, at kvinden, der omtales, er Vidne 5's moster Person 12, der bor i Frankrig. Person 12 havde fået kræft. Han ved ikke, hvad sætningen: "Sig at din far har mange andre beviser og endda videooptagelser" handler om. På forsvarer Karina Skous spørgsmål har tiltalte forklaret, at han og Forurettede havde et kærligt forhold og var rollemodeller for deres nærmeste, hvilket børnene kan bevidne. De var virkelig tætte og kærligt knyttet til hinanden. Forurettede var mere troende end ham. Islam siger blandt andet, at man ikke må drikke alkohol, hvilket Forurettede ikke gjorde, men som han gør. Forurettede fastede, det gør han ikke altid. Forurettede bad, som man burde, det gør han ikke altid. Han og Forurettede havde aldrig konflikter eller stridigheder - bortset fra i ca. 10 dage, hvor han havde meldt hende til kommunen på grund af episoden med kniven. Han kan ikke huske det nærmere tidspunkt herfor. Den 16. september 2020 om aftenen lignede alle andre aftener derhjemme, og de hyggede sig. Forurettede havde lidt af psykisk sygdom i mange år. Allerede 2-3 måneder efter deres bryllup forsøgte hun at drukne sig. Hun havde mange gange forsøgt at skade sig selv. I Danmark fik hun det værre. Socialt var de på et nulpunkt, og klimaet var ikke godt for Forurettede. Forurettede kunne finde på at gøre skade på andre, og der skulle 3-4 personer til at holde hende fast. Når hun havde anfald, blev hun ekstra stærk. Tit angreb hun ham, og en dag, hvor han havde fulgt hende op på psykiatrisk afdeling, flygtede lægepersonalet og lukkede døren bag sig. Fra vinduet gav de tegn til, at han skulle fjerne Forurettede fra værelset. Når hun havde anfald, faldt hun ikke til ro med det samme, hvorfor han masserede hendes hænder og ben for at få hende til at falde til ro, og pludselig var hun "helt væk". Han var den, der var bedst til at få hende til at falde til ro. Under et anfald kunne hun finde på at være aggressiv overfor alle, og det var ham, der fik hende til at slappe af, og derfor gik det mest ud over ham. På sprogskolen og hos kommunen har Forurettede også angrebet personalet. Første gang, hun truede ham med kniven, blev han meget bange, og efter 20 gange sagde han det til kommunen. Når hun var aggressiv, holdt han hænderne oppe foran hende. Hvis man viste svaghed overfor hende, behagede det hende, og hun begyndte at smile og grine. Hendes anfald blev værre og værre. Forurettede gik meget sjældent på sprogskole og havde fået dispensation hertil og var fritaget for praktik. Hun måtte gerne deltage på / side 33 sprogskole og andre arrangementer for ham. Når hun ikke var på sprogskole, var det fordi, hun var syg og lå hjemme. I løbet af de 4 år, hun boede i Danmark, var hun på sprogskole højst 40 gange. Da han fik at vide, at Forurettede var død, blev han ked af det og begyndte at græde. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1943, anholdelsesrapport af 17. september 2020, 5. og 6. afsnit, samt 7. afsnit 1. linje, har tiltalte bekræftet, at han deltog i alle undersøgelser og oplyste koden til sin telefon. Vidne 9 har som vidne forklaret, at han den 17. september 2020 var på arbejde som grønthandler i Indkøbscenter. Tiltalte 2 købte nogle gange varer af ham, og den pågældende dag købte han frugt. Tiltalte spurgte, om han havde et plaster, hvilket han ikke havde. Derefter forlod tiltalte forretningen med de varer, han havde købt. Han lagde ikke mærke til, om tiltalte bar varerne i en eller to hænder. Han så ikke, at tiltalte blødte, og tiltalte sagde ikke, hvor han havde slået sig. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1459, 4. sidste afsnit, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført. Tiltalte havde skåret sig på højre hånd mellem tommelfinger og pegefinger. Vidnet lagde ikke meget mærke til såret, men syntes ikke, at det blødte ret meget. På advokat Karina Skous spørgsmål har vidnet forklaret, at der ikke var noget usædvanligt ved, at tiltalte kom i butikken den pågældende dag, og han lagde ikke mærke til noget anderledes ved ham. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1459, 4. afsnit, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført. Han så ikke, om tiltalte blødte meget eller lidt. Vidne 10 har som vidne forklaret, at hun i september 2020 var Stilling og ansat på Sprogcenter Randers. Forurettedes sagsbehandler havde bedt hende tage Forurettede til læge. Et par dage før den 17. september 2020 mødte hun Forurettede ved Rema 1000 overfor skolen. Forurettede gik med rollator og gik meget dårligt. Forurettede spurgte, hvornår de skulle til læge sammen. Hun talte ikke med Forurettede om, hvorfor hun gik med rollator og har aldrig set hende gå uden rollator. Hun mødte Forurettede i juni 2020, og i august 2020 efter sommerferien startede Forurettede på sprogskolen. Forurettede glædede sig til at komme til læge, fordi hun havde dårligt helbred og gerne ville vide, hvad hun fejlede. Hun har aldrig været hjemme hos Forurettede. På advokat Henrik Garlik`s spørgsmål har vidnet forklaret, at hun så Forurettede ved skolestart i august 2020. Hun gik meget dårligt med rollatoren og nævnte ikke noget om sin psyke. Hun har ikke hørt om Forurettedes psykiske tilstand og kendte kun til hendes fysiske tilstand. Hun blev telefonisk afhørt af politiet. / side 34 Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1474, 2. afsnit, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført. Sagsbehandleren oplyste, at Forurettede havde været i udlandet med henblik på djævleuddrivelse, og de talte om, at det var mærkeligt at tage til Pakistan i 2020 for det. Forurettedes lærer har fortalt hende, at hun i en lektion oplevede, at Forurettede var ved siden af sig selv, som om hun var medicineret. Som Stilling hjælper de med praktiske ting som for eksempel lægebesøg, og det var i den forbindelse, hun havde kontakt til Forurettede. Vidne 11 har som vidne forklaret, at hun den 17. september 2020 om morgenen var i sin lejlighed på Adresse 2 i Randers. Hun var de tiltaltes overbo. Hun så Tiltalte 2 gå over på parkeringspladsen og sætte sig ind i sin bil og køre derfra. Politiet ringede til hende fire gange og opfordrede hende til at skrive sine iagttagelser ned, hvilket hun gjorde. Tiltalte 2 var gift med den kvinde, der blev dræbt. Hun er helt sikker på, at det var Tiltalte 2, som gik udenfor hendes vindue. Hun havde set ham mange gange tidligere. Tiltalte 2 gik roligt og langsomt. Han gik normalt langsomt. Hun fik øje på Tiltalte 2 kl. 08.50, og det var tilfældigt, at hun kiggede på uret, i det samme han gik forbi. Grunden til, at hun så på klokken, var fordi, hendes mand skulle køre. Hun ventede også besøg den pågældende morgen. Det ur, hun så på, passede og var ikke i stykker. Hun er 100% sikker på, at klokken var 08.50, da Tiltalte 2 gik over på parkeringspladsen og satte sig ind i sin bil og kørte. Han havde en sort halvlang jakke på og beige- farvede/lyse bukser. Frem til det tidspunkt havde hun ikke bemærket noget usædvanligt, hvilket hun heller ikke gjorde frem til at hun kørte hjemmefra kl. 10.30. På advokat Karina Skous spørgsmål har vidnet forklaret, at hun intet havde at gøre med familien, bortset fra Tiltalte 1 og dennes bror, der nogle gange bar hendes indkøbsposer op. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1436, har vidnet bekræftet at have forklaret, at de tiltaltes familie var rolig og hjælpsom. En kvinde ved navn Person 17 skulle besøge hende kl. 09.30. Person 17 kom ved 09.15-tiden. Hun hørte ikke larm eller råben og skrigen, inden hun så Tiltalte 2. Hun var kun i sin egen lejlighed. Hun havde radio, bruser og føntørrer tændt og kunne ikke høre noget. Der er ikke lydt i ejendommen, og hun hørte aldrig noget fra de tiltaltes lejlighed, heller ikke selvom deres brevsprække var i stykker. På anklagerens spørgsmål har vidnet fastholdt sin forklaring om, at der var en del larm i hendes lejlighed på grund af radioen, føntørreren og bruseren. / side 35 På advokat Karina Skous spørgsmål har vidnet forklaret, at der ikke er særlig lydt i ejendommen, som er bygget af mursten. Hun og manden kørte hjemmefra kl. 10.30. Vidne 8 har som vidne forklaret, at hun kendte Forurettede i ca. 2 år. Nogle gange sås de hjemme hos vidnet, og andre gange mødtes de tilfældigt i byen. Når Forurettede var syg, besøgte hun hende i hendes hjem. Forurettede var blevet opereret i benet. Hun mener, at hun sidst talte med Forurettede om aftenen to dage før, Forurettede blev slået ihjel. Forurettede fortalte, at hun skulle til læge dagen efter, fordi hun var syg, og at sønnerne derhjemme ikke var gode ved hende. Hun gik ud fra, at Forurettede mente Tiltalte 1 og Vidne 5. Hun kan ikke huske, om Forurettede nærmere kom ind på, hvad det drejede sig om. Forældre og børn kan være uenige. Forurettede sagde indimellem, at der var uenigheder derhjemme på grund af penge, og at Tiltalte 2 ville have, at der skulle føres regnskab. Det var helt almindelige dagligdagsproblemer, som Forurettede talte om. Vidnets mand ringede og sagde, at Forurettede var død, hvorefter Vidne 6 ringede og sagde det samme, men at hun ikke vidste, hvordan Forurettede var død. Hun overvejede slet ikke, hvordan dødsfaldet var sket og tænkte i første omgang, at det måske skyldtes, at Forurettede var meget syg. Forurettede plejede at falde om. Hun tog til stedet. Vidne 6 lå grædende på jorden og sagde, at hun ikke vidste, hvordan moren var død. Efterfølgende hørte hun i nyhederne, at Forurettede var død af knivstik. Efter Forurettedes død, flyttede Vidne 6, Vidne 1 og Barn ind hos hende og boede der i to måneder. De besøgte hende også efterfølgende. Vidne 5 flyttede ikke ind hos hende, men hun ved ikke hvorfor. Hun spurgte ikke børnene om sagen, og de talte ikke om den, fordi børnene blev meget kede af det, når de talte om Forurettedes død. Hendes pligt var at sørge for, at børnene fik mad og vise dem omsorg. Hun hørte kun om sagen via nyhederne. De gange, politiet afhørte hende, medvirkede der tolk. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1560, afhøringsrapport af vidnet den 29. oktober 2020, side 1569, 3. afsnit, har vidnet bekræftet at have sagt som anført, men at hun ikke troede, at Forurettede ville blive dræbt. Så vidt hun husker, sagde Forurettede ikke, hvorfor hun troede, hun ville blive dræbt, eller hvem der ville dræbe hende. Da hun kom til lejligheden efter Forurettedes død, var hun meget chokeret over nyheden. Hun mener, at hun spurgte Vidne 6, som lå og græd, om dødsfaldet skyldtes sygdom, men husker ikke svaret og er usikker på, om Vidne 6 svarede. Hun husker heller ikke, om hun spurgte Vidne 6 om andet. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1569, 6. afsnit, har vidnet forklaret, at hun muligvis sagde til Vidne 6: "Hvem har slået din mor ihjel?", men kan i dag ikke huske det. Hvis der står i rapporten, at hun har sagt det, har hun det. Hun plejer ikke at skjule noget. Hun har bekræftet, at hun sagde til politiet, / side 36 at Forurettede plejede at sige: "Det er ikke sygdom, der vil dræbe mig. Det er Tiltalte 2, Vidne 5 og Tiltalte 1, som vil dræbe mig", og at dette er sandt. I dag får hun medicin, og der er meget hun har glemt. Hun kan ikke huske, om det var to dage før Forurettedes død, at hun sidst talte med hende. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1568, øverste afsnit, 1.- 4. linje, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført, og at hun talte sandt. Indskærpet sandhedspligten af anklageren har vidnet forklaret, at Forurettede altid beklagede sig over Tiltalte 1 og Vidne 5 - i hvert fald over Tiltalte 1 - som ikke kaldte hende mor, men luder, og ikke plejede at hilse på moren. Forurettede sagde ikke så meget om Tiltalte 2, men mere om Tiltalte 1. Hun har set mange videoer af Forurettede og Tiltalte 2, hvor de virkede glade og tæt knyttet. Forurettede nævnte ingen alvorlige konflikter mellem hende og Tiltalte 2, og det, der foregik, var kun mellem Forurettede og Tiltalte 2. Forurettede plejede at sige, at der var diskussioner og problemer vedrørende huset og pengene. Striden drejede sig om et hus i Afghanistan. Et skøde skulle afleveres til Person 18, men blev ikke afleveret, og det gav problemer. Tiltalte 2 ville have skødet, men Forurettede ville ikke udlevere det til Tiltalte 2. Forurettede gav vidnet skødet, så det ikke faldt i Tiltalte 2's hænder, og han kunne omregistrere huset til sig selv. Hun ved ikke mere om det og blandede sig ikke så meget i det. Hun kan ikke udtale sig om, det var et alvorligt problem. Omkring en uge efter Forurettedes død afleverede vidnet skødet til Vidne 6 og Vidne 1. Forurettede havde deponeret skødet hos hende, hvorfor hun havde det. Hun ved ikke, hvad Vidne 6 og Vidne 1 skulle med skødet, og det vedrørte ikke hende. Hun går ud fra, at Forurettede var tryg ved Tiltalte 2. Alle ægtefæller har indbyrdes problemer. Forurettede sagde på et tidspunkt, at Tiltalte 2 beskyldte hende for at være utro. Hun ved ikke, om Forurettede var utro, men det var en alvorlig beskyldning. Det var noget hun senere fik at vide, men hun husker ikke tidspunktet. Måske læste hun det på Facebook eller et andet sted. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1563, 2. afsnit, 3.-6. linje, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført. Det var Forurettede, som fortalte, at Tiltalte 2 beskyldte hende for at være utro. Forurettede var ikke en slem kvinde, og hun ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 beskyldte hende for utroskab. Forurettede ringede til hende aftenen før dødsfaldet og fortalte, at hun havde skændtes med Tiltalte 2 om skødet. Hun kan ikke huske, om Forurettede sagde, hvordan skænderiet sluttede. Forurettede plejede at sige til alle de kvinder, hun kendte i Randers, at hun ikke ville dø af sygdom, men blive dræbt af sine sønner - specielt Tiltalte 1. Hun ved ikke, om Forurettede troede, at Tiltalte 2 kunne finde på at dræbe hende. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1564, sidste afsnit, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført. Forurettede nævnte sønnerne mere end Tiltalte 2. I dag / side 37 kan hun ikke huske, om Forurettede sagde, at Tiltalte 1, Vidne 5 og Tiltalte 2 ville slå hende ihjel. Forurettede havde fortalt, at hun ikke ville aflevere skødet på huset i Afghanistan. Da hun afgav forklaring til politiet, var hun i chok. Forurettede overvejede ikke at forlade Tiltalte 2, fordi hun var glad for sine børn. Hvis børnene ikke havde været der, ville Forurettede muligvis have forladt Tiltalte 2 på grund af konflikten om penge. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 bestemte over Forurettede. Tiltalte 2 forhindrede ikke Forurettede i at forlade hjemmet. Forurettede forsøgte at lære dansk, og vidnet hjalp hende nogle gange hjemme hos sig, hvilket Tiltalte 2 tillod. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1565, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke har forklaret sådan til politiet. Det var Forurettede, som havde sagt, at Tiltalte 2 ikke ville have, at hun kom ud. Forurettede plejede at komme i sprogskole. Hun har ikke hørt, at Tiltalte 2 har kaldt sig selv dommer. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1565, sidst i 3. afsnit, sidste sætning, har vidnet forklaret, at det er muligt, at hun har udtrykt sig som anført, men hun kan i dag ikke huske det heller ikke om Tiltalte 2 kaldte sig selv dommer. Tiltalte 1 kaldte Forurettede luder, og når han havde det sådan, betød det måske, at han ikke brød sig om at være sammen med Forurettede, men hun ved det ikke. Hun ved heller ikke, hvor længe forholdet mellem Tiltalte 1 og Forurettede havde været sådan. Tiltalte 1 ville ikke spise Forurettedes mad, men hun ved ikke, om Vidne 5 ville. Forholdt fil 2, ekstraktens side 1563, sidste sætning, og side 1564 1. afsnit har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske at have sagt som anført. Hun var chokeret, og det er muligt, at hun har forklaret sådan, herunder at det mest drejede sig om de sidste tre måneder før Forurettede døde. Forurettede fortalte, at Tiltalte 2 forsøgte at ødelægge hendes forhold til døtrene. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1564, 2. afsnit, har vidnet bekræftet at have forklaret som anført. Forurettede fortalte det til vidnet. Foreholdt 3. afsnit, 1. linje, har vidnet forklaret, at Vidne 5 muligvis også kaldte sin mor luder. Hun havde ikke hørt, at der var planer om at slå Forurettede ihjel. Foreholdt fil 2, ekstraktens side 1564, 5. afsnit, sidste sætning, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, om hun har sagt som anført. Hun var i chok. Hun var med til Forurettedes begravelse, hvilket Vidne 5 og vidnets søn også var. Hun havde sin søn med, fordi enhver afghaner, som får at vide, at en afghaner er død, deltager i begravelsen. Vidne 1, som også deltog i begravelsen, faldt bevidstløs om, og vidnets søn, der er ambulancefører, hjalp Vidne 1 og undersøgte hendes brystkasse, hjerte og tog hendes puls. Vidne 5 bad hendes søn forsvinde, hvortil sønnen sagde, at han blot prøvede at hjælpe Vidne 1. Vidne 5 fastholdt, at sønnen skulle forsvinde, fordi det var haram, at / side 38 sønnen rørte ved Vidne 1. Det var kun Vidne 5, som havde det sådan. Hun tror, at der var ca. 20 personer med til begravelsen. På advokat Henrik Garliks spørgsmål har vidnet forklaret, at hun kom til Danmark for 21 år siden. Hun mødte Forurettede for 2 år siden i den forening, hvor hun er formand. Foreningen er både for mænd og kvinder, og man betaler kontingent. Forurettede og Tiltalte 2 var medlemmer. Tiltalte 2 plejede modsat Forurettede ikke at komme i foreningen. Gennem de 2 år, hvor hun kendte Forurettede, mødtes de 1-2 gange ugentligt enten tilfældigt, eller når Forurettede besøgte hende. Hun vil betegne Forurettede som en bekendt. Hun tog ikke yderligere kontakt til Forurettede på grund af sin egen sygdom. Hun lider af depression og får medicin herfor. Forurettede var ikke særlig åben, og hun tog hensyn til, at Forurettede var syg. Forurettede sagde, at hun var psykisk syg og nogle gange faldt om og blev dårlig. Hun så en dag, at Forurettede blev stiv i hænderne og ikke kunne tale. Hun har aldrig oplevet, at Forurettede blev sur og gal og har aldrig besøgt hende på psykiatrisk hospital. Hun fortalte politiet, at Forurettede havde givet hende skødet. Hun åbnede ikke skødet og ved ikke, om det vedrørte en eller flere ejendomme. Skødet var i papirform og i en kuvert. Hun åbnede ikke kuverten og læste ikke skødet. Hun ved kun, at det var et skøde, fordi Forurettede havde fortalt det. Hun ved ikke, hvem parterne på skødet var. En dag viste Forurettede hende sin telefon. Hun så nogle emojis på Forurettedes telefon blandt andet et hjerte, som en mand havde sendt til Forurettede, men mandens navn stod der ikke. Hun husker ikke, om de var sendt på sms eller på anden måde. Nogle gange stødte hun på Tiltalte 1 ude i byen. Hun har aldrig mødt Tiltalte 1 hjemme hos Forurettede. Hun mødte kun Tiltalte 1 flygtigt. Det er rigtigt, at Forurettede blev på grund af børnene. Forurettede kontaktede kommunen, fordi hun var bange for at være i sit eget hjem, men fik ingen hjælp. Forurettede var en svag kvinde, som ikke kunne forsvare sig, og som "hængte meget" på sine børn. Hun opfordrede Forurettede til igen at kontakte kommunen og gjorde, hvad hun kunne, men Forurettede ville ikke. Forurettede fortalte også de andre kvinder i foreningen om sine problemer, men ville ikke gøre noget ved det. Efter aftale med kommunen flyttede Vidne 6, Vidne 1 og Barn ind hos hende den dag, Forurettede døde, og hun fik plejetilladelse til Barn og Vidne 1. Hendes øvrige familie bor sammen med hende. Børnene boede hos hende i 2 måneder. De talte ikke om, hvad der var sket, fordi børnene var meget påvirket af situationen. Vidne 6 græd meget og var det meste af tiden på det værelse, de tre børn havde fået tildelt. Hun kan ikke huske, om nogle af de oplysninger, hun forklarede politiet om den 29. oktober 2020, kom fra børnene. / side 39 På advokat Karina Skous spørgsmål har vidnet forklaret, at hun får medicin, der går meget ud over hendes hukommelse. Hun fastholdt, at hun ikke kan huske, hvem der sendte emojierne til Forurettede. Hun ved ikke, hvorfor Forurettede sagde, at det var noget, Tiltalte 2 havde igangsat, men muligvis gættede hun på det. Hun hørte først historierne om, at Forurettede var utro, efter hendes død. De videoer af Forurettede og Tiltalte 2, hvor de virkede glade, så hun på Forurettedes døtres telefoner. Hun ved ikke, hvornår videoerne var optaget. Ud fra videoerne så Forurettede og Tiltalte 2's forhold fint ud, men der er problemer hos alle ægtefæller. Forurettede gik ikke i detaljer i beskrivelsen af problemerne i ægteskabet. Vidne 6 har som vidne forklaret, at hun kom hjem til familien 5-6 gange ugentligt og tit overnattede der. Vidne 7 kom ikke hjem så ofte som hende, men overnattede også nogle gange. Aftenen før morens død var forældrene og alle børnene samlet. Vidnet kom fra arbejde. Mens de sad og spiste aftensmad, blev moren pludselig sur på faren og råbte grimme ting til ham, blandt andet: "Du er ikke en rigtig mand. Du skal ikke bestemme", og til dem alle råbte hun: "I skal ikke bestemme over mig. Jeg vil have mit eget liv ". De var alle sammen stille og kiggede bare på moren, som talte på den måde i ca. ½ time. Faren bad moren gå ind i soveværelset. På et tidspunkt gik moren ind i soveværelset Der skete ikke mere. Faren forholdt sig altid stille, når moren sagde grimme ting. Forældrene havde konflikter, men ikke så store, at man skulle slås ihjel. Konflikterne handlede mest om et skøde på en lejlighed i Kabul, som stod i morens navn. Moren ville ikke aflevere skødet til faren, men faren ville have det. Denne konflikt havde stået på i ca. 6-7 måneder. Hun ved ikke, hvor moren opbevarede skødet. Hun regnede med, at moren ejede lejligheden i Kabul, når den stod i hendes navn. Hun har ikke hørt, at lejligheden tilhørte en anden. Hun har ikke fået skødet udleveret efter morens død. Aftenen før morens død kom moren ind i stuen og sagde, at de ikke skulle blande sig i skødet, og at det var hendes lejlighed og sagde til faren, at det ikke ragede ham. Faren ville gerne have skødet fra moren, fordi moren havde ændret sig rigtig meget overfor dem. Moren sagde hele tiden, at hun bare kunne flytte ned i lejligheden. Hun tror, at faren regnede med, at hvis han fik skødet, ville hans og morens forhold blive som tidligere, og situationen blive bedre. Ingen af børnene blev sure over det, moren sagde, men de var alle i chok - også fordi moren råbte. Tiltalte 1 og Vidne 5 kiggede surt på moren, men sagde ingenting. Hun gik ind og talte med moren i soveværelset, og Vidne 7 blev i stuen. Faren var nogle gange vred over det med skødet, fordi han gerne ville have det tilbage, og sagde til moren, at hvis ikke hun afleverede det, ville situationen blive forværret. Moren sagde til dem: "Jeg vil stå på egne ben og er ligeglad med jer". Faren sagde ikke direkte til moren, at, der ville ske hende noget, hvis hun ikke afleverede skødet. Han sagde, at hendes frist var udløbet, og at hun skulle skynde sig at få afleveret skødet. Han sagde: / side 40 "Fristen er udløbet" i en hård tone, men hun opfattede ikke, at faren truede moren på livet. Med ordet frist mente faren, at det var alvor og moren skulle handle på at aflevere skødet. Hun har et meget tæt forhold til sin far og tror ikke, at han mente det, som en trussel på livet. Hun har besøgt sin far i fængslet hver 2. uge. Hun besøger ikke Tiltalte 1, fordi han ikke vil underskrive besøgstilladelsen. I starten var hun vred på Tiltalte 1 over det skete, men er det ikke længere. Hun er heller ikke vred på faren. Nogle gange talte forældrene grimt til hinanden om skødet, men det var mest moren, der talte grimt og blandt andet sagde: "Du er ikke en ren mand, du er utro og ikke en rigtig mand". Faren sagde også grimme ting til moren, men ikke så voldsomme ting. Han kaldte hende ikke luder - bortset fra én gang, hvor moren gik over grænsen, og faren sagde: "Nu holder du din kæft luder". Aftenen før dødsfaldet kom det ikke frem, hvad moren brugte skødet til, men hun sagde: "Det er min lejlighed, og I skal blande jer udenom. Jeg bestemmer selv, hvem jeg vil leje den ud til". Moren sagde også, at hun havde lejet lejligheden ud for 10.000 afghani om måneden. 10.000 afghani svarer til ca. 1.500 danske kroner De blev overrasket over det, fordi de som familie skal sige, hvad de foretager sig, og det at leje en lejlighed ud er en stor ting, som moren i det mindste burde have fortalt faren. Den 16. september om aftenen var de alle sammen i chok. Det var første gang de hørte, at mor havde udlejet lejligheden. Hun overnattede hos forældrene og søskende natten mellem den 16. og 17. september 2020, hvilket Vidne 7 vist også gjorde. Den 17. september 2020 stod hun op mellem kl. 6.30-7.00. Vidne 1 og Vidne 5 var allerede oppe. Hun kan ikke huske, om Barn var stået op. Hun skulle i skole og aflevere en projektopgave og skulle møde kl. 8.00. Hun møder altid til tiden og plejer at tage af sted til skole kl. 7.30 for at være der i god tid, hvilket hun også tror, at hun gjorde denne dag. Hun så ikke Tiltalte 1 denne morgen, men faren var oppe. Døren ind til forældrenes soveværelse var lukket, og hun regnede med, at moren sov. Når Vidne 7 overnattede hos forældrene, sov han i stuen. Det tager hende 10 minutter at komme i skole. Den pågældende dag skulle hun mødes med sin gruppe på skolen og kom i god tid. Hun tror, at Vidne 5, der havde tøj på, var i gang med at tage sko på, da hun tog afsted. Vidne 5 plejer at tage afsted ved 7.30-tiden, ligesom hende. Hun forklarede nu, at hun tror, at hun så Barn, inden hun tog i skole. I gangen sagde hun og faren godmorgen og smilede til hinanden. Da hun kom hjem fra skole, fortalte politiet, at moren var død. Senere ringede Vidne 8, og vidnet fortalte hende, at moren var død. Vidne 8 spurgte, hvem der havde slået moren ihjel, hvorefter vidnet slukkede sin telefon. Da Vidne 8 kom hen til hende, skældte hun hende ud. Vidne 8 var sur og sagde: "Hvem har gjort det?". Hun kan ikke huske, om Vidne 8 tog fat i hende. Derefter sagde Vidne 8: "Hvordan kunne du lade det ske?". Hun var meget oprevet og kunne ikke forholde sig til Vidne 8's udtalelser. / side 41 I dagene og ugerne efter morens død talte hun med Vidne 5 om, hvad der var sket. En dag kom Vidne 5 hen på hendes arbejde, og de talte om moren. Hun sagde: "Det er ikke retfærdigt". De talte frem og tilbage, og Vidne 5 sagde: "Det fortjener man, hvis man ikke opfører sig ordentligt. Hvis en kvinde ikke opfører sig ordentligt, fortjener hun at blive slået ihjel". Vidne 5 syntes ikke, at moren havde opført sig ordentligt, fordi hun havde sagt grimme ting til faren. Hun og Vidne 5 kom op at skændes. Moren var ikke faren utro, men der gik rygter herom. Hun troede ikke på disse rygter. Familie på morens og farens side ringede nogle gange fra Afghanistan og sagde, at moren var utro, men det troede familien på Adresse 1 ikke på. I deres kultur må kvinder ikke tale med fremmede mænd, men det gjorde moren. Det var mænd, som moren var venner med og ikke utro med. Moren talte med disse mænd over en længere periode, og faren syntes ikke, at det var i orden og blev ked af det, men hun så ham ikke vred. Hun kan ikke huske, om faren sagde til moren, at det gjorde ham ked af det. Hvis moren havde været utro, ville det være naturligt at straffe hende. Hvis man kommer fra en provins og er utro, vil man nok blive slået ihjel, og hvis man kommer fra hovedstaden, vil man blive skilt. Hvis moren sagde til faren, at hun ville skilles, og de var blevet skilt, ville faren ikke miste ære. Moren sagde nogle gange, at hun ville skilles og trak det derefter tilbage. Vidnet forklarede nu, at hvis moren ville skilles, ville faren ikke være gået med til det på grund af børnene, og fordi de er en afghansk familie. Det handler meget om ære, forstået på den måde, at folk ville tale rigtigt meget om det. Det ville også gå ud over børnene. Vidne 5 sagde ikke direkte, at moren havde fortjent at dø, men hun forstod, at det var det, han mente. Hun blev sur på ham og sagde, at han ikke skulle tale til hende mere, og at han ikke længere var hendes bror. Hun husker ikke, hvad Vidne 5 svarede, men de var begge sure og skændtes i ca. 15 minutter, hvorefter hun tror, at hun gik hjem. De kaldte hinanden for en hund. Derefter talte de ikke sammen i lang tid. De er blevet venner igen. Tiltalte 1 og Vidne 5 havde samme syn på kvinder, og begge var meget religiøse og gik meget op i Islam. Hun opfattede det sådan, at Brødrene mente, at en utro kvinde skulle dø. Hun tror, at Tiltalte 1 og Vidne 5 har samme holdninger. Religiøst var de forskellige. Hun selv, Vidne 1 og Vidne 7 går ikke så meget op i religion og beder ikke fem gange dagligt, som Tiltalte 1 og Vidne 5 gør. Faren beder også fem gange dagligt, og moren bad indimellem og brugte nogle gange bedetæppe. Forholdet mellem moren og Vidne 5 og Tiltalte 1 var i starten okay, men da moren forandrede sig ca. 6 måneder før, hun døde, blev det problematisk. Det kom til udtryk ved, at Brødrene ikke længere respekterede moren, de kaldte hende ikke mor og talte ikke til hende i flere måneder op til hendes død. Moren holdt også afstand til Vidne 5 og Tiltalte 1. Tiltalte 1 og Vidne 5 omtalte moren som "kvinden", og Tiltalte 1 kaldte en gang, hvor han var rigtigt sur moren luder. Luder er et grimt ord og alvorligt at bruge. Når man i deres / side 42 kultur bliver rigtig sur, kan man kalde sin søster og mor luder, men i virkeligheden skal man gøre noget for at blive kaldt det. Hun har aldrig været bange for sin far, Tiltalte 1 eller Vidne 5. En dag, hvor moren var alene hjemme med Tiltalte 1, og Tiltalte 1 lavede mad, kom hun i tanke om, hvor sur Tiltalte 1 havde været på moren. Hun ringede til Tiltalte 1, som ikke tog telefonen, og derefter til moren og bad hende skynde sig væk, fordi hun var bange for, at Tiltalte 1 ville slå hende ihjel. Moren græd og kom væk fra lejligheden. Hun husker ikke, hvornår denne episode fandt sted, men måske 2-3 måneder før morens død. Når Tiltalte 1 var sur, blev han helt rød i ansigtet. Moren sagde til Tiltalte 1, at han ikke længere var hendes dreng, og at hun ville udstøde ham. Hun overværede hele skænderiet, som startede, da moren talte i telefon med deres fætter Person 5. De var alle, bortset fra moren, uvenner med Person 5, som vidnet tidligere var forlovet med. Familien syntes ikke, at det var i orden, at moren talte med Person 5 på grund af det med vidnet. Tiltalte 1 og Vidne 5 sendte en besked til Person 5 og bad ham ikke tale med mor længere. Person 5 ringede og fortalte moren dette, hvorefter moren skældte Tiltalte 1 ud. Tiltalte 1 sagde til moren: "Du er ikke min mor mere". Moren sagde til Tiltalte 1” Du er ikke min søn mere. Du skal ikke bestemme over mig” . Tiltalte 1 var meget rød i ansigtet, og faren tog fat i hans arm og bad ham og Vidne 5 gå udenfor, hvilket de gjorde. Vidne 5 og Tiltalte 1 havde res